Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 86160 219981 2022-07-28T16:43:10Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''au''', Diftong (der ogsaa kunde skrives: ou og eu), omvexler i enkelte Ord med aabent o (Østerdalen) og med ø. - au! er ogsaa Interjektion, som betegner Skræk eller pludselig Smerte. Omvexler med u! '''au (aug)''', <tt>adv.</tt> ogsaa. S. og '''aud’ (au’e, au)''', <tt>adj.</tt> blottet, som aldeles mangler eller savner en Ting; saaledes: a) om Steder: tom, øde, hvori intet er at finde; b) om Mennesker: lens, blottet, hos hvem intet findes. Næsten alm. og forbindes sædvanlig med: fyre (for), <tt>f.</tt> Ex. Gar’en var au(d’e) fyre Folk (dvs. der var intet Menneske paa Gaarden). Dar va audt fyre Fisk. Han æ reint au’e fyre Peng. Jf. øyden, fri, svør. - (Isl. audr, tom). Heraf: øyda, d.a. Øydna og fl. '''audkjend’''', <tt>adj.</tt> let at kjende, som lettelig gjenkjendes. Nordre Berg. Sdm. Ndm. (Ellers utkjend). Isl. audkendr. Den gamle Partikel aud, som betegner en Lethed, findes her kun i dette og et Par andre Ord. '''Audn''' (eller '''Aun'''), <tt>f.</tt> Lykke, især med Kvægavlen. Sogn, Sfj. (= Hæming, i Sdm.). Isl. audna. '''audna''', <tt>v.</tt> n. blive tomt eller øde. Sjelden, s. øydast. '''audsedd''' (ee), <tt>adj.</tt> øiensynlig, let at see. Sdm. Dæ va audsett: det kunde man let see. (Sjelden). '''Audskap''', <tt>m.</tt> Blottelse; fuldkommen Mangel. '''audsleg (ausle)''', <tt>adj.</tt> om et Sted: stille, øde, tomt for Mennesker. I Tell. '''auskleg'''. '''audvar’''', <tt>adj.</tt> yderst forsigtig, som lægger Mærke til de mindste Smaating. Sdm. '''audvis''' (vis’e), <tt>adj.</tt> eenfoldig, af liden Forstand. Sogn. '''Aue''', f., s. Auga. - '''Auer''', s. Auger. '''Auga''', <tt>n.</tt> Øie (G.&nbsp;N. auga. Sv. öga). I Eental betegner det ogsaa et Hul eller noget som ligner et Øie (Kvennauga, Naalauga, Smørauga); i Fleertal ogsaa: Ansigtet, <tt>f.</tt> Ex. vaska seg i Augo; vera rein i Augo ell. Auaa (Nordre Berg. Helg. og fl.). Fleertal har altid Femininform: '''Augur''' (Tell.), '''Augo, Aue, Auaar''' (Helg.), '''Ugu''' (Ørkd.). Eental er ogsaa femin. i nogle Dial. (Nordre Berg. Sdm. Ndm. Ørkd.) hvor det sædv. hedder: '''Aue'''. I Sammensætning deels '''Auge''' (Aue, '''Aug'''), deels '''Augne'''. (Jf. Gram. § 78. 233). '''Augbit (Aubet)''', <tt>n.</tt> Øiensvie, naar Øinene angribes af Røg eller af stærk Glands. Ndm. '''Augelag''', s. Augnelag. '''augelaus''', <tt>adj.</tt> øieløs (f. Ex. Naal). '''Auger''' (el. Aug’ur), <tt>m.</tt> 1) Rødfisk, Hav-Aborre (Perca marina). Navnet Aug’er (Sogn og fl.) gaaer over til: '''Au’er''' (Sdm.), '''Auor''' (Helg.), '''Ugur, Uer, Uver, Ur''' (i Tr. St.). Ellers: Raudfisk, Raudfjør, Klokkar. 2) en lignende Fiskeart: Snarre (Gasterosteus Spinachia). Nordre Berg. Denne Art (hvortil Navnet bedst passer paa Grund af dens store Øine) kaldes ellers. Tindauger; og den forrige kaldes da: Storauger. '''Augestyng''', s. Styng. '''Aug-kvite''', <tt>m.</tt> den hvide Deel af Øiet. Valders, Toten og fl. (I Sdm. Kvitebikkje). Isl. augnahvíta. '''Augleite''' (og '''Augløyte'''), <tt>n.</tt> den Strækning som man paa een Gang kan see eller overskue; ogsaa: Synskreds, Horizont; eller de Punkter og Strækninger som ligge yderst i Horizonten. Tell. Rbg. Jf. Leite, Himnaleite. '''Augna-kro'''. s. Augnekraa. '''Augne''' (i søndre Berg. '''Augna'''; i Tell. og Sdm. '''Øgne)''' er en Sammensætningsform af Auga (det gamle Genitiv i Fleertal: augna). Bruges eenligt i Talemaaden: ein Augne Grand, dvs. en liden Smule, en neppe synlig Forandring; ogs. et lidet Øieblik. Nordre Berg. og fl. '''Augneblik''', <tt>n.</tt> Øieblik. (Bedre Augneblink). '''Augnebrun''', <tt>f.</tt> Øienbryn. S. Brun. '''Augne-fær''', <tt>f.</tt> den Maade hvorpaa man seer eller bevæger Øinene. Tell. '''Augnehaar''', <tt>n.</tt> Øienhaar. '''Augneklaade''' <tt>m.</tt> Kløe i Øinene. '''Augnekraa''' '''(Augnakro''', og i Tell. '''Ogne-ro)''', <tt>f.</tt> Øienkrog. S. Kraa. '''Augnekvarm (Augkvarm)''', <tt>m.</tt> Øienlaagenes Kant eller Rand. Jf. Kvarm. '''Augnelag''', <tt>n.</tt> Øinenes Udseende eller Beskaffenhed, især forsaavidt de udtrykke et Sindelag eller et vist Anlæg. Alm. Nogle St. '''Augelag'''; i Tr. Stift: '''Aulag'''. (Isl. augnalag). Eit godt Augnelag: et godt Aasyn, Øine som antyde et godt Sindelag. '''Augnelime''', <tt>f.</tt> Øiensvaghed. Sdm. '''Augnelok''', <tt>n.</tt> Øienlaag. '''Augnemaal''', <tt>n.</tt> Øiemaal, omtrentlig Maal som tages ved Øiesyn. Tell. og fl. '''Augnering''', <tt>m.</tt> Huulheden i Ansigtet omkring Øinene.<noinclude><references/></noinclude> k2r1w0gdyvjti62hdqb7tgad2f0m3ri 104 86161 219982 2022-07-28T16:44:07Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Augnestein (Augstein)''', <tt>m.</tt> Øiesteen. '''Augnesyn (-synd)''', <tt>f.</tt> Øiesyn. Eg skyna dæ bære paa ei Ognesynd (yy). '''Augnevar''', <tt>m.</tt> Voer eller Slim i Øinene. Hedder i Hard. '''Augnavar''' og '''Augnasaur'''; i Sdm. '''Ognekleime''', <tt>f.</tt> (Isl. augnavar). '''Augunn''', s. Aavund. '''augut''', el. '''augutte''', <tt>adv.</tt> bagvendt; bagfra. Hard. See ovugt. '''auka''', <tt>v. a.</tt> (a - a), øge, forøge, formere. (G.&nbsp;N. auka). '''auka paa''': forøges, tage til. (Søndenfjelds). '''aukast''': forøges, formere sig. '''Auke-mun''', <tt>m.</tt> en vis Grad af Forøgelse. '''Auking''', <tt>f.</tt> og Aukelse, <tt>n.</tt> Forøgelse. '''aukjaa''', s. attan. '''Aukje''', <tt>m.</tt> 1) Forøgelse. (Oftest kun i Sammensætning, som: Arbeidsaukje, Syndaukje). Isl. auki. 2) i Sdm. Fiskeyngel, meget smaa Fiske (Fl. Auka). '''aukla''', <tt>v. a.</tt> formere; tillægge ung Kvæg. Hard. (sjelden). I Tell. '''økle. - auklast:''' formeres, voxe til. '''Aukling''', <tt>f.</tt> Formerelse. Jf. Økl. '''aula''', <tt>v.</tt> n. (a - a, eller: a - te), krybe, skyde sig fremad saaledes som Ormene og Sneglene; ogsaa: mylre, vrimle (om Krybdyr). B. Stift. I Sdm. uegentlig om Mennesker, <tt>f.</tt> Ex. Dæ aula aa græv’a mæ dæ same, d.e. man lever som sædvanlig, enhver sysler med sit Arbeide som før. '''Auling''', <tt>f.</tt> Kryben; svag Bevægelse. '''Aume''', f., s. Aama. '''Aun''', Lykke; s. Audn. '''Aun''', eller '''Aune''', <tt>n.</tt> en ubeboet Plads, et Sted hvor der findes Spor af Rydning. Skal bruges i Inderøen, men sjelden. I Namd. og Ørkd. forklares Ordet deels ved en Vold el. Forhøining, deels ved en skovbegroet Plan; men Betydningen er her uvis, da Ordet blot bruges som Stedsnavn. (I Matrikulen Aune, Ovne, Øvne). Jf. G.&nbsp;N. audn, <tt>f.</tt> (Norges gamle Love, I. 125. 290). '''Auor''', s. Auger. '''Aur''', <tt>m.</tt> 1) Grums, Bærme, Bundfald. (Helgeland). Jf. Kolaur. 2) Sandgrund, grov Sand. (Tr. Stift; sjelden). Jf. aurhalt, aura, <tt>v.</tt> øyra, <tt>v.</tt> og Øyr, <tt>f.</tt> - Sv. ör. 3) Gruusjord, skarp og sandig Jord; det haardere og grovere Jordlag, som i de bjergige Egne sædvanlig forefindes nedenunder Agerjorden eller næst det øverste Jordlag. Ellers ogsaa om flere Jordarter som adskille sig fra Muldjorden: saaledes: Graaaur, Raudaur, Leiraur, Sandaur. Alm. og meget brugeligt. (Isl. aur, grov Leerjord). '''aura''', <tt>v. a.</tt> (a - a), 1) grumse, plumre, oprøre. Helgl. 2) grave, udhule eller bortskylle Grunden (om Søen og Elvene). Nordre Tr. - Jf. øyra, gropa. 3) blande eller opfylde med Gruusjord (Aur). B. Stift. '''aurast''', <tt>v.</tt> n. om Sandgrund: skylles bort, forandre sit Leie. I Helg. ogsaa: grumses, oprøres. '''auraa''', dvs. andet. Gammelt Dativ af anna, s. annan. '''auraastodaa''', s. anderstade. '''Aurbot''' (i Klæder), s. Aarbot. '''Aurbotn''', <tt>m.</tt> haard gruusagtig Grund. '''Aure''', <tt>m.</tt> Ørred, Forelle. Næsten alm. I Nhl. hedder det: '''Ørje''' eller '''Aurje''', for Auri’e (Isl. aurridi. Jf. Sv. örlax). I nogle Bygder i Sdm. siges '''Aurel''' og '''Auride''' om Laxens Yngel. Spor af Formen Auride findes vel ogsaa i det helgelandske: '''Ørjemark''' (dvs. Regnorm), jf. Aangelsmakk. Eenstydigt er: Kjøa (s.d.), Kræde (Sdm.), Tita (Ørkd.), Agneta (Helg.). '''Aure-kjøa''', <tt>f.</tt> en ung Ørred. Hard. og fl. (See Kjøa). I Nhl. '''Ørgakjøa''' (uden Tvivl ved en Misforstaaelse af Formen Aurje, som Orgje). '''Aurel''', s. Aure. '''auren''', <tt>adj.</tt> gruusagtig, som ligner Gruusjord; ogsaa om Snee: kornet, haglformig. '''Aurfor''' (aab. o), <tt>f.</tt> en dyb Fure, som gaaer ned i Gruusjorden. Ørkd. og fl. I Tell. en Fure til Vandafledning. I B. Stift: en Fure som adskiller to Agerstykker, der tilhøre forskjellige Eiere. '''aurfull''', <tt>adj.</tt> fuld af Gruusjord. '''aurhalt''', <tt>adj.</tt> om Hesten, naar den bliver øm i Fødderne af at gaae paa grov Sand eller Smaasteen. Tr. Stift, Nordre Berg. og fl. I Østerd. '''orhalt''' (aab. o). '''Aurhane''', <tt>m.</tt> see Orre. '''Aurhella''', <tt>f.</tt> det nederste Lag af Gruusjorden, hvori denne bliver til en tæt og haard Masse, som er vanskelig at opgrave. Berg. Stift og videre. I Tr. Stift og Helg. hedder det: '''Aurhyll’''', s. Hella. '''aurhendt''', keithaandet; s. orvhendt. '''Aurlende''', <tt>n.</tt> Mark eller Ager, som indeholder meget Gruusjord. '''aurlendt''', <tt>adj.</tt> rigt paa Gruusjord (om et Sted eller Landskab). '''Aurmold''', <tt>f.</tt> Muldjord blandet med Gruusjord. '''Aurskide''' (-skjia), <tt>f.</tt> det nederste Stykke<noinclude><references/></noinclude> 2igt7aovx1p2v46n308dmn693xz67ff 104 86162 219983 2022-07-28T16:45:16Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>i en Plov, den Deel hvorpaa Plovjernet er anbragt. '''Aurslag''', <tt>n.</tt> Gruusart; eget Slags Gruusjord. '''aurt''', <tt>adv.</tt> ubeleiligt, forkeert, skjævt. Eg sat so aurt. Yttre-Sogn (hvor man ogsaa siger aurhendt). '''aurut''' '''(aurette)''', <tt>adj.</tt> gruset, beheftet med Gruus eller Aur. '''ausa''', <tt>v. a.</tt> '''(øys’; auste)''', øse. G.&nbsp;N. ausa (eys, jós). Gram. § 281. ausa Baaten: øse Vandet ud af Baaden aus’ upp ein Brunn: øse en Brønd tom. ''ause'' bruges i Sdm. ogsaa i Betydn. slaae ud med Bagbenene, spænde, om Hestene. Heraf: '''Ausing''', f. '''Ausa''', <tt>f.</tt> en Øse, Slev. (Isl. ausa). '''Ausel''', <tt>m.</tt> en Øse, en Skaal med Skaft, bestemt til at øse med eller drikke af. Ørkd. (Isl. eysill). '''Ause-rom''', <tt>n.</tt> Rum til at øse (i en Baad). '''Auskjer''' (aab. e), <tt>n.</tt> Øsekar som bruges i Baadene. S. Kjer. '''auskle''', s. audsleg. '''Ausmaal''', <tt>n.</tt> en vis Mængde Vand som maa øses bort. Helg. Tr. Stift. Dæ va eit Ausmaal i Baat’a: der var saa meget Vand i Baaden, at man maatte øse ud. '''aust''', <tt>adv.</tt> øst, mod Øst. (G.&nbsp;N. austr). I Guldalen forekommer Formen: '''ust''' (uust). '''austa''' (for austan), <tt>adv.</tt> østenfra. (Sjelden eenligt). '''austa-ette''': fra Øst, vestover. '''austa-fyre''' '''(austan-fy)''': østenfor. '''austa-til''' (i søndre Berg. '''austan-te'''): 1) 1) paa Østkanten; 2) østenfra. '''Austadrag''', <tt>n.</tt> '''(-drog''', <tt>f.</tt> og '''-draatt''', m.), østlig Vind i Skyerne. '''Austakjøla''', <tt>f.</tt> kjølig Østenvind. '''austale(ge)''', <tt>adv.</tt> i Øst, paa Østkanten. (Sjelden). '''Austavind''', <tt>m.</tt> Østenvind. G.&nbsp;N. austanvindr) '''austbær''', <tt>adj.</tt> om Vinden: noget østlig, i Vending til Øst. Helg. Tr. Stift. '''austhall''' (n. halt), <tt>adj.</tt> hældende mod Øst, om Marker. (Søndre Berg.). '''austleg''', <tt>adj.</tt> østlig. '''Austlending''', <tt>m.</tt> Indbygger af det Søndenfjeldske, nemlig Agershuus og den østlige Deel af Kristianssands Stift, som af de vestenfjelds boende benævnes med det fælles Navn: '''Austland(et)'''. '''Austmann''' har samme Betydning og er mere brugeligt. Kvinder fra samme Landskaber kaldes: '''Austlendska''', eller oftere: Austlandskaana og Austlandsgjenta. '''Austmann''', s. forrige. '''Austr (Aust’er)''', <tt>m.</tt> Vand som samler sig i en Baad; Øsevand. B. og Tr. Stift. Isl. austr. '''Austr''', <tt>f.</tt> Øsekar; see Øystra. '''Austrønt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> østligt, om Vindens Retning. Sjelden; see innrønt. '''Aust-yrje''', <tt>f.</tt> langvarig Østenvind. Rbg. Tell. '''autt''', s. aud. - '''Auvunn''', s. Aavund. '''av''', præp. af. Isl. og Sv. af Ang. of. Som Præposition bruges Ordet kun sjelden eenligt, og i dette Tilfælde hedder det: '''av''' (i Tell. og fl.), '''a’''' (i Stavanger Amt) '''aav''' (i Shl. og Sogn). Derimod sammenfattes det sædvanlig med: '''ut''', altsaa: '''ut-av, uta, ’ta''' (mest alm.); '''ut-aav, utaa, ’taa''' (Søndre Berg. Hall. Vald. Guldbr. Ørkd. Ndm.); <tt>f.</tt> Ex ta Gar’a (taa Gar’e): af Gaarden; ta Tre (taa Tre): af Træ. Ved Dativer af en forældet Bøining er Formen ''av'' mere almindelig; saaledes: av Lagje, see Lag; av Huse, s. Hus. '''av''', <tt>adv.</tt> af. Hedder ogsaa: '''aav''' (Søndre Berg. Hall. Vald. Gbr. Ndm. Fosen), '''aa''' (tildeels i Sogn), '''aag''' (tildeels i Nhl.). Betydningen er meget forskjellig; saaledes 1) af, fra. leggja av: aflægge. sleppa av: slippe fra, blive skaanet. verte av mæ: blive kvit. (Derimod: Dæ vart ikje av: der blev intet af det; det slog feil). Jf. setja av (afsætte), telja av (fraraade), vænja av (afvænne). - '''aava-av''' (i Helg. aavaan av): af det øverst liggende. '''utta-av:''' af det yderste; udenfra. Naar et Objekt føies til, og Ordet altsaa kommer i Præpositions Stilling, faaer det Formen: '''ut-av''' '''(’tav, ta, taa)''', s. forrige Ord. 2) bort, hen, tilside, afsted. draga av: fare bort. smetta sig av: liste sig bort. gjøyma av: skjule, dølge. - Ogsaa: borte, henne. Meget brugt i Sogn, hvor det udtales: '''aa''', el. '''ao''', <tt>f.</tt> Ex. han va aa(v) aa fiska (dvs. ude og fiskede. Jf. Avbygd, Avdal, Avkrok. 3) over, hen, ud (om en Overgang, Henskriden, Hensvinden). Han laag dær av Natt’a, el. Natt’a av: han laae der Natten over. Dæ gjekk væl av (gik lykkelig over). minka av: aftage, formindskes gradviis. Ligesaa: stillast av, takast av, o.fl. 4) til Ende, forbi, op (om en Afgjørelse eller Færdiggjørelse). Dei ha store av: de have skaaret alt sit Korn. Ligesaa: slaa av, pløgja av. Jf. gjera av, snakka av (dvs. aftale). D’æ meir av, elde so att’ æ (i Sdm.): det er mere som er forbi, end som staaer tilbage. 5) itu,<noinclude><references/></noinclude> i0w146t8kqupqanbhkl9g0xwy52u5u3 104 86163 219984 2022-07-28T16:46:15Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>i Stykker. Dæ gjekk av: det brast itu. skjera av: skjære over. Ligesaa: slita, brjota, slaa av o.s.v. Forbindes ogsa med Verbet ''vera'', <tt>f.</tt> Ex. Staven æ av (Stokken er afbrækket). Isl. og Sv. af). '''avande''', <tt>adv.</tt> overmaade. Bruges i Sogn. I Tell. '''ovende'''; jf. oveleg og ov, som tildeels i Ag. Stift hedder av, <tt>f.</tt> Ex. avdiger, Avverk. '''Avaat''', <tt>n.</tt> Af-æden; det at en Græsgang bliver benyttet af Uvedkommende. Helg. Sdm. og fl. '''avbakeleg (abakele, abakle)''', <tt>adj.</tt> ubeleilig, afsides liggende. Tr. Stift, Sdm. '''avbalka''', <tt>adj.</tt> afdeelt, adskilt ved en Mellemvæg (Bolk). Tell. '''av-bart''', afslaaet, nedslaaet (om Korn og Frugter); ogs.- svækket, udmattet. Helg. '''Avberje''', <tt>n.</tt> Langhalm. Ørk. '''avberkje''', <tt>v. a.</tt> (e - te), tage Barken af. Nordre Berg. og fl. '''avbragsle(g)''', <tt>adj.</tt> usædvanlig, besynderlig; ogs. usømmelig. Guldbr. I Lessøe: '''abrigsle''' (maaskee for avbrigdesleg). '''avbrikje, abrikjele(g)''' og '''aabrikje''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> overordentlig, uhyre. Ndm. '''av-broten''', brudt, brækket itu. '''Avbrøyte''', <tt>n.</tt> Afvigelse, Forandring, Forskjel (i Skik og Sæder). B. Stift. Søndenfjelds hedder det: '''Avbrot'''. '''Avbygd''', <tt>f.</tt> afsides liggende Bygd. Tr. Stift. '''avdaga''', <tt>adj.</tt> afdaget dvs. fuldkommen Nat, naar det er ganske mørkt, og den sidste Lysning af Dagen er forsvunden. Alm. og meget brugeligt Ord. Avdag bruges tildeels som Subst. saaledes: '''Avdags Tid, Avdags Bil:''' den Stund da det sidste Dagslys forsvinder. Ette avdaga: efter at Dagslyset er borte. '''Avdal''', <tt>m.</tt> afsides liggende Dal. '''Avdegning''', <tt>f.</tt> den Stund da Dagslyset forsvinder (om Vinteraftenen). B. Stift. '''avdiger''', overmaade stor. Ag. Stift. '''Avdraatt''', <tt>m.</tt> (eg. Afdrag), Mælkevarer; Smør og Ost, eller alt hvad der tillaves af Mælken. S. Draatt. '''av-duld’''', skjult, fordulgt. '''Ave''', <tt>m.</tt> 1) Vandpyt, grundt Vandstade; en liden Bugt eller Arm af en Elv. Helgeland. (I svenske Dial. afva). - 2) Vandhvirvel, Bagstrøm (= Ja). Beslægtet med Evja. Paa enkelte Steder skal ''Ave'' ogsaa betyde en Haspe eller Dukke af Traad. Jf. Aving, Avsete. '''av-eksa''', <tt>v. a.</tt> (e-te), tærske, slaae Kornet ud af Axene med Pleielen (jf. skjedde). Nordre Berg. Af Aks. '''avfal’''' <tt>adj.</tt> fal, ledig. B. Stift. '''Avfall''', <tt>n.</tt> Affald; Levning. '''av-fjella''', <tt>adj.</tt> om Solen: nedgaaen, saa at den ikke længere skinner paa Fjeldtoppene. I søndre Berg.: '''aavfjella'''; i Sdm. '''avtinda'''. '''Avfær''', <tt>f.</tt> Affærd; Bortgang. Ei laak’ Avfær (Sdm. og fl.): en slet Ende. '''Avgang (Avgaang)''', <tt>m.</tt> 1) Afgang; 2) Affald, Levning, Overskud. Isl. afgángr. '''avgjerast''', <tt>v.</tt> hentæres af Sygdom. '''avgjor'''’, hentæret, udpinet. Sdm. og fl. '''Avgjær''', <tt>f.</tt> Mærker paa en Fiskestim i Vandet. Fosen. See Uppfar. '''Avgud''', <tt>m.</tt> bruges baade om en Afgud og om et Menneske som ikke skjøtter om sin Børnelærdom eller sin Religion. '''avgudeleg''' (el. avgu), overordentlig. Tell. '''av-halden''' (-hilden), tilbageholdt, hindre. '''avhalda''', og '''halda av''': tilbageholde. '''Avhol''' (aab. o), <tt>n.</tt> Afhul, afsides og ubekvemt Sted. '''Avhovda''', <tt>v. a.</tt> tage Hovedet af (især Fisk). I Sdm. '''avhaude''' Isl. afhöfda. '''Avinga''', Fl. m.; s. Avsete. '''Avkall''', <tt>n.</tt> Afkald. '''avkjenneleg''', <tt>adj.</tt> meget forandret, vanskelig at kjende igjen. Sdm. Hard. '''av-klaga''', afskaffet eller afsat paa Grund af en Klage. '''avklæde''' (mest alm. '''aklæ'''), <tt>v. a.</tt> afklæde. '''Avkoma''', <tt>f.</tt> Udbytte; Produkt; Afkom. '''av-komen''', henkommen, afsides kommen. Ogsaa: svækket, udmagret. '''Avkrok''', <tt>m.</tt> Afkrog, afsides Sted. '''Avl''', <tt>m.</tt> 1. Esse i Smedjen. (Isl. afl). Nogle St. kun om Mundingen eller Røret paa Smedebælgen. '''Avlstein''', <tt>m.</tt> og '''Avlhol''', <tt>n.</tt> Steenrøret som leder Luften fra Bælgen til Ildstedet. '''Avl''', <tt>m.</tt> 2. (ogsaa '''Avle'''), Kraft, Styrke, Legemskræfter. Nhl. Tell. Hall. Indr. (Isl. afl, afli). I Helg. ogsaa noget hvorpaa man kan prøve sin Styrke, <tt>f.</tt> Ex. en Steen til at løfte. Heraf evla. Jf. Handyvle. '''avla''', <tt>v. a.</tt> (a - a), 1) avle, indhøste, faae af Jorden. (Lidet brug.). 2) formaae, s. evla. 3) forvolde, paaføre<noinclude><references/></noinclude> rg9yneo2n7aee9l2q1a9o0vqfm8r3xw 104 86164 219985 2022-07-28T16:47:51Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>En noget, især noget ondt. Sogn, Sdm. og fl. Han avla dei ei SKjæmsla dvs. han forvoldte dem en Irettesættelse, klagede paa dem saa at de bleve overskjendte. (Isl. afla, skaffe). '''avlaga''', <tt>adj.</tt> forstyrret, bragt i Uorden. Tell. og fl. - '''avlaga seg''', fordreie Ansigtet, gjøre Grimaser. Tell. '''av-lagd''', forældet, gaaet af Brug. '''avlagje''', aflave, <tt>f.</tt> Lag. '''avlands''' (Vind), som blæser fra Landet. '''avlang’''' ('''avlaange)''', <tt>adj.</tt> aflang. '''avlaus''', <tt>adj.</tt> 1) fal, ledig, færdig til Benyttelse. B. Stift. 2) løbsk. Gbr. Øyken sprang avlaus for døm, dvs. deres Hest gik løbsk. '''Avlaating''', <tt>m.</tt> Levning, Efterladenskab. Sdm. '''Avle''', <tt>m.</tt> Avling af Jorden, Frugt, Afgrøde. '''Avle(d)''', <tt>m.</tt> see Uvlid. '''avlefte''', <tt>v.</tt> n. afhugge Lafterne (paa gammelt Tømmer). Rbg. Tell. - See Laft. '''avleide (avleia)''', <tt>v. a.</tt> udsætte til en anden Tid, forhale. B. Stift. '''Avleide (Avleia)''', <tt>f.</tt> Forhaling, Udsættelse til en senere Tid. I Nhl. '''Avleia''' og '''Aavleia'''; i Sdm. '''Avleiding''' og '''Avleidsle''', der udtales: Avleltje, el. Avlelsje. '''avleides''', <tt>adv.</tt> af Veien, afsides. (Sjeld.). '''avleikaa''', langt borte, langt fra Maalet. Sdm. (Uvis Oprindelse). '''avleites''', <tt>adv.</tt> af Syne, hen til et Sted som man ikke kan see. Jæd. (Udtalt: avleides, see Gram. § 90). Jf. Leite. '''avlessa''' <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> (e-te), aflægge Læsset. '''Avletle''', s. Avleide. '''Avlette''', et Slags Vafler (eg. Oblat). Guldbr. '''av-liden''' '''(avleen)''', forløben, forbigaaen (om Tid). avli’e Middag: noget over Middag. '''avlikka''', <tt>adj.</tt> falmet, affarvet. Helg. '''avloa (aavloa)''', <tt>v. a.</tt> (a - a), slagte, dræbe. Søndre Berg. Isl. aflóga (som ogsaa betyder: afhænde). Jf. torga. '''av-loa''' (for avloda), indhøstet. Di ha avloa: de ere færdige med Indbjergningen. Helg. (hvor Stamordet Lo(d) ikke bruges). '''Avloding''', <tt>f.</tt> Indhøstning; Afgrøde. Sdm. '''avlug''', <tt>adj.</tt> stærk, kraftfuld. (Sjelden). '''Avlysing''', <tt>f.</tt> Mørkning, Skumring. Tell. '''av-lyst''', afskaffet (efter offentlig Bekjendtgjørelse). See lysa. '''Avlæte''', <tt>n.</tt> 1) underlige, usædvanlige Gebærder. Guldbr. 2) see Ovlæte. '''av-maadd''', afslidt, udskrabet. Helg. - S. maa. '''avmunds''', <tt>adv.</tt> for seent, over den rette Tid (Mund, <tt>n.</tt> ). Sdm. og fl. '''av-møya''', skilt ved sin Mødom. '''av-noggjen''', afdslidt ved Gnidning. '''av-raadd''', 1) fraaraadet; 2) som har opgivet sit Forsæt. Tr. Stift. Han æ avraadd mæ dæ (Ørkd.): han har betænkt sig, er kommet paa andre Tanker. '''Avraand''', <tt>f.</tt> Udkant; Strimmel i Kanten. Valders; ogsaa '''Avrønd'''. '''Avraang''', <tt>m.</tt> frossen Snee, Skare. Sdm. S. '''Harang''' (som maaskee er samme Ord). '''avregda''', <tt>m.</tt> frossen Snee, Skare. Sdm. S. '''Harang''' (som maaskee er samme Ord). '''avregda''', uhyre stor, usædvanlig. Sdm. Maaskee for Avbregda; see avbragsleg. '''av-reidd''', irettesat, overskjendet. Sdm. '''Avreidsle''' (udt. Avreltje, el. Avrelsje), <tt>f.</tt> skarp Irettesættelse, Skjend, Sandsekage. Sdm. Nfj. (Jf. Skjemsla). '''av-rokjen''' (aab. o), afdreven, bortdreven; s. rekan. '''avsete''' (aab. e), Fl. <tt>f.</tt> de Ender af Rendegarnet, som blive tilovers, naar Væven er færdig. Bruges i de sydlige Egne, ogsaa i Sogn, Guldbr. og fl. Derimod: '''Avinga''' (Fl. m.), i Sdm. og Tr. Stift. Jf. Ave. Isl. afuggur. '''avsett’''' (aavsette, aagsett), afsat. '''avsides''' (avsies), <tt>adv.</tt> afsides. '''avskapt''', <tt>adj.</tt> fordreiet, hæsligt udseende af Vrede eller Skræk. Sdm. og fl. (Rettere avskapa). '''avsko''', <tt>v. a.</tt> tage Skoene af. '''avskoga''', <tt>adj.</tt> blottet for Skov. '''av-skoren''', skaaren itu; ogsaa: afskaaren, <tt>f.</tt> Ex. om en Ager. '''Avskur''' (aab. u), <tt>m.</tt> et afskaaret Stykke. Isl. alskurdr. '''av-slegjen''' (sleien, slien) slaaet itu. Derimod: '''ha’ avslegje''': være færdig med Høslætten. '''av-sloppen''', skaanet, undkommen. '''av-snakka''', aftalt, afgjort. '''avstad''', hen, ud, afsted. Hedder ellers: '''avsta, afta''' (Jæd.), '''aavsta''' (Shl.), '''stad''' (Nfj.), '''sta''' (mest alm.). '''av-starva''', afgaaen, død. Helg. '''avstrokjen''' (aab. o), undvegen, som har løbet sin Vei. '''avstybbe''', <tt>v. a.</tt> kappe, afhugge. Ørk. '''avstyra''', <tt>v. a.</tt> stille, bringe til Orden, forhindre fra Slagsmaal eller Voldsomhed. Berg. Stift. (Isl. afstýra, afværge). '''Avsvøyp''', <tt>m.</tt> Afkrog, Udkant. Sdm. '''Avsøla''', <tt>f.</tt> Skyggeside, et Sted som vender fra Solen eller har Mangel paa Solskin. B. Stift. Ellers: Bakside, Baklid. - Jf. Forsøla.<noinclude><references/></noinclude> ln2oayyr1wvbl1mq8e86u1p66vmdzg0 104 86165 219986 2022-07-28T16:54:07Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''avsølt''', <tt>adj.</tt> om et Sted som har Mangel paa Solskin. Næsten alm. men hedder tildeels: '''avsolt, aavsolt og aavsølt.''' '''avtak''', <tt>n.</tt> 1) en aftagen Deel, noget som er frataget; 2) Afbrydelse, Forhindring. (Sjeldnere). S. taka av. '''av-tald''', fraraadet. — '''avtelja''', <tt>v. a.</tt> fraraade. (See telja). Isl. aftelja. '''av-tikjen''' (tekjen), 1) aftagen; 2) forhindret, forbudet. Dæ vart avtikje: man fik ikke Lov dertil. '''avtinda''' (om Solen), s. avfjella. '''av-trøytt''', overstaaet, udstridt. '''avtøk''', <tt>adj.</tt> ustyrlig, rasende. Sdm. (Vel egentl. som maa tages eller tilbageholdes. '''avvegjes''' (aveies), <tt>adv.</tt> paa Afveie; ogsaa afsides, langt borte. (Isl. afvegis). Dæ va reint aveies: det var en Urimelighed, noget uhørt. '''Avverk''', <tt>n.</tt> see Ovverk. '''av-øyde''', <tt>v. a.</tt> (e-de), ødelægge, udrydde, dræbe. Sdm. {{overskrift|Aa.}} '''ꜳ''', Vokal med enkelt eller usammensat Lyd, udtales mest alm. som Svensk å og Dansk aa, men i Sogn, Voss og Hard. omtrent som ao. Omvvexler i Dialekterne med o og a. '''Ꜳ''', <tt>f.</tt> Aa, Elv. Meget brugeligt i Kr. og Ag. Stift; ellers bruges: Elv. (G.&nbsp;N. á). I Hall. '''Aan''', og Fl. '''Æ’na'''; i Sæt. Fl. '''Æ''' (for Ær) dvs. Aaer. '''ꜳ''', præp. paa (G.N. á. Gam. Sv. å). Bruges ofte i Sætersdalen, <tt>f.</tt> Ex. '''aa''' Foten (paa Foden), ut '''ꜳ''' Kvelden, '''aa''' Vatne, '''aa''' Njoo (i Sdm.: '''aa''' Kne’naa) dvs. paa Knæerne. Ogsaa i Nhl., dog sjeldnere. Andre Steder bruges '''aa''' kun i enkelte Talemaader, saasom: aa Ende (paa Enden); aa Side (paa Siden); aa Egg, el. aa Rør (dvs. paa Kanten); att aa Bak (s. att); midt aa Natt (midt om Natten); høgst aa Sumar (midt paa Sommeren); sleppe aa Bø (i Sdm. slippe Kvæget ind paa Engen), og fl. Ellers er Ordet meget brugeligt i sammensætning, som Aafall, Aalag, Aalit. I den almindelige Brug er det derimod fortrængt af Formen ''paa'', som egentlig hedder: upp-aa. Jf. pi (for upp i), punde (for upp under). — '''aa''' forbindes særvanlig kun med et Subst. i den ubestemte Form, hvorimod '''paa''' sættes til den bestemte. (Et lignende Forhold finder Sted ved '''i''' og '''’ti'''). '''ꜳ!''' Udraabsord! o! ak! (Sv. å). Betydningen af dette '''ꜳ''' er meget forskjellig og bestemmes kun af den Tone hvori det udsiges; det bruges saaledes som Udtryk for Smerte, Ængstelse, Forundring, Opmærksomhed, Indrømmelse eller Tilladelse. Ligeledes som Indledningspartikel med ganske ubestemt Betydning, <tt>f.</tt> Ex. '''Aa''', lat mig faa dæ o.s.v. '''ꜳ''', conj. 1) og (som almindelig kun bruges i Formen: '''ꜳ'''). G.&nbsp;N. ok (senere: og); Sv. och (i Dagligtalen: å). 2) ogsaa (adv.). Fosen og Indr. Andre Steder: '''og, au''' (s. og). '''ꜳ''' (Partiel ved Infinitiv), at. (Isl. at, ad). Bruges sædvanligst efter et Ord som ender med t, <tt>f.</tt> Ex. Dæ va godt aa høyra. Ellers hedder denne Partikel: '''te, te aa''' eller '''til aa'''. (See te). '''ꜳ''', for aav eller av; see av. '''Ꜳband''', <tt>n.</tt> et Baand i Kløvsadlen; det øverste Tværbaand, hvorved begge Dele af Kløven sammenholdes. Guldbr. '''ꜳbelle''', el. '''ꜳbello''', <tt>adv.</tt> '''overmaade''', usædvanlig. Helgeland. '''Ꜳbine''' (ii), og '''Aabin''', <tt>n.</tt> et Særsyn, en sjelden eller udmærket Ting, som Alle betragte og beundre. Ndm. Sdm. og fl. Af bina. '''Ꜳbit''', <tt>m.</tt> Morgenmad, Frokost. '''Aabit''' (ii) bruges i Helg. Guldalen, Ndm. og fl., men '''Aabite''' (aab. i) i Nhl. Tell. og fl. — Ellers: Bisk (Sogn, Voss), Fyredugur (Hall. Ørkd. Østerd.), Midmorgon (sdm. Jæd.), Morgovær (Guldbr.). Ogsaa: Frukost. — '''Til Aabits (te Aabiss)''': til Frokosttiden. (Nhl.). '''Aabit-mund''', <tt>n.</tt> (i Helg.), '''Aabitsti’''' (i Tell.): Frokosttiden. '''ꜳboale''' (for ovbodaleg), <tt>adv.</tt> overmaade, overordentlig. Nhl. Jf. ovboe. '''ꜳboden''' (aab. o), <tt>adj.</tt> voldsom, fremfusende, ikke tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. Sdm. '''Ꜳbogje''', s. Olbogje. '''Ꜳbor''' '''(Ꜳbool)''', <tt>m.</tt> Fortøiningspunkt, en Pæl eller Steenhob, hvorved et Fartøi kan fortøies. Helg. Tr. Stift. Maaskee egentl. Aaburd. '''Ꜳbor''' (aab. o) eller '''Aaborr''', <tt>m.</tt> Aborre. Ag. Stift. I Tell. Tryte, <tt>f.</tt><noinclude><references/></noinclude> fpk0gqy85vl4c0788c7a2i2732u2rc1 104 86166 219987 2022-07-28T17:00:55Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Ꜳborgras''', <tt>n.</tt> Aakande (Nymphæa). Hadeland. '''Ꜳbot''', <tt>f.</tt> s. Husebot. '''Ꜳbreidsla (Aabreitla, Aabreltje)''', <tt>f.</tt> Sengedække, Overklæder i en Seng (modsat Underbreidsla). Nhl. Sdm. og fl. (Isl. ábreidsl). Ogsaa: '''Yvebreidsla'''. I Tell. '''Ꜳbreie''' (for Aabreida). '''Ꜳbreie''', see forrige. '''ꜳbrengjen''', <tt>adj.</tt> besværlig, overhængende med Bønner og Fordringer. Tell. (Jf. brekjen). '''Ꜳbrengje''', <tt>f.</tt> En s om altid har noget at trygle og bede om. '''ꜳbrikje''', s. avbrikje. '''Ꜳbrot''', <tt>n.</tt> Jordfald, Udskylling i Bredderne af en Aa. Gbr. '''ꜳbry''', <tt>v. a.</tt> (r — dde), 1) bryde eller drille En med noget, som han ikke vil have omtalt (s. bry). Skal bruges i Hall. og Buskerud. 2) plage med Skinsyge eller Jalousie, mistænke sin Elskede for Utroskab. (Tell. Hall. Nhl.). Jf. mistryggja. '''ꜳbryen''', <tt>adj.</tt> 1) stridslysten, tilbøielig til at drille og udfordre. Østerd. 2) skinsyg, jaloux. Tell. Guldbr. I Voss og Nhl findes det ogsaa i Formen: '''ꜳbru'''. (I Gam. Norsk forekommer: ábrúdigr). '''Ꜳbryskap''',, <tt>m.</tt> Skinsyge, Jalousie. Tell. Jf. Mistrygn, Svartsykja. '''Ꜳbur''', (for Aaburd), <tt>m.</tt> Væxt, Frugt, Afgrøde. (Inderøen). '''Ꜳbyr (Aabør)''', <tt>m.</tt> Vind som er for stærk til at seile med. Tr. Stift. '''ꜳbyrgjast''', el. '''ꜳbyrgsla''', <tt>v. a.</tt> forsikre, staae inde for. Den første Form skal bruges i Sfj., de øvrige ere: '''ꜳbyrsta''' (Mandal, Nedenæs), '''ꜳbyrsla''' (Sdm. og fl.), '''ꜳbygsla''' (Vald.), '''ꜳbrygsla''' (forældet i Helg.). G.&nbsp;N. ábyrgjast. '''Ꜳbyrgsla''', <tt>f.</tt> Ansvar, Borgen, det at man indestaaer for noget. Ordet hedder: '''Ꜳbyrsle''' (Hall. Sdm. og fl.). '''Ꜳbysl, -lsje''' (Ørk.), '''Ꜳlbryst''' (Shl. Jæd.), '''Ꜳlbysling''' (Ørk.). G.&nbsp;N. ábyrgsl. '''Ꜳbyrst''', <tt>f.</tt> see forrige. '''ꜳdaa''' (el. '''oddaa'''), <tt>v.</tt> n. mylre, vrimle. Ørk. Ordets egentlige Form (ada, eda, oda?) er ubekjendt. Gram. § 65. '''Ꜳdr (Aad’er)''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳdra, r)''', Aare, Blodaare. Hedder ogsaa: '''Ꜳd''', pl. '''Æd’e''' (Sdm.), '''Ꜳ''' (søndre Tr.), '''Ꜳr''' (Jæd. og fl.), '''Ꜳrder''' (Nhl.) — Sv. åder. Isl. æd. Ang. ædre. '''ꜳ ende''', s. Ende. '''Ꜳfall''', <tt>n.</tt> 1) Paafald, <tt>f.</tt> Ex. Vandets ved en Mølle. (Sjelden). 2) Fløden paa et Mælkekar (en Kolle). Sdm. Hertil: '''Ꜳfalle-ringje''', <tt>f.</tt> det samme som Rjomekolla og Mjelkebunk. '''Ꜳ-far''', <tt>n.</tt> Elveløb, Flodseng. Guldbr. '''ꜳfaatt''', som feiler eller mangler. Tell. (sjelden), Sdm. (meget brugl.). Dær æ altid noke aafaatt: der er altid noget at anke over. Isl. áfátt. '''ꜳ felde''', paa Færde, i Bevægelse. Sogn. '''ꜳfingjen''', <tt>adj.</tt> stærk, berusende, om Drik. Sdm. aafingje Øl: stærkt Øl. (Isl. áfengr). '''Ꜳ-fjøra''', <tt>f.</tt> sandig Elvebred, Sandbanker ved en Aa. Tell. og fl. '''Ꜳ-fløy''', <tt>f.</tt> en liden Baad til at fare over en Elv med. Guldbr. Jf. Eikja. Isl. fley (digterisk Navn paa Fartøier). '''ꜳ-fløygd''', <tt>adj.</tt> overmættet, fuldproppet saa at man ikke kan bevæge sig hurtigt. Guldbr. Vel egentl. avfløygd. '''ꜳfære seg''', aabenbare sin Hensigt, udlade sig med noget. Nfj. Sdm. — '''ꜳfærlege''', <tt>adv.</tt> aabenbart, uden Forstillelse. '''ꜳg''', s. av og. '''Ꜳgaang''' (for Aagang), <tt>m.</tt> Tilløb, Indryk af Folk. Nordre Berg. Sdm. '''ꜳgaangsam’''', <tt>adj.</tt> om en Gaard: beleilig for Indryk, meget besøgt af Fremmede. — Jf. kjemt, folkekjemt. '''ꜳ gꜳngje''', paa Færde, i Bevægelse. Romsdalen, Sdm. — Nogle St. '''ꜳgꜳgnꜳ'''. '''Ꜳgjedn''', <tt>f.</tt> s. følg. '''Ꜳgjegn''', el. '''Ꜳvgjegn''', <tt>f.</tt> noget udmærket eller usædvanligt (vel ogsaa Stræben efter udmærkelse, Lyst til at glimre). Bruges blot i Forbindelse med ''paa'', <tt>f.</tt> Ex. Han arbeidde paa ei Aagjegn dvs. han a nstrængte sig meget for at overgaae de Andre, for at gjøre Opsigt. Ordet hedder i Shl.: '''Ꜳgjegn''' el. '''Ꜳvgjegn''' (maaskee: Ovgjegn, s. gjegna); i Sdm. '''Ꜳgjøgn''' (el. '''Ꜳgjygn'''); i Ndm. '''Gjøgn'''; men i Nhl. '''Ꜳgjedn''', el. '''Ꜳgjidn'''. (Jf. Isl. ágirni, Gjerrighed. '''ꜳgjengjen''', <tt>adj.</tt> paatrængende. Nhl. '''Ꜳgjøe''', <tt>n.</tt> noget usædvanligt eller overdrevet. Nordmør. '''Ꜳgjøgn''', s. Aagjegn. '''ꜳ gruve''', for over, næsgruus. Nhl. Hall. '''Ꜳgust''', <tt>f.</tt> en Hudsygdom med stærk Hævelse. Hard. Jf. Alvgust. '''ꜳhar’''' adj <tt>adj.</tt> meget stærk (om Vind). Sdm. '''ꜳ haude''', paa Hovedet. S. Hovud. '''Ꜳ-kall''', <tt>n.</tt> Nøk, Vandvætte. Gbr. '''ꜳkan''' (dvs. vor), s. okke. '''Ꜳkan''', <tt>n.</tt> Tværstykker eller Stolper i en Grind. Sdm., see Okje.<noinclude><references/></noinclude> pln5uc6rllpxwmejqeaa5lou8g41ugw 219995 219987 2022-07-28T17:20:26Z Monedula 3328 rettelse proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Ꜳborgras''', <tt>n.</tt> Aakande (Nymphæa). Hadeland. '''Ꜳbot''', <tt>f.</tt> s. Husebot. '''Ꜳbreidsla (Aabreitla, Aabreltje)''', <tt>f.</tt> Sengedække, Overklæder i en Seng (modsat Underbreidsla). Nhl. Sdm. og fl. (Isl. ábreidsl). Ogsaa: '''Yvebreidsla'''. I Tell. '''Ꜳbreie''' (for Aabreida). '''Ꜳbreie''', see forrige. '''ꜳbrengjen''', <tt>adj.</tt> besværlig, overhængende med Bønner og Fordringer. Tell. (Jf. brekjen). '''Ꜳbrengje''', <tt>f.</tt> En som altid har noget at trygle og bede om. '''ꜳbrikje''', s. avbrikje. '''Ꜳbrot''', <tt>n.</tt> Jordfald, Udskylling i Bredderne af en Aa. Gbr. '''ꜳbry''', <tt>v. a.</tt> (r — dde), 1) bryde eller drille En med noget, som han ikke vil have omtalt (s. bry). Skal bruges i Hall. og Buskerud. 2) plage med Skinsyge eller Jalousie, mistænke sin Elskede for Utroskab. (Tell. Hall. Nhl.). Jf. mistryggja. '''ꜳbryen''', <tt>adj.</tt> 1) stridslysten, tilbøielig til at drille og udfordre. Østerd. 2) skinsyg, jaloux. Tell. Guldbr. I Voss og Nhl findes det ogsaa i Formen: '''ꜳbru'''. (I Gam. Norsk forekommer: ábrúdigr). '''Ꜳbryskap''',, <tt>m.</tt> Skinsyge, Jalousie. Tell. Jf. Mistrygn, Svartsykja. '''Ꜳbur''', (for Aaburd), <tt>m.</tt> Væxt, Frugt, Afgrøde. (Inderøen). '''Ꜳbyr (Aabør)''', <tt>m.</tt> Vind som er for stærk til at seile med. Tr. Stift. '''ꜳbyrgjast''', el. '''ꜳbyrgsla''', <tt>v. a.</tt> forsikre, staae inde for. Den første Form skal bruges i Sfj., de øvrige ere: '''ꜳbyrsta''' (Mandal, Nedenæs), '''ꜳbyrsla''' (Sdm. og fl.), '''ꜳbygsla''' (Vald.), '''ꜳbrygsla''' (forældet i Helg.). G.&nbsp;N. ábyrgjast. '''Ꜳbyrgsla''', <tt>f.</tt> Ansvar, Borgen, det at man indestaaer for noget. Ordet hedder: '''Ꜳbyrsle''' (Hall. Sdm. og fl.). '''Ꜳbysl, -lsje''' (Ørk.), '''Ꜳlbryst''' (Shl. Jæd.), '''Ꜳlbysling''' (Ørk.). G.&nbsp;N. ábyrgsl. '''Ꜳbyrst''', <tt>f.</tt> see forrige. '''ꜳdaa''' (el. '''oddaa'''), <tt>v.</tt> n. mylre, vrimle. Ørk. Ordets egentlige Form (ada, eda, oda?) er ubekjendt. Gram. § 65. '''Ꜳdr (Aad’er)''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳdra, r)''', Aare, Blodaare. Hedder ogsaa: '''Ꜳd''', pl. '''Æd’e''' (Sdm.), '''Ꜳ''' (søndre Tr.), '''Ꜳr''' (Jæd. og fl.), '''Ꜳrder''' (Nhl.) — Sv. åder. Isl. æd. Ang. ædre. '''ꜳ ende''', s. Ende. '''Ꜳfall''', <tt>n.</tt> 1) Paafald, <tt>f.</tt> Ex. Vandets ved en Mølle. (Sjelden). 2) Fløden paa et Mælkekar (en Kolle). Sdm. Hertil: '''Ꜳfalle-ringje''', <tt>f.</tt> det samme som Rjomekolla og Mjelkebunk. '''Ꜳ-far''', <tt>n.</tt> Elveløb, Flodseng. Guldbr. '''ꜳfaatt''', som feiler eller mangler. Tell. (sjelden), Sdm. (meget brugl.). Dær æ altid noke aafaatt: der er altid noget at anke over. Isl. áfátt. '''ꜳ felde''', paa Færde, i Bevægelse. Sogn. '''ꜳfingjen''', <tt>adj.</tt> stærk, berusende, om Drik. Sdm. aafingje Øl: stærkt Øl. (Isl. áfengr). '''Ꜳ-fjøra''', <tt>f.</tt> sandig Elvebred, Sandbanker ved en Aa. Tell. og fl. '''Ꜳ-fløy''', <tt>f.</tt> en liden Baad til at fare over en Elv med. Guldbr. Jf. Eikja. Isl. fley (digterisk Navn paa Fartøier). '''ꜳ-fløygd''', <tt>adj.</tt> overmættet, fuldproppet saa at man ikke kan bevæge sig hurtigt. Guldbr. Vel egentl. avfløygd. '''ꜳfære seg''', aabenbare sin Hensigt, udlade sig med noget. Nfj. Sdm. — '''ꜳfærlege''', <tt>adv.</tt> aabenbart, uden Forstillelse. '''ꜳg''', s. av og. '''Ꜳgaang''' (for Aagang), <tt>m.</tt> Tilløb, Indryk af Folk. Nordre Berg. Sdm. '''ꜳgaangsam’''', <tt>adj.</tt> om en Gaard: beleilig for Indryk, meget besøgt af Fremmede. — Jf. kjemt, folkekjemt. '''ꜳ gꜳngje''', paa Færde, i Bevægelse. Romsdalen, Sdm. — Nogle St. '''ꜳgꜳgnꜳ'''. '''Ꜳgjedn''', <tt>f.</tt> s. følg. '''Ꜳgjegn''', el. '''Ꜳvgjegn''', <tt>f.</tt> noget udmærket eller usædvanligt (vel ogsaa Stræben efter udmærkelse, Lyst til at glimre). Bruges blot i Forbindelse med ''paa'', <tt>f.</tt> Ex. Han arbeidde paa ei Aagjegn ɔ: han a nstrængte sig meget for at overgaae de Andre, for at gjøre Opsigt. Ordet hedder i Shl.: '''Ꜳgjegn''' el. '''Ꜳvgjegn''' (maaskee: Ovgjegn, s. gjegna); i Sdm. '''Ꜳgjøgn''' (el. '''Ꜳgjygn'''); i Ndm. '''Gjøgn'''; men i Nhl. '''Ꜳgjedn''', el. '''Ꜳgjidn'''. (Jf. Isl. ágirni, Gjerrighed. '''ꜳgjengjen''', <tt>adj.</tt> paatrængende. Nhl. '''Ꜳgjøe''', <tt>n.</tt> noget usædvanligt eller overdrevet. Nordmør. '''Ꜳgjøgn''', s. Aagjegn. '''ꜳ gruve''', for over, næsgruus. Nhl. Hall. '''Ꜳgust''', <tt>f.</tt> en Hudsygdom med stærk Hævelse. Hard. Jf. Alvgust. '''ꜳhar’''' adj <tt>adj.</tt> meget stærk (om Vind). Sdm. '''ꜳ haude''', paa Hovedet. S. Hovud. '''Ꜳ-kall''', <tt>{{rettelse|m.|n.}}</tt> Nøk, Vandvætte. Gbr. '''ꜳkan''' (ɔ: vor), s. okke. '''Ꜳkan''', <tt>n.</tt> Tværstykker eller Stolper i en Grind. Sdm., see Okje.<noinclude><references/></noinclude> lkal0nupet796z75au9gqf43rqw03cl 219996 219995 2022-07-28T18:32:58Z Monedula 3328 korreksjon proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''Ꜳborgras''', <tt>n.</tt> Aakande (Nymphæa). Hadeland. '''Ꜳbot''', <tt>f.</tt> s. Husebot. '''Ꜳbreidsla (Aabreitla, Aabreltje)''', <tt>f.</tt> Sengedække, Overklæder i en Seng (modsat Underbreidsla). Nhl. Sdm. og fl. (Isl. ábreidsl). Ogsaa: '''Yvebreidsla'''. I Tell. '''Ꜳbreie''' (for Aabreida). '''Ꜳbreie''', see forrige. '''ꜳbrengjen''', <tt>adj.</tt> besværlig, overhængende med Bønner og Fordringer. Tell. (Jf. brekjen). '''Ꜳbrengje''', <tt>f.</tt> En som altid har noget at trygle og bede om. '''ꜳbrikje''', s. avbrikje. '''Ꜳbrot''', <tt>n.</tt> Jordfald, Udskylling i Bredderne af en Aa. Gbr. '''ꜳbry''', <tt>v. a.</tt> (r — dde), 1) bryde eller drille En med noget, som han ikke vil have omtalt (s. bry). Skal bruges i Hall. og Buskerud. 2) plage med Skinsyge eller Jalousie, mistænke sin Elskede for Utroskab. (Tell. Hall. Nhl.). Jf. mistryggja. '''ꜳbryen''', <tt>adj.</tt> 1) stridslysten, tilbøielig til at drille og udfordre. Østerd. 2) skinsyg, jaloux. Tell. Guldbr. I Voss og Nhl findes det ogsaa i Formen: '''ꜳbru'''. (I Gam. Norsk forekommer: ábrúdigr). '''Ꜳbryskap''',, <tt>m.</tt> Skinsyge, Jalousie. Tell. Jf. Mistrygn, Svartsykja. '''Ꜳbur''', (for Aaburd), <tt>m.</tt> Væxt, Frugt, Afgrøde. (Inderøen). '''Ꜳbyr (Aabør)''', <tt>m.</tt> Vind som er for stærk til at seile med. Tr. Stift. '''ꜳbyrgjast''', el. '''ꜳbyrgsla''', <tt>v. a.</tt> forsikre, staae inde for. Den første Form skal bruges i Sfj., de øvrige ere: '''ꜳbyrsta''' (Mandal, Nedenæs), '''ꜳbyrsla''' (Sdm. og fl.), '''ꜳbygsla''' (Vald.), '''ꜳbrygsla''' (forældet i Helg.). G.&nbsp;N. ábyrgjast. '''Ꜳbyrgsla''', <tt>f.</tt> Ansvar, Borgen, det at man indestaaer for noget. Ordet hedder: '''Ꜳbyrsle''' (Hall. Sdm. og fl.). '''Ꜳbysl, -lsje''' (Ørk.), '''Ꜳlbryst''' (Shl. Jæd.), '''Ꜳlbysling''' (Ørk.). G.&nbsp;N. ábyrgsl. '''Ꜳbyrst''', <tt>f.</tt> see forrige. '''ꜳdaa''' (el. '''oddaa'''), <tt>v.</tt> n. mylre, vrimle. Ørk. Ordets egentlige Form (ada, eda, oda?) er ubekjendt. Gram. § 65. '''Ꜳdr (Aad’er)''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳdra, r)''', Aare, Blodaare. Hedder ogsaa: '''Ꜳd''', pl. '''Æd’e''' (Sdm.), '''Ꜳ''' (søndre Tr.), '''Ꜳr''' (Jæd. og fl.), '''Ꜳrder''' (Nhl.) — Sv. åder. Isl. æd. Ang. ædre. '''ꜳ ende''', s. Ende. '''Ꜳfall''', <tt>n.</tt> 1) Paafald, <tt>f.</tt> Ex. Vandets ved en Mølle. (Sjelden). 2) Fløden paa et Mælkekar (en Kolle). Sdm. Hertil: '''Ꜳfalle-ringje''', <tt>f.</tt> det samme som Rjomekolla og Mjelkebunk. '''Ꜳ-far''', <tt>n.</tt> Elveløb, Flodseng. Guldbr. '''ꜳfaatt''', som feiler eller mangler. Tell. (sjelden), Sdm. (meget brugl.). Dær æ altid noke aafaatt: der er altid noget at anke over. Isl. áfátt. '''ꜳ felde''', paa Færde, i Bevægelse. Sogn. '''ꜳfingjen''', <tt>adj.</tt> stærk, berusende, om Drik. Sdm. aafingje Øl: stærkt Øl. (Isl. áfengr). '''Ꜳ-fjøra''', <tt>f.</tt> sandig Elvebred, Sandbanker ved en Aa. Tell. og fl. '''Ꜳ-fløy''', <tt>f.</tt> en liden Baad til at fare over en Elv med. Guldbr. Jf. Eikja. Isl. fley (digterisk Navn paa Fartøier). '''ꜳ-fløygd''', <tt>adj.</tt> overmættet, fuldproppet saa at man ikke kan bevæge sig hurtigt. Guldbr. Vel egentl. avfløygd. '''ꜳfære seg''', aabenbare sin Hensigt, udlade sig med noget. Nfj. Sdm. — '''ꜳfærlege''', <tt>adv.</tt> aabenbart, uden Forstillelse. '''ꜳg''', s. av og. '''Ꜳgaang''' (for Aagang), <tt>m.</tt> Tilløb, Indryk af Folk. Nordre Berg. Sdm. '''ꜳgaangsam’''', <tt>adj.</tt> om en Gaard: beleilig for Indryk, meget besøgt af Fremmede. — Jf. kjemt, folkekjemt. '''ꜳ gꜳngje''', paa Færde, i Bevægelse. Romsdalen, Sdm. — Nogle St. '''ꜳgꜳgnꜳ'''. '''Ꜳgjedn''', <tt>f.</tt> s. følg. '''Ꜳgjegn''', el. '''Ꜳvgjegn''', <tt>f.</tt> noget udmærket eller usædvanligt (vel ogsaa Stræben efter udmærkelse, Lyst til at glimre). Bruges blot i Forbindelse med ''paa'', <tt>f.</tt> Ex. Han arbeidde paa ei Aagjegn ɔ: han a nstrængte sig meget for at overgaae de Andre, for at gjøre Opsigt. Ordet hedder i Shl.: '''Ꜳgjegn''' el. '''Ꜳvgjegn''' (maaskee: Ovgjegn, s. gjegna); i Sdm. '''Ꜳgjøgn''' (el. '''Ꜳgjygn'''); i Ndm. '''Gjøgn'''; men i Nhl. '''Ꜳgjedn''', el. '''Ꜳgjidn'''. (Jf. Isl. ágirni, Gjerrighed. '''ꜳgjengjen''', <tt>adj.</tt> paatrængende. Nhl. '''Ꜳgjøe''', <tt>n.</tt> noget usædvanligt eller overdrevet. Nordmør. '''Ꜳgjøgn''', s. Aagjegn. '''ꜳ gruve''', for over, næsgruus. Nhl. Hall. '''Ꜳgust''', <tt>f.</tt> en Hudsygdom med stærk Hævelse. Hard. Jf. Alvgust. '''ꜳhar’''' adj <tt>adj.</tt> meget stærk (om Vind). Sdm. '''ꜳ haude''', paa Hovedet. S. Hovud. '''Ꜳ-kall''', <tt>{{korreksjon|n.|m.|640}}</tt> Nøk, Vandvætte. Gbr. '''ꜳkan''' (ɔ: vor), s. okke. '''Ꜳkan''', <tt>n.</tt> Tværstykker eller Stolper i en Grind. Sdm., see Okje.<noinclude><references/></noinclude> 7rrf9vytdq5c6xpefz6bl9sffuhkq50 104 86167 219988 2022-07-28T17:01:59Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''ꜳkꜳr''' , <tt>adj.</tt> undseelig, bly. Ørkd. I Guldbr. '''hokkaaren'''. '''ꜳkja''', s. attan. — '''Ꜳkje''', <tt>m.</tt> s. Økje. '''ꜳkjei’''', udmattet og modløs. Ørkd. '''Ꜳklæde (Aaklæ)''', <tt>n.</tt> Sengetæppe, Dækken. G.&nbsp;N. áklædi. '''ꜳko''', os; s. okke. '''ꜳkome''', <tt>f.</tt> Kilde. See Uppkoma. '''Ꜳkonn''' (og '''Ꜳkodn''', for Aakorn), Agern, Egenød. Kr. Stift, Hard. (Ellers: Eikenot). Isl. ákarn. Ang. accorn. '''Ꜳkoste''', el. '''Ꜳkost''', <tt>f.</tt> 1) Noget som blandes i Maden under Kogningen (især Mælk sammenrørt med Meel). Sdm. Guldbr. Ørkd. 2) Besmykkelse af en Feil. Ørkd. Egentlig Paakast. '''Ꜳ-kot''' (oo), <tt>m.</tt> Yngel af Ørreder. Tell. See Kot. Jf. Kjøa. '''Ꜳkr''' (el. '''Ꜳk’er'''). <tt>m.</tt> Ager. (Alm. Form, ikke Aker). Sv. åker. I Sammensætning: '''Ꜳkre, Aakra, Aak’er'''. '''Ꜳkre-brot''', <tt>n.</tt> Agerbrydning. (Sjeld.). '''Ꜳkrebyte''', <tt>n.</tt> Ombytning af Agre. '''Ꜳkrehøna''', <tt>f.</tt> Ager-Snarre (en Fugl), Rallus Crex. I Tr. Stift: '''Ꜳker-rikse'''. '''Ꜳkrekaal''', <tt>n.</tt> Agerkaal (Brassica campestris); ogsaa Ager-Sennep. '''Ꜳkrekjetta''', s. Moldukse. '''Ꜳkreland''', <tt>n.</tt> 1) Agerland; 2) den Mark som nærmest omgiver en Ager. '''Ꜳkrepipa''', <tt>f.</tt> Hanekro (Plante), s. Dæ. '''Ꜳkrereina''', <tt>f.</tt> Engkanten omkring en Ager; men især den Forhøining som efterhaanden danner sig ved Agerens nederste Kant. '''Ꜳkresund''' (el. '''synd''', <tt>n.</tt> en Vei eller smal Engstrimmel mellem to Agre. B. Stift. '''Ꜳkrevidd''', <tt>f.</tt> Agrenes Vidde eller Fladeindhold. '''Ꜳkr-riksa''', s. Aakrehøna. '''ꜳkua''', <tt>adj.</tt> konvex. See kuven. '''ꜳl''', en temmelig almindelig Sammensætningsform af '''all''' (adj.), som betyder: ganske, aldeles; <tt>f.</tt> Ex. aalgrøn, aalkomen. Findes tildeels ogsaa i gammel Norsk. Jf. Ang. al, æl (af eall); gaml. Høitydsk og Sax. ala (af all). '''Ꜳl''', <tt>m.</tt> 1. Aal (Fisk). I Shh. og Stavanger Amt: '''Ꜳdl'''. G.&nbsp;N. áll. Hertil: '''Ꜳlegras''', Havbændel; s. Sjøgras. '''Ꜳleskap''', <tt>n.</tt> Skikkelse som en Aal. '''Ꜳleteina''', <tt>f.</tt> Aalekube, Kurv til Aalefangst. '''Ꜳl''', <tt>m.</tt> 2. 1) Spire, Kime, udspringende Frøblad, <tt>f.</tt> Ex. paa Korn. B. Stift. Heraf: aala, æla, aalrenne. 2) en mørk Stribe langsad Ryggen (paa enkelte Dyr). Isl. áll. Heraf: aalut. 3) en dyb Rende i Bunden af en Elv eller Bugt. Alm. Jf. Djupaal. I enkelte Ord er det uvist, om aal skal ansees som en Endelse eller som et eget Ord; s. Ryggjaal, Kvedaal, Spænaal, Torvaal. (Jf. Isl. ál, Rem). '''ꜳla''', <tt>v.</tt> n. (a-a), om Korn: spire, groe af Fugtighed. Nhl. Shl. Ogsaa '''æla'''. '''Ꜳlag''', <tt>n.</tt> (eg. Paalæg), Arbeide som skal udføres til en bestemt Tid. Tell. Hall. Ellers Fyreloga, Lagje, Lagyrkje. '''Ꜳlastokk''', <tt>m.</tt> s. Stavlægja. '''Ꜳlbryst''', s. Ansvar; s. Aabyrgsla. '''ꜳldugeleg''' '''(aalduele)''', <tt>adj.</tt> fuldkommen duelig, dygtig nok. Helgeland. '''ꜳl-eine''', <tt>adv.</tt> alene. Nogle St. '''ꜳleina, aleine, aatleine'''. Jf. eismall. '''ꜳleis''' (for aa-leides), <tt>adv.</tt> paa Bane, i Gang. Han kjem’ ikje aaleis mæ da (Nhl.): han kommer ingen Vei dermed. Dæ kom vondt aaleis (Sdm.): det havde onde Følger. '''ꜳleita''', <tt>v. a.</tt> besvære, overhænge. Nhl. '''ꜳleiten''', <tt>adj.</tt> paatrængende, besværlig (ved idelige Begjæringer). Nhl. '''ꜳ lerre (aalærre)''', om en Dør halvaaben, paa Klem. Sdm. I Ndm. '''ꜳlørre'''. (Jf. Isl. á hleri, paa Lur). S. Glytt. '''ꜳleten (aal-æten)''', <tt>adj.</tt> 1) som æder alt, ikke er kræsen eller vrager Maden. Helg. Isl. alætr. 2) let at spise, udrøi, som man maa nyde meget af, før man kan blive mæt. Sdm. Nfj. '''ꜳlflettes''', <tt>adv.</tt> Dei reiste aalflettes: de reiste alle tilhobe, alle som een. Shl. Andre St. "Dei reiste Mann av Huse". (Jf. Isl. flet, Hjem). '''ꜳlfærug (aalfalug)''', <tt>adj.</tt> ganske færdig; ogs. ganske frisk, restitueret. Helg. '''ꜳlgrøn''', <tt>adj.</tt> grøn overalt (om Agre, naar Kornet spirer). '''ꜳlhuga''', <tt>adj.</tt> meget begjærlig, dreven af en stærk Lyst. Helg. (ogs. '''ꜳlhugo'''). '''Ꜳlit''' (ii), <tt>n.</tt> Tillid, at man stoler paa noget. Eit vondt Aalit (Sdm.): noget som er usikkert at lide paa. '''ꜳliten''', og '''ꜳlitsam'''’, <tt>adj.</tt> som venter for meget; eller som kun lider paa andre uden at gjøre noget selv. B. Stift. '''ꜳlkomen''', <tt>adj.</tt> fremkommen overalt; ganske udspiret eller opvoxet (om Korn og Græs). '''ꜳl-lei(d)''', <tt>adj.</tt> yderst kjed og led. Helg. '''ꜳl-ljost''' (oo), <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> ganske lyst af Dagen, fuldkommen Dag. Guldbr. Tell. og fl. Hedder ellers: '''ꜳlljøst''' (Hall. Sfj. Sdm. Ørkd. Helg.), og '''yveljost''' (Søndre Berg.). '''Ꜳlmenning''', <tt>m.</tt> 1) Alminding, Eiendom som ikke tilhører Enkeltmand. G.&nbsp;N.<noinclude><references/></noinclude> gr2t0l01i2blovus5nh86vfbz4qbxdk 104 86168 219989 2022-07-28T17:03:01Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>almenningr. 2) Menigmand, Almeenheden, Folket. Forekommer kun i nogle Talemaader, som: '''Ꜳlmennings Toll''' dvs. en almindelig Afgift, Told af hver Mand. (B. Stift). '''Ꜳlmennings Veg''' dvs. Alfarvei. (Søndenfhelds hedder det: '''Almann-Veg'''). '''ꜳlment''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> almindeligt, gjængs overalt. (G.&nbsp;N. alment). '''Ꜳlmoe''' (og '''Ølmo'''), <tt>m.</tt> Solrøg, Dunster i varm Luft. Helg. Jf. Aalrøyk og Moe. '''Ꜳlmose''', s. Olmosa. '''Ꜳlmugje''', <tt>m.</tt> 1) Mængde, Hob, stor Forsamling af Folk; <tt>f.</tt> Ex. Ting-aalmugje, Kirkje-aalmugje. 2) Almue, Menighed. Hedder ogsaa: '''Ꜳlmogje''' (Nhl.), '''Almugje, Almug, Ælmug''' (Guldbr.), '''Ꜳlmue''' (Namd. Sdm. og fl.). Isl. almúgi. Sv. almoge. '''ꜳ lofte''', i en opløftet Stilling. "Dei ligg’ aa lofte", siges i Sdm. om Stene eller Planter som ligge tværs over andre, saa at der er et aabent Rum under samme. Jf. Loft-ur. '''Ꜳloga''' (aab. o), <tt>f.</tt> et paalagt Stykke, især et nyt Blad paa en Øxe. Sogn, Hard. I Sdm. Fyreloge. '''ꜳlrenne''', <tt>v.</tt> n. spire, skyde Spirer (om Frugt, især Poteter). Sdm. og fl. S. Aal. '''Ꜳlrøyk''', <tt>m.</tt> Solrøg. Hall. Vald. I Helgeland '''Ꜳlmoe'''. Jf. Yl. '''ꜳlsveitt’''', <tt>adj.</tt> vaad overalt af Sved. Tell. Hall. Sdm. og fl. '''ꜳltekt''', <tt>adj.</tt> bedækket overalt, især af Snee. Voss, Hard. I Tell. '''ꜳtekt'''. '''ꜳlut’''' '''(aalette, aalaatt)''', <tt>adj.</tt> stribet langsad Ryggen (om Gjeder og Heste). '''ꜳlvakjen''', <tt>adj.</tt> 1) ganske vaagen, lys vaagen. Sogn og fl. I Ørkd. '''ꜳlvak'''. 2) om Havvind, naar den vedbliver at blæse om Natten. Nordre Berg. Ogsaa '''ꜳrvakjen'''. '''ꜳlvaksen''', ganske voxen. Sdm. '''ꜳlvaat''', <tt>adj.</tt> vaad overalt, gjennemvædet. I Sdm. '''olvaat'''. Isl. alvátr. '''ꜳlvelt''' (el. '''ꜳlvelte'''), ganske omvælet, med Fødderne i Veiret. Hard. Nhl. I Sdm. '''ꜳvelte'''. '''Ꜳlvore''' (aab. o), <tt>n.</tt> Alvor. Hedder ogsaa: '''Øllvore, Alvore, Ælvor'''. Isl. alvara. '''ꜳlvorsam’''', <tt>adj.</tt> alvorlig (af Karakteer), som ikke farer med Spøg. '''ꜳlvorsleg''', <tt>adj.</tt> alvorlig. '''Ꜳlvor-snakk''', <tt>n.</tt> alvorlig Tale. Modsat: Gamal, Spøk, Fantri. '''ꜳlæten'''. s. aaleten. '''Ꜳløkje''', <tt>n.</tt> et meget stort og triveligt Dyr. Sdm. Jf. Løkje. '''Ꜳm''', <tt>m.</tt> s. Alm. '''Ꜳma''', <tt>f.</tt> Larve, Kaalorm, Maddike, især af de lodne eller børstede Arter. B. og Tr. Stift, Guldbr. — I Sdm. ogsaa '''Aume'''; i Mandal: '''Dogg-aam'''. (Findes ogsaa i svenske Dial.). Jf. Makk, Grasmakk. '''ꜳma''' (for ovan), ovenfra. Tell. — '''ꜳmafe''', s. ovafyre. '''ꜳma-te''', s. ovantil. '''ꜳmaala''', <tt>v.</tt> n. bringe paa Bane, gjøre opmærksom paa noget. Skal bruges i Guldbr. I Sdm. '''ꜳmoge''' (aab. o), <tt>f.</tt> Ex. Han aamoga paa di jamt dvs. han paamindede jævnlig derom. Isl. ámálga. '''Ꜳmebøle''', <tt>n.</tt> Hob eller Klynge af Larver. '''Ꜳmesykje''', <tt>f.</tt> et Slags Bylder, som skal foraarsages ved Larven af et Insekt. B. Stift. I Tell. hedder det: Troll, Trollverk. '''ꜳmoga''', s. aamaala. '''Ꜳ-mot''', <tt>n.</tt> Sted hvor to Elve løbe sammen. (See Mot). Isl. ámót. '''ꜳmuna''' (aab. u), <tt>v. a.</tt> forøge, lægge noget til (s. Mun). Tell. '''Ꜳnd''' <tt>f.</tt> (Fl. '''Ænd’er'''), And (Søfugl). Hedder nogle St. '''And''', i Vald. '''Ønd''' (egentl. Ond). Isl. önd (gen. andar, plur, endr). — '''Ꜳnda-egg''', <tt>n.</tt> Andeæg. '''Ꜳndafjør''', <tt>f.</tt> Andefjør. '''Ꜳndastegg''', <tt>m.</tt> Han-And. '''Ꜳnder''' ('''Ꜳnd’r)''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳndra'''), Skie, at løbe med paa Sneen. Helg. Voss. I Indr. '''Ꜳndaar''', om en Skie som er kortere end den anden og benyttes især ved Vending i Bakkerne. Isl. andr, andra. '''ꜳndra,''' <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> tumle, gaae blindt hen. Sdm. '''ꜳnga''', lugte; s. anga. '''Ꜳngel''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Ꜳngla, -r)''', Angel, Medekrog. I Hard. '''Ꜳngle'''; i Ind. '''Ꜳngaal'''. Isl. aungull. Ikke alm. søndenfjelds; s. Krok, Fiskekrok. '''Ꜳngelsmakk''', Regnorm; s. Raudmakk. '''Ꜳngje''', Lugt; s. Angje. '''ꜳngla''', <tt>v. a.</tt> faae fast paa Angelen. '''Ꜳnglebolk''', <tt>m.</tt> den Deel af en Fiskeline, som er besat med Angler. '''Ꜳnglemakar''', <tt>m.</tt> 1) Anglemager; 2) en Havfugl, saa kaldet af dens Stemme, som ligner Ordet: Aangel. (Sdm.). '''ꜳngra''', s. angra. '''Ꜳnk''', <tt>n.</tt> Klage, Jamren. (Sjelden). '''ꜳnka''', <tt>v. a.</tt> 1) '''ꜳnka seg''': jamre, give sig for Smerte. Søndre Berg. — 2) ynke, beklage En. Helg. I Sdm. '''ꜳnkaare'''. Jf. Isl. aumka. '''ꜳnkaara''', ynke, beklage; s. aanka. '''Ꜳp''', '''ꜳpen''' og fl.; s. Op, Open. '''ꜳpaa''', s. apa og hopa.<noinclude><references/></noinclude> jdx0dd92kvyran2wr0zobzzzu8sxru4 104 86169 219990 2022-07-28T17:03:58Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''ꜳpeskaaren''', s. openskaar. '''Ꜳr''', <tt>n.</tt> 1) et Aar; 2) Aaring, Aarsvæxt. (G.&nbsp;N. ár). '''I Aar''': i dette Aar. '''Til Aars''', eller '''mot Aare''': til det kommende Aar. Til Aars betegner ogsaa: til Alders, ude i Aarene. '''Paa denne Aarsens Tid:''' denne Tid af Aaret. '''Ꜳr''', <tt>f.</tt> (Fl. '''Ꜳra''', '''r'''), Aare, at roe med. G.N. ár. (I Tell. hedder Fleertal '''Ꜳrir). Aara-blad''' (bla), <tt>n.</tt> Aareblad. '''Ꜳrabur(d)''', <tt>m.</tt> den Maade hvorpaa man bevæger Aarerne. '''Ꜳradrag''', <tt>n.</tt> et enkelt Drag eller Træk med Aarerne. '''Ꜳralaskje''', s. Laskje. '''Ꜳralom''' (oo), <tt>m.</tt> Grebet paa en Aare. (Sdm. og fl. Isl. árarhjulmmr). '''Ꜳraløysa''', <tt>f.</tt> Mangel paa Aarer. '''Ꜳr''', <tt>f.</tt> Blodaare; s. Aader. '''Ꜳr''', <tt>m.</tt> Elletræ; s. Ore. '''ꜳrast''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> om Korn og Frugt: trives godt, give en god Høst. I Vald. og fl. hedder det aara. '''Ꜳrbot''' (Sdm.), og '''Aurbot''' (Helg.), <tt>f.</tt> Leilighed til at bøde paa noget. I Sdm. hedder det: D’æ ut-o(r) Aarbotinne; og i Helg.: D’æ inkje Aurbot i da dvs. det kan ikke mere bødes, det er aldeles forslidt. '''Ꜳrbyte''', <tt>n.</tt> Ombytning som gjælder for et Aar. Ag. Stift. '''Ꜳrdekkje''', <tt>f.</tt> et usædvanligt stort Sneelag. Bruges i Sdm. '''Ꜳrder''', <tt>f.</tt> s. Aader. '''Ꜳre''', <tt>m.</tt> 1. s. Ore, Older. '''Ꜳre''', <tt>m.</tt> 2. Ildsted, Arne. (Nhl. Hard. Rbg. Tell. Hall. Gbr. Østerd.). I Formen: '''Ar''', el. '''Aren''' skal det findes i Lister (Siredal), og i Ndm. (Surendal). Isl. ar, arin. Jf. Gruva (som er almindeligst vest- og nordenfjelds). Ellers: Eldstad, Bæd, Stein (om det egentlige Ildsted), Aarstad, Omn, Peis (om det hele tilhørende Muurværk). '''ꜳretta''', <tt>v. a.</tt> sætte fast ved Kiler. See følg. '''Ꜳrette''' (ee), <tt>m.</tt> Kile som drives ind i Spidsen af en Nagle, for at den ikke skal glide tilbage. (Meget udbredt Ord). Isl. árétti. '''ꜳrgjengd''', <tt>adj.</tt> som er i Gang hele Aaret igjennem. (Især om Møller). Sjelden. '''Ꜳrhand(a)''', den venstre Haaud. See Kjeiva. '''ꜳrhendt''', keithaandet; s. orvhendt. '''Ꜳring''', <tt>m.</tt> 1) Aarsvæxt, Afgrøde. Jf. Nyaaring. 2) et aarsgammelt Dyr, især Hest. (Jf. Vetrung). I Kr. Stift ogs. '''Ꜳrung, Aarungje'''. Jf. Triaaring, Firaaring. '''ꜳrjonast''', vansmægte; s. orkjenast. '''ꜳrleg''', <tt>adv.</tt> tidlig, aarle. Forældet i de tellemarkiske Viser. Isl. ár, árla (for árlega). '''ꜳrleg''', <tt>adj.</tt> aarlig. (Sjelden). '''ꜳrlegjen (-leien)''', <tt>adj.</tt> som har ligget et heelt Aar (om Træ). Tell. og fl. '''ꜳrleis''', s. anderleis. '''ꜳrliden''' (aab. i), <tt>adj.</tt> bruges kun i neutr. <tt>f.</tt> Ex. D’æ saa langt aarlie (el. aarlee): det lider saa langt ud paa Aaret. Tell. og fl. Jf. daglide, halvliden. '''ꜳrliten''', meget liden; s. ørliten. '''ꜳrmegta''', vansmægte; s. ormegta. '''Ꜳrmot''' (oo), <tt>n.</tt> Aarskifte. (Hall.?) '''Ꜳrs''', i Sammensætning, om noget som er tilkommet i det sidste Aar; modsat '''fjors'''. Saaledes: '''Ꜳrs-avlen''', dette Aars-Frugt; '''Ꜳrskonn''', Korn af dette Aars Avl; '''Ꜳrslamb''', Lam som er født dette Aar; o.&nbsp;s.&nbsp;v. I Guldbr. tildeels: '''I-aars''' (f. Ex. '''Iaarshøy'''). '''ꜳrsaka''', undskylde; s. orsaka. '''Ꜳrs-bonn''' (for born), Aarsbørn, Folk som ere fødte samme Aar. '''ꜳrs-gamall''', <tt>adj.</tt> et Aar gammel. '''Ꜳrsgang (-gaang)''', <tt>m.</tt> Aarets Løb. '''Denne Aarsgaangjen''': i dette Aar. '''Ꜳrsmot''' (oo), <tt>n.</tt> Aarsdagen, eller samme Tid som i det forrige Aar. Meget udbredt (Sdm. Sogn, Hard. Tell.), dog ikke alm. Da kjem’ att i Aarsmot’e (B. Stift) dvs. det bliver nu just et Aar siden. Sv. årsmot. Jf. Jamlengd. '''Ꜳrsmun (-mon)''', <tt>m.</tt> den Forandring som en Ting faaer paa et Aar. Jf. Dagsmun. '''Ꜳrsta(d)''', <tt>m.</tt> Arnested, Skorsteen. Ørk. (Jf. Aare). '''Ꜳrstahyll’''' (for Aarstadhella), <tt>f.</tt> Stenen foran Ildstedet (= Gruvestein). '''ꜳrstaden''', <tt>adj.</tt> som har staaet et Aar. '''Ꜳrvokstr''', <tt>m.</tt> Væxt i et Aars Tid. '''ꜳr-ung''', <tt>adj.</tt> meget ung. Tr. Stift. (For ørung). '''Ꜳrungje''', s. Aaring. '''ꜳrvakjen''', <tt>adj.</tt> 1) vaagen om Natten. (Sjelden). 2) om Vind fra Havkanten, naar den vedbliver at blæse om Natten. Ogs. '''ꜳlvakjen''' (Sfj.). '''ꜳrvand’''', <tt>adj.</tt> om en Jord (Gaard), som behøver en god Sommer for at give nogen Afgrøde; kræsen med Hensyn til Veiret. Almindl. Ord. '''Ꜳrveg''', <tt>m.</tt> 1) Aaring, Aar med Hensyn til Væxt og Frugtbarhed. (B. Stift). 2) Aarsavl, Kornhøst (el. Kornet selv). Helg. '''Ꜳrveld''', <tt>n.</tt> s. Orveld.<noinclude><references/></noinclude> 7hozgj4pcl8xhalxd5hs1s140u2zym9 104 86170 219991 2022-07-28T17:05:41Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''ꜳrviss’''', <tt>adj.</tt> aarvis; om Jord, som jævnlig giver en god Høst. Modsat aarvand. '''Ꜳrvoka''' (aab. o), <tt>f.</tt> Søvnløshed; Vaagen om Natten. Nordre Berg. Sdm. og fl. Ellers: Andvoka, Sømnløysa. Jf. aarvakjen. '''Ꜳrvon''' (oo), <tt>f.</tt> Udsigter med Hensyn til Aarsvæxten. (Sjeld.). '''ꜳ røyse''', paa Reisning. Dei ligg’ aa røyse, — siges i Sdm. om Dyr som ikke kunne reise sig uden Hjælp. (Verbet reise hedder i B. Stift: røyse). '''Ꜳs''', <tt>m.</tt> 1. Aas, Bjergryg, et langstrakt Bjerg. (Mindre end '''fjell'''). Alm. Isl. ás. S. ås. '''Ꜳs''', <tt>m.</tt> 2. 1) en Bjælke. (S. Golvaas, Luraas, Teineaas). I Ag. og Tr. Stift især om de paalangs gaaende Stokke hvorpaa Taget hviler. Sv. ås. (Bygningsmaaden med Aaser er ubekjendt i B. Stift). 2) en Axel, hvorom noget dreier sig; saaledes: Hjulaas, Slipesteinaas. Alm. '''ꜳsa''', <tt>v. a.</tt> belægge med Bjælker. '''Ꜳskjøne''', <tt>f.</tt> en Kløft eller Klemme, hvorved Skjødet af et Seil bliver fæstet til Baadkanten. Sdm. Sfj. '''ꜳ skog''', bruges i Sdm. i Talemaaden: Dæ kan ingjen staa dei aa skog dvs. Ingen kan modstaae dem, holde dem Stangen. '''Ꜳslag''', <tt>n.</tt> en Række af Aaser, en liden Bjergkjæde. Ag. Stift. '''Ꜳslende''', <tt>n.</tt> bakket og aaset Land, Bjergegn. Tr. Stift. '''ꜳslendt''', <tt>adj.</tt> opfyldt af Aaser og Bakker. '''Ꜳlsmark''', <tt>f.</tt> høitliggende Egn, opfyldt af smaa Bjergkjæder. '''ꜳsna''', stimle sammen. S. ofsnast. '''ꜳ stad (aasta)''', paa Bane. Da kann snart koma vondt efta(d) dvs. der kan let gives Anledning til noget ondt (især om Kiv og Trætte). B. Stift. '''ꜳsut (aasette)''', <tt>adj.</tt> bjergig, aaset. '''ꜳsvæse''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> ubekvemt, for tungt til at haandtere. Yttre Sogn. '''ꜳt''', præp. (med Dativ), 1) til, hentil, henimod. I Tell. og Rbg. '''at''' (langt a). Isl. at. Sv. åt. '''Ꜳt''' Bora (Bor’e): til Bordet. aat Veggj’a: til Væggen. koma aat: røre, berøre. — 2) til, for, til Brug for (med Begreb af Dativ). Han gjøre da aat meg (i Tell. "se meg") dvs. han gjorde det for mig (til m ig). Dei arbeidde aat seg sjølve (til sig selv, paa sit eget Arbeide). D’æ godt nog aat dei: det er godt nok for dem. I nordre Trondhj. ogsaa: imod, <tt>f.</tt> Ex. væra fint aat ein (vred paa En), 3) til, om en Tilhøren (med Begreb af Genitiv). Kun efter et Subst. <tt>f.</tt> Ex. Aakren aat Granna dvs. Naboens Ager. Arven aat Sønom: Sønnernes Arv. Jf. til. — I Begrebet af en Retning omvexler '''ꜳt''' med '''til''', saaledes at '''ꜳt''' bruges, naar der tænkes paa en kort Afstand eller en Nærhed, men '''til''' bruges ved en længere Afstand samt i figurlig Betydning. '''ꜳt''', <tt>adv.</tt> (eller præp. uden Objekt), til ved, med; med adskillige Forandringer i Begrebet; saaledes: 1) om en Henvendelse i Almindelighed. taka aat mæ dvs. give sig i Færd med, begynde paa. Jf. fara aat, bera seg aat. (Mærk: gjera aat fyre dvs. kurere, raade Bod paa). Ofte om en stærk Berørelse el. Paavirkning, <tt>f.</tt> Ex. leggja aat dvs. trykke stærkt til. draga aat dvs. knibe, klemme. 2) om en Undersøgen, Iagttagelse. lyde aat dvs. lytte nøie til. Jf. høyra aat, sjaa aat, kjenna aat. S. ette. — 3) med Begreb af Gjensidighed. leidast aat dvs. lede hinanden. Jf. fylgjast aat, hjelpast aat, skiljast aat (Dansk: ad). 4) om en Vedholden, at være i Gang, i Færd med. Kun med: ''vera'', <tt>f.</tt> Ex. Han æ aat aa slær, — ordret: han er ved og slaaer, d. e. han er i Færd med at slaae. Da ha aat aa lyste dvs. det havde begyndt at lysne. (Meget brugeligt i det Vestenfjeldske). 5) om en vedhængende Feil eller Mangel. D’æ altid noke aat mæ dei, dvs. der feiler altid noget hos dem, de have altid noget at klage. Sdm. og fl. Kva so æ aat dvs. hvad er det som feiler? (Sv. åt). Hertil Talemaaden; finna aat dvs. dadle, spotte, udpege Feilene ved en Ting. B. Stift. See aatfinnen. Ligesaa: tykja aat vera (i Sdm. tikje aat vere; i Tell tykjes at vera) dvs. være utilfreds med noget, finde det ubehageligt. I disse Forbindelser lægges en stærk Betoning paa Ordet aat. '''Ꜳt''', <tt>n.</tt> 1) Æden, Gnaven. Abstrakt af Verbet eta (aat.) Isl. át. 2) Noget som æder eller gnaver; a) Utøi. (Sv. åt). Ikke alm. Jf. Bit. b) Myg og Fluer. Ørkd. c) unyttige eller uduelige Folk; Tiggere. (Tr. Stift). 3) et Slags smaa Sødyr, som jages og ædes af Fiskene. Raudaat, Sildaat. 4) Mading til Fisk, Lokkemad. (Isl. áta). Tell. Jf. Agn, Beite. — I Ag. Stift ogsaa om Lokkemad for Dyr. Jf. Etl. 5) Jord eller Gruus som strøes paa Sneen for at tære og smelte den. Tellem. Voss. 6) Kræft, Tæring<noinclude><references/></noinclude> 0zs2d6f6ntm8gnltin4zm19xtl8z5v0 104 86171 219992 2022-07-28T17:06:37Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>Kjødet. (Islandsk átumein). Agersh. Stift. '''Ꜳta''', <tt>f.</tt> 1) Æden, Spiisning. Ørk. og fl. Han gjor’ inte stor Aata dvs. han spiste ikke meget. 2) Gjæstebud, Beværtning med Mad. Sdm. Nfj. (Jf. Drykkja). 3) Fiskeyngel (som ædes af andre Fiske). Mandal (hvor det ogsaa udtales: '''Ꜳde'''). '''ꜳta''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> (a — a), strøe Gruus paa Sneen, for at den skal smelte. Voss og fl. Ellers molda, mela. '''ꜳta''', og '''ꜳtaa''', dvs. uden; s. utan. '''Ꜳtak''', <tt>n.</tt> Anstrengelse, stærk Anspændelse af Kræfterne. (Isl. átak). Sogn. og Tell. (hvor det adskilles fra Ovtak). Jf. Otak og Itak. '''ꜳtaka seg''', anstrenge sig yderlig. Sogn. Han aatæk’e seg inkje. '''ꜳtar''', og '''ꜳtaar''', længere ude. S. utar. '''ꜳtaa''', <tt>v. a.</tt> s. eta. '''Ꜳtbersle''', <tt>f.</tt> Modvirkning, Brug af Lægemidler. Sdm. S. bera aat. '''Ꜳtbur''', <tt>m.</tt> Adfærd. (Jf. bera seg aat). Sjelden. '''Ꜳte''', <tt>f.</tt> see Aata, og Ota. '''ꜳtekt''', overdækket; s. aaltekt. '''ꜳtfinnen''', <tt>adj.</tt> dadlesyg, oplagt til at dadle og spotte. Ikke alm. I Sogn: '''ꜳtfunnig;''' i Ørkd. '''ꜳtfunnau'''; i Sdm. '''ꜳtfinnsame'''. Isl. atfindinn. '''Ꜳtfinning''', <tt>f.</tt> Dadel, Spot, Beleen. '''ꜳt-funnen''', spottet, beleet. '''Ꜳtfær''', <tt>f.</tt> Adfærd, Fremgangsmaade. I Tell. og Rbg. '''Atfær'''. (Isl. atferd). '''ꜳt-gjort''', istandsat, kureret for en Skade eller Sygdom. Jf. gjera aat. '''Ꜳtgjær''', <tt>f.</tt> Istandsættelse, Kuur. Gbr. Sdm. '''ꜳt-havd''', tugtet, straffet. Nhl. Sdm. Af Talemaaden: hava aat. '''ꜳt-komen''', 1) kommen nær til; 2) høist forlegen, kommen til det yderste. B. Stift. '''ꜳt-lædd''', beleet, udleet. '''Ꜳtnad''', <tt>m.</tt> Spiisning. Sdm. Jf. Aata. '''Ꜳtoke''' (aab. o), <tt>f.</tt> stærke Sygdoms-Anfald hos Dyr, især Køer. Sdm. '''ꜳtraste''' (yderste), <tt>f.</tt> utraste. '''Ꜳtrenne''', <tt>n.</tt> Løkke eller løs Knude, som kan trækkes sammen saaledes at den omfatter og fastholder noget. Sdm. '''Ꜳtte''', Frygt; s. Otte. '''ꜳtte''', Talord: otte. I søndre Berg. '''ꜳtta'''. (Isl. átta). — '''ꜳttande''', ottende. '''Ꜳttedaga(r)''', Fl. <tt>m.</tt> bruges ofte for '''Vika''', en Uge; <tt>f.</tt> Ex. '''fyste Aattedaganne''': den første Uge. '''Ꜳttedagsbryllaup''', <tt>n.</tt> Bryllup som varer en Uge. Nhl. — '''Ꜳttedagsmot''' (oo), <tt>n.</tt> samme Dag og Tid som i den forrige Uge. '''Ꜳttedagsslætte''', <tt>n.</tt> Eng som man kan slaae paa en Uge. '''ꜳtteti''' (og forkortet: '''ꜳtti'''), firsindstyve. B. og Tr. Stift. (Isl. áttatigi). '''Ꜳttring''', <tt>m.</tt> i Nhl. en stor Førselsbaad, sædvanlig med Lysting (s. L.). I Sdm. (hvor det udtales '''Ottring''') betegner det en meget stor Havbaad, som i Fisketiden har en Besætning af indtil otte Mand. Forskjelligt fra Aattæring, og maaskee dannet af Aatterøding. Jf. Røde og Seksroring. '''Ꜳttung''', <tt>m.</tt> en Ottendedeel (Isl. áttungr); et Bygdelag som udgjør en Ottendedeel af Sognet. Voss. '''Ꜳttæring''', <tt>m.</tt> en Baad med otte Aarer. Hard. Jf. Seksæring, Tiæring. '''ꜳv''', 1) istedetfor ''ov'' (f. Ex. Aavrikje), s. ov. 2) istedetfor ''av'', især i Betydn. hen, bort; <tt>f.</tt> Ex. Kor vil du aa(v): hvor vil du hen? s. av. '''ꜳva''', dvs. oven, ovenfra; s. ova. '''Ꜳvabur, Aavafall''' o.&nbsp;s.&nbsp;v., s. ova. '''ꜳvanyve''', <tt>adv.</tt> overmaade (eg. oven over). Som <tt>adj.</tt> udmærket, høist fortrinlig. Voss. Jf. fram-ifraa. '''ꜳvdegna''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> afdugges, tørres lidt saa at den meste Væde forsvinder. Nhl. Voss. '''ꜳveie''' (for aa vegje), oppe, paa Benene. Voss. Dei va ikje aaveie: de vare ikke oppe, de vare tilsengs. '''ꜳvfjella''', s. avfjella. '''Ꜳvgjegn''', s. Aagjegn. '''ꜳvgjøen''', el. '''ꜳgjøyen''', <tt>adj.</tt> overmodig, skadefro, glad ved at spotte og fornærme andre. Nhl. '''ꜳv-hussa''', bortjaget, uddreven. Sogn. '''Ꜳvin''' (Aaven), <tt>f.</tt> Aavund. '''Ꜳvkar''', <tt>m.</tt> s. Ovkar. '''ꜳvloa''', <tt>v.</tt> dræbe; see avloa. '''Ꜳvokstr''', <tt>m.</tt> (egentl. Paavæxt), Fløde af et enkelt Mælkekar. Hard. See Aafall. '''ꜳvra''', <tt>v.</tt> komme op; s. ovra. '''Ꜳvrikje''', s. Ovrikje. '''Ꜳvrot''' (aab. o), <tt>n.</tt> Affald, især af slagtet Kvæg. Shl. (Jf. rata). '''ꜳvsta''', s. avstad. '''Ꜳvund''', <tt>f.</tt> Misundelse. I Nhl. '''Ꜳvin''' (el. '''Ꜳven'''); i Helg. '''Auvunn'''. Isl. öfund (efter Ihre af: av, og unna). '''ꜳvunda''', <tt>v. a.</tt> (a- a), misunde. Sdm.<noinclude><references/></noinclude> qnevb124cvdzfbzfhhwax342dntzhp2 104 86172 219993 2022-07-28T17:09:38Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>og fl. I Nhl. '''ꜳvina'''. Ellers: misunna. '''ꜳvundsam’''', <tt>adj.</tt> misundelig. '''ꜳvundsjuk’''', <tt>adj.</tt> misundelig; ogsaa: ærgjerrig, som gjør sig megen Møie for at overgaae andre. Nordre Berg. og fl. Heraf '''Ꜳvundsykje''', <tt>f.</tt> '''ꜳvundslaust''', <tt>adv.</tt> uden Misundelse. '''ꜳv-vega''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> gaae af Veien. Nhl. '''Ꜳvverk''', see Ovverk. {{overskrift|B.}} '''Bad''' '''(Ba)''', <tt>n.</tt> Bad (især varmt eller Lægebad); see Laug. '''bade (ba)''', <tt>v. a.</tt> bade. '''baden''', <tt>adj.</tt> lidt fugtig, ikke ganske tør (mest om Hø). Sdm. '''badna (bane)''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> tørres lidt, blive halvtør (om Græs). '''badnaleg''', s. barnaleg. '''Bak''', <tt>n.</tt> 1. Opvarmelse, Ophedning; især a) et varmt Omslag (Saltbak, Konnbak o.&nbsp;s.&nbsp;v.); b) et Afkog til at rense Kar med; jf. Einebak. Meget brugl. vestenfjelds, men ikke alm. i Ag. Stift. '''Bak''', <tt>n.</tt> 2. Bag, Ryg. (Isl. bak). Sjelden, undtagen i figurl. Betydn. Jf. Handabak. '''att aa Bak:''' bag over, med Ryggen nedad. '''paa Bakje''': paa Bagen, i Ens Fraværelse. '''til Bakes''' el. '''te bakar''' (ogs. '''te bakars)''', tilbage. '''Bak''', <tt>m.</tt> see Bakhun. '''bak''', <tt>adv.</tt> bag. Bruges kun med Begreb af Hvile eller Forbliven, medens derimod Bevægelsen (Retningen bagud) betegnes ved '''att'''. Bak sammensættes derfor kun med egentlige Subst og Adj. for at betegne det som er i eller hører til den bagere Deel; medens derimod '''att''' sammensættes med Abstrakter, Participier og andre Partikler. '''baka''', <tt>v. a.</tt> (a — a), 1) ophede, opvarme. baka seg. (Ikke meget brugl.). 2) belægge med varmt Omslag. 3) rense ved et varmt Afkog (især af Enerkviste). B. Stifte og fl. '''baka''', <tt>v. a.</tt> og <tt>n.</tt> (a — a, og a — te), bage, lave Brød. G.&nbsp;N. baka. Ved Tillavningen af Fladbrød betegner '''baka''' kun at give Brødet sin Form ved Bagerullen (s. Kjevle), men ikke den videre Tilberedning ved Ilden (s. steikja). '''Bakar''', <tt>m.</tt> en Bager. '''Bakardag''', s. Bakstedag. '''Bakaromn''', <tt>m.</tt> Bagerovn. '''Bak-aar''', <tt>f.</tt> Bagaare (til en Baad). '''Bakdeild''', <tt>f.</tt> og '''Baklut''', <tt>m.</tt> Bagdeel. '''bak-eggjes''', <tt>adv.</tt> paa hiin Side af Fjeldet. B. Stift. See Egg. '''Bak-ende''', <tt>m.</tt> den bageste Ende. '''Bakevju''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Evja. '''Bakfjorung''', <tt>m.</tt> Bagfjerding (af en Hud eller af et Dyrs Krop). '''Bakfot''', <tt>m.</tt> Bagbeen. '''Bakgjøla''', s. Bakola. '''Bakhand, i Bakhandenne''' (Dativ), i Baghaand, i Forbehold til en anden Leilighed. '''Bakhun''' (uu), og '''Bakhon''' (oo), <tt>m.</tt> den yderste Fjel af en Stok; de Fjele som kun ere savede paa den ene Side og have Barken paa den anden. Ag. Stift. Hedder blot '''Bak''', <tt>m.</tt> i Tr. Stift, og '''Hun''', el. '''Hone''', i B. Stift. '''Bakhøla''', s. Bakola. '''Bak-ia''' (for Bak-ida), <tt>f.</tt> Bagstrøm, tilbagegaaende Strømning i Bugterne af en Elv eller Fjord. Hedder ogsaa: '''Bak-ea''' og '''Bak-eie''' (ved Trondhjem), '''Bakevju''' (Ag. Stift), '''Bakvudu''' (Indr.). Om de øvrige Navne see Ia. '''bakka''', <tt>v. a.</tt> danne Bakken eller Ryggen i et Jernredskab; heraf <tt>adj.</tt> bakka, <tt>f.</tt> Ex. Denne Ljaaen æ godt bakka (har en god Ryg); see Bakkje. '''Bakkebrun''', <tt>f.</tt> den øverste Kant af en Bakke. Helg. og fl. Ellers: '''Bakkerør''', <tt>f.</tt> (Sdm.), '''Bakketraam''', el. '''-trøm''', <tt>m.</tt> Sogn og fl. '''Bakkelag''', <tt>n.</tt> en Række af Bakker. (Sjelden). '''Bakkelende''', <tt>n.</tt> bakket Land. '''bakkeskyr''', <tt>adj.</tt> om Heste, som ere skye i Bakkerne, eller ville løbe, naar Læsset skyder efter. Sdm. og fl. '''Bakkje''', <tt>m.</tt> (Fl. '''Bakka''', '''r''') 1) Bakke, Hælding, stærkt opstigende Grund. Sv. backe. 2) paa Jernredskaber: Ryggen eller den bageste Kant, i Modsætning til Eggen. 3) Skybanke, en tæt Masse af Skyer eller Taage i Horizonten. Isl. bakki. '''Bak-kjeip''', <tt>m.</tt> bageste Aaretold. '''bakkut (bakkete)''', <tt>adj.</tt> bakket, ujævn. '''baklengjes''', <tt>adv.</tt> baglængs. Nogle Steder: attlengjes. '''baklest''', <tt>adj.</tt> meget belæsset i den bageste Ende; om Slæder og Vogne. '''Bakli(d)''', <tt>f.</tt> Styggeside; s. Bakside.<noinclude><references/></noinclude> rzwsg64kx5985xlq8vto3w1n4nafqj6 104 86173 219994 2022-07-28T17:10:30Z Monedula 3328 ny proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Monedula" /></noinclude>'''bakli’es''', <tt>adv.</tt> paa Skyggesiden. Ørk. '''Bakmeis''', <tt>f.</tt> Kurv eller Vidie-Net, hvori noget bæres paa Ryggen. Ind. og fl. '''Bak-ola''', <tt>f.</tt> Bagrem i en Hestesæle. Ndm. Ørkd. og fl. (Kunde ogsaa skrives Bakora). Hedder i Sogn: '''Bakhøla;''' nogle St. '''Bak-jøla''' (mon Bakgyrda?); ellers: Halereim og fl. (Isl. ól, Rem). Jf. Ora. '''Bakrom''', <tt>n.</tt> Bagrum (i Baadene). '''Bakrull''', <tt>m.</tt> Garnbom i en Væverstol. Sogn. Ellers: '''Bakriv, Storriv''' (s. Riv). '''baksa''', <tt>v.</tt> slæbe, arbeide; see baska. '''Baksegl''', <tt>n.</tt> Bagseil, Vindkast som slaaer Seilet tilbage mod Masten. '''Baksele''', <tt>m.</tt> en stor Rem, som anbringes omkring Hestens Sider og Laar, og tjener til at stoppe eller holde tilbage under Kjørsel i Bakkerne. (Forskjelligt fra Bakola). '''baksett’''', <tt>adj.</tt> om en Baad: for meget ladet i det bageste Rum. '''baksid''', <tt>adj.</tt> sid, nedhængende bag til. '''Bakside''' '''(-sia)''', <tt>f.</tt> 1) Bagside, i Almindelighed. 2) Nordside, Skyggeside. Ag. Stift. Ellers: Bakli’ (Ørkd. og fl.), Avsøla (B. Stift) og Norsi’a. '''Bakskaut''', <tt>n.</tt> i et Seil; see Skaut. '''Bakskut''', <tt>m.</tt> Agterenden af en Baad. '''Baksleng''', <tt>m.</tt> Bagsmæk; ogs. et Fald bagover. '''Bakstamn''', <tt>m.</tt> Bagstavn. '''Bakstedag''', <tt>n.</tt> Dag som anvendes til Bagning (Bakstr). '''Bakstefjøl''', <tt>f.</tt> et lidet Bagerord. Tr. Stift og fl. '''Bakstehella''', <tt>f.</tt> Jernplade hvorpaa Fladbrød steges (s. steikja). B. Stift. Hedder ogsaa: '''Bakstehyll’''' (Fosen og fl.), '''Bakstejarn''' (Indr. Namd.), '''Brø’jarn''' (Helg.), '''Takke''' (Ag. Stift). '''Bakstekjevle (kjelve, kjølve'''), <tt>n.</tt> Rulle eller Valse, hvormed Fladbrød tilberedes. '''Bakstelefsa''', <tt>f.</tt> et nybagt Fladbrød. '''Bakstemjøl''', <tt>n.</tt> Meel til at bage Brød af. Modsat: Kokemjøl. '''Bakste-vid''' (ve), <tt>m.</tt> Bagerved. '''Bakstr''' (Bakst’er), <tt>m.</tt> Bagning; især FLadbrødsbagning, der sædvanlig kun foretages to eller tre Gange om Aaret, og da vedvarer i flere Dage. G.&nbsp;N. bakstr. '''Bakstykkje''', <tt>n.</tt> Bagstykke (i Klæder). '''baktala''', <tt>v. a.</tt> bagtale (= lasta paa Bakj’e). '''baktung''', <tt>adj.</tt> tung i den bageste Ende. '''bakvend''', <tt>adj.</tt> bagvendt; med Bagen foran. '''Bakvudu''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Bakia. '''Bal''', <tt>f.</tt> 1. Balg, Skede. Tell. (Isl. bal, <tt>n.</tt> ). '''Bal''', <tt>f.</tt> 2. Mælkekar. Hall. (S. Kolla). '''Bal''', <tt>n.</tt> (for Bard), s. Bar. '''Bal''', <tt>n.</tt> (af bala), 1. Møie, Slæb, Besvær; ogs. Uleilighed, slemme Omstændigheder. B. Stift. 2. Larm, Støi, Skraal. Ag. Stift. '''bala''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> (a — a), 1) slæbe, arbeide, have Møie med noget; ogsaa: kjæmpe, slæbe sig frem under vanskelige Kaar. Meget brugl. i B. Stift. Isl. bala. 2) larme, støie, fare frem med Bulder. Vald. Hedemarken og fl. I Guldbr. '''baalaa'''. '''Balderblom''', <tt>m.</tt> Kraveblomst, vild Matrem (Pyrethrum inodorum). Shl. Ellers: '''Baldurbraa''' (Hard.), '''Ballebraa''' (Nhl.), '''Baliblom''' (Jæd.), '''Barbraagull''' (Ørk.). — Et lignende Navn findes tilsigtet i den yngre Edda, hvor det hedder, at den Urt, som er "den hvideste af alle", er bleven sammenlignet med Balders Øienhaar ("er jafnat til Baldrs brár"). Om de øvrige Navne s. Kragablom. '''baldra''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> skralde, smelde, larme. Nordre Berg. Sdm. — '''Baldring''', <tt>f.</tt> Larm, Skralden. '''Baldurbraa''', s. Balderblom. '''Bale''', <tt>m.</tt> en Vold eller jævn Forhøining langs Strandbredden. Nhl. (Isl. bali). '''Baleland''', <tt>n.</tt> en Kyst som er vanskelig at komme til i Stormveir. Sdm. og fl. '''balen''', <tt>adj.</tt> 1) møisom, besværlig; 2) stræbsom, udholdende. Nhl. og fl. '''Balgje''' (el. Balje), <tt>m.</tt> Balle (Kar). '''Balk''', <tt>m.</tt> Afdeling, Stykke. See Bolk. '''balka''', <tt>v.</tt> n. arbeide uheldigt, kludre med noget. Helg. (= balla, klatra). '''balkaat''', <tt>adj.</tt> forbundet med Møie og frugtesløst Arbeide. Helg. Jf. klatresamt. '''Ball''', <tt>m.</tt> 1) Bold, Klump, rundagtig Figur. (Isl. böllr). '''slaa Ball''', spille Bold. 2) Boller (et Slags Mad); s. Kumla. (Sv. palt). '''Ball''', <tt>n.</tt> Møie, Arbeide som ikke gaaer i den rette Orden. '''balla''', <tt>v. a.</tt> (a — a), 1) vikle, sammenfolde, lægge sammen i en Bylt eller Pakke. balla ihop. Han balla dæ inn i ein Klut: viklede det ind i en Klud.. Meget udbredt, dog mindre brugeligt søndenfjelds. 2) <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> kludre, slæbe med noget, som ikke vil gaae rigtig fra Haanden. '''Baalebraa''', s. Balderblom. '''Balling''', <tt>f.</tt> Sammenvikling; unyttig Møie.<noinclude><references/></noinclude> 0r5a6nqux95vgmi44q2fm0raii79roe