Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 18652 77565 51461 2022-07-25T10:50:43Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|308|Kong Edvard erobrer Østangel.}}</noinclude>Mercia; under hans vedvarende Sygelighed og efter hans Død var det hende, som djærvt kaldte Krigerne til Kamp. Kong Alfred havde udviklet Englands Søværn; den Plan, som hans to Børn nu forfulgte, var at bygge en Række Fæstninger til Støtte for Forsvaret og Landegrænsen, ja om muligt lægge disse ind paa Omraader, som hidtil havde været i Danskes og Norskes Vold. England havde saa godt som ikke kendt Fæstningsværker, nu lode de to Søskende ikke mindre end 27 Fæstninger bygge og udbedre i Løbet af en halv Snes Aar (912—21). Værnepligtige fra alle Dele af Landet maatte tage Del i Arbejdet, som gerne blev udført, medens andre Delinger af Hæren stode som Vagtpost i Nærheden og beskyttede de arbejdende. Man rykkede endvidere ikke straks de Danske nær paa Livet, men begyndte i nogen Afstand. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_308.jpg|thumb|left|{{c|103. Bueskytte (fra et engelsk Haandskrift fra det 10. Aarhundrede).}}]] For de Danskes Landsdele eller {{sp|Danelag}}, som de hed, fordi dansk Lov her var gældende, havde Lea været den sydlige Grænseflod, og ved den byggede Edvard en Borg Hertford, først paa Nordsiden, saa paa Sydsiden; ude i Essex lagde han en Fæstning ved Maldon, straks derpaa en anden nordligere i Colchester. Paa hver sin Side af Wætlingastreet byggede Edvard Fæstninger ved Buckingham og Bedford, men saa rykkede han helt frem mod Kysten med Borgene Huntingdon, Stamford og Nottingham, og paa lignende Maade banede Æthelfled sig Vej fra Mercia. Englænderne havde aabenbart lært Tidens Kunst at bygge Fæstninger; men medens Kong Henrik I omgav de tyske Byer med Mure, have Angelsachserne næppe bygget af saa solidt Materiale; i den Maaned eller lidt derover, man havde til Raadighed for hver Borg, vilde man alene kunne danne et Forsvarsværk af Palisader, Jordvolde og Grave, kun en enkelt Gang byggede man af Sten. Men at Fæstningerne vare truende og alvorlige nok, ses ikke blot af Nordboernes Bestræbelser for at hindre Byggeriet, men af de byggede Borges Virkninger; thi næppe var en Borg grundet, førend den omboende Befolkning gav sig ind under Kong Edvard eller under Æthelfled. Som Brikker rykke frem paa et Bræt, vare efterhaanden disse Borge dragne ind over Danelagen, og da de ofte rejstes som Tvillingborge paa hver Side af en Flod eller Strøm, spærrede de for Vikingeskibenes Fart op i Landet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j8imhr53vjuua75rm9kmr0z66a9ihqy 104 18653 77566 51462 2022-07-25T10:55:14Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Danelagen.|309}}</noinclude>[[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_309.jpg|thumb|center|{{c|104. Kort over England i det 10. og 11. Aarhundrede.}}]] {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6i0vu6am6f8xz31364cge56vrsm5v9w 104 18654 77567 51463 2022-07-25T11:03:55Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|310|Nordboerne paa Kong Æthelstans Tid.}}</noinclude>Efter Æthelfleds Død (919) indgik Mercia i Edvards Rige. Østangel var da helt erobret tilbage, og mange af Nordboerne vare dragne dels til Frankrig, dels til Cumberland og Westmoreland, hvis nordiske Befolkning paa disse Tider blev stærkt forøget. Imidlertid besad største Parten af de nordlige Landsdele fremdeles en vis Uafhængighed og anerkendte kun Englands Konge som Overherre. Edvards Efterfølger {{sp|Æthelstan}} (924—40) fortsatte sin Faders Erobringer. Northumbrerne lovede at opgive alt Hedenskab, og Borgen i York blev nedrevet; Kongerne i Bernicia, Wales og Skotland hyldede ham. Paa disse Tider mærkes det ogsaa for første Gang, at Nordboer og Englændere arbejde sammen Haand i Haand under Fredens Gerning; mange Mænd med danske og norske Navne og med Jarletitel findes i den engelske Konges Omgivelser og nævnes som Vidner i hans Breve. Men der gjordes ogsaa paa de Tider et Forsøg paa at genoprette et større Rige for Nordboer i England. Olaf, Sigtrygs Søn, med Tilnavnet Kvaran, af den gamle northumberske Kongefamilie, pønsede stadig paa at erobre det tabte Land tilbage. Understøttet af sin Svigerfader Kong Konstantin i Skotland, Kong Olaf Godfredsøn fra Dublin og mange Hjælpeskarer fra de nordiske Kolonier førte han en Flaade paa 625 Skibe op ad Humber og bemægtigede sig York. Kong Æthelstan og hans Broder Edmund samlede i Hast en Hær og vandt ved {{sp|Brunnanburh}} den skønneste Sejr (937). Olaf maatte flygte; fem Konger og syv Jarler laa mellem de faldne. Slagets Ry levede længe som et mørkt og lyst Minde i Nordboernes og de Engelskes Fortællinger om Fortiden, og en angelsachsisk Skjald sang i et vidt kendt Digt saaledes: <div style="margin-left:3em"><poem> Faldne laa Skottefolket og Skibsmænd, mærket til Døden. Marken væded Stridsmænds Blodstrøm alt dengang Sol i den aarle Stund, den skinnende Stjerne, gled over Grunden, Guds klare Kjerte, den Evig-Høies, indtil den hulde dunkel daled. Der laa i Hob nordiske Helte naglet af Pilkast, skudte paa Skjolde, Skotter tillige af Vaabenleg mætte. Fremad Vestsachser i Delinger djærve Dagen til Ende fulgte i Hæl hadske Fjender; med raske Hug dem rammed i Ryg kværnsleben Klinge. Ei for nære Haandkamp Mercier sig ømmed </poem></div><noinclude><references/></noinclude> kacecvmy3q4r3fse4ogg9f72eram2rf 104 18655 77568 51464 2022-07-25T11:22:50Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Slaget ved Brunnanburh.|311}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem>mod nogen Helt mod nogen Helt i Flok med Olaf til Landet faren paa Baades Barm over Bølge-Bruset fejg til Døden. Fem og faldt i Kampkredsen Konger unge i sværvoldt Slummer saa og syv af Olafs Jarler, i utalt Hob Sømænd og Skotter. Dér sloges til Flugt Nordmænds Fører, af Nøden kuet, kom til Skudens Stævn med svunden Skare. Fra Kysten Kongen Knøren stødte, paa gulgraa Bølge bjerged Livet. Mod Nord og den snilde med flyende Skare, kom til sit Kongeland Konstantin. Ej graahaaret Helt prale behøved af krydsede Klinger paa Kampvolden, af Maag og Ven i Sværdmødet myrdet, til Uliv saaret. Ej heller Olaf og levnet Skare lo, naar de meldte, at i Dyst ved Daad de djerve sig teed, da Mærkerne mødtes i Kamp-Mylderet, Pilskud sused og Mændene segned i Vaaben-Vrimlen paa Valstedet, og at med Edvards Afkom de leged. Til naglslaaet Skude skyndte sig Nordmænd, af Landsestik lede; paa larmende Sø over dybe Vande mod Dublin de styred, i harmfuld Hu til Hjemsted-Havnen. Nu de baade Brødre tilsammen Konge og Ædeling til Odel droge, til Vestsachsers Vange vaabenfro. Lig bagved sig som Lod de levned for skumle Ravn i det sorte Skrud med hvasse Hornnæb, og for hvidrygget, graakjortlet Ørn, Aadslets Æder, for graadige Hærfalk og det graa Udyr Ulv i Skove. </poem></div> Kong Æthelstan døde 940 og efterfulgtes af sin unge Broder {{sp|Edmund}}. Der udbrød da nye Uroligheder i Northumberland, og det viste sig snart umuligt at bevare Landet. Den gamle Tronfordrer Olaf, Sigtrygs Søn, blev taget til Konge i York og fandt Tilslutning hos de Danske og Norske i Mercia. Efter nogle Kampe fik de to Ærkebisper Wulfstan af York, der straks havde sluttet sig til Olaf, og Odo af Canterbury, der var af dansk Herkomst, en Fredsslutning i Stand, ved hvilken Olaf beholdt det nordlige Rige. Derimod blev det Kong Edmunds store Bedrift, at han be-<noinclude><references/></noinclude> kr1l9uija0v7snmlsspmyf4n1sjgzil