Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 0 86331 220603 220193 2022-08-14T13:52:20Z Monedula 3328 pdf wikitext text/x-wiki <pages index="Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf" from=17 to=32 tosection="A" header=1 /> f683cmdgjn2zke8g3goy7eswa53x4p1 104 86649 220607 220566 2022-08-14T14:10:06Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude><section begin="A"/>'''avsølt''', <tt>adj.</tt> om et Sted som har Mangel paa Solskin. Næsten alm. men hedder tildeels: '''avsolt, ꜳvsolt og ꜳvsølt.''' '''Avtak''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;en aftagen Deel, noget som er frataget; 2)&nbsp;Afbrydelse, Forhindring. (Sjeldnere). S. taka av. '''av-tald''', fraraadet. — '''avtelja''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> fraraade. (See telja). Isl. <tt>aftelja.</tt> '''av-tikjen''' (tekjen), 1)&nbsp;aftagen; 2)&nbsp;forhindret, forbudet. Dæ vart avtikje: man fik ikke Lov dertil. '''avtinda''' (om Solen), s. avfjella. '''av-trøytt''', overstaaet, udstridt. '''avtøk''', <tt>adj.</tt> ustyrlig, rasende. Sdm. (Vel egentl. som maa tages eller tilbageholdes. '''avvegjes''' (aveies), <tt>adv.</tt> paa Afveie; ogsaa afsides, langt borte. (Isl. <tt>afvegis</tt>). Dæ va reint aveies: det var en Urimelighed, noget uhørt. '''Avverk''', <tt>n.</tt> see Ovverk. '''av-øyde''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—de), ødelægge, udrydde, dræbe. Sdm. <section end="A"/> <section begin="Aa"/>{{overskrift|Aa.}} '''ꜳ''', Vokal med enkelt eller usammensat Lyd, udtales mest alm. som Svensk å og Dansk aa, men i Sogn, Voss og Hard. omtrent som ao. Omvexler i Dialekterne med o og a. '''Ꜳ''', <tt>f.</tt> Aa, Elv. Meget brugeligt i Kr. og Ag. Stift; ellers bruges: Elv. (G.&nbsp;N. <tt>á</tt>). I&nbsp;Hall. '''Ꜳn''', og Fl. '''Æ’na'''; i Sæt. Fl. '''Æ''' (for Ær) ɔ: Aaer. '''ꜳ''', <tt>præp.</tt> paa (G.&nbsp;N. <tt>á.</tt> Gam. Sv. <tt>å</tt>). Bruges ofte i Sætersdalen, f.&nbsp;Ex. ꜳ Foten (paa Foden), ut ꜳ Kvelden, ꜳ Vatne, ꜳ Njoo (i&nbsp;Sdm.: aa Kne’nꜳ) ɔ: paa Knæerne. Ogsaa i Nhl., dog sjeldnere. Andre Steder bruges '''ꜳ''' kun i enkelte Talemaader, saasom: ꜳ Ende (paa Enden); ꜳ Side (paa Siden); ꜳ Egg, el. ꜳ Rør (ɔ: paa Kanten); att ꜳ Bak (s.&nbsp;att); midt ꜳ Natt (midt om Natten); høgst ꜳ Sumar (midt paa Sommeren); sleppe ꜳ Bø (i&nbsp;Sdm. slippe Kvæget ind paa Engen), og fl. Ellers er Ordet meget brugeligt i sammensætning, som Ꜳfall, Ꜳlag, Ꜳlit. I&nbsp;den almindelige Brug er det derimod fortrængt af Formen {{sperret|paa}}, som egentlig hedder: upp-ꜳ. Jf. pi (for upp i), punde (for upp under). — '''ꜳ''' forbindes særvanlig kun med et Subst. i den ubestemte Form, hvorimod '''pꜳ''' sættes til den bestemte. (Et lignende Forhold finder Sted ved '''i''' og '''’ti'''). '''ꜳ!''' Udraabsord! o! ak! (Sv. <tt>å</tt>). Betydningen af dette '''ꜳ''' er meget forskjellig og bestemmes kun af den Tone hvori det udsiges; det bruges saaledes som Udtryk for Smerte, Ængstelse, Forundring, Opmærksomhed, Indrømmelse eller Tilladelse. Ligeledes som Indledningspartikel med ganske ubestemt Betydning, f.&nbsp;Ex. '''Ꜳ''', lat mig fꜳ dæ o.&nbsp;s.&nbsp;v. '''ꜳ''', <tt>conj.</tt> 1)&nbsp;og (som almindelig kun bruges i Formen: '''ꜳ'''). G.&nbsp;N. <tt>ok</tt> (senere: <tt>og</tt>); Sv. <tt>och</tt> (i&nbsp;Dagligtalen: <tt>å</tt>). 2)&nbsp;ogsaa (<tt>adv.</tt>). Fosen og Indr. Andre Steder: '''og, au''' (s.&nbsp;og). '''ꜳ''' (Partikel ved Infinitiv), at. (Isl. <tt>at, að</tt>). Bruges sædvanligst efter et Ord som ender med t, f.&nbsp;Ex. Dæ va godt ꜳ høyra. Ellers hedder denne Partikel: '''te, te ꜳ''' eller '''til ꜳ'''. (See te). '''ꜳ''', for ꜳv eller av; see av. '''Ꜳband''', <tt>n.</tt> et Baand i Kløvsadlen; det øverste Tværbaand, hvorved begge Dele af Kløven sammenholdes. Guldbr. '''ꜳbelle''', el. '''ꜳbello''', <tt>adv.</tt> overmaade, usædvanlig. Helgeland. '''Ꜳbine''' (ii), og '''Ꜳbin''', <tt>n.</tt> et Særsyn, en sjelden eller udmærket Ting, som Alle betragte og beundre. Ndm. Sdm. og fl. Af bina. '''Ꜳbit''', <tt>m.</tt> Morgenmad, Frokost. '''Ꜳbit''' (ii) bruges i Helg. Guldalen, Ndm. og fl., men '''Ꜳbite''' (aab.&nbsp;i) i Nhl. Tell. og fl. — Ellers: Bisk (Sogn, Voss), Fyredugur (Hall. Ørkd. Østerd.), Midmorgon (sdm. Jæd.), Morgovær (Guldbr.). Ogsaa: Frukost. — '''Til Ꜳbits (te Ꜳbiss)''': til Frokosttiden. (Nhl.). '''Ꜳbit-mund''', <tt>n.</tt> (i&nbsp;Helg.), '''Ꜳbitsti’''' (i&nbsp;Tell.): Frokosttiden. '''ꜳboale''' (for ovbodaleg), <tt>adv.</tt> overmaade, overordentlig. Nhl. Jf. ovboe. '''ꜳboden''' (aab.&nbsp;o), <tt>adj.</tt> voldsom, fremfusende, ikke tilbageholden; ogsaa: fræk, uartig. Sdm. '''Ꜳbogje''', s. Olbogje. '''Ꜳbor''' '''(Ꜳbool)''', <tt>m.</tt> Fortøiningspunkt, en Pæl eller Steenhob, hvorved et Fartøi kan fortøies. Helg. Tr. Stift. Maaskee egentl. Aaburd. '''Ꜳbor''' (aab.&nbsp;o) eller '''Aaborr''', <tt>m.</tt> Aborre. Ag. Stift. I&nbsp;Tell. Tryte, <tt>f.</tt> {{nop}} <section end="Aa"/><noinclude><references/></noinclude> tsu1r1x5vc1xdm8qu59l08l4nrlfkso 104 86680 220604 220593 2022-08-14T13:58:02Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|fæ|stes}}. Sdm. og fl. (hvor derimod {{sperret|Ar}} er ubekjendt). '''Arbeid (Arbei),''' <tt>n.</tt> Arbeide. Den gamle Form Arvid (G.&nbsp;N. <tt>arviði.</tt> Gam. Sv. <tt>arfvode</tt>), er ikke funden i Dialekterne. '''arbeide (arbeia),''' <tt>v. n.</tt> (e—de), arbeide. '''arbeidsam’,''' <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;arbeidsom (i&nbsp;Nhl. '''arbeidsleg).''' 2)&nbsp;<tt>n.</tt> '''(arbeidsamt),''' møisomt, som udkræver meget Arbeide. '''Arbeids-aukje,''' <tt>m.</tt> forøget Arbeide; Møie som ikke er nødvendig eller som ved en bedre Orden kunde undgaaes. Nordre Berg. '''arbeidsfør,''' <tt>adj.</tt> istand til at arbeide. '''Arbeidsløysa,''' <tt>f.</tt> Mangel paa Arbeide. '''Arbeids-ykt,''' <tt>f.</tt> Arbeidsstund (imellem to Maaltider). '''Ar-dypt,''' <tt>f.</tt> Plovdybde, saa dybt som Ploven sædvanlig gaaer. Sdm. '''Are,''' <tt>m.</tt> Ørn. Sdm. (Isl. <tt>ari.</tt> — G.&nbsp;T. <tt>aro</tt>). '''Arefjør,''' <tt>f.</tt> Ørnefjæder. '''Arereid,''' <tt>n.</tt> Ørnerede. '''Areveng,''' <tt>m.</tt> Ørnevinge. '''Ar’ungje,''' <tt>m.</tt> Ørneunge. '''are''' (ɔ: andre), s. annan. '''areleis,''' s. anderleis. '''arg,''' <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;ærgerlig, fortrydelig, vred (Tr. Stift). Ogsaa: vranten, i ondt Lune. Ag. Stift (hvor det ofte hedder: '''ærg,''' og '''ærj).''' Heraf: erga, Ergelse. — 2)&nbsp;slem, fortrædelig; fuul, oplagt til at gjøre Fortræd. B.&nbsp;Stift. '''arga,''' <tt>v. a.</tt> drille, ærgre; see erga. '''argeleg,''' <tt>adj.</tt> slem, fortrædelig. Tr. Stift. '''Ark,''' <tt>f.</tt> 1. Udbygning paa Siden af et Tag, forsynet med et Vindue. '''Ark,''' <tt>f.</tt> 2. Ark (Papir). Nogle St. <tt>neutr.</tt> med Fleertal: '''Ørk.''' (Sæt.). '''Arm,''' <tt>m.</tt> Arm. Hertil: '''Armeslit''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> Arbeide, som angriber Armene. '''armsliten,''' <tt>adj.</tt> svækket i Armene. '''armesterk,''' <tt>adj.</tt> armstærk: modsat: '''armeveik.''' '''arm’,''' <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;svag, kraftløs, afmægtig (Kr. og Ag. Stift). Han va sꜳ arm, at’an orka ’kje gange (Tell.). 2)&nbsp;mager, udmagret, forsultet (om Dyr). Søndre Berg. 3)&nbsp;arm, fattig. (Sjelden). Isl. <tt>armr.</tt> '''arma,''' <tt>v. a.</tt> svække, afkræfte. (Jf. utarma). '''armast,''' <tt>v. n.</tt> 1)&nbsp;svækkes, tabe Kræfterne; 2)&nbsp;udmagres, blive mager. '''Armbyst,''' (<tt>n.</tt>?) et Slags gammeldags Skydebue. Guldbr. I&nbsp;Helg. '''Harbyst.''' (Paa et andet Sted skal det hedde: '''Armbyrse'''). — Isl. <tt>armbrysti,</tt> som forklares af et latinsk Ord (<tt>arcubalista</tt>). '''Arming (Armingje),''' <tt>m.</tt> en Stakkel, En som ikke har Kræfter. '''Armod (Armo),''' <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Svaghed, Vanmagt (Kr. Stift); s. arm. 2)&nbsp;Armod, Fattigdom. — Endelsen {{sperret|od}} (ikke mod) forekommer ofte i andre Sprog, men findes her neppe i flere Ord end dette. '''armodsamt,''' <tt>{{rettelse|ad’|adj}}.&nbsp;n.</tt> fattigt, uselt. '''Art,''' <tt>f.</tt> Natur; naturligt Anlæg. (Isl. <tt>art</tt>). Jf. Vanart. '''Arv,''' <tt>m.</tt> Arv, Arvelod. Heraf: erva, Erving, Erve. — '''arvelaus,''' <tt>adj.</tt> arveløs. '''Arve-lut,''' <tt>m.</tt> Arvelod. '''Arve,''' <tt>m.</tt> Fuglegræs (<tt>Alsine media</tt>). Hard. og fl. Ellers: '''Vassarv''' (mest alm.), '''Blautarv''' (Ørkd.). '''Arveld,''' s. Orveld. '''As''' (langt a), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Storm, Uveir; stærk Bevægelse i Luften eller Skyerne. Ørkd. — 2)&nbsp;Støi, Uro, Tummel. Nhl. Helg. '''asa,''' <tt>v. n.</tt> storme, rase; ogsaa: støie, gjøre Larm. Nhl. Sfj. Jf. Asver, æsa, øsa og (<tt>adj.</tt>) os. '''Asall,''' <tt>m.</tt> Axelbær-Træ (<tt lang="la">Sorbus Aria</tt>). Nogle Steder: '''Hasall''' (Tell. Sdm. Romerige). '''Ask,''' <tt>f.</tt> (nogle Steder: <tt>m.</tt>), Ask (Træ). Isl. <tt>askr,</tt> <tt>m.</tt> '''Ask,''' <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Æske. (Buskerud og fl.). Ellers '''Øskja.''' I&nbsp;Tell. er '''Ask''' en rund Æske, og '''Øskje''' en mere langagtig. I&nbsp;Østerd. er Ask d.&nbsp;s.&nbsp;s. Laup eller Tina. — 2)&nbsp;Kop, Kande, især et lidet Trækar til Smør eller Ost. Indre Sogn. Ellers et Kar, hvori Mæl opsættes for at løbe sammen (=&nbsp;Kolla, Ringja). Sfj. Yttre Sogn, Vald. — Isl. <tt>askr.</tt> '''Askje,''' <tt>m.</tt> (Fl. Aska), et Maal som holder en Tiendedeel af en Tønde. (Jf. Mæle). Voss. Det Tøndemaal, hvorefter den regnes, er større end den almindelige Tønde, da denne kun holder ni Asker. '''askrast,''' <tt>v. n.</tt> gyse, oprøres, føle Afsky i høi Grad. Sdm. I&nbsp;Sogn: '''iskrast.''' I&nbsp;Nhl. siges '''æskra''' om at yttre Afsky, sige: æ! (Gam.&nbsp;N. <tt>askran,</tt> Afsky. Isl. <tt>eyskra,</tt> oprøres). '''Askril,''' see Oskero. '''Askula,''' <tt>f.</tt> rundagtig Udvæxt paa Stammen af et Træ. Ørkd. (=&nbsp;Nutur, Tell.). '''Asp,''' <tt>f.</tt> (i Tr. Stift), s. Osp. '''ass!''' <tt>interj.</tt> som betegner Skræk eller en ubehagelig Overraskelse. '''As-ver''' (ee), <tt>n.</tt> et stort Uveir med Storm og Søgang. Sdm. Ørkd. (see As). Jf. Isl. <tt>æsingsveðr.</tt> '''at,''' <tt>præp.</tt> ad, til (Tell. Rbg.). S. ꜳt. '''at,''' <tt>conj.</tt> at. Hedder paa mange Steder: '''ate, at, da, at dæ, ate dæ,''' — og faaer saaledes Udseende af en {{b1|Præ|position}}<noinclude><references/></noinclude> 8eupwl6ypjznoggkjhhhvyg56r2aaz1 220605 220604 2022-08-14T14:01:50Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>{{b2|fæ|stes}}. Sdm. og fl. (hvor derimod {{sperret|Ar}} er ubekjendt). '''Arbeid (Arbei),''' <tt>n.</tt> Arbeide. Den gamle Form Arvid (G.&nbsp;N. <tt>arviði.</tt> Gam. Sv. <tt>arfvode</tt>), er ikke funden i Dialekterne. '''arbeide (arbeia),''' <tt>v. n.</tt> (e—de), arbeide. '''arbeidsam’,''' <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;arbeidsom (i&nbsp;Nhl. '''arbeidsleg).''' 2)&nbsp;<tt>n.</tt> '''(arbeidsamt),''' møisomt, som udkræver meget Arbeide. '''Arbeids-aukje,''' <tt>m.</tt> forøget Arbeide; Møie som ikke er nødvendig eller som ved en bedre Orden kunde undgaaes. Nordre Berg. '''arbeidsfør,''' <tt>adj.</tt> istand til at arbeide. '''Arbeidsløysa,''' <tt>f.</tt> Mangel paa Arbeide. '''Arbeids-ykt,''' <tt>f.</tt> Arbeidsstund (imellem to Maaltider). '''Ar-dypt,''' <tt>f.</tt> Plovdybde, saa dybt som Ploven sædvanlig gaaer. Sdm. '''Are,''' <tt>m.</tt> Ørn. Sdm. (Isl. <tt>ari.</tt> — G.&nbsp;T. <tt>aro</tt>). '''Arefjør,''' <tt>f.</tt> Ørnefjæder. '''Arereid,''' <tt>n.</tt> Ørnerede. '''Areveng,''' <tt>m.</tt> Ørnevinge. '''Ar’ungje,''' <tt>m.</tt> Ørneunge. '''are''' (ɔ: andre), s. annan. '''areleis,''' s. anderleis. '''arg,''' <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;ærgerlig, fortrydelig, vred (Tr. Stift). Ogsaa: vranten, i ondt Lune. Ag. Stift (hvor det ofte hedder: '''ærg,''' og '''ærj).''' Heraf: erga, Ergelse. — 2)&nbsp;slem, fortrædelig; fuul, oplagt til at gjøre Fortræd. B.&nbsp;Stift. '''arga,''' <tt>v. a.</tt> drille, ærgre; see erga. '''argeleg,''' <tt>adj.</tt> slem, fortrædelig. Tr. Stift. '''Ark,''' <tt>f.</tt> 1. Udbygning paa Siden af et Tag, forsynet med et Vindue. '''Ark,''' <tt>f.</tt> 2. Ark (Papir). Nogle St. <tt>neutr.</tt> med Fleertal: '''Ørk.''' (Sæt.). '''Arm,''' <tt>m.</tt> Arm. Hertil: '''Armeslit''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> Arbeide, som angriber Armene. '''armsliten,''' <tt>adj.</tt> svækket i Armene. '''armesterk,''' <tt>adj.</tt> armstærk: modsat: '''armeveik.''' '''arm’,''' <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;svag, kraftløs, afmægtig (Kr. og Ag. Stift). Han va sꜳ arm, at’an orka ’kje gange (Tell.). 2)&nbsp;mager, udmagret, forsultet (om Dyr). Søndre Berg. 3)&nbsp;arm, fattig. (Sjelden). Isl. <tt>armr.</tt> '''arma,''' <tt>v. a.</tt> svække, afkræfte. (Jf. utarma). '''armast,''' <tt>v. n.</tt> 1)&nbsp;svækkes, tabe Kræfterne; 2)&nbsp;udmagres, blive mager. '''Armbyst,''' (<tt>n.</tt>?) et Slags gammeldags Skydebue. Guldbr. I&nbsp;Helg. '''Harbyst.''' (Paa et andet Sted skal det hedde: '''Armbyrse'''). — Isl. <tt>armbrysti,</tt> som forklares af et latinsk Ord (<tt lang="la">arcubalista</tt>). '''Arming (Armingje),''' <tt>m.</tt> en Stakkel, En som ikke har Kræfter. '''Armod (Armo),''' <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Svaghed, Vanmagt (Kr. Stift); s. arm. 2)&nbsp;Armod, Fattigdom. — Endelsen {{sperret|od}} (ikke mod) forekommer ofte i andre Sprog, men findes her neppe i flere Ord end dette. '''armodsamt,''' <tt>{{rettelse|ad’|adj}}.&nbsp;n.</tt> fattigt, uselt. '''Art,''' <tt>f.</tt> Natur; naturligt Anlæg. (Isl. <tt>art</tt>). Jf. Vanart. '''Arv,''' <tt>m.</tt> Arv, Arvelod. Heraf: erva, Erving, Erve. — '''arvelaus,''' <tt>adj.</tt> arveløs. '''Arve-lut,''' <tt>m.</tt> Arvelod. '''Arve,''' <tt>m.</tt> Fuglegræs (<tt>Alsine media</tt>). Hard. og fl. Ellers: '''Vassarv''' (mest alm.), '''Blautarv''' (Ørkd.). '''Arveld,''' s. Orveld. '''As''' (langt a), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Storm, Uveir; stærk Bevægelse i Luften eller Skyerne. Ørkd. — 2)&nbsp;Støi, Uro, Tummel. Nhl. Helg. '''asa,''' <tt>v. n.</tt> storme, rase; ogsaa: støie, gjøre Larm. Nhl. Sfj. Jf. Asver, æsa, øsa og (<tt>adj.</tt>) os. '''Asall,''' <tt>m.</tt> Axelbær-Træ (<tt lang="la">Sorbus Aria</tt>). Nogle Steder: '''Hasall''' (Tell. Sdm. Romerige). '''Ask,''' <tt>f.</tt> (nogle Steder: <tt>m.</tt>), Ask (Træ). Isl. <tt>askr,</tt> <tt>m.</tt> '''Ask,''' <tt>m.</tt> 1)&nbsp;en Æske. (Buskerud og fl.). Ellers '''Øskja.''' I&nbsp;Tell. er '''Ask''' en rund Æske, og '''Øskje''' en mere langagtig. I&nbsp;Østerd. er Ask d.&nbsp;s.&nbsp;s. Laup eller Tina. — 2)&nbsp;Kop, Kande, især et lidet Trækar til Smør eller Ost. Indre Sogn. Ellers et Kar, hvori Mæl opsættes for at løbe sammen (=&nbsp;Kolla, Ringja). Sfj. Yttre Sogn, Vald. — Isl. <tt>askr.</tt> '''Askje,''' <tt>m.</tt> (Fl. Aska), et Maal som holder en Tiendedeel af en Tønde. (Jf. Mæle). Voss. Det Tøndemaal, hvorefter den regnes, er større end den almindelige Tønde, da denne kun holder ni Asker. '''askrast,''' <tt>v. n.</tt> gyse, oprøres, føle Afsky i høi Grad. Sdm. I&nbsp;Sogn: '''iskrast.''' I&nbsp;Nhl. siges '''æskra''' om at yttre Afsky, sige: æ! (Gam.&nbsp;N. <tt>askran,</tt> Afsky. Isl. <tt>eyskra,</tt> oprøres). '''Askril,''' see Oskero. '''Askula,''' <tt>f.</tt> rundagtig Udvæxt paa Stammen af et Træ. Ørkd. (=&nbsp;Nutur, Tell.). '''Asp,''' <tt>f.</tt> (i Tr. Stift), s. Osp. '''ass!''' <tt>interj.</tt> som betegner Skræk eller en ubehagelig Overraskelse. '''As-ver''' (ee), <tt>n.</tt> et stort Uveir med Storm og Søgang. Sdm. Ørkd. (see As). Jf. Isl. <tt>æsingsveðr.</tt> '''at,''' <tt>præp.</tt> ad, til (Tell. Rbg.). S. ꜳt. '''at,''' <tt>conj.</tt> at. Hedder paa mange Steder: '''ate, at, da, at dæ, ate dæ,''' — og faaer saaledes Udseende af en {{b1|Præ|position}}<noinclude><references/></noinclude> 8cr04x2u7gfbwauda0sy3zpt4y8zqyl 104 86685 220599 2022-08-14T13:23:02Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>i en Plov, den Deel hvorpaa Plovjernet er anbragt. '''Aurslag''', <tt>n.</tt> Gruusart; eget Slags Gruusjord. '''aurt''', <tt>adv.</tt> ubeleiligt, forkeert, skjævt. Eg sat so aurt. Yttre-Sogn (hvor man ogsaa siger aurhendt). '''aurut (aurette)''', <tt>adj.</tt> gruset, beheftet med Gruus eller Aur. '''ausa,''' <tt>v.&nbsp;a.</tt> '''(øys’; auste)''', øse. G.&nbsp;N. <tt>ausa</tt> (<tt>eys, jós</tt>). Gram. §&nbsp;281. ausa Bꜳten: øse Vandet ud af Baaden aus’ upp ein Brunn: øse en Brønd tom. {{sperret|ause}} bruges i Sdm. ogsaa i Betydn. slaae ud med Bagbenene, spænde, om Hestene. Heraf: '''Ausing''', <tt>f.</tt> '''Ausa''', <tt>f.</tt> en Øse, Slev. (Isl. <tt>ausa</tt>). '''Ausel''', <tt>m.</tt> en Øse, en Skaal med Skaft, bestemt til at øse med eller drikke af. Ørkd. (Isl. <tt>eysill</tt>). '''Ause-rom''', <tt>n.</tt> Rum til at øse (i&nbsp;en Baad). '''Auskjer''' (aab.&nbsp;e), <tt>n.</tt> Øsekar som bruges i Baadene. S. Kjer. '''auskle''', s. audsleg. '''Ausmꜳl''', <tt>n.</tt> en vis Mængde Vand som maa øses bort. Helg. Tr. Stift. Dæ va eit Ausmꜳl i Bꜳt’a: der var saa meget Vand i Baaden, at man maatte øse ud. '''aust''', <tt>adv.</tt> øst, mod Øst. (G.&nbsp;N. <tt>austr</tt>). I&nbsp;Guldalen forekommer Formen: '''ust''' (uust). '''austa''' (for austan), <tt>adv.</tt> østenfra. (Sjelden eenligt). '''austa-ette''': fra Øst, vestover. '''austa-fyre''' '''(austan-fy)''': østenfor. '''austa-til''' (i&nbsp;søndre Berg. '''austan-te'''): 1)&nbsp;paa Østkanten; 2)&nbsp;østenfra. '''Austadrag''', <tt>n.</tt> '''(-drog''', <tt>f.</tt> og '''-drꜳtt''', <tt>m.</tt>), østlig Vind i Skyerne. '''Austakjøla''', <tt>f.</tt> kjølig Østenvind. '''austale(ge)''', <tt>adv.</tt> i Øst, paa Østkanten. (Sjelden). '''Austavind''', <tt>m.</tt> Østenvind. G.&nbsp;N. <tt>austanvindr</tt>) '''austbær''', <tt>adj.</tt> om Vinden: noget østlig, i Vending til Øst. Helg. Tr. Stift. '''austhall''' (n. halt), <tt>adj.</tt> hældende mod Øst, om Marker. (Søndre Berg.). '''austleg''', <tt>adj.</tt> østlig. '''Austlending''', <tt>m.</tt> Indbygger af det Søndenfjeldske, nemlig Agershuus og den østlige Deel af Kristianssands Stift, som af de vestenfjelds boende benævnes med det fælles Navn: '''Austland(et). Austmann''' har samme Betydning og er mere brugeligt. Kvinder fra samme Landskaber kaldes: '''Austlendska''', eller oftere: Austlandskꜳna og Austlandsgjenta. '''Austmann''', s. forrige. '''Austr (Aust’er)''', <tt>m.</tt> Vand som samler sig i en Baad; Øsevand. B.&nbsp;og Tr. Stift. Isl. <tt>austr.</tt> '''Austr''', <tt>f.</tt> Øsekar; see Øystra. '''Austrønt''', <tt>adj. n.</tt> østligt, om Vindens Retning. Sjelden; see innrønt. '''Aust-yrje''', <tt>f.</tt> langvarig Østenvind. Rbg. Tell. '''autt''', s. aud. — '''Auvunn''', s. Ꜳvund. '''av''', præp. af. Isl. og Sv. af.</tt> Ang. <tt>of.</tt> Som Præposition bruges Ordet kun sjelden eenligt, og i dette Tilfælde hedder det: '''av''' (i&nbsp;Tell. og fl.), '''a’''' (i&nbsp;Stavanger Amt) '''ꜳv''' (i&nbsp;Shl. og Sogn). Derimod sammenfattes det sædvanlig med: '''ut''', altsaa: '''ut-av, uta, ’ta''' (mest alm.); '''ut-ꜳv, utꜳ, ’tꜳ''' (Søndre Berg. Hall. Vald. Guldbr. Ørkd. Ndm.); f.&nbsp;Ex ta Gar’a (tꜳ Gar’e): af Gaarden; ta Tre (tꜳ Tre): af Træ. Ved Dativer af en forældet Bøining er Formen {{sperret|av}} mere almindelig; saaledes: av Lagje, see Lag; av Huse, s. Hus. '''av''', <tt>adv.</tt> af. Hedder ogsaa: '''ꜳv''' (Søndre Berg. Hall. Vald. Gbr. Ndm. Fosen), '''ꜳ''' (tildeels i Sogn), '''ꜳg''' (tildeels i Nhl.). Betydningen er meget forskjellig; saaledes 1)&nbsp;af, fra. leggja av: aflægge. sleppa av: slippe fra, blive skaanet. verte av mæ: blive kvit. (Derimod: Dæ vart ikje av: der blev intet af det; det slog feil). Jf. setja av (afsætte), telja av (fraraade), vænja av (afvænne). — '''ꜳva-av''' (i&nbsp;Helg. ꜳvꜳn av): af det øverst liggende. '''utta-av:''' af det yderste; udenfra. Naar et Objekt føies til, og Ordet altsaa kommer i Præpositions Stilling, faaer det Formen: '''ut-av (’tav, ta, tꜳ)''', s. forrige Ord. 2)&nbsp;bort, hen, tilside, afsted. draga av: fare bort. smetta sig av: liste sig bort. gjøyma av: skjule, dølge. — Ogsaa: borte, henne. Meget brugt i Sogn, hvor det udtales: '''ꜳ''', el. '''ao''', f.&nbsp;Ex. han va ꜳ(v) ꜳ fiska (ɔ: ude og fiskede. Jf. Avbygd, Avdal, Avkrok. 3)&nbsp;over, hen, ud (om en Overgang, Henskriden, Hensvinden). Han lꜳg dær av Natt’a, el. Natt’a av: han laae der Natten over. Dæ gjekk væl av (gik lykkelig over). minka av: aftage, formindskes gradviis. Ligesaa: stillast av, takast av, o.&nbsp;fl. 4)&nbsp;til Ende, forbi, op (om en Afgjørelse eller Færdiggjørelse). Dei ha store av: de have skaaret alt sit Korn. Ligesaa: slꜳ av, pløgja av. Jf. gjera av, snakka av (ɔ: aftale). D’æ meir av, elde so att’ æ (i&nbsp;Sdm.): det er mere som er forbi, end som staaer tilbage. 5)&nbsp;itu,<noinclude><references/></noinclude> qpmqly0xtouan93j906ft9mt70praf7 104 86686 220600 2022-08-14T13:35:21Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>i Stykker. Dæ gjekk av: det brast itu. skjera av: skjære over. Ligesaa: slita, brjota, slꜳ av o.&nbsp;s.&nbsp;v. Forbindes ogsa med Verbet ''vera'', f.&nbsp;Ex. Staven æ av (Stokken er afbrækket). Isl. og Sv. <tt>af</tt>). '''avande''', <tt>adv.</tt> overmaade. Bruges i Sogn. I&nbsp;Tell. '''ovende'''; jf. oveleg og ov, som tildeels i Ag. Stift hedder av, f.&nbsp;Ex. avdiger, Avverk. '''Avꜳt''', <tt>n.</tt> Af-æden; det at en Græsgang bliver benyttet af Uvedkommende. Helg. Sdm. og fl. '''avbakeleg (abakele, abakle)''', <tt>adj.</tt> ubeleilig, afsides liggende. Tr. Stift, Sdm. '''avbalka''', <tt>adj.</tt> afdeelt, adskilt ved en Mellemvæg (Bolk). Tell. '''av-bart''', afslaaet, nedslaaet (om Korn og Frugter); ogs. svækket, udmattet. Helg. '''Avberje''', <tt>n.</tt> Langhalm. Ørk. '''avberkje''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), tage Barken af. Nordre Berg. og fl. '''avbragsle(g)''', <tt>adj.</tt> usædvanlig, besynderlig; ogs. usømmelig. Guldbr. I&nbsp;Lessøe: '''abrigsle''' (maaskee for avbrigdesleg). '''avbrikje, abrikjele(g)''' og '''ꜳbrikje''', <tt>adj. n.</tt> overordentlig, uhyre. Ndm. '''av-broten''', brudt, brækket itu. '''Avbrøyte''', <tt>n.</tt> Afvigelse, Forandring, Forskjel (i&nbsp;Skik og Sæder). B.&nbsp;Stift. Søndenfjelds hedder det: '''Avbrot'''. '''Avbygd''', <tt>f.</tt> afsides liggende Bygd. Tr. Stift. '''avdaga''', <tt>adj.</tt> afdaget dvs. fuldkommen Nat, naar det er ganske mørkt, og den sidste Lysning af Dagen er forsvunden. Alm. og meget brugeligt Ord. Avdag bruges tildeels som Subst. saaledes: '''Avdags Tid, Avdags Bil:''' den Stund da det sidste Dagslys forsvinder. Ette avdaga: efter at Dagslyset er borte. '''Avdal''', <tt>m.</tt> afsides liggende Dal. '''Avdegning''', <tt>f.</tt> den Stund da Dagslyset forsvinder (om Vinteraftenen). B. Stift. '''avdiger''', overmaade stor. Ag. Stift. '''Avdrꜳtt''', <tt>m.</tt> (eg. Afdrag), Mælkevarer; Smør og Ost, eller alt hvad der tillaves af Mælken. S. Drꜳtt. '''av-duld’''', skjult, fordulgt. '''Ave''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Vandpyt, grundt Vandstade; en liden Bugt eller Arm af en Elv. Helgeland. (I&nbsp;svenske Dial. <tt>afva</tt>). — 2)&nbsp;Vandhvirvel, Bagstrøm (=&nbsp;Ja). Beslægtet med Evja. Paa enkelte Steder skal {{sperret|Ave}} ogsaa betyde en Haspe eller Dukke af Traad. Jf. Aving, Avsete. '''av-eksa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), tærske, slaae Kornet ud af Axene med Pleielen (jf. skjedde). Nordre Berg. Af Aks. '''avfal’''' <tt>adj.</tt> fal, ledig. B.&nbsp;Stift. '''Avfall''', <tt>n.</tt> Affald; Levning. '''av-fjella''', <tt>adj.</tt> om Solen: nedgaaen, saa at den ikke længere skinner paa Fjeldtoppene. I&nbsp;søndre Berg.: '''ꜳvfjella'''; i Sdm. '''avtinda'''. '''Avfær''', <tt>f.</tt> Affærd; Bortgang. Ei lꜳk’ Avfær (Sdm. og fl.): en slet Ende. '''Avgang (Avgꜳng)''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Afgang; 2)&nbsp;Affald, Levning, Overskud. Isl. <tt>afgángr.</tt> '''avgjerast''', <tt>v.</tt> hentæres af Sygdom. '''avgjor'''’, hentæret, udpinet. Sdm. og fl. '''Avgjær''', <tt>f.</tt> Mærker paa en Fiskestim i Vandet. Fosen. See Uppfar. '''Avgud''', <tt>m.</tt> bruges baade om en Afgud og om et Menneske som ikke skjøtter om sin Børnelærdom eller sin Religion. '''avgudeleg''' (el. avgu), overordentlig. Tell. '''av-halden''' (-hilden), tilbageholdt, hindre. '''avhalda''', og '''halda av''': tilbageholde. '''Avhol''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Afhul, afsides og ubekvemt Sted. '''Avhovda''', <tt>v. a.</tt> tage Hovedet af (især Fisk). I&nbsp;Sdm. '''avhaude''' Isl. <tt>afhöfða.</tt> '''Avinga''', Fl. <tt>m.</tt>; s. Avsete. '''Avkall''', <tt>n.</tt> Afkald. '''avkjenneleg''', <tt>adj.</tt> meget forandret, vanskelig at kjende igjen. Sdm. Hard. '''av-klaga''', afskaffet eller afsat paa Grund af en Klage. '''avklæde''' (mest alm. '''aklæ'''), <tt>v.&nbsp;a.</tt> afklæde. '''Avkoma''', <tt>f.</tt> Udbytte; Produkt; Afkom. '''av-komen''', henkommen, afsides kommen. Ogsaa: svækket, udmagret. '''Avkrok''', <tt>m.</tt> Afkrog, afsides Sted. '''Avl''', <tt>m.</tt> 1. Esse i Smedjen. (Isl. <tt>afl</tt>). Nogle St. kun om Mundingen eller Røret paa Smedebælgen. '''Avlstein''', <tt>m.</tt> og '''Avlhol''', <tt>n.</tt> Steenrøret som leder Luften fra Bælgen til Ildstedet. '''Avl''', <tt>m.</tt> 2. (ogsaa '''Avle'''), Kraft, Styrke, Legemskræfter. Nhl. Tell. Hall. Indr. (Isl. <tt>afl, afli</tt>). I&nbsp;Helg. ogsaa noget hvorpaa man kan prøve sin Styrke, f.&nbsp;Ex. en Steen til at løfte. Heraf evla. Jf. Handyvle. '''avla''', <tt>v. a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;avle, indhøste, faae af Jorden. (Lidet brug.). 2)&nbsp;formaae, s. evla. 3)&nbsp;forvolde, paaføre<noinclude><references/></noinclude> cj3z20z4t6ni703k0wyhj4rdpqdv30h 220601 220600 2022-08-14T13:36:45Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>i Stykker. Dæ gjekk av: det brast itu. skjera av: skjære over. Ligesaa: slita, brjota, slꜳ av o.&nbsp;s.&nbsp;v. Forbindes ogsa med Verbet {{sperret|vera}}, f.&nbsp;Ex. Staven æ av (Stokken er afbrækket). Isl. og Sv. <tt>af</tt>). '''avande''', <tt>adv.</tt> overmaade. Bruges i Sogn. I&nbsp;Tell. '''ovende'''; jf. oveleg og ov, som tildeels i Ag. Stift hedder av, f.&nbsp;Ex. avdiger, Avverk. '''Avꜳt''', <tt>n.</tt> Af-æden; det at en Græsgang bliver benyttet af Uvedkommende. Helg. Sdm. og fl. '''avbakeleg (abakele, abakle)''', <tt>adj.</tt> ubeleilig, afsides liggende. Tr. Stift, Sdm. '''avbalka''', <tt>adj.</tt> afdeelt, adskilt ved en Mellemvæg (Bolk). Tell. '''av-bart''', afslaaet, nedslaaet (om Korn og Frugter); ogs. svækket, udmattet. Helg. '''Avberje''', <tt>n.</tt> Langhalm. Ørk. '''avberkje''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), tage Barken af. Nordre Berg. og fl. '''avbragsle(g)''', <tt>adj.</tt> usædvanlig, besynderlig; ogs. usømmelig. Guldbr. I&nbsp;Lessøe: '''abrigsle''' (maaskee for avbrigdesleg). '''avbrikje, abrikjele(g)''' og '''ꜳbrikje''', <tt>adj. n.</tt> overordentlig, uhyre. Ndm. '''av-broten''', brudt, brækket itu. '''Avbrøyte''', <tt>n.</tt> Afvigelse, Forandring, Forskjel (i&nbsp;Skik og Sæder). B.&nbsp;Stift. Søndenfjelds hedder det: '''Avbrot'''. '''Avbygd''', <tt>f.</tt> afsides liggende Bygd. Tr. Stift. '''avdaga''', <tt>adj.</tt> afdaget dvs. fuldkommen Nat, naar det er ganske mørkt, og den sidste Lysning af Dagen er forsvunden. Alm. og meget brugeligt Ord. Avdag bruges tildeels som Subst. saaledes: '''Avdags Tid, Avdags Bil:''' den Stund da det sidste Dagslys forsvinder. Ette avdaga: efter at Dagslyset er borte. '''Avdal''', <tt>m.</tt> afsides liggende Dal. '''Avdegning''', <tt>f.</tt> den Stund da Dagslyset forsvinder (om Vinteraftenen). B. Stift. '''avdiger''', overmaade stor. Ag. Stift. '''Avdrꜳtt''', <tt>m.</tt> (eg. Afdrag), Mælkevarer; Smør og Ost, eller alt hvad der tillaves af Mælken. S. Drꜳtt. '''av-duld’''', skjult, fordulgt. '''Ave''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Vandpyt, grundt Vandstade; en liden Bugt eller Arm af en Elv. Helgeland. (I&nbsp;svenske Dial. <tt>afva</tt>). — 2)&nbsp;Vandhvirvel, Bagstrøm (=&nbsp;Ja). Beslægtet med Evja. Paa enkelte Steder skal {{sperret|Ave}} ogsaa betyde en Haspe eller Dukke af Traad. Jf. Aving, Avsete. '''av-eksa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), tærske, slaae Kornet ud af Axene med Pleielen (jf. skjedde). Nordre Berg. Af Aks. '''avfal’''' <tt>adj.</tt> fal, ledig. B.&nbsp;Stift. '''Avfall''', <tt>n.</tt> Affald; Levning. '''av-fjella''', <tt>adj.</tt> om Solen: nedgaaen, saa at den ikke længere skinner paa Fjeldtoppene. I&nbsp;søndre Berg.: '''ꜳvfjella'''; i Sdm. '''avtinda'''. '''Avfær''', <tt>f.</tt> Affærd; Bortgang. Ei lꜳk’ Avfær (Sdm. og fl.): en slet Ende. '''Avgang (Avgꜳng)''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Afgang; 2)&nbsp;Affald, Levning, Overskud. Isl. <tt>afgángr.</tt> '''avgjerast''', <tt>v.</tt> hentæres af Sygdom. '''avgjor'''’, hentæret, udpinet. Sdm. og fl. '''Avgjær''', <tt>f.</tt> Mærker paa en Fiskestim i Vandet. Fosen. See Uppfar. '''Avgud''', <tt>m.</tt> bruges baade om en Afgud og om et Menneske som ikke skjøtter om sin Børnelærdom eller sin Religion. '''avgudeleg''' (el. avgu), overordentlig. Tell. '''av-halden''' (-hilden), tilbageholdt, hindre. '''avhalda''', og '''halda av''': tilbageholde. '''Avhol''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Afhul, afsides og ubekvemt Sted. '''Avhovda''', <tt>v. a.</tt> tage Hovedet af (især Fisk). I&nbsp;Sdm. '''avhaude''' Isl. <tt>afhöfða.</tt> '''Avinga''', Fl. <tt>m.</tt>; s. Avsete. '''Avkall''', <tt>n.</tt> Afkald. '''avkjenneleg''', <tt>adj.</tt> meget forandret, vanskelig at kjende igjen. Sdm. Hard. '''av-klaga''', afskaffet eller afsat paa Grund af en Klage. '''avklæde''' (mest alm. '''aklæ'''), <tt>v.&nbsp;a.</tt> afklæde. '''Avkoma''', <tt>f.</tt> Udbytte; Produkt; Afkom. '''av-komen''', henkommen, afsides kommen. Ogsaa: svækket, udmagret. '''Avkrok''', <tt>m.</tt> Afkrog, afsides Sted. '''Avl''', <tt>m.</tt> 1. Esse i Smedjen. (Isl. <tt>afl</tt>). Nogle St. kun om Mundingen eller Røret paa Smedebælgen. '''Avlstein''', <tt>m.</tt> og '''Avlhol''', <tt>n.</tt> Steenrøret som leder Luften fra Bælgen til Ildstedet. '''Avl''', <tt>m.</tt> 2. (ogsaa '''Avle'''), Kraft, Styrke, Legemskræfter. Nhl. Tell. Hall. Indr. (Isl. <tt>afl, afli</tt>). I&nbsp;Helg. ogsaa noget hvorpaa man kan prøve sin Styrke, f.&nbsp;Ex. en Steen til at løfte. Heraf evla. Jf. Handyvle. '''avla''', <tt>v. a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;avle, indhøste, faae af Jorden. (Lidet brug.). 2)&nbsp;formaae, s. evla. 3)&nbsp;forvolde, paaføre<noinclude><references/></noinclude> 8du71aw177siuetruhodmvse9k3jmul 220606 220601 2022-08-14T14:02:47Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>i Stykker. Dæ gjekk av: det brast itu. skjera av: skjære over. Ligesaa: slita, brjota, slꜳ av o.&nbsp;s.&nbsp;v. Forbindes ogsa med Verbet {{sperret|vera}}, f.&nbsp;Ex. Staven æ av (Stokken er afbrækket). Isl. og Sv. <tt>af</tt>). '''avande''', <tt>adv.</tt> overmaade. Bruges i Sogn. I&nbsp;Tell. '''ovende'''; jf. oveleg og ov, som tildeels i Ag. Stift hedder av, f.&nbsp;Ex. avdiger, Avverk. '''Avꜳt''', <tt>n.</tt> Af-æden; det at en Græsgang bliver benyttet af Uvedkommende. Helg. Sdm. og fl. '''avbakeleg (abakele, abakle)''', <tt>adj.</tt> ubeleilig, afsides liggende. Tr. Stift, Sdm. '''avbalka''', <tt>adj.</tt> afdeelt, adskilt ved en Mellemvæg (Bolk). Tell. '''av-bart''', afslaaet, nedslaaet (om Korn og Frugter); ogs. svækket, udmattet. Helg. '''Avberje''', <tt>n.</tt> Langhalm. Ørk. '''avberkje''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), tage Barken af. Nordre Berg. og fl. '''avbragsle(g)''', <tt>adj.</tt> usædvanlig, besynderlig; ogs. usømmelig. Guldbr. I&nbsp;Lessøe: '''abrigsle''' (maaskee for avbrigdesleg). '''avbrikje, abrikjele(g)''' og '''ꜳbrikje''', <tt>adj. n.</tt> overordentlig, uhyre. Ndm. '''av-broten''', brudt, brækket itu. '''Avbrøyte''', <tt>n.</tt> Afvigelse, Forandring, Forskjel (i&nbsp;Skik og Sæder). B.&nbsp;Stift. Søndenfjelds hedder det: '''Avbrot'''. '''Avbygd''', <tt>f.</tt> afsides liggende Bygd. Tr. Stift. '''avdaga''', <tt>adj.</tt> afdaget ɔ: fuldkommen Nat, naar det er ganske mørkt, og den sidste Lysning af Dagen er forsvunden. Alm. og meget brugeligt Ord. Avdag bruges tildeels som Subst. saaledes: '''Avdags Tid, Avdags Bil:''' den Stund da det sidste Dagslys forsvinder. Ette avdaga: efter at Dagslyset er borte. '''Avdal''', <tt>m.</tt> afsides liggende Dal. '''Avdegning''', <tt>f.</tt> den Stund da Dagslyset forsvinder (om Vinteraftenen). B. Stift. '''avdiger''', overmaade stor. Ag. Stift. '''Avdrꜳtt''', <tt>m.</tt> (eg. Afdrag), Mælkevarer; Smør og Ost, eller alt hvad der tillaves af Mælken. S. Drꜳtt. '''av-duld’''', skjult, fordulgt. '''Ave''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Vandpyt, grundt Vandstade; en liden Bugt eller Arm af en Elv. Helgeland. (I&nbsp;svenske Dial. <tt>afva</tt>). — 2)&nbsp;Vandhvirvel, Bagstrøm (=&nbsp;Ja). Beslægtet med Evja. Paa enkelte Steder skal {{sperret|Ave}} ogsaa betyde en Haspe eller Dukke af Traad. Jf. Aving, Avsete. '''av-eksa''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), tærske, slaae Kornet ud af Axene med Pleielen (jf. skjedde). Nordre Berg. Af Aks. '''avfal’''' <tt>adj.</tt> fal, ledig. B.&nbsp;Stift. '''Avfall''', <tt>n.</tt> Affald; Levning. '''av-fjella''', <tt>adj.</tt> om Solen: nedgaaen, saa at den ikke længere skinner paa Fjeldtoppene. I&nbsp;søndre Berg.: '''ꜳvfjella'''; i Sdm. '''avtinda'''. '''Avfær''', <tt>f.</tt> Affærd; Bortgang. Ei lꜳk’ Avfær (Sdm. og fl.): en slet Ende. '''Avgang (Avgꜳng)''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Afgang; 2)&nbsp;Affald, Levning, Overskud. Isl. <tt>afgángr.</tt> '''avgjerast''', <tt>v.</tt> hentæres af Sygdom. '''avgjor'''’, hentæret, udpinet. Sdm. og fl. '''Avgjær''', <tt>f.</tt> Mærker paa en Fiskestim i Vandet. Fosen. See Uppfar. '''Avgud''', <tt>m.</tt> bruges baade om en Afgud og om et Menneske som ikke skjøtter om sin Børnelærdom eller sin Religion. '''avgudeleg''' (el. avgu), overordentlig. Tell. '''av-halden''' (-hilden), tilbageholdt, hindre. '''avhalda''', og '''halda av''': tilbageholde. '''Avhol''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Afhul, afsides og ubekvemt Sted. '''Avhovda''', <tt>v. a.</tt> tage Hovedet af (især Fisk). I&nbsp;Sdm. '''avhaude''' Isl. <tt>afhöfða.</tt> '''Avinga''', Fl. <tt>m.</tt>; s. Avsete. '''Avkall''', <tt>n.</tt> Afkald. '''avkjenneleg''', <tt>adj.</tt> meget forandret, vanskelig at kjende igjen. Sdm. Hard. '''av-klaga''', afskaffet eller afsat paa Grund af en Klage. '''avklæde''' (mest alm. '''aklæ'''), <tt>v.&nbsp;a.</tt> afklæde. '''Avkoma''', <tt>f.</tt> Udbytte; Produkt; Afkom. '''av-komen''', henkommen, afsides kommen. Ogsaa: svækket, udmagret. '''Avkrok''', <tt>m.</tt> Afkrog, afsides Sted. '''Avl''', <tt>m.</tt> 1. Esse i Smedjen. (Isl. <tt>afl</tt>). Nogle St. kun om Mundingen eller Røret paa Smedebælgen. '''Avlstein''', <tt>m.</tt> og '''Avlhol''', <tt>n.</tt> Steenrøret som leder Luften fra Bælgen til Ildstedet. '''Avl''', <tt>m.</tt> 2. (ogsaa '''Avle'''), Kraft, Styrke, Legemskræfter. Nhl. Tell. Hall. Indr. (Isl. <tt>afl, afli</tt>). I&nbsp;Helg. ogsaa noget hvorpaa man kan prøve sin Styrke, f.&nbsp;Ex. en Steen til at løfte. Heraf evla. Jf. Handyvle. '''avla''', <tt>v. a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;avle, indhøste, faae af Jorden. (Lidet brug.). 2)&nbsp;formaae, s. evla. 3)&nbsp;forvolde, paaføre<noinclude><references/></noinclude> r4qye7yiw7ed1zo22om3c5thr9slql0 104 86687 220602 2022-08-14T13:47:18Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>En noget, især noget ondt. Sogn, Sdm. og fl. Han avla dei ei Skjæmsla ɔ: han forvoldte dem en Irettesættelse, klagede paa dem saa at de bleve overskjendte. (Isl. <tt>afla,</tt> skaffe). '''avlaga''', <tt>adj.</tt> forstyrret, bragt i Uorden. Tell. og fl. — '''avlaga seg''', fordreie Ansigtet, gjøre Grimaser. Tell. '''av-lagd''', forældet, gaaet af Brug. '''avlagje''', aflave, <tt>f.</tt> Lag. '''avlands''' (Vind), som blæser fra Landet. '''avlang’ (avlꜳnge)''', <tt>adj.</tt> aflang. '''avlaus''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;fal, ledig, færdig til Benyttelse. B.&nbsp;Stift. 2)&nbsp;løbsk. Gbr. Øyken sprang avlaus for døm, ɔ: deres Hest gik løbsk. '''Avlꜳting''', <tt>m.</tt> Levning, Efterladenskab. Sdm. '''Avle''', <tt>m.</tt> Avling af Jorden, Frugt, Afgrøde. '''Avle(d)''', <tt>m.</tt> see Uvlid. '''avlefte''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> afhugge Lafterne (paa gammelt Tømmer). Rbg. Tell. — See Laft. '''avleide (avleia)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> udsætte til en anden Tid, forhale. B.&nbsp;Stift. '''Avleide (Avleia)''', <tt>f.</tt> Forhaling, Udsættelse til en senere Tid. I&nbsp;Nhl. '''Avleia''' og '''Ꜳvleia'''; i Sdm. '''Avleiding''' og '''Avleidsle''', der udtales: Avleltje, el. Avlelsje. '''avleides''', <tt>adv.</tt> af Veien, afsides. (Sjeld.). '''avleikꜳ''', langt borte, langt fra Maalet. Sdm. (Uvis Oprindelse). '''avleites''', <tt>adv.</tt> af Syne, hen til et Sted som man ikke kan see. Jæd. (Udtalt: avleides, see Gram. §&nbsp;90). Jf. Leite. '''avlessa''' <tt>v.&nbsp;n.</tt> (e—te), aflægge Læsset. '''Avletle''', s. Avleide. '''Avlette''', et Slags Vafler (eg. Oblat). Guldbr. '''av-liden (avleen)''', forløben, forbigaaen (om Tid). avli’e Middag: noget over Middag. '''avlikka''', <tt>adj.</tt> falmet, affarvet. Helg. '''avloa (ꜳvloa)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), slagte, dræbe. Søndre Berg. Isl. <tt>aflóga</tt> (som ogsaa betyder: afhænde). Jf. torga. '''av-loa''' (for avloda), indhøstet. Di ha avloa: de ere færdige med Indbjergningen. Helg. (hvor Stamordet Lo(d) ikke bruges). '''Avloding''', <tt>f.</tt> Indhøstning; Afgrøde. Sdm. '''avlug''', <tt>adj.</tt> stærk, kraftfuld. (Sjelden). '''Avlysing''', <tt>f.</tt> Mørkning, Skumring. Tell. '''av-lyst''', afskaffet (efter offentlig Bekjendtgjørelse). See lysa. '''Avlæte''', <tt>n.</tt> 1)&nbsp;underlige, usædvanlige Gebærder. Guldbr. 2)&nbsp;see Ovlæte. '''av-mꜳdd''', afslidt, udskrabet. Helg. — S. mꜳ. '''avmunds''', <tt>adv.</tt> for seent, over den rette Tid (Mund, <tt>n.</tt>). Sdm. og fl. '''av-møya''', skilt ved sin Mødom. '''av-noggjen''', afdslidt ved Gnidning. '''av-rꜳdd''', 1)&nbsp;fraraadet; 2)&nbsp;som har opgivet sit Forsæt. Tr. Stift. Han æ avrꜳdd mæ dæ (Ørkd.): han har betænkt sig, er kommet paa andre Tanker. '''Avrꜳnd''', <tt>f.</tt> Udkant; Strimmel i Kanten. Valders; ogsaa '''Avrønd'''. '''Avrꜳng''', <tt>m.</tt> frossen Snee, Skare. Sdm. S. '''Harang''' (som maaskee er samme Ord). '''avregda''', <tt>m.</tt> frossen Snee, Skare. Sdm. S. '''Harang''' (som maaskee er samme Ord). '''avregda''', uhyre stor, usædvanlig. Sdm. Maaskee for Avbregda; see avbragsleg. '''av-reidd''', irettesat, overskjendet. Sdm. '''Avreidsle''' (udt. Avreltje, el. Avrelsje), <tt>f.</tt> skarp Irettesættelse, Skjend, Sandsekage. Sdm. Nfj. (Jf. Skjemsla). '''av-rokjen''' (aab.&nbsp;o), afdreven, bortdreven; s. rekan. '''avsete''' (aab.&nbsp;e), Fl. <tt>f.</tt> de Ender af Rendegarnet, som blive tilovers, naar Væven er færdig. Bruges i de sydlige Egne, ogsaa i Sogn, Guldbr. og fl. Derimod: '''Avinga''' (Fl.&nbsp;<tt>m.</tt>), i Sdm. og Tr. Stift. Jf. Ave. Isl. <tt>afuggur.</tt> '''avsett’''' (ꜳvsette, ꜳgsett), afsat. '''avsides''' (avsies), <tt>adv.</tt> afsides. '''avskapt''', <tt>adj.</tt> fordreiet, hæsligt udseende af Vrede eller Skræk. Sdm. og fl. (Rettere avskapa). '''avsko''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> tage Skoene af. '''avskoga''', <tt>adj.</tt> blottet for Skov. '''av-skoren''', skaaren itu; ogsaa: afskaaren, f.&nbsp;Ex. om en Ager. '''Avskur''' (aab.&nbsp;u), <tt>m.</tt> et afskaaret Stykke. Isl. <tt>alskurdr.</tt> '''av-slegjen''' (sleien, slien) slaaet itu. Derimod: '''ha’ avslegje''': være færdig med Høslætten. '''av-sloppen''', skaanet, undkommen. '''av-snakka''', aftalt, afgjort. '''avstad''', hen, ud, afsted. Hedder ellers: '''avsta, afta''' (Jæd.), '''ꜳvsta''' (Shl.), '''stad''' (Nfj.), '''sta''' (mest alm.). '''av-starva''', afgaaen, død. Helg. '''avstrokjen''' (aab.&nbsp;o), undvegen, som har løbet sin Vei. '''avstybbe''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> kappe, afhugge. Ørk. '''avstyra''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> stille, bringe til Orden, forhindre fra Slagsmaal eller Voldsomhed. Berg. Stift. (Isl. <tt>afstýra,</tt> afværge). '''Avsvøyp''', <tt>m.</tt> Afkrog, Udkant. Sdm. '''Avsøla''', <tt>f.</tt> Skyggeside, et Sted som vender fra Solen eller har Mangel paa Solskin. B.&nbsp;Stift. Ellers: Bakside, Baklid. — Jf. Forsøla. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mkadkcn05p03d0a5v01m4hbuwzbz6u8 104 86688 220608 2022-08-15T11:12:44Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''bakli’es''', <tt>adv.</tt> paa Skyggesiden. Ørk. '''Bakmeis''', <tt>f.</tt> Kurv eller Vidie-Net, hvori noget bæres paa Ryggen. Ind. og fl. '''Bak-ola''', <tt>f.</tt> Bagrem i en Hestesæle. Ndm. Ørkd. og fl. (Kunde ogsaa skrives Bakora). Hedder i Sogn: '''Bakhøla;''' nogle St. '''Bak-jøla''' (mon Bakgyrda?); ellers: Halereim og fl. (Isl. <tt>ól,</tt> Rem). Jf. Ora. '''Bakrom''', <tt>n.</tt> Bagrum (i&nbsp;Baadene). '''Bakrull''', <tt>m.</tt> Garnbom i en Væverstol. Sogn. Ellers: '''Bakriv, Storriv''' (s.&nbsp;Riv). '''baksa''', <tt>v.</tt> slæbe, arbeide; see baska. '''Baksegl''', <tt>n.</tt> Bagseil, Vindkast som slaaer Seilet tilbage mod Masten. '''Baksele''', <tt>m.</tt> en stor Rem, som anbringes omkring Hestens Sider og Laar, og tjener til at stoppe eller holde tilbage under Kjørsel i Bakkerne. (Forskjelligt fra Bakola). '''baksett’''', <tt>adj.</tt> om en Baad: for meget ladet i det bageste Rum. '''baksid''', <tt>adj.</tt> sid, nedhængende bag til. '''Bakside''' '''(-sia)''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Bagside, i Almindelighed. 2)&nbsp;Nordside, Skyggeside. Ag. Stift. Ellers: Bakli’ (Ørkd. og fl.), Avsøla (B.&nbsp;Stift) og Norsi’a. '''Bakskaut''', <tt>n.</tt> i et Seil; see Skaut. '''Bakskut''', <tt>m.</tt> Agterenden af en Baad. '''Baksleng''', <tt>m.</tt> Bagsmæk; ogs. et Fald bagover. '''Bakstamn''', <tt>m.</tt> Bagstavn. '''Bakstedag''', <tt>n.</tt> Dag som anvendes til Bagning (Bakstr). '''Bakstefjøl''', <tt>f.</tt> et lidet Bagerord. Tr. Stift og fl. '''Bakstehella''', <tt>f.</tt> Jernplade hvorpaa Fladbrød steges (s. steikja). B. Stift. Hedder ogsaa: '''Bakstehyll’''' (Fosen og fl.), '''Bakstejarn''' (Indr. Namd.), '''Brø’jarn''' (Helg.), '''Takke''' (Ag. Stift). '''Bakstekjevle (kjelve, kjølve'''), <tt>n.</tt> Rulle eller Valse, hvormed Fladbrød tilberedes. '''Bakstelefsa''', <tt>f.</tt> et nybagt Fladbrød. '''Bakstemjøl''', <tt>n.</tt> Meel til at bage Brød af. Modsat: Kokemjøl. '''Bakste-vid''' (ve), <tt>m.</tt> Bagerved. '''Bakstr''' (Bakst’er), <tt>m.</tt> Bagning; især FLadbrødsbagning, der sædvanlig kun foretages to eller tre Gange om Aaret, og da vedvarer i flere Dage. G.&nbsp;N. <tt>bakstr.</tt> '''Bakstykkje''', <tt>n.</tt> Bagstykke (i Klæder). '''baktala''', <tt>v. a.</tt> bagtale (=&nbsp;lasta paa Bakj’e). '''baktung''', <tt>adj.</tt> tung i den bageste Ende. '''bakvend''', <tt>adj.</tt> bagvendt; med Bagen foran. '''Bakvudu''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Bakia. '''Bal''', <tt>f.</tt> 1. Balg, Skede. Tell. (Isl. <tt>bal, n.</tt>). '''Bal''', <tt>f.</tt> 2. Mælkekar. Hall. (S.&nbsp;Kolla). '''Bal''', <tt>n.</tt> (for Bard), s. Bar. '''Bal''', <tt>n.</tt> (af bala), 1. Møie, Slæb, Besvær; ogs. Uleilighed, slemme Omstændigheder. B.&nbsp;Stift. 2. Larm, Støi, Skraal. Ag. Stift. '''bala''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> (a—a), 1)&nbsp;slæbe, arbeide, have Møie med noget; ogsaa: kjæmpe, slæbe sig frem under vanskelige Kaar. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift. Isl. <tt>bala.</tt> 2)&nbsp;larme, støie, fare frem med Bulder. Vald. Hedemarken og fl. I&nbsp;Guldbr. '''bꜳlꜳ'''. '''Balderblom''', <tt>m.</tt> Kraveblomst, vild Matrem (Pyrethrum inodorum). Shl. Ellers: '''Baldurbrꜳ''' (Hard.), '''Ballebrꜳ''' (Nhl.), '''Baliblom''' (Jæd.), '''Barbrꜳgull''' (Ørk.). — Et lignende Navn findes tilsigtet i den yngre Edda, hvor det hedder, at den Urt, som er „den hvideste af alle“, er bleven sammenlignet med Balders Øienhaar („er jafnat til Baldrs brár“). Om de øvrige Navne s.&nbsp;Kragablom. '''baldra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> skralde, smelde, larme. Nordre Berg. Sdm. — '''Baldring''', <tt>f.</tt> Larm, Skralden. '''Baldurbrꜳ''', s. Balderblom. '''Bale''', <tt>m.</tt> en Vold eller jævn Forhøining langs Strandbredden. Nhl. (Isl. <tt>bali</tt>). '''Baleland''', <tt>n.</tt> en Kyst som er vanskelig at komme til i Stormveir. Sdm. og fl. '''balen''', <tt>adj.</tt> 1) møisom, besværlig; 2) stræbsom, udholdende. Nhl. og fl. '''Balgje''' (el. Balje), <tt>m.</tt> Balle (Kar). '''Balk''', <tt>m.</tt> Afdeling, Stykke. See Bolk. '''balka''', <tt>v.</tt> n. arbeide uheldigt, kludre med noget. Helg. (=&nbsp;balla, klatra). '''balkꜳt''', <tt>adj.</tt> forbundet med Møie og frugtesløst Arbeide. Helg. Jf. klatresamt. '''Ball''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Bold, Klump, rundagtig Figur. (Isl. <tt>böllr</tt>). '''slꜳ Ball''', spille Bold. 2)&nbsp;Boller (et Slags Mad); s.&nbsp;Kumla. (Sv. <tt>palt</tt>). '''Ball''', <tt>n.</tt> Møie, Arbeide som ikke gaaer i den rette Orden. '''balla''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;vikle, sammenfolde, lægge sammen i en Bylt eller Pakke. balla ihop. Han balla dæ inn i ein Klut: viklede det ind i en Klud.. Meget udbredt, dog mindre brugeligt søndenfjelds. 2)&nbsp;<tt>v.&nbsp;n.</tt> kludre, slæbe med noget, som ikke vil gaae rigtig fra Haanden. '''Balebrꜳ''', s. Balderblom. '''Balling''', <tt>f.</tt> Sammenvikling; unyttig Møie. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5nvw5m3vcs5zuyspmnl9guchw5qny44 220610 220608 2022-08-15T11:35:14Z Monedula 3328 formatering proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''bakli’es''', <tt>adv.</tt> paa Skyggesiden. Ørk. '''Bakmeis''', <tt>f.</tt> Kurv eller Vidie-Net, hvori noget bæres paa Ryggen. Ind. og fl. '''Bak-ola''', <tt>f.</tt> Bagrem i en Hestesæle. Ndm. Ørkd. og fl. (Kunde ogsaa skrives Bakora). Hedder i Sogn: '''Bakhøla;''' nogle St. '''Bak-jøla''' (mon Bakgyrda?); ellers: Halereim og fl. (Isl. <tt>ól,</tt> Rem). Jf. Ora. '''Bakrom''', <tt>n.</tt> Bagrum (i&nbsp;Baadene). '''Bakrull''', <tt>m.</tt> Garnbom i en Væverstol. Sogn. Ellers: '''Bakriv, Storriv''' (s.&nbsp;Riv). '''baksa''', <tt>v.</tt> slæbe, arbeide; see baska. '''Baksegl''', <tt>n.</tt> Bagseil, Vindkast som slaaer Seilet tilbage mod Masten. '''Baksele''', <tt>m.</tt> en stor Rem, som anbringes omkring Hestens Sider og Laar, og tjener til at stoppe eller holde tilbage under Kjørsel i Bakkerne. (Forskjelligt fra Bakola). '''baksett’''', <tt>adj.</tt> om en Baad: for meget ladet i det bageste Rum. '''baksid''', <tt>adj.</tt> sid, nedhængende bag til. '''Bakside''' '''(-sia)''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Bagside, i Almindelighed. 2)&nbsp;Nordside, Skyggeside. Ag. Stift. Ellers: Bakli’ (Ørkd. og fl.), Avsøla (B.&nbsp;Stift) og Norsi’a. '''Bakskaut''', <tt>n.</tt> i et Seil; see Skaut. '''Bakskut''', <tt>m.</tt> Agterenden af en Baad. '''Baksleng''', <tt>m.</tt> Bagsmæk; ogs. et Fald bagover. '''Bakstamn''', <tt>m.</tt> Bagstavn. '''Bakstedag''', <tt>n.</tt> Dag som anvendes til Bagning (Bakstr). '''Bakstefjøl''', <tt>f.</tt> et lidet Bagerord. Tr. Stift og fl. '''Bakstehella''', <tt>f.</tt> Jernplade hvorpaa Fladbrød steges (s. steikja). B. Stift. Hedder ogsaa: '''Bakstehyll’''' (Fosen og fl.), '''Bakstejarn''' (Indr. Namd.), '''Brø’jarn''' (Helg.), '''Takke''' (Ag. Stift). '''Bakstekjevle (kjelve, kjølve'''), <tt>n.</tt> Rulle eller Valse, hvormed Fladbrød tilberedes. '''Bakstelefsa''', <tt>f.</tt> et nybagt Fladbrød. '''Bakstemjøl''', <tt>n.</tt> Meel til at bage Brød af. Modsat: Kokemjøl. '''Bakste-vid''' (ve), <tt>m.</tt> Bagerved. '''Bakstr''' (Bakst’er), <tt>m.</tt> Bagning; især FLadbrødsbagning, der sædvanlig kun foretages to eller tre Gange om Aaret, og da vedvarer i flere Dage. G.&nbsp;N. <tt>bakstr.</tt> '''Bakstykkje''', <tt>n.</tt> Bagstykke (i Klæder). '''baktala''', <tt>v. a.</tt> bagtale (=&nbsp;lasta paa Bakj’e). '''baktung''', <tt>adj.</tt> tung i den bageste Ende. '''bakvend''', <tt>adj.</tt> bagvendt; med Bagen foran. '''Bakvudu''', <tt>f.</tt> Bagstrøm. S. Bakia. '''Bal''', <tt>f.</tt> 1. Balg, Skede. Tell. (Isl. <tt>bal, n.</tt>). '''Bal''', <tt>f.</tt> 2. Mælkekar. Hall. (S.&nbsp;Kolla). '''Bal''', <tt>n.</tt> (for Bard), s. Bar. '''Bal''', <tt>n.</tt> (af bala), 1. Møie, Slæb, Besvær; ogs. Uleilighed, slemme Omstændigheder. B.&nbsp;Stift. 2. Larm, Støi, Skraal. Ag. Stift. '''bala''', <tt>v. <tt>n.</tt> </tt> (a—a), 1)&nbsp;slæbe, arbeide, have Møie med noget; ogsaa: kjæmpe, slæbe sig frem under vanskelige Kaar. Meget brugl. i B.&nbsp;Stift. Isl. <tt>bala.</tt> 2)&nbsp;larme, støie, fare frem med Bulder. Vald. Hedemarken og fl. I&nbsp;Guldbr. '''bꜳlꜳ'''. '''Balderblom''', <tt>m.</tt> Kraveblomst, vild Matrem (Pyrethrum inodorum). Shl. Ellers: '''Baldurbrꜳ''' (Hard.), '''Ballebrꜳ''' (Nhl.), '''Baliblom''' (Jæd.), '''Barbrꜳgull''' (Ørk.). — Et lignende Navn findes tilsigtet i den yngre Edda, hvor det hedder, at den Urt, som er „den hvideste af alle“, er bleven sammenlignet med Balders Øienhaar („er jafnat til Baldrs brár“). Om de øvrige Navne s. Kragablom. '''baldra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> skralde, smelde, larme. Nordre Berg. Sdm. — '''Baldring''', <tt>f.</tt> Larm, Skralden. '''Baldurbrꜳ''', s. Balderblom. '''Bale''', <tt>m.</tt> en Vold eller jævn Forhøining langs Strandbredden. Nhl. (Isl. <tt>bali</tt>). '''Baleland''', <tt>n.</tt> en Kyst som er vanskelig at komme til i Stormveir. Sdm. og fl. '''balen''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;møisom, besværlig; 2)&nbsp;stræbsom, udholdende. Nhl. og fl. '''Balgje''' (el. Balje), <tt>m.</tt> Balle (Kar). '''Balk''', <tt>m.</tt> Afdeling, Stykke. See Bolk. '''balka''', <tt>v.</tt> n. arbeide uheldigt, kludre med noget. Helg. (=&nbsp;balla, klatra). '''balkꜳt''', <tt>adj.</tt> forbundet med Møie og frugtesløst Arbeide. Helg. Jf. klatresamt. '''Ball''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Bold, Klump, rundagtig Figur. (Isl. <tt>böllr</tt>). '''slꜳ Ball''', spille Bold. 2)&nbsp;Boller (et Slags Mad); s. Kumla. (Sv. <tt>palt</tt>). '''Ball''', <tt>n.</tt> Møie, Arbeide som ikke gaaer i den rette Orden. '''balla''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), 1)&nbsp;vikle, sammenfolde, lægge sammen i en Bylt eller Pakke. balla ihop. Han balla dæ inn i ein Klut: viklede det ind i en Klud. Meget udbredt, dog mindre brugeligt søndenfjelds. 2)&nbsp;<tt>v.&nbsp;n.</tt> kludre, slæbe med noget, som ikke vil gaae rigtig fra Haanden. '''Balebrꜳ''', s. Balderblom. '''Balling''', <tt>f.</tt> Sammenvikling; unyttig Møie. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nlyn41kfzdqvut583vp8pcxour3puem 104 86689 220609 2022-08-15T11:29:45Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''balsamt, og balasamt''', <tt>adj.</tt> <tt>n.</tt> besværligt, møisomt. B.&nbsp;Stift. I&nbsp;Tell. ogs. '''balse'''. '''balstyren''', <tt>adj.</tt> vild, voldsom, ustyrlig. '''Bamse''', <tt>m.</tt> et Navn paa Bjørnen. (Sjeldent og lidet bekjendt). '''Ban''', <tt>n.</tt> see Barn. '''bana''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> dræbe. (Isl. <tt>bana</tt>). Meget sjelden. '''Band''', <tt>n.</tt> (Fl. '''Bꜳnd)''', 1)&nbsp;Baand (i&nbsp;Almindelighed). Isl. og Sv. <tt>band.</tt> Især Træbaand paa Kar. 2)&nbsp;Neg, Bundt, Knippe af Kornstraa. Kr. Ag. og tildeels i Tr. Stift). Ellers '''Bundan''', <tt>n.</tt> (Sdm.), '''Bundel''', <tt>m.</tt> (Sogn). 3)&nbsp;Bindingsmaade, især i Fiskergarn. '''banda''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), baande et Kar, forsyne med Baand. „bande uppatte ein“, siges i Sdm. om at prygle En dygtigt. '''Bandastokk''', s. Samhald, <tt>m.</tt> '''Bandhakje''', <tt>m.</tt> Baandhage (Bødkerredskab). Hedder i Sdm. '''Bandebit''' (ii), <tt>m.</tt> '''Bandkniv''', <tt>m.</tt> Baandkniv (med Skaft paa begge Ender). '''Bandstakje (staka, stꜳkꜳ)''', <tt>m.</tt> Baandstage, ung Træstamme til Tøndebaand. '''Bane''', <tt>m.</tt> Død. (Hall. Vald. og fl.). G.&nbsp;N. <tt>bani.</tt> '''Banemann''', <tt>m.</tt> Banemand. Nogle Steder (Nhl.) ogsaa: Ophavsmand. '''Banesꜳr''', <tt>n.</tt> Dødssaar. '''Banesott''', <tt>f.</tt> Dødssygdom. Tell. (G.&nbsp;N. <tt>banasótt</tt>). '''banka (bꜳnke)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), banke. Jf. buka. Heraf: '''Bank''', <tt>n.</tt> '''Banking''', <tt>f.</tt> '''Bankje''', <tt>m.</tt> see Skalle, Øyr, Grande. '''banna''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> og <tt>n.</tt> (a—a), bande. Sv. <tt>banna.</tt> I&nbsp;Tr. Stift: '''bannast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> — Heraf: '''Bannar''', <tt>m.</tt> En som bander meget. '''Banning''', <tt>f.</tt> Banden. I&nbsp;Tr. Stift: '''Bannskap''', <tt>m.</tt> '''banskjen''', s. barnskjen. '''Bar''', <tt>n.</tt> Bar, Naaletræernes Blade tilligemed Kvistene. Almindl. Bar er Kollektiv og bruges aldrig om de enkelte Naale, ikke heller gjerne om Naalene alene uden Kviste. Jf. Brum. — En anden Betydning forudsættes i Ordet Barlog. Et Bar af en anden Rod forudsættes i Haglebar, Barver, Bardaga. '''Bar''' (for Bard), <tt>n.</tt> 1)&nbsp;Siden eller Bordet paa Baade og Færger. Guldbr. Ørkd. (Udtales næsten Bal). 2)&nbsp;Bred, det tomme Rum i et Kar. Jæd. Ellers: '''Bor'''. Jf. høgbara. '''Bar''' (og '''Bare'''), <tt>m.</tt> Kant, Bred, Rand langs en Elv eller Grøft. (Elvabar, Veitebar). B.&nbsp;Stift, Hall. og fl. (Isl. <tt>barð,</tt> Kant). '''bara''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), bestrøe med Granbar. '''bara''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (e—te), slaae, banke. Nhl. bara paa: slaae dygtigt paa. I&nbsp;Helg. siges bara, om Vinden, naar den nedslaaer Kornet og Frugterne. Heraf: avbart, utbart, vassbart. Formodentlig en Variation af berja. '''bara''', <tt>adj.</tt> forslaaet, stærkt banket (mest om Flint). Ørkd. (Jf. bard). '''Barbrꜳgull''', s. Balderblom. '''bard''' (<tt>n.</tt> bart), tærsket; s. berja. '''Bardaga''', Fl. <tt>m.</tt> Kamp, Dyst; Slagsmaal. Nhl. (G.&nbsp;N. <tt>bardagi,</tt> Slag). '''Bare''', s. Bar, <tt>m.</tt> — '''bare''', <tt>adv.</tt> s. bære. '''Barfrø''', <tt>n.</tt> Udbygning over en Dør. Østerd. (I&nbsp;svenske Dial. <tt>barfrid</tt>). '''barka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> barke (Læder): jf. '''Borka'''. Heraf: forbarka, raabarka, umbarka. '''Barkje''', <tt>m.</tt> Strube, Luftrøret i Halsen. (Isl. <tt>barki</tt>). I&nbsp;Ørk. Værstrupe. — '''Barkekyla''', <tt>f.</tt> Knuden ved Luftrørets Munding, Adamsæblet. B.&nbsp;Stift (Isl. <tt>barkakýli</tt>). '''Barlast''', <tt>m.</tt> Ballast i Fartøier. '''Barlꜳn''', <tt>f.</tt> Barhytte, Bartelt. Hall. '''Barlind''', <tt>f.</tt> Taxtræ (<tt lang="la">Taxux baccata</tt>) '''Barlog''' (aab.&nbsp;o), <tt>m.</tt> Maaltvand, det Vand hvori Korn er udblødet til Malt. Tell. Sdm. og fl. I&nbsp;Ørk. '''Barlaug;''' derimod: '''Konnlog''' i Ndm. Ordets første Deel er vistnok det gamle "barr" som anføres blandt Navnene paa Kornet i Alvismál (32&nbsp;Str.). Jf. Ang. <tt>bere,</tt> og Got. <tt>baris,</tt> Byg. '''Barm''', <tt>m.</tt> Barm. (Kun om den udvendige Deel af Brystet). stinga i Barmen: gjemme imellem Klæderne paa Brystet. '''Barn''', <tt>n.</tt> (Fl. '''Born'''), Barn. (G.&nbsp;N. <tt>barn,</tt> Fl. <tt>born,</tt> el. <tt>börn</tt>). De anførte Former findes neppe nogensteds reent udtalte; derimod hedder det: '''Badn''' og Fl. '''Bodn''' (aab.&nbsp;o) i Sogn, søndre Berg. og Stav. Amt.; '''Ban''' (udtalt Ba’n, med langt a, men dog med Lydene af dobbelt n), og Fl. '''Bonn''' i Sfj. Sdm. og Tr. Stift; '''Bꜳn''', og Fl. '''Bon (Boon)''' i Rbg. Tell. og Ag. Stift. (Jf. Garn). Af Fleertallets Genitiv (<tt>barna</tt>) findes Levninger som følgende: Da æ brꜳ Badna Hug (Nhl.): Børns Hu er hastig, d.&nbsp;e. de kunne ikke finde sig i at bie. D’æ Bane Vis slikt (Sdm.): saadan er Børns Skik. (Gram. §&nbsp;92. 103). '''barnaleg (badnale)''', <tt>adj.</tt> frugtsommelig. Nhl. I&nbsp;nordre Trondhj. '''bonnꜳt'''<noinclude><references/></noinclude> oiuun8nofblgre53zu161n20oao7g8h