Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 86269 220124 2022-08-04T12:42:07Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Fagerskap''', <tt>m.</tt> Vakkerhed. (Sjelden). I&nbsp;Sdm. '''Fairleikje''' (for Fagerleikje), <tt>m.</tt> I&nbsp;Helg. Fegja (Feia). Ogsaa Fagerheit, <tt>f.</tt> '''fagna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 1. (a — a), 1)&nbsp;behage, hue, tilfredsstille. Sdm. (Sjelden). Dæ fagna me(g) so godt hær: det forekom mig saa hyggeligt paa dette Sted. 2)&nbsp;glæde. fagna seg: glæde sig. Skal bruges i Hard. (G.&nbsp;N. <tt>fagna</tt>). Jf. fegjen og fegna. 3)&nbsp;modtage En, gaae En imøde ved hans Hjemkomst. Helg. S. fagnande. '''fagna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 2. omfavne. Shl. (og maaskee flere Steder). I&nbsp;Shl. bruges ogsaa: fꜳngla (freqventativt eller mindre ædelt). '''fagna''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;dygtig og agtværdig, som man kan fortrøste sig til eller vente noget godt af. B.&nbsp;Stift. Meget brugl. „Ein fagna Mann“, En som baade har Evne og Villie til at gjøre godt. „Da skil’e seg Fant ꜳ fagna Folk“: der er Forskjel paa Uslinger og dygtige Folk. 2)&nbsp;stor, dygtig (saavel om onde som gode Ting). Eit fagna Kast: en stor Fangst. (Maaskee Genitiv af et forældet Ord; jf. gripa, muna, vyrna.) '''fagnale(ge)''', <tt>adv.</tt> dygtig, tilgavns. '''fagnand(e)''', <tt>adj.</tt> værd at imodtages eller imødegaaes. Helg. „Eg veit ikj’ um eg æ fagnand“, siger man, naar man ikke har gjort nogen heldig Reise. (Nu sjelden). '''Fagnaskap''', <tt>m.</tt> Fornøielse. Nhl. Han fekk ikje stor’e Fagnaskapen tꜳ da: han fik ikke stor Fornøielse af det. '''Fagrefot''', <tt>m.</tt> Benævnelse paa En, som gjerne skaaner sig for det som er tungt eller ubehageligt. I&nbsp;Sdm. '''Fairefot'''. '''Fagrehand’a''' (bst. F.), den høire Haand (siges til Børn). Helg. Sdm. '''Fagrehuva''', <tt>f.</tt> den anden Mave i de drøvtyggende Dyr. Helg. Gbr. Sdm. '''fagr-eten''' (fairæten), <tt>adj.</tt> som kun nipper til Maden. Sdm. Gode Fyremꜳl gjere Fruꜳ fairæta ɔ: man spiser fiint, naar man har spiist en god Ret før Maaltidet. '''Fagte''', <tt>f.</tt> Fl. s. Læte, Fær. '''Fai''' og '''Fai’r''', s. Far. — '''fair''', s. fager. '''fakka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), gribe, tage fat paa (især i Hast). Jf. fanga og fata. '''Faks''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Man, Manke. Meget udbredt (Jæd. Hall. Gbr. Ørk. Helg.). G.&nbsp;N. <tt>fax.</tt> 2)&nbsp;Fryndser, Rad af Traade paa Kanten af Tørklæder. B.&nbsp;Stift. '''faksa''', <tt>adj.</tt> fryndset. Ellers '''faksut''', om Heste (kvitfaksut, linfaksut). '''Fal''' (el. Far), <tt>f.</tt> see Fær. '''Fal''', <tt>n.</tt> Fnug paa Gløder, Falaske (Rommerige). „Han ser ut som et Fal“ (om En som er meget bleg). Jf. Falskje. '''Fal''', <tt>m.</tt> en Huul Tange, paa Jernspader og Hakker; et kort Rør, som gaaer op over Skaftet, saaledes at det skjuler Spidsen af dette. Bruges ved Kristiania. G.&nbsp;N. <tt>falr.</tt> '''fal’''', <tt>adj.</tt> fal, ledig; tilfals. '''fala''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), tinge, søge at faae noget paa visse Vilkaar; især om at fæste Tjenestefolk. Temmelig alm. Han fala so treng’e: den som behøver, maa søge. (B. Stift). Isl. <tt>fala.</tt> '''Fald''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Fold, indbøiet Kant paa Klæder. Jf. einfalda, tvifalda. 2)&nbsp;Borde, Bræmme (=&nbsp;Kvare). Isl. <tt>faldr.</tt> '''falda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> ombøie Kanten paa Klæder; sætte {{sperret|Fald}} paa. '''Falk''', og Falkje, <tt>m.</tt> Falk. (Sjelden). '''Falkje''', <tt>m.</tt> Falaske; s. Falskje. '''Fall''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Fald, langsom Nedfalden. (Jf. Dett). Lauvfall, Doggfall, Sjøfall. Figurlig: Synken, Nedstigen (f.&nbsp;Ex. i Priserne); ogsaa: Fald, Fornedrelse (om Mennesker). — 2)&nbsp;Synkning, Hældning paa en Flade. Denne Renna ha’ for lite Fall: denne Rende hælder for lidet. — 3)&nbsp;Noget som falder eller affalder paa een Gang. I&nbsp;Sammensætning, som: Lꜳvefall, Ꜳfall, Avfall. Konn’e va lite te Falls (Tell.): Kornet gav lidet af sig i Tærskningen. Jf. Foll og folla. — 4)&nbsp;Kroppen af et slagtet Dyr. Kr. Stift. (Isl. <tt>fall</tt>). Nautsfall og Smalafall bruges ogsaa i B.&nbsp;Stift. — 5)&nbsp;et Skjær ved Havkanten, kjendeligt paa Bølgernes Brydning. B.&nbsp;og Tr. Stift. Jf. Skjer og Bode. '''falla''', <tt>v.</tt> at falde; s. fella, <tt>v.</tt> <tt>n.</tt> '''falla''' (adj. <tt>f.</tt>), og '''falle''', (adj. <tt>n.</tt>), see fallen. '''Fallekniv''', <tt>m.</tt> Foldekniv, Lommekniv, '''Fallekragje''', <tt>m.</tt> nedbøiet Krave. '''Fallemꜳn''', <tt>f.</tt> Hængeman. '''fallen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;falden. Hedder ogsaa '''follen''' (som er mere regelret Particip). '''falla''' (<tt>femin.</tt>) siges en Ko at være, naar den viser Tegn til at den snart skal kalve. Sdm. og fl. (Isl. <tt>fallin</tt> i samme Betydning). — 2)&nbsp;beskaffen. Da va ikje so falle (Nhl.): det var ikke saaledes beskaffent. Især om Legemets Dannelse; f.&nbsp;Ex. godt fallen ɔ: vel dannet, vakkert voxen. — 3)&nbsp;bekvem, beleilig. Dæ va ikkje falle for me(g): det var mig ikke beleiligt. Guldbr. '''Fall-gar(d)''', <tt>m.</tt> Skjærgaard, Række af<noinclude><references/></noinclude> 51trk8zb3ggwxrybxsq6cy5xicwgqjs 104 86270 220125 2022-08-04T12:51:09Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>Skjær ved Havkanten. Berg. og Tr. Stift. '''fallig''', <tt>adj.</tt> bekvem, passende. Nhl. '''Fallreip''', <tt>n.</tt> Faldreb (paa Fartøier). '''Fallve’r''', <tt>n.</tt> s. Fellever. '''falma''' (bedre falna), s. folna. '''falsk’''', <tt>adj.</tt> falsk. (Femin. i Sætersd. '''folsk). ''' '''falska''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), forfalske. '''Falskje''', <tt>m.</tt> Fnug, Falaske; den lette og støvagtige Aske som ligger tilbage efter nylig brændte Sager, og som let lader sig bortblæse. Shl. og Stav. Amt. Hedder ellers: '''Falkje''' (Shl.), '''Foskje''', og '''Fꜳskje''' (Tell. Rbg.), '''Fausk''' (Hard.); derimod Fal (ved Kristiania), Fan (Tr. Stift), Fꜳn (Gbr.), Fjom (Sdm. Sfj.), Fjukr (Sogn). Jf. Sv. <tt>falnor;</tt> Isl. <tt>fölskvi, föl</tt> og <tt>funi.</tt> '''Famn''', <tt>m.</tt> (Fl. '''famne''', '''r'''), Favn, især som Maal. (Jf. Fang). Heraf femna. '''Famnemꜳl''', <tt>n.</tt> Favnemaal (til Ved). '''Famnevid (-ve)''', <tt>m.</tt> Ved som udsælges favneviis. Jf. Knippevid. '''Fan''', <tt>f.</tt> et tyndt Dække af Fnug, Støv, Riim eller Snee. Helg. Især Fnug, Falaske paa Kul. Ørk. Ndm. '''fana''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> udstrøes, udsprede sig, ligesom Støv; især om Sneen, naar den falder meget tyndt. Helg. '''Fanar''', <tt>m.</tt> Hornkvæg, Storfæ. Nhl. Paa Helg. derimod: '''Fana''', <tt>m.</tt> om baade Storfæ og Smaafæ. — I&nbsp;Ørk. '''Fana,''' kun om Smaafæ. Ligesaa: '''Fænar''', i Mandal; og '''Fænꜳr''' i Rbg. om Smaafæ (Faar, Gjeder). Det nordhordlehnske Fanar faaer i Sammensætning et tilføiet a, saaledes: Fanara-beist, <tt>n.</tt> en Ko eller Oxe. Det helgelandske Fana bøies som svagt Maskul. og faaer altsaa i Dativ o, f.&nbsp;Ex. ꜳt Fano, mæ Fano (i&nbsp;Vefsen). Vel egentlig en Variation af Fenad. '''fanast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive til Støv eller Fnug. Helg. Dæ fanast burt. '''Fan’en''' (Fan’), Fanden. (G.&nbsp;N. <tt>fiandinn</tt>). Andre Navne ere: Bøvel, Poker, Tykjen og fl. '''Fang''', <tt>n.</tt> 1. 1)&nbsp;Favn, Arme (forsaavidt noget indesluttes i samme). Alm. men hedder i B.&nbsp;Stift '''Fꜳng'''. taka i Fangj’e: tage i Favnen, gribe om. giva ein Fangj’e: omfavne En. 2)&nbsp;Skjød. Ho tok Ba’ne pꜳ Fangj’e. (Isl. <tt>fáng</tt>). 3)&nbsp;en Favnfuld, s. Fangan. — Den abstrakte Betydning: Omgriben, Omarmelse, — forekommer sjelden; f.&nbsp;Ex. Han fekk eit godt Fang. '''Fang''', <tt>n.</tt> 2. Forraad, Materialier. Husfang, Gjærefang, Byggjefang (Søndenfjelds). Ogsaa: Redskaber. Kun i Sammensætning. Trefang, Jarnfang (Jønnfang); jf. Tilfang. Mere alm. I&nbsp;B.&nbsp;Stift: '''Fꜳng'''. (Isl. <tt>föng</tt>). Jf. Verkje. '''Fang''', <tt>n.</tt> 3. faldende Syge, Slag. Søndenfjelds. I&nbsp;B. og Tr. Stift: Nedfallsott, i B.&nbsp;Stift ogsaa: Begaving. '''fanga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a — a), 1)&nbsp;gribe eller omfatte med Armene. Helg. og fl. fanga Høy: samle Hø ved at optage det i Favnen. 2)&nbsp;fange, tage fast. I&nbsp;Berg. Stift: '''fꜳnga'''. Heraf <tt>adj.</tt> fanga’: fangen, fastsat. '''Fangan''', <tt>n.</tt> et Byrde, Favnfuld, saa meget som man kan bære i Favnen; f.&nbsp;Ex. af Ved eller Hø. Ordet er almindeligt, men har oftest en anden Form, nemlig '''Fang''' (i&nbsp;Kr. Stift og flere St.), '''Fꜳng''' (i&nbsp;søndre Berg. og Sogn), '''Fꜳngan''' (Sfj. og Sdm.), '''Fanga''', <tt>n.</tt> (Vald. Guldbr. og fl.). Isl. <tt>fáng;</tt> Sv. <tt>fång.</tt> Formen Fanga har i Fleertal: '''Fango''' (ligt de Neutrer som ende paa a). '''Fangehus''' (Fꜳngahus), <tt>n.</tt> Fængsel. '''Fangje''' (Fꜳngje), <tt>m.</tt> en Fange. '''Fangskinn''', <tt>n.</tt> Skjødskind. '''Fangtak''', <tt>n.</tt> Bryden, Kamp, hvori de Stridende holde Hænderne omkring Ryggen paa hinanden. Alm. (I&nbsp;B.&nbsp;Stift: '''Fꜳngetak)'''. '''fangtakast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> omarme hinanden; brydes i en saadan Stilling. '''Fann''', <tt>f.</tt> Sneemasse; s. Fonn. '''fannende''', <tt>adv.</tt> som Snee. fannende kvitt: sneehvidt. (B.&nbsp;Stift). '''Fannfar''', <tt>n.</tt> Spor efter et Fjeldskred. Smf. Ogsaa: Fonnfar, s. Fonn. '''Fant''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en fremmed Person, et Mandfolk med fremmed Klædedragt og Sprog. Jf. Fenta, <tt>f.</tt> Mest i Fjeldbygderne søndenfjelds. I&nbsp;Tell. og Hall. ogsaa om fornemme Folk el. Byfolk i Almindelighed; men sjelden om fremmede Folk i Bondedragt. — 2)&nbsp;en Landstryger, forløben Karl; især om Tatere eller lignende omstreifende Folk. Alm. I&nbsp;B. Stift: '''Fante'''. — Ogsaa ofte: en forarmet, ruineret Person, en Prakker. Han vert upp i Fant (B.&nbsp;Stift): han bliver til en Prakker. — 3)&nbsp;en Skalk, et listigt, mistænkelig Menneske. Deels med et stærkere Begreb af Ondskab; deels ogsaa (især i B.&nbsp;Stift) om en Pudsmager, en lystig Skalk; jf. fantast og Fanteri. I&nbsp;Gammel Norsk betyder <tt>fantr</tt> en Ærindsvend eller Tjener; lignende Betydning har ogsaa det Frisiske fent; hvorimod det hollandske<noinclude><references/></noinclude> sqnwmeurq2yhwqfm6vkd6gvusodqcvn 104 86271 220126 2022-08-04T13:00:04Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>vent forklares ved „Skjelm“, ligesom Isl. <tt>fantr.</tt> '''fantast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> skjemte, drive Spøg, „fantast mæ ein“ betyder ogsaa at gjækkes med En, spille En et Puds. B.&nbsp;Stift. '''Fante''', <tt>m.</tt> s. Fant. '''Fantefylgje''', <tt>n.</tt> Selskab af Landstrygere, Tatere eller omstreifende mistænkelige Folk. — Ogsaa: Fantebøle (B.&nbsp;Stift), Fantelag, Fantepakk. Ved Bergen: Splintapakk. '''Fantefær(d)''', <tt>f.</tt> slet, usømmelig Adfærd. '''Fantekjering''', <tt>f.</tt> Taterkvinde, og ellers om fremmede og mistænkelige Kvindfolk. Jf. Fenta. Ligesaa: '''Fantegjenta, Fantegut''', og fl. '''Fantelag''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Skalke-Art, Anlæg til List og Rænker. 2)&nbsp;= Fantefylgje. '''Fantelæte''', <tt>f.</tt> Falskhed, listige Paafund. Ogsaa = Fantefær. Ag. Stift. '''Fanteri''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Narrestreger, Lapperie (Ag. Stift). — 2)&nbsp;Spøg, Skjemt. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift, hvor det sædv. hedder: '''Fantri'''. „Eit æ Fantri, eit anna æ Ꜳlvore“: eet er Spøg, et andet er Alvor. Heraf: '''fantrifull’,''' og '''fantrisam’''', <tt>adj.</tt> spøgefuld, skjemtsom (uden nogen somhelst ond Betydning). '''Fantetꜳtt''', <tt>m.</tt> Anlæg til Rænker og Skalkestreger. Sdm. s. Tꜳtt. '''Fantevisa''', <tt>f.</tt> en lystig Vise. B.&nbsp;Stift. '''Fantor(d)''', <tt>n.</tt> Stiklerier, fornærmelige Hentydninger. Ag. Stift. '''Far''', <tt>m.</tt> Fader (som er den fuldkomneste Form). I&nbsp;Sæt. '''Fai''' og '''Fa’ir''' (G.&nbsp;N. <tt>faðir</tt>); i Sdm. forældet: '''Fade;''' hvilket endnu forekommer i Sammensætning, som '''Fadegar’en''': Fædrenegaarden; ellers alm. Farsgaren. '''Farbror''' (el. Fabror), Farbroder. '''Farsyster''' (alm. Fasyster, Faster), Tante. „Han Fasystemann“, min Farsøsters Mand. „Ho Fabrokꜳna“, min Farbroders Kone. '''Far''', <tt>m.</tt> (af fara), en Farer. Kun sammensat, som: Norfar, Framfar. '''Far''', <tt>f.</tt> Færd, Reise; s. Fær. '''Far''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Færd, Gang; Omgang. Fyste Fare: første Gang el. Omgang. Tr. Stift (Fosen). S. Umfar. — 2)&nbsp;Løb, Gang, Bane eller Strøg, hvorigjennem noget gaaer. Mest i Sammensætn. som: Elvafar, Skruvfar, Tytefar. — setje ein pꜳ Far’e (Sdm.). sætte En paa ret Vei, vise ham Fremgangsmaaden. — 3)Spor, Vei hvor noget har faret frem. Saaledes: Folkefar (Spor efter Mennesker), Bjønnafar, Gjeitafar o.&nbsp;s.&nbsp;v. Alm. (Jf. Fora, Slag, Rꜳk). — Ligesaa: Hjulfar (i&nbsp;en Vei), Sledefar, Ski’far. (Jf. Lꜳm, Ekkje). — 4)&nbsp;Leilighed til at fare med, Befordring, især tilsøes. Han fekk seg Far yve Fjoren (B.&nbsp;Stift). Isl. <tt>far.</tt> — 5)&nbsp;Noget som farer eller skrider frem. Kun i Sammensætning; s. Fyrefar, Ettefar, Uppfar. '''fara''' <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(fær; for''' [oo]; '''fare)''', at fare. G.&nbsp;N. <tt>fara.</tt> Inf. ogsaa '''fꜳrꜳ''' (Gbr. Ørk. Indr.). Sup. ogsaa: '''fire''' (aab.&nbsp;i) ell. '''fere''' (Sdm. Romsd.), '''fære''' (Ørk.), '''fore''' (Ndm.). Betydning: 1)&nbsp;fare, reise, gjøre en Reise. (I&nbsp;Talen om lange Reiser er det nu for en stor Deel fortrængt af det nyere Ord: reisa). — 2)&nbsp;falde, flyttes, adsplittes o.&nbsp;s.&nbsp;v. fara ne(d): falde ned (kun om smaa Ting). fare stad: falde omkuld. Sdm. fara upp: opløses; springe op. fare av: gaae itu. fara sundt: gaae i Stykker. — 3)&nbsp;komme eller være i en vis Tilstand. fara væl: komme godt frem, have Lykke; ogs. blive vel behandlet, have det godt. Hertil Afskedsønsket: far væl! „Dæ for væl“: det kom til Nytte. det gjorde godt; ogsaa: det var vel tilpas. fara ille, a) fare ilde, lide Skade; b) føde i Utide, abortere. — 4)&nbsp;foretage sig; ogs. begive eller forføie sig. fara til: begynde. Meget brugl. i Søndre Berg. f.&nbsp;Ex. Da for te myrkna. Han fær te ꜳ slær (begynder at slaae). fara unda, undskylde sig; ogs. føie sig, give efter. — 5)&nbsp;handle, bære sig ad. fara ette ein: efterligne En (Sdm. og fl.). — fara ꜳt: bære sig ad; heraf: Ꜳtfær. fara stygt ꜳt: handle usømmeligt. fara mæ: behandle. fara væl mæ: behandle vel. Med stærkere Betoning paa {{sperret|fara}} betyder: „fara mæ“, ogsaa at give sig af med, forsøge paa noget. Han fær mæ dæ: han skal nok befatte sig med det. — Andre Talemaader: fara i, ɔ: klæde sig, trække paa sig. fara or (utor): afklæde sig. (Søndre Berg.). Dæ fær ette meg: det forfølger mig, den Tanke ængster mig. Dæ for n’igjønꜳ meg (Nordre Berg.): der gjennemfoer mig en Gysen. '''fara''', <tt>adj.</tt> skimlet, s. Fare, <tt>m.</tt> '''farande''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;farende, reisende. 2)&nbsp;frugtsommelig. S. fremmeleg. '''Farang''', <tt>m.</tt> Omgangssyge; Snue eller lignende Upasselighed, som angriber mange paa een Gang. Ag. og Tr. Stift. I&nbsp;B.&nbsp;Stift: '''Fꜳrꜳng'''. '''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1. '''(færst; forst; farest)''', en Afændring af fara. Da va noke so no forst imyllꜳ dei (B.&nbsp;Stift): der var noget som de tvistede om, som var kommet imellem dem. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9jt7g2ull8c66v2wq8s2gsxz0dwxt4k 104 86272 220127 2022-08-04T13:11:38Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 2. færdes (Helg.), s. færast. '''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 3. blive skimlet; s. Fare. '''Fare''', <tt>m.</tt> et Slags Skimmel paa Mælk og andre flydende Sager (Jf. Mygla). Sdm. Tell. o.&nbsp;fl. (Isl. <tt>farði</tt> har lignende Betydning). Heraf: '''fara''', <tt>adj.</tt> skimlet; og '''farast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> belægges med en skimmelagtig Skorpe. '''faren''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;faren, reist. I&nbsp;Sdm. '''firen''' (aab.&nbsp;i). Dæ æ so fyre fare: det har gaaet ligedan før; man har gjort det samme før (B.&nbsp;Stift). — 2)&nbsp;stedt, kommen i en Tilstand; tjent med noget. ille faren. væl faren. — 3)&nbsp;affældig, svækket, skrøbelig. Saaledes om en Stue: „Ho æ fara i Novꜳ“: Stokkene ere raadne i Hjørnerne. Nordre Berg. '''Farg''', <tt>n.</tt> Presse, tunge Sager hvormed noget sammenpresses. B.&nbsp;Stift, Hall. Ørk. (Isl. <tt>farg</tt>). '''farga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 1. (a — a), sammenpresse. Nogle St. '''fergja''' (Shl. Ørk.). Isl. <tt>fergja.</tt> '''farga''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 2. (a — a), farve, s. lita. Hertil '''Fargar''', <tt>m.</tt> en Farver. '''Fargje''', <tt>m.</tt> Farve, = Lit. (Sv. färg). '''Far-greide''', <tt>f.</tt> Leilighed, Befordring tilvands. Sdm. Ellers Far, Fornskap. '''Farir''', s. For. '''Fark''', <tt>m.</tt> en omstreifende Person, Landløber; ogsaa en tvetydig, upaalidelig Karl. Tr. Stift, Sdm. '''farkjenna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> erkjende for Fader. Me ha ikje noke te farkjenna han fyre. Sogn. '''Farkost''', <tt>m.</tt> Baad, Fartøi eller ethvert Befordringsmiddel paa Vandet. Ag. Stift. Sv. farkost. '''farlaus’''', <tt>adj.</tt> som ikke kan komme over, som mangler Leilighed til at reise med (S. Far). Ligelydende er: '''farlaus''': faderløs. '''Farlende''', <tt>f.</tt> Færd, Gang (vel egentlig det Strøg som skal befares). Sdm. i Talemaaden: halde Farlendinne fram ɔ: fortsætte sin Reise, søge at naae Maalet. '''Farløysa''', <tt>f.</tt> Mangel paa Farkost. '''Farm''', <tt>m.</tt> Ladning. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift. (G.&nbsp;N. <tt>farmr</tt>). S. ferma. '''Farmbꜳt''', <tt>m.</tt> en laadet Baad. '''farmlaus''', <tt>adj.</tt> tom, uden Ladning. '''Farre''', <tt>m.</tt> en omflakkende Person. Tell. Sdm. Jf. Fark og Fant. '''farsynt''', <tt>adj.</tt> saa beskaffent, at man kan see Sporene eller Veien, f.&nbsp;Ex. efter Dyr i Sneen. Rbg. og fl. Dæ va sꜳ forsynt i Snjo’ræ (Sæt.): det var let at see Sporene i Sneen. '''farta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> om Skibe: glide, have Fart. Helg. farta godt: seile hurtigt. '''Farti(d)''', <tt>f.</tt> Reisetid (især til Vaarfisket i Lofoden). Helg. See Fær. '''Farty''', <tt>n.</tt> Fartøi. Sv. fartyg. '''farug''', s. færug. — '''Fasl''', s. Fatl. '''fast’''', <tt>adj.</tt> fast. (Femin. '''fost'''. Hard. Sæt.). Heraf festa, Feste og fl. — gꜳ seg fast: forvilde sig til et Sted, hvor der er ingen Udvei. — snakka seg fast: fortale sig, tale uforsigtigt saa at man bliver gjendreven ved sine egne Ord. — I&nbsp;fastꜳ Sømnꜳ: i den tryggeste Søvn. (Gammelt Dativ). Sdm. '''fasta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a-a), faste. '''Fasta''', <tt>f.</tt> Fasten (før Paaske). I&nbsp;Hard. og Voss hedder det: '''Fosta, Fosto''' (Gam. <tt>accus. föstu</tt>). '''fastande''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;fastende; 2)&nbsp;ædru, ikke drukken. Sogn, søndre Berg. og fl. ogsaa i Tr. Stift. '''Fastepeng(ar)''', pl. <tt>m.</tt> Haandpenge som Tjenere faae naar de fæstes. B.&nbsp;Stift. '''Fastleikje''', <tt>m.</tt> Fasthed. '''fastna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fast. '''fastra''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a-a), gjemme noget ved at grave det ned i Jorden (som Bjørnen skal gjøre med sit Rov). Sdm. og fl. En saaledes nedgravet Krop kaldes et '''Fastr'''. '''Fat''', <tt>n.</tt> 1. et Fad. Fleertal hedder '''Fot''' (aab.&nbsp;o) i Sogn og Voss. '''Fat''', <tt>n.</tt> 2. Greb, Haandfang (=&nbsp;Hævel). Nhl. sjelden. Hertil Talemaaden: fꜳ Fat pꜳ; ligesa: taka Fat pꜳ. '''fata''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a-a), 1)&nbsp;omvikle eller indklæde noget. fata pꜳ seg: klæde paa sig, især paa Fødderne. Tell. (Noget sjelden; s. fota). Isl. <tt>fata,</tt> klæde. 2)&nbsp;kludre, fuske med noget. Mere brugl. (i&nbsp;Tell.). Jf. fatra. '''fataleg''', <tt>adj.</tt> klodset, fuskeragtig (om Arbeider). Tell. I&nbsp;Sammensætn. fata, f.&nbsp;Ex. '''ei Fatavise''', ɔ: en flau, smagløs Vise. '''fatig''' (og '''fatik'''), <tt>adj.</tt> fattig. I&nbsp;gaml. Norsk: <tt>fatækr,</tt> og skulde altsaa nu hedde fꜳtøk. — Hertil: Fatigfolk, Fatigkassa, Fatigpung og fl. „Fatigmanns Fore“ (Sdm.): Fattigmands Færd eller Vilkaar. '''fatigsleg''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> knapt, uselt. Dæ va so fatigsle fyre dei. '''Fatl''', <tt>n.</tt> Baand, Stroppe. (Sjeldent Ord). bere Hand’a i Fatle (Faltje): have Haanden indviklet i et Baand, som<noinclude><references/></noinclude> fa56dgxetv86psvnuf0xxxwy1kiibk4 104 86273 220128 2022-08-04T18:43:16Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>fæstes over Skuldrene. Nordre Berg. — I&nbsp;Valders (Fasl) og Ndm. (Falsj) om Stroppen eller Skulderbaandet paa en Randsel. I&nbsp;Sdm. og Ndm. (med Udtalen Falsj) om de Vidiebaand hvormed man omvikler Sænkestenene paa Garn og deslige. S. Fetel. '''fatla''' (falsje), <tt>v.&nbsp;a.</tt> binde, omvikle. (Sjelden). '''fatlast''', sammenvikle. '''fatna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a-a), om Ild: fænge, antændes. I&nbsp;nordre Berg. oftere end fata. '''fatra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> kludre, arbeide klodset. Rbg. Tell. Ellers: fjatla, fitla og fl. '''fatt’''', <tt>adj.</tt> tilbagebøiet (=&nbsp;kjeik). Nordre Berg. Sdm. (Isl. <tt>fattr</tt>). fatte Fingra: Fingre som let kunne bøies tilbage. fatt’ i Ryggja: som kan bøie Skuldrene bagover. Heraf: fette seg. '''fattast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> = vanta, skorta. '''fauk''', føg; s. fjuka. '''Faur''', <tt>m.</tt> en stille, seenfærdig Person. Sdm. '''faura''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> liste sig. Tell. Han faura seg av: forføiede sig bort i al Stilhed. — '''faurelege''', <tt>adv.</tt> „Han gjekk sꜳ faurelege“, om En der gaaer ligesom nedslagen eller skamfuld. Tell. '''Fausk''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;trøsket Træ, Ved som er raadnet eller opgnavet af Træorm. Meget udbredt. (I&nbsp;Tell. Fork). Isl. <tt>fauskr.</tt> 2)&nbsp;Falaske. Hard. s. Falskje. 3)&nbsp;et Fuskerarbeide; ogsaa en falsk, bedragelig Ting. Nhl. Voss, hvor man ogsaa siger '''fauska''' om at fuske. '''fauskast''', <tt>v.</tt> trøskes, forgnaves af Træorm. '''Fauskemjøl''', <tt>n.</tt> Trøskemeel, Ormegnav. '''fauskjen''', <tt>adj.</tt> trøsket. Ogs. '''fausket'''. '''Faut''', <tt>m.</tt> s. Fut. '''Fꜳ''', <tt>f.</tt> Affald af Malt, Skud eller Spirer som afgnides, naar Maltet tørres. Nhl. Rbg. og maaskee fl. St. '''fꜳ''', <tt>adj.</tt> 1. faa, ikke mange. Har fuldkommen Flexion, nemlig: <tt>neutr.</tt> '''fꜳtt''', pl. '''fꜳe'''. Eental kun ved Kollektiv; f.&nbsp;Ex. om Fisk: „Han æ bꜳde fꜳ ꜳ smꜳ“ (af ringe Antal og liden Størrelse). fꜳtt Folk: lidet Folk. Dæ va fꜳtt um (Sdm.): der var kun faa Deeltagere. '''fꜳ''', <tt>adj.</tt> 2. taus, stille, som ikke tager Deel i Samtalen. Nhl. Isl. <tt>fár.</tt> '''fꜳ''', <tt>adj.</tt> 3. bleg, hentæret, som af Sygdom. Shl. See fꜳen. '''fꜳ''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 1. ('''fꜳ; fekk; fingje'''), at faae. Præs. hedder: '''fæ''' (Sdm. Gbr. Ørk.), '''fær''' (Hard. og Kr. Stift) og '''fꜳr''' (mest alm.). Imperf. Fleertal: '''fingo''' (Hall. Vald.), '''finge''' (Nhl. og fl. St.). Supinum: '''fengje, fingje''' (Søndre Berg. Tell.) og '''fꜳtt''' (mest alm.). At Inf. egentlig skulde hedde fanga, sees saavel af disse Former, som af Afledningerne: Fang, fengja, lettfengd, storfengt og fl. — Betydning som i Dansk, nemlig: 1)&nbsp;bekomme, modtage, blive forsynet med. fꜳ te Giving: faae som en Gave. fꜳ seg Mat: spise. fꜳ Mun: undergaae Forandring. fꜳ i (el. fꜳ ’ti): faae fat paa. I&nbsp;Særdeleshed, naar Objektet er et menneskeligt Væsen: a)&nbsp;faae til Hjælp; b)&nbsp;faae til Ægte; c)&nbsp;føde, faae Afkom. — 2)&nbsp;træffe, blive hindret eller angreben af. fꜳ Storm, Sjø, Uvær. fꜳ vondt (blive syg); fꜳ Verk, Slit, Skade o.&nbsp;s.&nbsp;v. — 3)&nbsp;komme til at; a)&nbsp;maatte; f.&nbsp;Ex. Eg fꜳr væl gjera da. Da fekk so vera. — b)&nbsp;kunne, være istand til. Han fekk ikje tyggja (kunde ikke tygge). Ligesaa: fꜳ svelgja, eta, snakka o.&nbsp;s.&nbsp;v. c)&nbsp;have Lov eller Leilighed til. Han fekk ikje fara. — 4)&nbsp;bringe, skaffe; formaae; faae istand. a)&nbsp;Med Subst. fꜳ Auga pꜳ: fæste Øie pꜳ, kunne see. Jf. fꜳ Hand pꜳ, fꜳ Grunn i. Fꜳ han te gjera da: formaae ha, til at gjøre det. b)&nbsp;Med <tt>adv.</tt> fꜳ fram, inn, ned, upp. Eg fekk ikje da til, ɔ: jeg fik det ikke til at lykkes, jeg kom ikke tilrette dermed. c)&nbsp;Med <tt>adj.</tt> fꜳ fast, laust, færugt, klædd, mꜳla. — 5)&nbsp;række, flye, levere. Med Dativ og Akkus. f.&nbsp;Ex. fꜳ meg Staven ɔ: ræk mig Stokken! (G.&nbsp;N. <tt>fá</tt>). '''fꜳ''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> 2. (r-dde), røde, udbløde Hør eller Hamp for at Trevlerne kunne fraskilles. Søndenfjelds. (Jf. røyta). Maaskee ogsaa at blege; s. fꜳdd. Isl. <tt>fá</tt> og <tt>faga,</tt> betyder: rense, pudse. '''fꜳst''' (fꜳas), <tt>v.&nbsp;n.</tt> blegne, falme. Ørk. S. faa, <tt>adj.</tt> og faaen. — (Adskilles fra faast). '''fꜳdd''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;blegnet, hvidnet, af Vandets eller Luftens Paavirkning, om Træ og Tøi. Hard. 2)&nbsp;rødet, opløst ved Udblødning. Tell. og fl. (af fꜳ, <tt>v.&nbsp;a.</tt>). '''fꜳdugeleg''' (fꜳduele), <tt>adj.</tt> som duer til lidet, ikke ret duelig. Sdm. og fl. — De Ord som begynde med faa (lidet). ere vel almeenforstaaelige, men ikke meget udbredte. '''fꜳen''', <tt>adj.</tt> 1. bleg, som har et sygeligt Udseende. Ørk. I&nbsp;Shl. '''fꜳ'''. Jf. foen. '''fꜳen''', <tt>adj.</tt> 2. „væl fꜳen“: vel forsynet, mættet, opfrisket. Helg. '''fꜳfengd''', <tt>adj.</tt> unyttig, frugtesløs. Mest i <tt>neutr.</tt> f.&nbsp;Ex. eit fꜳfengt Arbei(d). Gbr. Ørk. Undertiden: '''fꜳfeng'''. Østd. — Sv. <tt>fåfäng.</tt> '''fꜳfengjeleg''' (fꜳfængjele), <tt>adj.</tt> unyttig,<noinclude><references/></noinclude> 2wbbrkqew4jno0fzexm85c1bnv82dn7 104 86274 220129 2022-08-04T18:54:37Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>som er uden Værd eller Gavn. Hall. Vald. fꜳfængjele Snakk: upassende Tale. '''fꜳfengt''', <tt>adv.</tt> forgjæves, uden Held. Indr. Ørk. I&nbsp;Vald. pꜳfængt. (Sv. <tt>fåfängt</tt>). '''fꜳgjeten''' (el. '''fꜳ-giten''', aab. i), <tt>adj.</tt> lidet bekjendt, sjelden omtalt. Yttresogn. '''fꜳhæv’''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;uduelig, ringe, daarlig. Ndm. Sdm. Sfj. 2)&nbsp;farlig, slem at bestille med. Sdm. (s. hæv). '''Fꜳing''', <tt>f.</tt> Rødning, s. fꜳ, <tt>v.&nbsp;a.</tt> 2. '''fꜳkunnug''' (-ig), <tt>adj.</tt> ukyndig, uerfaren, som ikke veed meget. Tell. Hall. (G.&nbsp;N. <tt>fákunnugr</tt>). '''fꜳleg''', <tt>adj.</tt> stille, ordknap, som taler lidet. Nhl. (Isl. <tt>fálegr</tt>). '''fꜳlia''' (for fꜳ-lida), <tt>adj.</tt> som har liden Familie eller faa Folk hos sig. Tell. (G.&nbsp;N. <tt>fálida</tt>). Det gamle lid (ɔ: Folk) findes kun i dette Ord og i manglia. '''Fꜳme''', <tt>m.</tt> en Taabe, En som bærer sig klodset eller forvirret ad. Guldbr. '''fꜳment''', <tt>adj.</tt> lidet bemandet, ikke mandstærk. Dei va so fꜳmente. Hær æ so fꜳment: her er saa faa Mennesker. Mest nordenfjelds. (G.&nbsp;N. <tt>fáment</tt>). See ment. '''fꜳmælt''', <tt>adj.</tt> taus, som taler lidet. Tell. og fl. '''fꜳmøy''', <tt>adj.</tt> modløs, frygtsom. Nhl. (Maaskee fꜳmogjen?). '''Fꜳn''', <tt>f.</tt> let Aske, Fnug. Gbr. s. Falskje. Jf. Fan, og Fꜳ, <tt>f.</tt> '''Fꜳng''', <tt>n.</tt> s. Fang og Fangan. '''fꜳnga''', s. fanga. — '''Fꜳngje''', s. Fangje. '''fꜳngla''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> omfavne (især tidt eller gjentagende). Shl. s. fagna. '''fꜳngsla''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> omfavne. Sdm. og fl. Nogle Steder '''fangsløkje'''. I&nbsp;Shl. '''fꜳngla'''. '''Fꜳngtak''', s. Fangtak. '''Fꜳnytte''', <tt>n.</tt> liden eller ingen Nytte. Te Fꜳnytte: til liden Nytte, forgjæves. Gbr. og fl. '''fꜳnyttug''', <tt>adj.</tt> unyttig (eller af kun ubetydelig Nytte). Guldbr. '''fꜳ-orig''', <tt>adj.</tt> ordknap, taus. '''Fꜳr''', <tt>n.</tt> et ondt Lune, et Anfald af Hidsighed. Sdm. Han fekk eit ꜳ anna Fꜳr. '''fꜳrꜳ''', s. fara. '''Fꜳre''', <tt>m.</tt> Fare; Farlighed. (Istedetfor denne rigtige Form bruges nu paa mange Steder: '''Fare'''). — Eit Fꜳra Ve’r (Nhl.): et farligt Veir. '''fꜳrelaust''', <tt>adv.</tt> uden Fare. (Sjelden). '''Fꜳrhæva''', <tt>f.</tt> Fare, Vanskelighed, en slem Stilling. Nhl. Hedder ogsaa '''Forhæva. ''' '''fꜳrleg''', <tt>adj.</tt> farlig. '''Fꜳskje''', <tt>m.</tt> Falaske: s. Falskje. '''fꜳst''', en Form af fꜳ, <tt>v.&nbsp;a.</tt> som kun bruges i Infinitiv. — '''fꜳst mæ:''' befatte sig med, røre ved, bestille med. (Nordlige Egne). I&nbsp;Sdm. og Gbr. sædvanlig: '''foste mæ;''' — i Ørk. og Indr.: '''fꜳss mæ'''. (Isl. <tt>fást við</tt>). — '''fꜳst i''', har egentlig samme Betydning, men bruges oftest som et Beskedenheds-Udtryk, naar man taler om en Udmærkelse for sig eller sine. F.&nbsp;Ex. Eg skulde fꜳst-i stꜳ høgst: jeg skulde nu have den Ære at staae høiest. Dæ va no min, so skulde fꜳsti vere den beste (Sdm. Ndm.), eller: fꜳss mæ vꜳrꜳ den beste (Ørk. Indr.). Hedder i Sdm. og Ndm. oftere: '''fost-i;''' men i Ørk. og Indr. '''fꜳss i''', og '''fꜳss mæ'''. — Ellers = læst (s. lꜳtast) og fara mæ. '''fꜳsynt''', <tt>adj.</tt> rar, sjelden, som man sjelden faaer see. Nhl. '''fꜳtꜳ''', s. fata. — '''fꜳta''', s. fota. '''fꜳtenkt''', <tt>adj.</tt> eenfoldig, kortsynet, ikke nok forsigtig eller forudseende. Søndre Berg. (men ellers almeenforstaaeligt). Eg va for fꜳtenkte: jeg betænkte ikke alle Omstændigheder som jeg skulde. '''fꜳvis''' (ii), <tt>adj.</tt> tosset, fjantet. S. følg. '''fꜳvitug''' (aab. i; ogs. fꜳvetog), <tt>adj.</tt> tosset, vanvittig (i&nbsp;mildere Betydning). Ag. Stift. I&nbsp;nordre Berg. og Sdm. '''fꜳvis’e'''. Det Isl. <tt>fávís,</tt> dum, taabelig — er rettere. — Jf. vitlaus, dꜳrleg, tulla. '''fe''', forkortet af fere el. fire (aab.&nbsp;i), ɔ: for. Tell. s. fyre. '''Fe''', <tt>n.</tt> Fæ, Kvæg. Mest brugl. i Ag. og Tr. Stift. (Jf. Beist, Kryter). Formen '''Fi''' skal findes i Namd. I&nbsp;den gamle Betydning: Gods, forekommer ordet i de tellemarkiske Viser. '''Fe-drift''', <tt>f.</tt> en Hob Kvæg, som man driver til et langtfra liggende Sted. '''Fe-fot''', <tt>m.</tt> Dæ lꜳg unde Fefot: det var ikke indhægnet, det brugtes til Græsgang. '''fegaste''', s. fegst. '''fegja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a-a), feie, pudse. Lyder almindeligst som: feia. (Isl. <tt>fægja,</tt> rense). Jf. sopa. '''Fegja (Feia)''', <tt>f.</tt> Skjønhed, Vakkerhed. Helg. D’æ ikje stor Feia pꜳ hen’: hendes Skjønhed er ikke saa stor. (Af fager, el. Roden fag). '''fegjen''' (aab.&nbsp;e), <tt>adj.</tt> glad, fornøiet. Mest i B.&nbsp;og Tr. Stift. I&nbsp;Ndm. og Ørk.: '''figjen''' (fien), i Sogn: '''fegen'''; ellers:<noinclude><references/></noinclude> 1w8b5vl50ttcf6q8cremdcaouabc53d 104 86275 220130 2022-08-05T11:19:51Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''feien''', men i Fleertal: fegne. G.&nbsp;N. <tt>feginn.</tt> '''fegnast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> og '''fegna seg:''' glæde sig. Nhl. og fl. Jf. fagna. '''fegre''' (feger, fægr), vakkrere. — Ligesaa: '''fegst''' (<tt>superl.</tt> af fager), vakkrest. Tr. Stift. I&nbsp;Sdm. har man: '''fegaste''' (aab.&nbsp;e) i det Mundheld: „Dæ va fyst fegaste ꜳ sist leidaste“ ɔ: det var hyggeligt i Begyndelsen, men blev uhyggeligt paa Enden. '''Fe-hund''', <tt>m.</tt> Hyrdehund. Ellers et Skjældsord. '''Fe-hus''', <tt>n.</tt> Fæhuus; jf. Fjos. '''Fei''', <tt>m.</tt> Hast, Skynding. I&nbsp;ein Fei. (Maaskee for Feg; jf. fegja). '''feiende''', <tt>adv.</tt> raskt, hurtigt. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift. '''feig''', <tt>adj.</tt> nær Døden; el. som skal døe. Alm. (G.&nbsp;N. <tt>feigr</tt>). Han var ikje feig endꜳ: han skulde ikke døe endnu. Dæ veit ingjen kvar den feige flakka: Ingen veed hvem der skal først døe. '''Feigd''', <tt>f.</tt> et forestaaende Dødsfald, det at En snart skal døe. — Dæ var fyre ei Feigd: det var et Varsel for et Dødsfald. '''Feigdeljøs''', <tt>n.</tt> s. Nꜳljos. '''feila''', <tt>v.</tt> n.= vanta, skorta, bresta. '''feimen''', <tt>adj.</tt> klæbrig, vedhængende, om Snee. Sdm. Ellers: klabben. '''feit’''', <tt>adj.</tt> fed (G.&nbsp;N. <tt>feitr</tt>). — '''Feite-tysdag''', Hvidetirsdag. '''Feitsild''', <tt>f.</tt> en Art fed Sild. '''Feitve(d)''', <tt>m.</tt> Gran eller Fure som indeholder megen Harpix. '''Feita''' (og Feite), <tt>f.</tt> Fedt; især smeltet Fedt. Helg. Guldbr. og søndre Berg. (hvor det adskilles fra Fita). Isl. <tt>feiti.</tt> '''feit-eten''' (-æten), <tt>adj.</tt> som ynder det fede, gjerne spiser fedt; ogsaa overdaadig i Mad. '''feitna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive fed. Hedder paa mange Steder: '''fitna''' (aab.&nbsp;i). Isl. <tt>fitna.</tt> '''Feitt''', <tt>n.</tt> Fedt. — '''Feitt-auga''', <tt>n.</tt> Draabe eller Perle af smeltet Fedt. '''Feittflogge''', <tt>f.</tt> flydende Fedt paa Overfladen. Sdm. '''Fe-kar''', <tt>m.</tt> en Kvæghandler. Vald. Gbr. '''Fel''' (aab.&nbsp;e), <tt>n.</tt> Feil, Brøst. Jæd. Gbr. og fl. Ellers Feil. — Ligesaa: '''fela''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> feile. '''Fel''' (ee), Fløde; s. File. '''Fela''' (ee), <tt>f.</tt> 1. Fiolin. Næsten alm. Nogle St. '''Fiol''', <tt>m.</tt> (G.&nbsp;N. <tt>fiðla;</tt> Ang. <tt>fiðele</tt>). stille Fela: stemme Fiolinen. giva i Felꜳ (B.&nbsp;Stift): give Spillemanden Penge. '''Felebogje''', <tt>m.</tt> Fiolinbue. '''Felestokk''', <tt>m.</tt> Fiolinkasse. '''Felutak''', <tt>n.</tt> en Dands, et enkelt Stykke for Fiolin. Hard. Feletrøsk, m.s. Trøsk. '''Fela''', f.2. en av Maverne i de drøvtyggende Dyr (=&nbsp;Bytning). Valders. — Jf. Fill. '''Feld''', <tt>m.</tt> Fæld, Tæppe af laaddent Skind, især til en Seng. Alm. (G.&nbsp;N. <tt>feldr</tt>). '''Feld''' (el. Felde), ubestemt Ord eller Form i et Par Talemaader, nemlig: '''ꜳ felde''', ɔ: paa Færde, i Bevægelse. Sogn. — '''mæ felde''' ɔ: med Klem, dygtigt, saa det har Skik; f.&nbsp;Ex. han kom mæ Felde. Sdm. og fl. '''fell''', <tt>adv.</tt> nok, rigtignok; s. fulla. '''fella''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> ('''fell’; fall; folle'''), at falde. Infin. tildeels: '''falla''' (Sogn og fl.), ellers: fella, felle (regelret). G.&nbsp;N. <tt>falla.</tt> Imperf. '''fill''' (Nfj. Sogn, Hard.), '''falt''' (Sdm. og fl.) og '''fall'''. Sup. '''fille''' (Nfj.?), '''falle''' (mest alm.), '''folle''' (regelret i Ryf. Sdm. og fl.). Heraf: Fall, fallen, Foll. — Betydninger: 1)&nbsp;falde, komme ned. Om Dug, Snee, Løv; og overhoved om et langsomt Fald. Jf. detta og stupa (om et hurtigt Fald), rynja, sturta (om Fald af en Hob, el. Masse). {{sperret|fella}}, om Mennesker, betegner derimod enten en vilkaarlig Nedsynken, eller ogsaa en Bortgang, Afgang. felle pꜳ Kne, el. felle ned ɔ: knæle. — felle frꜳ ɔ: afgaae ved Døden; undertiden ogsa; falde fra, svigte. — 2)&nbsp;synke, gaae ned, blive lavere. Sjøen fell’: Havet ebber. Dæ fell’e Mod’e: Modet falder. Ogsaa: vige, give efter. Han tok te felle: Han blev mere føielig. — 3)&nbsp;stryge, bøie i en vis Retning; om Vinden. Han fell inn Fjoren (blæser indad Fjorden). Ligesaa: felle ut, nor, syd. — 4)&nbsp;passe, falde sammen, passe nøie til hinanden, om sammenføiede Stykker, Fjele, Staver, Stokke. — 5)&nbsp;forefalde, indtræffe. Alt som fyre fell: alt hvad man faaer at gjøre med. Dæ fell ikje so fyre meg: det falder mig ikke beleiligt. Dæ fall ikje dei til: det vilde ikke lykkes dem. — Ogsaa: forekomme, være, synes. Dæ fell so smꜳtt: det falder smaat, der kommer ikke noget stort. Jf. felle tungt. lett, knapt, jamt. En egen Betydning har Talemaaden: '''fella pꜳ''' ɔ: synes om, finde Smag i (især Mad). Sogn, Hard. (Isl. <tt>fallast á</tt>). '''fella''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — te), 1)&nbsp;fælde, faae til at falde. (Sjelden). G.&nbsp;N. <tt>fella.</tt> 2)&nbsp;gjøre smalere, knibe ind (især i Strikning). Modsat auka. 3)&nbsp;afpasse, fælde sammen, faae to Stykker til at passe sammen eller slutte nøie til hinanden. felle ihop. 4)&nbsp;anlægge et Gjærde. Ørk.<noinclude><references/></noinclude> 240iqcnxrl7o0zoi0izn65l08qx2cfm 104 86276 220131 2022-08-05T11:31:29Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>fell’ Utgar. G.&nbsp;N. <tt>fella</tt> (Love I. 41). Hertil Hafelle. '''Fella''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Fældning, Fuge, Stedet hvor to Stykker ere sammenføiede (saaledes imellem Stokkene i en Væg eller Fjelene i en Baad). Jf. Skjøyt. 2)&nbsp;Fold, Rynke eller Læg. Skal bruges i Søndre Berg. 3)&nbsp;Fælde, f.&nbsp;Ex. Rottefælde. Hedder i de nordlige Egne: Foll. '''Fellemun''', <tt>m.</tt> Indknibning; Forholdet imellem den bredeste og den smaleste Deel af et Klædningsstykke. (S. fella <tt>v.&nbsp;a.</tt>). '''fellen''', <tt>adj.</tt> velsmagende, appetitlig (om Mad). Hard. (Af: fella pꜳ). '''Fellestakk''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;smaarynket Skjørt; 2)&nbsp;Planten Løvefod (Alchemille). Hard. '''Felleve’r''', <tt>n.</tt> Bygeveir; Vind som gaar i enkelte stærke Ryk eller Byger. B.&nbsp;Stift. I&nbsp;Tr. Stift Fallver. '''Felling''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Falden; især Havets; — 2)&nbsp;Sammenfældning, f.&nbsp;Ex. af Fjele; — 3)&nbsp;Indkniben, at gjøre smalere. '''Felt''', <tt>n.</tt> Filt; s. Tov. '''fem''', Talord: <tt>fem.</tt> Hedder mest alm. fæmm; i Sæt. '''fimm''' (aab.&nbsp;i). G.&nbsp;N. <tt>fimm.</tt> Hertil: '''femte''' (fimte), den femte. femte kvar: hver femte. Femte-Parten: den femte Deel. '''Fem-alning''', <tt>m.</tt> fem Alen lang Stok. '''Fem-ꜳring''', <tt>m.</tt> fem Aar gammelt Dyr. '''fembend''', <tt>adj.</tt> fembaandet; især om Hesjer med fem Stænger i Høiden. Sdm. og fl. '''Fembøring''', <tt>m.</tt> en stor Baad, der sædvanlig faaer en Besætning af fem Mand. Fosen og fl. Vel eg. Fembyrding. '''Femkjeiping''', <tt>m.</tt> Baad med fem Aarepar. B.&nbsp;Stift. '''femna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e — de), omfatte med Armene eller Favnen; ogsaa: maale med Favnen. (Af Famn). '''Femning''', <tt>m.</tt> Stok, Træstamme som holder en Favn i Omkreds. '''femroma''', <tt>adj.</tt> femrummet. '''femtan''', Talord: femten. Hedder ogsaa: '''femta, fimta''' (Sæt.), '''femtꜳn''' (Nhl.), '''femtꜳ''' og '''femten'''. — Hertil: '''femtande''', femtende. '''fem-ti''', halvtredsindstyve. Overalt vest- og nordenfjelds (Sv. <tt>femtio;</tt> Isl. <tt>fimmtíu</tt>). Ellers: haltress. '''Fena(d)''' (ee), <tt>m.</tt> Kvæg, Kreature. Sogn, Voss, Hall. Guldbr. (G.&nbsp;N. <tt>fénaðr</tt>). Ellers: Bu, Buskap, Andmarkje. Det foranførte Fanar (Fana, Fænꜳr) ugaaer formodentlig herfra. '''fengd''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;befængt (af fengja); 2)&nbsp;fængende, som let fænger. Mest i <tt>neutr.</tt> om Ildtøi. D’ær sꜳ fængt: det fænger saa hurtigt. Østerd. (See kvæm, fim). — 3)&nbsp;i Sammensætning, a) om en Mulighed at faae noget. Hertil: sjeldfengd, lettfengd, tungfengd, storfengd og fl. — b) om en Beskaffenhed (Tr. Stift i Formen fengt). Hertil: turrfengt, spakfengt, hagfengt og fl. Jf. fingjen. Af Roden fanga, i fꜳ (fekk, fingje). '''fengja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e-de), fænge, slaae an; især a) tænde, om Ild; b) smitte, om Sygdom. Ikke ganske alm. '''Fengja''' (Fængje), <tt>f.</tt> Fænge paa Skudvaaben. Hertil: '''Fengjehol''', <tt>n.</tt> Fængehul. '''Fengjekrut''', <tt>n.</tt> Fængkrud. '''fengjen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;fængende, som let fænger; især om Fyrtøi. 2)&nbsp;smitsom; om Sygdom. '''fengjen''', <tt>part.</tt> (af fꜳ), faaet, modtagen. Søndre Berg. og fl. Ellers fꜳdd. '''fengt''', <tt>adj.</tt> s. fengd. '''fenne''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e-te), om Sneen: opdynges, drive sammen i Dynger. Tell. (Isl. <tt>fenna</tt>). Af Fonn. '''Fenne''', pl.f. Sneemasser, opdreven Snee. Jæd. og fl. s. Fonn. '''fent''', <tt>adj.</tt> tildrevet med Snee; jf. sifent. '''Fenta''' (Fænte), <tt>f.</tt> et Kvindfolk med fremmed Klædedragt og fremmedt Sprog; (især af Arbeidsklassen i Byerne); ogsaa en Landstrygerske. Voss, Hard. Tell. Hall. — Af Fant. '''fere''' (fære, fe), ɔ: for; s. fyre. '''fergja''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;en Færge. (G.&nbsp;N. <tt>ferja</tt>). 2)&nbsp;et Færgested. Ørk. — '''Ferjemann''', Færgemand. '''Ferjesta(d)''', <tt>m.</tt> Færgested. Jf. Sund, Sundstad. '''ferma''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e-de), lade, lægge Ladning i (Baade el. Fartøier). Af Farm. Hertil '''fermd''' (ladet), høgfermd, tungfermd. '''fersk''' (færsk), <tt>adj.</tt> færsk. Mest alm. '''fæsk''', og i <tt>neutr.</tt> tildeels: '''fækst.''' — Fæskemjelk, <tt>f.</tt> nymalket Mælk. '''ferskjen''' (fæskjen), <tt>adj.</tt> noget færsk, især om noget som er for spædt eller umodent. '''Fesja''', <tt>f.</tt> Pige, Tøs. Meget brugl. paa Helgeland. I&nbsp;Sdm. bruges Navnet Fesje i Spøg og med en ringere Grad af Agtelse. I&nbsp;Hard. er Fesja en falden Pige, En som har faaet Barn. '''Fesl''', <tt>n.</tt> Baand, Forbinding; s. Fetel. '''fesle''', <tt>v.</tt> forbinde; s. fetla. '''Fesling''', <tt>m.</tt> Beenling; s. Fetling. '''fesse''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> hexe, helbrede ved Troldom. Tell. (Jf. runa, putra). Hertil: '''Fessekjering''', <tt>f.</tt> Hex, Troldkone. '''festa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e-e), 1)&nbsp;fæste, gjøre fast. festa Kodn (Nhl.): sætte Korn paa Stør, s. støyra. 2)&nbsp;fæste, betinge sig, faae Fæste<noinclude><references/></noinclude> nul64usmriscy94t3x2h3lq017d083w 104 86277 220132 2022-08-05T11:38:05Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>paa. (Sjelden). 3)&nbsp;trolove. Tell. og fl. — Ogsaa <tt>v.&nbsp;n.</tt> fæste sig, blive fast. '''Festa''', <tt>f.</tt> Fæste, Tilfæstelse (Sjelden). '''Festa''', el. '''Feste''', pl. Trolovelse (G.&nbsp;N. <tt>festar</tt>). Bruges kun i Dativ. Dei gjekk i Festꜳ, ɔ: de vare offentlig forlovede. Sogn. '''Festamꜳl''', <tt>n.</tt> offentlig Forlovelse. (Sjelden). '''Festapika''', <tt>f.</tt> en forlovet Pige. B.&nbsp;Stift. '''Festar-øl''', <tt>n.</tt> Gjæstebud i Anledning af en Forlovelse. Sdm. og fl. (Isl. <tt>festaröl</tt>). '''Feste''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;fæste, Baand til at fæste med. 2)&nbsp;Sted eller Punkt hvortil noget kan fæstes. 3)&nbsp;Fasthed. (Sjelden). '''festen''', <tt>adj.</tt> som let fæster sig. (Sjelden). '''Festing''', <tt>m.</tt> Fæstemand, En som er offentlig forlovet. B.&nbsp;Stift. I&nbsp;Sogn ogsaa: Festings-gjenta, om en forlovet Pige. (Ellers Festapika). Kun om Personer, som have faaet Ægteskabstillysning. '''Festr''' (Fest’er), <tt>f.</tt> Toug hvormed Baade fortøies. B.&nbsp;Stift. Ogsaa: Fest, Festa og Belag. Paa Jægter: Landtog. '''festra''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> fortøie. (Sjelden). '''Fet''' (aab.&nbsp;e), <tt>n.</tt> Fjed, Spor; ogsaa Skridt. Nogle St. '''Føt''' (aab.&nbsp;ø). G.&nbsp;N. <tt>fet.</tt> Han fylde oss Fot ꜳ Fet (Sdm.): han fulgte os hvert eneste Skridt. '''Fet''', <tt>m.</tt> see Fetling. — '''Fet''', <tt>f.</tt> see Fit. '''feta''' (aab.&nbsp;e), <tt>v.&nbsp;a.</tt> dele en Væv i Fid. '''Fete''' (aab.&nbsp;e), <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Fid, Lok eller Dukke af Traadene i en Væv eller i en Haspe. Meget udbredt. I&nbsp;Sogn '''Fit''', pl. Fikja (for Fitjar); i Helg. '''Fikja''' (for Fitja), <tt>f.</tt> Isl. <tt>feti.</tt> — 2)&nbsp;paa en Øxe: Bladet el. den bredeste Deel nærmest ved Eggen. Nhl. Sogn. Isl. <tt>feti.</tt> Jf. Fetling. '''Fetel''' (aab.&nbsp;e), <tt>m.</tt> Baand, Stroppe; Skulderbaand paa en Pose eller Skræppe. Tell. I&nbsp;Vald. '''Fasl;''' i Ndm. Faltj (s. Fatl). G.&nbsp;N. <tt>fetill</tt> (Lov. I, 349). Paa Skindbælge (Hiter) dannes disse Baand for en Deel af Fødderne paa Skindet (Fetlingar). '''Fetl''' (ubrugl.), '''Fesl, Fessel''', <tt>n.</tt> Baand hvormed Saar eller syge Lemmer forbindes. Tell. Vald. — Af fetla. '''fetla''' (ubrugel.). <tt>v.&nbsp;a.</tt> forbinde, f.&nbsp;Ex. et saaret Lem. Valders (i&nbsp;Formen fesle). '''Fetling''', <tt>m.</tt> Beenling, Fod paa en Hud, Skindet af Dyrenes Fødder. Alm. i forskjellig Form: '''Fetling''' (Sogn, Søndre Berg.), '''Føtling''' (Stavanger), '''Fesling''' og '''Fisling''' (Søndenfjelds), '''Feltjing''' (Sdm. Tr.Stift), '''Fetting''' (Ørk.), '''Fet''' (Østerd. Tell. med pl. '''Fetir'''). '''fetta''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e-e), bøie bag over. Nordre Berg. Af fatt. (Isl. <tt>fetta</tt>). fette Fingranne. fette seg: bøie sig bag over, sætte Nakken høit. Jf. kjeika. '''Fetting''', <tt>m.</tt> Beenling; s. Fetling. '''Fibrelde''', s. Fivreld. '''Fidla''', s. Filla. '''Fiende''', Ørken; s. Finne. '''Fiff''', <tt>m.</tt> Stads, Pynt. '''fiffa''', <tt>adj.</tt> stadset, pyntet. '''fiffe seg''': pynte sig. Søndenfjelds. '''figjen''' (fien), glad; s. fegjen. '''Fik''' (ii), <tt>m.</tt> et Slag med Næven; Ørefigen. Mest i Tr. Stift. '''fika''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> slaae til, give En paa Øret. '''fikjen''', begjærlig. Findes i „nyfikjen“, men synes ellers at være ubrugeligt. '''Fikka''', <tt>f.</tt> Lomme, Vestelomme. B.&nbsp;Stift. Sv. <tt>ficka.</tt> '''Fikkja''', s. Fitja. '''Fikt''', <tt>f.</tt> Skynding, Travlhed, stærk Bevægelse. Nordenfjelds. (Jf. Isl. <tt>fika</tt>, at haste). '''fikta''', <tt>n.</tt> n. (a-a), fegte, hugge om sig. fikte mæ Hꜳndom: bevæge Hænderne ligesom for at slaae. Han heve noke te fikte mæ: han har Midler ihænde. '''Fil''' (ii), <tt>m.</tt> 1. Svaghed, Upasselighed. Sogn. Eg ha ikje kjent ein Fil: jeg har været aldeles frisk. '''Fil''' (ii), <tt>m.</tt> 2. Knegten i Kortspil. B.&nbsp;og Tr. Stift. (I&nbsp;Ag. Stift: Fil, <tt>f.</tt>) Jf. Overfil. '''Fil''', <tt>f.</tt> en Fiil. Jf. Rasp. '''fila''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a-a), file; ogsaa: skave, gnide. '''File''', <tt>m.</tt> Fløde; ogsaa: Tykmælk med Fløden paa. Helg. (Sv. <tt>filmjölk</tt>). I&nbsp;Tell. '''Fel''' (ee), <tt>m.</tt> Fløden af et Mælkekar (=&nbsp;Ꜳfall). Jf. Rjome. — '''Filebunk''', <tt>m.</tt> = Rjomekolla. '''fill''', ɔ: faldt; s. fella. '''Fill''', <tt>m.</tt> den tredie Mave i de drøvtyggende Dyr. (Buskerud). Jf. Lakje, Marlakje. '''Filla''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Lap, Pjalt, Lase. Alm. Ellers Larve, Trave, Flugse og fl. Ogsaa om Klæder i en forringende Betydning: Klædefille, Kjolefille, Trøyefille. 2)&nbsp;Flokker, Sneeflokker. Snøfillur. Kr. Stift. 3)&nbsp;et lag af Mos eller Tørv som hænger sammen og kan oprives paa en Gang. Shl. (hvor Ordet udtales Fidla i denne Betydning og Filla i den første). '''fillast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> revne, blive laset. '''Fille-arbeid''', <tt>n.</tt> ubetydeligt eller daarligt Arbeide. — Saaledes ogs.: '''Fillegreia''', <tt>f.</tt> en daarlig Indretning. '''Fillesak''', <tt>f.</tt> lumpen eller ubetydelig Sag. '''Fillekort''', <tt>n.</tt> slet Kort. '''Fillety''', <tt>n.</tt> daaarligt Tøi; o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''Fillefant''', <tt>m.</tt> en laset Karl; Prakker, Stodder. Ligesaa: Fillegut, Fillekjering o.&nbsp;fl. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tts0y39tvktzmeh5qa1fbrjtzses8pg 104 86278 220133 2022-08-05T11:48:40Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''fillut''' (fillette), <tt>adj.</tt> laset, pjaltet. '''fim''' (fimm), s. fem. '''fim’''' (aab.&nbsp;i), <tt>adj.</tt> rask, hurtig. Sogn og søndre Berg. (G.&nbsp;N. <tt>fimr</tt>). fim’e pꜳ Fot’en: rask til at løbe. Jf. eldfim, vꜳrfim. '''fimast''' (aab.&nbsp;i), <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive raskere. Sjelden. '''Fimleikje''', <tt>m.</tt> Raskhed. (Sjelden). '''fin''' (ii), <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;fiin, ikke grov. Om Mennesker: ømfindtlig, som ikke taaler noget ubehageligt. — 2)&nbsp;smuk, skjøn. Meget brugl. især i B.&nbsp;Stift. Ein fin’e Veg: en smuk Vei. Eit fint Føre (Tell.): et nydeligt Føre. Ei fin’e Taus: en smuk Pige (B.&nbsp;Stift). — 3)&nbsp;blid, venlig, artig. Ellers siges {{sperret|fint}} ogsaa om noget ubetydeligt eller næsten umærkeligt. Ligesaa '''fint''', <tt>adv.</tt> smaat, ganske lidet. '''fina''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> gjøre fiin (forfine). fina seg til: pynte sig. '''Fing''', m.s. Fingr. '''fingjen''', <tt>adj.</tt> 1. 1)&nbsp;faaet (<tt>part.</tt> af faa). Søndre Berg. Hedder ogsaa '''fengjen'''. 2)&nbsp;i Enden af Ord om en Beskaffenhed, ligesom -{{sperret|lig}}, el. -{{sperret|agtig}}, f.&nbsp;Ex. turrfingjen (noget tør), klenfingjen (sygelig) og fl. Sdm. Sfj. — I&nbsp;Tr. Stift: fengt. '''fingjen''', <tt>adj.</tt> 2. skamfuld. Sdm.- Han vart so fingjen. Ogsaa: ubehagelig eller som vækker Blusel. Dæ va so fingje. '''Fingr''' (Fing’er), <tt>m.</tt> Finger. Hedder i Sogn, Tell. og fl. '''Fing''' (Fingj’en); i Hard. '''Fing’ur'''. I&nbsp;Indr. Ørk. og Gbr. er Finger neutrum (altsaa: eit Finger). I&nbsp;Betydning af Maal forandres det ikke i Fleertal; f.&nbsp;Ex. tvo Fing’r ɔ: to Fingres Brede. '''fingra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> beføle, tage paa med Fingrene; ogsaa om Fingersætning paa Fiolin. '''Fingrebjør''' (aab.&nbsp;ø), <tt>f.</tt> Fingerbølle. B.&nbsp;Stift og fl. (Isl. <tt>fingurbjörg</tt>). '''Fingrefar''', <tt>n.</tt> Spor efter Fingre. '''Fingregull''', en Plante, see Revbjella. (Egentlig en Guldring med Tilbehør). '''Fingreklꜳde''', <tt>m.</tt> Fingerkløe; Nysgjerrighed efter at faae noget i Hænderne. '''Fingresylv''', <tt>n.</tt> Fingerring af Sølv med Løvværk eller anden Prydelse. '''Fingrevott''', <tt>m.</tt> Fingervante. '''Finleikje''', <tt>m.</tt> Fiinhed. Oftere Finheit, <tt>f.</tt> '''finleitt''', <tt>adj.</tt> fiint formet; som har smukt Ansigt og fiin Hud. Ørk. '''Finn''', <tt>m.</tt> 1. Mandfolk af det finske (eller lappiske) Folkeslag. Jf. Finska. Hertil: Finnkall, Finnkꜳna, Finngut, Finngjenta og fl. '''Finn''', m.2. den indre Deele af et Horn (=&nbsp;Slo, Stikjel). Valders. Maaskee ogs. Been. Dæ gjekk inn ꜳt Finn’e (?). '''Finn''', <tt>m.</tt> 3. et Slags smaae Knorter i Huden paa Ansigtet. (Isl. <tt>finnar, pl.</tt>). '''finna''', <tt>n.</tt> a. '''(finn’; fann; funne)''', 1)&nbsp;finde, opdage, træffe paa. — 2)&nbsp;træffe sammen med, komme i Tale med En. Alm. Eg vil finne deg: jeg vil tale med dig. — 3)&nbsp;kjende, erfare. Kun sjelden, f.&nbsp;Ex. i den Talemaade: Han fekk so finna: han fik nok føle det. Andre Talemaader: — finna ꜳt: dadle, spotte, have noget at udsætte paa en Ting. Heraf Ꜳtfinning. finna pꜳ: optænke, hitte paa. finna upp: opfinde. finna ut-i (finne ti): træffe, faae fat paa: — Han heve sitt i finne: han har sit eget at finde deri, d.e. han har gjort Fyldest derfor, han kan ansee det som Gjengjeld og ikke som Gave. Nordre Berg. '''finnande''', <tt>adj.</tt> som er at finde. Dei fann alt som finnande var. '''finnast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(finst, fanst, funnest)''', 1)&nbsp;reciprokt: træffe hinanden, komme i Samtale. Alm. 2)&nbsp;passivt: være at finde. Dar fanst inkje. 3)&nbsp;med um: synes om, finde sig vel ved. E finst ikje um dæ. Sdm. (hos de Gamle). '''Finnball''', <tt>m.</tt> et Slags Kugler eller Bolde som undertiden findes i Dyrenes Indvolde. Tell. Buskr. '''Finne''' (for Firne?), <tt>n.</tt> Ødemarker, eller maaskee: fjerne og ubekjendte Egne. Kun i Forbindelsen: „Fjell ꜳ Finne“ (Valders); el. „Fjell ꜳ Fiende“ (Sdm.) med ubestemt Betydning. Me fore ꜳver bꜳ’ Fjell ꜳ Fiende. I&nbsp;samme Forbindelse bruges Isl. <tt>firnindi,</tt> som vel egentlig betyder det fjerne, det langt fra værende. '''finnen''', <tt>adj.</tt> skarpsynet, nem til at finde noget. Søndre Berg. og fl. '''Finngjær''', <tt>f.</tt> Trolddom, som tilskrives Finnerne. Helg. '''Finngjøyk''', <tt>m.</tt> s. Gjøyk. '''Finngras''', <tt>n.</tt> en Plante som er skadelig for Hestene. Rbg. (=&nbsp;Hestespreng). '''Finning''', <tt>f.</tt> Finden, at man finder noget; ogsaa: Fund, Opdagelse. — '''Finningsløn''', <tt>f.</tt> Findeløn. Nogle St. Funnaløn. '''Finnmudd''', <tt>m.</tt> s. Mudd. '''Finnskjegg''', <tt>n.</tt> en Græsart (<tt lang="la">Scirpus cæspitosus</tt>). Ndm. og fl. I&nbsp;Sdm. Vindskjegg. '''Finnskot''', <tt>n.</tt> et Slags Sygdom eller Forhexelse. '''finnskoten''', <tt>adj.</tt> truffen af „Finnskot". Østerd. Hedm. '''Finnstar''', <tt>n.</tt> s. Star. '''Finntopp''', et Slags Græs (formod. = Finnskjegg). Valders. '''finnut''', <tt>adj.</tt> finnet, knortet i Ansigtet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0op74wq0156y2l2zuvqn44zmp50yzj6 220134 220133 2022-08-05T11:50:52Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''fillut''' (fillette), <tt>adj.</tt> laset, pjaltet. '''fim''' (fimm), s. fem. '''fim’''' (aab.&nbsp;i), <tt>adj.</tt> rask, hurtig. Sogn og søndre Berg. (G.&nbsp;N. <tt>fimr</tt>). fim’e pꜳ Fot’en: rask til at løbe. Jf. eldfim, vꜳrfim. '''fimast''' (aab.&nbsp;i), <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive raskere. Sjelden. '''Fimleikje''', <tt>m.</tt> Raskhed. (Sjelden). '''fin''' (ii), <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;fiin, ikke grov. Om Mennesker: ømfindtlig, som ikke taaler noget ubehageligt. — 2)&nbsp;smuk, skjøn. Meget brugl. især i B.&nbsp;Stift. Ein fin’e Veg: en smuk Vei. Eit fint Føre (Tell.): et nydeligt Føre. Ei fin’e Taus: en smuk Pige (B.&nbsp;Stift). — 3)&nbsp;blid, venlig, artig. Ellers siges {{sperret|fint}} ogsaa om noget ubetydeligt eller næsten umærkeligt. Ligesaa '''fint''', <tt>adv.</tt> smaat, ganske lidet. '''fina''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> gjøre fiin (forfine). fina seg til: pynte sig. '''Fing''', <tt>m.</tt> s. Fingr. '''fingjen''', <tt>adj.</tt> 1. 1)&nbsp;faaet (<tt>part.</tt> af faa). Søndre Berg. Hedder ogsaa '''fengjen'''. 2)&nbsp;i Enden af Ord om en Beskaffenhed, ligesom -{{sperret|lig}}, el. -{{sperret|agtig}}, f.&nbsp;Ex. turrfingjen (noget tør), klenfingjen (sygelig) og fl. Sdm. Sfj. — I&nbsp;Tr. Stift: fengt. '''fingjen''', <tt>adj.</tt> 2. skamfuld. Sdm.- Han vart so fingjen. Ogsaa: ubehagelig eller som vækker Blusel. Dæ va so fingje. '''Fingr''' (Fing’er), <tt>m.</tt> Finger. Hedder i Sogn, Tell. og fl. '''Fing''' (Fingj’en); i Hard. '''Fing’ur'''. I&nbsp;Indr. Ørk. og Gbr. er Finger neutrum (altsaa: eit Finger). I&nbsp;Betydning af Maal forandres det ikke i Fleertal; f.&nbsp;Ex. tvo Fing’r ɔ: to Fingres Brede. '''fingra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> beføle, tage paa med Fingrene; ogsaa om Fingersætning paa Fiolin. '''Fingrebjør''' (aab.&nbsp;ø), <tt>f.</tt> Fingerbølle. B.&nbsp;Stift og fl. (Isl. <tt>fingurbjörg</tt>). '''Fingrefar''', <tt>n.</tt> Spor efter Fingre. '''Fingregull''', en Plante, see Revbjella. (Egentlig en Guldring med Tilbehør). '''Fingreklꜳde''', <tt>m.</tt> Fingerkløe; Nysgjerrighed efter at faae noget i Hænderne. '''Fingresylv''', <tt>n.</tt> Fingerring af Sølv med Løvværk eller anden Prydelse. '''Fingrevott''', <tt>m.</tt> Fingervante. '''Finleikje''', <tt>m.</tt> Fiinhed. Oftere Finheit, <tt>f.</tt> '''finleitt''', <tt>adj.</tt> fiint formet; som har smukt Ansigt og fiin Hud. Ørk. '''Finn''', <tt>m.</tt> 1. Mandfolk af det finske (eller lappiske) Folkeslag. Jf. Finska. Hertil: Finnkall, Finnkꜳna, Finngut, Finngjenta og fl. '''Finn''', m.2. den indre Deele af et Horn (=&nbsp;Slo, Stikjel). Valders. Maaskee ogs. Been. Dæ gjekk inn ꜳt Finn’e (?). '''Finn''', <tt>m.</tt> 3. et Slags smaae Knorter i Huden paa Ansigtet. (Isl. <tt>finnar, pl.</tt>). '''finna''', <tt>n.</tt> a. '''(finn’; fann; funne)''', 1)&nbsp;finde, opdage, træffe paa. — 2)&nbsp;træffe sammen med, komme i Tale med En. Alm. Eg vil finne deg: jeg vil tale med dig. — 3)&nbsp;kjende, erfare. Kun sjelden, f.&nbsp;Ex. i den Talemaade: Han fekk so finna: han fik nok føle det. Andre Talemaader: — finna ꜳt: dadle, spotte, have noget at udsætte paa en Ting. Heraf Ꜳtfinning. finna pꜳ: optænke, hitte paa. finna upp: opfinde. finna ut-i (finne ti): træffe, faae fat paa: — Han heve sitt i finne: han har sit eget at finde deri, d.e. han har gjort Fyldest derfor, han kan ansee det som Gjengjeld og ikke som Gave. Nordre Berg. '''finnande''', <tt>adj.</tt> som er at finde. Dei fann alt som finnande var. '''finnast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(finst, fanst, funnest)''', 1)&nbsp;reciprokt: træffe hinanden, komme i Samtale. Alm. 2)&nbsp;passivt: være at finde. Dar fanst inkje. 3)&nbsp;med um: synes om, finde sig vel ved. E finst ikje um dæ. Sdm. (hos de Gamle). '''Finnball''', <tt>m.</tt> et Slags Kugler eller Bolde som undertiden findes i Dyrenes Indvolde. Tell. Buskr. '''Finne''' (for Firne?), <tt>n.</tt> Ødemarker, eller maaskee: fjerne og ubekjendte Egne. Kun i Forbindelsen: „Fjell ꜳ Finne“ (Valders); el. „Fjell ꜳ Fiende“ (Sdm.) med ubestemt Betydning. Me fore ꜳver bꜳ’ Fjell ꜳ Fiende. I&nbsp;samme Forbindelse bruges Isl. <tt>firnindi,</tt> som vel egentlig betyder det fjerne, det langt fra værende. '''finnen''', <tt>adj.</tt> skarpsynet, nem til at finde noget. Søndre Berg. og fl. '''Finngjær''', <tt>f.</tt> Trolddom, som tilskrives Finnerne. Helg. '''Finngjøyk''', <tt>m.</tt> s. Gjøyk. '''Finngras''', <tt>n.</tt> en Plante som er skadelig for Hestene. Rbg. (=&nbsp;Hestespreng). '''Finning''', <tt>f.</tt> Finden, at man finder noget; ogsaa: Fund, Opdagelse. — '''Finningsløn''', <tt>f.</tt> Findeløn. Nogle St. Funnaløn. '''Finnmudd''', <tt>m.</tt> s. Mudd. '''Finnskjegg''', <tt>n.</tt> en Græsart (<tt lang="la">Scirpus cæspitosus</tt>). Ndm. og fl. I&nbsp;Sdm. Vindskjegg. '''Finnskot''', <tt>n.</tt> et Slags Sygdom eller Forhexelse. '''finnskoten''', <tt>adj.</tt> truffen af „Finnskot". Østerd. Hedm. '''Finnstar''', <tt>n.</tt> s. Star. '''Finntopp''', et Slags Græs (formod. = Finnskjegg). Valders. '''finnut''', <tt>adj.</tt> finnet, knortet i Ansigtet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qfpp1u6gatg5iujssuvs8mohazy5lzn 104 86279 220135 2022-08-05T11:51:27Z Monedula 3328 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Monedula" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> qus9kt0j786gx071uato7pxtvhnkdc0 104 86280 220136 2022-08-05T11:51:36Z Monedula 3328 /* Uten tekst */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Monedula" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> qus9kt0j786gx071uato7pxtvhnkdc0