Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 5456 77626 58121 2022-07-29T10:37:14Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{nop}} ==II.== Sal. Hans Ulrik Gyldenløves Enke, Fru Rigitze Grubbe havde sin Gaard liggende paa Hjørnet af Østergade og Pilestræde. Paa den Tid var Østergade et temmelig aristokratisk Opholdssted; her boede Medlemmer af Familierne Trolle, Sehested, Rosenkrantz og Krag; Joachim Gersdorff boede ved Siden af Fru Rigitze, og i Carl van Manderns nye, røde Gaard logerede som oftest to eller flere udenlandske Residenter. Dog var det kun den ene Side af Gaden, der var saa fint befolket; paa Nikolaj-Siden vare Husene lave og her boede mest Haandværkere, Kræmmere og Skipperfolk. Et Par Værtshuse var der ogsaa. Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af September. I Kvistvinduet paa Fru Rigitzes Gaard stod Marie Grubbe og saae ud: ikke en Vogn. Ingen Travlhed, lutter adstadige Fodtrin og en enkelt Østersraabers drævende Sang. Solskinnet sitrede ned over Tage og Brosten, og alle Skygger stode skarpt og kraftigt, vare næsten firskaarne. Alt Fjærnt laa i en let, røgblaa Varmedis. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ig03fu2z3pm7sik718ku0xvavdg4w2w 104 5457 77627 70630 2022-07-29T10:41:36Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|22}}</noinclude>«Passt au ... f!» raabtes der bagved hende med en Kvindestemme, der heldigt efterlignede et af megen Kommanderen hæst Organ. Marie vendte sig om. Det var Kammerpigen Lucie, der raabte. Hun havde en Tidlang siddet stille oppe paa et Bord og betragtet sine temmelig velformede Ben med et kritisk Blik. Omsider var hun bleven kjed deraf og havde raabt, og nu sad hun og lo af alle Kræfter og svingede overgivent frem og tilbage med Benene. Marie trak paa Skuldrene og vilde med et halvt gnavent Smil vende sig om til Vinduet igjen, men Lucie sprang ned fra Bordet, tog hende om Livet og tvang hende til at sætte sig paa en lille Halmstol, der stod derhos. «Hør, Jomfru!» sagde hun, «veed hun Noget?» «Naa!» «Hun glemmer at faa sit Brevskab skrevet og halvgaaen to har vi de Fremmede, saa hun har knappe fire Timer. Veed hun, hvad de skal have? Gyldensuppe, Flyndere og saadan anden bred Fisk, stegte Høns ud i Trisanet og Mansfelder Kage med sød Spillinge-Moes. Fint er {{sp|det}}, fedt er det sku ikke. Jomfruens Kjæreste kommer da ogsaa!» «Aa Snak om en Ting,» udbrød Marie ærgerligt. «Gud Fader bevar os! det er da hverken Lysning eller Trolovelse, fordi jeg siger det. —<noinclude> <references/></noinclude> 2xuefh6t7f597qz1my8w6auhnwauon9 104 5458 77628 70641 2022-07-29T10:43:44Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|23}}</noinclude>Jeg kan nu ikke forstaa, Jomfru, at hun ikke gjør mere ud ad sin Fætter! Det er det dejligste, lysteligste Mandfolk, jeg veed. De Fødder han har! — Og kongeligt Blod er der i ham; En kan se det paa hans Hænder alene, saa bitte smaa de er! — aa, og saa ligesom de var støbte, — bare hans Negle, de er ikke større end Halvsyslinger og saa røde og runde. — Hvad! han kan mønstre et Par Ben? det er ligesom Staalfjedre, naar han kommer gaaendes, — hu hej! og hans Øjne de blistrer og blinker...» Hun slog Armene om Marie og kyssede hende paa Halsen saa hæftigt og sugende stærkt, at Barnet rødmede og vred sig ud af hendes Favntag. Lucie kastede sig paa Sengen og lo som en Besat. «Som du gjør dig til idag!» udbrød Marie, «farer Du fort med det, saa gaar jeg nedenunder.» «Men hvad i Alverden? En faar da have Lov til lidt Lystighed iblandt. Der er saamænd Bedrøvelse nok her i Verden. Jeg har da mere, end jeg kan komme afsted med. Er nu intet min Kjæreste i Krigen og ligger og døjer baade ondt og værre? Det er den rene Ynk at tænke paa. Om de nu har skudt ham enten død eller gebræklig! Gud naade mig arme Pige, jeg blev da aldrig til Menneske mere.» Hun skjulte sit Ansigt i Sengeklæderne og hulkede: «aa nej, nej, nej, min egen, egen Lorens, — jeg skal være dig saa tro, saa tro, bare Vor-<noinclude> <references/></noinclude> hpik7bz59fim9e8plynx6ioh17qvkjy 104 5459 77629 70652 2022-07-29T10:45:48Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|24}}</noinclude>herre vil lade mig faa dig hjem hel — aa, Jomfru, Jomfru! det {{sp|er}} aldrig til at udholde!» Marie søgte at berolige hende med Ord og med Kjærtegn. Omsider kom hun saa vidt, at Lucie satte sig op og tørrede sine Øjne. «Ja, Jomfru,» sagde hun, «Ingen veed, hvad jeg har det slemt med mig selv. En kan jo umuligen immer være som En skulde. Og det hjælper intet at jeg sætter mig for at bryde mig fejl om alle unge Karle; kommer de med Lystighed og Komplimenter, om det saa var mit Liv om at gjøre, kunde jeg ikke bide dem af og sippe fra dem; det klør mig paa Tungen for at svare dem igjen og saa bliver det jo let til mere Ganteras, end jeg strængeligen kan forsvare for Lorens. Men naar jeg saa tænker paa, hvor farligt han er stedt, aa! saa fortryder jeg det mere end tænkelig er for nogen levende Sjæl. For jeg elsker ham, Jomfru, og ingen andre end ham, det maa hun tro. Aa! naar jeg er kommen i Seng og Maanen skinner ret der ind paa Gulvet, saa bliver jeg et helt andet Menneske; det kommer mig saa sørgelig for og saa græder jeg og græder og det trykker her oppe i Halsen, som jeg skulde kvæles — aa, det er saa pinagtig; jeg ligger og slænger mig i Sengen og beder til Vorherre og veed knap, hvad det er jeg beder om, og sommetider er jeg helt fra mig selv og saa sætter jeg mig op i Sengen og holder paa mit Hoved og bliver saa forskrækkelig bange for at jeg skal gaa fra min<noinclude> <references/></noinclude> skj2xsew8ucr3j0p6ssxmb7139nbtk0 104 5460 77630 70663 2022-07-29T10:47:36Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|25}}</noinclude>Forstand af at længes. — Men Herre Gud, Jomfru! hun græder jo; hun gaar da intet hemmelig og længes efter Nogen, saa ung hun er?» Marie rødmede og smilte svagt; der var noget Smigrende for hende i den Tanke, at hun kunde være forelsket og gaa og længes. «Nej, nej!» sagde hun, «men det er saa sørgeligt, det du siger, det er ligesom Alting var ene Kummerlighed og Fortræd.» «Vist ikke saa! der er Andet iblandt,» sagde Lucie og rejste sig, da de kaldte paa hende dernede, og saa gik hun med et skjælmsk Nik til Marie. Marie sukkede, gik hen til Vinduet og saae ud, ned paa St. Nikolaj grønne, kjølige Kirkegaard, paa Kirkens rølige Mure, henimod Slottet med det irrede Kobbertag, udover Holmen og Reberbanen, rundt til Østerport med det spidse Spir og til Hallandsaas med dens Haver og Træskure og med det blaalige Sund udenfor, der gik i Et med den blaa Himmel, hen under hvilken hvide, blødtformede Skymasser langsomt drev over mod den skaanske Kyst. Tre Maaneder havde hun nu været i Kjøbenhavn. Dengang hun rejste hjemmefra havde hun troet, at det at leve i Residentsstaden var Noget vidt forskjelligt fra det, hun nu vidste, det var. Det var aldrig faldet hende ind, at der kunde være mere ensomt {{sp|der}}, end paa Tjele Hovedgaard, hvor hun dog havde havt det ensomt nok. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lp3houg9e95xlc3xo0mvafav4yi9vpi 104 5461 77631 70672 2022-07-29T10:49:27Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|26}}</noinclude>Sin Fader havde hun intet Selskab af, han var altid saa ganske sig selv, at han aldrig kunde være Noget for Andre; han blev ikke fjorten Aar, naar han talte med en Fjortenaarig, og han blev ikke Kvinde, fordi han talte med en lille Pige; han var altid paa den anden Side de Halvtreds og han var altid Erik Grubbe. Faderens Frille, der herskede, som var hun Hjemmets Frue, kunde Marie ikke se uden at Alt, hvad der var i hende af Stolt og Besk, straks blev vakt. Dette grove, magtglade Bondefruentimmer havde saaret og pint hende saa ofte, at Marie end ikke kunde høre Lyden af hendes Trin, uden at hun straks og næsten ubevidst gjorde sig haard, blev trodsig og hadsk. Halvsøsteren, den lille Ane, var sygelig og forkjælet, Omstændigheder, der ingenlunde gjorde hende omgængelig, og nu kom hertil, at Moderen overfor Erik Grubbe altid søgte at komme Marie tillivs igjennem hende. Hvad Selskab hun da havde? Ja, hun kjendte hver en Sti og Vej i Bigum Skov, hver en Ko, der græssede i Engen, hver en Fugl i Hønsegaarden. Og i Tjenestefolkenes og Bøndernes venlige Hilsen, naar hun gik forbi dem, blev der sagt: Jomfruen lider Uskæl og vi seer det, vi ere bedrøvede over det og vi har det samme Sind til Kvinden deroppe som I. Men i Kjøbenhavn? Her havde hun Lucie og hun holdt meget af<noinclude> <references/></noinclude> 5f1u8shggdevs1jkxszzhmal2wxiqac 104 5462 77632 70679 2022-07-29T10:53:25Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|27}}</noinclude>Lucie, men det var jo dog et Tyende; hun havde Lucies hele Fortrolighed og var glad ved den og taknemmelig for den, men Lucie havde ikke hendes Fortrolighed. Hun kunde ikke give sine Klager Luft overfor hende, hun vilde ikke have det {{sp|sagt}} til sig at det var sørgeligt, saadan som hun var stillet, og hun kunde ingenlunde taale, at et Tyende {{sp|talte}} om hendes ulykkelige Familieforhold; end ikke om Fasteren vilde kun høre et Ord. Og dog holdt hun slet ikke af Fasteren, havde heller ingen Grund til det. Rigitze Grubbe havde Tidens meget strænge Anskuelser om det Gavnlige ved en haard og lidet lempelig Optugtelse, og hun tog sig for at opdrage Marie derefter. Hun havde ingen Børn, havde heller ingen havt, hun var derfor en yderst utaalmodig Plejemoder, dertil meget ubehjælpsom, da Moderkjærligheden aldrig havde lært hende de smaa og saare nyttige Kunstgreb, der gjør det saa meget lettere for Barn og Læremester at komme Vejen frem. Og dog — en saadan barsk Opdragelse havde maaske været Marie mest tjenlig. Hun, hvis Sind og Tanke, paa den ene Side, næsten var bleven forvokset af Mangel paa aarvaagent og fast Tilsyn og paa den anden Side, halvvejs lemlæstet af urimelig og lunefuld Grusomhed, maatte næsten have følt det som Fred, og Lindring at blive styret støt og haardhændet den Vej, hun skulde, af En, der fornuftigvis ikke kunde ville hende andet end Godt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7pt6k4w903jvw4tgvuo6sroqdi6vafy 104 5463 77633 70680 2022-07-29T10:55:49Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|28}}</noinclude>Men hun blev ikke styret paa denne Maade. Fru Rigitze havde saa meget at tage Vare i Politik og Intriger, levede saa meget sammen med Hofkredsene, at hun i hele og halve Dage var hjemmefra, eller hjemme var saa beskjæftiget, at Marie kunde gjøre med sig selv og sin Tid, hvad hun vilde. — Fik Fru Rigitze saa endelig et Øjeblik tilovers for Barnet, saa gjorde hendes egen Forsømmelighed hende dobbelt utaalmodig og dobbelt skrap. Det hele Forhold maatte derfor for Marie komme til at tage sig ud som den rene, skære Urimelighed og var nærved at bibringe hende den Forestilling, at hun var et Skumpelskud, som Alle hadede og Ingen elskede. Som hun nu stod der ved Vinduet og saae ud over Byen, kom denne Følelse af Forladthed og Ensomhed over hende; hun lænede sit Hoved mod Vindueskarmen og stirrede fortabt op paa de langsomt glidende Skyer. Hun forstod saa godt det Sørgelige, Lucie havde sagt om at længes; det var ligesom det brændte inden i En, og der var ikke Andet at gjøre end at lade det brænde som det vilde, — hun kjendte det saa godt. — Hvad skulde det blive til? — den ene Dag ligesom den anden — Ingenting, ingenting, — aldrig Noget at glæde sig til; kunde det b1ive ved? — Ja! længe endnu; — ogsaa naar En var bleven seksten Aar? — Det blev da ikke saadan ved for alle Mennesker; — det var da umuligt hun kunde blive ved at gaa med<noinclude> <references/></noinclude> eru6ap52lpufh7r9tt5sakrlqzdem4a 104 5483 77634 70681 2022-07-29T10:58:23Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /><div class="center">29</div></noinclude>Barnehue naar hun var seksten Aar! — Det havde Søster Ane Marie da ikke gjort; — hun var nu gift. — Hun kunde saa tydelig huske al den Larm og Lystighed, der var ved Bryllupet, længe efter at hun var bleven sendt i Seng, — og Musiken. — Hun kunde da ogsaa gjerne blive gift. — Med hvem skulde det være? maaske med sin Svogers Broder. — Han var jo rigtignok forfærdelig grim; men naar det {{sp|skulde}} være.... Det kunde hun umulig glæde sig til. Hvad var der egenlig at glæde sig til her i Verden? Var der Noget? — ikke det hun kunde se. Hun gik fra Vinduet, satte sig betænksomt ved Bordet og gav sig til at skrive: <div style="padding-left:3em;"> «Min ganske venlig Hilsen altid forsendt med Vorherre, kjære Ane Marie, gode Søster og Ven, Gud bevare dig al Tid og have megen Tak for alt Godt. Jeg haver taget til at skrive pour vous congratuler, saasom din Nedkomst haver været lykkelig og du nu er frisk og ved godt Helsen. Kjære Søster, jeg haver det godt og er baade frisk og rask. Faster lever jo i megen Storhed, og er her tidt mange Gjæster, de fleste ere Cavaliers fra Hove, og foruden nogle gamle Fruer kommer her ikkuns Mandspersoner. Der er mange af dem, som have kjendt vor sal. Moder og berømme hende for hendes Dejlighed og mere. Jeg sidder al Tid tilbords med de Fremmede, men Ingen taler mig noget til uden Ulrik Frederik, det jeg helst var<noinclude> </div></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> 1kohferam4wl69fulzn009fxfpm1ki8 104 5484 77635 70682 2022-07-29T11:02:43Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|30}}</noinclude><noinclude><div style="padding-left:3em;"> </noinclude>uden, eftersom han immer er mere for Chicane og Raillerie end for fornumftig Konversation. Han er kuns meget ung og haver ikke det bedste Lov paa sig og ganger nok baade paa Herberger og Ølstuer og disligeste. Nu veed jeg knap andet Nyt end at vi idag have Forsamling og at han er deri. Hver Gang jeg tal' Franzøsisk da ler han meget og siger det er hundrede Aar gammel, som jo nok kan hænde, saasom Hr. Jens var pur ung den Tid han var paa Rejser, ellers giver han mig godt Lov, formedelst jeg kan saa vel sætte det sammen, han siger ingen Hofdame kan det bedre, men, det tror jeg er Komplimenter, og bryder mig intet om. Paa nogen Tid haver jeg fra Tjele Intet fornummet. Faster sværger og lader ilde hver den Gang hun taler om den Enormität det er vor kjære Fader lever den han lever med et Fruentimmer af saa nedrig Ekstraktion. Jeg sørger tidt derover, som dog intet baader. Du lade nu intet Stycho se dette Brev, men hilse ham af Hjærte. September 1657. <div style="padding-left:8em;"> Din kjære Søster</div> <div style="padding-left:10em;"> Marie Grubbe.</div> Velbyrdige Frue, Fru Ane Marie Grubbe, Stycho Høeghs til Gjordslev, min gode Ven og Søster venligen tilskreven.» </div> {{Asteriskrække}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> j69moft3p386uixuzvco2vwt1gmlwxd 104 5485 77636 70683 2022-07-29T11:04:52Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|31}}</noinclude>Man havde rejst sig fra Bordet og var gaaet ind i Storstuen, hvor Lucie bød Gyldenvandet omkring. Marie var tyet hen i en Vinduesfordybning og skjultes halvt af det folderige Gardin. Ulrik Frederik gik hen til hende, bukkede overdreven ærbødigt for hende og sagde med et yderst alvorligt Ansigt, at det gjorde ham ondt at han ved Bordet havde siddet saa langt fra Mademoiselle. Som han saaledes talte, lagde han sin lille, brune Haand i Vindueskarmen. Marie saae paa den og blev rød som et dryppende Blod. «Pardon Mademoiselle! jeg seer I bliver ganske rød af Vrede, at jeg tillader mig at gjøre Eder min skyldigst underdanige Reverens. Det er nu vel og for dristigen at spørge, hvormed jeg har været saa jammerlig at fortørne Eder?» «Jeg er saavist hverken vred eller rød.» «Det gefaller Eder at kalde den Kulør for hvid? Bien! Det skulde kun forlange mig at vide, hvorlunde I benævner den Kulør, den sogenannte {{sp|røde}} Rose har?» «Men kan I da aldrigen sige et fornumftigt Ord?» «Ja — lad mig se! — jo, jeg maa bekjende, at det virkeligen er hændtes mig — men ikkuns sjældent — <div style="padding-left:5em;"><Poem> Doch Cloë, Chloë zürne nicht! Toll brennet deiner Augen Licht Mich wie das Hundsgestirn die Hunde Und Worte schäumen mir vom Munde Dem Geifer gleich der Wasserscheu..." </Poem></div> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gjh0h7m2ja6lhp3dbo15kvap50cxk0l 104 5486 77637 70684 2022-07-29T11:06:51Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|32}}</noinclude>«Ja, det maa I nok sige!» «Ach Mademoiselle, I kjender kuns lidet til Amorns Magt! — Skulde I tro det? der gives Nætter, da jeg elskovskrank sniger mig ned til Silkegaarden, svinger mig over Ramperterne til Christen Skeel sin Have, og da stander jeg som en Statu mellem duftige Roser og Filitter og stirrer til Vindvet i Jert Kammers til den smægtige Aurora løber sine rosige Fingre gjennem mine Lokker.» «Ah, Monsieur! jeg formener I greb fejl af Navnet, der I nævnte Amor; Evan skulde I visseligen sagt — og maa hænde En let gaar vilse, naar En støjer om ved Nattetider, for intet har I staaet i Skeels Have, I har været hos «Mogens i Cappadocia» mellem Rømere og Bouteiller, og har I intet kunnet røre Jer og været stille som en Statu, da har det aldrig været Elskovstanker, der har udvirket, at I intet kunde flytte Jeres Ben.» «I gjør mig storligen Uret; falder det sig saa ibland at jeg kommer i Vinkyperes Huse, da er det intet for Plaser eller Lystighed, det er aleneste at forgjætte den nagendes Kummer, der kvæler mig.» «Aa!» «I lider intet paa mig, I har ingen Tro til min Amours Bestandighed — Himmel! seer I det østre Glamhul paa St. Nikolaj? trende Dage tilende har jeg siddet der og stirret paa Eders yndelige Aasyn, som I sad ved Jer Syramme.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> q8btwnase1vq64c8t1fwgd79587qtsb 104 5487 77638 70685 2022-07-29T11:11:04Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|33}}</noinclude>«Hvad I dog er uheldig! I kan fast aldrig lukke Jer Mund op, En kan jo gribe Jer i løs Tale; aldrig har jeg siddet ved min Syramme ud til Nikolaj. — Kjender I den Ramse: <div style="padding-left:5em;"><Poem> "Det var svart Nat, Mand fik i Trold fat, Mand sa' til Trold: "Vil du ud af min Vold, Vil du hjem i Nat, Saa lær mig brat Uden List eller Svige Det Sandeste du veed af at sige." "Hør!" sagde Trold og mælte ej Ord. Mand slap og Trold foer, Ingen paa Jord Sige Trold paa, han med Løgn foer."" </Poem></div> Ulrik Frederik bukkede ærbødigt for hende og gik uden at sige et Ord. Hun saae efter ham som han gik hen over Gulvet; den {{sp|var}} smuk hans Gang; hans Silkestrømper var saa skinnende hvide og de sad saa stramt, der var hverken Læg eller Eold paa dem: det var saa kjønt det dernede ved Anklen! og den lange, smalle Sko — det var saa morsomt at se paa ham — hun havde aldrig før lagt Mærke til, at han havde et lille rosenrødt Ar i Panden. Hun kigede stjaalent ned paa sine Hænder, trak lidt paa Munden, — hun syntes de var for korte i Fingrene. {{streg|10em}}<noinclude> <references/></div>Fru Marie Grubbe. 3</noinclude> qhz7r5ct1wwc6qlfcmiffuh9hu4hpj6 77646 77638 2022-07-29T11:39:19Z PWidergren 7506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|33}}</noinclude>«Hvad I dog er uheldig! I kan fast aldrig lukke Jer Mund op, En kan jo gribe Jer i løs Tale; aldrig har jeg siddet ved min Syramme ud til Nikolaj. — Kjender I den Ramse: <div style="padding-left:5em;"><Poem> "Det var svart Nat, Mand fik i Trold fat, Mand sa' til Trold: "Vil du ud af min Vold, Vil du hjem i Nat, Saa lær mig brat Uden List eller Svige Det Sandeste du veed af at sige." "Hør!" sagde Trold og mælte ej Ord. Mand slap og Trold foer, Ingen paa Jord Sige Trold paa, han med Løgn foer."" </Poem></div> Ulrik Frederik bukkede ærbødigt for hende og gik uden at sige et Ord. Hun saae efter ham som han gik hen over Gulvet; den {{sp|var}} smuk hans Gang; hans Silkestrømper var saa skinnende hvide og de sad saa stramt, der var hverken Læg eller {{rettelse|Eold|Fold}} paa dem: det var saa kjønt det dernede ved Anklen! og den lange, smalle Sko — det var saa morsomt at se paa ham — hun havde aldrig før lagt Mærke til, at han havde et lille rosenrødt Ar i Panden. Hun kigede stjaalent ned paa sine Hænder, trak lidt paa Munden, — hun syntes de var for korte i Fingrene. {{streg|10em}}<noinclude> <references/></div>Fru Marie Grubbe. 3</noinclude> 4qbitm4ufnatkz6acjj0bnt0wge6dkp 104 5488 77639 58199 2022-07-29T11:13:22Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{nop}} ==III.== Vinteren kom. Det blev haarde Tider for Skovens Dyr og Markens Fugle; det blev fattig Jul inden lerklinte Vægge og Skudernes Spanter. Vesterstranden stod tæt med Vrag; der var isede Skrog, splintrede Master, braadne Baade og døde Skibe. Rigdom laa der og rullede i Havstokken, sledes og knustes til gavnløse Billinger, sank, drev af eller skjultes i Sandet; thi det stod paa med Storm og slemt Hav og dræbende Kulde, saa der ikke var Tag at faa for Menneskehænder. Himmel og Jord stod i Et af den fygende Frostsne; den vældede ind over Armod og Pjalter, gjennem utætte Lemme og sprukne Luger, pinte sig ind under Tagskjæg og Døre til Velstand og bræmmede Kapper. Tiggere og vildfarent Folk frøs ihjel i Ly af Grøfter og Diger, Fattigmand døde af Kulde paa sit Straaleje og Rigmandens Kvæg gik det lidet bedre. Saa lagde Stormen sig og det blev stille, skingrende Frost. Det blev dyre Tider for Riger og Lande, der faldt Vinterbøde for Sommerdaar-<noinclude> <references/></noinclude> arhyk5sz4a6wmsarord2icns6a5bqjn 104 5489 77640 70686 2022-07-29T11:15:04Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /><div class="center">35</div></noinclude>skab — den svenske Hær {{sp|gik}} over de danske Vande. Saa kom Freden. Saa kom Vaaren med lyst Løv og lyst Vejr, men de sjællandske Knøse red ingen Maj i By det Aar; der var fuldt af Svenskens Soldater allevegne; der var Fred, men der var Krigens Byrder alligevel, og Freden saae ikke ud til at leve længe. Den gjorde det ikke heller. Da Majløvet var blevet mørkt og stivt under Midsommersolens Brand gik Svensken mod Kjøbenhavns Volde. Den anden Søndag i Avgust udbredte der sig under Eftermiddagstjenesten pludselig det Rygte, at Svensken var landet i Korsør. Der blev straks fuldt i alle Gader. Folk gik roligt og astadigt omkring, men de talte meget; de talte Allesammen, og Lyden af deres Stemmer og deres Fodtrin samledes til en stærk, blandet, summende Lyd, der aldrig blev stærkere, aldrig svagere, heller ikke holdt op, men blev ved — blev ved med en underlig tung Ensformighed. Rygtet kom ind i Kirkerne midt under Prædikenen. I hurtig, stakaandet Hvisken sprang det fra nederste Stolestade til En, der sad i det andet, til Tre i tredje, forbi en enlig Olding i fjerde, til dem i femte og videre, helt op. Folk midt i vendte sig om mod dem bagved og nikkede betydningsfuldt; øverst oppe var der enkelte, der rejste sig og<noinclude> <references/></noinclude> r5gwki8mhlj1pjdk2w04p9ekp8udy1e 104 5490 77641 70687 2022-07-29T11:16:51Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|36}}</noinclude>saae spejdende mod Udgangen. — Lidt efter var der ikke et Ansigt, der saae paa Præsten; Alle sade med bøjet Hoved som for at samle Tankerne om Prædikenens Ord, men de hviskede til hinanden, holdt en Gang imellem op, lyttede et Øjeblik spændt paa Præsten, som for at skjønne hvor langt der var til Enden, — saa hviskede de videre. Den dumpe Lyd fra Menneskemassen derude paa Gaden var tydelig at høre, blev utaalelig at høre; Kirkefolkene fik hemmelig travlt med at stikke Psalmebogen i Lommen. «Amen!» Alle Ansigter saae op paa Præsten. Under den almindelige Del af Bønnen tænkte Alle paa om Præsten vidste Noget. Saa bades der for Kongehuset, for Rigens Raad og den menige Adel, for Alle, som havde nogen høj Bestilling eller Embede at forestaa og da var der mange, der havde Taarer i Øjnene, men da den næste Part af Bønnen kom, begyndte Nogle at hulke, og sagte, men dog herligt lød det fra hundrede Læber: «Gud mildeligen afvende endnu fra disse Lande og Riger, Krig og Blodstyrtning, Pestilentse og Braddød, Hunger og Dyrtid, Storm og Uvejr, Vandflod og Ildsvaade, at vi og for saadan faderlig Naade maa love og prise hans hellige Navn.» Før Psalmen var tilende var Kirken tom, kun Orglets Toner sang derinde. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3c6q8z2r3hl36xxmmpq11h60ny063x5 104 5491 77642 70688 2022-07-29T11:27:55Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|37}}</noinclude>Den næste Dag havde de Folkemasser, der igjen vare paa Benene, faaet et bestemt Maal at gaa efter; thi den svenske Flaade havde om Natten kastet Anker udfor Dragør. Der var dog mindre Uro over Folk den Dag, sagtens fordi det var almindelig bekjendt, at to af Rigens Raader vare tagne afsted for at underhandle med Fjenden og det hed sig: med saa vid Fuldmagt at det {{sp|maatte}} føre til Fred. Men da Raaderne om Tirsdagen vare vendte tilbage med den Besked, at Fred ikke var til at faa, skete der et brat og voldsomt Omslag. Det var ikke længer Flokke af astadige Borgere, der vare blevne rastløse ved store og farlige Tidender. Det var en hel Malstrøm af sælsomme Skikkelser, hvis Lige aldrig var seet inden Byens Volde og som slet ikke saae ud som de boede i disse rolige, ædruelige Huse med deres mange Tegn paa al mulig jævn og dagligdags Gjerning. Denne Lidenskabelighed i Flasketrøjer og Skjødefrakker! Denne Helvedeslarm fra disse alvorlige Læber, og slige voldsomme Gestus med disse Arme i disse snævre Frakkeærmer! Ingen vil være ene, Ingen vil være inde, der staa de midt paa Gaden med deres Angst og Fortvivlelse, med deres Jamren og deres Taarer. Se den statelige, gamle Mand med det blottede Hoved og de blodskudte Øjne; han vender sit askegraa Ansigt mod Muren og hamrer paa den med de knyttede Hæver. Hør den tykke Skinders For-<noinclude> <references/></noinclude> 9dukgtyiegctoz88orgmys733y8qalp 104 5492 77643 70689 2022-07-29T11:29:41Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|38}}</noinclude>bandelser over Rigens Raad og denne usalige Krig! Føl hvor Blodet brænder i hine unge Kinder af Had til den Fjende, der vil føre alle de Rædsler med sig, han allerede nu har gjennemlidt i sin Fantasi! Hvor de brøle af Raseri over at de er saa afmægtige som de tror, og Gud i Himlen, hvilke Bønner, hvilke vanvittige Bønner! Vognene holde stille midt paa Gaden, Tjenestefolk sætte deres Kurve og Spande fra sig i Bislag og Porte og hist og her komme Enkelte hastigt ud af Husene, iførte deres bedste Klæder, røde i Ansigtet af Anstrængelse og de se sig forbavsede omkring, se nedad dem selv, fare omkring blandt Folk og snakke ivrigt for at lede Opmærksomheden bort fra deres pyntede Udseende. Hvad tænke de paa? og hvorfra komme alle disse lurvede, drukne Mandfolk? Det vrimler af dem, de rave og raabe, kjævles og falde, de sidde paa Trappestenene og er syge, de skoggerle, jage efter Fruentimmerne og vil slaaes med Mændene. Det var den første Rædsel — Instinktets Rædsel. Over Middag var den forbi. Man var bleven kaldt til Voldene, havde arbejdet med Helligdagskræfter, havde seet Grøfter dybes og Brystværn højnes under sin Spade; Soldater vare trukne forbi, Haandværkssvende, Studenter og Adelstjenere holdt Vagt med alskens sære Vaaben, Kanoner var kjørt op, Kongen var reden over Volden og<noinclude> <references/></noinclude> 303h2kans0216tvpwze34yjhy8v6he0 104 5493 77644 70690 2022-07-29T11:31:19Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|39}}</noinclude>man vidste han vilde blive — der var Rimelighed i Tingene, man blev rimelig selv. Dagen efter blev der hen paa Eftermiddagen sat Ild paa Forstaden udenfor Vesterport. Brandlugten drev ind over Staden og gjorde Folk urolige og da det i Skumringen, mens Ilden kastede sit røde Skjær over Fruetaarns vejrgraa Mure og spillede i de gyldne Kugler paa Petri Kirkes Spir, hed sig, at Fjenden kom ned over Valdbybakke, gik der som et bange Suk gjennem den ganske By. Gjennem alle Gader, Gænger og Gryder lød det angst og beklemt: «Svenskerne, Svenskerne!» Drenge løb gjennem Staden og raabte det ud med skingrende Stemmer, Folk foer til Dørene og stirrede ængsteligt vesterud, Boderne lukkedes, Jernkræmmerne samlede skyndsomt deres Skrammel ind; det var som ventede de skikkelige Folk at Fjendens vældige Hær straks vilde skylle hen over Staden. Langs Volden og i de tilstødende Gader var der sort af Folk, der stirrede efter Ilden; dog var der ogsaa mange samlede paa Steder, hvor man ikke kunde se noget til Branden, saaledes udfor Løngangen og Vandkunsten. Der var mange Ting paa Tale der: først og fremmest naar Svenskerne vilde begynde deres Angreb; nu i Nat eller først imorgen? Gert Pyper, Farveren henne paa Vandkunsten, mente nu det vilde gaa an, straks de vare komne i Orden efter Marschen. Hvad skulde de bie efter? {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 5awevemkbn2xq18igp6sfmn62yihhl6 104 5494 77645 70691 2022-07-29T11:37:06Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|40}}</noinclude>Islandsk Kjøbmand, Erik Lauritzen omme fra Farvergade mente det var saa en vovsom Sag i Nat og Mørke at gribe en fremmed By an hvor En knap vidste hvad der var Landjord og hvad der var Vand. «Vand!» sagde Gert Farver, «giveste Gud vi vidste selv, kuns halv saa god Besked med vore Anstalter som Svensken han veed det! Tal aldrig om det! Han har sine Spioner, har han, der En mindst skulde tro det. Jo! — det veed Borgermester og Raad ogsaa hjærtelig vel, for fra Morgenstunden af har Rodemestrene været rundt i alle Steder og Bebyggelser for at finde hans Spionerere frem; men lur ham om I kan! Svensken er habil, er han, synderlig i den Commerce; det er en naturlig Gave; jeg veed det jo fra mig selv — det er vel nu en halv Snes Aar siden; jeg glemmer ham det aldrig af det Spøgelse... Indigofarve ser I, hun gjør sort og hun gjør mørkeblaa og hun gjør mellemblaa, ene efter som Bejtsen er; det er Bejtsningen det kommer an paa. Skolde og rette Løddegryden til, det kan hver en Bursch, det er kuns Haandelag om at gjøre, men bejtse! — retteligen — det er en Kunstighed. Bejtser En for stærkt, saa brænder En Garnet eller Tøjet eller hvad det nu er, saa det gaar hen og skjørner ialle Traaderne, og bejtser En for knapt, saa kan Farven a—ldrigen holde, om En saa farvede med det allerdyrbarste Blaatræ. Se, derfor er Bejtsningen ogsaa en lukt<noinclude> <references/></noinclude> 9806u6dkpg89gjnoistxnhhiirypem3 104 5495 77647 70692 2022-07-29T11:41:23Z PWidergren 7506 /* Valideret */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /><div class="center">41</div></noinclude>Geheimniss, En intet lærer fra sig — til Ens Søn nok, men aldrig til Gesellerne. Nej,....» «Javel Mester Gert», sagde Kjøbmanden, «vel saa, vel saa!» «Naa,» fortsatte Farveren, «som jeg skulde fortælle, saa havde jeg en halv Snes Aar forleden en Bursch, som havde et svensk Kvindfolk til Moder, og han havde nu sat sig fore, han vilde makke ud hvad det var for en Bejtse jeg brugte til Kanelenbrunt. Men der jeg immer vejer af til Bejtsen for lukte Døre, var den Ting jo intet saa bekvem at gribe an. Hvad hitter mig saa det Skarnsmenneske paa I tror? Hør nu kuns! Der er nu saa slemt med store Dyr derhenne paa Kunsten, de skjærer os baade Uld og Tvist, og desformedelst hænger vi immer det, der er flyet til Farvning op under Loftet i store Sejldugssækker. Faar han saa ikke det Djævels Gesindeken en af Drengerne til at klynge ham op i en de der Sækker og — jeg kommer ind og vejer og blander og retter til og er halv ved at være til Ende med det, saa skikker det sig saa kunstigen at Krampen tager hans ene Ben der oppe i Sækken og han tager paa at stime og raabe jeg skulde forhjælpe ham ned... og om jeg hjalp ham! — Død og Verden! men det var og en ret Karnaillenstreg han skrev mig der, ja, ja, ja! og saadan er de tilhobe de Svenskere, En kan aldrigen tro dem over et Dørtrin.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6wa6ng04bkngz5fmsprkp9ed58pal6i 104 18990 77624 51486 2022-07-28T12:59:48Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||Jarl Hakon fælder Guld-Harald.|331}}</noinclude>haard Dyst blev denne overvundet og fældet. Selvfølgelig maatte Hakon betale Kong Harald Mandebod for Drabet af Brodersønnen, men hertil manglede der ham jo ikke Midler, efter at den store Mængde Guld og Kostbarheder, som Harald havde samlet, var kommet i hans Magt. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_331.jpg|thumb|right|{{c|119. Alterprydelse af drevet og forgyldt Kobber, formentlig fremstillende Poppos Jernbyrd (fra Tamdrup Kirke ved Horsens, vistnok Indenlandsk Arbejde fra o. 1100). }}]] Nu drog den danske Konge med en Flaade paa 700 Skibe til Norge; han var ledsaget af Hakon og mange andre norske Stormænd, som Gunhildssønnerne ved deres Haardhed havde drevet i Landflygtighed. I Viken underkastede alle sig ham, og da han kom til Tønsberg, samledes saa mange af Norges Høvdinger og Krigere om ham, at han kunde betragte Landet som vundet. Han forlenede Hakon Jarl med syv Fylker foruden Trondhjem; selv forbeholdt han sig Viken og Oplandene. Hakons Lenspligt bestod i, at han skulde svare Halvdelen af alle kongelige Indtægter; kun i de Aar, da Hær faldt ind i Landet, skulde han have Ret til at oppebære alt. Efter at Harald derpaa var vendt hjem, drog Hakon mod Nord for at underlægge sig de Landskaber, som vare blevne ham forlenede. Gunhild og de to Sønner, som endnu vare i Live, maatte flygte af Landet til deres gamle Tilholdssted Orknøerne (o. 965). Den Del af Norge, som Harald havde lagt umiddelbart under dansk Herredømme, bestod af Landskabet Viken i videste Forstand helt hen til Lindesnæs, samt Oplandene; Styrelsen af disse Omraader havde han betroet sin Søn Svend, der dog næppe har taget længere Ophold her. Befolkningen fik Lov at skøtte sig selv, naar den blot sørgede for, at Afgiften til de danske Herrer rigtig svaredes af Landet.<noinclude><references/></noinclude> c6pwk80lhu8kshjarov51k0qkyj0sab 104 18991 77625 51487 2022-07-28T13:18:30Z PWidergren 7506 /* Korrekturlæst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|332|Ærkebisp Adaldag.|}}</noinclude>Kong Haralds Erobring skulde faa Betydning for Udbredelsen af den kristne Lære i alt Fald i den sydlige Del af Norge. Paa den Tid havde nemlig Kristendommen faaet en sikret Stilling i Danmark. [[File:Danmarks_Riges_Historie_vol.1_332.jpg|thumb|center|{{c|120. Den større Jellingesten (I)<ref>Indskriften lyder: haraltr kunukʀ baþ kaurua kubl þausi aft kurm faþur sin auk aft þᶏurui muþur sina sa haraltr ias sᶏʀ uan tanmaurk [under Dyre-figuren] ala auk nuriuak [under Kristusbilledet] auk tani karþi kristnᶏ.</ref>}}]] Ærkebispestolen i Bremen var efter Unnis Død (se S. 295) bleven beklædt med en Mand, som gennem halvhundrede Aar skulde føre Krumstaven. {{sp|Adaldag}} var af fornem Herkomst og havde et tiltalende Ydre; han var bleven ansat i Kong Henrik I’s Kapel, og ved at læse Messen for Kongens Sjæl i hans Dødsstund havde han vundet Dronning Matildes Taknemmelighed. Sønnen Kong Otto udnævnte ham til sin Notar og allerede Aaret efter til Ærkebisp af Hamburg-Bremen (937). Den dygtige og nidkære Bisp gjorde fra første Færd af Missionen til sin Opgave og virkede for den med Alvor og Udholdenhed. Men det var rigtignok ikke som de gamle Omvendere ved selv at drage ud og forkynde Guds Ord blandt vilde Hedninger eller de tvivlende. Adaldag var alene en Fyrste, der virkede ved sine udsendte Tjenere og fra det fjerne paasaa, at Kristendommen fik Vækst og at Kirken ordnedes efter kanoniske Regler. Hidtil havde de troende i Danmark været mærkeligt lidt organiserede. Der fandtes ganske vist spredte Menigheder; i enkelte Byer, hvor der var en anseligere Kirke, betjent af et større Samfund af Klerke og mulig med en Skole, var der opstaaet Midtpunkter for<noinclude><references/></noinclude> gthi2jcyhjldxheklzctiy2xa6l57fd