Wikikilden:Kontoret

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.10.xsd" version="0.10" xml:lang="nb">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikikilden</sitename>
    <dbname>nowikisource</dbname>
    <base>https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.39.0-wmf.23</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Medium</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Spesial</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskusjon</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruker</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brukerdiskusjon</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikikilden</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikikilden-diskusjon</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskusjon</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki-diskusjon</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Mal</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Maldiskusjon</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjelp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjelpdiskusjon</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskusjon</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskusjon</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskusjon</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskusjon</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskusjon</namespace>
      <namespace key="2300" case="first-letter">Gadget</namespace>
      <namespace key="2301" case="first-letter">Gadget talk</namespace>
      <namespace key="2302" case="case-sensitive">Gadget definition</namespace>
      <namespace key="2303" case="case-sensitive">Gadget definition talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Wikikilden:Kontoret</title>
    <ns>4</ns>
    <id>1706</id>
    <revision>
      <id>220611</id>
      <parentid>219980</parentid>
      <timestamp>2022-08-15T15:05:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki message delivery</username>
        <id>2307</id>
      </contributor>
      <comment>/* Invitation to join the fifth Wikisource Triage meeting (18th August 2022) */ ny seksjon</comment>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="194507" xml:space="preserve">{{Kontoret}}
{{snarvei|WK:K}}
__NEWSECTIONLINK__

== FileExporter beta feature ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt; 
[[File:Logo for the beta feature FileExporter.svg|thumb|Coming soon: the beta feature [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|FileExporter]]]]
A new beta feature will soon be released on all wikis: The [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|FileExporter]]. It allows exports of files from a local wiki to Wikimedia Commons, including their file history and page history. Which files can be exported is defined by each wiki's community: '''Please check your wiki's [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons/Configuration file documentation|configuration file]]''' if you want to use this feature.

The FileExporter has already been a beta feature on [https://www.mediawiki.org mediawiki.org], [https://meta.wikimedia.org meta.wikimedia], deWP, faWP, arWP, koWP and on [https://wikisource.org wikisource.org]. After some functionality was added, it's now becoming a beta feature on all wikis. Deployment is planned for January 16. More information can be found [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|on the project page]]. 

As always, feedback is highly appreciated. If you want to test the FileExporter, please activate it in your [[Special:Preferences#mw-prefsection-betafeatures|user preferences]]. The best place for feedback is the [[mw:Help_talk:Extension:FileImporter|central talk page]]. Thank you from Wikimedia Deutschland's [[m:WMDE Technical Wishes|Technical Wishes project]].
&lt;/div&gt; [[User:Johanna Strodt (WMDE)|Johanna Strodt (WMDE)]] 14. jan. 2019 kl. 10:41 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johanna Strodt (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=18782700 --&gt;

== No editing for 30 minutes on 17 January ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;You will '''not be able to edit''' the wikis for up to 30 minutes on '''[https://www.timeanddate.com/worldclock/fixedtime.html?iso=20190117T07 17 January 07:00 UTC]'''. This is because of a database problem that has to be fixed immediately. You can still read the wikis. Some wikis are not affected. They don't get this message. You can see which wikis are '''not''' affected [[:m:User:Johan (WMF)/201901ReadOnlyPage|on this page]]. Most wikis are affected. The time you can not edit might be shorter than 30 minutes. /[[User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]&lt;/div&gt;
16. jan. 2019 kl. 19:52 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/201901ReadOnly/Targets6&amp;oldid=18789238 --&gt;

== Talk to us about talking ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
[[File:OOjs_UI_icon_speechBubbles-rtl.svg|alt=&quot;￼icon depicting two speech Bubbles&quot;|frameless|right|120px]]
The Wikimedia Foundation is planning a [[mw:Talk pages consultation 2019|global consultation about communication]]. The goal is to bring Wikimedians and wiki-minded people together to improve tools for communication.

We want all contributors to be able to talk to each other on the wikis, whatever their experience, their skills or their devices.

We are looking for input from as many different parts of the Wikimedia community as possible. It will come from multiple projects, in multiple languages, and with multiple perspectives.

We are currently planning the consultation. We need your help.

'''We need volunteers to help talk to their communities or user groups.'''

You can help by hosting a discussion at your wiki. Here's what to do:  
# First, [[mw:Talk pages consultation 2019/Participant group sign-up|sign up your group here.]]  
# Next, create a page (or a section on a Village pump, or an e-mail thread – whatever is natural for your group) to collect information from other people in your group.  This is not a vote or decision-making discussion: we are just collecting feedback.  
# Then ask people what they think about communication processes.  We want to hear stories and other information about how people communicate with each other on and off wiki.  Please consider asking these five questions:
## When you want to discuss a topic with your community, what tools work for you, and what problems block you?
## What about talk pages works for newcomers, and what blocks them?
## What do others struggle with in your community about talk pages?
## What do you wish you could do on talk pages, but can't due to the technical limitations?
## What are the important aspects of a &quot;wiki discussion&quot;?
# Finally, please go to [[mw:Talk:Talk pages consultation 2019|Talk pages consultation 2019 on Mediawiki.org]] and report what you learned from your group.  Please include links if the discussion is available to the public.

'''You can also help build the list of the many different ways people talk to each other.'''

Not all groups active on wikis or around wikis use the same way to discuss things: it can happen on wiki, on social networks, through external tools... Tell us [[mw:Talk pages consultation 2019/Tools in use|how your group communicates]].

You can read more about [[mw:Talk pages consultation 2019|the overall process]] on mediawiki.org. If you have questions or ideas, you can [[mw:Talk:Talk pages consultation 2019|leave feedback about the consultation process]] in the language you prefer.

Thank you! We're looking forward to talking with you.
&lt;/div&gt; [[user:Trizek (WMF)|Trizek (WMF)]] 21. feb. 2019 kl. 16:01 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=18639017 --&gt;

== Forslag om rebranding av Wikimedia-prosjektene ==

Hei! Jeg har skrevet et innlegg om [[m:Communications/Wikimedia brands/2030 research and planning/project summary|et forsag til rebranding]] av Wikimedia-prosjektene '''[[w:Wikipedia:Torget#Forslag om rebranding av Wikimedia-prosjektene|på Torget på Wikipedia]]''' – alle er hjertelig velkomne til å komme med innspill og kommentarer, spesielt de som er aktive på søsterprosjekter som Wikikilden. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 25. mar. 2019 kl. 13:31 (CET)

== Read-only mode for up to 30 minutes on 11 April ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;
&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;You will '''not be able to edit''' most Wikimedia wikis for up to 30 minutes on '''[https://www.timeanddate.com/worldclock/fixedtime.html?iso=20190411T05 11 April 05:00 UTC]'''. This is because of a hardware problem. You can still read the wikis. You [[phab:T220080|can see which wikis are affected]]. The time you can not edit might be shorter than 30 minutes. /[[User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; 8. apr. 2019 kl. 12:56 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=18979889 --&gt;

== Wikimedia Foundation Medium-Term Plan feedback request ==

{{int:please-translate}}

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;The Wikimedia Foundation has published a [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_Medium-term_plan_2019|Medium-Term Plan proposal]] covering the next 3–5 years. We want your feedback! Please leave all comments and questions, in any language, on [[m:Talk:Wikimedia_Foundation_Medium-term_plan_2019|the talk page]], by April 20. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[m:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]] ([[m:User talk:Quiddity (WMF)|talk]]) 12. apr. 2019 kl. 19:35 (CEST)&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=18998727 --&gt;

== Update on the consultation about office actions ==

Hello all, 

Last month, the Wikimedia Foundation's Trust &amp; Safety team [[:en:Wikipedia:Village_pump_(policy)/Archive_152#Announcement_of_forthcoming_temporary_and_partial_ban_tool_consultation|announced]] a future consultation about partial and/or temporary [[m:Special:MyLanguage/office actions|office actions]]. We want to let you know that the '''draft version''' of this consultation has now been [[:m:Office_actions/Community_consultation_on_partial_and_temporary_office_actions/draft|posted on Meta]]. 

This is a '''draft'''. It is not intended to be the consultation itself, which will be posted on Meta likely in early September. Please do not treat this draft as a consultation. Instead, we ask your assistance in forming the final language for the consultation.

For that end, we would like your input over the next couple of weeks about what questions the consultation should ask about partial and temporary Foundation office action bans and how it should be formatted. '''[[:m:Talk:Office_actions/Community_consultation_on_partial_and_temporary_office_actions/draft|Please post it on the draft talk page]]'''. Our goal is to provide space for the community to discuss all the aspects of these office actions that need to be discussed, and we want to ensure with your feedback that the consultation is presented in the best way to encourage frank and constructive conversation.

Please visit [[:m:Office_actions/Community_consultation_on_partial_and_temporary_office_actions/draft|the consultation draft on Meta-wiki]] and leave your comments on the draft’s talk page about what the consultation should look like and what questions it should ask. 

Thank you for your input! -- The [[m:Special:MyLanguage/Trust and Safety|Trust &amp; Safety team]] 16. aug. 2019 kl. 10:03 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Non-Technical_Village_Pumps_distribution_list&amp;oldid=19175143 --&gt;

== New tools and IP masking ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;
&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
Hey everyone,

The Wikimedia Foundation wants to work on two things that affect how we patrol changes and handle vandalism and harassment. We want to make the tools that are used to handle bad edits better. We also want to get better privacy for unregistered users so their IP addresses are no longer shown to everyone in the world. We would not hide IP addresses until we have better tools for patrolling.

We have an idea of what tools ''could'' be working better and how a more limited access to IP addresses would change things, but we need to hear from more wikis. You can read more about the project [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|on Meta]] and [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|post comments and feedback]]. Now is when we need to hear from you to be able to give you better tools to handle vandalism, spam and harassment.

You can post in your language if you can't write in English.
[[User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; 21. aug. 2019 kl. 16:19 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Tools_and_IP_message/Distribution&amp;oldid=19315232 --&gt;

== The consultation on partial and temporary Foundation bans just started ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;
Hello, 

In a [[:en:Wikipedia:Community_response_to_the_Wikimedia_Foundation%27s_ban_of_Fram/Official_statements#Board_statement|recent statement]], the Wikimedia Foundation Board of Trustees [[:en:Wikipedia:Community_response_to_the_Wikimedia_Foundation%27s_ban_of_Fram/Official_statements#Board_statement|requested that staff hold a consultation]] to &quot;re-evaluat[e] or add community input to the two new office action policy tools (temporary and partial Foundation bans)&quot;.

Accordingly, the Foundation's Trust &amp; Safety team invites all Wikimedians [[:m:Office actions/Community consultation on partial and temporary office actions/09 2019|to join this consultation and give their feedback]] from 30 September to 30 October. 

How can you help?

* Suggest how partial and temporary Foundation bans should be used, if they should (eg: On all projects, or only on a subset);

* Give ideas about how partial and temporary Foundation bans should ideally implemented, if they should be; and/or

* Propose changes to the existing Office Actions policy on partial and temporary bans.

We offer our thanks in advance for your contributions, and we hope to get as much input as possible from community members during this consultation!

&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;-- [[user:Kbrown (WMF)|Kbrown (WMF)]] 30. sep. 2019 kl. 19:14 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=19302497 --&gt;

== Feedback wanted on Desktop Improvements project ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{Int:Please-translate}}

{{int:Hello}}. The Readers Web team at the WMF will work on some [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop Improvements|improvements to the desktop interface]] over the next couple of years. The goal is to increase usability without removing any functionality. We have been inspired by changes made by volunteers, but that currently only exist as local gadgets and user scripts, prototypes, and volunteer-led skins. We would like to begin the process of bringing some of these changes into the default experience on all Wikimedia projects. 

We are currently in the research stage of this project and are looking for ideas for improvements, as well as feedback on our current ideas and mockups.  So far, we have performed interviews with community members at Wikimania. We have gathered lists of previous volunteer and WMF work in this area. We are examining possible technical approaches for such changes.  

We would like individual feedback on the following:

* Identifying focus areas for the project we have not yet discovered
* Expanding the list of existing gadgets and user scripts that are related to providing a better desktop experience. If you can think of some of these from your wiki, please let us know
* Feedback on the ideas and mockups we have collected so far

We would also like to gather a list of wikis that would be interested in being test wikis for this project - these wikis would be the first to receive the updates once we’re ready to start building. 

When giving feedback, please consider the following goals of the project:

* Make it easier for readers to focus on the content
* Provide easier access to everyday actions (e.g. search, language switching, editing)
* Put things in logical and useful places
* Increase consistency in the interface with other platforms - mobile web and the apps
* Eliminate clutter
* Plan for future growth

As well as the following constraints:

* Not touching the content - no work will be done in terms of styling templates or to the structure of page contents themselves
* Not removing any functionality - things might move around, but all navigational items and other functionality currently available by default will remain
* No drastic changes to the layout - we're taking an evolutionary approach to the changes and want the site to continue feeling familiar to readers and editors

Please give all feedback (in any language) at [[mw:Talk:Reading/Web/Desktop Improvements|mw:Talk:Reading/Web/Desktop Improvements]] 

After this round of feedback, we plan on building a prototype of suggested changes based on the feedback we receive. You’ll hear from us again asking for feedback on this prototype.

{{Int:Feedback-thanks-title}} [[mw:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]] ([[mw:User talk:Quiddity (WMF)|talk]])
&lt;/div&gt; 16. okt. 2019 kl. 09:15 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Quiddity_(WMF)/Global_message_delivery_split_2&amp;oldid=19462801 --&gt;

== Community Wishlist 2020 ==

[[File:Magic Wand Icon 229981 Color Flipped.svg|right|48px]]
&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
The '''[[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2020|2020 Community Wishlist Survey]]''' is now open! This survey is the process where communities decide what the [[m:Community Tech|Community Tech]] team should work on over the next year. We encourage everyone to submit proposals until the deadline on '''November 11, 2019''', or comment on other proposals to help make them better.

'''This year, we’re exclusively focusing on smaller projects (i.e., Wikibooks, Wiktionary, Wikiquote, Wikisource, Wikiversity, Wikispecies, Wikivoyage, and Wikinews).''' We want to help these projects and provide meaningful improvements to diverse communities. If you’re a member of any of these projects, please participate in the survey! To submit proposals, see the guidelines on the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2020#Guidelines|survey page]]. You can write proposals in any language, and we will translate them for you. Thank you, and we look forward to seeing your proposals!
&lt;/div&gt;
[[:m:user:IFried (WMF)|IFried (WMF)]] 4. nov. 2019 kl. 20:30 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Trizek_(WMF)/sandbox/temp_MassMessage_list&amp;oldid=19523495 --&gt;

== Wiki Loves Folklore ==

[[File:WLL Subtitled Logo (transparent).svg|100px|right|frameless]]
'''Hello Folks,'''

Wiki Loves Love is back again in 2020 iteration as '''[[:c:Commons:Wiki Loves Folklore|Wiki Loves Folklore]]''' from 1 February, 2020 - 29 February, 2020. Join us to celebrate the local cultural heritage of your region with the theme of folklore in the international photography contest at [https://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:UploadWizard&amp;campaign=wllove Wikimedia Commons]. Images, videos and audios representing different forms of folk cultures and new forms of heritage that haven’t otherwise been documented so far are welcome submissions in Wiki Loves Folklore. Learn more about the contest at [[m:Wiki Loves Folklore|Meta-Wiki]] and [[:c:Commons:Wiki Loves Folklore|Commons]].

'''Kind regards,'''&lt;br/&gt;
[[:c:Commons:Wiki Loves Folklore/International Team|'''Wiki Loves Folklore International Team''']]&lt;br/&gt;
&lt;small&gt;&amp;mdash;&amp;nbsp;[[User:Tulsi Bhagat|&lt;font color=&quot;black&quot;&gt;'''Tulsi Bhagat'''&lt;/font&gt;]] &lt;small&gt;([[Special:Contributions/Tulsi Bhagat|&lt;font color=&quot;black&quot;&gt;contribs&lt;/font&gt;]] &amp;#124; [[User talk:Tulsi Bhagat|&lt;font color=&quot;black&quot;&gt;talk&lt;/font&gt;]])&lt;/small&gt;&lt;br/&gt;
sent using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 18. jan. 2020 kl. 07:15 (CET)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Tulsi Bhagat@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Tiven2240/wll&amp;oldid=19716850 --&gt;

== Movement Learning and Leadership Development Project ==

Hello

The Wikimedia Foundation’s Community Development team is seeking to learn more about the way volunteers learn and develop into the many different roles that exist in the movement. Our goal is to build a movement informed framework that provides shared clarity and outlines accessible pathways on how to grow and develop skills within the movement. To this end, we are looking to speak with you, our community to learn about your journey as a Wikimedia volunteer. Whether you joined yesterday or have been here from the very start, we want to hear about the many ways volunteers join and contribute to our movement.

To learn more about the project, [[:m:special:MyLanguage/Movement Learning and Leadership Development Project|please visit the Meta page]]. If you are interested in participating in the project, please complete [https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSegM07N1FK_s0VUECM61AlWOthwdn5zQOlVsa2vaKcx13BwZg/viewform?usp=sf_link this simple Google form]. Although we may not be able to speak to everyone who expresses interest, we encourage you to complete this short form if you are interested in participating!

-- [[user:LMiranda (WMF)|LMiranda (WMF)]] ([[user talk:LMiranda (WMF)|talk]]) 22. jan. 2020 kl. 20:01 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Trizek_(WMF)/sandbox/temp_MassMessage_list&amp;oldid=19738989 --&gt;

== Additional interface for edit conflicts on talk pages ==

''Sorry, for writing this text in English. If you could help to translate it, it would be appreciated.'' 

You might know the new interface for edit conflicts (currently a beta feature). Now, Wikimedia Germany is designing an additional interface to solve edit conflicts on talk pages. This interface is shown to you when you write on a discussion page and another person writes a discussion post in the same line and saves it before you do. With this additional editing conflict interface you can adjust the order of the comments and edit your comment.  We are inviting everyone to have a look at [[m:WMDE Technical Wishes/Edit Conflicts#Edit conflicts on talk pages|the planned feature]]. Let us know what you think on our [[mw:Help talk:Two Column Edit Conflict View|central feedback page]]! -- For the Technical Wishes Team: [[m:User:Max Klemm (WMDE)|Max Klemm (WMDE)]] 26. feb. 2020 kl. 15:15 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Max Klemm (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=19845780 --&gt;

== Community Tech Launches Wikisource Improvement Initiative ==

''This message is in English, but we encourage translation into other languages. Thank you!''

Hello everyone,

We hope you are all healthy and safe in these difficult times.

The [[Community Tech|Community Tech team]] has just launched a new initiative to improve Wikisource. We will be addressing five separate wishes, which came out of the [[Community Wishlist Survey 2020|2020 Community Wishlist Survey]], and we want you to be a part of the process! The projects include the following:

*[[Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Improve export of electronic books|Improve ebook export]]
*[[Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/New OCR tool|Improve OCR tools]]
*[[Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Migrate Wikisource specific edit tools from gadgets to Wikisource extension|Migrate Wikisource specific edit tools from gadgets to Wikisource extension]]
*[[Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Inter-language link support via Wikidata|Inter-language link support via Wikidata]]
*[[Community Wishlist Survey 2020/Wiktionary/Insert attestation using Wikisource as a corpus|Insert attestation on Wiktionary using Wikisource as a corpus]]

For the first project, the team will focus on the #1 wish: improve ebook exports. We have created a [[Community Tech/Ebook Export Improvement|project page]], which includes an analysis of the ebook export process. We now invite everyone to visit the page and share their feedback on the [[Talk:Community Tech/Ebook Export Improvement|project talk page]]. Please let us know what you think of our analysis; we want to hear from all of you! Furthermore, we hope that you will participate in the other Wikisource improvement projects, which we’ll address in the future. Thank you in advance and we look forward to reading your feedback on the ebook export improvement [[Talk:Community Tech/Ebook Export Improvement| talk page]]!

-- [[User:IFried (WMF)|IFried (WMF)]] (Product Manager, Community Tech)

&lt;small&gt;Sent by [[User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]] using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 28. mai 2020 kl. 12:46 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=20121651 --&gt;

== Community Tech Launches Wikisource Improvement Initiative ==

''Apologies for the broken links in the previous message. This message is in English, but we encourage translation into other languages. Thank you!''

Hello everyone,

We hope you are all healthy and safe in these difficult times.

The [[:meta:Community Tech|Community Tech team]] has just launched a new initiative to improve Wikisource. We will be addressing five separate wishes, which came out of the [[:meta:Community Wishlist Survey 2020|2020 Community Wishlist Survey]], and we want you to be a part of the process! The projects include the following:

*[[:meta:Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Improve export of electronic books|Improve ebook export]]
*[[:meta:Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/New OCR tool|Improve OCR tools]]
*[[:meta:Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Migrate Wikisource specific edit tools from gadgets to Wikisource extension|Migrate Wikisource specific edit tools from gadgets to Wikisource extension]]
*[[:meta:Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Inter-language link support via Wikidata|Inter-language link support via Wikidata]]
*[[:meta:Community Wishlist Survey 2020/Wiktionary/Insert attestation using Wikisource as a corpus|Insert attestation on Wiktionary using Wikisource as a corpus]]

For the first project, the team will focus on the #1 wish: improve ebook exports. We have created a [[:meta:Community Tech/Ebook Export Improvement|project page]], which includes an analysis of the ebook export process. We now invite everyone to visit the page and share their feedback on the [[:meta:Talk:Community Tech/Ebook Export Improvement|project talk page]]. Please let us know what you think of our analysis; we want to hear from all of you! Furthermore, we hope that you will participate in the other Wikisource improvement projects, which we’ll address in the future. Thank you in advance and we look forward to reading your feedback on the ebook export improvement [[:meta:Talk:Community Tech/Ebook Export Improvement| talk page]]!

-- [[User:IFried (WMF)|IFried (WMF)]] (Product Manager, Community Tech)

&lt;small&gt;Sent by [[User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]] using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 28. mai 2020 kl. 12:51 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=20121680 --&gt;

== Feedback on movement names ==

{{int:Hello}}. Apologies if you are not reading this message in your native language. {{int:please-translate}} if necessary. {{Int:Feedback-thanks-title}}

There are a lot of conversations happening about the future of our movement names. We hope that you are part of these discussions and that your community is represented.

Since 16 June, the Foundation Brand Team has been running a [https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_9G2dN7P0T7gPqpD survey] in 7 languages about [[m:Special:MyLanguage/Communications/Wikimedia brands/2030 movement brand project/Naming convention proposals|3 naming options]]. There are also community members sharing concerns about renaming in a [[m:Special:MyLanguage/Community open letter on renaming|Community Open Letter]]. 

Our goal in this call for feedback is to hear from across the community, so we encourage you to participate in the survey, the open letter, or both. The survey will go through 7 July in all timezones. Input from the survey and discussions will be analyzed and published on Meta-Wiki.

Thanks for thinking about the future of the movement, --[[:m:Talk:Communications/Wikimedia brands/2030 movement brand project|The Brand Project team]], 2. jul. 2020 kl. 21:39 (CEST)

''Note: The survey is conducted via a third-party service, which may subject it to additional terms. For more information on privacy and data-handling, see the [[foundation:Special:MyLanguage/Naming Convention Proposals Movement Feedback Survey Privacy Statement|survey privacy statement]].''
&lt;!-- Melding sendt av User:Elitre (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Elitre_(WMF)/All_wikis_June_2020&amp;oldid=20238769 --&gt;

== Announcing a new wiki project! Welcome, Abstract Wikipedia ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;nb&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;

=== Kunngjøring av et nytt wikiprosjekt! Velkommen, Abstrakt Wikipedia ===
Hei,

Det er en glede for meg å kunne introdusere Abstrakt Wikipedia, et nytt prosjekt som har blitt enstemmig godkjent av styret i Wikimedia Foundations. Abstrakt Wikipedia er et forslag om en ny måte å generere grunnleggende ensyklopedisk innhold på en flerspråklig måte, og lar flere bidragsytere og lesere dele kunnskap på flere språk. Det er en tilnærmingsmåte som søker å gjøre samarbeid på tvers av språk enklere for prosjektene våre, å øke bærekraften til bevegelsen vår ved å utvide tilgangen til deltakelse, å forbedre brukererfaringen for lesere på alle språk, og å skape innovasjon innen fri kunnskap ved å koble sammen styrkene i bevegelsen vår til å skape noe nytt.

Dette er vårt første nye prosjekt på over sju år. Abstrakt Wikipedia ble foreslått av Denny Vrandečić i mai 2020&lt;ref&gt;[[m:Special:MyLanguage/Abstract Wikipedia|Abstrakt Wikipedia]]&lt;/ref&gt; etter flere års forberedelser og undersøkelser som har ført til en detaljert plan og livlig diskusjon i Wikimedia-felleskapene. Vi vet at energien og kreativiteten til felleskapet vårt ofte møter språkbarrierer, og informasjon som er tilgjengelig på ett språk ofte ikke finnes på Wikipedia-er på andre språk. Abstract Wikipedia intends to look and feel like a Wikipedia, but build on the powerful, language-independent conceptual models of Wikidata, with the goal of letting volunteers create and maintain Wikipedia articles across our polyglot Wikimedia world.

The project will allow volunteers to assemble the fundamentals of an article using words and entities from Wikidata. Because Wikidata uses conceptual models that are meant to be universal across languages, it should be possible to use and extend these building blocks of knowledge to create models for articles that also have universal value. Using code, volunteers will be able to translate these abstract “articles” into their own languages. If successful, this could eventually allow everyone to read about any topic in Wikidata in their own language.

As you can imagine, this work will require a lot of software development, and a lot of cooperation among Wikimedians. In order to make this effort possible, Denny will join the Foundation as a staff member in July and lead this initiative. You may know Denny as the creator of Wikidata, a long-time community member, a former staff member at Wikimedia Deutschland, and a former Trustee at the Wikimedia Foundation &lt;ref&gt;[[m:User:Denny|User:Denny]]&lt;/ref&gt;. We are very excited that Denny will bring his skills and expertise to work on this project alongside the Foundation’s product, technology, and community liaison teams.

It is important to acknowledge that this is an experimental project, and that every Wikipedia community has different needs. This project may offer some communities great advantages. Other communities may engage less. Every language Wikipedia community will be free to choose and moderate whether or how they would use content from this project.

We are excited that this new wiki-project has the possibility to advance knowledge equity through increased access to knowledge. It also invites us to consider and engage with critical questions about how and by whom knowledge is constructed. We look forward to working in cooperation with the communities to think through these important questions.

There is much to do as we begin designing a plan for Abstract Wikipedia in close collaboration with our communities. I encourage you to get involved by going to the project page and joining the new mailing list &lt;ref&gt;[[mail:abstract-wikipedia|Abstract Wikipedia mailing list]]&lt;/ref&gt;. We recognize that Abstract Wikipedia is ambitious, but we also recognize its potential. We invite you all to join us on a new, unexplored path.

Yours,

Katherine Maher (Executive Director, Wikimedia Foundation) 

&lt;references/&gt;
&lt;/div&gt; &lt;small&gt;Sent by [[:m:User:Elitre (WMF)]] 9. jul. 2020 kl. 22:13 (CEST) - '''[[:m:Special:MyLanguage/Abstract Wikipedia/July 2020 announcement]]''' &lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Elitre (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Elitre_(WMF)/All_wikis_June_2020&amp;oldid=20265926 --&gt;

== Import av Template:Ellipsis og Module:String ==

Hei. Kan noen med tilstrekkelige rettigheter ([[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]]) importere (med /doc undersider):

* [[wikipedia:Module:String]]
* [[s:Template:Ellipsis]]

Fortrinnsvis til de engelske sidenavnene slik at de kan resynkroniseres senere (særlig Module:String får løpende oppdateringer), og så kan vi lage norske alias i omdirigeringssider her (Ellipsis har naturlige alias som {{tl|…}}, {{tl|...}}, og {{tl|. . .}}). --[[Bruker:Xover|Xover]] ([[Brukerdiskusjon:Xover|diskusjon]]) 29. jul. 2020 kl. 08:54 (CEST)
: Jeg har kopiert over koden til henholdsvis [[Modul:String]] og [[Mal:Ellipsis]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. jul. 2020 kl. 23:15 (CEST)
::Tusen takk! --[[Bruker:Xover|Xover]] ([[Brukerdiskusjon:Xover|diskusjon]]) 31. jul. 2020 kl. 15:50 (CEST)

== Technical Wishes: FileExporter and FileImporter become default features on all Wikis ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
The [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|FileExporter and FileImporter]] will become a default features on all wikis until August 7, 2020. They are planned to help you to move files from your local wiki to Wikimedia Commons easier while keeping all original file information (Description, Source, Date, Author, View History) intact. Additionally, the move is documented in the files view history. 
How does it work? 

Step 1: If you are an auto-confirmed user, you will see a link &quot;Move file to Wikimedia Commons&quot; on the local file page. 

Step 2: When you click on this link, the FileImporter checks if the file can in fact be moved to Wikimedia Commons. These checks are performed based on the wiki's [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons/Configuration_file_documentation|configuration file]] which is created and maintained by each local wiki community. 

Step 3: If the file is compatible with Wikimedia Commons, you will be taken to an import page, at which you can update or add information regarding the file, such as the description. You can also add the 'Now Commons' template to the file on the local wiki by clicking the corresponding check box in the import form. Admins can delete the file from the local wiki by enabling the corresponding checkbox. By clicking on the 'Import' button at the end of the page, the file is imported to Wikimedia Commons. 

If you want to know more about the [[m:WMDE_Technical_Wishes/Move_files_to_Commons|FileImporter extension]] or the [[m:WMDE_Technical_Wishes|Technical Wishes Project]], follow the links. --For the Technical Wishes Team: &lt;/div&gt;[[User:Max Klemm (WMDE)|Max Klemm (WMDE)]] 6. aug. 2020 kl. 11:14 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Max Klemm (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=20343133 --&gt;

== Feedback requested: Ebook Export Improvement Project ==

''Note: This message is in English, but we encourage translation into other languages. Thank you!''

Hello, everyone! 
 
I am pleased to announce that the [[:meta:Community Tech|Community Tech]] team at WMF has posted our [[:meta:Community_Tech/Ebook_Export_Improvement#August_11,_2020:_Early_findings|August update]] on the Wikisource Ebook Export Improvement project! This project came out of our [[:meta:Community Wishlist Survey 2020|2020 Community Wishlist Survey]], and it was the [[:meta:Community Wishlist Survey 2020/Wikisource/Improve export of electronic books|#1 wish]] voted on by survey participants.
 
So, what does this mean? In short, '''[[:meta:Talk:Community_Tech/Ebook_Export_Improvement#Early_findings:_Request_for_feedback_(August_2020)|we want your feedback]]!''' Now that we have posted the August update, we want to know what you think. The update includes findings from our community consultation, results from two separate analyses conducted by the team (on improving WSExport reliability &amp; font rendering support), and proposed next steps. It is our hope that people can read our analysis, share their feedback, and engage in a conversation with us on the talk page. Your feedback will be invaluable, and it will help determine the next steps of the project. 
 
Thank you to everyone who has participated in the consultation so far! It's been a joy to explore how we can improve the ebook export experience. Now, we look forward to reading a new round of '''[[:meta:Talk:Community_Tech/Ebook_Export_Improvement#Early_findings:_Request_for_feedback_(August_2020)|feedback on the project talk page]]!'''
 
-- [[User:IFried (WMF)|IFried (WMF)]] (Product Manager, Community Tech)

&lt;small&gt;Sent by [[User:SGill (WMF)]] using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 17. aug. 2020 kl. 14:14 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=20121680 --&gt;

== Important: maintenance operation on September 1st ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;nb&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;

[[:m:Special:MyLanguage/Tech/Server switch 2020|Les denne beskjeden på et annet språk]]

[[foundation:|Wikimedia Foundation]] vil teste reservedatasenteret sitt.  Dette skal sikre at Wikipedia og de andre Wikimedia-wikiene forblir online selv om en katastrofe skulle oppstå. For å sikre at alt fungerer, trenger Wikimedias teknologiske avdeling til å utføre en planlagt test. Denne testen vil vise om det er mulig å bytte fra det ene datasenteret til det andre uten problemer. Det vil kreve mye arbeid for å forberede testen og fikse eventuelle problemer. 

De vil flytte all trafikk til reservedatasenteret '''tirsdag 1. september 2020'''.

På grunn av noen begrensninger i [[mw:Manual:What is MediaWiki?|MediaWiki]] må all redigering stoppes mens vi bytter.  Vi beklager forstyrrelsen, og jobber med å minimere den i framtida. 

'''Du vil kunne lese alle wikiene, men ikke redigere dem i et kort tidsrom.'''

*Du vil ikke være i stand til å redigere i opptil en time tirsdag 1. september. Testen starter [https://www.timeanddate.com/worldclock/fixedtime.html?iso=20200901T14 14:00 UTC] (16:00 norsk tid).
*Hvis du prøver å redigere eller lagre i dette tidsrommet vil du se en feilmelding.  Vi håper at ingen redigeringer vil gå tapt i disse minuttene, men kan ikke garantere noe.  Hvis du ser feilmeldingen, vent til alt virker som normalt igjen.  Deretter skal du kunne redigere som vanlig.  For sikkerhets skyld anbefaler vi likevel at du lagrer en kopi av arbeidet ditt.

''Andre ting verdt å nevne'':

*Bakgrunnsjobber kan ta lengre tid og noen kan bli avbrutt eller terminert. Røde lenker vil ikke oppdateres like raskt som normalt. Hvis du oppretter en artikkel som er lenket til et annet sted, så vil lenken være rød lengre enn vanlig. Noen skript som tar lang tid vil stoppe.
*Det vil være en kodefrys i uka som inneholder 1. september (uke 36).  Ikke-essensielle kodeutrullinger vil ikke skje.

Dette prosjektet kan bli utsatt om nødvendig.  Du kan [[wikitech:Switch Datacenter#Schedule for 2020 switch|lese tidsplanen på wikitech.wikimedia.org]]. Skulle noen endringer skje vil det komme på tidsplanen.  Det vil komme flere varsler angående dette.  '''Vennligst del denne informasjonen med nettsamfunnet ditt.''' 
&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; &lt;span dir=ltr&gt;[[m:User:Trizek (WMF)|Trizek (WMF)]] ([[m:User talk:Trizek (WMF)|talk]])&lt;/span&gt; 26. aug. 2020 kl. 15:49 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=20384955 --&gt;

== Invitation to participate in the conversation ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
''{{int:Hello}}. Apologies for cross-posting, and that you may not be reading this message in your native language: translations of the following announcement may be available on '''[[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Draft review/Invitation (long version)|Meta]]'''. {{int:please-translate}}. {{Int:Feedback-thanks-title}}''

We are excited to share '''[[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Draft review|a draft of the Universal Code of Conduct]]''', which the Wikimedia Foundation Board of Trustees called for earlier this year, for your review and feedback. The discussion will be open until October 6, 2020.

The UCoC Drafting Committee wants to learn which parts of the draft would present challenges for you or your work. What is missing from this draft? What do you like, and what could be improved?

Please join the conversation and share this invitation with others who may be interested to join, too. 

To reduce language barriers during the process, you are welcomed to translate this message and the [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Draft review|Universal Code of Conduct/Draft review]]. You and your community may choose to provide your opinions/feedback using your local languages.

To learn more about the UCoC project, see the [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]] page, and the [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/FAQ|FAQ]], on Meta.

Thanks in advance for your attention and contributions, [[:m:Talk:Trust_and_Safety|The Trust and Safety team at Wikimedia Foundation]], 10. sep. 2020 kl. 19:55 (CEST) &lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Elitre (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Universal_Code_of_Conduct/Draft_review/Invitation_(long_version)/List&amp;oldid=20440292 --&gt;

== Wikisource Pagelist Widget: Ready to be enabled ==

''Note: This message is in English, but we encourage translation into other languages. Thank you!''
 
Hello everyone,
 
We are excited to announce that the Wikisource Pagelist widget is now available to be enabled on all Wikisources. Any interface admin on your wiki can enable it by using the instructions on the following page:
 
https://www.mediawiki.org/wiki/Special:MyLanguage/Help:Extension:ProofreadPage/Pagelist_widget
 
In case, your wiki doesn’t have an interface admin, reach out to us on the ‘Help with enabling the widget on your wiki’ section of the project talk page and we will connect you with a global interface admin:
 
https://meta.wikimedia.org/wiki/Talk:Wikisource_Pagelist_Widget#Help_with_enabling_the_widget_on_your_wiki

You will need to hold a local discussion around what would be the labels for different page types in your language for the visual mode. (For example, ToC = ਤਤਕਰਾ in Punjabi, title = শিরোনাম in Bengali)

Feel free to also give us any feedback on the [[:meta:Talk:Wikisource_Pagelist_Widget#Widget_rollout:_Feedback|project talk page on Meta-Wiki]] as well.

Regards

[[User:Sohom data|Sohom Datta]]

&lt;small&gt;Sent by [[User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]] using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 15. sep. 2020 kl. 07:56 (CEST) &lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=20386352 --&gt;

== Wikisource Pagelist Widget: Wikisource Meetup (29th September 2020) ==

Hello everyone,

We hope you are doing well!

We reached out to you a couple of weeks ago to share that '''[[:meta:Wikisource Pagelist Widget|Wikisource Pagelist Widget]]''' is now ready to be enabled to Wikisource. Since then, many language Wikisources have enabled the widget but many are yet to do so. 

So, we have decided to organize a Wikisource Meetup to give a live demonstration on how to use the widget in both wikitext and visual modes. There will be some time for the participants to share their feedback and experience with the widget. We will also provide support in case some Wikisource communities are seeking help in enabling the widget.

The meetup will take place on '''29 September 2020''' at '''9:30 AM UTC''' or '''3 PM IST'''. Google Meet link for the meeting is: '''http://meet.google.com/khu-dfph-qsd'''

Looking forward to seeing the global Wikisource community connect amid these difficult times when physical meetings have not been taking place.

''P.S. If you are planning to attend this meetup and are comfortable in sharing your email address then send us your confirmation in the form of a small email to '''sgill@wikimedia.org''', this will help us in getting a sense of the number of people that are planning to show-up. We are aware that this time-zone is not convenient for everyone and more meetups can be organized in the future.'' 

Regards

[[:meta:User:Sohom data|Sohom]], [[:meta:User:SWilson (WMF)|Sam]] and [[:metaUser:SGill (WMF)|Satdeep]]

&lt;small&gt;Sent by Satdeep using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 24. sep. 2020 kl. 13:03 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=20386352 --&gt;

== Wiki of functions naming contest ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{int:Please-translate}}.

{{int:Hello}}. Please help pick a name for the new Wikimedia wiki project. This project will be a wiki where the community can work together on a library of [[m:Special:MyLanguage/Abstract_Wikipedia/Wiki_of_functions_naming_contest#function|functions]]. The community can create new functions, read about them, discuss them, and share them. Some of these functions will be used to help create language-independent Wikipedia articles that can be displayed in any language, as part of the Abstract Wikipedia project. But functions will also be usable in many other situations.

There will be two rounds of voting, each followed by legal review of candidates, with voting beginning on 29 September and 27 October. Our goal is to have a final project name selected on 8 December. If you would like to participate, then '''[[m:Special:MyLanguage/Abstract Wikipedia/Wiki of functions naming contest|please learn more and vote now]]''' at meta-wiki. {{Int:Feedback-thanks-title}} --[[m:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]]&lt;/div&gt; 29. sep. 2020 kl. 23:13 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Quiddity_(WMF)/Global_message_delivery_split_2&amp;oldid=20492307 --&gt;

== Call for feedback about Wikimedia Foundation Bylaws changes and Board candidate rubric ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
{{int:Hello}}. Apologies if you are not reading this message in your native language. {{Int:Please-translate}}.

Today the Wikimedia Foundation Board of Trustees starts two calls for feedback. One is about changes to the Bylaws mainly to increase the Board size from 10 to 16 members. The other one is about a trustee candidate rubric to introduce new, more effective ways to evaluate new Board candidates. The Board welcomes your comments through 26 October. For more details, [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Board noticeboard/October 2020 - Call for feedback about Bylaws changes and Board candidate rubric|check the full announcement]]. 

{{Int:Feedback-thanks-title}} [[m:User:Qgil-WMF|Qgil-WMF]] ([[m:User talk:Qgil-WMF|talk]]) 7. okt. 2020 kl. 19:10 (CEST)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Elitre (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Elitre_(WMF)/Board3&amp;oldid=20519858 --&gt;

== Important: maintenance operation on October 27 ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;nb&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;

[[:m:Special:MyLanguage/Tech/Server switch 2020|Les denne beskjeden på et annet språk]]  •  [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-Tech%2FServer+switch+2020&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]

[[foundation:|Wikimedia Foundation]] tester overgangen mellom hoved- og reservedatasentrene sine.  Dette skal sikre at Wikipedia og de andre Wikimedia-wikiene forblir online selv om en katastrofe skulle oppstå. For å sikre at alt fungerer, trenger Wikimedias teknologiske avdeling til å utføre en planlagt test. Denne testen vil vise om det er mulig å bytte fra det ene datasenteret til det andre uten problemer. Det vil kreve mye arbeid for å forberede testen og fikse eventuelle problemer. 

All trafikk flyttes tilbake til hoveddatasenteret '''tirsdag 27. oktober 2020'''.

På grunn av noen begrensninger i [[mw:Manual:What is MediaWiki?|MediaWiki]] må all redigering stoppes mens vi bytter.  Vi beklager forstyrrelsen, og jobber med å minimere den i framtida. 

'''Du vil kunne lese alle wikiene, men ikke redigere dem i et kort tidsrom.'''

*I opptil en time tirsdag 27. oktober vil du ikke være i stand til å redigere. Testen starter [https://zonestamp.toolforge.org/1603807200 14:00 UTC] (16:00 norsk tid).
*Hvis du prøver å redigere eller lagre i dette tidsrommet vil du se en feilmelding.  Vi håper at ingen redigeringer vil gå tapt i disse minuttene, men kan ikke garantere noe.  Hvis du ser feilmeldingen, vent til alt virker som normalt igjen.  Deretter skal du kunne redigere som vanlig.  For sikkerhets skyld anbefaler vi likevel at du lagrer en kopi av arbeidet ditt.

''Andre ting verdt å nevne'':

*Bakgrunnsjobber kan ta lengre tid og noen kan bli avbrutt eller terminert. Røde lenker vil ikke oppdateres like raskt som normalt. Hvis du oppretter en artikkel som er lenket til et annet sted, så vil lenken være rød lengre enn vanlig. Noen skript som tar lang tid vil stoppe.
*Det vil være en kodefrys i uke 44.  Ikke-essensielle kodeutrullinger vil ikke skje.

Dette prosjektet kan bli utsatt om nødvendig.  Du kan [[wikitech:Switch_Datacenter#Schedule_for_2020_switch|lese tidsplanen på wikitech.wikimedia.org]]. Skulle noen endringer skje vil det komme på tidsplanen.  Det vil komme flere varsler angående dette. Et banner vil vises på alle wikier i 30 minutter før testen finner sted. '''Vennligst del denne informasjonen med nettsamfunnet ditt.'''&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; -- &lt;span dir=ltr&gt;[[m:User:Trizek (WMF)|Trizek (WMF)]] ([[m:User talk:Trizek (WMF)|talk]])&lt;/span&gt;  21. okt. 2020 kl. 19:11 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Trizek (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=20519839 --&gt;

== Wiki of functions naming contest - Round 2 ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{int:Hello}}.
Reminder: Please help to choose the name for the new Wikimedia wiki project - the library of functions. The finalist vote starts today. The finalists for the name are: &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Wikicode, Wikicodex, Wikifunctions, Wikifusion, Wikilambda, Wikimedia Functions&lt;/span&gt;. If you would like to participate, then '''[[m:Special:MyLanguage/Abstract Wikipedia/Wiki of functions naming contest/Names|please learn more and vote now]]''' at Meta-wiki.
{{Int:Feedback-thanks-title}} --[[m:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]]
&lt;/div&gt; 5. nov. 2020 kl. 23:11 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=20564572 --&gt;

== [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021/Invitation|Community Wishlist Survey 2021]] ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
[[File:Magic Wand Icon 229981 Color Flipped.svg|thumb|48px]]
The '''[[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021|2021 Community Wishlist Survey]]''' is now open!
This survey is the process where communities decide what the [[m:Community Tech|Community Tech]] team should work on over the next year. We encourage everyone to submit proposals until the deadline on '''{{#time:j xg|2020-11-30|{{PAGELANGUAGE}}}}''', or comment on other proposals to help make them better.
The communities will vote on the proposals between {{#time:j xg|2020-12-08|{{PAGELANGUAGE}}}} and {{#time:j xg|2020-12-21|{{PAGELANGUAGE}}}}.

The Community Tech team is focused on tools for experienced Wikimedia editors.
You can write proposals in any language, and we will translate them for you. Thank you, and we look forward to seeing your proposals!
&lt;/div&gt;

&lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;[[m:user:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]]&lt;/span&gt;

20. nov. 2020 kl. 19:11 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGrabarczuk_(WMF)/sandbox/MM/Other_TOP30&amp;oldid=20692843 --&gt;

== Global bot policy proposal: invitation to a Meta discussion ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{int:hello}}!

I apologize for sending a message in English. {{int:please-translate}}. According to [[:m:Bot_policy/Implementation#Where_it_is_policy|the list]], your wiki project currently is opted in to the [[:m:Bot_policy#Global_bots|global bot policy]]. Under this policy, bots that fix double redirects or maintain interwiki links are allowed to operate under a global bot flag that is assigned directly by the stewards.

As the Wikimedia projects developed, the need for the current global bot policy decreased, and in the past years, no bots were appointed via that policy. That is mainly given Wikidata were estabilished in 2013, and it is no longer necessary to have dozens of bots that maintain interwiki links.

A [[:m:Requests for comment/Refine global bot policy|proposal]] was made at Meta-Wiki, which proposes that the stewards will be authorized to determine whether an uncontroversial task may be assigned a global bot flag. The stewards already assign permissions that are more impactful on many wikis, namely, [[:m:GS|global sysops]] and [[:m:GR|global renamers]], and I do not think that trust should be an issue. The stewards will assign the permission only to time-proven bots that are already approved at a number of projects, like [[:m:User:ListeriaBot|ListeriaBot]].

By this message, I would like to invite you to comment [[:m:Requests for comment/Refine global bot policy|in the global RFC]], to voice your opinion about this matter.

Thank you for your time.

Best regards,&lt;br /&gt;
[[User:Martin Urbanec|Martin Urbanec]] ([[:m:User talk:Martin Urbanec|{{int:Talkpagelinktext}}]]) 24. nov. 2020 kl. 12:49 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Martin Urbanec@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Martin_Urbanec/sand&amp;oldid=20709229 --&gt;

== Wikidata descriptions changes to be included more often in Recent Changes and Watchlist ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
''Sorry for sending this message in English. Translations are available on [[m:Special:MyLanguage/Announcements/Announcement Wikidata descriptions in watchlist|this page]]. Feel free to translate it in more languages!''

As you may know, you can include changes coming from Wikidata in your Watchlist and Recent Changes ([[Special:Preferences#mw-prefsection-watchlist|in your preferences]]). Until now, this feature didn’t always include changes made on Wikidata descriptions due to the way Wikidata tracks the data used in a given article.

Starting on December 3rd, the Watchlist and Recent Changes will include changes on the descriptions of Wikidata Items that are used in the pages that you watch. This will only include descriptions in the language of your wiki to make sure that you’re only seeing changes that are relevant to your wiki.

This improvement was requested by many users from different projects. We hope that it can help you monitor the changes on Wikidata descriptions that affect your wiki and participate in the effort of improving the data quality on Wikidata for all Wikimedia wikis and beyond.

Note: if you didn’t use the Wikidata watchlist integration feature for a long time, feel free to give it another chance! The feature has been improved since the beginning and the content it displays is more precise and useful than at the beginning of the feature in 2015.

If you encounter any issue or want to provide feedback, feel free to use [[Phab:T191831|this Phabricator ticket]]. Thanks!

[[:d:User:Lea Lacroix (WMDE)|Lea Lacroix (WMDE)]] 30. nov. 2020 kl. 15:39 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Lea Lacroix (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Lea_Lacroix_(WMDE)/wikis&amp;oldid=20728482 --&gt;

== 2020 Coolest Tool Award Ceremony on December 11th ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Hello all,

The ceremony of the 2020 [[m:Coolest_Tool_Award|Wikimedia Coolest Tool Award]] will take place virtually on Friday, December 11th, at 17:00 GMT. This award is highlighting tools that have been nominated by contributors to the Wikimedia projects, and the ceremony will be a nice moment to show appreciation to the tools developers and maybe discover new tools!

You will find more information [[m:Coolest_Tool_Award|here]] about the livestream and the discussions channels. Thanks for your attention, [[:d:User:Lea Lacroix (WMDE)|Lea Lacroix (WMDE)]] 7. des. 2020 kl. 11:55 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Lea Lacroix (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=20734978 --&gt;

== [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021|Community Wishlist Survey 2021]] ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
[[File:Magic Wand Icon 229981 Color Flipped.svg|thumb|48px]]
'''We invite all registered users to vote on the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021|2021 Community Wishlist Survey]]. You can vote from now until {{#time:j xg|2020-12-21|en}} for as many different wishes as you want.'''

In the Survey, wishes for new and improved tools for experienced editors are collected. After the voting, we will do our best to grant your wishes. We will start with the most popular ones.

We, the [[m:Special:MyLanguage/Community Tech|Community Tech]], are one of the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation|Wikimedia Foundation]] teams. We create and improve editing and wiki moderation tools. What we work on is decided based on results of the Community Wishlist Survey. Once a year, you can submit wishes. After two weeks, you can vote on the ones that you're most interested in. Next, we choose wishes from the survey to work on. Some of the wishes may be granted by volunteer developers or other teams.

We are waiting for your votes. Thank you!
&lt;/div&gt;
[[user:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]]

11. des. 2020 kl. 16:58 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGrabarczuk_(WMF)/sandbox/MM/Other_TOP30&amp;oldid=20692843 --&gt;

== Moving Wikimania 2021 to a Virtual Event ==

&lt;div class=&quot;mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
[[File:Wikimania_logo_with_text_2.svg|right|alt=Wikimania's logo.|75px]]

''{{int:Hello}}. Apologies if you are not reading this message in your native language. {{Int:Please-translate}}. {{Int:Feedback-thanks-title}}''

[[:m:Wikimania 2021|Wikimania will be a virtual event this year]], and hosted by a wide group of community members. Whenever the next in-person large gathering is possible again, [[:m:ESEAP Hub|the ESEAP Core Organizing Team]] will be in charge of it. Stay tuned for more information about how ''you'' can get involved in the planning
process and other aspects of the event. [https://lists.wikimedia.org/pipermail/wikimedia-l/2021-January/096141.html Please read the longer version of this announcement on wikimedia-l]. 

''ESEAP Core Organizing Team, Wikimania Steering Committee, Wikimedia Foundation Events Team'', 27. jan. 2021 kl. 16:16 (CET) 
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Elitre (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Elitre_(WMF)/Wikimania21&amp;oldid=21014617 --&gt;

== Project Grant Open Call ==

This is the announcement for the [[m:Grants:Project|Project Grants program]] open call that started on January 11, with the submission deadline of February 10, 2021.&lt;br&gt; This first open call will be focussed on Community Organizing proposals. A second open call focused on research and software proposals is scheduled from February 15 with a submission deadline of March 16, 2021.&lt;br&gt;

For the Round 1 open call, we invite you to propose grant applications that fall under community development and organizing (offline and online) categories. Project Grant funds are available to support individuals, groups, and organizations to implement new experiments and proven ideas, from organizing a better process on your wiki, coordinating a campaign or editathon series to providing other support for community building.  We offer the following resources to help you plan your project and complete a grant proposal:&lt;br&gt;

* Weekly proposals clinics via Zoom during the Open Call. Join us for [[m:Grants:Project|#Upcoming_Proposal_Clinics|real-time discussions]] with Program Officers and select thematic experts and get live feedback about your Project Grants proposal. We’ll answer questions and help you make your proposal better. We also offer these support pages to help you build your proposal:
* [[m:Grants:Project/Tutorial|Video tutorials]] for writing a strong application&lt;br&gt;
* General [[m:Grants:Project/Plan|planning page]] for Project Grants &lt;br&gt;
* [[m:Grants:Project/Learn|Program guidelines and criteria]]&lt;br&gt;

Program officers are also available to offer individualized proposal support upon request. Contact us if you would like feedback or more information.&lt;br&gt;

We are excited to see your grant ideas that will support our community and make an impact on the future of Wikimedia projects. Put your idea into motion, and [[m:Grants:Project/Apply|submit your proposal]] by February 10, 2021!&lt;br&gt;

Please feel free to get in touch with questions about getting started with your grant application, or about serving on the Project Grants Committee. Contact us at projectgrants{{at}}wikimedia.org. Please help us translate this message to your local language. [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 28. jan. 2021 kl. 09:01 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:RSharma (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=20808431 --&gt;

== Wiki Loves Folklore 2021 is back! ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;

{{int:please-translate}}

[[File:Wiki Loves Folklore Logo.svg|right|150px|frameless]]
You are humbly invited to participate in the '''[[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2021|Wiki Loves Folklore 2021]]''' an international photography contest organized on Wikimedia Commons to document folklore and intangible cultural heritage from different regions, including, folk creative activities and many more. It is held every year from the 1st till the 28th of February.

You can help in enriching the folklore documentation on Commons from your region by taking photos, audios, videos, and [https://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:UploadWizard&amp;campaign=wlf_2021 submitting] them in this commons contest.

Please support us in translating the [[:c:Commons: Wiki Loves Folklore 2021|project page]] and a [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:Translate?group=Centralnotice-tgroup-wikiloveslove2020&amp;language=en&amp;filter=%21translated&amp;action=translate|one-line banner message] to help us spread the word in your native language.

'''Kind regards,'''

'''Wiki loves Folklore International Team'''

[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 6. feb. 2021 kl. 14:25 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Tiven2240@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Tiven2240/wll&amp;oldid=21073884 --&gt;

== Proposal: Set two-letter project shortcuts as alias to project namespace globally ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{int:please-translate}}

Hello everyone,

I apologize for posting in English. I would like to inform everyone that I created a new global request for comment (GRFC) at Meta Wiki, which may affect your project: [[:m:Requests for comment/Set short project namespace aliases by default globally]].

In this GRFC, I propose that two-project shortcuts for project names will become a default alias for the project namespace. For instance, on all Wikipedias, WP will be an alias to the Wikipedia: namespace (and similar for other projects). Full list is available in the GRFC.

This is already the case for Wikivoyages, and many individual projects asked for this alias to be implemented. I believe this makes it easier to access the materials in the project namespace, as well as creating shortcuts like &lt;tt&gt;WP:NPOV&lt;/tt&gt;, as well as helps new projects to use this feature, without having to figure out how to request site configuration changes first.

As far as I can see, {{SITENAME}} currently does not have such an alias set. This means that such an alias will be set for you, if the GRFC is accepted by the global community.

I would like to ask all community members to participate in the request for comment at Meta-Wiki, see [[:m:Requests for comment/Set short project namespace aliases by default globally]].

Please feel free to [[:m:User talk:Martin Urbanec|ask me]] if you have any questions about this proposal.

Best regards,&lt;br /&gt;
--[[:m:User:Martin Urbanec|Martin Urbanec]] ([[:m:User talk:Martin Urbanec|talk]]) 18. feb. 2021 kl. 15:12 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Martin Urbanec@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Martin_Urbanec/MassMessage&amp;oldid=21125035 --&gt;

== Wikifunctions logo contest ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;nb&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{Int:Hello}}. Hjelp deg med å velge et designkonsept for logoen til den nye Wikifunctions wiki. Avstemmingen starter i dag og vil være åpen i to uker. Hvis du ønsker å delta, så '''[[m:Special:MyLanguage/Abstract Wikipedia/Wikifunctions logo concept/Vote|vennligst lær mer og stem nå]]''' på Meta-Wiki. {{Int:Feedback-thanks-title}} --[[m:User:Quiddity (WMF)|Quiddity (WMF)]]&lt;/div&gt; 2. mar. 2021 kl. 02:50 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=21087740 --&gt;

== Universal Code of Conduct – 2021 consultations ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
=== Universal Code of Conduct Phase 2 ===

{{int:please-translate}}

The [[:wmf:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|'''Universal Code of Conduct (UCoC)''']] provides a universal baseline of acceptable behavior for the entire Wikimedia movement and all its projects. The project is currently in Phase 2, outlining clear enforcement pathways. You can read more about the whole project on its [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|'''project page''']].

==== Drafting Committee: Call for applications ====

The Wikimedia Foundation is recruiting volunteers to join a committee to draft how to make the code enforceable. Volunteers on the committee will commit between 2 and 6 hours per week from late April through July and again in October and November. It is important that the committee be diverse and inclusive, and have a range of experiences, including both experienced users and newcomers, and those who have received or responded to, as well as those who have been falsely accused of harassment.

To apply and learn more about the process, see [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Drafting committee|Universal Code of Conduct/Drafting committee]].

==== 2021 community consultations: Notice and call for volunteers / translators ====

From 5 April – 5 May 2021 there will be conversations on many Wikimedia projects about how to enforce the UCoC. We are looking for volunteers to translate key material, as well as to help host consultations on their own languages or projects using suggested [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/2021 consultations/Discussion|key questions]]. If you are interested in volunteering for either of these roles, please [[:m:Talk:Universal Code of Conduct/2021 consultations|contact us]] in whatever language you are most comfortable.

To learn more about this work and other conversations taking place, see [[:m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/2021 consultations|Universal Code of Conduct/2021 consultations]].

-- [[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] ([[User talk:Xeno (WMF)|talk]]) 6. apr. 2021 kl. 00:19 (CEST)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:MNadzikiewicz_(WMF)/Without_Russian,_Polish_and_translated/8&amp;oldid=21302342 --&gt;

== Global bot policy changes ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
{{int:hello}}!

I apologize for sending a message in English. {{int:please-translate}}. According to [[:m:Bot_policy/Implementation#Where_it_is_policy|the list]], your wiki project is currently opted in to the [[:m:Bot_policy#Global_bots|global bot policy]]. As such, I want to let you know about some changes that were made after the [[:m:Requests for comment/Refine global bot policy|global RfC]] was closed.

*Global bots are now subject to a 2 week discussion, and it'll be publicized via a MassMessage list, available at [[:m:Bot policy/New global bot discussion|Bot policy/New global bot discussion]] on Meta. Please subscribe yourself or your wiki if you are interested in new global bots proposals.
*For a bot to be considered for approval, it must demonstrate it is welcomed in multiple projects, and a good way to do that is to have the bot flag on at least 5 wikis for a single task.
*The bot operator should make sure to adhere to the wiki's preference as related to the use of the bot flag (i.e., if a wiki doesn't want a bot to use the flag as it edits, that should be followed).

Thank you for your time.

Best regards,&lt;br /&gt;
—'''''&lt;span style=&quot;font-family:Candara&quot;&gt;[[User:Tks4Fish|&lt;span style=&quot;color:black&quot;&gt;Thanks for the fish!&lt;/span&gt;]] &lt;sup&gt;[[User Talk:Tks4Fish|&lt;span style=&quot;color:blue&quot;&gt;talk&lt;/span&gt;]]•[[Special:Contribs/Tks4Fish|contribs]]&lt;/sup&gt;&lt;/span&gt;''''' 6. apr. 2021 kl. 20:48 (CEST)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Tks4Fish@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Tks4Fish/temp&amp;oldid=21306363 --&gt;

== Line numbering coming soon to all wikis ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;  

[[File:Technical_Wishes_–_Line_numbering_-_2010_wikitext_editor.png|thumb|Example]]
From April 15, you can enable line numbering in some wikitext editors - for now in the template namespace, coming to more namespaces soon. This will make it easier to detect line breaks and to refer to a particular line in discussions. These numbers will be shown if you enable the syntax highlighting feature ([[mw:Special:MyLanguage/Extension:CodeMirror|CodeMirror extension]]), which is supported in the [[mw:Special:MyLanguage/Extension:WikiEditor|2010]] and [[mw:Special:MyLanguage/2017 wikitext editor|2017]] wikitext editors. 

More information can be found on [[m:WMDE Technical Wishes/Line Numbering|this project page]]. Everyone is invited to test the feature, and to give feedback [[m:talk:WMDE Technical Wishes/Line Numbering|on this talk page]].
&lt;/div&gt; -- [[m:User:Johanna Strodt (WMDE)|Johanna Strodt (WMDE)]] 12. apr. 2021 kl. 17:09 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johanna Strodt (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=21329014 --&gt;

== Suggested Values ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;  

From April 29, it will be possible to suggest values for parameters in templates. Suggested values can be added to [[mw:Special:MyLanguage/Help:TemplateData|TemplateData]] and will then be shown as a drop-down list in [[mw:Special:MyLanguage/Help:VisualEditor/User guide|VisualEditor]]. This allows template users to quickly select an appropriate value. This way, it prevents potential errors and reduces the effort needed to fill the template with values. It will still be possible to fill in values other than the suggested ones.

More information, including the supported parameter types and how to create suggested values: [[mw:Help:TemplateData#suggestedvalues|[1]]] [[m:WMDE_Technical_Wishes/Suggested_values_for_template_parameters|[2]]]. Everyone is invited to test the feature, and to give feedback [[m:Talk:WMDE Technical Wishes/Suggested values for template parameters|on this talk page]].

&lt;/div&gt; [[m:User:Timur Vorkul (WMDE)|Timur Vorkul (WMDE)]] 22. apr. 2021 kl. 16:08 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Timur Vorkul (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=21361904 --&gt;

== Universal Code of Conduct News – Issue 1 ==

&lt;div style = &quot;line-height: 1.2&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:200%;&quot;&gt;'''Universal Code of Conduct News'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:120%; color:#404040;&quot;&gt;'''Issue 1, June 2021'''&lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-size:120%; float:right;&quot;&gt;[[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/1|Read the full newsletter]]&lt;/span&gt;
----
Welcome to the first issue of [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct News]]! This newsletter will help Wikimedians stay involved with the development of the new code, and will distribute relevant news, research, and upcoming events related to the UCoC.

Please note, this is the first issue of UCoC Newsletter which is delivered to all subscribers and projects as an announcement of the initiative. If you want the future issues delivered to your talk page, village pumps, or any specific pages you find appropriate, you need to [[m:Global message delivery/Targets/UCoC Newsletter Subscription|subscribe here]].

You can help us by translating the newsletter issues in your languages to spread the news and create awareness of the new conduct to keep our beloved community safe for all of us. Please [[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/Participate|add your name here]] if you want to be informed of the draft issue to translate beforehand. Your participation is valued and appreciated.
&lt;/div&gt;&lt;div style=&quot;margin-top:3px; padding:10px 10px 10px 20px; background:#fffff; border:2px solid #808080; border-radius:4px; font-size:100%;&quot;&gt;
* '''Affiliate consultations''' – Wikimedia affiliates of all sizes and types were invited to participate in the UCoC affiliate consultation throughout March and April 2021. ([[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/1#sec1|continue reading]])
* '''2021 key consultations''' – The Wikimedia Foundation held enforcement key questions consultations in April and May 2021 to request input about UCoC enforcement from the broader Wikimedia community. ([[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/1#sec2|continue reading]])
* '''Roundtable discussions''' – The UCoC facilitation team hosted two 90-minute-long public roundtable discussions in May 2021 to discuss UCoC key enforcement questions. More conversations are scheduled. ([[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/1#sec3|continue reading]])
* '''Phase 2 drafting committee''' – The drafting committee for the phase 2 of the UCoC started their work on 12 May 2021. Read more about their work. ([[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/1#sec4|continue reading]])
* '''Diff blogs''' – The UCoC facilitators wrote several blog posts based on interesting findings and insights from each community during local project consultation that took place in the 1st quarter of 2021. ([[m:Universal Code of Conduct/Newsletter/1#sec5|continue reading]])&lt;/div&gt;
--[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 12. jun. 2021 kl. 01:06 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SOyeyele (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SOyeyele_(WMF)/Announcements/Other_languages&amp;oldid=21578291 --&gt;

== Wikimania 2021: Individual Program Submissions ==

[[File:Wikimania logo with text 2.svg|right|200px]]
Dear all,

Wikimania 2021 will be [[:wikimania:2021:Save the date and the Core Organizing Team|hosted virtually]] for the first time in the event's 15-year history. Since there is no in-person host, the event is being organized by a diverse group of Wikimedia volunteers that form the [[:wikimania:2021:Organizers|Core Organizing Team]] (COT) for Wikimania 2021.

'''Event Program''' - Individuals or a group of individuals can submit their session proposals to be a part of the program. There will be translation support for sessions provided in a number of languages. See more information [[:wikimania:2021:Submissions/Guidelines#Language Accessibility|here]].

Below are some links to guide you through;
* [[:wikimania:2021:Submissions|Program Submissions]]
* [[:wikimania:2021:Submissions/Guidelines|Session Submission Guidelines]]
* [[:wikimania:2021:FAQ|FAQ]]

Please note that the deadline for submission is 18th June 2021. 

'''Announcements'''- To keep up to date with the developments around Wikimania, the COT sends out weekly updates. You can view them in the Announcement section [[:wikimania:2021:Announcements|here]]. 

'''Office Hour''' - If you are left with questions, the COT will be hosting some office hours (in multiple languages), in multiple time-zones, to answer any programming questions that you might have.  Details can be found [[:wikimania:2021:Organizers#Office hours schedule|here.]]

Best regards,

[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 16. jun. 2021 kl. 06:19 (CEST)

On behalf of Wikimania 2021 Core Organizing Team
&lt;!-- Melding sendt av User:Bodhisattwa@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Global_message_delivery/Targets/VisualEditor/Newsletter/Wikis_with_VE&amp;oldid=21597568 --&gt;

== Editing news 2021 #2 ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
&lt;em&gt;[[m:Special:MyLanguage/VisualEditor/Newsletter/2021/June|Read this in another language]] • [[m:VisualEditor/Newsletter|Subscription list for this multilingual newsletter]]&lt;/em&gt;

[[File:Reply Tool A-B test comment completion.png|alt=Junior contributors comment completion rate across all participating Wikipedias|thumb|296x296px|When newcomers had the Reply tool and tried to post on a talk page, they were more successful at posting a comment. ([https://wikimedia-research.github.io/Reply-tools-analysis-2021/ Source])]]

Earlier this year, the Editing team ran a large study of [[mw:Talk pages project/Replying|the Reply Tool]].  The main goal was to find out whether the Reply Tool helped [[mw:Talk pages project/Glossary|newer editors]] communicate on wiki.  The second goal was to see whether the comments that newer editors made using the tool needed to be reverted more frequently than comments newer editors made with the existing wikitext page editor.

The key results were:

* Newer editors who had automatic (&quot;default on&quot;) access to the Reply tool were [https://wikimedia-research.github.io/Reply-tools-analysis-2021/ more likely] to post a comment on a talk page.
* The comments that newer editors made with the Reply Tool were also [https://wikimedia-research.github.io/Reply-tools-analysis-2021/ less likely] to be reverted than the comments that newer editors made with page editing.

These results give the Editing team confidence that the tool is helpful.

&lt;strong&gt;Looking ahead&lt;/strong&gt;

The team is planning to make the Reply tool available to everyone as an opt-out preference in the coming months.  This has already happened at the Arabic, Czech, and Hungarian Wikipedias.

The next step is to [[phab:T280599|resolve a technical challenge]]. Then, they will deploy the Reply tool first to the [[phab:T267379|Wikipedias that participated in the study]].  After that, they will deploy it, in stages, to the other Wikipedias and all WMF-hosted wikis.

You can turn on &quot;{{int:discussiontools-preference-label}}&quot; [[Special:Preferences#mw-prefsection-betafeatures|in Beta Features]] now.  After you get the Reply tool, you can change your preferences at any time in [[Special:Preferences#mw-prefsection-editing-discussion]].

–[[User:Whatamidoing (WMF)|Whatamidoing (WMF)]] ([[User talk:Whatamidoing (WMF)|talk]])
&lt;/div&gt; 24. jun. 2021 kl. 16:15 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Elitre (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Global_message_delivery/Targets/VisualEditor/Newsletter/Wikis_with_VE&amp;oldid=21624491 --&gt;

== Server switch ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;

[[:m:Special:MyLanguage/Tech/Server switch 2020|Read this message in another language]]  •  [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-Tech%2FServer+switch+2020&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]

The [[foundation:|Wikimedia Foundation]] tests the switch between its first and secondary data centers.  This will make sure that Wikipedia and the other Wikimedia wikis can stay online even after a disaster. To make sure everything is working, the Wikimedia Technology department needs to do a planned test. This test will show if they can reliably switch from one data centre to the other. It requires many teams to prepare for the test and to be available to fix any unexpected problems. &lt;!--

 They will switch all traffic back to the primary data center on '''Tuesday, October 27 2020'''. --&gt;

Unfortunately, because of some limitations in [[mw:Manual:What is MediaWiki?|MediaWiki]], all editing must stop while the switch is made.  We apologize for this disruption, and we are working to minimize it in the future. 

'''You will be able to read, but not edit, all wikis for a short period of time.'''

*You will not be able to edit for up to an hour on Tuesday, 29 June 2021. The test will start at [https://zonestamp.toolforge.org/1624975200 14:00 UTC] (07:00 PDT, 10:00 EDT, 15:00 WEST/BST, 16:00 CEST, 19:30 IST,  23:00 JST, and in New Zealand at 02:00 NZST on Wednesday 30 June).
*If you try to edit or save during these times, you will see an error message.  We hope that no edits will be lost during these minutes, but we can't guarantee it.  If you see the error message, then please wait until everything is back to normal.  Then you should be able to save your edit.  But, we recommend that you make a copy of your changes first, just in case.

''Other effects'':

*Background jobs will be slower and some may be dropped. Red links might not be updated as quickly as normal. If you create an article that is already linked somewhere else, the link will stay red longer than usual. Some long-running scripts will have to be stopped.
*There will be code freezes for the week of June 28.  Non-essential code deployments will not happen.

This project may be postponed if necessary.  You can [[wikitech:Switch_Datacenter#Schedule_for_2021_switch|read the schedule at wikitech.wikimedia.org]]. Any changes will be announced in the schedule.  There will be more notifications about this. A banner will be displayed on all wikis 30 minutes before this operation happens. '''Please share this information with your community.'''&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; [[user:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] 27. jun. 2021 kl. 03:19 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=21463754 --&gt;

== Wikisource Satisfaction Survey 2021 ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
[[File:Astronaut illustration simplified with Wikimedia logo.png|{{dir|{{pagelang}}|left|right}}|80px]]
{{int:hello}}!

''Apologies for writing in English. {{Int:Please-translate}}''

In the past year, there has been a lot of changes to Wikisource features and tools. This was done by the [[m:Community Tech|Community Tech]] team at the Wikimedia Foundation, grantees funded by the Foundation or through projects like Google Summer of Code. '''We would like to understand what you feel about the changes'''. Tell us what you think about such tools as the [[m:Special:MyLanguage/Wikisource Pagelist Widget|Wikisource Pagelist Widget]] or the new [[m:Community_Tech/Ebook_Export_Improvement#March_31,_2021:_Final_update|Ebook Export tool]].

'''[[m:Wikisource Satisfaction Survey 2021|Take the survey]]''' in English, French, Spanish, Polish, Hindi or Punjabi. '''The deadline is 25th July 2021.'''

This survey will be conducted via a third-party service, which may subject it to additional terms. For more information on privacy and data-handling, see the survey privacy statement ([[wmf:Wikisource Community Tech Survey Privacy Statement|English]], [[wmf:Wikisource Community Tech Survey Privacy Statement/es|Spanish]], [[wmf:Wikisource Community Tech Survey Privacy Statement/fr|French]], [[wmf:Wikisource Community Tech Survey Privacy Statement/pl|Polish]], [[wmf:Wikisource Community Tech Survey Privacy Statement/hi|Hindi]] and [[wmf:Wikisource Community Tech Survey Privacy Statement/pa|Punjabi]]).

If you prefer to send your answers via email, copy [[m:Special:MyLanguage/Wikisource Satisfaction Survey 2021|the text of the survey]] and send to sgill@wikimedia.org.

If you have any questions or feedback about the survey, write to me at sgill@wikimedia.org.

{{int:Feedback-thanks-title}} [[user:SGill (WMF)|SGill (WMF)]] 17. jul. 2021 kl. 00:30 (CEST)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=21748797 --&gt;

== Universal Code of Conduct - Enforcement draft guidelines review ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;content&quot;/&gt;The [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Drafting_committee#Phase_2|Universal Code of Conduct Phase 2 drafting committee]] would like comments about the '''[[:m:Universal Code of Conduct/Enforcement draft guidelines review|enforcement draft guidelines]]''' for the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]] (UCoC). This review period is planned for 17 August 2021 through 17 October 2021.

These guidelines are not final but you can help move the progress forward. The committee will revise the guidelines based upon community input.

Comments can be shared in any language on the [[m:Talk:Universal Code of Conduct/Enforcement draft guidelines review|draft review talk page]] and [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Discussions|multiple other venues]]. Community members are encouraged to organize conversations in their communities.

There are planned live discussions about the UCoC enforcement draft guidelines: 

:[[wmania:2021:Submissions/Universal_Code_of_Conduct_Roundtable|Wikimania 2021 session]] (recorded 16 August)
:[[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/2021_consultations/Roundtable_discussions#Conversation hours|Conversation hours]] - 24 August, 31 August, 7 September @ 03:00 UTC &amp; 14:00 UTC
:[[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/2021_consultations/Roundtable_discussions|Roundtable calls]] - 18 September @ 03:00 UTC &amp; 15:00 UTC

Summaries of discussions will be posted every two weeks [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Drafting committee/Digests|here]].

Please let me know if you have any questions.&lt;section end=&quot;content&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 18. aug. 2021 kl. 00:46 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Xeno_(WMF)/Delivery/Wikisource&amp;oldid=21895574 --&gt;

== Update on the OCR Improvements ==

Hello! Sorry for writing in English. {{int:Please-translate}}.

The [[m:Community Tech/OCR Improvements|OCR Improvements]] are complete. We, the [[m:Community Tech|Community Tech]] team, are grateful for your feedback from the beginning to the last stage when we were finalizing the interface. 

=== Engine improvements === 
&lt;div style=&quot;margin-bottom:1em; border-left:.3em #c8ccd1 solid; padding-left:.5em;&quot;&gt;
[[File:OCR menu in toolbar.png|OCR menu in toolbar|frameless|right]]
;Reliability
Prior to our work, the OCR tools were separate gadgets. We have added &quot;Wikimedia OCR.&quot; It is available under one icon inside the toolbar on all Wikisource wikis. This tool supports two other OCR tools, Tesseract and Google OCR. We expect these tools to be more stable. We will maintain Wikimedia OCR.

The gadgets will remain available. The communities will have sovereignty over when to enable or disable these.
&lt;div style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;border-left:.3em #c8ccd1 solid; padding-left:.5em; clear:both;&quot;&gt;
;Speed
Prior to this work, transcription would take upwards of 40 seconds. Our improvements average a transcription time under 4 seconds.
&lt;/div&gt;
=== Advanced Tools improvements === 
&lt;div style=&quot;margin-bottom:1em; border-left:.3em #c8ccd1 solid; padding-left:.5em; clear:both;&quot;&gt;
[[File:Multi-language support in advanced tools.png|frameless|right]]
;Multiple-language support
Documents with multiple languages can be transcribed in a new way.
# Open the [https://ocr.wmcloud.org/ {{int:wikisource-ocr-advanced}}]
# Select the Languages (optional) field
# Search for and enter the languages in order of prevalence in the document.
&lt;div style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;margin-bottom:1em; border-left:.3em #c8ccd1 solid; padding-left:.5em; clear:both;&quot;&gt;
[[File:OCR-advanced cropping-activated.jpg|alt=UI Crop tool in Advanced tools|frameless|right]]
;Cropping tool / Multi-column support
We have included a Cropper tool. It allows to select regions to transcribe on pages with complicated layouts.
&lt;div style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;margin-bottom:1em; border-left:.3em #c8ccd1 solid; padding-left:.5em; clear:both;&quot;&gt;
[[File:OCR onboarding.png|frameless|right]]
;Discoverability and accessibility of OCR
We have added an interface for new users. It is pulsating blue dots over the new icon in the toolbar. The new interface explains what OCR means and what transcription means in Wikisource.
&lt;div style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
We believe that you will do even more great things because of these changes. We also hope to see you at the 2022 Community Wishlist Survey. Thanks you again for all your opinions and support.

[[m:Talk:Community Tech/OCR Improvements|Please share your opinions on the project talk page!]]

[[m:user:NRodriguez (WMF)|NRodriguez (WMF)]] and [[user:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] 19. aug. 2021 kl. 03:57 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGrabarczuk_(WMF)/sandbox/MM/Varia&amp;oldid=21905347 --&gt;

== Wikimedia Foundation Board of Trustees election has come to an end ==

Thank you for participating in the [[:meta:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections/2021|2021 Wikimedia Foundation Board of Trustees election]]! Voting closed August 31 at 23:59. The official data, including the four most voted candidates, will be announced as soon as the [[:meta:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections_committee|Elections Committee]] completes their review of the ballots. The official announcement of the new trustees appointed will happen later, once the selected candidates have been confirmed by the Board.

6,946 community members from 216 wiki projects have voted. This makes 10.2% global participation, 1.1% higher than in the last Board elections. In 2017, 5167 people from 202 wiki projects cast their vote. A full analysis is planned to be published in a few days when the confirmed results are announced. In the meantime, you can check the [[:meta:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections/2021/Stats|data produced during the election]].

Diversity was an important goal with these elections. Messages about the Board election were translated into 61 languages. This outreach worked well. There were 70 communities with eligible voters voting in this election for the first time. With your help, next year’s Board of Trustees election will be even better.

1. sep. 2021 kl. 22:50 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Xeno_(WMF)/Delivery/Wikisource&amp;oldid=21895574 --&gt;

== The 2022 Community Wishlist Survey will happen in January ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Hello everyone,

We hope all of you are as well and safe as possible during these trying times! We wanted to share some news about a change to the Community Wishlist Survey 2022. We would like to hear your opinions as well.

Summary:

&lt;div style=&quot;font-style:italic;&quot;&gt;
We will be running the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey|Community Wishlist Survey]] 2022 in January 2022. We need more time to work on the 2021 wishes. We also need time to prepare some changes to the Wishlist 2022. In the meantime, you can use a [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey/Sandbox|dedicated sandbox to leave early ideas for the 2022 wishes]].
&lt;/div&gt;

=== Proposing and wish-fulfillment will happen during the same year ===

In the past, the [[m:Special:MyLanguage/Community Tech|Community Tech]] team has run the Community Wishlist Survey for the following year in November of the prior year. For example, we ran the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021|Wishlist for 2021]] in November 2020. That worked well a few years ago. At that time, we used to start working on the Wishlist soon after the results of the voting were published.

However, in 2021, there was a delay between the voting and the time when we could start working on the new wishes. Until July 2021, we were working on wishes from the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2020|Wishlist for 2020]].

We hope having the Wishlist 2022 in January 2022 will be more intuitive. This will also give us time to fulfill more wishes from the 2021 Wishlist.

=== Encouraging wider participation from historically excluded communities ===

We are thinking how to make the Wishlist easier to participate in. We want to support more translations, and encourage under-resourced communities to be more active. We would like to have some time to make these changes.

=== A new space to talk to us about priorities and wishes not granted yet ===

We will have gone 365 days without a Wishlist. We encourage you to approach us. We hope to hear from you in the [[m:Special:MyLanguage/Talk:Community Wishlist Survey|talk page]], but we also hope to see you at our bi-monthly Talk to Us meetings! These will be hosted at two different times friendly to time zones around the globe.

We will begin our first meeting '''September 15th at 23:00 UTC'''. More details about the agenda and format coming soon!

=== Brainstorm and draft proposals before the proposal phase ===

If you have early ideas for wishes, you can use the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey/Sandbox|new Community Wishlist Survey sandbox]]. This way, you will not forget about these before January 2022. You will be able to come back and refine your ideas. Remember, edits in the sandbox don't count as wishes!

=== Feedback ===
* What should we do to improve the Wishlist pages?
* How would you like to use our new [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey/Sandbox|sandbox?]]
* What, if any, risks do you foresee in our decision to change the date of the Wishlist 2022?
* What will help more people participate in the Wishlist 2022?

Answer on the [[m:Special:MyLanguage/Talk:Community Wishlist Survey|talk page]] (in any language you prefer) or at our Talk to Us meetings.
&lt;/div&gt;

[[user:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] ([[user talk:SGrabarczuk (WMF)|talk]]) 7. sep. 2021 kl. 02:23 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=21980442 --&gt;

== Call for Candidates for the Movement Charter Drafting Committee ending 14 September 2021 ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot;/&gt;Movement Strategy announces [[:m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee|the Call for Candidates for the Movement Charter Drafting Committee]]. The Call opens August 2, 2021 and closes September 14, 2021.

The Committee is expected to represent [[:m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Diversity_and_Expertise_Matrices|diversity in the Movement]]. Diversity includes gender, language, geography, and experience. This comprises participation in projects, affiliates, and the Wikimedia Foundation.

English fluency is not required to become a member. If needed, translation and interpretation support is provided. Members will receive an allowance to offset participation costs. It is US$100 every two months.

We are looking for people who have some of the following [[:m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee#Role_Requirements|skills]]:

* Know how to write collaboratively. (demonstrated experience is a plus) 
* Are ready to find compromises. 
* Focus on inclusion and diversity. 
* Have knowledge of community consultations. 
* Have intercultural communication experience. 
* Have governance or organization experience in non-profits or communities. 
* Have experience negotiating with different parties. 

The Committee is expected to start with 15 people. If there are 20 or more candidates, a mixed election and selection process will happen. If there are 19 or fewer candidates, then the process of selection without election takes place.

Will you help move Wikimedia forward in this important role? Submit your candidacy [[:m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee#Candidate_Statements|here]]. Please contact strategy2030[[File:At sign.svg|16x16px|link=|(_AT_)]]wikimedia.org with questions.&lt;section end=&quot;announcement-content&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 10. sep. 2021 kl. 18:50 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Xeno_(WMF)/Delivery/Wikisource&amp;oldid=22002101 --&gt;

== Server switch ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;

[[:m:Special:MyLanguage/Tech/Server switch|Read this message in another language]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-Tech%2FServer+switch&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]

The [[foundation:|Wikimedia Foundation]] tests the switch between its first and secondary data centers. This will make sure that Wikipedia and the other Wikimedia wikis can stay online even after a disaster. To make sure everything is working, the Wikimedia Technology department needs to do a planned test. This test will show if they can reliably switch from one data centre to the other. It requires many teams to prepare for the test and to be available to fix any unexpected problems. 

They will switch all traffic back to the primary data center on '''Tuesday, 14 September 2021'''.

Unfortunately, because of some limitations in [[mw:Manual:What is MediaWiki?|MediaWiki]], all editing must stop while the switch is made. We apologize for this disruption, and we are working to minimize it in the future. 

'''You will be able to read, but not edit, all wikis for a short period of time.'''

*You will not be able to edit for up to an hour on Tuesday, 14 September 2021. The test will start at [https://zonestamp.toolforge.org/1631628049 14:00 UTC] (07:00 PDT, 10:00 EDT, 15:00 WEST/BST, 16:00 CEST, 19:30 IST, 23:00 JST, and in New Zealand at 02:00 NZST on Wednesday, 15 September).
*If you try to edit or save during these times, you will see an error message. We hope that no edits will be lost during these minutes, but we can't guarantee it. If you see the error message, then please wait until everything is back to normal. Then you should be able to save your edit. But, we recommend that you make a copy of your changes first, just in case.

''Other effects'':

*Background jobs will be slower and some may be dropped. Red links might not be updated as quickly as normal. If you create an article that is already linked somewhere else, the link will stay red longer than usual. Some long-running scripts will have to be stopped.
* We expect the code deployments to happen as any other week. However, some case-by-case code freezes could punctually happen if the operation require them afterwards.

This project may be postponed if necessary.  You can [[wikitech:Switch_Datacenter|read the schedule at wikitech.wikimedia.org]]. Any changes will be announced in the schedule. There will be more notifications about this. A banner will be displayed on all wikis 30 minutes before this operation happens. '''Please share this information with your community.'''&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; [[user:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] ([[user talk:SGrabarczuk (WMF)|&lt;span class=&quot;signature-talk&quot;&gt;{{int:Talkpagelinktext}}&lt;/span&gt;]]) 11. sep. 2021 kl. 02:46 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=21980442 --&gt;

== Talk to the Community Tech ==

[[File:Magic Wand Icon 229981 Color Flipped.svg|{{dir|{{pagelang}}|left|right}}|frameless|50px]]

[[:m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey/Updates/2021-09 Talk to Us|Read this message in another language]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-Community_Wishlist_Survey/Updates/2021-09_Talk_to_Us&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]

Hello!

As we have [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey/Updates|recently announced]], we, the team working on the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey|Community Wishlist Survey]], would like to invite you to an online meeting with us. It will take place on [https://www.timeanddate.com/worldclock/fixedtime.html?iso=20210915T2300 '''September 15th, 23:00 UTC'''] on Zoom, and will last an hour. [https://wikimedia.zoom.us/j/89828615390 '''Click here to join'''].

'''Agenda'''

* [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021/Status report 1#Prioritization Process|How we prioritize the wishes to be granted]]
* [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey/Updates|Why we decided to change the date]] from November 2021 to January 2022
* Update on the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021/Warn when linking to disambiguation pages|disambiguation]] and the [[m:Special:MyLanguage/Community Wishlist Survey 2021/Real Time Preview for Wikitext|real-time preview]] wishes
* Questions and answers

'''Format'''

The meeting will not be recorded or streamed. Notes without attribution will be taken and published on Meta-Wiki. The presentation (first three points in the agenda) will be given in English.

We can answer questions asked in English, French, Polish, and Spanish. If you would like to ask questions in advance, add them [[m:Talk:Community Wishlist Survey|on the Community Wishlist Survey talk page]] or send to sgrabarczuk@wikimedia.org.

[[m:Special:MyLanguage/User:NRodriguez (WMF)|Natalia Rodriguez]] (the [[m:Special:MyLanguage/Community Tech|Community Tech]] manager) will be hosting this meeting.

'''Invitation link'''

* [https://wikimedia.zoom.us/j/89828615390 Join online]
* Meeting ID: 898 2861 5390
* One tap mobile
** +16465588656,,89828615390# US (New York)
** +16699006833,,89828615390# US (San Jose)
* [https://wikimedia.zoom.us/u/kctR45AI8o Dial by your location]

See you! [[User:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] ([[User talk:SGrabarczuk (WMF)|&lt;span class=&quot;signature-talk&quot;&gt;{{int:Talkpagelinktext}}&lt;/span&gt;]]) 11. sep. 2021 kl. 05:04 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=21980442 --&gt;

== Voting for the election for the members for the Movement Charter drafting committee is now open ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot;/&gt;
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/MCDC Voter Email short 12-10-2021|{{int:otherlanguages}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Movement Charter/Drafting Committee/MCDC Voter Email short 12-10-2021}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''
Voting for the election for the members for the Movement Charter drafting committee is now open. In total, 70 Wikimedians from around the world are running for 7 seats in these elections.

'''Voting is open from October 12 to October 24, 2021.'''

The committee will consist of 15 members in total: The online communities vote for 7 members, 6 members will be selected by the Wikimedia affiliates through a parallel process, and 2 members will be appointed by the Wikimedia Foundation. The plan is to assemble the committee by November 1, 2021.

Learn about each candidate to inform your vote in the language that you prefer: &lt;https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Candidates&gt;

Learn about the Drafting Committee: &lt;https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee&gt;

We are piloting a voting advice application for this election. Click yourself through the tool and you will see which candidate is closest to you! Check at &lt;https://mcdc-election-compass.toolforge.org/&gt;

Read the full announcement: &lt;https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Elections&gt;

'''Go vote at SecurePoll on:''' &lt;https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Elections&gt;

Best,

Movement Strategy &amp; Governance Team, Wikimedia Foundation
&lt;section end=&quot;announcement-content&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 14. okt. 2021 kl. 02:53 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Xeno_(WMF)/Delivery/Wikisource&amp;oldid=22185421 --&gt;

== Learn how Movement Strategy Implementation Grants can support your Movement Strategy plans ==

&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot;/&gt;Movement Strategy Implementation grants now provide more than $2,000 USD to put Movement Strategy plans into action. Find out more about [[:m:Special:MyLanguage/Grants:MSIG/About|Movement Strategy Implementation grants, the criteria, and how to apply]].&lt;section end=&quot;annoumcent-content&quot;/&gt;

[[User:MNadzikiewicz (WMF)|MNadzikiewicz (WMF)]] ([[User talk:MNadzikiewicz (WMF)#top|talk]]) 13:30, 29 October 2021 (UTC)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:MNadzikiewicz_(WMF)/Delivery&amp;oldid=22247589 --&gt;

== Meet the new Movement Charter Drafting Committee members ==

&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot;/&gt;
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Elections/Results/Announcement|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Movement Charter/Drafting Committee/Elections/Results/Announcement}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''
The Movement Charter Drafting Committee election and selection processes are complete.
* The [[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Elections/Results|election results have been published]]. 1018 participants voted to elect seven members to the committee: '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Richard_Knipel_(Pharos)|Richard Knipel (Pharos)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Anne_Clin_(Risker)|Anne Clin (Risker)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Alice_Wiegand_(lyzzy)|Alice Wiegand (Lyzzy)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Micha%C5%82_Buczy%C5%84ski_(Aegis_Maelstrom)|Michał Buczyński (Aegis Maelstrom)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Richard_(Nosebagbear)|Richard (Nosebagbear)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Ravan_J_Al-Taie_(Ravan)|Ravan J Al-Taie (Ravan)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Ciell_(Ciell)|Ciell (Ciell)]]'''.
* The [[m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Candidates#Affiliate-chosen_members|affiliate process]] has selected six members: '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Anass_Sedrati_(Anass_Sedrati)|Anass Sedrati (Anass Sedrati)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#%C3%89rica_Azzellini_(EricaAzzellini)|Érica Azzellini (EricaAzzellini)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Jamie_Li-Yun_Lin_(Li-Yun_Lin)|Jamie Li-Yun Lin (Li-Yun Lin)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Georges_Fodouop_(Geugeor)|Georges Fodouop (Geugeor)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Manavpreet_Kaur_(Manavpreet_Kaur)|Manavpreet Kaur (Manavpreet Kaur)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee/Candidates#Pepe_Flores_(Padaguan)|Pepe Flores (Padaguan)]]'''.
* The Wikimedia Foundation has [[m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Candidates#Wikimedia_Foundation-chosen_members|appointed]] two members: '''[[m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Candidates#Runa_Bhattacharjee_(Runab_WMF)|Runa Bhattacharjee (Runab WMF)]]''', '''[[m:Special:MyLanguage/Movement_Charter/Drafting_Committee/Candidates#Jorge_Vargas_(JVargas_(WMF))|Jorge Vargas (JVargas (WMF))]]'''.

The committee will convene soon to start its work. The committee can appoint up to three more members to bridge diversity and expertise gaps.

If you are interested in engaging with [[m:Special:MyLanguage/Movement Charter|Movement Charter]] drafting process, follow the updates [[m:Special:MyLanguage/Movement Charter/Drafting Committee|on Meta]] and join the [https://t.me/joinchat/U-4hhWtndBjhzmSf Telegram group].

With thanks from the Movement Strategy and Governance team&lt;section end=&quot;announcement-content&quot;/&gt;

5. nov. 2021 kl. 16:53 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:MNadzikiewicz_(WMF)/Delivery&amp;oldid=22300322 --&gt;

== Celebrating 18 years of Wikisource ==

Hello Wikisource enthusiasts and friends of Wikisource,

I hope you are doing alright! I would like to invite you to celebrate 18 years of Wikisource. 

The '''first birthday party''' is being organized on '''24 November 2021 from 1:30 - 3:00 PM UTC''' ([https://zonestamp.toolforge.org/1637760610 check your local time]) where the incoming CEO of the WMF, [[:meta:Wikimedia Foundation Chief Executive Officer/Maryana’s Listening Tour|Maryana Iskendar]], will be joining us. Feel free to drop me a message on my talk page, telegram (@satdeep) or via email (sgill{{@}}wikimedia.org) to add your email address to the calendar invite.

Maryana is hoping to learn more about the Wikisource community and the project at this event and it would be really nice if you can share your answers to the following questions:

*What motivates you to contribute to Wikisource?
*What makes the Wikisource community special?
*What are the major challenges facing the movement going forward?
*What are your questions to Maryana?

You can share your responses during the live event but in case the date and the time doesn't work for you, you can share your responses on the '''[[:mul:Wikisource:Eighteenth Birthday|event page on Wikisource]]''' or in case you would like to remain anonymous, you can share your responses directly with me.

Also, feel free to reach out to me in case you would like to give a short presentation about your and your community's work at the beginning of the session.

We are running a poll to find the best date and time to organize the '''second birthday party''' on the weekend right after 24th November. Please share your availability on the following link by next Friday: 

https://framadate.org/zHOi5pZvhgDy6SXn

Looking forward to seeing you all soon!

Sent by [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 12. nov. 2021 kl. 10:10 (CET)

&lt;small&gt; on behalf of [[:meta:User:SGill (WMF)|User:SGill (WMF)]] &lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=22324957 --&gt;

== Utdatert javascript i [[MediaWiki:Common.js]] ==

(ping [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] som eneste aktive administrator)

På [[MediaWiki:Common.js#L-151|linje 151]] av [[MediaWiki:Common.js]] gjøres det et forsøk på å bruke den globale variabelen &lt;code&gt;skin&lt;/code&gt;. Denne ble tidligere satt av MediaWiki (på samme måte som f.eks. &lt;code&gt;wgAction&lt;/code&gt;), men dette ble fjernet i April i år (se [[phab:T72470|T72470]] for detaljer). Etter denne endringen vil denne koden derfor gi feilmeldinger i JavaScript konsollen til alle brukere på hver eneste sidelasting. Den nye måten å få tilgang til denne informasjonen på er med &lt;code&gt;mw.config.get('skin')&lt;/code&gt;.

Samtidig, den aktuelle koden sjekker om aktivt skin er &quot;simple&quot; eller &quot;nostalgia&quot; og ingen av disse har vært tilgjengelig på WMF wikier på mange år, så scriptet [[MediaWiki:CustomEditButtons.js]] som denne koden henviser til vil uansett aldri bli lastet. Det er kanskje derfor like greit å bare fjerne hele blokken? (Jeg ser forresten også at Common.js inneholder mye som er lagt til med årene, men aldri blitt fjernet når MediaWiki er blitt endret, så det hadde sikkert ikke vært dumt med en skikkelig ryddesjau der. På enWS der jeg vanligvis holder hus har vi nå nesten fått tømt Common.js og Common.css helt.)

Men så vidt jeg kan se har vi ingen [[m:Interface administrators|Interface administrators]] på noWS for tiden (eller noen `crats som kan tildele rettigheten ad hoc), så da er jeg usikker på hvordan vi får fikset dette? Be om hjelp fra Global Interface Admin gruppen? Åssen har dere pleid å håndtere slike ting? [[Bruker:Xover|Xover]] ([[Brukerdiskusjon:Xover|diskusjon]]) 29. nov. 2021 kl. 17:49 (CET)

: Jeg har ikke tillatelse til å redigere dette scriptet, og vet ikke hvordan man får endret det. Kanskje [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] vet hvordan det fungerer? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. nov. 2021 kl. 19:07 (CET)
::@[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]]: Rettighetene til å redigere javascript (.js) og stilark (.css) i MediaWiki-navnerommet ble skilt ut i en egen rettighet (Interface Administrator) for noen år tilbake (2018?). Før det kunne alle som var Administrator redigere disse, men nå er det en egen rettighet. Den tildeles på samme måte som vanlig admin rettighet: det aktuelle prosjektet bruker sine vanlige beslutningsprosesser til å lage en prosess for tildeling (enten en avstemming slik som de gjør det på enwp, eller tildelt ad hoc slik som enWS gjør det, eller…). Det er ingen direkte sammenheng mellom Administrator-rettigheter og Interface Administrator-rettighet, men de fleste prosjekter pleier i praksis å kreve at kun de som allerede er Administrator får tildelt Interface Administrator-rettigheter.&lt;div class=&quot;paragraphbreak&quot; style=&quot;margin-top:0.5em&quot;&gt;&lt;/div&gt;Siden nows ikke har noen lokale byråkrater (rollen som rent teknisk kan tildele slike rettigheter) så må slike rettighetsendringer forespørres hos Stewards (aner ikke hva denne rollen heter på norsk) på meta, på [[m:SRP]], når en lokal diskusjon viser dem at det finnes konsensus for tildelingen. Du kan i samme forum be om at en konkret handling utføres (slik som å redigere [[MediaWiki:Common.js]]) og så vil noen med &quot;Global Interface Admin&quot;-rettighet gjøre det etterhvert. Det funker fint (de er veldig hjelpsomme), men det er jo ganske tungvindt så…&lt;div class=&quot;paragraphbreak&quot; style=&quot;margin-top:0.5em&quot;&gt;&lt;/div&gt;Under omstendighetene vil jeg si at dette er en rettighet du så definitivt bør ha slik at det finnes noen på prosjektet som kan gjøre nødvendige endringer (siden det er du som har gjort de fleste endringene i disse filene fra før tar jeg det for gitt at du har den nødvendige tekniske innsikt til å være komfortabel med å gjøre slike endringer). Det virker for dumt at når det er du som har bygget opp alle disse filene før rettigheten ble skillet ut, og uansett gjør alt annet admin-arbeid på prosjektet, så skal du måtte be noen på meta om å gjøre slike ting &quot;med påholden hånd&quot;.&lt;div class=&quot;paragraphbreak&quot; style=&quot;margin-top:0.5em&quot;&gt;&lt;/div&gt;{{x-mindre|PS. Jeg melder meg forøvrig gjerne frivillig til dette (jeg er både admin og interface admin på enWS, og relativt teknisk anlagt, så jeg er godt kjent med verktøyene); men Interface Admin er om mulig enda mer vidrekkende rettigheter enn vanlig admin tilgang og jeg er både relativt sett fersk på noWS og er aktiv her bare i perioder, så jeg går i utgangspunktet ut fra at det ikke er ønskelig. Men hvis det er behov så hjelper jeg gjerne så bare si i fra.}} [[Bruker:Xover|Xover]] ([[Brukerdiskusjon:Xover|diskusjon]]) 30. nov. 2021 kl. 21:54 (CET)
:::2018 var det, ja. [[Wikikilden:Kontoret/Arkiv/2018#New_user_group_for_editing_sitewide_CSS_/_JS|Wikikilden:Kontoret#New user group for editing sitewide CSS / JS]] (og meldingen under). Men direkte ufint av dem å legge denne endringen til midt i fellesferien. :) [[Bruker:Xover|Xover]] ([[Brukerdiskusjon:Xover|diskusjon]]) 30. nov. 2021 kl. 22:03 (CET)

== Problemer med autogenererte headere ==

Hvis noen har lagt merke til at lenkene til forrige og neste side på hovedsiden i verker som er transkludert til hovednavnerommet  med automatisk header er feil (lenke til en &quot;forrige&quot; side som ikke skal være der og peker på den siste siden i innholdsfortegnelsen, men ingen lenke til første side i innholdsfortegnelsen), så skyldes dette feil i forbindelse med endringene i [[phab:T285610|T285610]]. Jeg vil gjette at en fiks for dette vil kunne være klar i løpet av denne uken, men det er bare mitt høyst personlige gjettverk så det må tas med noen klyper salt.

Lenker i automatisk genererte headere på undersider skal, så vidt jeg kan se, være upåvirket av denne feilen. [[Bruker:Xover|Xover]] ([[Brukerdiskusjon:Xover|diskusjon]]) 30. nov. 2021 kl. 12:24 (CET)

== Upcoming Call for Feedback about the Board of Trustees elections ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content /&gt;
:''You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback:2022 Board of Trustees election/Upcoming Call for Feedback about the Board of Trustees elections|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback:2022 Board of Trustees election/Upcoming Call for Feedback about the Board of Trustees elections}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

The Board of Trustees is preparing a call for feedback about the upcoming Board Elections, from January 7 - February 10, 2022.

While details will be finalized the week before the call, we have confirmed at least two questions that will be asked during this call for feedback:

* What is the best way to ensure fair representation of emerging communities among the Board?

* What involvement should candidates have during the election?

While additional questions may be added, the Movement Strategy and Governance team wants to provide time for community members and affiliates to consider and prepare ideas on the confirmed questions before the call opens. We apologize for not having a complete list of questions at this time. The list of questions should only grow by one or two questions. The intention is to not overwhelm the community with requests, but provide notice and welcome feedback on these important questions.

'''Do you want to help organize local conversation during this Call?'''

Contact the [[m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance|Movement Strategy and Governance team]] on Meta, on [https://t.me/wmboardgovernancechat Telegram], or via email at msg[[File:At sign.svg|16x16px|link=|(_AT_)]]wikimedia.org.

Reach out if you have any questions or concerns. The Movement Strategy and Governance team will be minimally staffed until January 3. Please excuse any delayed response during this time. We also recognize some community members and affiliates are offline during the December holidays. We apologize if our message has reached you while you are on holiday.

Best,

Movement Strategy and Governance&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

{{int:thank-you}} [[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 27. des. 2021 kl. 18:33 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery/Wikisource&amp;oldid=22502644 --&gt;

== Wiki Loves Folklore is back! ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;

{{int:please-translate}}

[[File:Wiki Loves Folklore Logo.svg|right|150px|frameless]]
You are humbly invited to participate in the '''[[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022|Wiki Loves Folklore 2022]]''' an international photography contest organized on Wikimedia Commons to document folklore and intangible cultural heritage from different regions, including, folk creative activities and many more. It is held every year from the '''1st till the 28th''' of February.

You can help in enriching the folklore documentation on Commons from your region by taking photos, audios, videos, and [https://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:UploadWizard&amp;campaign=wlf_2022 submitting] them in this commons contest.

You can also [[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022/Organize|organize a local contest]] in your country and support us in translating the [[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022/Translations|project pages]] to help us spread the word in your native language.

Feel free to contact us on our [[:c:Commons talk:Wiki Loves Folklore 2022|project Talk page]] if you need any assistance. 

'''Kind regards,'''

'''Wiki loves Folklore International Team'''

--[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 9. jan. 2022 kl. 14:15 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Tiven2240@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Tiven2240/wlf&amp;oldid=22560402 --&gt;

== Call for Feedback about the Board of Trustees elections is now open ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;:''[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections/Call for Feedback about the Board of Trustees elections is now open/Short|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections/Call for Feedback about the Board of Trustees elections is now open/Short|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections/Call for Feedback about the Board of Trustees elections is now open/Short}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

The Call for Feedback: Board of Trustees elections is now open and will close on 7 February 2022. 

With this Call for Feedback, the Movement Strategy and Governance team is taking a different approach. This approach incorporates community feedback from 2021. Instead of leading with proposals, the Call is framed around key questions from the Board of Trustees. The key questions came from the feedback about the 2021 Board of Trustees election. The intention is to inspire collective conversation and collaborative proposal development about these key questions.

[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Board of Trustees/Call for feedback: Board of Trustees elections|Join the conversation.]]

Best,

Movement Strategy and Governance&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 15. jan. 2022 kl. 01:30 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery/Wikisource&amp;oldid=22610050 --&gt;

== Subscribe to the This Month in Education newsletter - learn from others and share your stories ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
Dear community members, 

Greetings from the EWOC Newsletter team and the education team at Wikimedia Foundation. We are very excited to share that we on tenth years of Education Newsletter ([[m:Education/News|This Month in Education]]) invite you to join us by [[m:Global message delivery/Targets/This Month in Education|subscribing to the newsletter on your talk page]] or by [[m:Education/News/Newsroom|sharing your activities in the upcoming newsletters]]. The Wikimedia Education newsletter is a monthly newsletter that collects articles written by community members using Wikimedia projects in education around the world, and it is published by the EWOC Newsletter team in collaboration with the Education team. These stories can bring you new ideas to try, valuable insights about the success and challenges of our community members in running education programs in their context. 

If your affiliate/language project is developing its own education initiatives, please remember to take advantage of this newsletter to publish your stories with the wider movement that shares your passion for education. You can submit newsletter articles in your own language or submit bilingual articles for the education newsletter. For the month of January the deadline to submit articles is on the 20th January. We look forward to reading your stories.

Older versions of this newsletter can be found in the [[outreach:Education/Newsletter/Archives|complete archive]].

More information about the newsletter can be found at [[m:Education/News/Publication Guidelines|Education/Newsletter/About]].

For more information, please contact spatnaik{{@}}wikimedia.org.
------
&lt;div style=&quot;text-align: center;&quot;&gt;&lt;div style=&quot;margin-top:10px; font-size:90%; padding-left:5px; font-family:Georgia, Palatino, Palatino Linotype, Times, Times New Roman, serif;&quot;&gt;[[m:Education/Newsletter/About|About ''This Month in Education'']] · [[m:Global message delivery/Targets/This Month in Education|Subscribe/Unsubscribe]] · [[m:MassMessage|Global message delivery]] · For the team: [[User:ZI Jony|&lt;span style=&quot;color:#8B0000&quot;&gt;'''ZI Jony'''&lt;/span&gt;]] [[User talk:ZI Jony|&lt;sup&gt;&lt;span style=&quot;color:Green&quot;&gt;&lt;i&gt;(Talk)&lt;/i&gt;&lt;/span&gt;&lt;/sup&gt;]], {{&lt;includeonly&gt;subst:&lt;/includeonly&gt;#time:l G:i, d F Y|}} (UTC)&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:ZI Jony@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:ZI_Jony/MassMessage/Awareness_of_Education_Newsletter/List_of_Village_Pumps&amp;oldid=21244129 --&gt;

== Movement Strategy and Governance News – Issue 5 ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;ucoc-newsletter&quot;/&gt;
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5/Global message|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Movement Strategy and Governance/Newsletter/5/Global message}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

&lt;span style=&quot;font-size:200%;&quot;&gt;'''Movement Strategy and Governance News'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:120%; color:#404040;&quot;&gt;'''Issue 5, January 2022'''&lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-size:120%; float:right;&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5|'''Read the full newsletter''']]&lt;/span&gt;
----
Welcome to the fifth issue of Movement Strategy and Governance News (formerly known as Universal Code of Conduct News)! This revamped newsletter distributes relevant news and events about the Movement Charter, Universal Code of Conduct, Movement Strategy Implementation grants, Board elections and other relevant MSG topics.

This Newsletter will be distributed quarterly, while more frequent Updates will also be delivered weekly or bi-weekly to subscribers. Please remember to subscribe [[:m:Special:MyLanguage/Global message delivery/Targets/MSG Newsletter Subscription|here]] if you would like to receive these updates.
&lt;div style=&quot;margin-top:3px; padding:10px 10px 10px 20px; background:#fffff; border:2px solid #808080; border-radius:4px; font-size:100%;&quot;&gt;

*'''Call for Feedback about the Board elections''' - We invite you to give your feedback on the upcoming WMF Board of Trustees election. This call for feedback went live on 10th January 2022 and will be concluded on 16th February 2022. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5#Call for Feedback about the Board elections|continue reading]])
*'''Universal Code of Conduct Ratification''' - In 2021, the WMF asked communities about how to enforce the Universal Code of Conduct policy text. The revised draft of the enforcement guidelines should be ready for community vote in March. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5#Universal Code of Conduct Ratification|continue reading]])
*'''Movement Strategy Implementation Grants''' - As we continue to review several interesting proposals, we encourage and welcome more proposals and ideas that target a specific initiative from the Movement Strategy recommendations. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5#Movement Strategy Implementation Grants|continue reading]])
*'''The New Direction for the Newsletter''' - As the UCoC Newsletter transitions into MSG Newsletter, join the facilitation team in envisioning and deciding on the new directions for this newsletter. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5#The New Direction for the Newsletter|continue reading]])
*'''Diff Blogs''' - Check out the most recent publications about MSG on Wikimedia Diff. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/5#Diff Blogs|continue reading]])&lt;/div&gt;&lt;section end=&quot;ucoc-newsletter&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 29. jan. 2022 kl. 04:12 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery/Wikisource&amp;oldid=22704039 --&gt;
=== Updates on the Universal Code of Conduct Enforcement Guidelines Review ===
	
Hello, I have an update on the vote on the enforcement guidelines that was mentioned above. [[Bruker:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] ([[Brukerdiskusjon:Xeno (WMF)|diskusjon]]) 4. feb. 2022 kl. 03:52 (CET)
----
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/2022-02-02 Announcement/Short|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/2022-02-02 Announcement/Short|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/2022-02-02 Announcement/Short}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''
Hello everyone,

The '''[[m:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines|Universal Code of Conduct (UCoC) Enforcement Guidelines]]''' were published 24 January 2022 as a proposed way to apply the [[m:Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]] across the movement. Comments about the guidelines can be shared here or [[m:Talk:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines|the Meta-wiki talk page]].

There will be conversations on Zoom on 4 February 2022 at 15:00 UTC, 25 February 2022 at 12:00 UTC, and 4 March 2022 at 15:00 UTC. '''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Conversations|Join the UCoC project team and drafting committee members to discuss the guidelines and voting process]].'''

The [[m:Universal Code of Conduct/Project#Timeline|timeline is available on Meta-wiki]]. The voting period is March 7 to 21. '''[[m:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voting|See the voting information page for more details]].'''

Thank you to everyone who has participated so far.

Sincerely,

Movement Strategy and Governance&lt;br/&gt;
Wikimedia Foundation&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Leadership Development Task Force: Your feedback is appreciated&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;:''[[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Task Force/Call for Feedback Announcement|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Task Force/Call for Feedback Announcement|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Leadership Development Task Force/Call for Feedback Announcement}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

The Community Development team at the Wikimedia Foundation is supporting the creation of a global, community-driven Leadership Development Task Force. The purpose of the task force is to advise leadership development work.

The team is looking for feedback about the responsibilities of the Leadership Development Task Force. This Meta page shares the proposal for a [[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Task Force|Leadership Development Task Force]] and how [[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Task Force/Participate|you can help.]] Feedback on the proposal will be collected from 7 to 25 February 2022.&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 9. feb. 2022 kl. 03:20 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery/Wikisource&amp;oldid=22796775 --&gt;

== Wiki Loves Folklore is extended till 15th March ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;{{int:please-translate}}

[[File:Wiki Loves Folklore Logo.svg|right|frameless|180px]]
Greetings from Wiki Loves Folklore International Team,

We are pleased to inform you that [[:c:Commons:Wiki Loves Folklore|Wiki Loves Folklore]] an international photographic contest on Wikimedia Commons has been extended till the '''15th of March 2022'''. The scope of the contest is focused on folk culture of different regions on categories, such as, but not limited to, folk festivals, folk dances, folk music, folk activities, etc.

We would like to have your immense participation in the photographic contest to document your local Folk culture on Wikipedia. You can also help with the [[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022/Translations|translation]] of project pages and share a word in your local language.

Best wishes,

'''International Team'''&lt;br /&gt;
'''Wiki Loves Folklore'''

[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 22. feb. 2022 kl. 05:50 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Rockpeterson@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=22754428 --&gt;

== Coming soon ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
=== Several improvements around templates ===
Hello, from March 9, several improvements around templates will become available on your wiki:
* Fundamental improvements of the [[Mw:Special:MyLanguage/Help:VisualEditor/User guide#Editing templates|VisualEditor template dialog]] ([[m:WMDE Technical Wishes/VisualEditor template dialog improvements|1]], [[m:WMDE Technical Wishes/Removing a template from a page using the VisualEditor|2]]),
* Improvements to make it easier to put a template on a page ([[m:WMDE Technical Wishes/Finding and inserting templates|3]]) (for the template dialogs in [[Mw:Special:MyLanguage/Help:VisualEditor/User guide#Editing templates|VisualEditor]], [[Mw:Special:MyLanguage/Extension:WikiEditor#/media/File:VectorEditorBasic-en.png|2010 Wikitext]] and [[Mw:Special:MyLanguage/2017 wikitext editor|New Wikitext Mode]]),
* and improvements in the syntax highlighting extension [[Mw:Special:MyLanguage/Extension:CodeMirror|CodeMirror]] ([[m:WMDE Technical Wishes/Improved Color Scheme of Syntax Highlighting|4]], [[m:WMDE Technical Wishes/Bracket Matching|5]]) (which is available on wikis with writing direction left-to-right).

All these changes are part of the “[[m:WMDE Technical Wishes/Templates|Templates]]” project by [[m:WMDE Technical Wishes|WMDE Technical Wishes]]. We hope they will help you in your work, and we would love to hear your feedback on the talk pages of these projects. &lt;/div&gt; - [[m:User:Johanna Strodt (WMDE)|Johanna Strodt (WMDE)]] 28. feb. 2022 kl. 13:38 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johanna Strodt (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=22907463 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Remember to Participate in the UCoC Conversations and Ratification Vote!&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''[[m:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voting/Announcement|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voting/Announcement|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voting/Announcement}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

Hello everyone,

A [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Enforcement_guidelines/Voting|'''vote in SecurePoll from 7 to 21 March 2022''']] is scheduled as part of the ratification process for the Universal Code of Conduct (UCoC) Enforcement guidelines. Eligible voters are invited to answer a poll question and share comments. [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Enforcement_guidelines/Voter_information|Read voter information and eligibility details.]] During the poll, voters will be asked if they support the enforcement of the Universal Code of Conduct based on the proposed guidelines.

The [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]] (UCoC) provides a baseline of acceptable behavior for the entire movement. The [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Enforcement_guidelines|revised enforcement guidelines]] were published 24 January 2022 as a proposed way to apply the policy across the movement. A [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_Board_noticeboard/January_2022_-_Board_of_Trustees_on_Community_ratification_of_enforcement_guidelines_of_UCoC|Wikimedia Foundation Board statement]] calls for a [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Enforcement_guidelines/Voting|ratification process]] where eligible voters will have an opportunity to support or oppose the adoption of the UCoC Enforcement guidelines in a vote. Wikimedians are invited to [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Enforcement_guidelines/Voter_information/Volunteer|translate and share important information]]. For more information about the UCoC, please see the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Project|project page]] and [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/FAQ|frequently asked questions]] on Meta-wiki.

There are events scheduled to learn more and discuss:
* A [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Conversations/Panel_Q&amp;A|community panel]] recorded on 18 February 2022 shares perspectives from small- and medium-sized community participants.
* The [[m:Movement Strategy and Governance|Movement Strategy and Governance]] (MSG) team is hosting Conversation Hours on 4 March 2022 at 15:00 UTC. Please [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Conversations|'''sign-up''']] to interact with the project team and the drafting committee about the updated enforcement guidelines and the ratification process. See the [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/2022_conversation_hour_summaries|Conversation Hour summaries]] for notes from 4 February 2022 and 25 February 2022.

You can comment on Meta-wiki talk pages in any language. You may also contact either team by email: msg[[File:At sign.svg|16x16px|link=|(_AT_)]]wikimedia.org or ucocproject[[File:At sign.svg|16x16px|link=|(_AT_)]]wikimedia.org

Sincerely,

Movement Strategy and Governance &lt;br /&gt;
Wikimedia Foundation &lt;br /&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 2. mar. 2022 kl. 03:17 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=22916674 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Universal Code of Conduct Enforcement guidelines ratification voting open from 7 to 21 March 2022&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Vote|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Vote|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Vote}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

Hello everyone,

The ratification voting process for the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines|revised enforcement guidelines]] of the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]] (UCoC) is now open! '''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voting|Voting commenced on SecurePoll]]''' on 7 March 2022 and will conclude on 21 March 2022. Please [[m:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voter information|read more on the voter information and eligibility details]].

The Universal Code of Conduct (UCoC) provides a baseline of acceptable behavior for the entire movement. The revised enforcement guidelines were published 24 January 2022 as a proposed way to apply the policy across the movement. You can [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Project|read more about the UCoC project]].

You can also comment on Meta-wiki talk pages in any language. You may also contact the team by email: ucocproject[[File:At sign.svg|16x16px|link=|(_AT_)]]wikimedia.org

Sincerely,

Movement Strategy and Governance

Wikimedia Foundation&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 8. mar. 2022 kl. 01:52 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=22962850 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Invitation to Hubs event: Global Conversation on 2022-03-12 at 13:00 UTC&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;Hello! 

The Movement Strategy and Governance team of the Wikimedia Foundation would like to invite you to the next event about &quot;Regional and Thematic Hubs&quot;. The Wikimedia Movement is in the process of understanding what Regional and Thematic Hubs should be. Our workshop in November was a good start ([[m:Special:MyLanguage/Hubs/Documentation/27 November Workshop|read the report]]), but we're not finished yet. 

Over the last weeks we conducted about 16 interviews with groups working on establishing a Hub in their context ([[m:Special:MyLanguage/Hubs/Dialogue|see Hubs Dialogue]]). These interviews informed a report that will serve as a foundation for discussion on March 12. The report is planned to be published on March 9.

The event will take place on March 12, 13:00 to 16:00 UTC on Zoom. Interpretation will be provided in French, Spanish, Arabic, Russian, and Portuguese. Registration is open, and will close on March 10. Anyone interested in the topic is invited to join us. '''[[m:Special:MyLanguage/Hubs/Global Conversations March 12, 2022|More information on the event on Meta-wiki]]'''.

Best regards,

[[m:User:KVaidla (WMF)|Kaarel Vaidla]]&lt;br /&gt;Movement Strategy
&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

10. mar. 2022 kl. 02:31 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=22974079 --&gt;

== Wiki Loves Folklore 2022 ends tomorrow ==

[[File:Wiki Loves Folklore Logo.svg|right|frameless|180px]]
International photographic contest [[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022| Wiki Loves Folklore 2022]] ends on 15th March 2022 23:59:59 UTC. This is the last chance of the year to upload images about local folk culture, festival, cuisine, costume, folklore etc on Wikimedia Commons. Watch out our social media handles for regular updates and declaration of Winners. 

([https://www.facebook.com/WikiLovesFolklore/ Facebook] , [https://twitter.com/WikiFolklore Twitter ] , [https://www.instagram.com/wikilovesfolklore/ Instagram])

The writing competition Feminism and Folklore will run till 31st of March 2022 23:59:59 UTC. Write about your local folk tradition, women, folk festivals, folk dances, folk music, folk activities, folk games, folk cuisine, folk wear, folklore, and tradition, including ballads, folktales, fairy tales, legends, traditional song and dance, folk plays, games, seasonal events, calendar customs, folk arts, folk religion, mythology etc. on your local Wikipedia. Check if your [[:m:Feminism and Folklore 2022/Project Page|local Wikipedia is participating]]

A special competition called '''Wiki Loves Falles''' is organised in Spain and the world during 15th March 2022 till 15th April 2022 to document local folk culture and [[:en:Falles|Falles]] in Valencia, Spain. Learn more about it on  [[:ca:Viquiprojecte:Falles 2022|Catalan Wikipedia project page]].

We look forward for your immense co-operation.

Thanks 
Wiki Loves Folklore international Team
[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 14. mar. 2022 kl. 15:41 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Rockpeterson@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=22754428 --&gt;

== Invitation to join the first Wikisource Triage meeting on 21st March 2022 ==

Hello everyone,

[[User:SWilson (WMF)|Sam Wilson]] and [[User:SGill (WMF)|I]] are excited to share that we will be hosting regular [[:meta:Wikisource Triage meetings|Wikisource Triage meetings]], starting from 21st March 2022. 

These meetings aim to foster the growth of a technical community of Wikisource developers and contributors. The meetings will be primarily focused on identifying, prioritizing and estimating tasks on the All-and-every-Wikisource and ProofreadPage workboards (among others) on Phabricator and eventually reduce the backlog of technical tasks and bugs related to Wikisource by making incremental improvements to Wikisource infrastructure and coordinating these changes with the Wikisource communities.

While these meetings are technology focused, non-technical Wikisource contributors are also invited to join and share any technical challenges that they are facing and we will help them to create phabricator tickets. Newbie developers are also more than welcome!

The first meeting has been scheduled for 21st March 2022 at 10:30 AM UTC / 4:00 PM IST ([https://zonestamp.toolforge.org/1647858641 Check your local time]). If you are interested in joining the meeting, kindly leave a message on '''sgill@wikimedia.org''' and we will add you to the calendar invite. 

Meanwhile, feel free to [[:meta:Wikisource Triage meetings|check out the page on Meta-wiki]] and suggest topics for the agenda.

On behalf of [[User:SWilson (WMF)|Sam Wilson]] and [[User:SGill (WMF)|Satdeep Gill]]

&lt;small&gt;Sent by [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 15. mar. 2022 kl. 16:52 (CET)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=22324971 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Leadership Development Working Group: Apply to join! (14 March to 10 April 2022)&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''[[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Working Group/Participate/Announcement|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Working Group/Participate/Announcement|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Leadership Development Working Group/Participate/Announcement}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

Hello everyone,

Thank you to everyone who participated in the feedback period for the [[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Working Group|Leadership Development Working Group]] initiative. A [[m:Special:MyLanguage/Leadership Development Working Group/Participate#5. Summary of Call for Feedback|summary of the feedback]] can be found on Meta-wiki. This feedback will be shared with the working group to inform their work. The application period to join the Working Group is now open and will close on April 10, 2022. Please [[m:Special:MyLanguage/Leadership_Development_Working_Group/Purpose_and_Structure#3._How_is_the_working_group_formed_and_structured?|review the information about the working group]], share with community members who might be interested, and '''[[m:Special:MyLanguage/Leadership_Development_Working_Group/Participate#1._How_to_participate|apply if you are interested]]'''.

Thank you,

From the Community Development team&lt;br /&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 18. mar. 2022 kl. 03:20 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=22974079 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Universal Code of Conduct Enforcement guidelines ratification voting is now closed&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Vote/Closing message|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Vote/Closing message|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Vote/Closing message}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''
Greetings,

The ratification voting process for the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines|revised enforcement guidelines]] of the [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct|Universal Code of Conduct]] (UCoC) came to a close on 21 March 2022. Over {{#expr:2300}} Wikimedians voted across different regions of our movement. Thank you to everyone who participated in this process! The scrutinizing group is now reviewing the vote for accuracy, so please allow up to two weeks for them to finish their work.

The final results from the voting process will be announced [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voting/Results|here]], along with the relevant statistics and a summary of comments as soon as they are available. Please check out [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Voter information|the voter information page]] to learn about the next steps. You can comment on the project talk page [[m:Talk:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines|on Meta-wiki]] in any language. You may also contact the UCoC project team by email: ucocproject[[File:At sign.svg|16x16px|link=|(_AT_)]]wikimedia.org

Best regards,

Movement Strategy and Governance&lt;br /&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 30. mar. 2022 kl. 03:53 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23079949 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Movement Strategy and Governance News – Issue 6&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;msg-newsletter&quot;/&gt;
&lt;div style = &quot;line-height: 1.2&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:200%;&quot;&gt;'''Movement Strategy and Governance News'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:120%; color:#404040;&quot;&gt;'''Issue 6, April 2022'''&lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-size:120%; float:right;&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6|'''Read the full newsletter''']]&lt;/span&gt;
----

Welcome to the sixth issue of Movement Strategy and Governance News! This revamped newsletter distributes relevant news and events about the Movement Charter, Universal Code of Conduct, Movement Strategy Implementation grants, Board of trustees elections and other relevant MSG topics.

This Newsletter will be distributed quarterly, while the more frequent Updates will also be delivered weekly. Please remember to subscribe [[m:Special:MyLanguage/Global message delivery/Targets/MSG Newsletter Subscription|here]] if you would like to receive future issues of this newsletter.
&lt;/div&gt;&lt;div style=&quot;margin-top:3px; padding:10px 10px 10px 20px; background:#fffff; border:2px solid #808080; border-radius:4px; font-size:100%;&quot;&gt;

*'''Leadership Development -''' A Working Group is Forming! - The application to join the Leadership Development Working Group closed on April 10th, 2022, and up to 12 community members will be selected to participate in the working group. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A1|continue reading]])
*'''Universal Code of Conduct Ratification Results are out! -''' The global decision process on the enforcement of the UCoC via SecurePoll was held from 7 to 21 March. Over 2,300 eligible voters from at least 128 different home projects submitted their opinions and comments. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A2|continue reading]])
*'''Movement Discussions on Hubs -''' The Global Conversation event on Regional and Thematic Hubs was held on Saturday, March 12, and was attended by 84 diverse Wikimedians from across the movement. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A3|continue reading]])
*'''Movement Strategy Grants Remain Open! -''' Since the start of the year, six proposals with a total value of about $80,000 USD have been approved. Do you have a movement strategy project idea? Reach out to us! ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A4|continue reading]])
*'''The Movement Charter Drafting Committee is All Set! -''' The Committee of fifteen members which was elected in October 2021, has agreed on the essential values and methods for its work, and has started to create the outline of the Movement Charter draft. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A5|continue reading]])
*'''Introducing Movement Strategy Weekly -''' Contribute and Subscribe! - The MSG team have just launched the updates portal, which is connected to the various Movement Strategy pages on Meta-wiki. Subscriber to get  up-to-date news about the various ongoing projects. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A6|continue reading]])
*'''Diff Blogs -''' Check out the most recent publications about Movement Strategy on Wikimedia Diff. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/6#A7|continue reading]])
&lt;/div&gt;&lt;section end=&quot;msg-newsletter&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

Also, a draft of the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Annual Plan/2022-2023/draft|'''2022-23 Wikimedia Foundation Annual Plan''']] has been published. Input is being sought on-wiki and during [[:m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Annual Plan/2022-2023/Conversations|'''several conversations''' with Wikimedia Foundation CEO Maryana Iskander]].

[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Annual Plan/2022-2023/Conversations/Announcement|See full announcement on Meta-wiki]]. [[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 22. apr. 2022 kl. 03:46 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23184989 --&gt;

== Coming soon: Improvements for templates ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
&lt;!--T:11--&gt;
[[File:Overview of changes in the VisualEditor template dialog by WMDE Technical Wishes.webm|thumb|Fundamental changes in the template dialog.]]
Hello, more changes around templates are coming to your wiki soon:

The [[mw:Special:MyLanguage/Help:VisualEditor/User guide#Editing templates|'''template dialog''' in VisualEditor]] and in the [[mw:Special:MyLanguage/2017 wikitext editor|2017 Wikitext Editor]] (beta) will be '''improved fundamentally''': 
This should help users understand better what the template expects, how to navigate the template, and how to add parameters. 
* [[metawiki:WMDE Technical Wishes/VisualEditor template dialog improvements|project page]], [[metawiki:Talk:WMDE Technical Wishes/VisualEditor template dialog improvements|talk page]]

In '''syntax highlighting''' ([[mw:Special:MyLanguage/Extension:CodeMirror|CodeMirror]] extension), you can activate a '''colorblind-friendly''' color scheme with a user setting. 
* [[metawiki:WMDE Technical Wishes/Improved Color Scheme of Syntax Highlighting#Color-blind_mode|project page]], [[metawiki:Talk:WMDE Technical Wishes/Improved Color Scheme of Syntax Highlighting|talk page]]

Deployment is planned for May 10. This is the last set of improvements from [[m:WMDE Technical Wishes|WMDE Technical Wishes']] focus area “[[m:WMDE Technical Wishes/Templates|Templates]]”. 

We would love to hear your feedback on our talk pages!
&lt;/div&gt; -- [[m:User:Johanna Strodt (WMDE)|Johanna Strodt (WMDE)]] 29. apr. 2022 kl. 13:14 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johanna Strodt (WMDE)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=WMDE_Technical_Wishes/Technical_Wishes_News_list_all_village_pumps&amp;oldid=23222263 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Editing news 2022 #1&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;message&quot;/&gt;&lt;i&gt;[[metawiki:VisualEditor/Newsletter/2022/April|Read this in another language]] • [[m:VisualEditor/Newsletter|Subscription list for this multilingual newsletter]]&lt;/i&gt;
[[File:Junior Contributor New Topic Tool Completion Rate.png|thumb|New editors were more successful with this new tool.]]

The [[mw:Special:MyLanguage/Help:DiscussionTools#New discussion tool|New topic tool]] helps editors create new ==Sections== on discussion pages.  New editors are more successful with this new tool.  You can [[mw:Talk pages project/New topic#21 April 2022|read the report]].  Soon, the Editing team will offer this to all editors at the 20 Wikipedias that participated in the test.  You will be able to turn it off at [[Special:Preferences#mw-prefsection-editing-discussion]].&lt;section end=&quot;message&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Whatamidoing (WMF)|Whatamidoing (WMF)]] 2. mai 2022 kl. 20:56 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Quiddity (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Global_message_delivery/Targets/VisualEditor/Newsletter/Wikis_with_VE&amp;oldid=22019984 --&gt;

== 2022 Board of Trustees Call for Candidates ==

&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt; 
:''[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Call for Candidates/Short|You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Call for Candidates/Short|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Call for Candidates/Short}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

The Board of Trustees seeks candidates for the 2022 Board of Trustees election. [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections/2022/Announcement/Call_for_Candidates|'''Read more on Meta-wiki.''']]

The [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022|2022 Board of Trustees election]] is here! Please consider submitting your candidacy to serve on the Board of Trustees.

The Wikimedia Foundation Board of Trustees oversees the Wikimedia Foundation's operations. Community-and-affiliate selected trustees and Board-appointed trustees make up the Board of Trustees. Each trustee serves a three year term. The Wikimedia community has the opportunity to vote for community-and-affiliate selected trustees.

The Wikimedia community will vote to fill two seats on the Board in 2022. This is an opportunity to improve the representation, diversity, and expertise of the Board as a team.

;Who are potential candidates? Are you a potential candidate? Find out more on the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Apply to be a Candidate|Apply to be a Candidate page]].

Thank you for your support, 

Movement Strategy and Governance on behalf of the Elections Committee and the Board of Trustees&lt;br /&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
10. mai 2022 kl. 12:39 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23215441 --&gt;

== Wikistipend og fordeling av tilgang til Retriever fra Wikimedia Norge ==

Hei, alle sammen! Vil gjerne minne om at 20. mai er fristen for å søke om '''[[wmno:wikistipend|wikistipend]]''' fra Wikimedia Norge. Man kan søke om opptil 8000, og hva man kan søke om penger til er veldig åpent, så lenge det gavner Wikimedia-prosjektene på en eller annen måte. Eksempler på wikistipend som har blitt delt ut tidligere er reisestipend for å delta på Wikimedia-konferanser, reisestipend til å delta på kulturarrangementer eller andre arrangementer for å ta bilder, stipend for å gå til innkjøp av bøker eller annet materiale som kan brukes som kilder til Wikipedia-artikler, eller stipender for å holde arrangementer med wikifokus (men det er selvsagt ikke begrensa til bare disse tingene – fantasien (og utdelingskomiteen) setter grensene). Så løp og søk!

To ganger i året deler vi også ut gratis tilganger til mediearkivet Retriever til de som melder seg på. Vi har seks slike tilganger som kan deles ut, og vi prioriterer selvsagt de som vil bruke en slik tilgang til å berike Wikipedia eller andre Wikimedia-prosjekter, og de som ''ikke'' har hatt slik tilgang tidligere stiller først i køen (men det er selvsagt ikke noe i veien for å skrive seg på om man har hatt tilgang tidligere). Hvis du er interessert så skriv deg på lista på '''[[w:no:Wikipedia:Biblioteket/Lukkede kilder#Tilgang til Retriever 20. mai 2022–20. november 2022|Wikipedia:Biblioteket/Lukkede kilder]]'''. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 13. mai 2022 kl. 10:11 (CEST)

== Poll regarding Third Wikisource Triage meeting ==

Hello fellow Wikisource enthusiasts!
 
We will be organizing the third [[:m:Wikisource Triage meetings|Wikisource Triage meeting]] in the last week of May and we need your help to decide on a time and date that works best for the most number of people. Kindly share your availabilities at the wudele link below by 20th May 2022: 
 
https://wudele.toolforge.org/ctQEP3He1XCNullZ
 
Meanwhile, feel free to check out [[:m:Wikisource Triage meetings|the page on Meta-wiki]] and suggest topics for the agenda.
 
Regards
 
[[:m:User:SWilson (WMF)|Sam Wilson (WMF)]] and [[:m:User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]]
 
&lt;small&gt;Sent via [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 14. mai 2022 kl. 05:38 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=23283908 --&gt;

== Invitation to join the third Wikisource Triage meeting (28th May 2022) ==

Hello fellow Wikisource enthusiasts!


We are the hosting the [[:m:Wikisource Triage meetings|Wikisource Triage meeting]] on '''28th May 2022 at 11 AM UTC / 4:30 PM IST''' ([https://zonestamp.toolforge.org/1653735600 check your local time]) according to the [https://wudele.toolforge.org/ctQEP3He1XCNullZ wudele poll]. We will be welcoming some developers who contributed to Wikisource related tasks during the recently concluded [[:m:Indic Hackathon 2022|Indic Hackathon]].

As always, you don't have to be a developer to participate in these meetings but the focus of these meetings is to improve the Wikisource infrastructure. 

If you are interested in joining the meeting, kindly leave a message on '''sgill@wikimedia.org''' and we will add you to the calendar invite.

Meanwhile, feel free to check out [[:m:Wikisource Triage meetings|the page on Meta-wiki]] and suggest any other topics for the agenda.

Regards

[[:m:User:SWilson (WMF)|Sam Wilson (WMF)]] and [[:m:User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]]

&lt;small&gt; Sent using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 23. mai 2022 kl. 05:39 (CEST) &lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=23314792 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Revisions to the Universal Code of Conduct (UCoC) Enforcement Guidelines&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Revision discussions/Announcement|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Universal Code of Conduct/Enforcement guidelines/Revision discussions/Announcement}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''
Hello all,

We'd like to provide an update on the work on the Enforcement Guidelines for the Universal Code of Conduct.  After the conclusion of the community vote on the guidelines in March, the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation Community Affairs Committee|Community Affairs committee (CAC)]] of the Board [https://lists.wikimedia.org/hyperkitty/list/wikimedia-l@lists.wikimedia.org/thread/JAYQN3NYKCHQHONMUONYTI6WRKZFQNSC/ asked that several areas of the guidelines be reviewed for improvements] before the Board does its final review. These areas were identified based on community discussions and comments provided during the vote. The CAC also requested review of the controversial Note in 3.1 of the UCoC itself.

Once more, a big thank you to all who voted, especially to all who left constructive feedback and comments!  The project team is working with the Board to establish a timeline for this work, and will communicate this next month. 

Members of the two prior [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Drafting committee|UCoC Drafting Committees]] have generously offered their time to help shape improvements to the Guidelines. You can read more about them and their work [[m:Special:MyLanguage/Universal Code of Conduct/Drafting committee#Revisions_Committee|here]], as well as read [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Drafting_committee/Phase_2_meeting_summaries#2022|summaries of their weekly meetings in 2022]]. 

Wikimedians have provided many valuable comments together with the vote and in other conversations. Given the size and diversity of the Wikimedia community, there are even more voices out there who can give ideas on how to improve the enforcement guidelines and add even more valuable ideas to the process. To help the Revisions committee identify improvements, input on several questions for the committee’s review is requested. Visit the Meta-wiki pages ([[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Enforcement_guidelines/Revision_discussions|Enforcement Guidelines revision discussions]], [[m:Special:MyLanguage/Universal_Code_of_Conduct/Policy text/Revision_discussions|Policy text revision discussions]]) to get your ideas to the Committee - it is very important that viewpoints are heard from different communities before the Committee begins drafting revision proposals.

On behalf of the UCoC project team &lt;br /&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;

[[User:Xeno (WMF)|Xeno (WMF)]] 4. jun. 2022 kl. 00:57 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:Xeno (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23215441 --&gt;

== Poll regarding Fourth Wikisource Triage meeting ==

Hello fellow Wikisource enthusiasts!
 
We will be organizing the '''fourth [[:m:Wikisource Triage meetings|Wikisource Triage meeting]]''' in the last week of June and we need your help to decide on a time and date that works best for the most number of people. Kindly '''share your availabilities''' at the wudele link below '''by 20th June 2022''': 
 
https://wudele.toolforge.org/wstriage4
 
Meanwhile, feel free to check out [[:m:Wikisource Triage meetings|the page on Meta-wiki]] and suggest topics for the agenda.
 
Regards

[[:m:User:SWilson (WMF)|Sam Wilson (WMF)]] and [[:m:User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]]

&lt;small&gt;Sent via [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 14. jun. 2022 kl. 15:22 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=23314792 --&gt;

== Invitation to join the fourth Wikisource Triage meeting (29th June 2022) ==

Hello fellow Wikisource enthusiasts!
 
We are the hosting the fourth [[:m:Wikisource Triage meetings|Wikisource Triage meeting]] on '''29th June 2022 at 10:00 AM UTC / 3:30 PM IST''' ([https://zonestamp.toolforge.org/1656496824 check your local time]) according to the [https://wudele.toolforge.org/wstriage4 wudele poll]. 
 
There is some exciting news about a few technical projects related to Wikisource that are getting started right now and we will be sharing more information during the meeting. 
 
As always, you don't have to be a developer to participate in these meetings but the focus of these meetings is to improve the Wikisource infrastructure. 
 
If you are interested in joining the meeting, kindly leave a message on '''sgill@wikimedia.org''' and we will add you to the calendar invite.
 
Meanwhile, feel free to check out [[:m:Wikisource Triage meetings|the page on Meta-wiki]] and suggest any other topics for the agenda.
 
Regards
 
[[:m:User:SWilson (WMF)|Sam Wilson (WMF)]] and [[:m:User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]]
 
&lt;small&gt; Sent using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 23. jun. 2022 kl. 09:39 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=23314792 --&gt;

== Desktop Improvements update ==

[[File:Table of contents shown on English Wikipedia 02.webm|thumb]]
; Making this the new default
Hello. I wanted to give you an update about the [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop_Improvements|Desktop Improvements]] project, which the Wikimedia Foundation Web team has been working on for the past few years. Our work is almost finished! 🎉

We would love to see these improvements become the default for readers and editors across all wikis. &lt;span style=&quot;background-color:#fc3;&quot;&gt;In the coming weeks, we will begin conversations on more wikis, including yours. 🗓️&lt;/span&gt; We will gladly read your suggestions!

The goals of the project are to make the interface more welcoming and comfortable for readers and useful for advanced users. The project consists of a series of feature improvements which make it easier to read and learn, navigate within the page, search, switch between languages, use article tabs and the user menu, and more. The improvements are already visible by default for readers and editors on more than 30 wikis, including Wikipedias in [[:fr:|French]], [[:pt:|Portuguese]], and [[:fa:|Persian]].

The changes apply to the [{{fullurl:{{FULLPAGENAMEE}}|useskin=vector}} Vector] skin only, although it will always be possible to revert to the previous version on an individual basis. [{{fullurl:{{FULLPAGENAMEE}}|useskin=monobook}} Monobook] or [{{fullurl:{{FULLPAGENAMEE}}|useskin=timeless}} Timeless] users will not notice any changes.

; The newest features
* [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop_Improvements/Features/Table of contents|Table of contents]] - our version is easier to reach, gain context of the page, and navigate throughout the page without needing to scroll. It is currently tested across our pilot wikis.  It is also available for editors who have opted into the Vector 2022 skin.
* [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop_Improvements/Features/Page tools|Page tools]] - now, there are two types of links in the sidebar. There are actions and tools for individual pages (like [[Special:RecentChangesLinked|Related changes]]) and links of the wiki-wide nature (like [[Special:RecentChanges|Recent changes]]). We are going to separate these into two intuitive menus.
; How to enable/disable the improvements
[[File:Desktop Improvements - how to enable globally.png|thumb|[[Special:GlobalPreferences#mw-prefsection-rendering|{{int:globalpreferences}}]]]]
* It is possible to opt-in individually [[Special:Preferences#mw-prefsection-rendering|in the appearance tab within the preferences]] by selecting &quot;{{int:skinname-vector-2022}}&quot;. Also, it is possible to opt-in on all wikis using the [[Special:GlobalPreferences#mw-prefsection-rendering|global preferences]].
* On wikis where the changes are visible by default for all, logged-in users can always opt-out to the Legacy Vector. There is an easily accessible link in the sidebar of the new Vector.

; Learn more and join our events

If you would like to follow the progress of our project, you can [[mw:Special:Newsletter/28/subscribe|subscribe to our newsletter]]. You can read the [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop_Improvements|pages of the project]], check [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop_Improvements/Frequently_asked_questions|our FAQ]], write on the [[mw:Talk:Reading/Web/Desktop_Improvements|project talk page]], and [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Desktop Improvements/Updates/Talk to Web|join an online meeting with us]].

Thank you! [[User:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] ([[User talk:SGrabarczuk (WMF)|diskusjon]]) 24. jun. 2022 kl. 03:36 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:SGrabarczuk (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGrabarczuk_(WMF)/sandbox/MM/Other_TOP30/no&amp;oldid=22381735 --&gt;

== Results of Wiki Loves Folklore 2022 is out! ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
{{int:please-translate}}
[[File:Wiki Loves Folklore Logo.svg|right|150px|frameless]]

Hi, Greetings

The winners for '''[[c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022|Wiki Loves Folklore 2022]]''' is announced!

We are happy to share with you winning images for this year's edition. This year saw over 8,584 images represented on commons in over 92 countries. Kindly see images '''[[:c:Commons:Wiki Loves Folklore 2022/Winners|here]]'''

Our profound gratitude to all the people who participated and organized local contests and photo walks for this project.

We hope to have you contribute to the campaign next year.

'''Thank you,'''

'''Wiki Loves Folklore International Team'''

--[[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 4. jul. 2022 kl. 18:12 (CEST)

&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:Tiven2240@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Non-Technical_Village_Pumps_distribution_list&amp;oldid=23454230 --&gt;

== Propose statements for the 2022 Election Compass ==

:''[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Propose statements for the 2022 Election Compass| You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Propose statements for the 2022 Election Compass|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Propose statements for the 2022 Election Compass}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

Hi all,

Community members in the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022|2022 Board of Trustees election]] are invited to [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections/2022/Community_Voting/Election_Compass|propose statements to use in the Election Compass.]]

An Election Compass is a tool to help voters select the candidates that best align with their beliefs and views. The community members will propose statements for the candidates to answer using a Lickert scale (agree/neutral/disagree). The candidates’ answers to the statements will be loaded into the Election Compass tool. Voters will use the tool by entering in their answer to the statements (agree/disagree/neutral). The results will show the candidates that best align with the voter’s beliefs and views.

;Here is the timeline for the Election Compass:

* July 8 - 20: Community members propose statements for the Election Compass
* July 21 - 22: Elections Committee reviews statements for clarity and removes off-topic statements
* July 23 - August 1: Volunteers vote on the statements
* August 2 - 4: Elections Committee selects the top 15 statements
* August 5 - 12: candidates align themselves with the statements
* August 15: The Election Compass opens for voters to use to help guide their voting decision

The Elections Committee will select the top 15 statements at the beginning of August. The Elections Committee will oversee the process, supported by the Movement Strategy and Governance team. MSG will check that the questions are clear, there are no duplicates, no typos, and so on.

Best,

Movement Strategy and Governance

''This message was sent on behalf of the Board Selection Task Force and the Elections Committee''&lt;br /&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;

[[User:MNadzikiewicz (WMF)|MNadzikiewicz (WMF)]] ([[User talk:MNadzikiewicz (WMF)|talk]]) 14. jul. 2022 kl. 13:34 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23215441 --&gt;

== &lt;span lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;Movement Strategy and Governance News – Issue 7&lt;/span&gt; ==

&lt;div lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
&lt;section begin=&quot;msg-newsletter&quot;/&gt;
&lt;div style = &quot;line-height: 1.2&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:200%;&quot;&gt;'''Movement Strategy and Governance News'''&lt;/span&gt;&lt;br&gt;
&lt;span style=&quot;font-size:120%; color:#404040;&quot;&gt;'''Issue 7, July-September 2022'''&lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-size:120%; float:right;&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7|'''Read the full newsletter''']]&lt;/span&gt; 
----
Welcome to the 7th issue of Movement Strategy and Governance News! The newsletter distributes relevant news and events about the implementation of Wikimedia's [[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy/Initiatives|Movement Strategy recommendations]], other relevant topics regarding Movement governance, as well as different projects and activities supported by the Movement Strategy and Governance (MSG) team of the Wikimedia Foundation.  

The MSG Newsletter is delivered quarterly, while the more frequent [[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy/Updates|Movement Strategy Weekly]] will be delivered weekly. Please remember to subscribe [[m:Special:MyLanguage/Global message delivery/Targets/MSG Newsletter Subscription|here]] if you would like to receive future issues of this newsletter.
&lt;/div&gt;&lt;div style=&quot;margin-top:3px; padding:10px 10px 10px 20px; background:#fffff; border:2px solid #808080; border-radius:4px; font-size:100%;&quot;&gt; 

* '''Movement sustainability''': Wikimedia Foundation's annual sustainability report has been published. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A1|continue reading]])
* '''Improving user experience''': recent improvements on the desktop interface for Wikimedia projects. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A2|continue reading]])
* '''Safety and inclusion''': updates on the revision process of the Universal Code of Conduct Enforcement Guidelines. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A3|continue reading]])
* '''Equity in decisionmaking''': reports from Hubs pilots conversations, recent progress from the Movement Charter Drafting Committee, and a new white paper for futures of participation in the Wikimedia movement. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A4|continue reading]])
* '''Stakeholders coordination''': launch of a helpdesk for Affiliates and volunteer communities working on content partnership. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A5|continue reading]])
* '''Leadership development''': updates on leadership projects by Wikimedia movement organizers in Brazil and Cape Verde. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A6|continue reading]])
* '''Internal knowledge management''': launch of a new portal for technical documentation and community resources. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A7|continue reading]])
* '''Innovate in free knowledge''': high-quality audiovisual resources for scientific experiments and a new toolkit to record oral transcripts. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A8|continue reading]])
* '''Evaluate, iterate, and adapt''': results from the Equity Landscape project pilot ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A9|continue reading]])
* '''Other news and updates''': a new forum to discuss Movement Strategy implementation, upcoming Wikimedia Foundation Board of Trustees election, a new podcast to discuss Movement Strategy, and change of personnel for the Foundation's Movement Strategy and Governance team. ([[:m:Special:MyLanguage/Movement Strategy and Governance/Newsletter/7#A10|continue reading]])
&lt;/div&gt;&lt;section end=&quot;msg-newsletter&quot;/&gt;
&lt;/div&gt;

Thank you for reading! [[User:RamzyM (WMF)|RamzyM (WMF)]] 18. jul. 2022 kl. 03:38 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:RamzyM (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23529147 --&gt;

== Announcing the six candidates for the 2022 Board of Trustees election ==

&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot;/&gt;
:''[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Announcing the six candidates for the 2022 Board of Trustees election| You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Announcing the six candidates for the 2022 Board of Trustees election|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Announcing the six candidates for the 2022 Board of Trustees election}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

Hi everyone,

'''The Affiliate voting process has concluded.''' Representatives from each Affiliate organization learned about the candidates by reading candidates’ statements, reviewing candidates’ answers to questions, and considering the candidates’ ratings provided by the Analysis Committee. The selected 2022 Board of Trustees candidates are:

* Tobechukwu Precious Friday ([[:m:User:Tochiprecious|Tochiprecious]])
* Farah Jack Mustaklem ([[:m:User:Fjmustak|Fjmustak]])
* Shani Evenstein Sigalov ([[:m:User:Esh77|Esh77]])
* Kunal Mehta ([[:m:User:Legoktm|Legoktm]])
* Michał Buczyński ([[:m:User:Aegis Maelstrom|Aegis Maelstrom]])
* Mike Peel ([[:m:User:Mike Peel|Mike Peel]])

You may see more information about the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Results|Results]] and [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Stats|Statistics]] of this Board election.

Please take a moment to appreciate the Affiliate Representatives and Analysis Committee members for taking part in this process and helping to grow the Board of Trustees in capacity and diversity. These hours of volunteer work connect us across understanding and perspective. Thank you for your participation.

Thank you to the community members who put themselves forward as candidates for the Board of Trustees. Considering joining the Board of Trustees is no small decision. The time and dedication candidates have shown to this point speaks to their commitment to this movement. Congratulations to those candidates who have been selected. A great amount of appreciation and gratitude for those candidates not selected. Please continue to share your leadership with Wikimedia.

Thank you to those who followed the Affiliate process for this Board election. You may review the results of the Affiliate selection process.

'''The next part of the Board election process is the community voting period.''' [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022#Timeline|You may view the Board election timeline here]]. To prepare for the community voting period, there are several things community members can engage with in the following ways:

* [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Candidates|Read candidates’ statements]] and read the candidates’ answers to the questions posed by the Affiliate Representatives.
* [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections/2022/Community_Voting/Questions_for_Candidates|Propose and select the 6 questions for candidates to answer during their video Q&amp;A]].
* See the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Candidates|Analysis Committee’s ratings of candidates on each candidate’s statement]].
* [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Community Voting/Election Compass|Propose statements for the Election Compass]] voters can use to find which candidates best fit their principles.
* Encourage others in your community to take part in the election.

Best,

Movement Strategy and Governance

''This message was sent on behalf of the Board Selection Task Force and the Elections Committee''
&lt;/div&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot;/&gt;

[[User:MNadzikiewicz (WMF)|MNadzikiewicz (WMF)]] 27. jul. 2022 kl. 16:03 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23530132 --&gt;

== Vote for Election Compass Statements ==

&lt;section begin=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
:''[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Vote for Election Compass Statements| You can find this message translated into additional languages on Meta-wiki.]]''
:''&lt;div class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Vote for Election Compass Statements|{{int:interlanguage-link-mul}}]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&amp;group=page-{{urlencode:Wikimedia Foundation elections/2022/Announcement/Vote for Election Compass Statements}}&amp;language=&amp;action=page&amp;filter= {{int:please-translate}}]&lt;/div&gt;''

Hi all,

Volunteers in the [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation elections/2022|2022 Board of Trustees election]] are invited to [[m:Special:MyLanguage/Wikimedia_Foundation_elections/2022/Community_Voting/Election_Compass/Statements|vote for statements to use in the Election Compass]]. You can vote for the statements you would like to see included in the Election Compass on Meta-wiki.

An Election Compass is a tool to help voters select the candidates that best align with their beliefs and views. The community members will propose statements for the candidates to answer using a Lickert scale (agree/neutral/disagree). The candidates’ answers to the statements will be loaded into the Election Compass tool. Voters will use the tool by entering in their answer to the statements (agree/disagree/neutral). The results will show the candidates that best align with the voter’s beliefs and views.

Here is the timeline for the Election Compass:

*&lt;s&gt;July 8 - 20: Volunteers propose statements for the Election Compass&lt;/s&gt;
*&lt;s&gt;July 21 - 22: Elections Committee reviews statements for clarity and removes off-topic statements&lt;/s&gt;
*July 23 - August 1: Volunteers vote on the statements
*August 2 - 4: Elections Committee selects the top 15 statements
*August 5 - 12: candidates align themselves with the statements
*August 15: The Election Compass opens for voters to use to help guide their voting decision

The Elections Committee will select the top 15 statements at the beginning of August

Best, 

Movement Strategy and Governance

''This message was sent on behalf of the Board Selection Task Force and the Elections Committee''
&lt;/div&gt;&lt;section end=&quot;announcement-content&quot; /&gt;
[[User:MNadzikiewicz (WMF)|MNadzikiewicz (WMF)]] 27. jul. 2022 kl. 23:01 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:MNadzikiewicz (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Movement_Strategy_and_Governance/Delivery&amp;oldid=23530132 --&gt;

== Invitation to join the fifth Wikisource Triage meeting (18th August 2022) ==

Hello fellow Wikisource enthusiasts!
 
We are the hosting the fifth [[:m:Wikisource Triage meetings|Wikisource Triage meeting]] on '''18th August 2022 at 4 PM UTC / 9:30 PM IST''' ([https://zonestamp.toolforge.org/1660838411 check your local time]) according to the [https://wudele.toolforge.org/wIztQjaxX1l5qy3A wudele poll] and also based on the previous feedback to have a Europe-Americas friendly meeting. 
 
As always, you don't have to be a developer to participate in these meetings but the focus of these meetings is to improve the Wikisource infrastructure. 
 
If you are interested in joining the meeting, kindly leave a message on '''sgill@wikimedia.org''' and we will add you to the calendar invite.
 
Meanwhile, feel free to check out [[:m:Wikisource Triage meetings|the page on Meta-wiki]] and suggest any other topics for the agenda.
 
Regards
 
[[:m:User:SWilson (WMF)|Sam Wilson (WMF)]] and [[:m:User:SGill (WMF)|Satdeep Gill (WMF)]]
 
&lt;small&gt; Sent using [[Bruker:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brukerdiskusjon:MediaWiki message delivery|diskusjon]]) 15. aug. 2022 kl. 17:05 (CEST)&lt;/small&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:SGill (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:SGill_(WMF)/lists/WS_VPs&amp;oldid=23314792 --&gt;</text>
      <sha1>phytfzt7ig4syi1hsxlhr9148kicq96</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/481</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86690</id>
    <revision>
      <id>220612</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:28:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2879" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Aslak Bolt Erkebiskop.|467}}&lt;/noinclude&gt;Erkestol, naar den næst blev ledig. Denne Omstændighed har udentvivl
forsinket Aslaks Udnævnelse. Endnu den 22de Februar 1429
kaldes han Biskop i Bergen og ikkun Postulatus til Erkesædet&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 3.&lt;/ref&gt;.
Men endelig erklærede Pave Martinus ved sit Brev fra Rom af 27de
Januar 1430, at han valgte den postulerede {{sperret|Aslak}} til Erkebiskop,
og derfor gav sit Samtykke til Løsningen af det Baand, som bandt
denne til Bergens Kirke, idet han forflyttede ham til Forstanderskabet
for Nidaros’s&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 521.&lt;/ref&gt;. Aslak Bolt var den første Erkebiskop i Nidaros,
som stadigen førte Navn af: „det pavelige Sædes Legat,“ hvilket blev
almindeligt for hans Efterfølgere.

Skjønt det saaledes trak noget i Langdrag med den pavelige
Stadfæstelse af Aslak Bolts Valg til Erkebiskop, saa findes dog denne
allerede i Begyndelsen af 1429 at have flyttet sit Gods fra Bergen
til Nidaros&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 3.&lt;/ref&gt;, og maaskee har han ogsaa allerede da foreløbig overtaget
Erkestolens Bestyrelse. Dennes økonomiske Stilling synes ved
Aslaks Tiltrædelse ikke at have været i den bedste Orden. Thi foruden
den allerede omtalte Gjæld til Kongen, der heftede paa den,
var der ogsaa, uvist af hvilken Grund, indtraadt hos Almuen en
Uvillie i at udrede visse Ydelser, som fra gammel Tid tilkom den,
men som nu mangesteds vare standsede. Allerede i den gamle Frostathings
Christenret findes vedtagen en aarlig Ydelse til Erkestolen
under Navn af {{sperret|Olafskorn}} og en anden under Navn af {{sperret|Mikjalskorn}},
den sidste at udrede paa Mikaelsmessedag med en Skjeppe af
hver fuld Bonde, en halv Skjeppe af hver Envirkesbonde ({{antikva|einvirki}})
og een Pening af hver løs og ledig Mand ({{antikva|einleypr}}). Bøder til
Erkebiskoppen vare fastsatte for Undladelsen heraf. Det samme Paalæg
findes gjentaget i Jons Christenret&lt;ref&gt;N. g. L. {{antikva|I.}} 142, {{antikva|II.}} 366.&lt;/ref&gt;. I disse tvende Ydelser,
ligesom og i en tredie, der kaldes: {{sperret|Erkebiskops-Gave}} ({{antikva|erkibiskups giöf}}),
hvis Ælde ikke kjendes, var det, at der var kommet en
Standsning, hvilken Aslak lod sig det være meget magtpaaliggende
hastigst muligt at bortrydde. Allerede i 1430 og 1431 var han virksom
herfor i selve Throndhjem, i 1432 under sin Visitation paa Haalogaland
i Mai og Juni Maaneder fik han Bønderne der til at underkaste
sig den gamle Ydelse efter en vis Beregningsmaade i Fisk,
og i 1433 synes han at have bragt Sagen i fuldkommen Orden for
Throndhjems Vedkommende. Han sees at have taget sig af denne
for Erkestolen udentvivl vigtige Sag med Kraft og Raskhed, og han
drev derfor ogsaa sit Ønske igjennem&lt;ref&gt;Aslak Bolts Jordebog 1, 2; Ny Danske Mag. {{antikva|I. 33–38.&lt;/ref&gt;.

I Forbindelse med Aslaks Stræben for at bringe de ovennævnte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6id89jfsl594agc0mrchru3b2bl1ud9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/482</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86691</id>
    <revision>
      <id>220613</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:28:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2921" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|468|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Erkestolens Indtægtskilder i deres gamle Gang stod ogsaa Optagelsen
af et nyt Register over dens Jordegods. Ved hans Postulation fandtes
ved Stolen ikkun en saadan Fortegnelse paa Papir, hvilken ovenikjøbet
lader til at have være agtet for ufuldstændig. Men Aslak begyndte
strax at lade paa Pergament opskrive „Alt det Gods, han
kunde opspørge, at Erkestolen før eiede,“ og ligesaa det, som kom til
under hans Styrelse. Dette Register, almindelig benævnt: {{sperret|Aslak
Bolts Jordebog}}, er endnu til, og giver mange Oplysninger&lt;ref&gt;Udgivet af Professor Munch efter Originalen i det norske Rigsarkiv. Christiania 1832.&lt;/ref&gt;.

I Begyndelsen af Erkebiskop Aslaks Metropolitanstyrelse indtraf
Nidaros’s Kathedralkirkes anden Brand lidt meer end hundrede Aar
efter den første under Erkebiskop Eilif&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 235.&lt;/ref&gt;. Tiden sættes almindelig
til den 2den eller 10de Juli 1431&lt;ref&gt;Pont. {{antikva|II.}} 562; Hvitf.; Finn Joh. {{antikva|II.}} 339; Schøn. Domk. Beskr. 314–316.&lt;/ref&gt;; men den nys omtalte Jordebog,
der maa ansees som den ældste tilværende Kilde, synes at henpege
paa 1432&lt;ref&gt;Aslak Bolts Jordeb. 1.&lt;/ref&gt;. Branden skal være foraarsaget ved Lynild. Hvor
stor Ødelæggelsen bar været, vides ikke. At Kirken skulde have brændt
af til Grunden, som en Beretning udsiger, er aabenbare en stor Overdrivelse,
skjønt forresten Skaden kan have været følelig nok. Den driftige
Erkebiskop har ganske vist truffet overordentlige Foranstaltninger til
dens Istandsættelse, derfor borger hans øvrige Embedsvirksomhed. Men
noget skriftligt Dokument til Oplysning herom findes ikke, saavidt hidtil
kjendt.

Paverne havde siden lang Tid foregaaet med det sletteste Exempel
ved at indtrænge sig i Kapitlernes Valgret, og ved vilkaarligen at
besætte Biskopsitolene gjennem Provision, ikke alene uden at bore Kapitlernes
Forslag, men endog tvertimod deres udtrykkelig udtalte Ønske
eller mod deres bestemte Indsigelse. Det kan derfor ikke vække saamegen
Forundring, at de verdslige Fyrster under den store Kirkesplittelses
Forvirring fulgte Exemplet, deels ved ulovligen, Kapitlerne uafvidende,
eller med Foragt for deres Fordring, at udvirke umiddelbart
gjennem Paven sine Yndliger befordrede til Biskopper, – deels ved,
baade Kapitel og Pave uadspurgte, at indtrænge paa Biskopsstolene dem,
som de selv ønskede og for sine Statsøiemed fandt skikkede. Vi have ogsaa
allerede seet Spor til, at baade Dronning Margreta i sin Tid og
ligeledes senere Kong Erik greb forstyrrende ind i de norske Kapitlers
Valgfrihed. Allertydeligst viser det sig dog med Kong Erik netop
ved denne Tid, deels i Anledning af Skaalholts Stols Besættelse,
deels i Anledning af en ny Biskops Beskikkelse til Bergen.

Paa Island stod, som før er sagt, Skaalholts Biskopsstol, efter
at Biskop {{sperret|Arne Olafssøn}} var dragen af Landet, længe for-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ge39wqye8a1wvufxdru7xzdv2nkz9uj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/483</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86692</id>
    <revision>
      <id>220614</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:28:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2944" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Uordener paa Island. Biskop Jon Gerikssøn.|469}}&lt;/noinclude&gt;ladt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 462.&lt;/ref&gt;; og til samme Tid skiftedes ved Hole Stol ideligen Biskopper.
{{sperret|Jon Tovessøn}} af Hole døde allerede 1423&lt;ref&gt;Isl. Ann. 308.&lt;/ref&gt;. Han fik til Eftermand
en vis {{sperret|Jon Jonssøn}}, der dog først i 1427 kom til Hole.
Han skal være bleven, uvist af hvilken Grund, modtagen paa en ublid
Maade af Nordlændingerne, hvilket havde til Følge, at han ikke engang
tog sin Stol i Besiddelse, men strax drog til Sønderlandet,
hvor han skal have viet nogle Prester og Diakoner i det ledige Skaalholts
Biskopsdømme, og derpaa have seilet bort igjen fra Island endnu
samme Aar som han var kommen did&lt;ref&gt;Isl. Ann. 400.&lt;/ref&gt;. Efter ham fulgte i 1429
en Jon Vilhjalmssøn, der nærmest kom fra England, men derfor vel
ei bør antages for at have været engelsk. Han sang sin første Biskopsmesse
den 15de August og forblev nogle Aar paa Hole Stol.
Det lidet, man ved om ham, synes at betegne ham som en haard
og begjærlig Mand&lt;ref&gt;Isl. Ann. 402, jfrt. m. Finn Joh. {{antikva|II.}} 577–586. At Annalerne paa anførte Sted nævner ham Jon Jonssøn, er maaskee blot en Skrivfeil: at han hed Jon Villialmssøn, vise de hos Finn Jonssøn gjengivne Breve.&lt;/ref&gt;. Under alle disse Omskiftninger synes Forvirring
og Lovløshed paa Island at have raadet baade i kirkelig og
verdslig Styrelse. Paa Kysterne ranede engelske Vikinger, og ikke
stort bedre synes de kongelige Lensmænd eller Hirdstyrere, Hr. Hannes
Paalssøn og en Baltazar, at have faret frem fra sin Side, og disse
vare ovenikjøbet indbyrdes uenige. I 1425 blev Klosteret og Kirken
i Helgafell besmittet af Hr. Hannes Paalssøns Svende, der opbrøde med
Vold baade Kloster og Kirke, vanhelligede begge ved Blodsudgydelse, og
ihjelskjøde en Mand paa selve Kirkegaarden. Denne Voldshandling
havde til Følge, at Kirken, paa Grund af at ingen Biskop var i Landet,
stod uden Gudstjeneste i henved fire Aar, indtil Biskop Jon af
Hole i 1429 rensede den. De Skyldige undslap fra Landet i samme Aar
som Ugjerningen blev begangen, da ogsaa begge Hirdstyrerne selv bleve
fangne af Engelskmændene i Vestmanøerne og bortførte til England&lt;ref&gt;Isl. Ann. 398, 402.&lt;/ref&gt;.
Saadanne skrækkelige Uordener skulde synes at maatte opfordre Kongedømmet
til den alvorligste og kraftfuldeste Indskriden, og til at skjænke
Landet og dets Kirke dygtige og velmenende Forstandere. Men istedet
herfor skikkede Kong Erik Islændingerne paa Halsen en Biskop, der
beskrives som den værste og ryggesløseste, Island nogensinde har seet.

Blandt Eriks meget yndede Hofklerker var en {{sperret|Jon Gerikssøn}}
({{antikva|Johannes Jerechini}}), der skal have været af dansk adelig Slegt og
en Tid Kongens Kansler. Denne indtrængte Erik i 1408, altsaa
endnu i Dronning Margretas Levetid, paa Upsals Erkestol, tvertimod
Kapitelets Villie, der allerede havde lovligen valgt sin Provst, An-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rlx0vhfqebjov4wzi0f3jepun7frnmh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/484</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86693</id>
    <revision>
      <id>220615</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:28:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2865" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|470|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dreas, hvilken dog af Kongen og Dronningen lod sig overtale til at
trække sig tilbage og modtage Strengenæs Biskopsstol istedet for Upsals.
Jon blev nu under Kongens særlige Beskyttelse en Stund i Besiddelse
af Erkestolen, indtil der i 1417 reistes heftige Klager mod
ham for aabenbare Voldsgjerninger, han havde udøvet, og over hans
yderst lastefulde Levnet. Kongen kunde ikke forhindre, at Sagen kom for
Pavens Domstol, og Martinus {{antikva|V}} gav ikke alene Klagen Bifald, men
nedsatte ogsaa en overordentlig Ret over Jon i Sverige under Forsæde
af Erkebiskoppen af Riga. Kongen var selv tilstede ved Rettergangen,
som foregik omkring 1ste November 1421 paa Slottet Rone
i Øster-Gøtland. Her trængte man saaledes ind paa Jon med de
haardeste Beskyldninger, at han fandt det raadeligst at opgive sit Sæde
og nedlægge sin Verdighed. Han gjorde dog ikke dette ubetinget; thi
han forbeholdt sig, og fik som det lader indrømmet, en Sum af 300
Nobler for det første Aar og siden 300Dukater aarlig af Erkebiskopsstolen,
og det uagtet han under sin Embedstid skal have forødt for
denne tyve tusinde Dukater&lt;ref&gt;Lagerb. {{antikva|IV.}} 339–333.&lt;/ref&gt;. Efter sin Fratrædelse har han rimeligvis
opholdt sig ved Eriks Hof, indtil det endelig faldt denne ind at
forsørge ham paa Island med Skaalholts ledige Biskopsstol.

At Jon Gerikssøns Ansættelse her skulde have gaaet for sig ved
et slet og ret Magtsprog af Kong Erik, uden at dette fik i det mindste
et lidet Skin af Lovlighed ved en høiere geistlig Myndigheds Samtykke,
– er ikke ganske troligt. Men rimeligvis har den Omstændighed
kommet Kongens Ønske til Gode, at Nidaros’s Erkestol fra 1428
til 1430 var at ansee som ledig; og netop i denne Tid blev Jon beskikket
til Skaalholts Biskop. Han skal have opholdt sig i England
om Vinteren mellem 1429 og 1430, og kom derfra den 28de Juni
sidstnævnte Aar til Skaalholt ledsaget af tvende Prester, Nikolaus og
Matheus, samt en Skare af fremmede Svende, der, som det heder,
udgave sig for Danske&lt;ref&gt;Isl. Ann. 404.&lt;/ref&gt;, men for en stor Deel skulle have været
Irer, ryggesløse Mænd og dertilmed saa selvraadige, at Biskoppen
neppe formaaede at styre dem. De Uordener, disse Svende voldte,
gjorde dem strax yderst forhadte af Folket, og Hadet gik snart over
paa deres Herre selv. Paa hans Visitationsreiser øvede de alskens
Voldsgjerninger, og vare saa langt fra at skaane Landets mægtige og
høiættede Mænd, at de tvertimod helst valgte dem til Gjenstand for
sine Drillerier og sin Selvtægt, saafremt de ikke vilde føie sig i Alt.

Der fortælles, at to af Islands daværende bedste og mest anseede
yngre Mænd, Teit Gunnlogssøn fra Vesterlandet og Thorvard,
en Søn af Lopt Gudmundssøn den Mægtige paa Mødruvold paa
Nordlandet, bleve uden skjellig Grund tagne til Fange af disse Udaads-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fnl9y4r9kd5liiq5ca5oa44entubn2e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/485</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86694</id>
    <revision>
      <id>220616</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:28:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2853" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Jon Gerikssøn af Skaalholt.|471}}&lt;/noinclude&gt;mænd, førte til Skaalholt og der indesperrede under den haardeste og
mest beskjemmende Behandling. Det lykkedes dem imidlertid begge
efter nogen Tids Forløb at undkomme af deres Fængsel; og nu sendte
de hinanden Hud og aftalte at ville hevne paa Biskoppen den Skam,
han havde tilføiet dem. Kort i Forveien havde Magnus, Kjøgemester
i Skaalholt, og Anfører for Biskoppens Svende, om hvem det hed,
at han var Biskoppens Frillesøn, friet til Øens høibyrdigste Kvinde,
Margreta Vigfusdatter, hvis Fader forud havde været Landets Hirdstyrer,
– men faaet Afslag. Forbittret herover samlede Magnus en
Skare af Biskopssvende og Losgjængere, drog til Gaarden Kirkiubol,
hvor Margreta boede, ihjelskjød hendes Broder, Ivar Vigfussøn, der
vilde forsvare sin Søster, og antændte Huset for at brænde Margreta
inde. Hun fik imidlertid under Branden brudt et Hul paa Veggen
i Badstuen, undslap derigjennem og red paa en treaarsgammel Fole
nord til Eyafjord. Her kundgjorde hun, at hun ingen anden Mand
vilde egte, end den som havde Mod og Villie til at hevne hendes
Broders Død og Overfaldet paa hende selv. Biskoppen og hans
Mænd mærkede nu, at et Uveir trak op over dem, og Magnus unddrog
sig den fortjente Revselse ved snarest muligt at flygte af Landet.
Biskoppen troede, at ved hans Fjærnelse den truende Storm skulde
lægge sig; men heri bedrog han sig. Den fornærmede Thorvald Loptssøn
havde allerede erklæret sig at ville optræde som Margretas Hevner
og Beiler til hendes Haand, og Teit Gunlogssøn havde lovet ham
Bistand. Thorvald samlede i Stilhed Mænd i Eyafjord, og Teit
ligesaa paa sin Kant af Landet; Aftalen var, at de skulde mødes i Skaalholt
om Sommeren 1433 ved Thorlaksmesse Tid, i den senere Deel
af Juli Maaned. Thorlaksmesse høitideligholdtes i Skaalholt med
stor Pragt, og en Mængde Mennesker pleiede ved den Leilighed at
samle sig did fra alle Dele af Landet; og Kathedralkirken og Biskopsgaarden
vare omgivne af de Besøgendes talrige Telte. Det vakte
saaledes ingen Opsigt, da Thorvard om Natten for Messedagen, den
20de Juli, kom med sin Flok og satte sine Telte udenfor de øvrige.
Selve Messedagens Morgen ankom ogsaa Teit med sine Mænd.

Dette gik ei af saa stille, at det jo rygtedes for Biskoppen. Strax
han hørte, at Teit kom, sagde han, at det gjaldt hans og hans Mænds
Liv, gik til Kirken med alle fine Klerker og Svende og lod stænge
Kirkens Døre. Han og hans Klerker iførte sig derpaa sit fulde Skrud.
Biskoppen lod Messen begynde og stillede sig selv for Alteret med
Kalken i den ene Haand og en viet Oblat i den anden; alle Prester
og Klerker omgav ham. Imidlertid havde, saasnart Teit kom til
Gaarden, ogsaa Thorvald og Nordlændingerne givet sig tilkjende, og
begge Fløite fore nu i Forening og i fuld Rustning til Kirken. De&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bvjjg09y0pnbvcu894z8q4u3m0ldsic</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/486</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86695</id>
    <revision>
      <id>220617</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:29:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2872" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|472|Fjelde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sprængte ikke Kirkens Døre, men lettede ved Hjælp af store Træer
Tømmerbygningen op paa den ene Side, og gjennem den saaledes
aabnede Indgang trængte 50 af de raskeste Mænd. En vis Arne
Magnussøn fra Dal i Eyafjord var i deres Spidse. Biskoppen stod
ubevægelig for Alteret med Oblaten i sin Haand; men Arne sagde
kun: „her er stor Stads paa Færde“, og gik hurtig hen til Alteret,
hvor hans Mænd strax lagde Haand paa Biskoppen for at lede ham ud.
Biskoppen vilde ei følge, og da de omgivende Klerker tillige holdt fast
i ham, blev han med Magt slæbt fra Choret og gjennem Kirken ud i
Taarn-Indgangen. Klerkerne hængte sig fremdeles fast ved ham og
bleve slæbte med lige til Indgangen; der slap de ham og trak sig tilbage
til Choret. Den viede Oblat var falden af Biskoppens Haand
midt i Kirken og laa der paa Gulvet; men Kirkepresten, som saa det,
krøb hen og tog den op med Munden Da de havde faaet Biskoppen
ud i Taarnet tillod de ham at hvile et Øieblik og at læske sig paa
en Skaal Mjød; men derpaa sorte de ham til fine Telte. Nu gjorde
man Iagt paa Biskoppens Svende, dræbte og nedskjød dem, hvor man traf
dem, om det ogsaa var i Kirken selv, og kastede siden en Steenhob sammen
over deres Lig. Biskoppen bad for sit Liv, men man brød sig ei om
hans Bønner. De fore med ham til den i Nærheden løbende Bruaraa,
lode ham der i en Sæk, ved hvilken de bandt en Steen, og druknede
ham i Aaen. Liget drev siden op og blev jordet i Skaalholts Kirke.

Der var to Mænd, en Jon og en Olaf, som især viste sig virksomme
ved Biskoppens Drab, idet de hjalpes ad at putte ham i Sækken
og kaste ham i Aaen; men om dem heder det, at de siden ingen
Lykke havde med sig, og at de kun levede kort. Om den første var
det Almuetro, at han efter sin Død gik igjen; og ikke fik man Ro for
ham, før man havde opgravet hans Lig og sænket det med en Steen
om Halsen i et Ferskvand, hvor da om Morgen efter al Fisken fandtes
død opdreven. Disse Fortællinger vise, at Folket i Almindelighed,
hvormeget det end kan have hadet Biskoppen, dog følte Gru ved den
Gjerning, som var øvet mod en saa høitstaaende Kirkens Mand.
Imidlertid omtales ikke, at nogen Straf fra Statens eller Kirkens
Side har rammet dem, som vare Hovedmændene for Drabet, uagtet
Kathedralkirken paa deres Anstiftelse var besmittet og en stor Kirkefest
var forstyrret. Man maa vistnok tro, at Thorvard og Teit ikke have
sluppet for Boder og Pønitens; men man finder, at de begge have
levet længe i stor Anseelse paa deres Fædreneø, og at Thorvard har
faaet Margreta Vigfusdatter til Egte&lt;ref&gt;Espol. {{antikva|þ. I.}} c. 18, 22; Finn Joh. {{antikva|II.}} 471–475.&lt;/ref&gt;. At Kong Erik ikke har med
Kraft forfulgt Sagen, synes aabenbart, og kan maaskee bedst forklares
af de Vanskeligheder og Farer, som ved denne Tid begyndte at optaarne&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cv64ldc5gazf97s30ac5kn77a9ushjl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/487</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86696</id>
    <revision>
      <id>220618</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:29:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2862" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Arne Klemetssøn af Bergen.|473}}&lt;/noinclude&gt;sig om ham hjemme i selve hans Hovedlande. Det kan vel heller ikke
feile, at han maa have følt nogen Undseelse ved sin Gunstlings uverdige
Fremfærd, og at han har maattet tilstaa for sig selv, at Biskop
{{sperret|Jon Gerikssøns}} skrækkelige Død ikke var ganske ufortjent.

Et Sidestykke til Jon Gerikssøn afgiver den Prælat, som Kong
Erik vilde have til Aslak Bolts Eftermand paa Bergens Biskopsstol;
men om ham ere Efterretningerne noget meer forvirrede og dunkle.
{{sperret|Arne Klemetssøn}}, ogsaa benævnt {{sperret|Arent}} og {{sperret|Arnoldus}}, var
ligeledes en af Eriks Kapellaner eller Hofklerker. Om han var
dansk eller norsk af Fødsel vides ikke med Sikkerhed, men alt viser, at
han har staaet høit i Kongens Andest, skjønt hans Seder skulle have
været ryggesløse, og, ifølge den svenske Rimkrønikes Udsagn: „en argere
Skjælm var ikke dengang Prest“&lt;ref&gt;„argare bofwer var ei tha präst.“ {{antikva|Scr. r. Sv. I.}} 2, 65.&lt;/ref&gt;. Ogsaa ham søgte Kongen
først at fremdrage til Upsals Erkebiskopsstol. Johan Haakonssøn, der
1421 var bleven Jon Gerikssøns Eftermand paa denne, døde i
1431; og nu foreslog Kongen Upsals Kapitel at vælge Biskop Thomas
af Strengenæs til Erkebiskop Men uden at agte Kongens
Forslag valgte Kapitelet sin Provst Olaf Larssøn, og denne drog
lige til Kurien for at erholde Pavens Stadfæstelse, uden at oppebie
Kongens Samtykke eller gjøre ham sin Opvartning. Over alt dette
blev Kongen yderst forbittret, og nu var det, at han, som det synes
næsten paa Trods, vilde paatvinge Kapitelet Arne Klemetssøn. Kapitelet
gjorde imidlertid Modstand, og Olaf Larssøn blev i Begyndelsen
af 1432 valgt af {{sperret|Eugenius}} {{antikva|IV}}, der efter Martinus {{antikva|V}}’s Død
den 20de Februar 1431 havde besteget Pavestolen den 3die Marts
samme Aar.

Eugenius meldte Kongen i Brev af 7de Mai 1432 det skede
Valg og anbefalede ham den nye Erkebiskop. Men Kongen fremturede
i sin Forbittrelse og formaaede Erkebiskoppen af Lund samt en
Deel andre Biskopper, blandt hvilke ogsaa hans norske Kansler Biskop
Jon af Oslo, til at skrive til Paven den 9de Juni 1432 mod Olaf,
idet de tillige i sit Brev udviklede Kongens Rettigheder med Hensyn
til Biskopsvalg paa en mindre sandfærdig Maade. Denne Fremstilling
gjorde i Førstningen det Indtryk paa Paven og Kardinalkollegiet,
at man næsten var til Sinds at forsørge Olaf med et andet Biskopsdømme;
men Olafs egen Standhaftighed, det upsalske Kapitels
gjentagne Forestillinger gjennem sine Fuldmægtige i Rom, og endelig
det baselske Conciliums Indblanding i Sagen til Olafs Fordeel, –
Alt dette gjorde, at dennes Valg blev staaende urokket, om det end
varede en Stund før han kom i rolig Besiddelse af sit Sæde. Kongen
var imidlertid ubøielig i sin Modstand mod Olaf; dog saa han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4o68mhrhpxllz48iuuh1hy3uz802f72</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/488</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86697</id>
    <revision>
      <id>220619</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:29:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3005" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|474|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;udentvivl tillige, at, som Sagerne stod, var det en Umulighed at frem-
trænge Arne Klemetssøn, saa udskregen som hans Ryggesløshed var
bleven i Sverige. Han opgav derfor ham og forsøgte paa at opstille
mod Olaf en anden af sine Kapellaner, en Nordmand ved Navn Thorleif.
Men da nu netop Uroligheder udbrød i Sverige, hvilke bragte
Eriks Kongedømme der til at vakle, trak Thorleif sig i Tide tilbage
fra den farlige Stilling, hvori Kongen havde sat ham, og forlod Sverige.
Olaf Larssøn kom da endelig, begunstiget af hine Uroligheder,
i Besiddelse af Upsals Erkesæde&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 335–339.&lt;/ref&gt;.

Imidlertid har vel Kongen fundet, at {{sperret|Arne Klemetssøn}}, da
han gik Glip af Upsals Stol, maatte forsørges med et andet Biskopsdømme;
og her tilbød sig Bergens, som endnu var ledigt efter Aslak
Bolts Forflyttelse til Nidaros’s Erkestol. Hvad Midler Erik har brugt
for at drive Arnes Valg igjennem, vide vi ikke; men i 1432 maa det
dog paa en eller anden Maade være lykkets Den 28de October 1432
finder man nemlig Arne Klemetssøn, som {{sperret|Confirmeret til Bergen}},
i Kallundborg, hvor han med flere Danske og Svenske, paa Kongens
Vegne, underhandlede med den engelske Konges Sendemænd&lt;ref&gt;Hvitf.&lt;/ref&gt;. Da
maa han altsaa have havt Stadfæstelse, dog muligen kun af Kongen,
paa et forud foregaaet Valg til Bergens Biskop. Det følgende Aar
1433, den 1ste August var han, som {{sperret|Electus}} og {{sperret|Confirmatus}}
til {{sperret|Bergens Kirke}}, i Kjøbenhavn, hvor han udstedte til Kongen et
Gjældsbevis paa 100 engelske Nobler i Guld, at betale inden næstkommende
Paaske&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 536.&lt;/ref&gt;. At han næsten et Aar efter sin Stadfæstelse
endnu ikke var {{sperret|indviet}}, synes antyde, at hans Tiltrædelse har mødt
Vanskeligheder, enten fra Erkebiskop Aslaks Side, hvem det egentlig
tilkom at forrette Indvielsen, eller fra Pavens, eller fra det baselske
Conciliums; og hvis hans Seder vare, som de skildredes i Sverige,
var saadant ingenlunde at undre. Det kan endog være nogen Tvivl
underkastet, om Arne nogensinde er bleven indviet eller har tiltraadt
sin Stol. Vel nævner Kongen ham i en Skrivelse til Paven af 1434,
hvor hans Død omtales: {{sperret|Bergens Biskop}}&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 541.&lt;/ref&gt;; men om han end
var dette efter {{sperret|Kongens}} Begreb, er det ikke just sagt, at han ogsaa
var det efter {{sperret|Kirkens}}. De Breve, som omhandle hans Eftermands
Valg, nævne ham slet ikke, men udtrykke sig kun som om Bergens Biskopsstol
længe havde staaet ledig: „i Enkestand og saa at sige forladt“&lt;ref&gt;„{{antikva|utilitas diu viduatæ et qvasi desolatæ ecclesiæ Bergensis.}}“ N. Dipl. {{antikva|I.}} 540.&lt;/ref&gt;.
Arne døde, som det lader, tidlig i 1434, uvist hvor&lt;ref&gt;At han, som de svenske Historieskrivere sige (Rimkrøn. og en Biskopskrøn.), døde paa Arnø Slot i Upland (jfr. Lgbr. {{antikva|IV.}} 337), har kun liden Sandsynlighed for sig.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qvaqhp1flcbyb0w0rvoem7dxtbv2bcp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/489</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86698</id>
    <revision>
      <id>220620</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:29:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2939" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Bp. Olaf Nikolaussøns Valg til Bergen.|475}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
I Begyndelsen af Juli Maaned 1434 var allerede Arnes Eftermand
paa Bergens Stol udvalgt, nemlig {{sperret|Olaf Nikolaussøn}} el.
{{sperret|Nielssøn}}, i Forveien Kannik i Hamar, Sognepræst til Gran og
Kong Eriks Kapellan. Med dette Valg gik det, saavidt skjønnes, meget
formeligt til. Kong Erik holdt for flere vigtige Stats- og Kirke-Anliggenders
Skyld i Sommeren 1434 en stor almindelig Herredag i
Danmark, der begyndte i Vordingborg, og, som det lader, fortsattes,
i det mindste for Norges Vedkommende, i Kjøbenhavn. Den synes
at være begyndt i Juni og at have varet lige ind i August. Ved
denne Herredag vare, foruden en Deel danske, svenske og tydske Biskopper,
næsten alle de daværende norske tilstede, nemlig: {{sperret|Erkebiskop
Aslak af Nidaros}}, {{sperret|Biskop Jon af Oslo}}, {{sperret|Peter af Hamar}},
{{sperret|Audun af Stavanger}}, {{sperret|Thomas af Orknøerne}} og {{sperret|Severin}
({{sperret|Søffren}}) {{sperret|af Færøerne}}; og under den foregik Olafs Valg. Det
synes vistnok som Kongen allerede havde udseet sin Kapellan til Arnes
Eftermand og i den Anledning tilskrevet Pave Eugenius {{antikva|IV}} for at udvirke
hans Provision&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 541.&lt;/ref&gt;; men Bergens Kapitel og Erkebiskoppen, om
de end med Hensyn til Personen, vare villige til at føie Kongens
Ønske, vilde ikke – og kunde vel ikke heller paa Grund af Baseler-Conciliets
Bestemmelse, hvorom senere skal tales – undlade de Former,
der skulde betegne Valget som frit, og Erkebiskoppens Stadfæstelse
som skeet efter forudgaaende nøiagtig Ransagning.

Valget foregik ved et Slags Compromis, idet nemlig den i Vordingborg
nærværende Olaf Jonssøn, Kannik af Bergen, handlede paa
det hele Kapitels Vegne ifølge Bemyndigelse af Erkebiskoppen og vel
ogsaa af Kapitelet selv. Denne Olaf Jonssøn indfandt sig den 4de
Juli i St. Andreas’s Kirke i Vordingborg og forkyndte, i Overvær
af Biskopperne af Skara og Strengenæs, af de norske Biskopper Audun
af Stavanger og Peter af Hamar samt af den keiserlige Notarius
publicus, for Olaf Nikolaussøn, at han var valgt til Bergens Biskop,
og udbad sig hans Samtykke til Valget. Olaf modtog det, idet
han dog – naturligvis af Beskedenhed – erklærede sig dertil uverdig
og udygtig umiddelbart derefter blev et allerede færdigt aabent Brev,
forsynet med Erkebiskoppens store Segl, og tillige underskrevet og forseglet
af Notarius publicus, opslaaet paa St. Andreas-Kirkens Dør, i hvilket
Brev de, som havde noget mod Valget at indvende, opfordredes
til at fremkomme med sine Indvendinger inden 9 Dage fra Opslaget.

Efter Iagttagelsen af denne Form og Udløbet af den bestemte
Frist foregik den høitidelige Stadfæstelse ved Erkebiskoppen den 13de
Juli i samme Kirke. Erkebiskop Aslak sad i et Høisæde foran Høialteret,
og til begge Sider af ham hans tvende Lydbiskopper Jon af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mr4wzwg3yfetytcpslypanfh3wt0phb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/490</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86699</id>
    <revision>
      <id>220621</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:29:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2929" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|476|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Oslo og Audun af Stavanger. En Mængde Biskopper, Prælater,
Klerker og Lægfolk omgave ham. Den udvalgte indtraadte, ledet ved
Haanden paa hver Side af Thorleif, Provst i Bergen (til Apostelkirken),
og af den fornævnte Kannik, Olaf Jonssøn, nærmede sig Altertrinene
og knælede. Olaf Jonssøn oplæste nu en Begjæring om at
Erkebiskoppen vilde stadfæste det gjorte Valg. Hertil svarede Erkebiskoppen
først ved at lade læse sit aabne Varslingsbrev af 4de Juli.
Derpaa efter et lidet Ophold sagde Erkebiskoppen: „Ifølge Bemyndigelse
af den almægtige Gud og hans Apostle, den hellige Peter og
den hellige Paal, samt ifølge det hellige almindelige baselske Conciliums
Bestemmelse, da vi see, at eders Valg er lovligen og canonisk foregaaet,
og ikke af Nogen er blevet bestridt, stadfæste vi det i Navnet Faderens
og Sønnens og den hellige Aands, og beslutte, at der skal skrides
videre, Hr. Electus! med Overdragelsen af Embedet.“ Nu modtog
Erkebiskoppen den valgte og stadfæstede Biskop ({{antikva|electum et confirmatum}})til Fredskys, hvilket strax efter de ovennævnte Herrer Lydbiskopper
ogsaa gjorde. Endelig blev et Notarial-Brev optaget over
den hele Handling&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 540–542.&lt;/ref&gt;, som forresten udviser den strenglovformelige
Fremgangsmaade paa den Tid ved et Biskopsvalgs Confirmation.
Olafs Indvielse maa være foregaaet under Opholdet i Danmark og
vel ogsaa paa en Maade i Løbet af den samme Herredag, i det mindste
som norsk Raadsmøde betragtet. Thi da Kongen den næstfølgende
9de August, i Kjøbenhavn, høitidelig udnævnte William af Sinclair
({{antikva|de Sto Claro}}) til Jarl af Orknøerne, og denne udstedte sit Forsikkringsbrev
til Kongen, nævnes blandt de derved tilstedeværende norske Raadgivere
– nemlig Erkebiskoppen, fem Biskopper og syv Verdslige –
ogsaa {{sperret|Olaf Biskop af Bergen}}&lt;ref&gt;Hvitfeld.&lt;/ref&gt;. Da var han følgelig ikke
længer blot „{{antikva|Electus et Confirmatus}}“ men allerede {{sperret|viet Biskop}}.

At Alt gik saa formeligt til ved Biskop Olafs Valg, har udentvivl,
som allerede antydet, været en Følge af den Ærefrygt, som det
baselske Concilium i Begyndelsen af sit Samvære vidste at indgyde,
og som gjorde, at dets Bestemmelser med Hensyn til Kirkestyrelsens
Forbedring fandt et aabent Øre baade hos Fyrster og Biskopper vide
om i Europa. Dette almindelige Concilium var lovet og tilsagt allerede
af Pave Martinus {{antikva|V}}, men kom først til at træde sammen under
hans Eftermand Eugenius {{antikva|IV}}. Det aabnedes i Basel den 22de
Juli 1431 og udtalte, til Pavens store Ærgrelse, meget snart den
samme Grundsætning, som tidligere Concilierne i Pisa og Kostnits:
at et almindeligt Concilium var Paven overordnet. Det vidste ogsaa
en Tid lang med Dygtighed og Held at forsvare og opretholde denne
Grundsætning. Kaldelse til at afgive Møde ved Conciliet udgik na-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n1vixs8u3ov84e9kp3rz3poc1h9v8x6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/491</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86700</id>
    <revision>
      <id>220622</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:30:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2614" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Det almindelige Concilium i Basel.|477}}&lt;/noinclude&gt;turligvis ogsaa til de nordiske Rigers Konge og Biskopper. Men det
varede, uvist af hvilken Grund, længe, førend Nogen paa deres Vegne
mødte; Kongen maatte endogsaa paamindes ved en Skrivelse fra Conciliet,
inden noget alvorligt foretoges. Endelig i 1433 eller 1434
mødte for Danmarks Vedkommende Biskop Peter af Ribe samt Johan
Ivarssøn, Archidiaconus af Aarhus, og for Sveriges: Nikolaus
Ragvaldssøn, Biskop af Vexiø&lt;ref&gt;Lagbr. {{antikva|IV.}} 317, 318: jfr. Pontoppid. {{antikva|II.}} 552.&lt;/ref&gt;. Ingen nævnes paa Norges Vegne
ved den Leilighed; men senere, i 1437, var dog Johannes Krabbe, Kannik
af Nidaros, og Alf (Adolfus), Kannik af Oslo, som Sendebud fra
den norske Kirke ved Conciliet&lt;ref&gt;Pont. {{antikva|II.}} 568; Hvitf. under 1437.&lt;/ref&gt;.

Udentvivl for hines Komme fattede Conciliet den 13de Juli 1433
en vigtig Bestemmelse om geistlige Embeders og navnligen Biskopsdømmernes
Besættelse, hvorved de ældre, saa vilkaarligen tilsidesatte,
canoniske Regler indskjærpedes, og især Kapitlernes fri Valgret paabødes
opretholdt i fuld Kraft&lt;ref&gt;Decretet findes hos Pontop. {{antikva|II.}} 556–561.&lt;/ref&gt;. Denne Concilie-Bestemmelse er det,
som man ved Biskop Olafs Valg til Bergen havde for Øie, og hvis
Autoritet Erkebiskop Aslak paaberaabte sig ved sin Stadfæstelse af
Valget. Conciliet i Basel var saaledes for Øieblikket ikke ganske uden
Indflydelse paa Nordens og navnligen Norges Kirkeforhold. Men
nogen vidstrakt og gjennemgribende Kirkeforbedring, blev som bekjendt,
ligesaalidet paa det som paa det tidligere i Kostnits udvirket. Paverne
arbeidede det imod ved alle Slags Renker, fik først dets Kraft
splittet ved sine Indsigelser og Forflyttelsesbud, og dernæst dets bedste
Kræfter dragne over paa sin Side, indtil Conciliet saa at sige hendøde
af sig selv. Opløsningen af dets Levning i Lausanne den 16de April
1449 var ikke stort andet end en Form. Dets sidste egentlige Kraftyttring
var, da det den 25de Juni 1439 afsatte Pave Eugenius {{antikva|IV}}
og den 5te November samme Aar valgte Modpaven Felix {{antikva|V}} i hans
Sted. Men dette sidste Skridt formaaede man ei at forsvare med
Eftertryk, og det ledede saaledes til Conciliets eget Forfald og Undergang.
Dets Pave blev kun af ganske Faa erkjendt. Man frygtede
en ny Kirkesplittelse, og opgav efterhaanden meer og meer Conciliets
Sag, idet man i samme Mon nærmede sig Pave Eugenius og
hyldede ham i gammel Underdanighed. Pavedømmet gik ogsaa denne
Gang seierrigt, om end ikke usvækket, ud af Kampen mod Oplysningens
og Religiøsitetens Fordringer.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qm93z9w8uz47fy5f82cmito2d35nl0v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/492</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86701</id>
    <revision>
      <id>220623</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:30:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|478|Fjerde Tidsrum.}}
{{midtstilt|'''96.'''}}&lt;/noinclude&gt;
{{midtstilt|'''Birgittinerordenens Udbredelse over de tre nordiske Riger. Munklifs Benedictinerkloster i Bergen omdannet til Birgittinerkloster. Anklager mod Birgittinerne.  Kongen og Biskopperne tage sig af deres Sag.'''}}

Det omtalte store Møde i Vordingborg af Biskopper fra alle de
tre nordiske Riger synes for en Deel, om just ikke nærmest, at være
foranlediget ved Birgittinerordenens Stilling; i det mindste fandt
paa Mødet vigtige Forhandlinger Sted angaaende den nævnte Orden.
Denne havde nemlig nu udbredt sig til alle tre Riger, men havde ogsaa
paa den anden Side fundet heftige Modstandere, som ivrede mod
dens Grundvæsen og de deraf, som paastodes, oprundne Uordener inden
dens Samfund. Dog for vi gaa over til at berøre disse Anklageposter
mod Ordenen, maa vi omtale dens Indførelse i Norge.

Dronning Margreta havde i sin Tid næret megen Yndest for den
hellige Birgittas Orden og for Vadstena Kloster. Hun lod sig endog
i 1403 optage i Ordenens Broderskab som {{antikva|soror ab extra}}&lt;ref&gt;{{antikva|Diar. Vadst.}} i {{antikva|Scr. r. Sv. I.}} 116.&lt;/ref&gt;. Baade
Kong Erik og Dronning Filippa fulgte senere sin Fostermoders Exempel
og viste sig yderst gunstig stemte mod Ordenen; ogsaa Filippa
lod sig optage som verdslig Søster i Vadstena. Imidlertid varede
det dog en god Stund, førend noget ret alvorligt Skridt blev gjort
for at faa oprettet Klostere af St. Birgittas Regel i Danmark og
Norge. En ejendommelig Vanskelighed laa i det store Antal Medlemmer
af begge Kjøn, der efter Regelen fordredes til et fuldstændigt
Kloster, hvorved naturligvis Oprettelsen af ethvert saadant fra Ny af
blev saare kostbart, især paa en Tid, da Svermeriet for Klosterlivet i
det Hele var begyndt i høi Grad at kjølnes. Vadstena Kloster i Sverige
synes desuden længe selv at have tiltrængt de Gaver, som Ordenens
Velyndere i alle tre Riger maatte ville yde. Dronning Margreta
havde dog i sine sidste Levedage lovet et Birgittinerklosters Opførelse
i Danmark og skjænket Grund dertil i Skjeminge paa Laaland i
Odense Biskopsdømme. Kong Erik gjentog dette Løfte under et Ophold
i Vadstena i 1413&lt;ref&gt;Sammest. 132.&lt;/ref&gt;, og lagde strax kraftig Haand paa Verket
ved at begynde de nødvendige Bygninger paa den af Margreta skjænkede
Grund, og ved i 1417 at opfordre i Christi Navn til at yde
milde Gaver til Arbeidets Udførelse&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 514–516.&lt;/ref&gt;. Saaledes opstod Maribo
Kloster paa Laaland, der snart efterfulgtes af Mariager Kloster i Aarhus
Biskopsdømme i Jylland. Udsendinge fra Klosteret i Vadstena,
Ordenens Moderkloster, forestod Indretningen af det i Maribo, og
dannede dets første Befolkning; men det varede længe, før denne
naaede det foreskrevne Tal, og før Klosterets Bygninger bleve fuldendte.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>blvuenv2dj1ropskflta1727dnk2djn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/493</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86702</id>
    <revision>
      <id>220624</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:30:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2882" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Birgittinerordenens Udbredelse til Norge.|479}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Det var ganske naturligt at Kong Erik, ved Siden af sin Omhu
for Maribo Kloster i Danmark, ogsaa maatte tænke paa et Birgittinerklosters
Oprettelse i Norge. Men hvad som nu end fra Først
af dertil kan have været Aarsagen, – her arbeidedes ikke for Oprettelsen
af noget Kloster fra ny af, men for Omdannelsen af et ældre
Kloster til Bolig for Birgittinere. Det Kloster, som man dertil udsaa,
og som virkelig ogsaa blev omdannet, var Munklifs Benedictinerkloster
i Bergen, et af Norges ældste og rigeste. Ganske uden Modstand
skede imidlertid ikke denne Forandring, skjønt den længe i Stilhed
synes at have været forberedt, og det med megen Slughed.

Da Jon Abbed af Munklif ved 1408 blev Skaaholts Biskop&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 451.&lt;/ref&gt;,
fulgte en vis Stein ham i Abbedverdigheden, en, som det lader, klog
og hos Kong Erik vel anskreven Mand. Denne Stein var udentvivl
selv en Ynder af Birgittinerordenen, og kan derfor muligen hos Kong
Erik have fremkaldt den første Tanke om en Forandring med det Kloster,
hvis Forstander han var, – en Forandring, til hvilken ogsaa
Klosterets samtidige Forfald og slette Tilstand kan have givet yderligere
Opfordring. I Januar Maaned 1414 var Stein i Danmark,
i Helsingborg, og har der udentvivl holdt Overlægninger med Kong
Erik om det antydede Øiemed. For samme Sags Skyld synes han
fra Danmark at have begivet sig til Vadstena, hvor han findes at
have været i Marts 1414. Høist sandsynlig staar ogsaa i Forbindelse
med Kongens og Steins Plan, at denne sidste netop blev udseet af
Kongen til at møde for Norges Vedkommende paa Conciliet i Kostnits.
Det heder nemlig, at han indfandt sig der „for Norges Konge,
sit Kloster og Linkjøpings Biskop“&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 458 Not. 3.&lt;/ref&gt;, hvilken sidste var Vadstena-Klosterets
Foresatte. Han maa altsaa antages at have været sat istand
til at underhandle med Paven og Conciliet som Fuldmægtig for dem,
som den paatænkte Forandring nærmest angik.

Imidlertid blev intet Afgjørende ved denne Leilighed udrettet,
maaskee paa Grund af det indtrædende Paveskifte&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 559.&lt;/ref&gt;, og i 1418 sees
Abbed Stein atter at have været hjemme ved sit Kloster. Først omkring
1420 traadte Planen aabenlysere for Dagen. Ved den Tid seer
man, at Birgittinermunke med Abbed Steins Indrømmelse havde
Tilhold i Klosteret, og at de havde en Haand med i Bestyrelsen af
dettes Eiendomme. Ved samme Tid mærkedes det ogsaa, at Stein
ikke alene ingen nye Benedictinermunke optog i Klosteret, men endogsaa
arbeidede af al Magt paa at faa de ældre, som vare der tilbage,
bortfjærnede, saaledes at han endog til Slutning kunde paastaa,
at Benedictinerconventet der blot bestod af ham selv og een gammel
og skrøbelig Broder. Da det nu ved Steins Slughed var bragt saa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0ncj748vh7abhckdyr6zf87e4kjwhrn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/494</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86703</id>
    <revision>
      <id>220625</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:31:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2765" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|480|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vidt, og Benedictinerconventets Forfald var blevet vitterligt, bragtes,
som det lader, Sagen under nærmere Overveielse paa et Møde
i Juni 1420 paa Laaland, hvor Kongen havde samlet hos sig flere af
den norske Kirkes Biskopper, og blandt disse Aslak Bolt, der som
Bergens daværende Biskop skulde have et Slags Tilsyn med Munklifs
Kloster. Biskop Aslak maa ved denne Leilighed være bleven inddragen
i Kongens Plan, om han ikke allerede tilforn har været vunden
før den. Fra nu af optræder nemlig han som en Hovedtalsmand for
den paatænkte Forandring Efter Hjemkomsten til Bergen tilskrev Biskop
Aslak den 10de September 1420 Pave Martinus {{antikva|V}}, at det norske
Folks Hu stod til den hellige Birgittas Orden, og at det var et almindeligt
Ønske at see den indført i Landet. Nu var Munklifs Benedictinerkloster,
paa Grund af flere sammenstødende Uheld, næsten
øde. Alles Øine, Kongens, Raadets og Almuens, vare henvendte paa
dette som et passende Sted for Birgittinerne; to Munke af denne
Orden fra Maribo, som Kongen havde ladet reise om i Norge, havde
fundet det i alle Maader hensigtsmæssigt; Abbeden og den eneste i
Klosteret gjenværende Benedictinermunk havde endelig med Glæde samtykket
i at ville indtræde i Birgittinerordenen, naar Pavens Tilladelse
dertil udvirkedes. Biskoppen ansøgte derfor Paven om, at Munklif
med sine Indtægter maatte overgaa til den nye Orden. Ansøgningen
blev understøttet af Biskopperne Arne af Skaalholt og Anbjørn af
Hamar, der vare nærværende paa den Tid i Bergen; og disse beraabte
sig ligeledes paa Nordmændenes eenstemmige Ønske samt paa
Umuligheden af at opretholde Munklif for Benedictinerne. Samtidig
hermed gav Biskop Aslak ligesom og Abbed Stein og hans Convent
sit Samtykke til at Munklif overdroges til Birgittinerne, saafremt Paven
bifaldt dette.

Med disse Breve afreiste Abbed Stein samme Høst til Kong
Erik, fik dennes Anbefalingsbrev for Klosterets Overgang til Birgittinerne
og ligeledes, paa hans Anmodning, et lignende af Keiser Sigismund,
hvorpaa han begav sig til Rom. Ansøgningen blev nu foredragen
for Pave Martinus, og denne gav den 26de November 1421
et gunstigt Svar. Paven erklærede sig tilbøielig til at føie Kongens
Ønske og paalagde vedkommende Biskop, nemlig Aslak Bolt i Bergen,
saafremt Benedictinerklosteret ikke ved Abbeden og Munkene kunde
reformeres, da at forandre det til et Birgittinerkloster, hvilket det da
siden bestandig skulde vedblive at være. Klosterets Abbed og Munke
af Benedictinerordenen skulde, hvis de forlangte det, optages i Birgittinerklosteret,
og dette skulde for Fremtiden nyde alle de Fordele,
som vare Ordenens øvrige Klostere indrømmede&lt;ref&gt;Munklifs Brevbog udg. af Munch 17–19.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rvxlg07ivi6apjvc9k4jjz4jzda5zys</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/495</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86704</id>
    <revision>
      <id>220626</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:31:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2792" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Munklifs Kloster forandres til Birgittinerkloster.|481}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Det var nu kommet til Alvor med Munklifklosterets Omstøbning.
Men nu fremtraadte ogsaa Modstanderne af den forehavende Omformning
med kraftige Modforestillinger. Der viste sig at være tvende
Partier. Paa det ene, der ønskede Forandringen, stod Kongen, Biskop
Aslak og Abbeden Stein; paa det andet, der ønskede Benedictinerconventet
opretholdt, stod Forstanderne for de ældre Klostre i Bergen og dens
Omegn, hvilke rimeligvis med skjæve Øine have seet de nye Birgittineres
Begunstigelse paa en ældre Ordens Bekostning. Nærmest laa
for Øieblikket Sagens Afgjørelse i Biskop Aslaks Haand; men han
havde allerede erklæret sig for Omformningen. Han havde i sin Indstilling
til Paven yttret, at da han personlig visiterede Klosteret, havde
han der kun fundet Abbeden og een Broder, begge nedtyngede af Alderdom.
Ved disse var det umuligt at reformere Klosteret, der allerede
havde lidt meget baade i aandelig og verdslig Henseende&lt;ref&gt;Munklifs Brevb. 21.&lt;/ref&gt;. I
Modsætning hertil erklærede imidlertid Abbed Thorkel af Lyse og hans
Cistercienserconvent, Prædikebrødrenes Prior Johannes, og Minoriternes
Guardian Gerlak samt begge disses Conventer, i et Vidnesbyrd
af 20de Januar 1422, at Benedictinerklosteret Munklif var forsynet
med alle fornødne Bygninger, dets Kirke med tilhørende hellige Kar
og Bøger, at det havde tilstrækkelige Indtægter af alle Slags, og at
otte Munke, der havde aflagt Løftet, „{{sperret|som oftest}}“ der opholdt sig.
Men Abbeden gjorde sig, med Biskoppens Hjælp, al Umag før at
faa disse Munke ud af Klosteret og den hellige Benedictus’s Regel afskaffet.
Han havde indtrængt Munke af Frelserens Orden i Klosteret,
og paa mange Maader vist svigfuld Uvillie mod de derværende Brødre
af Benedictus’s Regel. Han havde endog bragt det dertil, at nogle
af disse holdtes i Fængsel af Biskoppen, og de øvrige frygtede at berøves
Klosteret, hvis de ei ved deres Ordens Fædres Hjælp kunde
reddes&lt;ref&gt;Langes Klh. 1ste Udg. 776–777.&lt;/ref&gt;.

Biskop Aslak havde dog, som sagt, Pavens Bemyndigelse og
Kongens Ønske at støtte sig til, og foretog Omdannelsen. Han løste,
paa Abbed Steins Forlangende, denne fra hans Løfte til den hellige
Benedictus’s Regel, efterat han havde opgivet sin Abbedverdighed i
Biskoppens Hænder; hvorpaa Stein af Biskoppen modtog Birgittinerordenens
Dragt og aflagde nyt Løfte overensstemmende med den
hellige Birgittas Regel. Og nu forandrede Biskoppen Klosteret til
et St. Birgittas Kloster, idet han indførte Brødre og Søstre fra
Maribo i virkelig Besiddelse af Klosteret med alle dets Ejendomme og
Rettigheder&lt;ref&gt;Munkl. Brevb. 21–22.&lt;/ref&gt;.

For at Forandringen kunde have fuld Gyldighed udkrævedes Pa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>iuyqmftw2k0kiry41kcnsnw8xtc0zec</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/496</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86705</id>
    <revision>
      <id>220627</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:31:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2810" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|482|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vens endelige Stadfæstelse af hvad der var skeet; og om denne ansøgte
nu Kong Erik. Men forinden den indløb, gjorde Modstanderne
endnu et Forsøg paa, om muligt, at forstyrre Foretagendet. Prædikebrødrenes
Prior, Peter Oldemarket, Minoriternes Guardian, Gerlak
Gruter, en Chorsbroder ved Apostelkirken, Johannes Strelov, og Johannes
Leffardi, Prest til St. Peter, Alle i Bergen, udstedte den 5te
Januar 1424, til Fordeel for en efter deres Paastand brøstholden Broder
Johannes van dem Berge af Benedictinerordenen i Munklif, en
ny Erklæring, stilet til den tydske Geistlighed i Almindelighed og til
visse Klosterforstandere i det nordlige Tydskland i Særdeleshed, i
hvilken Erklæring Abbed Stein og tildeels ogsaa Biskop Aslak paa
det skarpeste angrebes. Stein, hed det, havde uretfærdigen udjaget
hin Broder fra Klosteret, og da han af Frygt havde taget sin Tilflugt
til Prædikebrødrene, havde Stein bansat baade ham og Prædikebrødrenes
Prior, samt alle Andre, som hjalp den betrængte Broder.
Prioren havde stevnet Abbeden for Biskoppens Domstol, men
han havde ikke mødt. Fortid havde Stein for Birgittinermunkenes
Skyld, hvilke han forlængst havde indbragt i Klosteret, tilsat dettes
Gods og Klenodier; og han havde foretaget tre Udenlandsreiser, og
engang endog været tre Aar borte for at bevirke Klosterets Ophævelse.
Han havde i lang Tid ingen Broder villet optage, uagtet flere ærbare
Prester havde ønsket at indlemmes i Ordenen; og af de otte Brødre,
der fandtes ved Klosteret, havde han fordrevet nogle ved Løgn og
Falskhed og kjøbt andre til at forlade det. Nogle havde han endog
faaet Biskoppen til at fængsle, og han havde berøvet Munke, der i ni
Aar havde været i Regelen, deres Dragt. Alt dette havde han gjort
for at udrydde Benedictinerne af Klosteret og gjennemdrive sin Villie
med Hensyn til Birgittinernes Indflytning&lt;ref&gt;Langes Klh. 1ste Udg. 777–790, jfr. 2den Udg. 288.&lt;/ref&gt;.

Det er meer end sandsynligt, at der i begge Parters Fremstilling
findes store Overdrivelser, og at Abbed Steins Fremfærd ingenlunde
i Et og Alt har været lovlig eller redelig, ligesaalidet som Biskoppens.
Pave Martinus selv maa ganske vist have næret nogen Tvivl, eftersom
hans endelige Stadfæstelse paa Forandringen længe udeblev. Men
omsider seirede dog Birgittinernes Parti, og den 15de Juni 1126 udstedte
Martinus fra Rom sin Stadfæstelses-Bulle, hvorved Omstøbningen
af Munklifs Kloster fuldkommen bekræftedes&lt;ref&gt;Munklifs Brevb. 19–22.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Munklif}} var da fra nu af et {{sperret|Birgittiner-Kloster}}. En
Deel Brødre og Søstre vare allerede indflyttede fra Maribo, og flere
kom efter fra selve Moderklosteret i Vadstena. Det varede imidlertid
endnu en Stund, for den nye Stiftelse kom i sin fuldkomne Orden.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e5oiw8h5knwz18buugfs326mad1yv9r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/497</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86706</id>
    <revision>
      <id>220628</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:31:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2899" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Anklage mod Birgittinerordenen.|483}}&lt;/noinclude&gt;I 1427 finder man, at en Generalecnfessor allerede har været ansat
og Brødreconventet istandbragt. Men først i 1434 erkjendte Moderklosteret
i Vadstena Stiftelsen som fuldendt, idet nemlig Vadstenas
Diarium siger: „i dette Aar begyndte Medlemmer af vor Orden at
bebo Munklifs Kloster i Bergen, hvilket før havde tilhørt Brødre af
den hellige Benedictus’s Orden“&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. Sv. I.}} 152.&lt;/ref&gt;. Først ved den Tid er da rimeligvis
en {{sperret|Abbedisse}} bleven indviet til {{sperret|Klosterets øverste Forstanderske}},
og Søstrenes ligesaavel som Brødrenes Samfund blevet
fuldtalligt&lt;ref&gt;Om hele denne Forandring see Langes Klhist. 124–126, 458–472, 775–780, 2den Udg. 280–294.&lt;/ref&gt;.

Men imedens Birgittinernes Orden saaledes, under Kong Eriks
varme Beskyttelse, udbredte sig og slog Rod i alle de tre nordiske Riger,
trak sig, som allerede yttret, et Uveir sammen over den fra uden,
hvilket truede Ordenens Tilværelse idet mindste i dens oprindelige
Form. Samlivet mellem Søstre og Brødre, rigtignok under paabuden
streng Afsondring, men dog i eet og samme Kloster, synes tidlig
at have vakt Betænkeligheder hos En og Anden, og at have sat
onde Tunger i Rørelse og onde Rygter i Omløb. Udentvivl har
dertil meget bidraget den Omstændighed, at den første Abbedisse i
Vadstena, Ingegerd Knutsdatter, skjønt hun var den hellige Birgittas
Datterdatter, dog ingenlunde viste sig det hende betroede Embede verdig,
men tvertimod førte et saa letfærdigt Levnet, at man nødtes til
at lade hende aftræde&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|III.}} 851; jfr. {{antikva|Diar. Vadst. Scr. r. Sv.}} 116, 131; i Diariet er imidlertid ikke talt om Aarsagen til hendes Resignation.&lt;/ref&gt;. Dette kan nemlig ikke andet end have vakt
stor Opsigt, og givet Anledning til at Mange drog Slutninger fra
Forstanderskens Adfærd til Livet i det hele Klostersamfund.

En Augustinermunk ved Navn Johannes fremkom endelig med en
formelig Anklage mod Ordenen, idet han paastod, at Nonnernes og
Munkenes Samvær i eet Kloster, trods den paabudne strenge Afsondring,
foraarsagede et utugtigt Levnet, og at man derfor burde iverksætte
en Adskillelse af Klostrene, saaledes at hvert Kjøn fik sit særskilte.
Denne Anklage virkede, at i 1428 en Stevning udgik fra Rom til Ordenens
Forstandere at møde i Lybek for at afgive Oplysninger for
den i Sagen beskikkede Dommer, en Kardinal Johannes&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 550 f. under 1428: jfrt. m. {{antikva|Diar. Vadst. Scr. r. Sv. I.}} 147.&lt;/ref&gt;. Hvorledes
denne Stevning blev adlydt, og om Sagen i Lybek er bleven røgtet
med Alvor, vides ikke; men saameget sees, at Ordenens Anklagere
ikke dengang ere blevne bragte til Taushed. Thi paa Conciliet i Basel
hævede sig igjen Stemmer mod Ordenen, baade med Hensyn til
de blandede Klostere og til den hellige Birgittas Aabenbaringer; og i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>izrnb8ufr2ir9rhw45twgeujfe69xhb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/498</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86707</id>
    <revision>
      <id>220629</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:31:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2744" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|484|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;1433 udgik fra Conciliet en Stevning til Confessor og Abbedisse i
Vadstena at møde i Basel. Dette vakte Forbauselse og Ængstlighed
hos den Ordenen saa hengivne Kong Erik, og har ganske vist ikke
bidraget lidet til, at han paa den før omtalte Herredag i Vordingborg,
i Sommeren 1434, samlede om sig saamange Biskopper. Han
behøvede nemlig disses Hjælp for at kunne optræde med Eftertryk som
Birgittinerordenens Talsmand hos Conciliet, – og han fik den. Selv
udstedte han den 3die Juli fra Vordingborg en Anbefalings- og Forsvarsskrivelse
for Ordenen, og det samme gjorde tolv af de tilstedeværende
Biskopper af alle tre Riger med Erkebiskopperne af Lund og
Nidaros i Spidsen&lt;ref&gt;Erkebiskopperne Peter af Lund og Aslak af Nidaros, af Guds og det apostoliske Sædes Naade, Biskopperne Nafne af Odense, Johannes af Roskilde, Jon af Oslo, Sigge af Skara, Audun af Stavanger, Thomas af Strengenæs, Herman af Viborg, Peter af Hamar, Gerard af Børglum og Severin af Færøerne. Lgbr. {{antikva|IV.}} 319, 584–588.&lt;/ref&gt;. Indholdet af begge Skrivelser var en Lovprisning
af Ordenens Stifterinde, af dens egen Fortjeneste og af dens
Medlemmers verdige og opbyggelige Levnet. Hertil føiedes en Forsikkring
om at Afsondringen mellem begge Kjøn i Klostrene overholdtes
med Strenghed og ventedes ved Bygningernes hensigtsmæssige
Indretning, ved faste og vel vedligeholdte Mure, der adskilte Søstrenes
Boliger fra Brødrenes; – noget som næsten alle Biskopperne
kunde bevidne og navnligen de, som vare Birgittinerklostrenes Visitatorer.
Ogsaa den hellige Birgittas Aabenbaringers Bog anpristes
paa det varmeste.

Disse tvende Skrivelser bleve foredragne for Kirkemødet den 26de
Marts 1435. Mange af de forsamlede Fædre vare allerede forud
gunstig stemte mod Ordenen, og da den nu saa varmt blev forsvaret
af de nordiske Rigers baade geistlige og verdslige Øvrighed, ligesom
og af de nordiske Kirkers fuldmægtige Sendebud til Conciliet, – saa
gik Birgittinerne med Seier ud af Kampen. Ordensreglerne bleve
uforandret bestaaende, og den hellige Birgittas Aabenbaringer erkjendtes
for egte og guddommelige&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 318–321; Pont. {{antikva|II.}} 555 f.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskop Aslak var efter den store Herredag endnu den 27de
August 1434 i Danmark. Paa nævnte Dag udstedte han nemlig i
Kjøbenhavn en Kvittering til Kong Erik for dennes Gave af 300
Nobler til Nidaros’s Kathedralkirke, til Bekostning af en stadig Salmesang
der. De 100 af hine Nobler udbetaltes Erkebiskoppen,
medens de øvrige 200 afkvittedes paa Aslaks (Formands, Erkebiskop
Askels, Gjæld til Kongen&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 537; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 466.&lt;/ref&gt;. Aslak Bolt har saaledes ikke vendt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rb9ex9hi5wfnli9bq1b9wj9a51e1dyf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/499</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86708</id>
    <revision>
      <id>220630</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:31:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2769" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Bergen 1435.|485}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;96&quot; /&gt;
ganske tomhændet tilbage til sin Kirke fra sit her omtalte Ophold i
Danmark.
&lt;section end=&quot;96&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''97.'''}}

&lt;section begin=&quot;97&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Erkebiskop Aslak stræber at gjenoplive Provinsialconcilierne. Concilium i Bergen 1435, i Oslo 1436.'''}}

Som et Bevis paa Erkebiskop Aslaks Sands for sit Kald som
Metropolitan og for den norske Kirkes Tarv bør det regnes, at han
søgte at bringe {{sperret|de norske Provinsialconcilier}} igjen tillive som
Organer for Nationalkirkens lovgivende Myndighed. Der findes vistnok
enkelte Spor til, at saadanne Concilier have været afholdte efter
Erkebiskop Olafs Dage, og dette er ogsaa i det Foregaaende paavist;
men baade havde de, saavidt skjønnes, været yderst sjældne, og ingen
egentlige Conciliebestemmelser eller Statuter have paa dem været udfærdigede.
Erkebiskop Olafs af 23de August 1351 fra Provinsialconciliet
i Nidaros&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 343–347.&lt;/ref&gt; ere de seneste, som fra det 14de Aarhundrede gives;
og fra det 15de findes ingen for Erkebiskop Aslaks, hvilke aabenbare
slutte sig til hine Olafs som de nærmest forudgaaende. Og
mellem begge ligger et Tidsrum af ikke mindre end 85 Aar, i hvilke
altsaa den lovgivende Myndighed, som det tilkom den norske Kirke i
kirkelige Anliggender at øve gjennem sine Provinsialconcilier, havde
været ubenyttet. Det baselske Kirkemødes Forhandlinger have udentvivl
været en Spore for Aslak til atter at sætte dem i Gang, og
den Fare, der tinder Statsstyrelsens stedse tiltagende Forvirring i de
forbundne Riger truede den norske Kirkes Selvstændighed, kan maaskee
ligeledes have virket Sit til, at han søgte ved Provinsialconciliernes
Gjenvækkelse at give Landskirken en større Fasthed.

Erkebiskoppen bestemte sig til at afholde i 1435 et Provinsialconcilium
i Bergen, og han havde foreløbigen talt herom med nogle af
sine Lydbiskopper, hvilke sandt Tingen hensigtsmæssig og gav den sit
Bifald. Erkebiskoppens Kaldelse udgik, og det ikke alene til Provinsens
Biskopper og Kapitler men ogsaa til dens øvrige høie Prælater og
Klosterforstandere. Den for Mødet fastsatte Tid synes at have været
August Maaned. Erkebiskoppen ventede sikkert, at de Biskopper, som
gyldige Forhindringer ikke afholdt, skulde møde personlig. Men da
han kom til Bergen, forled den bestemte Tid uden at nogen Biskop
indfandt sig. Fra nogle kom vistnok Fuldmægtige, der fremførte Undskyldninger,
hvilke dog Erkebiskoppen ikke for alle fandt fyldestgjørende;
andre derimod sendte hverken Fuldmægtige eller Undskyldning. I den
samme Uhøflighed eller Gjenstridighed gjorde ogsaa flere Kapitler og
nogle Abbeder og Prælater sig skyldige.
&lt;section end=&quot;97&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p263tm08jwtbdw92zte4q6ke73ow6ti</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/500</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86709</id>
    <revision>
      <id>220631</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:32:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3133" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|486|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Om denne usømmelige Adfærd var forsætlig og forud overlagt,
og saaledes en Yttring af visse Biskoppers og Prælaters Uvillie og
Opsætsighed mod deres Metropolitan, – eller om den kun har været
en Følge af den i længere Tid raadende Slaphed i Kirkestyrelsen, og
Uvantheden med Provinsialconcilier, – dette lader sig ikke med Sikkerhed
afgjøre. Det første synes imidlertid ei ganske utroligt; og Erkebiskoppen
maa med Hensyn til nogle af de Udeblevne virkelig have
fortolket deres Opførsel paa hin Maade. Han udstedte nemlig den
29de August 1435 fra Bergen en Kundgjørelse, hvori han bittert beklagede
sig over den mod hans Kaldelse og Befaling udviste Foragt,
og tillige, ifølge Overlæg med de tilstedeværende Geistlige og med
deres enstemmige Samtykke, erklærede dem, som modvilligen eller og
uden at angive fyldestgjørende Undskyldning vare udeblevne, for at
være faldne i Straf overensstemmende med de canoniske Forskrifter.
Han henvendte dette til alle dem, som havde undladt at sende Fuldmægtige,
men navnligen til Biskopperne {{sperret|Jon af Oslo}}, {{sperret|Thomas
af Orknøerne}} og {{sperret|Peter af Hamar}}, hvilke han betydede, at de,
ifølge visse opgivne canoniske Bestemmelser, selv havde udelukket sig
af deres Medbrødres Samfund, indtil de paa en følgende Synode
vare afløste og deri igjen optagne, – og til {{sperret|Sølve Abbed af
Halsna}}, hvilken han suspenderede fra Embedet, indtil han havde
givet passende Opreisning og var bleven løst af Erkebiskoppen&lt;ref&gt;Erkebiskoppens Brev, der giver Underretning om det her fortalte, findes hos Pontop. {{antikva|II.}} 563–565 (eft. Afskr. i Barthol. {{antikva|III.}} 844–847?). At Bp. Olaf af Bergen ikke var tilstede, havde sin gyldige Grund deri, at han tilligemed Thorleif Provst til Apostelkirken netop dengang, i August Maaned, vare med en heel Deel af det danske Rigsraad i Kongens Erinde i Stokholm for at underhandle med de Svenske i Anledning af Urolighederne i Sverige (Hadorf {{antikva|II.}} 91; Lgbr. {{antikva|IV.}} 104). Bp. Jon af Oslo findes vist nok ogsaa i dette Aar at have været i Stokholm, udentvivl i Kongens Erinde, og Bp. Olaf tilforordnet; men dette var senere, nemlig ved Midten af October, saaledes at dette neppe kunde undskylde hans Udeblivelse fra og Ringeagt for det tilsagte Concilium i Bergen. Hadorf {{antikva|II.}} 98, 99; N. Dipl. {{antikva|II.}} 540.&lt;/ref&gt;.

Man seer, at Erkebiskop Aslak tog Sagen ganske alvorligt, og at
han ikke vilde lade dem, som han ansaa for mest skyldige af sine Lydbiskopper,
slippe ganske urevsede fra deres Opsætsighed. Det er ellers
mærkeligt nok, at de to for Modvillighed anklagede norske Biskopper
netop ere de {{sperret|danskfødte}} Jon af Oslo og Peter af Hamar. Har
Erkebiskoppen maaskee især villet dem til Livs paa Grund af deres
Nationalitet? eller fordi han ansaa dem som Formænd og Ledere for
et danskt Parti i Norge, der arbeidede for Danernes Indflydelse i
dette Riges Anliggender til Skade for dets Selvstændighed og dets
egne Børns Ret? Ganske usandsynligt er det ikke, at slige eller lig-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2oslgh38homna9ii3yrqg3u2436ly8z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/501</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86710</id>
    <revision>
      <id>220632</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:32:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2835" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Bergen 1435.|487}}&lt;/noinclude&gt;tiende politiske Bevæggrunde kunne have gjort sig gjældende hos Aslak
ved Siden af hans Omsorg for sin Kirkes Tarv. Man maa
mindes, at Aslak i sin Tid var bleven tilsidesat for Biskop Jons Formand
paa Grund af Dronning Margretas Partiskhed for sine Landsmænd&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 450.&lt;/ref&gt;.
Den Omstændighed kan vel tænkes at have efterladt et
Nag i hans Sjæl. Senere viste han sig, som man vil komme til at
see, mindre end gunstig stemt for Vedligeholdelsen af Norges Forbund
med Danmark, og for Antagelsen af den Konge, de Danske eensidigen
havde udvalgt.

Uagtet saaledes ingen af Nidaros’s Lydbiskopper mødte personligen
i Bergen, og uagtet Forsamlingen der synes at have været høist
ufuldstændigen besøgt af Norges Geistlighed, saa betragtede Erkebiskoppen
den ligefuldt som et lovligt Provinsialconcilium og lod den
raadslaa om og fatte Bestemmelser i flere ganske vigtige Sager.

Blandt disse var en, som udgik fra det almindelige Concilium i
Basel. Dette havde besluttet, at i Lighed med hvad der var paalagt i
de øvrige under den romerske Kirke hørende Lande, ogsaa i de nordiske
Riger Halvdelen af Tienden, eller, som det ogsaa kaldtes, den tyvende
Penge ({{antikva|vicesimus denarius}}), skulde afgives til Conciliets Underholdning
og visse andre af det bestemte Øiemed, og det havde i den Anledning
under 19de Februar 1434 udstedt den fornødne Skrivelse,
hvorved en Canonicus af Slesvig, Ericus Bundonis, udnævntes til
Overindsamler&lt;ref&gt;Afskr. i Vadstena Brevbog, efter Lange.&lt;/ref&gt;. Imod dette Valg af Overindsamler skede Indsigelse
af de i Vordingborg i Sommeren 1434 samlede Metropolitaner,
paa Grund af, at den Valgte, som Holsteiner var Kong Eriks og
dennes Rigers Fiende&lt;ref&gt;Smsts.&lt;/ref&gt;. Siden maa Sagen være bleven ordnet paa
en anden Maade, og nu var for Norges Vedkommende {{sperret|Biskop Audun
af Stavanger}} udnævnt til Hovedindsamler. Dennes Fuldmægtig,
Gunnar Erikssøn, Chorsbroder af Stavanger, indfandt sig
paa Modet i Bergen, fremlagde der, den 22de August 1435, det baselske
Conciliums Bulle, og udbad sig af Erkebiskoppen, efter Overlæg
med det forsamlede Klerus, et afgjørende Svar med Hensyn til den
i Bullen paabudne Halvtiende. Der blev besluttet, at hvad der allerede
var samlet til Conciliets Bedste i den norske Provins skulde
overleveres Indsamleren, og det tilbagestaaende være indkrævet inden
Kyndelsmesse næstkommende (2den Februar 1436). Man besluttede
derhos, at hele denne Sum, under Indsamlerens Opsyn, skulde deles
i to ligestore Dele, hvoraf den ene skulde udbetales til Conciliet i Basel,
den anden anvendes til Omkostningernes Dækkelse. Dette synes
imidlertid at have gjældet en Collect, der var foranstaltet, før Bullen
om Halvtienden endnu var kommen til den norske Kirkes Kundskab&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0gb5m0zb8ckap2j2346fe76odwai9x0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/502</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86711</id>
    <revision>
      <id>220633</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:32:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2900" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|488|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Thi Erkebiskoppen og Klerus, heder det, fandt tillige, at ingen ny
Collect burde paalægges den norske Kirke, førend den her omhandlede
var kommen det hellige Concilium tilhænde; især da der i Bullen udtrykkelig
var bemærket, at hvis nogen Collect forhen maatte være gjort
i lignende Øiemed, denne da skulde fradrages, – og det nu var rimeligt,
at den omtalte Sum vilde befindes at udgjøre ligesaa meget om
ikke mere end den paabudne Halvtieude. Der maatte ogsaa tages Hensyn
til de Krige, der havde uroet Norge, til hvad dette Laud havde
lidt ved Brænden, Ran og Pest, til de geistlige Beneficiers aarlige Aftagen
og til {{sperret|Kirkens, Geistlighedens og den hele Menigheds
ulykkelige Tilstand, der længe havde varet og endnu
varede}}. Derfor bad Klerus Erkebiskoppen, at han i den Skrivelse,
han snarest muligt udfærdigede til det hellige Concilium, vilde anføre
disse Grunde og andre de kraftigste, han formaaede at paapege, til
Geistlighedens Undskyldning&lt;ref&gt;Afskr. i Barthol. {{antikva|III. (D)}} 841–844.&lt;/ref&gt;. – Man seer, at den norske Geistlighed
har følt sig opfordret til at understøtte den almindelige Kirkeforsamling
med Pengebidrag som den rimeligvis selv har bestemt, men at
den gjerne paa en god Maade vilde unddrage sig for en fast Skat
i hint Øiemed efter Kirkeforsamlingens Paabud. Denne Sag kom
imidlertid, som vi senere skulle see, under fornyet Overlægning.

Tvende andre Sager kom under Raadslagning paa det heromhandlede
Møde og afgjordes ved en Bestemmelse ({{antikva|statutum}}), som Erkepiskoppen
udferdigede i Skrivelse af 24de August.

Den første Sag angaar {{sperret|en overtroisk Helligholdelse af
Løverdagen}}. Det var kommet Erkebiskoppen for Øre, at man paa
forskjellige Steder af Riget, „deels af Naturens Skrøbelighed, deels
af Djævelens ({{antikva|púkans}}) Forvildelse og Tilskyndelse“, havde dristet sig
til at optage og holde Helger, som hverken af Gud eller den hellige
Kirke ere forordnede eller samtykte, men tvertom stride mod begges
Bud, „navnligen {{sperret|Løverdagshelg}}, som Foder og Hedninger pleie
holde, men ei Christne“. Det er strengeligen forbudet – heder det –
i Kirkeloven, at Nogen maa holde eller fra ny af optage Helligdage
udenfor dem, som Paven, Erkebiskop eller Biskopper fastsætte. {{sperret|Søndagen}}
helligede Gud selv paa mange Omraader: da opstod han, efter
at have frelst Menneskeheden ved sin Pine og Død; og paa Søndagen
sendte han sine Apostle sin hellige Aand. De andre {{sperret|Helger}}, som ere
opførte i Christenretten, have Guds Venner siden forordnet i Kirken
„Guds Hellige til Hæder og de syndige Mennesker til Retledning af
deres Synder“, skjønt nu – lægges til – findes Exempler nok paa,
at mange grove Synder, som alle Christne burde vogte sig for, bedrives
paa disse Dage. Af den Grund har Erkebiskoppen, med de&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n859qe3vo49c3k9hfpy0dv7h4lua9sh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/503</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86712</id>
    <revision>
      <id>220634</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:32:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2991" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Bergen 1435.|489}}&lt;/noinclude&gt;paa Provinsialconcilium i Bergen famlede Geistlige, fastsat, „at Løverdagshelg
herefter ingenlunde maa tilstedes videre end som Christenretten
byder“. Alle skulle vogte sig for denne store Uskik under Kirkens
Straf. Men er der Nogen, som paa den Dag heller end paa
andre vil af Gudsfrygt gjøre godt, „da faste han, eller gjøre sin Kathedralkirke,
Klostere eller Fattige Almisse af retfærdigt Erhverv, hvilket
han paa Løverdagen vinder ved Udroning eller andet skjellige Arbeide“.
– Den her omtalte og forbudne Uskik antyder vel neppe nogen
farlig Forkjærlighed hos Nordmændene for Jødedommen, eller
nogen egentlig Vranglære, som blandt Almuen havde udbredt sig, men
kun en Mistydning af Kirkelæren, hvilken let kunde give Fremmede
Anstød og fremkalde ugunstige Domme fra deres Side om den norske
Kirkes Rettroenhed.

Den anden Sag, der ved nævnte Skrivelse afgjordes, angaar
{{sperret|uberettiget Betleri navnligen af Munke}}. Erkebiskoppen –
heder det – har ligeledes erfaret, at blandt Uskikke i hans Provins,
hvilke bør udryddes, findes ogsaa den: „at Klostermænd og Andre
hvilkesomhelst fare og tigge Almisser hvor dem lyster, af det ene Biskopsdømme
og i det andet, uden Biskops eller Kapitels Lov eller Vidende“.
Heraf kan stor Avind opstaa mellem Klostrene, især deraf,
„at det Kloster, som har mange Brødre, sender hver paa sit Sted og
faar derved flere Penge, end det maaskee behøver, hvilket da unddrages
dem, som god Ret have at betle ({{antikva|terminera, terminare}}) i Biskopsdømmet“.
Denne Uskik forbydes aldeles. Ingen maa tigge Almisse
i noget andet Biskopsdømme end det, hvori deres Kloster er, med
mindre de have særligt Lov af Biskop eller Kapitel der, hvor de ville
tigge. Men Brødre, som komme i denne Hensigt fra andre Lande,
skulle have dertil særligt Lov af Erkebiskoppen og angjældende Biskop
og Kapitel. Dem som anderledes tigge, skulle Klerkerne eller de som
have Provsteombud deri hindre, og det af dem Indsamlede skal halvt tilhøre
Biskoppen og halvt Presten eller Provsten, som hindrer Indsamlingen.
Lægmænd maa under Kirkens haardeste Straf ei hindre Almisseindsamling&lt;ref&gt;Den Skrivelse af Erkebiskoppen, som indeholder de tvende her anførte Artikler, er paa Norsk og findes i Afskrift ved Arne Magnussen i Barthol. {{antikva|III. (D)}} 835–838. Det maa dog herved bemærkes, at Brevet her er dateret: St. Bartholomæi Dag (24de August) 1438 ({{antikva|M. C. D. XXXVIII}}). Men da i Brevets Indhold det af ingen Lydbiskopper besøgte Concilium i Bergen bestemt antydes, saa maa Aarstallet 1438 grunde sig paa en Feilskrivning eller Feillæsning og bør rettes til 1435 ({{antikva|M. C. D. XXXV}}).&lt;/ref&gt;.
– Nærværende Bestemmelse antyder de store
Misbrug, som ved Munkenes, og vel især Tiggermunkenes Almissebetlen
har gaaet i Svang, – Misbrug, som gjorde en særdeles Opmærksomhed
fra de Verdsliggeistliges og især Sognepresternes Side&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5oi9uzqjsortqwxdaaeefojmh61nkfs</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/504</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86713</id>
    <revision>
      <id>220635</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:32:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2841" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|490|Fjerde Tidsrum. }}&lt;/noinclude&gt;nødvendig. Det kan imidlertid vel ogsaa hendt, at heri disse sidstes
gamle Næringsnid mod Tiggermunkene skimter en Smule igjennem.

Endelig indbragtes for Provinsialconciliet den 23de August en
Klage af Olaf Bjørnsson, Chorsbroder til Apostelkirken i Bergen,
angaaende Canonikat, Præbende og den hellige Olafs Alter i Oslo
Kathedralkirke, hvilket han i den romerske Kurie havde udvirket sig
tildeelt, men som Oslos Biskop og Kapitel forholdt ham. Det
oplystes, at Olaf havde utvivlsom Net til det nævnte Canonikat, Præbende
og Alter, og at han var uretfærdigen behandlet ved at forholdes
dem. Baade Erkebiskoppen og de øvrige paa Conciliet Tilstedeværende dømte
Olafs Paastand retmæssig, og at de i hans Sted indtrængte Personer
skulde fjærnes, uanseet de gjorte Indvendinger: at de nævnte Beneficier
vare opgivne mindre end de virkelig vare, og at Præbenden
var tillagt Erkeprestens Embede. Det paalagdes derfor i Erkebiskoppens
Skrivelse af samme Dag Biskop Jon og hans Kapitel at optage
Olaf i Oslo Miile som Broder og Medcanonicus og overdrage ham
de omhandlede Beneficier, indsætte ham eller hans Fuldmægtig i deres
Besiddelse og forsvare ham deri. Skulde imod Formodning den fraværende
Biskop ({{antikva|vester diocesanus in remontis agens}}), eller hans
Vikar undslaa sig for at bringe dette i Udøvelse, da skulle Kapitelets
Medlemmer ({{antikva|capilulares}}) {{sperret|paa egen Haand}} udføre det paabudne
inden een Maaned efter Modtagelsen af Erkebiskoppens Brev, under
den Straf, som den apostoliske Skrivelse indeholdt. – Man finder, at
det osloske Kapitel har adlydt. Ved Brev af næstpaafølgende 11te
November erklærer det at have modtaget Olaf som Medbroder, tildeelt
ham hans Sæde i Choret ({{antikva|stallum in Choro}}) og Stemme i
Kapitelet&lt;ref&gt;Det osloske Kapitels Brev, hvori Erkebiskoppens er indtaget, findes i Afskr. i Barthol. {{antikva|III. (D)}} 838–841.&lt;/ref&gt;.

De Vanskeligheder, som vare indtrufne med Provinsialconciliet i
Bergen, afskrækkede ikke Erkebiskop Aslak fra kort efter at sammenkalde
et nyt, og dette blev holdt i {{sperret|Oslo}}, i December Maaned det
følgende Aar 1436. Vel lader det ikke til at have været ret talrigt
besøgt, men Metropolitanen var dog ikke som i Bergen den eneste tilstedeværende
Biskop, og Forsamlingen bar saaledes sit rette Præg.
Foruden Aslak nævnes Biskopperne: Audun af Stavanger, Olaf af
Bergen og Peter af Hamar som nærværende. Denne sidste maa
altsaa være falden til føie; hvorimod man bliver i Uvished om Biskop
Jons Forhold, da han ikke var paa Conciliet, skjønt dette holdtes
ved hans egen Kirke. Foruden Biskopperne vare tilstede fuldmægtige
Kanniker fra alle de fem norske Kathedralkirkers Kapitler, nemlig to
fælles for Nidaros’s og Oslos, og to for hver af de tre øvrige Kir-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sc0ubj60v3bsx2uum0nkan0biwu3lgq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/505</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86714</id>
    <revision>
      <id>220636</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:32:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2850" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Oslo 1436.|491}}&lt;/noinclude&gt;kers Vedkommende. Conciliets vedtagne Bestemmelser bleve denne
Gang efter gammel Skik sammenfattede i Statutform, opfatte paa
Latin og udfærdigede den 20de December under Biskoppernes og Kapitlernes
Segl. De udgjøre 21 Artikler af følgende Indhold.

Efter den sedvanlige Indledning og en Opfordring til alle Geistlige
at være kydske, fredelige og beskedne, flittige i Betragtning og
Prædiken, bestemmes: 1) Den hellige Birgittas Fest skal høitideligholdes
som dobbelt (som en af første Rang) i hele den nidarosiske
Provins – 2) Ligesaa den hellige Annas Fest. – 3) De ældre
Straffe indskjærpes for den, der tilføier en Biskop af den norske Provins
nogensomhelst Overlast. – 4) Hvo, som begaar nogen Voldshandling
mod en Kannik ved nogen Kathedralkirke, mod en Prælat
ved nogen Kollegiatkirke, eller mod nogensomhelst Klerk af de hellige
Vielsesgrader, straffes efter forudgaaende Paamindelse ved Forbud og
Ban. – 5) Kjøbøres Tiende og Varetiende ({{antikva|varningstiund}}), Skibstiende
og „Rudsagers“ (Rydningsagers?) Tiende i Nidaros’s, Bergens
og Stavangers Biskopsdømmer skulle retteligen erlægges overensstemmende
med hvad der er fastsat i Foreningen mellem Kronen
og Kirken (af 1277) samt i Christenretten (Jons) under Bod af to
Skilling Sterling efter almindelig Vurdering – 6) Alle Kjøbmænd,
af hvilketsomhelst Folkefærd, gifte og ugifte, naar de sidde Vinteren
over, skulle betale personlig Tiende efter gammel Sedvane. – 7) Biskopstienden
og Tienden til Kirkernes Bygning maa Ingen opkræve
eller anvende uden vedkommende Biskops eller hans Provsters Samtykke
og Befaling – 8) Det tillades Alle og Enhver een Gang daglig
at nyde Melkemad paa Onsdagene og Løverdagene i Kvatemberfasten
foran Trinitatismesse og Michaelsmesse. – 9) Alle Sognemænd
af begge Kjøn, gifte eller ugifte, som nære sig selv, skulle
hvert Aar i sine Sognekirker offre paa Høialteret følgende Dage:
Juledag, Omskjærelsens Dag (Nyaarsdag), Epiphania (Helligtrekongersdag),
Mariæ Renselses Dag, Mariæ Bebudelsesdag, Paaskedag,
Himmelfartsdag, Pintsedag, Christi Legems Dag, Johannes den Døbers
Dag, Apostlerne Petri og Pauli Dag, St. Olafs Dag, Mariæ
Himmelfarts Dag, Mariæ Fødselsdag, Allehelgens Dag, Kirkens Indvielsesdag,
og Kirkens Skytshelgens Dag, – under Bod af to Skilling
Sterling efter almindelig Vurdering. – 10) Det forbydes under
samme Bod at høitideligholde Løverdagen ved Afhold fra Arbeide paa
Jødernes Vis. – 11) Ingen Mand eller Kvinde, som indtræder i
andet Egteskab, bør modtage Kirkens Velsignelse, med mindre den ene
af Egtefolkene eller begge ikke i første Egteskab have modtaget Velsignelsen;
thi da skal den meddeles dem i det andet. De Prester, som
med Vidende velsigne det andet Egteskab, gjøre sig skyldige til Sus-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l627ps3925yvo4jyi24x8vlgekvbbmp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/506</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86715</id>
    <revision>
      <id>220637</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:33:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2940" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|492|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;pension fra Embedet og kunne kun løses ved sin Biskop. – 12) Hvo
som uretmæssigen tilegner sig eller anvender afdøde Klerkers Gods,
anderledes end fastsat i det af Erkebiskop Olaf afholdte Provinsialconciliums
Bestemmelser, han vide sig at være falden i den der opstillede
Kirkestraf. De afdøde Klerkers uden Testamente efterladte Gods skal
deles efter Rettens Medfør. – 13) Alle Manddrabere i Nidaros’s
Provins, af hvad Stand de end ere, falde i Ban ved selve Gjerningen,
ligesom hidtil ifølge gammel Lov er iagttaget. De skulle indfinde
sig ved Kathedralkirken for at modtage i Admyghed sin Pønitens
af den almindelige Pønitentiarius og derhos betale sin Pengebod.
Hverken de eller andre offentlig pøniterende skulle indledes paa noget
andet Sted end i Kathedralkirkerne paa de bestemte Tider; og ingen
Provst, Klerk eller Munk maa fordriste sig til at løse saadanne eller
indføre dem i Kirken uden ifølge Biskoppens særlige Befaling. De
som handle herimod falde ved selve Gjerningen i Bans Straf ifølge
Erkebiskop Paals Statut, med mindre, paa Grund af Stedets Fjærnhed,
anderledes forordnes af vedkommende Biskop. Manddraberne
skulle uopholdelig efter Drabet ile til Kathedralkirken for at erholde
Afløsning. Men hvis Nogen forsætlig og uden lovligt Forfald dvæler
hermed, da skal den som løser ham, i samme Mon som Drabsmanden
udsætter sin Færd, forøge hans Pønitens. Ingen Munk eller
verdslig Geistlig maa forresten paa nogen Maade meddele en Manddraber
midlertidig ({{antikva|ad cautelam?}}) Afløsning, men henvise dem til
deres Biskopper for at løses. – 14) Den canoniske Andeel ({{antikva|canonica
portio}}) som kaldes „Utferd“ (Begravelse) eller med et andet Navn
„Salagift“ (Sjælegave), hvilken hidtil er bevaret, ligesom og den Andeel,
som pleier erlægges i Tiendens Sted, almindelig kaldet „Tidakaup“
(Messekjøb), tilligemed Ofring for Kvinders Indfrielse i Kirken
efter Barsel, kaldet „Innarganga“ (Indgang), og den anden Andeel,
som kaldes „Nefreida“ (personlig Udredsel), – alle disse skulle
redeligen betales Sognepresterne efter enhver Kathedralkirkes (ethvert
Biskopsdømmes) Sedvane, under Straf af Pengebod efter Biskoppens
Forgodtbefindende, dog i Rets Form, for den Ulydige. – 15) Egteskabssager,
og de der ere endnu større, som Sakrilegium, Simoni og
lignende, skulle ikke behandles af Landsprovsterne ({{antikva|per præpositos
rurales}}), men af Biskopperne og deres Officialer med Kapitlernes
Tiltræde. – 16) ubekjendte Almissesamlere af hvilkensomhelst Orden
eller Stilling, som ikke have særlig Opfordring eller Tilladelse af vedkommende
Biskop og Kapitel, eller af Biskoppens Official og Kapitel,
naar Biskoppen ei selv er tilstede, skulle ikke gives Adgang, men af
Provsterne og de øvrige Geistlige forhindres i sin Indsamling og arresteres.
– 17) Den gamle prisverdige Sedvane inden Provinsen for-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2sl35ucgamuhdrgi7qfirwbfjeyjojm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/507</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86716</id>
    <revision>
      <id>220638</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:33:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2918" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Oslo 1436.|493}}&lt;/noinclude&gt;nyes og stadfæstes: at Erkebiskoppen og Biskopperne hver ved sin Kathedralkirke
afholde de Kannikers og Klerkers Underholdning, som ere
nærværende ved Kirken og deeltage i Gudstjenesten der, Juul, Paaske
og paa de øvrige Aarets store Kirkefester. – 18) De Afgifter, som
benævnes „Olafstold“ og „Mikaelskorn“ stadfæstes, og de skulle udredes
retteligen under Straf af Udelukkelse fra den hellige Communion
i Paasken. – 19) Den hellige Halvards Fest skal høitideligholdes
hvert Aar paa den oprindelig bestemte Dag, og den hellige Biskops
og Bekjenders Audoenus’s paa Dagen efter Bartholomæus, som
dobbelt Fest&lt;ref&gt;Paa Dagen efter Bartholomæus, d. e. paa den 25de August, opføres i de almindelige Kalendarier {{sperret|Ludovicus}}, hvormed menes den hellige Ludvig {{antikva|IX}} af Frankrige, hvis Dødsdag det var; men Dagen var ogsaa fra ældre Tid helliget St. Audoenus (St. Ouen), der i det 7de Aarhundrede var Biskop af Rouen i Frankrige, og hvis Dødsdag den var.&lt;/ref&gt;. – 20) Erkebiskoppen og hver Biskop i Provinsen skal
holde, efter Kirkernes Evne, een, to eller flere indfødte, dertil skikkede
Klerke ved de privilegerede Studier (Universiteter); og til Understøttelse
heri, skulle de have Halvdelen af den Fjerdedeel af Tienden, der
kaldes „Bondelodden“, og ellers ifølge Christenrettens Bud skal anvendes
til de Fattige. „Efterdi de geistlige Beneficier, paa Grund
af det ringe Antal af indfødte Klerker i Riget, indehaves af Udlændinger,
til ikke liden Forurettelse og Byrde for Landets egne Børn,
skal der af vedkommende Biskopper gjøres en kjærlig Forestilling til
Menighederne og Almuen, at man indvilger og gunstigen anviser bemeldte
Halvdeel af den nævnte Tiende til sine egne indfødte Sønner,
der gaa til Studierne efter Biskoppernes skjønsomme Bestemmelse.“
– 21) Hver Sogneprest i sit Kirkesogn skal tre Gange om Aaret advare
med Navns Nævnelse alle de ugifte af begge Kjøn, af hvilketsomhelst
Folkefærd de end ere, der leve sammen i offentligt Frilleliv,
om enten at adskilles eller egte hinanden. De som ikke adlyde denne
gavnlige Paamindelse inden eet Aar, skulle udelukkes fra Deeltagelse
i den hellige Nadver paa Paaskedag&lt;ref&gt;Ny Danske Mag. {{antikva|II.}} 42–46.&lt;/ref&gt;.

Ved at gjennemgaa denne Concilie-Anordning, træffer man adskillige
nye og ganske vigtige Bestemmelser, der ikke udelukkende have
til Hensigt – hvad vistnok gjælder om mange af dem – at verne
om Klerkernes store Rettigheder og rigelige Indtægter. De to Artikler,
der indeholde Forbud mod Løverdagens Helligholdelse og mod det uberettigede
Almissetiggeri, ere kun Gjentagelse af Bestemmelsen fra 1435,
og ere i Anledning af denne ovenfor nærmere omtalte. Forresten
maa udhæves Artikelen om Manddraberes Pønitens, hvilken ingensteds
saa strengt paalægges som her, og hvilken man seer har været for-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6ddyw9e7fes6acemu28anyqva1t307h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/508</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86717</id>
    <revision>
      <id>220639</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:33:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2849" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|494|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;bunden med en særskilt Pengebod til Kirken. Særdeles mærkelig er
Artikelen om Understøttelse for indfødte Klerker til at drive deres Studier
ved Høiskolerne. Den medgiver nemlig udtrykkeligen, at den
norske Kirke den Tid led Mangel paa indfødte Personer, der ved Kundskaber
vare skikkede til at indtage Kirkens Præbender, hvorved naturligvis
menes de vigtigere og følgelig rigere, som Prælaturer, Canonikater
og lignende, – hvilket igjen gav Anledning til, at Udlændinger
indtrængte sig eller indtrængtes i disse til Nordmændenes Skam og
Skade. At Erkebiskop Aslak stræbte at afhjælpe hin Mangel, vidner
om hans Skjønsomhed, hans Stræben for sin Kirkes Tarv og Selvstændighed,
og om hans Fædrenelandssind. Hvorvidt den Fremgangsmaade
kan ansees for rigtigt, at han vilde afhjælpe Mangelen ved at
angribe den Deel af Tienden, der var bestemt for de Fattige, er vist
nok heel tvivlsomt, og Tvivlen lader sig nu vanskelig afgjøre, da man
ei kjender de nærmere Omstændigheder, hvilke kunne have ledet ham
til at vælge denne Udvei. Det paalaa vel, ifølge ældre Provinsialconciliers
Bestemmelser, Kapitlerne og andre geistlige Stiftelser at bidrage
af egne Indtægter til sine Medlemmers høiere geistlige Uddannelse
ved fremmede Universiteter; men muligen have disse ordentlige
Bidrag været fundne utilstrækkelige for Tidens Krav, medens Erkebiskoppen
maaskee derhos har mødt en uovervindelig, om end lidet
sømmelig, Uvillie hos sine Standsbrødre til at indvilge noget overordentligt
Bidrag af deres egne Tiendeindtægter. At Erkebiskoppens
Hensigt med Bestemmelsen skulde have været at vælte en Byrde, der
retsligen paalaa Kapitlerne, fra disse over paa Bønderne, og det til
de Fattiges Skade, er, saavidt skjønnes, mindre sandsynligt. Det vidner
om Maadehold og Retsfølelse hos Erkebiskoppen, at han henskjød
Indvilgelsen af det forlangte Bidrag til rette Vedkommende selv,
nemlig til Menighederne; thi disse havde efter gammel Ret ved sine
Udvalgte, i Samraad med Sognepresterne, at anvende de Fattiges Fjerpart
af Tienden, hvorfor den ogsaa benævntes „Bøndernes Andeel.“
Det Hele staar forresten aabenbar i Forbindelse med de paa den Tid
høitlydende Klager fra Almuens Side over udenlandske og navnligen
danske Embedsmænds Indtrængen i Norge, – Klager, der endogsaa,
som senere skal fortælles, gav Anledning til et stort Opløb og voldsomme
Optrin netop strax før og under det her omhandlede Provinsialconciliums
Afholdelse.

Udarbeidelsen af den nys omtalte Anordning var ikke det eneste,
hvormed Conciliet i Oslo sysselsatte sig. Den af den baselske Kirkeforsamling
forlangte Halvtiende, om hvilken der paa Conciliet i Bergen
i 1435 tidligere var handlet, kom atter under Overveielse paa
Provinsialconciliet i Oslo. Man sandt dette Krav ogsaa her høist&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8jn0lje0650s0a94dqffwt9dydz29dv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/509</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86718</id>
    <revision>
      <id>220640</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:33:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2737" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconcilium i Oslo 1436.|495}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;97&quot; /&gt;
byrdefuldt. Derfor besluttede man eenstemmigen for den norske Kirkes
Vedkommende at gjøre Forestillinger mod den fordrede Skat, baade
„Halvtienden og de øvrige Bidrag“, og at udsende til Basel tvende
Fuldmægtige, der skulde frembære den norske Kirkes Undskyldning for
de samlede Fædre. Det blev med det samme bestemt, at hele den
norske Geistlighed skulde bidrage til Omkostningerne ved denne Sendefærd.
Da det hastede med Reisen, og man gjerne vilde have Sendebudene
afsted med det første Skib, som afgik, saa synes de i Oslo
tilstedeværende Biskopper at have forskudsvis gjort Udlægget, hver for
sit Biskopsdømme, om ikke, hvad ogsaa kan være muligt, Biskop Audun
af Stavanger, Baselerconciliets Overindsamler i Norge, har gjort det
for dem alle. Man har nemlig Erkebiskoppens Brev,“ udstedt i Oslo
den 18de Februar 1437, til Abbeden af Utstein og Geistligheden i
Stavanger Biskopsdømme, hvori gjøres Rede for Provinsialconciliets
Fremgangsmaade, og hvori det under Excommunications Straf paalægges
at godtgjøre Biskop Audun hans Udlæg, saaledes at Abbeden
skulde betale ham 4 Arnoldus-Gylden (gelderske Gylden), og hver
Kannik og Prest i Biskopsdømmet 1 Arnoldus-Gylden&lt;ref&gt;Brevet findes i Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 66.&lt;/ref&gt;.

De til Conciliet i Basel udsendte vare Johannes Krabbe, Kannik
af Nidaros, og Adolfus (Alf?), Kannik af Oslo, hvilke forelagde
Conciliet den norske Geistligheds Undskyldningsskrivelse. Den blev oplæst
i et almindeligt Møde. Undskyldningen har utvivlsomt været bygget
paa de af Provinsialconciliet i Bergen opstillede Grunde; men
hvilke Virkninger den har havt, vides ikke. Man seer kun af en
høflig Skrivelse til den norske Geistlighed, given den 16de September
1437 af Conciliets Præses, Kardinal Johannes af St. Angelo, at
Sagen endnu ikke den Gang var kommen under Forsamlingens Overveielse,
men at Præses vilde paaskynde og understøtte den saa meget
som muligt&lt;ref&gt;Pont. {{antikva|II.}} 567 f.&lt;/ref&gt;. Man seer, at de almindelige Concilier, ligesaavel som
Pavedømmet, faldt Kirken kostbare.
&lt;section end=&quot;97&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''98.'''}}

&lt;section begin=&quot;98&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Misnøie med Kong Eriks Styrelse i alle hans tre Riger. Klager fra Norge i Aarene 1420–1424. Opstand i Sverige 1432–1436. Uroligheder i Norge 1436–1437.'''}}

Conciliet i Oslo stod i Forbindelse med et stort Raadsmøde eller
Rigsmøde, som holdtes sammesteds i Slutningen af 1436 og Begyndelsen
af 1437, i Anledning af de Uroligheder, som Misnøiet med
Kong Eriks Styrelse ved denne Tid havde vakt i det sydlige Norge.
Thi ogsaa herhen strakte sig den Gjæring, der allerede i nogle Aar
&lt;section end=&quot;98&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>53urrdj6oqu30tjaavx91mw5zkfsew6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/510</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86719</id>
    <revision>
      <id>220641</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:33:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2861" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|496|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;havde yttret sig i de tvende øvrige forenede Riger, og som endte med
Eriks Afsættelse. En udførlig Skildring af denne mærkelige Bevægelse
kan vistnok paa en Maade siges at være vort Emne uvedkomntende.
Thi om end i den Biskopperne, de norske saavelsom de svenske
og danske, spillede en saare vigtig Rolle, saa var dette dog ikke saa
meget i Egenskab af Kirkens .Formænd, som i Egenskab af deres Stilling
i hvert enkelt Riges Raad. Bevægelsen i det Hele var reent
verdslig, og saa var og Geistlighedens Deeltagelse i den. Det var
Statens, ikke Kirkens Forhold den angik; disse sidste berørtes i det
mindste af den kun middelbart. Vi kunne dog ikke undgaa korteligen
at fortælle Hovedbegivenhederne, og forsaavidt de angaa Norge, endog
opholde os lidt længere ved dem, efterdi det Indblik, som derved aabnes
os i den norske Stats daværende indre Forhold, lader os ane
den norske Kirkes samtidige statsretlige Stilling, ligesom ogsaa Grunden
til flere af de vigtige,Skridt, Norges Rige og det nordiske Statsforbund
vedkommende, hvori den norske Kirkes Erkebiskop og Biskopper
senere virksomt deeltoge.

Skjønt Kong Eriks Karakter, som fortrinsvis kjendes af svenske
Skildringer, utvivlsomt i disse er malet med altfor mørke Farver, –
saa kan man dog aldrig et Øieblik betænke sig paa at kalde hans
Rigsstyrelse i det Hele holdningsløs, slap og fordervelig. Hans forud
skildrede Forhold til den norske Kirke er allerede tilstrækkeligt til at
betegne den saaledes; og idet Verdslige viste den sig ingenlunde fra en
fordelagtigere Side. De vanskelige Statsforhold, under hvilte han regjerede,
kunne blot ubetydelig undskylde hans Færd som Konge, aldrig
retfærdiggjøre den, helst da han hverken synes at have savnet god naturlig
Forstand, eller andre gode Anlæg, naar han kun havde gidet
og villet bruge dem paa rette Maade. Det Uheld, som hvilede over
næsten ethvert af hans Foretagender, var saaledes ganske vist kun
sjælden ham selv utilregneligt, men oftest fremkaldt af det Letsind, den
Vaklen og den Mangel paa Udholdenhed og kraftig Villie, som idelig
fremlyser af hans Handlinger, og som forstyrrer det Glimt af Statskløgt,
der een og anden Gang aabenbarer sig i dem. Hans Styrelse
var i denne Henseende et sandt Modstykke til hans Fostermoders.

De slesvig-holsteinske Forviklinger, der mødte Erik lige ved hans
Regjeringstiltrædelse, vare vistnok i sin Oprindelse ham utilregnelige;
de havde sin Rod i en fjærn Fortid, i ældre danske Kongers og deres
Raads politiske Kortsynthed. Men at disse Forviklinger forbleve
uløste efter en femogtvveaarig blodig, høist kostbar Krig mod en i
Alt, undtagen i Mod, Standhaftighed og Statsklogskab, underlegen
Fiende, – dette kan man ikke andet end for en væsentlig Deel lægge
Eriks urigtige Forholdsregler til Last. At denne Krig, uagtet den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jpewl5wr0flbsg4q4x8f5ntaaehkruc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/511</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86720</id>
    <revision>
      <id>220642</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:33:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2897" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Eriks slesvigske Krig. Slet Styrelse i Norge.|497}}&lt;/noinclude&gt;kun angik Danmark, ogsaa maatte falde de tvende andre Riger til Byrde,
var en Selvfølge af Statsforbundets Natur. Den maatte nødvendig
fremkalde jævnlige Opbud af Krigsfolk baade i Sverige og
Norge; den maatte derhos, og det vel endnu i høiere Grad, bevirke
Forbruget af disse to Rigers Indtægter udenfor deres egne Grændser;
den maatte endelig gjøre overordentlige Skattepaalæg der fornødne;
– og alt dette, som det kunde synes, til Danmarks eensidige
Gavn. Den slesvigske Krig indviklede endvidere de nordiske Riger
ogsaa i Stridigheder med Hansestæderne og kaldte Vitalinernes Plyndretog
atter til Live, begge Dele til ubodelig Skade ligesaavel for
Norges og Sveriges, som for Danmarks Handelsrørelse. En Skare
Vitaliner, især fra Wismar, Rostok og Stralsund, under Anførsel af
den berygtede Sørøver Bartholomæus Voet, hjemsøgte i Aarene 1428
og 1429 gjentagne Gange Bergen og gjorde der et stort Bytte, medens
de næsten ødelagde Staden&lt;ref&gt;Jahn 96–98. Dette Angreb er udførligst fortalt i den samtidige Herman Corners Krønike, hvor det siges, at ved Angrebet i 1428 flygtede Bergens Biskop bort i en engelsk Baad, og at Biskopsgaarden blev plyndret og det derværende Bibliothek bortført. Sml. {{antikva|V.}} 633. Bergens Biskop maa den gang have været Aslak Bolt.&lt;/ref&gt;. Og til samme Tid, som den
slesvigske Krig drog Norges Penge og Stridskræfter til Danmark og
udsatte Landet for Overlast fra Syden af Hanseater og Vitaliner,
holdtes dets nordlige Dele, Finnmarken og Haalogaland, i en bestandig
Uro ved Russers og Hedningers idelige Indfald. Nordmændene
der maatte leve paa en bestandig Krigsfod, og kunde dog, af Mangel
paa Styrelsens kraftige Bistand, ikke afværge, at Landet blev herjet,
og Mænd og Kvinder bortførte i Fangenskab. Almuen klagede, den
lod endogsaa i Bergen den 5te September 1420 opsætte en Skrivelse om
sin Nød, hvilken tvende udsendte Mænd overbragte Kongen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 482.&lt;/ref&gt;; men
nogen Foranstaltninger fra dennes Side spores ikke. Han havde udentvivl
alt for meget at gjøre paa Tydsklands Grændse til at kunne agte
paa Haalogalands og Finnmarkens Nødraab.

Men endnu langt fordærveligere end den slesvigske Krig virkede
udentvivl den fuldkomne Mangel paa en nogenlunde velordnet indre
Rigsstyrelse. Kong Erik synes, som allerede tidligere paapeget, stadigen
at have opholdt sig i Danmark, tildeels vel paa Grund af de slesvig-holsteinske
Anliggender, dog ogsaa maaskee fordi han der, blandt den
temmelig fortydskede danske Adel, sandt sig bedst hjemme. Til Sverige
kom han sjælden, efterat han alene havde overtaget Landsstyrelsen, og
Norge synes han efter 1405 slet ikke at have besøgt, uden om det
skulde have været i Mai Maaned 1425, da det beder, at han paa
Akershus den 7de Mai udstedte en Forordning om Handelen paa det&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ac027or3nrb2b984ubt00exyhr8mg6c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/512</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86721</id>
    <revision>
      <id>220643</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:34:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2881" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|498|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;nordlige Norge&lt;ref&gt;Hvitf. under 1425.&lt;/ref&gt;. Hans Foragt for og slette Tanker om Nordmændene
fremlyser i den Skildring han giver af dem i et Brev til Paven
af 1420, hvor det heder, at Folket er „tynget af sine Synders
Byrde, i høi Grad raat, dyrisk af Sind, vildt af Levemaade og af
uslebne Seder“&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 145.&lt;/ref&gt;. Men uagtet Kongen lod Sverige og Norge stadigen
savne sin personlige Nærværelse, saa fandtes der dog i intet af
de to Riger nogen styrende Centralmagt beskikket, der før dets Bed-
kommende kunde indtage Kongedømmets Plads. Al verdslig indre
Styrelse var i Norge overladt til de kongelige Embedsmænd i de enkelte
mindre Landsdele: til Høvedsmændene paa de faste Slotte, samt
til Lensmænd og Fogeder, hvilke Embedsnavne nu begyndte at træde
istedet for det ældre Sysselmandsnavn. De havde at sørge for Lovens
Opretholdelse og Indsamlingen af de kongelige Indtægter, uden
at noget Overtilsyn gaves inden Rigets eget Omraade, og det uagtet de
ofte ei engang vare Landets Børn, men Udlændinger, ukyndige i
Norges Forhold. Til et særskilt norsk Skatkammer, der kunde afholde
Landets almindelige Behov, findes ikke Spor, ligesaalidet som
til nogen høiere Embedsmand, hvem det særlig paalaa at sørge før
disse Behovs Tilfredsstillelse. Rigets Raad som Statsmagt var
synligen kraftløst, uden Indflydelse og Tiltro baade mod oven og
mod neden. Havde Almuen Anker at fremføre mod Kongens Embedsmænd,
var ingen Hjælp at søge uden umiddelbart hos Kongen
selv, der dog var fjærn og fremmed og, hvad man vel tør paastaa,
temmelig ligegyldig før den hele norske Styrelse, naar han kun fik
klækkelige Indtægter af Landet. Og disse vare da ikke alene de ordentlige,
engang før alle fastsatte, som Leding, Visøre, Landskyld,
Told og lignende, – men ogsaa overordentlige, hvilke sidste for Norges
Vedkommende synes at være opdrevne mindre ved egentlige almindelige
Skattepaabud, end under Form af et Slags Gaver, som vel hed sig at
være frivillige Ydelser paa Kongens Andragende eller Bøn gjennem
Embedsmændene, men som vist nok i Virkeligheden vare ligesaa tvungne
som nogen vilkaarlig udskreven Skat, og ved hvilke desuden haarde
og utroe Embedsmænd havde den bedste Anledning til at sørge før
sin egen Pung fuldt saa godt som for Kongens Ikke at omtale, at
hvad først udbades som Gave eller frivillig Ydelse, efter nogle Gange
at være udredet under dette Navn, siden krævedes ligefrem som Kongens
faste Ret&lt;ref&gt;Brev af 12te August 1424, N. Oldk. {{antikva|I.}} 499.&lt;/ref&gt;. Hvad ovenfor er berettet om Island&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 432, 462.&lt;/ref&gt;, giver et
Fingerpeg paa hvorledes med alt dette er tilgaaet ogsaa i Norge. Om
Anvendelsen af et særeget norsk Kongesegl kunde næsten ikke meer blive
Tale. I alle udenrigske Anliggender stode de tre forenede Riger som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7oac9qbvp7nf84l5ax0ikix0m06gzhx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/513</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86722</id>
    <revision>
      <id>220644</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:34:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2771" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Yttringer af Misnøie med Styrelsen.|499}}&lt;/noinclude&gt;eet, og der brugtes {{sperret|et fælles Kongesegl}} for dem alle. Det
samme Segl benyttede nu ogsaa, som det lader, Kongen i hvert Riges
særskilte indre Anliggender, naar han derom udstedte Breve. Saadanne
af Kong Erik for Norges Vedkommende ere dog yderst faa.
Ingen hidtilværende norsk Konge findes mindre at have bekymret sig
for at ophjælpe Norge ved nyttige Retterbøder eller Anordninger end
Erik. Som allerede for omtalt var i den største Deel af Eriks Styrelsestid
Biskop Jon af Oslo hans Kansler for Norge, og som saadan
maa han antages at have havt det egentlige Kongesegl i Forvaring;
men hans Benyttelse af dette synes blot at have indskrænket sig til
Beseglingen af de saakaldte Landsvistbreve (Landsfredsbreve for Drabsmænd,
der erlagde sin Bod til Kongen og den Dræbtes Æt), hvilke
efter gammel Skik Kansleren eller Vicekansleren udfærdigede paa
egen Haand i Kongens Navn. En slettere Rigsstyrelse i det Hele
end Norges ved denne Tid kan saaledes neppe tænkes; i Sammenligning
med den maatte Forholdene under Magnus Erikssøn næsten ansees
for ypperlige.

Det er ikke forunderligt, at Misnøie hos Folket under saadanne
Omstændigheder udviklede sig; meer er det at undres over, at der intet
Spor til lydelige Klager findes for 1420. Men Nordmændene
elskede fra gammel Tid sit Kongedømme og sine Konger; de vare
vante til at betragte Kong Erik, ligefra han var et Barn, som sin
lovlige Arvekonge; de havde hyldet ham som saadan, længe for han
blev udvalgt til ogsaa at bære Danmarks og Sveriges Krone; de ansaa
ham udentvivl som tilhørende sig nærmere end noget af de tvende
andre Folk, og drømte saaledes maaskee længe om en tilsvarende Forkjærlighed
fra hans Side for Norge, hvilket han maatte betragte som sit
Kongedømmes Vugge, – en Forkjærlighed, hvilken da ikkun uheldige
Omstændigheder hindrede ham i at lade fremskinne i Handling. Men
om nu ogsaa slige Drømme en Stund omgjøglede Nordmændene, saa
maatte de dog omsider vige for den sørgelige Virkelighed.

Den første Yttring og Klage over Styrelsens Vanmagt og Forsømmelse
af sin Skyldighed finde vi i den ovennævnte Forestilling af
1420 fra Indbyggerne i Landets nordligste Egne. Snart fulgte flere
efter. I 1424 den 1ste Juni udstedte ikke alene Kongens Landbønder
i Skaun (det nuværende Rakkestad) men ogsaa den hele Almue sammesteds
bittre Klagebreve til Kongen over hans Fogeds, Herman
Moltekes, voldsomme og lovløse Adfærd mod dem, hvilken havde egget
dem til at udjage ham af Lenet&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 506, 507.&lt;/ref&gt;. Kongen maa ligefuldt have
stræbt at indsætte ham igjen; thi den 15de Mai 1425 gjentog Almuen
sin Klage og erklærede, at den vist vilde udrede til Kongen al sin&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p4v18uv5idiav00joxpp9pv3munof4j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/514</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86723</id>
    <revision>
      <id>220645</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:34:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2938" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|500|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Skyldighed; men heller end at modtage Herman igjen som sin Foged,
vilde de forlade baade Fæderne og Møderne og flytte ud til et andet
Len, hvor de kunde finde en bedre Øvrighed&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 509.&lt;/ref&gt;.

Omtrent samtidigen med den første Klage fra Almuen i Skaun udgik
ogsaa den 12te August 1424 fra Tunsberg Klage af Almuen i Tunsbergs
Len. Den var rettet baade til Kongen og Dronningen og gik
først ud paa det „Hesteløb“ ({{antikva|hestalop}}, Skydsferd eller snarere Hestehold?),
hvormed Kongens Foged besværede dem, og „som paaførtes
dem med Bøn,“ men nu var udredet saalænge med god Villie, at
Fogden krævede det „som vis Skat.“ Men før de vilde underkaste
sig denne – erklærede de – vilde de „opgive til Kongen baade Harv
og Plog og fly Lenet.“ Klagen berørte ogsaa det saakaldte „Vapnavite,“
eller Bod for manglende lovbestemte Vaaben. Det hjalp dem
ikke – yttrede de – at de havde sine Vaaben; thi Boden krævedes
ligefuldt af dem Aar efter Aar, uden at det blev undersøgt, hvorvidt
Vaabnene vare tilstede, naar undtages een Gang strax efter at Rigets
Raad havde bragt deres Sag for Kongen&lt;ref&gt;Dette har maaskee været i 1423, da man finder, at i Juni og Juli Maaned et større almindeligt Raadsmøde har været afholdt i Kjøbenhavn, væsentligen i Anledning af et Forbunds Afsluttelse mellem Kongen og Hansestæderne, ved hvilken Leilighed de norske Biskopper Jon af Oslo og Arnbjørn af Hamar samt Biskop Thomas af Orknøerne vare tilstede (Hvitf.; N. Dipl {{antikva|II.}} 503).&lt;/ref&gt;. De skjøde sin Sag
under Kongens Naade og Norges Lov, men forsikkrede derhos, at
hvis Kongen eller Dronningen vilde komme til Norge, vilde de gjøre
dem al kongelig Ret efter Loven og sin fattige Evne&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 499.&lt;/ref&gt;.

En mildere Stemning aander et Brev udstedt samme Aar 1424
i Oslo paa Liers Almues Vegne, hvori erklæredes, at samme Almue
paa et almindeligt Thing i Lier den 12te August havde svaret til et
Brev fra Dronning Filippa, som var blevet dem forelæst: – at de
gjerne efter fattig Evne vilde gjøre hvad der var Kongen og Dronningen
behageligt med Hensyn til Høstleding, Vaarleding og andre
Stykker, „som tilkom dem efter Loven, under hvilken de indskjøde sig,“
og at de intet havde paa nogen Mand at klage, ei heller over nogen
Uret, som var dem tilføiet&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 500.&lt;/ref&gt;. Dette Brev antyder imidlertid ogsaa,
om end ikke i rene Ord, at noget krævedes af Almuen udenfor Lovens
Bydende, og at, om end Lidungerne for sin Deel ikke havde nogen
bestemt Klage at fremføre, saa var dog ikke Alt som det burde være.

Man maa forøvrigt mærke sig, at paa denne Tid, fra Begyndelsen
af 1424 til Begyndelsen af 1425 var Kong Erik fraværende fra
Danmark paa en Udenlandsreise, hvis Hensigt hovedsagelig var ved
personlig Nærværelse at faa udvirket af Keiser Sigismund en Dom i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fwh1aof4sxk3pe27kk4qqmttudddkyv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/515</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86724</id>
    <revision>
      <id>220646</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:34:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2839" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Misnøie. Foreningsudkastet af 1397 fremdraget.|501}}&lt;/noinclude&gt;Sagen mellem Kongen og de holsteinske Grever. I hans Fravær
førte Dronning Filippa Rigsstyrelsen&lt;ref&gt;Jahn 81.&lt;/ref&gt;. Det er en bekjendt Sag,
at hun, overalt hvor hun formaaede det, søgte at rette paa sin Mands
Feiltrin, og at hun derfor nød en almindelig Høiagtelse og Kjærlighed
i hans Riger. Denne Omstændighed har udentvivl bidraget sit
til, at Nordmændene netop nu, da de kunde vente at finde et aabent
og velvilligt Øre for sine Klager, ere fremkomne med disse, og det i
sterke Udtryk, – dog, som man let seer, med Iagttagelse af et vist
Maadehold og især med Bevidnelsen af deres Hengivenhed baade for
Kongens og Dronningens Person. Klagerne gik forresten, saavidt
vides, ikke ud paa at bevirke nogen gjennemgribende Forandring i den
hele Styrelsesmaade, eller i Rigsforfatningen, men kun paa Forbedring
i enkelte Menigheders Kaar og paa at fremkalde et nøiere Tilsyn
fra Kongedømmets Side med dets Embedsmænds Adfærd. Hvorvidt
Klagerne have frugtet, er ei bekjendt. Ganske unyttige have de
maaskee ikke været; i det mindste spores ikke deres Gjentagelse i de
næstpaafølgende ti Aar. Sagerne gik i al denne Tid, som det lader,
uden alvorlig Paatale, om end ikke til Folkets Tilfredshed, sin gamle
skjæve Gang.

Under denne tilsyneladende Ro fortfor dog vistnok en indre Gjæring i
Norge, hvilken snart vandt Styrke ved aabenbare Yttringer af en lignende
i de tvende andre forbundne Riger, især i Sverige. Almenhedens
Opmærksomhed maa ved denne Tid i et eller andet af Rigerne, om
ikke i dem alle, være bleven henvendt paa deres Forenings Natur, og
der maa have været reist Spørgsmaal om, hvilke Forpligtelser og
Rettigheder for hvert enkelt denne Forening egentlig medførte. Man
maa slutte dette deraf, at just nu det gamle Foreningsudkast af 1397,
der var opsat i Kalmar, blev fremdraget af en otte og tyveaarig Forglemmelse,
og en Notarialgjenpart deraf paa Pergament udfærdiget.
Dette skede i Kalundborg den 11te September 1425. Kongens norske
Kansler, Biskop Jon af Oslo, sees, mærkelig nok, herved at have
spillet en fremtrædende Rolle. Thi ikke alene beseglede han med Biskoppen
af Roskilde og Flere Gjenparten, men det var en af hans
Kirke, nemlig en Thoke Nikolaussøn, Kannik af Oslo, der i Kongens
Navn fremlagde Originaldokumentet for Biskoppen af Roskilde og
forlangte Notarialgjenparten.&lt;ref&gt;Paludan-Müller {{antikva|observ.}} 53–61.&lt;/ref&gt;. Det er ganske rimeligt, at deels de
Bidrag til den slesvigske Krig, som fordredes af Norge og Sverige,
deels Misnøiet der med de af Kongen ansatte fremmede Embedsmænd
kan have fremkaldt Tale og Spørgsmaal om, hvorledes det egentlig
forholdt sig med den Forening, der var sluttet i Kalmar mellem Rigerne,
– en Forening om hvis Tilværelse der var Syn for Sagen, men om&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h5wjwpsf0fo0cn2n4zsz2zwwcc6ucfw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/516</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86725</id>
    <revision>
      <id>220647</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:34:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|502|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;hvis bindende Kraft og nærmere Betingelser de fleste af Rigernes Hovdinger
kun havde et saare dunkelt Begreb, og Almuen, tør man vel
sige, slet intet. Kong Erik, der ikke var stort meer end en Dreng da
Foreningen sluttedes, og maaskee aldrig havde seet det skrevne Udkast
for Betingelserne, fandt det nu fornødent at gjøre sig bekjendt med
dette og at have det ved Haanden i en nogenlunde lovlig Form, om
han maatte behøve det for at styrke sin Ret. Nogen Offentliggjørelse
eller videre Udbredelse af Dokumentet fandt imidlertid heller ikke nu
Sted, og Almenheden vedblev fremdeles at være uvidende om dets
Indhold, ja vel endog om dets Tilværelse.

Men en saadan Hemmeligholdelse, som Erik maaskee for Øieblikket
fandt statsklog, virkede neppe uden til Skade for hans egen Sag og
for selve Foreningen. Thi den gav hvert af Rigerne Anledning ja
Net til at forklare den, som med dets særlige Tarv bedst stemmede, og
at betragte den, om det saa vilde, som en blot og bar Forening under
samme Konge, eller endog kun for Eriks Levetid. Og var man først
kommen til en saadan Anskuelse, da indsees let, at Ankeposterne mod
Eriks Styrelse fra Norges og Sveriges Side kunde mangfoldiggjøres
fast i det uendelige, og at den hele Statsforening maatte fremstille
sig som en Byrde for hvert enkelt af de tvende nævnte Riget, ligesom
i ældre Tider Foreningen mellem Norge og Sverige under Kong
Magnus Erikssøn.

Hertil kom en Omstændighed, som paa Stemningen i {{sperret|Danmark}}
og {{sperret|Sverige}} havde stor Indflydelse, medens den for {{sperret|Norge}} var af
mindre Vigtighed. Kong Eriks Egteskab var barnløst. Men døde
han uden at efterlade Sønner, da skulde, selv ifølge Foreningsudkastets
udtrykkelige Ord, et frit Valg af den fælles Konge foregaa.
Erik ønskede imidlertid at bevare Kongedømmet i sin pommerske Æt
og nærmest at overføre det efter sine Dage paa sin Farbroders Søn,
{{sperret|Hertug Bugislaf af Pommern}}. Han kaldte denne til sig i
Danmark, og lagde sin Hensigt med ham aabenbare for Dagen allerede
i 1420 og siden ved mange Leiligheder.

For Nordmændene medførte dette intet Anstød. Det norske Folk
synes aldeles ikke at have havt noget Begreb om den Ting, {{sperret|at Norge
ved Kalmarforeningen var forandret fra et Arverige til
et Valgrige}}. Det havde i 1389 antaget Erik ifølge sin Kongearvefølgelov
til sin Arvekonge; ja det var ved hans Antagelse endog udtrykkelig
bestemt, at Kongearven skulde regnes fra ham efter de gamle
lovbestemte Regler. Dette var gammel norsk Ret, og at der heri ved
Norges Forening med Danmark og Sverige var foregaaet nogen Forandring,
var ikke den norske Almenhed vitterligt. I Nordmændenes
Øine var følgelig {{sperret|Bugislaf efter Loven Eriks nærmeste}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9g5nt165ubs1x2qua6g7k3qsssywk2d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/517</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86726</id>
    <revision>
      <id>220648</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:34:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2798" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Anker mod Kong Erik i alle tre Riger.|503}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|Arving til Kongedømmet}}, og at Erik søgte at sikkre ham dette
efter sin Død kunde for dem ikke være i mindste Maade stødende.

Ganske anderledes forholdt det sig derimod med Danmark og
Sverige, der begge for Foreningen havde været frie Valgriger, og
for hvis Skyld utvivlsomt Bestemmelserne om Kongevalget vare ind-
førte i det skrevne Foreningsudkast. Selv om Almenheden i Danmark
og Sverige kjendte Foreningsbetingelserne, maatte den betragte Eriks
Bestræbelser for Bugislaf som stridende mod Rigernes Valgret, hvilken
kun var indskrænket tør det Tilfælde, at Kongen efterlod Søn. Men
kjendte den ikke Foreningodokumentets Bestemmelser, da maatte Eriks
Fremgangsmaade i endnu høiere Grad forekomme den som en Krænkelse
af hvert enkelt Riges gamle Lov og Ret. Man finder ogsaa,
at baade i Danmark og Sverige Eriks Fremfærd i dette Stykke har
afgivet en af Hovedankeposterne mod ham, og hvad Danmark angaar
kan man næsten sige, at den var den afgjørende. Thi skjønt man i
Danmark maaskee meer end i Sverige underordnede sin Valgret visse
Hensyn til Arveretten, saa kunde dette i nærværende Tilfælde kun lidet
hjælpe. Da nemlig Løven ikke her som i Norge opstillede nogen bestemt
Arvefølge, saa maatte man i at bestemme Arveberettigelsen, hvis
man vilde tage Hensyn til denne, nærmest gaa efter Slegtskabsgraden,
og da var Eriks Søstersøn, {{sperret|Kristoffer af Bayern}} aabenbare een
Grad nærmere end Bugislaf. Man mærker ogsaa, at det danske
Rigsraad allerede omkring 1434, og maaskee langt tidligere, har fæstet
sine Øine paa Kristoffer; og hans Besøg i Danmark i det nævnte
Aar har neppe fundet Sted uden efter de danske Stormænds hemmelige
Tilskyndelse&lt;ref&gt;Jahn 129.&lt;/ref&gt;. Men Erik sørgede den Gang for at faa ham
fjærnet saa hastig som muligt.

Sammenfatter man i Korthed de Ankeposter, som fremførtes mod
Kong Erik i alle tre Riger, da Misnøiet med ham brød ud til aabenbar
Opstand, da ere de i Hovedsagen følgende: – 1) Ligegyldighed
med Rigsstyrelsens Gang; – 2) Indgreb i Kirkens Rettigheder; –
3) Foragt for Rigernes Raads Forestillinger; – 4) Rigernes Indvikling
i ødelæggende Krig; – 5) Rigernes Udsugelse ved overdrevne
og ulovlige Skattebyrder; – 5) Indsættelsen af haarde, lovløse, rovgjerrige
Embedsmænd, hvilke dertilmed jævnligen vare Udlændinger i
det Rige hvor de indsattes; – 7) Anslag mod Danmarks og Sveriges
gamle Ret til frit Kongevalg; – og endelig 8) Krænkelse af
hvert enkelt Riges Selvstændighed og derved bevirket Forstyrrelse af
Statsforeningen. – Herved maa man dog vel mærke sig, at disse
Ankeposter, skjønt de vare fælles for Sverige og Danmark, ingenlunde
strax i Eet og Alt tiltraadtes af Norge. Der holdt man sig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k457ghj3fsvne1ng8azqf82zuuzh3k5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/518</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86727</id>
    <revision>
      <id>220649</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2816" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|504|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;nemlig væsentligen kun til Anker over Skattebyrderne, over Indsættelsen
af udenlandske Embedsmænd, samt over de kongelige Embedsmænds
Haardhed, og endelig over Tilsidesættelse af Rigets Tarv og Selvstændighed.

Flere af disse Anker, i Almindelighed tagne, maa utvivlsomt ansees
for at have været vel grundede. Negtes kan det imidlertid heller
ikke, at nogle af dem, naar man nøie og upartisk betragter Statsforeningens
Natur og tager Hensyn til Stifterindens oprindelige Tanke
med samme, tabe meget af sin Vegt i Anklagen mod Kong Erik.
Margretas Tanke var aabenbare – som allerede ovenfor paapeget –
at frembringe noget meget mere end hvad man skulde tro, naar man
blot holder sig til det skrevne Foreningsudkasts Ord, og glemmer, at
Margreta, ganske vist med velberaadet Hu, aldrig lod dette Udkast
træde for Dagen i en Form, der gav det en skreven Lovs bindende
Kraft. Udkastet antyder {{sperret|et løst knyttet Statsforbund}}; men
Margretas Handlinger vise klart, at hendes egentlige Tanke stilede
høiere, at den gik ud paa hverken meer eller mindre, end efterhaanden
{{sperret|at sammensmelte alle tre Riger til eet, alle tre Folkefærd
til eet eneste}}. Men var nu Erik fra sine tidlige Aar af
indviet i denne Margretas hemmelige Plan, – var han af hende oplært
til at see i det stiftede Statsforbund en blot Indledning til de
tre Rigers og de tre Folkefærds Sammensmeltning, hvilken en Fortsættelse
af Margretas Styrelsessystem skulde forberede og fremskynde,
– antog han endelig i god Tro, at denne Sammensmeltning var
gavnlig ikke alene for Kongens Magt men ogsaa for Undersaatternes
Velvære, og at den virkelig var gjennemfor-lig ad den af Margreta anviste
og betraadte Vei, – var alt dette Tilfældet, hvilket med Rimelighed
kan tænkes, eller i alt Fald ikke reentud kan negtes, da stiller sig
formentlig meer end eet Anklagepunkt mod Eriks Styrelse i et mildere
Lys, end det hvori hans Anklagere saa det eller fremstillede det.

Navnligen gjælder dette hans Bestræbelser for at faa Hertug
Bugislaf, der var hans lovlige nærmeste Arving i {{sperret|Norge}} efter dette
Riges Lov, antagen til sin Efterfølger ogsaa i de tvende andre Riger.
Thi dermed sigtede han jo dog nærmest kun til at forhindre Statsforbundets
Splittelse ved sin Død. Det gjelder ogsaa tildeels om
Indfødtes Ansættelse af det ene Rige til Embedsmænd i det andet, –
en Fremgangsmaade, som var begyndt af Dronning Margreta, og
som dog væsentlig synes at have sigtet til en fastere Sammenknytning
af Rigernes Forening og til en Forberedelse af Folkenes Sammensmeltning.
Det samme kan siges om den ringe Opmærksomhed, han
beskyldes for at have viist hvert enkelt Riges Raad. Thi allerede
Margreta havde øiensynligen stræbt at overføre de enkelte Rigsraads&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>abe7xcqcplw0c870x80o3jalaiscbtz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/519</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86728</id>
    <revision>
      <id>220650</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2743" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Anker mod Kong Erik i alle tre Riger.|505}}&lt;/noinclude&gt;Myndighed paa et større blandet Raad, for derved, som og ved at
udvide det fælles Kongedømmes Magtfylde, samt ved at udnævne saa
faa høie Rigsembedsmænd som muligt i hvert enkelt Rige, at svække
den særskilte, Sammensmeltningen naturligvis ugunstige, Selvstændighedsfølelse,
og bringe denne til at gaa op i en for Statsforbundet
fælles.

I alle disse Stykker maa man indrømme, at Erik kun fulgte
Margretas Tanke paa den af hende anviste Vei, idet han desuden
neppe kunde siges derved at have krænket Foreningsudkastets udtrykkelige
Ord, hvis man forresten derpaa vil lægge nogen særdeles Vegt.
En anden Sag er det, at Erik maaskee i sine Bestræbelser for Bugislaf
bar sig mindre klogt og lempeligt ad; – at han i Beskikkelsen af
Embedsmænd ikke holdt sig til de tre forenede Rigers Bern (hvilke
han med et vist Skin af Ret, og idetmindste efter sit Begreb, kunde
kalde {{sperret|Indfødte}} med Hensyn til Statsforbundet i dets Heelhed), men
inddrog {{sperret|Tydskere}}, hvilket ei kunde forsvares, samt at han ikke udvalgte
sine Embedsmænd med Skjønsomhed og Samvittighedsfuldhed;
– at han endelig maaskee lod Rigernes Raad paa en utilbørlig og
stødende Maade føle den Stræben mod Kongedømmets Selvstændighed,
hvilken han ansaa for sin Pligt mod Foreningen Alt dette gaar
ind under Eriks personlige Feil: hans Ubesindighed og Selvklogskab,
hans Mangel paa alvorlig Opfatning af sit kongelige Kald og paa
sand Omhu for sine Undersaatters Tarv, endelig hans mindre dybe
.Blik i de ham undergivne Folks Ejendommeligheder ligesom i en høiere
Statskløgts Fordringer; – det gaar ind under Ankerne om slet Styrelse,
uden at det nødvendig forudsætter noget troløst Brud paa indgangne
Forpligtelser eller paa Foreningens klart opfattede og udtrykkelig
udtalte Vilkaar, hvorfor man dog beskyldte ham. Imidlertid –
Ankerne imod Eriks Styrelse kunde, uden at gaa ud paa noget egentligt
Foreningsbrud, alligevel i andre Henseender være fuldt grundede
og vegtige nok; og at Erik hverken besad den fornødne oprigtige Villie
eller moralske Kraft til at bekjæmpe og tilbagevise dem, det aabenbarede
sig klart nok i det for ham saa uheldige og krænkende Udfald af
den vakte Folkebevægelse.

Det var udentvivl en stor Ulykke for Kong Erik, at han netop
ved den Tid, da Misnøiet med hans Styrelse modnede sig til Opstand,
tabte en Støtte, som hidtil ganske vist i meer end een Maade
havde opretholdt hans Kongedømmes Anseelse. Hans Dronning, den
ædle og kloge Filippa af England, døde i 1430. Hun synes at have
efterladt et stort Savn hos de forenede Rigers Undersaatter, der oftere
havde sporet hendes velgjørende Indflydelse paa Kongen. Ved hen-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dswrfmz9osvxyftiiktgu59u8rk1wk0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/520</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86729</id>
    <revision>
      <id>220651</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2716" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|506|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;des Død gik Eriks Lykkestjerne, der dog aldrig kan siges at have
skinnet ret klart, under i et fuldkomment Mørke.

Det var i Sverige, at Misnøiet med Erik først gik over til
aaben Opstand. I 1432 fremstod den berømte {{sperret|Engelbrekt Engelbrektssøn}}
som Dalkarlernes Talsmand imod de kongelige Fogeders
Haardhed, og da hans Klager ei tilbørligen agtedes, udbredte
snart Gjæringen sig øver Størstedelen af Sverige. Almuen flokkede
sig overalt om Engelbrekt, og Folkets Reisning under hans Ledelse
gjorde saa rivende Fremskridt, at han i 1434 formaaede at tvinge det
svenske Rigsraad til at sætte sig i Bevægelsens Spidse, ja endog til i
Vadstena den 16de August at opsige Kong Erik Lydighed. Dette
sidste Skridt havde nu vel ikke saameget at betyde som ved første
Øiekast kunde synes; thi det var tvunget, og et stort Parti i Raadet
var Engelbrekt fiendsk og misundte ham hans Indflydelse hos Almuen.
Kong Erik kom seenhøstes, i November Maaned, til Stokholm, aabnede
her Underhandlinger med Raadet og enedes med dette om et
Slags Voldgiftsafgjørelse i næste Aar ved tolv Rigsraader, fire af
hvert Rige. Men da han efter et kort Ophold i Sverige vendte tilbage
til Danmark uden at have anordnet nøgen Styrelse for hint
Rige i sit Fravær, brød Urolighederne, paa Engelbrekts Anstiftelse,
atter ud i Begyndelsen af 1435, og Engelbrekt blev af sit Parti eenstemmig
udraabt til Sveriges Høvedsmand. Kongen fik imidlertid
atter Underhandlinger i Gang med Raadet og indrømmede dette, at
til Rigets Bestyrelse paa Kongens Vegne skulde udnævnes en {{sperret|Drotsete}}
og en {{sperret|Marsk}}, hvilke Embedsmænd ikke havde været i Landet
siden i Kong Albrekts Dage. Til Drotsete udnævntes den gamle sindige
Krister Nilssøn af Vasaætten, til Marsk den unge duelige og
virksomme, men høist ærgjerrige Karl Knutssøn af Bondeætten. Men
dette hjalp kun for et Øieblik. Karl Knutssøn fremtraadte snart i
Spidsen for det mod Kongen ildestemte Parti af Raadet, og da
Engelbrekt for det første sluttede sig til Karl, vandt dennes Parti
fuldkommen Overhaand i Sverige, og Karl selv blev i Begyndelsen
af 1436 valgt til Rigets Høvedsmand eller Rigsforstander. Dette
Valg fremkaldte vel en Splittelse mellem ham og Engelbrekt, der blot
tilsyneladende hævedes derved, at Engelbrekt stilledes Karl ved Siden.
Men den sidste blev snart befriet fra sin Medbeiler, da Engelbrekt
den 27de April 1436 blev myrdet af en privat Fiende; og nu spillede
Karl Mester i Sverige.

Imidlertid havde ogsaa Opsætsighedsaanden forplantet sig til
Norge Paa den Tid da det svenske Rigsraad i 1434 efter Engelbrekts
Tilskyndelse opsagde Kong Erik Lydighed, havde denne endnu&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r9l3vlvp3nc3jcuqzokxnsbrepylr0h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/521</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86730</id>
    <revision>
      <id>220652</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2808" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Uroligheder i Norge. Amund Sigurdssøn.|507}}&lt;/noinclude&gt;sit norske Raad samlet hos sig i Kjøbenhavn&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 475.&lt;/ref&gt;. Opsigelsesbrevet var,
som for sagt, udstedt den 16de August. Allerede den 27de i samme
Maaned tilskrev det norske Raad med Erkebiskop Aslak i Spidsen,
ganske vist dertil opfordret af Kongen, det svenske Raad fra Kjøbenhavn,
forestilte hvor utidig dets Opsigelse var, og hvilke ulykkelige
Følger deraf vilde komme, samt raadede til at gjenkalde Opsigelsen,
helst da Kongen gjerne vilde afhjælpe hvad man med Grund kunde
klage over&lt;ref&gt;Afskr. i Vadstena Brevbog efter Lange.&lt;/ref&gt;. Det svenske Raad derimod eller en Deel af samme,
udentvivl endnu under Engelbrekts Indflydelse, udstedte til Norges
Raad og Almenhed en Forklaring over Tilstanden i Sverige og den
der stedfundne Opstand. Brevet var givet i Stokholm den 12te September
1434 og var aabenbare beregnet paa at stemme Nordmændene
gunstig for det gjorte Skridt. En Mængde Anker mod Kong
Erik fremførtes, Landets Nød udmaledes med de sterkeste Farvel-, og
Brevet endte med en Bøn, at Nordmændene vilde hjælpe dem til at
verge om Svenskernes Rettigheder&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 77.&lt;/ref&gt;. Hvorledes dette Brev er blevet
optaget i Norge, og hvilke dets umiddelbare Virkninger have været,
vides ikke; men ganske uden Indflydelse paa den Reisning, som
kort efter sandt Sted i Landets østlige Egne, har det dog neppe været.

Ved Midsommerstid 1436 sees en voldsom Rørelse at være i
fuld Gang blandt Almuen i en meget stor Deel af Oslos Biskopsdømme,
især i Kystegnene, ligefra Sveriges Grændse i Øst og ligetil
Grændsen mellem Skida-Syssel og Agder i Vest. Naar den egentlig
har taget sin Begyndelse, eller hvad der har været dens nærmeste Anledning,
vides ikke. Kun saameget seer man, at Almuen har ført
store Anker mod Rigsstyrelsen og mod Kongen, samt at den med væbnet
Haand har villet give sine Klager Vegt. Til sin „Høvedsmand
og Forsvarer“ kaarede den en vis {{sperret|Amund Sigurdssøn}}, der maa
have været en Mand af Æt og Anseelse, ja som det lader endog
kongelig Lensmand. Omegnen af Folden var Middelpunktet for Urolighederne,
Tunsberg og Oslo de Steder, som i Begyndelsen mest
truedes.

Paa Tunsberghus var dengang Endride Erlendssøn&lt;ref&gt;Søn af Erlend Filippussøn s. o. f. {{antikva|II.}} 460.&lt;/ref&gt; Høvedsmand,
en anseet Ridder og gammelt Medlem af Norges Raad. Paa
Akershus var Høvedsmanden Svarte-Jønes, ogsaa Ridder og Medlem
af Raadet, men rimeligvis en Dansk af Fødsel. Disse to Riddere
tilligemed fem andre verdslige Raadsmedlemmer samt desuden Lagmanden
af Tunsberg og fire Væbnere optraadte som Forsvarere af
Kongens Sag i Viken. Dog skrede de, som det lader, ikke strax til
at møde Magt med Magt; hvad enten de nu dertil ikke have fundet&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tm8j1dwetf7x8wtpaz71012h8zf7cdb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/42</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86731</id>
    <revision>
      <id>220653</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4996" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;(Burde hellere hedde barna). See fremmeleg.

'''Barne- (Badna, Ba’ne, Bꜳne)''', Sammensætningsform af Barn, bruges i saadanne Ord som følgende: '''Badnabodn (Bꜳnebo’n)''', Børnebørn. '''banebunda''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; som har et spædt Barn at pleie. '''Bane-eign''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Børnefødsel (s. eiga). Ho æ ut-or Ban-eignenne: hun er for gammel til at faae Børn (B.&amp;nbsp;Stift). '''Banefore''' (oo), &lt;tt&gt;pl.&amp;nbsp;f.&lt;/tt&gt; Børneværk; ogsaa Spor efter Børn. Sdm. '''Badnafær''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Børns Adfærd. '''bꜳnego(d)''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; venlig mod Børn. Ag. Stift. '''Banekꜳna''', en frugtsommelig Kone; ligesaa '''Banetaus''', om en Pige. B.&amp;nbsp;Stift. '''Badnalag''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Barneskik, barnligt Væsen. '''badnalaus’,''' &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; barnløs. '''Badnaleika''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Legetøi for Børn. '''Badnamꜳl''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Barnestemme. '''Baneplꜳge''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Børnesygdom. '''Bꜳnespel''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Børnespil.

'''Ba(r)nsdom''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Barndom. Gꜳ att i Bansdomen: svækkes af Alder, blive Barn igjen.

'''Bar(n)seng''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Barselseng. Hedder alm. '''Barsæng'''. (Naar en Vokal følger paa s, bortfalder n, og ikke r). Isl. og Sv. &lt;tt&gt;barnsæng.&lt;/tt&gt; '''Barsengkꜳna''', Barselkone.

'''Ba(r)nsfostra''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Barnepige. I&amp;nbsp;Gbr. '''Bꜳnsfost’;''' ved Trondhjem: '''Bansfost’er'''.

'''ba(r)nskjen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; ung og uerfaren. B.&amp;nbsp;Stift. (Isl. &lt;tt&gt;bernskr&lt;/tt&gt;).

'''ba(r)nsleg (bansle’, bꜳnsle)''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; barnagtig.

'''Ba(r)nsungje''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Barn (i&amp;nbsp;lavere Tale).

'''Bar(n)s-øl''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Barselgilde, Gjæstebud i Anledning af et Barns Fødsel eller Daab. Hedder almindl. '''Barsøl'''. (Sv. &lt;tt&gt;barnsöl&lt;/tt&gt;).

'''Barseng''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; s. Barnseng.

'''Barskog''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Naaleskov. (Jf. Lauvskog).

'''Barsmid''' (aab.&amp;nbsp;i), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Kornets Tærskning og den Tid hvori den foregaaer. Sdm. Af berja (bar-de). Ellers Treskjing. (Det gamle barsmid betyder: Slag, Banken).

'''Barsoke''', Bartholomæi Dag, 24de August. Jf. Jonsoke, Olavsoke.

'''barstæk’''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; vild, heftig, ustyrlig. Sdm.

'''Barsøl''', s. Barnsøl.

'''Bartvoga''' '''(Bartugu, Bartuu)''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; en Kvast af Barkviste til at skure med.

'''Barver''' (ee), el. Barveir, &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Hagelveir, Hagelilinger. Sfj. Jf. Haglebar, og bara.

'''Bas''' (langt a), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Bas paa Spilleredskaber. (Fremmedt Ord). 2)&amp;nbsp;det bedste eller betydeligste, f.&amp;nbsp;Ex. den anseeligste Person i et Selskab; undertiden ogsaa: Herre, Bestyrer. (Jf. Notabas). Ligesaa i Danmark.

'''basa''', &lt;tt&gt;v. &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; &lt;/tt&gt; kline, smøre; ogsaa: sløse, ødsle med noget. Sdm. Namd. og fl. I&amp;nbsp;Indr. '''bꜳsꜳ'''. (Jf. busa).

'''Bask''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Pladsken; ogs. Kamp, Dyst.

'''baska''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a—a), 1)&amp;nbsp;pladske, slaae i Vandet (som enkelte Fugle). Helg. Sdm. Tell. og fl. Andre St. '''blaskra'''. 2)&amp;nbsp;kjæmpe sig frem, slaae sig igjennem. Ikke alm. Nogle St. '''baska'''. Ellers bala, grava, skrapa og fl.

'''baskjen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; stræbsom, udholdende. Ørk.

'''Basma''', og '''Basm''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; en Fed eller Afdeling i en Væv, indbefattende tyve Traade eller (i&amp;nbsp;Vadmelsvæv) tyve Par, altsaa et Antal som svarer til tyve Rum i Vævkammen (Skeden). Helg. Tr. og B. Stift, Guldbr. I&amp;nbsp;nordre Tr. ogsaa: '''Pasn''' (el. '''Passen'''). I&amp;nbsp;Tell. hedder det Kjug (Tjug). Sv. &lt;tt&gt;pasma, pasman.&lt;/tt&gt;

'''basma''', &lt;tt&gt;v. a.&lt;/tt&gt; inddele i Basmer. '''fjortanbasma''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; om en Vævkam (Skjeid), som holder fjorten Basmer paa en Brede af en Alen. Ligesaa: '''sekstanbasma, tjugebasma''' og fl.

'''Basmetal''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Antal af Basmer.

'''Bast''', (nogle St. '''Bost'''), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Bast.

'''Bastova''' (el. Basstove), &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Tørrehuus, Hytte hvori Kornet tørres ved Ild for at kunne males. Mandal. Ellers: '''Bastoge''' (Rbg. Tell.), '''Bastugu''' (Ringerige, Hedm.), '''Bastuu''', og '''Basstu''' (Ørk. Namd. Helg.). Enten for: Badstova (jf. Sv. &lt;tt&gt;badda,&lt;/tt&gt; ophede), eller af et forældet Ord: Bar (Korn); jf. Barlog. Om de øvrige Navne, see Turkestova.

'''bat''' (langt a), i Talemaaden: Dæ mꜳ ikje bat ɔ: det faaer saa være, det maa endda gaae an. Sdm. Synes at være et andet Ord end bata, &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt;

'''bata''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; (a—a), baade, nytte, hjælpe.

'''Bata''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; s. Bite.

'''Bate''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Baade, Hjælp, Fordeel. (Isl. &lt;tt&gt;bati,&lt;/tt&gt; Bedring). Jf. Bot.

'''batna''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; forbedres, blive godt igjen; især: læges, om Saar. B.&amp;nbsp;Stift. Isl. &lt;tt&gt;batna.&lt;/tt&gt;

'''batt''' (ɔ: bandt), s. binda.

'''bau''', s. bjoda. — '''Bau''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; s. Bod.

'''Bauga''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Fløden af et Mælkekar. Sogn. (Maaskee egentlig Karret selv, da dette paa andre Steder hedder Ring, Ringja; jf. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;baugr,&lt;/tt&gt; Ring).

'''Bauk''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; udgravet Hul eller Gang i Jorden. Guldbr. Jf. Vꜳndebauk.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g4o07oxrtnlo244x58fvi6u7k40xs6q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/522</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86732</id>
    <revision>
      <id>220654</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2795" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|508|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sig sterke nok, eller de først havde villet prøve lempeligere Midler.
De indlode sig derimod i Underhandlinger med de urolige og mødte
i den Anledning Amund Sigurdssøn og 26 af hans Tilhang, rimeligvis
Hovedmændene for de misnøiede Bønder, paa Jersø udenfor
Tunsberg. Her blev den 23de Juni 1436 en Stilstand sluttet mellem
begge Parter, der skulde vare til næstkommende Martins Dag den
11te November. I Mellemtiden skulde Rigets Raad og fem Lagmænd,
som Kongen derom havde tilskrevet, møde i Oslo til Midten
af Oktober Maaned, og da skulde Ret afsiges for Alle, som havde
Kæremaal mod hinanden at fremføre, Fattige som Rige. Herloff Pederssøn
og Jusse Thomassøn skulde være indbefattede i denne Fred
indtil Martinsdag, men „andre“ {{sperret|danske}} Mænd skulde kun have Fred
til St. Olafs Dag (29de Juli) næstkommende; dog skulde „Ridderskabets
Tjenestemænd og skjellige Arvingsmænd (Udlændinger, som vare
komne til Arv i Norge) frit blive i Norge saavel som indfødte Mænd,
saalænge de fore med Skjellighed.“ To eenslydende Breve udfærdigedes
om denne Stilstand: det ene forseglet af Amund Sigurdssøn
og de 24 af hans Tilhængere, som lovede med ham, hvilket Brev
„Rigesmændene“ skulde have, – det andet beseglet af de tolv „Rigesmænd,“
hvilket Amund skulde have&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|III.}} 525–527.&lt;/ref&gt;. – Man seer tydeligen af
Brevet, at Opløbet har været rettet mod de {{sperret|udenlandske}}, navnligen
{{sperret|danske}} Embedsmænd, paa hvis Bortfjærnelse i det Hele Almuen
stod fast, om den end viste noget mere Lempe mod de tvende Navngivne,
der vel maa antages at have paadraget sig mindre Had end
de øvrige.

Det norske Raad samlede sig ikke, og kunde det maaskee heller
ikke paa Grund af nu ubekjendte Omstændigheder, saa hurtig som i
Stilstanden var tilsagt. Den 22de August 1436 var Erkebiskop Aslak
tilligemed Biskopperne Olaf ak Bergen og Audun af Stavanger i
Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 548, 549.&lt;/ref&gt;, og har der muligen truffet foreløbig Aftale om Provinsialconciliet
og Raadsmødet. Men muligen har Erkebiskoppen senere
maattet i Kongens Erinder drage til Sverige ligesom ogsaa Hr. Endride
Erlendssøn; i det mindste har man Formodning om, at begge
disse Herrer, som ikke vel kunde undværes ved et norskt Raadsmøde,
have været i Sverige i September eller Oktober Maaned strax før
Rigsdagen i Søderkjøping, for i Samraad med svenske og danske
Raadgivere at udkaste en ny Lov for Rigernes Forening&lt;ref&gt;Lagbr. {{antikva|IV.}} 146, 163–167; Jahn 167–169.&lt;/ref&gt;. Den
Omstændighed imidlertid, at Raadet ikke samledes i Oslo til 15de
Oktober, har, som det lader, paany opirret Almuen og forøget Spendingen
mellem den og det kongelige Parti. Der maa have været&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lain4ql3nn0o40cqv7206wvkq6mdf5x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/523</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86733</id>
    <revision>
      <id>220655</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:35:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2866" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Uroligheder i Norge. Amund Sigurdssøn.|509}}&lt;/noinclude&gt;Personer, der paa denne Tid maa have beskyldt Høvedsmanden paa
Akershus, den før nævnte Svarte-Jønes, for at gaa for lemfældigt
tilverks mod de Opsætsige, ja vel for at spille under Dække med disse
og puste til Oprøret; thi han fandt det fornødent, at optage den 15de
Oktober et Vidnesbyrd om sit Forhold, for at retfærdiggjøre sig hos
Kongen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 528.&lt;/ref&gt;. Han viste sig dog som fuldkommen tro imod denne, da
man fra begge Sider mod Aarets Slutning atter greb til Vaaben.
Dette skede rimeligvis dog først, efterat Stilstanden den 11te
November var udløben, uden at endnu noget Raadsmøde var kommet
istand. Amund Sigurdssøn bemægtigede sig, eller besad allerede fra
tidligere, den faste Biskopsgaard i Oslo. I December Maaned
rykkede Svarte-Jønes med Sigurd Jonssøn og Oslos Lagmand Simon
Bjørnssøn i Spidsen for alle Oslos Borgere, der følgelig have
holdt fast ved Kongens Sag, mod Biskopsgaarden og begyndte der at
beleire Amund. Denne kom herved i Forlegenhed og lyttede nu til
sine Modstanderes Opfordring, der gik ud paa, at han skulde vende tilbage
til sin Lydighed mod Kongen og Rigets Raad. En Overenskomst
blev sluttet den 13de December, hvorved de tre Høvedsmænd
for det kongelige Parti lovede Amund, at ville udvirke for ham Kongens
Naade, eller, hvis dette ikke kunde skee, sørge for hans Sikkerhed.
Han opgav derpaa Biskopsgaarden til Svarte-Jønes paa St.
Halvards og Kongens Vegne og lovede med sine tilstedeværende Tilhængere
aldrig meer at skulle være Kongen, Riget eller Rigets Mænd
imod, men tvertom for Fremtiden tjene Kongen efter bedste Evne,
ligesom han gjerne vilde bede om Kongens Naade. Han udstedte herpaa
sit Brev, hvilket fem af hans Tilhængere med ham beseglede&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 528–529. Det forekommer mig, med Diplomatariets Udgiver, at ved St. Magnus’s Dag, her maa forstaaes den før Juul, eller Magni translatio, nemlig 13de December, ikke den almindelige Magnus Messe, den 16de April. Hele Sammenhængen i Begivenhederne synes mig tale for, at den førstnævnte her er meent.&lt;/ref&gt;.
Det vigtigste Skridt til Rolighedens Gjenoprettelse i Norge var
saaledes allerede gjort før Raadet traadte sammen i Oslo. Thi at
dette ikke var skeet, eller i det mindste ikke Erkebiskoppen ankommen,
da Overenskomsten med Amund Sigurdsøn sluttedes, synes fremlyse
af, at Erkebiskoppen derved ikke nævnes, hvilket vilde være uforklarligt,
hvis han dengang havde været tilstede i Oslo. Strax efter
maa han imidlertid have indfundet sig, og Conciliet i det mindste taget
sin Begyndelse, eftersom dets Statuter, som tidligere sagt, ere udfærdigede
den 20de December 1436&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 491.&lt;/ref&gt;. Raadet var længe samlet i
Oslo udentvivl af den Grund, at man baade fandt det nødvendigt at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6pto7pdhrt9z5w60x5w7u79wro98wa4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/524</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86734</id>
    <revision>
      <id>220656</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:36:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2784" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|510|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;afvente nærmere Bestemmelser fra Kongen, hvis Brev Thorleif Olafssøn,
Provst til Apostelkirken i Bergen endelig bragte, – og desuden
maatte have indkaldt Almuens Fuldmægtige fra alle de Egne i Oslos
Biskopsdømme, til hvilke Opstanden havde strakt sig. Denne Indkaldelse
skede ved Erkebiskop Aslak, Biskop Audun af Stavanger, Svarte-Jønes
og Simon Bjørnssøn, Lagmand i Oslo. Fire og tyve Fuldmægtige
nævnes fra Viken (Baahuslen), Borgasyssel, Solør, Vestfold, Skidasyssel,
Næs, Lier, Oslo-Herred og Marker, saaledes at Almuen af Oslos
Biskopsdømme virkelig kunde siges at være repræsenteret. Desuden
var megen Almue fra mange andre Bygder af andre Biskopsdømmer
fremmødt. Paa den anden Side vare, foruden de ovennævnte,
otte verdslige Raadgivere tilstede, blandt hvilke Hr. Endride Erlendssøn,
samt desuden fem Lagmænd, nemlig af Oslo. Bergen, Tunsberg,
Viken og Skidasyssel. „Gud gav da – heder det – sin velsignede
Naade til, at Rigets Raad fik bilagt den Tvedragt og Uenighed,
som var opstaaet.“

Forliget kom istand den 18de Februar 1437, og dets Hovedpunkter
vare følgende: – 1) Almuen lovede med oprakte Hænder til Gud
i Himmelen, at ville have Kong Erik til Konge alle hans Livsdage
og tjene ham af al Evne efter den Ed, man havde svoret ham, og
han Folket, dengang han blev tagen til Norges Konge; og ei skulde
de kaare sig nogen Høvedsmand uden med hans og Raadets Samtykke.
Hvo som herimod handlede skulde være sand Landsforræder og
have Liv og Gods forbrudt. Til Gjengjæld lovede Raadet paa Kong
Eriks Vegne, at denne skulde holde Folket ved Lov og Ret og have
det, baade Lærde og Læge, i sin kongelige Kjærlighed. – 2) Raadet
skulde med Almuen tilskrive Kong Erik med ydmyg Bøn, at Kongen
vilde forlene Amund Sigurdssøn med Færøerne med al kongelig Ret;
hvorimod Amund med Knæfald havde lovet og paa Bog og Helligdomme
svoret Rigets Raad paa Kong Eriks Vegne fuld Troskab for
hele sit Liv, og for dette hans Løfte borgede Almuens Fuldmægtige
paa den hele Almues Vegne. – 3) Raadet skulde endvidere tilskrive
Kongen med Ben om, at han vilde unde Amund Sigurdssøn Ledingen
for indeværende Aar af fire Skibreder, samt desuden lade ham
være kvit for Alt hvad han indtil nu havde opbaaret af Kongens Tilkommende;
at Kongen vilde hjælpe Amund til andet Len, om denne
med Uret og Vold blev dreven fra Færøerne; endelig at Kongen vilde
tage Amund til Naade og Venskab og fuldkommen tilgive alle hans
Medhjælpere ligesom den menige Almue, som i deres Opløb havde
taget Deel. – 1) Videre lovede Raadet at skrive til Kongen, at han
herefter ei skulde indsætte i Norges Rige nogen udenlandske Embedsmænd
({{antikva|valdsmenn}}), hverken geistlige eller verdslige. „Thi de ere nu&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qqdp009avh60opdw6e14anstl5gttly</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/525</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86735</id>
    <revision>
      <id>220657</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:36:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Urolighederne stilles.|511}}&lt;/noinclude&gt;af os og hele Almuen med Samtykke udviste paa alle vore Thing i
Norge; og vi ville dem aldrig oftere ind have til Embedsmænd
for den store Uret og Byrde, de have gjort {{sperret|Klostre}} og {{sperret|Kirker}},
Lærde og Læge“. Dog undtages fra denne Forvisning „de Udlændinger,
som nu ere gifte i Norge“. Dem vilde Almuen „lide og
taale“ i deres Levedage “dog saaledes at de ingen Embedsmyndighed
maatte have“, og forøvrigt under den Betingelse, at de svore Kongen
og Rigets Mænd Huldskab og Troskab uden Svig. Kongen skulde
passe paa „med de danske og andre udenlandske Mænd, som nu ere
uddrevne“, at de ingen Fiendtligheder derfor øve paa Riget. – 5)
Videre lovede Raadet at skrive til Kongen, at han skulde indsætte en
{{sperret|Drotsete}} i Riget, og der indføre stadig Mynt, samt at han skulde
lade {{sperret|Seglet}} atter komme tilbage til Norge, saa at Indbyggerne ei
skulde tvinges til at løbe udenlands efter Seglet, „hvilket er kommet
Landet og Rigets Raad til stor Skade og Byrde.“ – 6“) Ligeledes
vilde og Rigets Raad skrive til Kong Erik, at han for Guds Skyld
maatte vise Naade mod Almuen i Viken med Hensyn til de ulovlige,
tunge Skatter, „som umilde Fogeder dem have paalagt foruden de rette
gamle Skatter, paa det at den Landsende ikke skal aldeles lægges
øde.“ – Raadet lyste, efterat fornævnte Punkter vare antagne, med
hele Almuens, Lærdes og Læges, Samtykke en evindelig Fred, og
Grid, og Tilgivelse „over alt Norges Rige, som nu var i Opstand,“
og navnligen for hvad Amund Sigurdssøn og hans Medhjælpere havde
gjort. Den som brød Forliget, i hvo han end var, skulde være sand
Landsforræder og have Gods og Fred forbrudt. Disse Artikler skulde
holdes over alt Norge “paa vor naadige Herres Kong Eriks og Norges
Riges Raads Forbedring og yderligere Bestemmelse og Stadfæstelse.“
Tre Breve om dette Forlig, alle enslydende, skulde udstedes;
det ene skulde Kongen beholde, det andet Rigets Raad i Norge, det
tredie „den menige Almue“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 544–548.&lt;/ref&gt;.

Samme Dag den 18de Februar 1437, kundgjorde Erkebiskop
Aslak, Biskop Audun, Endride Erlendssøn og Erlend Endridessøn,i
Egenskab af Rigets Raad, ved sit aabne Brev, at det var lykkets dem
i et Møde i Biskopsgaarden at bilægge hele den Tvist, som var reist
af Amund Sigurdssøn og en Deel af Norges Almue, og al bringe
en evig Fred og Forening istand, stemmende med Almuens beseglede
Brev. Dette skulde de troligen fra sig sende og skrive til Kongen
efter den trufne Aftale, med Bøn om, at han vil tage disse Anliggender,
hvilke angaa baade ham selv og Raadet og Rigets menige
Indbyggere, i alvorlig Betragtning, eftersom han vil staa til Ansvar
for den øverste Konge og Dommer&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 548&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pioev6992ykvjtsru6n4zxn63w58gmu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/526</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86736</id>
    <revision>
      <id>220658</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:36:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2818" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|512|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Det fremlyser af den hele Forhandling, at det norske Raad langt
fra ikke har faret frem med Haardhed og Trudsler mod den oprørske
Almue og dens Høvdinger; tvertimod har det i Hovedsagen givet den
Ret i dens Klager og gaaet i kraftig Forbøn for dens Anfører, hvis
Skyld det saaledes efter al Rimelighed ikke har fundet i nogen overvættes
Grad stor. Raadets Fremfærd viser baade Mildhed og Klogskab
og Fædrenelandssind. Erkebiskop Aslak og Hr. Endride Erlendssøn
have efter alt Udseende været Forhandlingernes egentlige Ledere;
og begge disse Mænd have undentvivl i Nærheden og med Opmærksomhed
betragtet Urolighederne i Sverige og af dem lært, hvilke uberegnelige
Ulykker en Folkeopstand, forbunden med indre Splid mellem
de styrende Høvdinger, kunde paaføre et Land. Forliget til Oslo
var hæderligt for begge de underhandlende Parter og indeholdt i Grunden
heller intet, som kunde være i mærkelig Grad stødende for Kongens
Ære. Det skulde være den Strasløshed og de Fordele, der fordredes
for Opstandens Høvedsmand; men dette var dog for ubetydeligt
at regne i Sammenligning med, hvad Kongen allerede tidligere
havde seet sig nødsaget til at indrømme Anførerne for Opstanden i
Sverige. Det norske Raad har ligesaavel som Almuen følt Landsstyrelsens
Brøst, og man er fra begge Sider kommet hinanden imøde
for i Ærbødighed at foreslaa Kongen de ønskelige Forandringer.
Hvorledes Erik har optaget Forslaget, eller om han har gjort noget Alvorligt
for at bringe det i Udøvelse, vides ikke. Det varede endnu
en Stund, før han beskikkede en Drotsete for Norge; og dog var dette
udentvivl en af de Fordringer, som lettest og snarest lod sig opfylde.
Eriks Stilling i de tvende øvrige Riger var nu bleven saa indviklet
og saa farlig, at han ei ret vidste hvad han skulde gribe til; og i sin
Raadvildhed lod han helst alt gaa sin skjæve Gang, saameget mere,
som den Tanke vel allerede var kommen til en vis Modenhed hos
ham, at overgive sine Riger og kun sørge for sin egen Ro. Under
disse uheldige Omstændigheder har han rimeligvis ikke med noget synderligt
Alvor antaget sig Nordmændenes Klager og Forestillinger,
skjønt disse i Grunden aandede en større Forsonlighed og Hengivenhed
for hans Person, end han paa den Tid sporede hos sine Undersaatter
i Sverige og Danmark.

Amund Sigurdssøn forsvinder efter Forliget til Oslo af Historien,
og hans senere Skjebne kjendes ikke. Men derved at han nedlagde
Vaaben tilveiebragtes ikke strax en fuldkommen Rolighed i det
sydlige Norge. Opsætsig Negtelse af Skat samt betydelige Voldshandlinger
fra Almuens Side mod visse Stormænd, der dog ikke synes
at have været Udlændinger, fortsattes i flere Bygdelag. Især
vare Thelerne og i det Hele Almuen i Skidasyssel længe i Oprør,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n7rgs7k259r5675ris5oiswm7ixeenk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/527</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86737</id>
    <revision>
      <id>220659</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:36:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2772" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Urolighederne stilles.|513}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;98&quot; /&gt;
hvilket Olaf Buk, Høvedsmand paa Akershus efter Svarte-Jønes, og
Biskop Jon af Oslo gjorde sig al Umage for at stille. Hovedmanden
for disse senere Uroligheder var en vis {{antikva|Halvard Graatop}},
der havde været blandt Amund Sigurdssøns Tilhængere&lt;ref&gt;Maaskee er han samme Mand som den Hallvard Thoressøn, der baade i Overenskomsten paa Jersø og ved Opgivelsen af Oslos Biskopsgaard nævnes blandt Amunds Tilhængere; Graatop var utvivlsomt et Tilnavn eller Øgenavn paa ham.&lt;/ref&gt;, og rimeligvis
ei fandt sig fyldestgjort ved Forliget i 1437. Udentvivl har
Halvard været en Mand af mindre fremragende Stilling i Samfundet,
og hans Indflydelse derfor af ringere Omfang end Amunds; men
netop af den Grund har maaskee ogsaa hans og hans Tilhængeres
Adfærd været meer lovløs og voldsom. Man seer, at han ved et anstiftet
Opløb, hvori Almuen i Akerssogn og Bergheims Hered (Bærum)
synes at have deeltaget, havde til Hensigt at overfalde og ødelægge
Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 536.&lt;/ref&gt;. Forresten vides ikke hvor længe hans oprørske Færd har
varet, eller hvad Ende det har taget med ham. Mange af hans Tilhængere
maatte i 1438 og 1439 med haarde Bøder afsone sin Ulydighed
og den Vold, de havde øvet under Opløbet&lt;ref&gt;Breve, som oplyse dette, findes i N. Dipl. {{antikva|II.}} 554, {{antikva|II.}} 535, 539–546.&lt;/ref&gt;. Dette skal
først være blevet nogenlunde stillet i 1440, dog ikke saa fuldkommen,
at jo endnu to Aar senere kongelige Trudsler og Formaninger til Almuen
i Thelemarken udkrævedes for at holde den i Lydighed&lt;ref&gt;Jahn 195, som han opgiver: efter Arkivdokumenter.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;98&quot; /&gt;

{{midtstilt|'''99.'''}}

&lt;section begin=&quot;99&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''Kong Eriks Afsættelse og Kristoffer af Bayerns Valg til Konge, først i Danmark, saa i Sverige, og endelig i Norge 1442. Tilbageblik paa den norske Stats og Kirkes Forhold under Erik.'''}}

Forliget til Oslo af 18de Februar 1437 lægger tydelig for Dagen,
at man nu i Norge var kommen til den Overbevisning, at Rigets
selvstændige Stilling i det indgangne Statsforbund maatte sikkres,
deels ved Udlændingers Udelukkelse fra Landets Embeder, deels ved
nærmere Bestemmelser af Forbundsvilkaarene. Til den samme Overbevisning
var man ogsaa kommen i hvert af de to andre Riger, og
fra Sveriges Side blev Kravet paa saadanne nøiere Bestemmelser
lydeligst udtalt. En Forening mellem Rigerne som den, Margreta
havde stræbt for, og Kong Erik i hendes Fodspor havde villet gjennemdrive,
viste sig nu, da Almenheden i hvert af dem havde saaet
Øinene op, som en Umulighed, som et Tankefoster, der ikke i Virkeligheden
fandt Livsnæring. Men et Forbund mellem dem ligeover for
&lt;section end=&quot;99&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6r0neakenltpsyc7943rvzlrqx30ir6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/528</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86738</id>
    <revision>
      <id>220660</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:36:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2836" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|514|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Udlandet, under Opretholdelse af hvert enkelts fulde Selvstændighed,
var en Tanke, som endnu de mest oplyste og indflydelsesrige Mænd
blandt de tre Folk nærede, idet mindste de, som ikke altfor meget
blendedes af personlig Ærgjerrighed og Vindesyge. For et saadant
Forbund, meente man, skulde en {{sperret|fælles Konge}} være det sammenknyttende
Baand og den synlige Repræsentant, medens hvert enkelt
Riges Selvstændighed skulde opretholdes og repræsenteres ved dets
{{sperret|særskilte Raad}} af indfødte Mænd og ved visse særegne {{sperret|høie
Rigsembedsmænd}}, hos hvilke Kongedømmets udøvende Myndig-
hed nærmest skulde hvile med Hensyn til Rigets indre Anliggender,
naar Kongen ei personligen var tilstede inden dets Grændser. Denne
Tanke og dette Ønske udtaltes ideligen af de Svenske under deres
uafladelig afbrudte og gjenoptagne Underhandlinger med Kong Erik,
efterat Utilfredsheden med hans Styrelse havde givet sig Luft i en
fuldkommen Folkereisning. Erik selv maatte, om end som det lader
under en.bestandig indre Modstræben, laane det almindelige Ønske
Øre. Muligen kunde han ved en fornyet Forbundsakt, bygget paa de
Grundsætninger, som den almindelige Stemme udtalte, og ved en oprigtig
Overholdelse af dens Bestemmelser, have reddet sit Kongedømme;
men hans Forholdsregler vare halve og vaklende, og dertilmed neppe
udsprungne af nogen oprigtig Villie.

At man i alle tre Riger alvorligen har tænkt paa et nyt Forbund
efter de ovenantydede Anskuelser, viser det mærkelige endnu tilværende
Udkast, der fremstiller Vilkaarene for et saadant. Det er udarbeidet
af sex Rigsraader, to af hvert Rige, nemlig de tre Erkebiskopper:
{{sperret|Johannes Laxmand af Lund}}, {{sperret|Olaf af Upsal}} og {{sperret|Aslak
Bolt af Nidaros}}, samt tre Riddere: {{sperret|Axel Pederssøn}} (Thott)
af Danmark, {{sperret|Krister Nilssøn}} (Vasa, Drotsete) af Sverige og
{{sperret|Endride Erlendssøn}} af Norge. Men naar og hvor det er forfattet,
vides ikke, undtagen at det maa være efter Begyndelsen af 1436 og
inden Midten af 1438. Man har gjettet paa Høsten 1436, strax før
eller under Rigsdagen i Søderkjøping, der holdtes i October Maaned
samme Aar; men dette er, som sagt, blot en Gjetning&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 166: Jahn 169.&lt;/ref&gt;.

I Indledningen omtales som Grundlag for det der opstillede
Forbund den Forening, som Margreta i Kalmar havde istandbragt
mellem de tre Riger ved at saa Erik valgt til deres fælles Konge.
Een Konge vilde de nu ogsaa have, „dog saaledes at hvert Rige skulde
blive ved sin Lov og Ret“ (d. e. beholde sin fuldkomne Selvstændighed).
Derpaa opstilledes følgende nærmere Bestemmelser:

1) Kongen skal ikke i noget Rige unddrage eller sætte anden Lov
og Ret,“ undtagen med „menige Rigets Indbyggeres Samtykke og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lovdbwe2aimx3ioli5tn730buxfz5uf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/529</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86739</id>
    <revision>
      <id>220661</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:36:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2944" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Udkast til en ny Forening mellem de tre Riger.|515}}&lt;/noinclude&gt;gode Villie.“ – 2) Kongen skal sætte {{sperret|Drotsete}} og {{sperret|Marsk}} i
hvert Rige „efter Rigets Raads Raad,“ og overlade dem den Myndighed,
de hør have: Drotseten skal i alle Domme have Myndighed,
„som Kongen selv var tilstede,“ over alle andre Dommere; han
skal paasee Rettens ordentlige Gang, hvori alle Indbyggere skulle paa
hans Tilsigelse hjælpe ham, „som Kongen selv var tilstede.“ Marsken
skal understøtte Drotseten i Haandhævelsen af Lov og Ret „i
Kongens Sted,“ og sørge for Dommenes Udøvelse; han skal ogsaa i
Krigstid være Formand for den væbnede Magt og styre den med gode
Mænds Raad. – 3) Kongen skal og have en {{sperret|Hofmester}} i hvert
Rige at komme ham imøde og styre Kongens Gaard efter Rigets gode
Sedvane. – 4) Andre Embedsmænd, „som Kongens Gaard tilhører,“
maa Kongen, om han vil, have af alle tre Riger; „og dette
er ret, især fordi at et Rige ei skal sige, at det ene Rige elskes over
de andre.“ – 5) Kongen skal have en {{sperret|øverste Kansler}} i hvert
Rige, som har Rigets Segl, og ligeledes en {{sperret|Gaardskansler}}. –
6) Kongen skal hvert Aar besøge alle tre Riger og der udføre sit kongelige
Embede – 7) Han skal, hvis ingen særdeles Hindring indtræffer,
opholde sig i hvert Rige fire Maaneder om Aaret; og naar
han farer af det ene Rige i det andet, skal han have med sig af hvert
Rige to af sit Raad, for at han i paakommende Tilfælde kan afgjøre
Sager, der ere alle tre Riger vedkommende. – 8) Naar Krig paakommer
noget af Rigerne, skulle de alle tre staa som eet; og naar det
dertil kommer, skulle alle Rigers Raad overveie hvad Magt og Hjælp
der til Modstand behøves Det Rige, som kommer det andet til
Hjælp, skal sørge for sit Krigsfolks Underhold, indtil det kommer i
det Rige, som Hjælpen behøver; siden skal Kongen og dette Riges
gode Mænd skaffe Hjælpehæren det Fornødne og forestaa den, saalænge
som Hjælpen udfordres, og erstatte den hvad Skade den lidet. Kongen
eller hvilketsomhelst af Rigerne skal ikke vitterligen begynde Krig
uden med alle tre Rigers Samtykke; men hvad de ere komne overens
om, skulle de stadigen holde hinanden. – 9) Naar Konge skal
vælges, skal dette tilgaa paa følgende Maade: Drotsete og Marsk i
det Rige, hvor Kongen dør, skal forkynde hans Afgang til de tvende
andre Riger, og da ere Valgmænd af hvert Rige skyldige at møde
i {{sperret|Halmstad}}. Men Valgmændene skulle være 40 af hvert Rige;
af {{sperret|Sverige}}: Erkebiskoppen af Upsal med Biskopperne af Linkjøping
og Skara, Drotseten og Marsken, Lagmændene af Upland,
Sødermanland, Østergøtland, Finnland og Gotland, hver af de
fire førstnævnte Lagmænd med een Ridder som „Medholdsmand
({{antikva|medhaldersmenn}}),“ een Borgermester af enhver af følgende Steder:
Stokholm, Visby, Aabo, Kalmar, Søderkjøping og Lødøse, og en-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kjqx4fanzequfs54hxdy885v3locb0d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/530</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86740</id>
    <revision>
      <id>220662</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:37:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2948" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|516|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;delig to Odelsbønder af hver Lagsaga&lt;ref&gt;Regner man Lagsagaernes eller Lagdømmernes Tal for ti, saa kommer ved denne Opregning Antallet 40 ud; nemlig: 3 Biskopper, Drotsete, Marsk, 5 Lagmænd, 4 Riddere, 6 Borgermestere og 20 Odelsbønder.&lt;/ref&gt;; – af {{sperret|Danmark}}: Erkebiskoppen
af Lund med Biskopperne af Roskilde og Ribe, Drotsete og
Marsk, alle Landsdommere, nemlig: af Jylland, Skaane, Sjælland,
Fyen og Laaland, med 9 Riddere som „Medholdsmænd,“ nemlig to
af hvert af de fire førstnævnte Landskaber og een af Laaland, een
Borgermester af hver af følgende Steder: Ribe, Viborg, Aarhus,
Randers, Aalborg, Odense, Roskilde, Kjøbenhavn, Kallundborg, Lund,
Malmø og Nakskov, endelig to Odelsbønder af hvert af følgende
Landskaber: Jylland, Skaane, Sjælland og Fyen&lt;ref&gt;Altsaa: 3 Biskopper, Drotsete og Marsk, 5 Landsdommere, 9 Riddere, 12 Borgermestere og 8 Odelsbønder; men disse giver tilsammen kun 39, hvilket er een forlidet. Maaskee er een Odelsbonde for Laaland glemt.&lt;/ref&gt;; – af {{sperret|Norge}}:
Erkebiskoppen af Nidaros med Biskopperne af Oslo og Bergen, Drotsete
og Marsk, Provsten af Marie Kirke i Oslo, Lagmændene af
Thrøndelagen, Bergen, Tunsberg, Oslo, Borgasyssel og Viken, tolv
norske Riddere efter Drotsetens og Marskens Valg, een Raadmand
af hver af følgende Steder: Nidaros, Oslo, Bergen og Tunsberg,
endelig to Odelsbønder af Thrøndelagen, to af Bergens Biskopsdømme,
to af Stavangers Biskopsdømme, to af Hamars Biskopsdømme,
to af Borgasyssel og to af Viken&lt;ref&gt;Dette er: 3 Biskopper, Drotsete, Marsk, Kansler, 6 Lagmænd, 12 Riddere, 4 Raadmænd, 12 Odelsbønder, hvilket rigtig gjør 40.&lt;/ref&gt;. Den, som disse 120
fuldmægtige Valgmænd endrægtigen vælge, han skal være alle tre Rigers
Konge. – 10) Om Kongen efterlader een egtefødt Søn, da
skal denne være Valget nærmest, hvis Valgmændene vide ham dertil
skikket. Efterlader Kongen flere Sønner, da vælge de den af dem,
som de helst ville, hvad enten han er yngre eller ældre; de øvrige
Sønner skulle da forsees med „andet Herskab og Len i Riget,“ som
sømmeligt er. Har Kongen egte Datter, skal man skaffe hende et
passende Gifte. Efterlader Kongen ingen egtefødt Søn, da staar
Valget frit til de 120 Valgmænd. – 11) Foretrække nu Valgmændene
at kaare en {{sperret|indenlandsk}} Mand fremfor en {{sperret|udenlandsk
Herre}}, da skal først ved Lodkastning afgjøres, af hvilket Rige man
skal vælge ham. Man skal skrive hvert Lands Navn paa en Sedel,
og de tre Sedler, der alle maa være lige store, lægges for et syvaarsgammelt
Barn, og den Sedel, som Barnet tager, af det Rige skal man for
den Gang kaare Kongen – 12) Naar de førnævnte 120 Valgmænd
komme sammen til Valget, da skulle først de tre Erkebiskopper aflægge
Ed paa, „at de ville vælge uden al Partiskhed og Egennytte efter sin
bedste Samvittighed til Rigernes og Indbyggernes Tarv;“ og naar&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lvgw0zt3uf4kwunskl45z57urg5iveo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/531</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86741</id>
    <revision>
      <id>220663</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:37:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2861" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Udkast til en ny Forening mellem de tre Riger.|517}}&lt;/noinclude&gt;de have svoret, „skulle de forestave Eden og modtage Ordet af alle de
øvrige Vælgere.“ – 13) Kan man ei komme overens om Valget,
„saa skal man ei derfor Konge miste.“ De 40 Valgmænd af hvert
Rige skulle da af sin Midte udnævne fire de fornuftigste, to Geistlige
og to Verdslige, saa at de tilsammen blive {{sperret|tolv}}. Disse skulle derpaa
strax gjøre sin Ed paany og saa samles i eet Hus, og ei adskilles,
før de ere blevne enige om Valget; og derved skal det da blive.
– 14) Den som bliver „biltog“ i Sverige, „fredløs“ i Danmark og
„utlæg“ i Norge, han skal ingensteds Fred have i de tre Riger. –
15) Told og Mynt og andre saadanne Sager, hvorom det vilde blive
for langt at handle i dette Skrift, henskydes til Kongen og hans Raad
i hvert Rige, at de dermed styre og raade som de finde nyttigst for
Rigerne efter bedste Samvittighed og efter som de ville svare for
Gud&lt;ref&gt;Hadorff {{antikva|II.}} 117–123; Hvitf. under 1436; Jahn 167–170.&lt;/ref&gt;.

Forfatterne til dette Dokument navngives, som allerede sagt, i
dets Begyndelse, og man maa af visse Ord i Indledningen tro, at
de have havt et Slags Bemyndigelse af Kongen; men om de ogsaa
have havt en lignende af de enkelte Rigers Raad, siges ikke. To af
dem: den danske {{sperret|Axel Pederssøn}} og den norske {{sperret|Endride Erlendssøn}}
havde været tilstede i 1397 paa Mødet i Kalmar og medbeseglet
Vidnesbyrdet om Kong Eriks Kroning&lt;ref&gt;Suhm D. H. {{antikva|XIV.}} 407.&lt;/ref&gt;; de maa altsaa have
kjendt nøie til de ved samme Leilighed mundtlig tagne Beslutninger
om Rigernes Forening, skjønt ingen af dem nævnes blandt Udstederne
af det skrevne Udkast. Den svenske Krister Nilssøn nævnes vel ikke
blandt de ved hint Møde nærværende; men han var en gammel
Mand, som alligevel kan antages at have havt nøie Underretning om
de der drevne Forhandlinger. Nærværende Opsats giver saaledes,
jævnført med udkastet af 1397, et godt Indblik i det Omslag, som i
de mellemliggende 40 Aar var foregaaet i Folkestemningen. Man
var i 1397 indgaaet vakt en svævende Forening, i hvilken Margreta
lagde alt for meget, de forenede Folk næsten intet, – en Forening,
hvilken man, om man vilde, kunde fortolke som Indledning til en
fuldkommen Stats- og Folke-Sammensmeltning, eller hvilken man paa
den anden Side, hvis man derved fandt sig bedre tjent, kunde paastaa
var blot {{sperret|midlertidig}}, knyttet ved en Tilfældighed og opløselig ved
en ny Tilfældighed. I 1436 var man af Erfaringen bleven belært
med Hensyn til hin Forenings største Mangler, hvilke man troede laa
i dens Ubestemthed, men man havde dog ikke vundet noget klart Blik
med Hensyn til hvorledes en ny burde indrettes. Nu opstillede man
en Forening, hvis Uopløselighed man stræbte at sikkre ved de tydeligste&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>196970ggc5hu46kgop26uk0eyhhqki5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/532</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86742</id>
    <revision>
      <id>220664</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:37:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2877" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|518|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Bestemmelser om Kongevalget, men i hvilken man derhos vilde strengt
opretholde hvert enkelt Riges Selvstændighed, og forebygge det enes
Fortrin for eller Overvælde over det andet. Det fælles Kongedømme,
der dog skulde være det Rigerne sammenknyttende Baand, blev ikke udstyret
med nogen iøinefaldende stor Myndighed; snarere lod udkastet ane,
at man for at afverge Vilkaarlighed fra Kongens Side gjerne vilde hæve
Raadet og de høie Rigsembedsmand i hvert af Rigerne paa Kongedømmets
Bekostning, og gjøre dette tit et Skyggebillede. Derimod opstilledes flere
smaalige, formelle Bestemmelser, hvilke, idet de tænktes at afverge alt
Skin af Ulighed mellem Rigerne, i Grunden vanskeliggjorde Foreningens
strenge Overholdelse. Den sidste Forening blev imidlertid ligesaalidet
som den første til meer end et blot Udkast. Bindende Lovskraft
fik den aldrig, skjønt Grundsætningen, paa hvilken den var bygget,
fastholdtes i de nærmeste Tider især fra Sveriges Side, med hvis
historisk givne Forhold den maaskee ogsaa kan siges bedst at stemme.

Hvor stor eller liden Andeel i Forfatterskabet af dette mærkelige
og i flere Stykker fortjenstlige Udkast de tvende norske Deeltagere,
Erkebiskop Aslak og Hr. Endride Erlendssøn, have havt, er det nu
umuligt at bestemme. Hvad der sikkert maa tillægges dem er Bestemmelsen
angaaende Kongevalget, forsaavidt Norge deri skulde deeltage.
Og denne Bestemmelse, maa man indrømme, var vel afpasset efter
de norske Forhold, – naar først Nordmændene for Alvor vilde opgive
sit arvelige Kongedømme og gaa ind paa et Statsforbund med
en af alle de forenede Riger i Fællesskab valgt længe som Hoved.
Men for Mængden af det norske Folk stod endnu denne sidste Tanke
langt fra ikke klart og bestemt udpræget.

Eriks Kongedømme blev imidlertid alt meer og meer undergravet
og vaklende baade i Sverige og Danmark. Hvad der endnu en liden
Stund opretholdt det i førstnævnte Rige, var den indbyrdes Splid
mellem selve de styrende Stormænd og den Misundelse, som mange af
disse nærede mod {{sperret|Karl Knutssøn}}. Dette gjorde, at et Parti i
Sverige fremdeles holdt sig til Erik, i det mindste i Navnet, og at
Underhandlinger og Overenskomster mellem ham og hans Modstandere
endnu af og til kunde istandbringes. Endnu den 9de Juli 1438
blev en Overenskomst sluttet til Kalmar mellem det svenske og danske
Raad, hvorved man erkjendte Erik for begge Rigers fuldmyndige
Konge, og vedtog en „evig Forening“ mellem Rigerne, omtrent paa
den gamle Kalmar-Forenings Vilkaar. Men denne Fornyelse af Foreningen
erkjendtes dog af begge Parter for ikke at kunne være nogen
endelig Beslutning, deels fordi Fuldmægtige fra Norge ei vare tilstede,
og deels fordi Tiden ikke tillod at opstille alle Vilkaarene udførligen.
Man lod endogsaa indflyde en Slutningsartikel, hvori bestemtes, at i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>std994mqvgh8mgx6ivjrt15o4ik013j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/533</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86743</id>
    <revision>
      <id>220665</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:37:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2728" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Erik opsiges i Danmark og Sverige.|519}}&lt;/noinclude&gt;Tilfælde af Kongevalg skulde det først afgjøres: {{sperret|om det var bedre
at vælge een Konge over alle tre Riger, eller om hvert
Rige skulde have sin egen Konge}}, dog med Forbehold, at ogsaa
i sidste Tilfælde det gamle Forbund med Hensyn til gjensidig
Hjælp skulde blive staaende ved Magt&lt;ref&gt;Hadorff {{antikva|II.}} 124–126; Jahn 177.&lt;/ref&gt;. Saaledes løsnedes Foreningen
meer og meer, idet man nu næsten var kommet til det Punkt
at betragte den blot som et Forsvarsforbund mellem Rigerne, hvilket
ikke engang nødvendig krævede en fælles Konge.

Denne fornyede Erkjendelse af Eriks Kongedømme var dog neppe
synderlig oprigtig meent fra det svenske og danske Raads Side; og
Erik selv synes heller ikke at have sat stor Lid til den. Han var allerede
led og træt af al den Tummel, som omgav ham. Han var i
1437 tyet til den afsidesliggende Ø Gotland for der i noget større
Ro at afvente Tingenes Gang, og han skulde udentvivl med Glæde
have opgivet Kongedømmet, havde man kun i Danmark og Sverige
føiet hans Ønske, at vælge Bugislaf af Pommern til hans Eftermand.
Men dette vilde man ikke. Tvertimod da Erik fremturede i sit Stivsind
og ved sin Fjærnelse til Gotland syntes at have vendt Danmark
Ryggen, indlod det danske Raad sig i Underhandlinger med Hertug
Kristoffer af Bayern og tilbød denne Rigsforstanderskabet i Danmark.
Kristoffer modtog Tilbudet. I Lybek blev han i Juni 1439 mødt af
det danske Rigsraad, og den 23de Juni antagen til Danmarks Rigsforstander,
hvorpaa Raadet samme Dag udstedte og tilsendte Kong
Erik sit Opsigelsesbrev, hvilket denne modtog en Maaned senere paa
Gotland.

Saasnart man i Sverige spurgte dette det danske Raads Skridt
ilede man med et lignende. Det svenske Raad samlede sig i September
Maaned samme Aar 1439i Telge, opsagde Erik Huldskab og
Troskab og bekræftede Karl Knutssøn i hans Stilling som Sveriges
Rigsforstander.

Medens man saaledes i Danmark og Sverige ganske opgav
Kong Erik, var det som om man i Norge netop stræbte at slutte sig
fastere til ham, hvad enten dette nu har været fordi Nordmændene
følte sand Medynk med sin gamle Konge i hans Ulykke, eller fordi de
frygtede for at indvikles i skadelige Uroligheder og forværre sin Stilling
istedetfor at bedre den ved at følge Danernes og Svenskernes
Exempel. Erik havde ikke hidtil opfyldt Nordmændenes i 1437 yttrede
Ønske om en egen Drotsete. Alligevel gjorde Nordmændene i Begyndelsen
af 1439, under Anførsel af Jon Ummereise og Olaf Bul,
et Indfald i Sverige for at understøtte Kongens Sag der, og beleirede
Elfsborg&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 196 f.; Jahn 182.&lt;/ref&gt;. Toget havde ingen synderlig Virkning, men maatte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gssdnhd34s6sqfhyp0w7zqjj7c9ibly</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/534</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86744</id>
    <revision>
      <id>220666</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:37:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2813" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|520|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dog overbevise Kongen om Norges Hengivenhed. Da nu fire Udsendinger
fra Norge, to Riddere og to Lagmænd, indfandt sig hos ham
i Visby paa Gotland med fornyet Begjæring om, at han vilde beskikke
en Drotsete for Norge, idet de forelagde ham Raadets Forslag
paa tre Personer, nemlig Olaf Haakonssøn, Erlend Endridessøn og
Sigurd Jonssøn, saa valgte han den sidstnævnte, der synes personlig
at have været tilstede, og udstedte fra Visby den 3die September 1439
sit Beskikkelsesbrev for ham, hvilket satte ham, under Kongens Fraværelse,
i Spidsen for Landsstyrelsen i Norge og gav ham Overopsyn
over Kongedømmets Indtægter og Rettens Pleie. Han fik Fuldmagt
til at tage Regnskab af alle Fogeder, og skulde sende de Indtægter,
som tilkom Kongen, didhen hvor denne befalede. Alle Norges Mænd
opfordredes til at være Sigurd lydige, helst fordi han havde svoret
„og gjort os her sin Ed“, at ville holde alle Norges Indbyggere ved
Lov og Ret og paa Opfordring hjælpe Enhver hertil i Kongens Fraværelse,
– at ville styrke og ei i nogen Maade forringe Kongens og
Kronens Ret, samt at ville holde dette Brev, som han vilde svare
for Gud og bekjendt være for Kongen og hans Raad og menige Rigets
Indbyggere i Norge. Blandt det som i Brevet paalagdes Drotseten
var ogsaa, at han, i Tilfælde af Kong Eriks Død, skulde for
Hertug Bugislaf af Pommern gjøre det samme som for Kongen selv,
i hans levende Live&lt;ref&gt;Thorkel. Analecta 123.&lt;/ref&gt;. At Erik vovede at indføre et saadant Paalæg
i Drotsetens Beskikkelsesbrev, viser noksom, hvor fuldt og fast han
stolede paa, at Nordmændene endnu hang ved sit Kongedømmes Arvelighed,
og hvor lidet han tiltroede dem at have sat sig ind i Statsforeningens
Hovedbetingelse: en fælles {{sperret|valgt}} Konge.

Der havde dengang i meer end 50 Aar ei været Drotsete i
Norge, nemlig ikke siden Hr. Øgmund Finnssøn var det i Kong Olafs
Dage. Sigurd Jonssøn var baade med Hensyn til Æt og Rigdom
en af Norges anseeligste Mænd. Hans Fader, Hr. Jon Marteinssøn
til Sudrheim eller Sørum, havde været Ridder og Medlem af Rigets
Raad, og hans Moder var Agnes, en Datter af Hr. Sigurd Hafthorssøn
og Ingebjørg Erlingsdatter. Han stammede saaledes gjennem
sin Moder baade fra Norges gamle Kongeæt og fra Giskøætten,
og han var ved Arv kommen i Besiddelse af det meste af denne sidste
Æts store Jordegods. Han havde desuden selv længe været Medlem
af Norges Raad og var i 1437 bleven Ridder&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 130, 597 ff.&lt;/ref&gt;.

I Forbindelse med Sigurd Jonssøns Udnævnelse til Drotsete synes
ogsaa en Forandring at være foregaaet med Kanslerembedet i Norge. Vi
have seet, at siden Kansleren Arne Sigurdssøns Død havde dette Embede
været skilt fra Provstiet ved Mariekirken i Oslo, og overdraget tvende&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nqnscrefadkr6xmahiwhg9nkeb35npx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/535</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86745</id>
    <revision>
      <id>220667</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:37:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2880" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norge holder fast ved Kong Erik.|521}}&lt;/noinclude&gt;efter hinanden følgende Biskopper i Oslo: {{sperret|Jakob}} og {{sperret|Jon}}. Men
ved denne Tid finder man, at Biskop Jon har fratraadt hint Embede,
og at {{sperret|Andres Mus}}, der allerede længe forud var Provst til Mariekirke,
har overtaget det i hans Sted. Sidste Gang Biskop Jon vides
at have forrettet som Kansler, er ved Udstedelsen af et Landsvistbrev
i Oslo den 26de Mai 1434&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 537.&lt;/ref&gt;. Men Andres Mus, der allerede i
1424 nævnes som Provst til Mariekirke&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 500, jfr. {{antikva|III.}} 518, 531.&lt;/ref&gt; og endnu i Juli 1437 bærer
dette Embedsnavn alene, omtales, hvad strax efter skal sees, i Sommeren
1440 tillige som Kansler. I Mellemtiden mellem 1437 og
1440 er altsaa den Forandring foregaaet, hvorved Kanslerembedet i
Norge atter sattes i sit gamle Forhold til Mariekirkens Provsti.

Om Kong Erik ved at tilsætte en Drotsete i Norge, og derved
give Landsstyrelsen her, under sin Fraværelse, større Fasthed og Selvstændighed,
har havt fortrinsvis til Hensigt at komme Nordmændenes
billige Ønsker i Møde og sikkre sit ældste Riges Tarv; eller om han
ikke snarere har havt sin egen og sin Æts Fordeel nærmest for Øie,
nemlig i det tro Norge muligen at sikkre sig og Hertug Bugislaf et
Vern og en Modvegt mod de tvende andre frafaldne Riger, – dette
er noget som vanskelig lader sig afgjøre. Det Sikkre er, at han dette
Skridt uagtet, og uagtet den Hengivenhed Nordmændene endnu længe
vedbleve at vise ham, dog ikke benyttede med Kraft og Klogskab de
Fordele, som herved aabnedes ham, men tvertimod med sit sædvanlige
Vankelmod strax igjen lagde Hænderne i Skjødet og selv opgav
sin Sag.

Eriks Skjebne kunde nemlig ved hans Afsættelse ingenlunde siges
at være afgjort i Danmark og Sverige. I begge Lande fandtes Folk,
der vare misnøiede med den nye Tingenes Orden, og som gjerne
havde laant en Haand til Eriks Gjenindsættelse, hvis denne ikkun havde
skredet ind med Bestemthed. Vel dvælede de Danske ikke længe med
at vælge Kristoffer til Konge. Han blev som saadan hyldet allerede
den 9de April 1440 paa Viborgs Landsthing, efterat han i Forveien
havde lovet at underskrive en Haandfæstning. Men at hans Valg ikke
var fremkaldt ved nogen udeelt Almenvillie, det viste noksom den frygtelige
Opstand, som kort efter udbrød mod ham i det nordligste Jylland,
og som først i 1441 blev dæmpet ved Vaabenmagt, tildeels af
Fremmede, og straffet med oprørende Strenghed. I Sverige vare
Meningerne deelte, idet Nogle ønskede Foreningen med Danmark gjenoprettet
ved Kristoffers Valg til Konge, Andre derimod understøttede
Karl Knutssøns ærgjerrige Hensigter, og talte for en fuldkommen Adskillelse
fra Danmark ved at hæve Rigsforstanderen til Kongedømmet.
Karl fandt det imidlertid ved nærmere Beregning fordelagtigere for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qkafuyorfyub63i17ldmt1mcdj17o3l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/536</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86746</id>
    <revision>
      <id>220668</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:38:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2718" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|522|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Øieblikket at selge sin Stemme til Kristoffers Valg saa dyrt som muligt;
og Kristoffer selv lovede Alt hvad de Svenske og Rigsforstanderen
forlangte af ham. Kristoffer blev saaledes om Høsten 1441
modtagen ogsaa som Sveriges Konge og kronet i Upsal den 14de
September.

Men Erik, som fremdeles opholdt sig paa Gotland, benyttede ligesaalidet
Bondeopstanden i Danmark og den indre Splid mellem Sveriges
Store, som Nordmændenes Hengivenhed, til sin Fordeel. Følgen
blev, at ved Udgangen af 1441 var de tvende førstnævnte Riger
slupne ham ganske af Hænderne, og Norge derved fuldkommen afskaaret
fra al umiddelbar Forbindelse med ham i den Afkrog af hans
Riger, hvor han nu havde taget sit faste Sæde.

Det manglede imidlertid ikke paa Opfordringer til Nordmændene
baade fra Sveriges og Danmarks Side, at tiltræde Opstanden
mod Erik; men de vilde længe ikke indlade sig herpaa. Det norske
Raad følte vistnok, i hvilken farlig Stilling det satte Norge ved at
afslaa Naborigernes Forlangende; men man haabede endnu, at Erik
skulde kunne opmande sig til et kraftigt Skridt. Om Sommeren 1440
var det norske Raad samlet i Oslo, og forblev der, som det lader,
hele Juli og August. Der vare tilstede Erkebiskop Aslak, Biskopperne
Jon af Oslo, Peter af Hamar, Olaf af Bergen, Gotskalk af Hole
og Gregorius af Grønland, Drotseten Sigurd Jonssøn, Kansleren
Andres Mus, Provst til Mariekirken i Oslo, videre en Mængde
verdslige Raadgivere og desuden en heel Deel af „Rigets Tjenestemænd“
(Embedsmænd). Man besluttede her at sende fire Fuldmægtige:
tvende Geistlige, Biskop Jon af Oslo og Sigurd Bjørnssøn
Provst til Apostelkirken i Bergen, og tvende verdslige Raadgivere,
Jon Ummereise og Kolbjørn Gerst, – til Kong Erik for at foreholde
ham Norges mislige Stilling; og man udfærdigede tvende Breve,
som disse Mænd skulde overbringe, det ene af 4de Juli, det andet af
22de August, i hvilte man eskede Kongens Raad og Bestemmelse, idet
man tillige yttrede, at man, hvis Kongen ei kom dem til Hjælp, muligen
kunde blive nødt til at opsige ham sin Tjeneste og „see sig om
efter andet Herskab“. Med denne Sendefærd gik det uheldigt. Jon
Ummereise døde før Afgangen fra Norge, og de tre øvrige Sendebud
hverken naaede selv sin Bestemmelse eller fik de medgivne Breve afsendte
til Kong Erik. De bleve nemlig anholdte i Øresund af Kong
Kristoffers Udliggere, og Sigurd Bjørnssøn og Kolbjørn Gerst vendte
i Slutningen af September tilbage til Norge, medens Biskop Jon
derimod med Breve og Dokumenter blev i Danmark. Da de tvende
Sendemænd vare komne hjem igjen til Norge, havde de i November
Maaned en Sammenkomst med Drotseten Sigurd Jonssøn paa Akers-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ewkevrzcq6337jk6q80demgefg0cxh6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/537</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86747</id>
    <revision>
      <id>220669</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:38:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2762" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norge holder fast ved Kong Erik.|523}}&lt;/noinclude&gt;hus og maa her have ført Klage over Biskoppens Adfærd. Thi da
en Indbydelse indtraf fra det svenske Raad til det norske at møde til
en Overlægning i Lødøse i Begyndelsen af det følgende Aar, og Drotseten
tilligemed Sigurd Bjørnssøn og Kolbjørn Gerst i denne Anledning
den 25de November tilskrev Biskop Audun af Stavanger med
indstændig Anmodning at samles med dem for at være en af dem,
som skulde fare til Dagen i Lodøse, – saa lode de i samme Brev
Ord falde om Biskop Jons Færd som „skadelig for Landet og dem
Alle“ og „ikke gjort paa det Bedste“&lt;ref&gt;Afskr. i Vadstena Brevbog efter Lange.&lt;/ref&gt;. Biskop Jon blev imidlertid
en Stund i Danmark og maa der udentvivl have drevet hemmelige
Underhandlinger med Kong Kristoffer. I nys nævnte Skrivelse omtales
nemlig, at Biskoppen havde i Havde et Brev fra Kristoffer til
det norske Raad, hvilket han ei endnu havde villet meddele dette; og
man seer af senere Forklaringer, at han aldeles ikke havde afsendt
Raadets Breve til Kong Erik efter deres Bestemmelse. Først henimod
Jul kom Biskop Jon tilbage til Norge, men var endda ikke at formaa
til at aflevere de Brevskaber han havde i sit Forvar før den tolvte
Dag Jul (den 5te Januar 1441)&lt;ref&gt;Jahn 519.&lt;/ref&gt;.

Mødet i Lødøse mellem de Norske og Svenske fandt Sted efter
Aftale ved Kyndelsmesse (i Begyndelsen af Februar) 1441. Biskop
Audun af Stavanger var ei, som paatænkt, der tilstede, men derimod
Provst Sigurd Bjørnssøn, Kolbjørn Gerst og tvende andre Verdslige.
Angaaende Kristoffers Valg blev intet afgjort, eftersom hans Sendebud
til Mødet ei vare forsynede med behørig Fuldmagt. Derimod
blev den 9de Februar et Forbund sluttet mellem Norge og Sverige&lt;ref&gt;Hadorf II. 141.&lt;/ref&gt;.
Strax efter Mødet, den 10de Februar, tilskrev de fire norske Sendemænd
Kong Erik fra Baahus, underrettede ham om Sammenhængen
med det norske Raads Sendebud og Breve til ham, forestilte ham
Norges vanskelige Stilling og bad ham paa det indstændigste om at
komme sine tro Undersaatter til Hjælp, eller i alt Fald tilskrive dem
sin Villie&lt;ref&gt;Jahn 195, 517–520.&lt;/ref&gt;. Man ved ikke om Brevet kom Kongen til Hænde.
Sikkert er det, at hverken Undsætning eller Trøst fra hans Side blev
Norge til Deel.

Et nyt Møde holdtes i Kalmar ved St. Hans Dags Tid 1441
mellem norske og svenske Fuldmægtige. Denne Gang mødte fra norsk
Side Erlend Endridessøn, Provsten Sigurd Bjørnssøn, Kolbjørn Gerst
og fem andre. Forbundet mellem Norge og Sverige blev fornyet,
men intet angaaende Kongevalget afgjort&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 143.&lt;/ref&gt;.

I saadan pinlig Uvished henled hele Aaret 1441. Det norske Raad
udsatte saa længe som muligt sin endelige Erklæring. Men da nu ogsaa om&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gshqkw9s6ywnnjoii7rw6s0v37zrjdk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/538</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86748</id>
    <revision>
      <id>220670</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:38:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|524|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Høsten i det nævnte Aar Sverige, som før er sagt, havde antaget Kristoffer
til Konge, og de mest paatrængende Opfordringer til Norge fra de
tvende andre Riger fremdeles indkom, saa maatte Nordmændene om-
sider give efter for Nødvendigheden. Et stort Mode holdtes af alle
tre Rigers Raad om Sommeren 1442 i Lødøse, ved hvilket Erkebiskopperne
Johannes Laxmand af Lund, Nikolaus af Upsal og Aslak
af Nidaros vare tilstede, og desuden blandt de øvrige Biskopper for
Norges Vedkommende: Jon af Oslo, Audun af Stavanger, Olaf af
Bergen, Gotskalk af Hole, Gunnar af Hamar og Hemming af Færøerne&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 68.&lt;/ref&gt;.
Til dette Møde indfandt sig ogsaa paa foregaaende Kaldelse
Almuens fuldmægtige Ombudsmænd fra Norges Fylker i stort
Antal, hvilke den 1ste Juni udstedte sit Brev paa den norske Almues
Vegne, at denne var fornøiet med hvad Norges Raad paa nærværende
Møde bestemte med Hensyn baade til {{sperret|Kristoffers Antagelse
til Norges Konge}} og andre Rigets Anliggender&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 557: Jahn 200, 522.&lt;/ref&gt;. Hermed
var da {{sperret|Kristoffer af Bayern}} tagen til Norges Konge.
Han drog strax efter til Oslo, hvor han blev kronet, og hvor han endnu
opholdt sig den 10de Juli&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 566.&lt;/ref&gt;.

Saaledes endte {{sperret|Kong Eriks}} Styrelse i Norge efter at have
varet i noget over 52 Aar. Han var dengang da han mistede sit
sidste Kongerige henved 60 Aar gammel. Han overlevede sin fuldkomne
Afsættelse i flere Aar, først paa Gotland til 1449 og siden i
Rygenvalde i sit Fædreneland Pommern, hvor han døde i 1459 i en
Alder af 76 Aar.

At Kong Erik ikke omfattede Kirken med nogen Kjærlighed eller
Omhu, ligesaalidet i Norge som i sine tvende andre Riger, viser hans
Historie tydeligen. For Norges Vedkommende have vi i det Foregaaende
seet tilstrækkelige Prøver derpaa. Blandt Svenskernes Klagepunkter
til de Norske mod ham af 1434 heder det: „han har
fordærvet Kirken og Christendommen, idet han satte uverdige og ulærde
Skarnsmennesker til Biskopper, saadanne som hverken agtede Gud eller
Retfærdigheden, og overdrog dem den aandelige Biskopsmagt ret ligesom
han var en Pave, hvilket leder til Kjetteri“&lt;ref&gt;Hadorff {{antikva|II.}} 78.&lt;/ref&gt;; og flere lignende
Beskyldninger tilføies, i hvilke der med nogen Overdrivelse laa alt
for megen Sandhed, – det viser en Jon Gerikssøns og en Arne Klemetssøns
Beskikkelse til Biskopper ved Eriks Magtsprog. Ikkun visse
Klosterordener findes han at have vist en varm Yndest. Hvorledes
han fremdrog {{sperret|Birgittinerne}} og skaffede dem Indgang i Danmark
og Norge, er ovenfor udførligen fortalt. Ogsaa {{sperret|Karmeliternes}}
Orden yndede han og indførte den fra Tydskland til Danmark, hvor&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>b736d9xipxtpt4exabj3p26u7v6jzf1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/539</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86749</id>
    <revision>
      <id>220671</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:38:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2822" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Erik afsættes ogsaa i Norge. Rigets Tilstand under ham.|525}}&lt;/noinclude&gt;han i 1410 oprettede et Kloster for dem i Landskrona. Til Norge
kom imidlertid denne Orden ikke&lt;ref&gt;Daugaard om de danske Klostere 28.&lt;/ref&gt;.

Mærkeligere er det Forsæt Kong Erik engang havde, at oprette
en Høiskole, eller som det paa Latin hed: {{antikva|studium generale}}, etsteds
i sine Riger. Dertil udfordredes, efter Tidens Begreb, pavelig Tilladelse,
og Kongen henvendte sig om en saadan til Pave Martinus {{antikva|V}}.
Denne opfyldte hans Bøn, og tillod i en Bulle fra Florens af 26de
Mai 1418, at et Universitet maatte oprettes etsteds i hans Riger efter
Erkebiskoppen af Lunds og Biskoppen af Roskildes nærmere Bestemmelse
(altsaa ganske vist i et af deres Biskopsdømmer), hvilket Universitet
skulde nyde samme Friheder som Universiteterne i Paris og
Bologna, {{sperret|dog maatte Theologi der ikke foredrages}}&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 521–526; Hvitfeldt under 1418.&lt;/ref&gt;. Det
er rimeligt, at en Høiskole for {{sperret|Geistlige}}, der vilde uddanne sig til
Kirkens høiere Embeder, netop var det som Kongen og hans Raadgivere
ønskede, og at Pavens Tilladelse med den nævnte Indskrænkning
syntes dem at være uden synderligt Verd. Deraf kom det udentvivl
for en stor Deel, at der under Erik intet Skridt blev gjort for
at bringe det udtalte Forsæt til Udførelse. Det blev først igjen optaget
meer end femti Aar senere.

Uagtet det ikke lykkedes dengang at faa oprettet en Høiskole inden
de forenede nordiske Riger, saa indtraadte dog ved denne Tid en Forandring
med Hensyn til Stedet, hvor den nordiske og navnligen den
{{sperret|norske}} Geistlighed søgte sine høiere theologiske og kirkeretlige Kundskaber.
I 1419 blev nemlig et fuldstændigt Universitet oprettet i Rostok,
og dette drog snart, paa Grund af sin nærmere Beliggenhed
og det lettere Samkvem, Studerende fra alle de nordiske Riger til
sig. De norske Geistliges høiere Uddannelse ved Universiteterne i
England og Frankrige ophørte fra nu af, som det lader, saa godt
som ganske, medens det videnskabelige Baand derimod mellem Norge
og Tydskland stedse droges fastere sammen, – noget som dog maaskee
allerede kan siges at have været forberedet ved de tydske Hansestæders
Overvælde i de norske Handelsforhold.

Siden Harald Haarfager, det norske Riges Grundlægger, havde,
paa Magnus Erikssøn nær, Ingen siddet i Norges Kongedømme saa
længe som Erik af Pommern. Men som Norge under Haralds Styrelse
først fremtraadte i Staternes Rekke, saa syntes det under Eriks
at være paa god Vei til atter at udslettes af den. Hans Kongedømmes
Tid var for Norge et halvt Aarhundrede af Ulykke og Nedverdigelse.
I de første tredive Aar synes Nordmændene ikke ret at
have været sig sin mislige Stilling bevidste, ligesom de i det Hele&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d2isuxe10p239oefprnyxqj70n86jqx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/540</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86750</id>
    <revision>
      <id>220672</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:38:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2816" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|526|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;endnu lidet synes at have tænkt over den Statsforfatning, i hvilken
de, saa at sige uvidende, vare blevne inddragne. Men fra 1420 af
begyndte, som vi have seet, Utilfredshedsyttringer fra Nordmændenes
Side at lade sig høre, der vidnede om, at de følte Mangler ved
Landsstyrelsen; og allerede fra den Tid af udviklede sig udentvivl den
Gjæring i Folket, hvilken efter 1435 gav sig aabenbar Luft.

Norge som Statssamfund var imidlertid ved 1420 allerede nedsunket
i en Umyndighedstilstand, af hvilken det havde ondt for igjen
at hæve sig. Naar Kongedømmet svigtede sin Pligt, fattedes Hoveddrivhjulet
i det norske Statsverk; og en Statsmagt, der midlertidig
kunde med Kraft indtage Kongedømmets Sted, fandtes ikke. Norges
verdslige Høvdinger, gave, i Egenskab af Rigets Raad, intet Livstegn
fra sig, og den norske Kirkes Forstandere, der, ifølge de forhen
oftere paapegede norske Statsforhold, egentlig dannede det daværende
Rigsraads faste Kjerne, og vare bedst istand til at opretholde dets
Anseelse, – ogsaa de vare forstummede. Den norske Kirke nemlig,
der i den tidligere Halvdeel af det 14de Aarhundrede unegtelig var
den bedst ordnede Indretning i det norske Statssamfund, havde efter
1350 Aar for Aar tabt i Virkekraft og var under Margreta og Erik
– som vi have seet – bleven en Bold for verdslig Vilkaarlighed,
hvortil ogsaa dens Hjælpeløshed under Pavedømmets store Splittelse
kun altfor meget maatte opfordre. Saalænge den var i en saadan
Svaghedstilstand, var liden Støtte for Statssamfundet fra dens Side
at vente.

Ikke desto mindre var det dog Kirkens Forstandere, der, da det
norske Folk igjen kom til lidt Besindelse og Eftertanke, først grebe den
faldefærdige Stat under Armene; og udentvivl maa Mosen herfor især
tillægges {{sperret|Erkebiskop Aslak Bolt}}. Vi have seet, hvorledes han
stræbte at bringe Liv ind igjen i den norske Kirke ved at sætte Provinsialconcilierne
paany i Gang. Med Biskopsstolenes Besættelse gik
det ogsaa, da han var bleven nogenlunde fast i sin Metropolitanstyrelse,
ordentligere til end i Eriks forudgaaende Regjeringstid. I begge
Henseender fandt Erkebiskoppen en Støtte i den baselske Kirkeforsamlings
gavnlige Virksomhed, der utvivlsomt lagde et ikke ganske svagt Baand paa
Kongens tidligere Vilkaarlighed i Kirkens Sager. Men det var ikke
i denne sin nærmeste og egentlige kirkelige Virkekreds alene Erkebiskop
Aslaks Indflydelse aabenbarede sig. Det var udentvivl ogsaa han,
som igjen satte Liv i Norges Raad. Han viser sig som Hovedmanden
i de Raadsforhandlinger, der i 1437 bragte Amund Sigurdssøn
til at nedlægge Vaaben; og i alle de senere Forhandlinger i Anledning
af Misnøiet med Kong Erik og med Statsforbindelsen mellem
de tre Riger see vi ham blandt Hovedpersonerne. Den af Norges&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0lehqnvg2atcfqns29ysjhhp49qjiw1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/541</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86751</id>
    <revision>
      <id>220673</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:39:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2618" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norges Tilstand under Eriks Styrelse.|527}}&lt;/noinclude&gt;Biskopper, som næst ham synes at have været virksommest i disse
Statssager, var Biskop Audun af Stavanger, hvis Navn idelig her
nævnes med Erkebiskoppens. Den danskfødte Biskop Jon af Oslo
derimod stod, som det lader, allerede nu i et spendt Forhold til sin
Metropolitan ikke alene i geistlige men ogsaa i verdslige Forhold.

Sporer man saaledes i Eriks seneste Regjeringsaar atter noget
Liv i det norske Riges Raad, sporer man hos det en Stræben efter
at bringe nogen Orden i Norges forfaldne Landsstyrelse, efter at
vække Nordmændenes Selvstændighedsfølelse og bringe Norge til at
indtage den det tilkommende Plads i det nordiske Statsforbund, –
saa er der al mulig Grund til at tro, at dette væsentlig skyldtes Erkebiskop
Aslaks og de med ham enige og ligesindede norske Biskoppers
Indflydelse paa Raadets verdslige Medlemmer. At Erkebiskoppen og
det norske Raad i det længste holdt paa Erik af Pommern, havde
aabenbare sin Grund deri, at den almindelige Stemning hos Nordmændene
var for deres gamle Arvekonge og i det Hele for Kongedømmets
Arvelighed efter gammel Landslov og efter det Erik ved
hans Antagelse gjorte Tilsagn. Raadet har for sit Vedkommende
ganske vist paa denne Tid indseet den Modsigelse, hvori det norske
{{sperret|Kongedømmes Arvelighed}} stod til Norges, som det hed „uopløselige“
Statsforbindelse med {{sperret|tvende Valgriger}}; det maa have
indseet – og det viser jo ogsaa udkastet til den fornyede Forbundslov,
i hvis Affattelse Erkebiskop Aslak og et af de mest anseede verdslige
Raadsmedlemmer tog Deel –, at Norge for at kunne blive fast
ved Forbundet maatte give Slip paa sit Kongedømmes Arvelighed.
Men det norske Folks Almenhed havde ikke tænkt sig ind i hint Forhold,
og dens Villie gjaldt endnu alt for meget, til at Raadet i et
saa væsentligt Stykke turde uden Betænkelighed gaa sin egen Vei.
Det norske Raads .Stilling har saaledes været høist vanskelig, og hvormeget
det end – og især udentvivl dets geistlige Deel – kan have
været stemt for Statsforbundets Opretholdelse, saa var det kun de
mest tvingende Opfordringer fra svensk og dansk Side samt Eriks
fuldkomne Opgivelse af sin egen Sag, der formaaede det til at tage
et afgjørende Skridt: opsige Erik og vælge Kristoffer af Bayern, –
og det endda først efterat Folket dertil havde givet sit udtrykkelige
Samtykke. Ved Modet i Lødøse, da det skede, finde vi alle de daværende
Biskopper i selve Norge og desforuden Biskopperne af Hole
og Færøerne tilstede, den norske Kirke var altsaa der sterkt repræsenteret.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4pkn9wf0i4ehy5hhqdvr868o4tw0mgd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/542</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86752</id>
    <revision>
      <id>220674</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:40:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2855" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|528|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt|'''100.'''}}

{{midtstilt|'''Kristoffer af Bayern Norges Konge fra 1442–1448.'''}}

{{sperret|Kristoffer af Bayern}}, der i 1442 atter forenede de tre nordiske
Riger, var dengang i sin kraftigste Ungdomsalder, 26 Aar gammel.
Efter hvad Historien lader dømme af hans Færd, var han en
klog og sindig Mand, som vel havde sat sig ind i de forviklede Forhold,
hvori han indtraadte, og som havde foresat sig at agte og overholde
de enkelte Rigers Selvstændighed. Forbundet mellem Rigerne
lader han til at have seet fra den Side, som den daværende almindelige
Mening fordrede: han opfattede det som et {{sperret|Forbund til
fælles Forsvar}} og indrettede sin Styrelse derefter. Om ogsaa
stundom under ham Klager løde fra Sverige, saa opretholdtes dog
der den indre Rolighed; og de gjentagne Bondeopstande i Jylland,
lykkedes det ham med Vaabenmagt at undertrykke. Den Omstændighed,
at Kristoffer først lod sig krone i Danmark, efterat han var kronet
baade i Sverige og Norge, og at han ved sin danske Kroning,
der foregik i Ribe den 1ste Januar 1443, blev – som det i vedkommende
Notarialdokument heder – „indviet og salvet til {{sperret|Danmarks
Riges Erkekonge}} ({{antikva|in Archiregem regni Daniæ}})“&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 587.&lt;/ref&gt;, – kunde vel
vække Mistanke om en skjult Hensigt – dog snarere maaskee i saa
Fald fra det danske Raads end fra Kongens Side – at udhæve
{{sperret|Danmark}} som Hovedriget i Statsforbundet, og hans Verdighed i
Egenskab af {{sperret|dansk Konge}} som den der ved sig selv gjorde ham til
Forbundets lovlige Hoved. Men hvilken Mening man end kan have
havt med det usedvanlige Erkekonge-Navn, eller hvilken Mening end
deri kunde lægges, saa maa indrømmes, at i Virkeligheden, saavidt
vides, intet Krav derpaa grundedes og ingen Klager derover hørtes.

Norge havde unegtelig ved at vælge Kristoffer til Konge nærmet
sig Valgrigets Form. Thi om end Kristoffer kunde siges at være
ifølge Norges Lov {{sperret|arveberettiget}} til dette Rige som Kong Eriks
Sostersøn, saa var han dog ikke den {{sperret|nærmest arveberettigede}}
til Riget efter Erik; – det var nemlig, hvad før er sagt, dennes
Farbroders Søn Bugislaf af Pommern saavel efter Loven som efter
Nordmændenes Erklæring i 1388 og 1389, – og Bugislaf levede
endnu, uden, saavidt man ved, at have gjort noget Afkald paa sin
Arveret&lt;ref&gt;Bugislaf døde ikke før i 1447. Sml. t. N. H. {{antikva|III.}} 489.&lt;/ref&gt;. Om derfor Kristoffer tidligere i et Brev til Sveriges
Raad af 1438 lod sig forlyde med at have Arveret til Norge&lt;ref&gt;Lgbr. {{antikva|IV.}} 580.&lt;/ref&gt;, saa
er det dog ikke bekjendt, at denne Omstændighed blev i nogen særdeles
Grad fremhævet ved hans Valg i Lødøse. Nordmændenes Kongevalg
kunde saaledes ved denne Leilighed ansees som frit, og Norge som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eequ4ft3abfirhef05zrqkglwzk2j8g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/543</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86753</id>
    <revision>
      <id>220675</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:40:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2860" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Styrelsen i Norge under Kong Kristoffer.|529}}&lt;/noinclude&gt;med det samme indtraadt i det nordiske Statsforbund i {{sperret|Egenskab
af Valgrige}}, følgelig med samme Ret som Sverige og Danmark.
Saaledes betragtede ogsaa ganske vist det norske Raad Sagen, og Kongen
selv lader ikke til at have næret nogen anden Anskuelse. Et andet
Spørgsmaal er det derimod, om Norges Almue var istand til at
opfatte Kristoffers Valg ganske saaledes, hvor vel den end dertil gav sit
udtrykkelige Samtykke. Det norske Kongedømmes Arvelighed sees i
det mindste senere endnu at staa de norske Bønder i Hovedet, ligesom
det paaberaabtes af dem, der søgte at vinde Norges Krone.

Saasnart Kristoffer var antagen til Norges Konge, fratraadte
Drotseten Sigurd Jonssøn, saavidt skjønnes, sit Embede, uden at nogen
anden beskikkedes i hans Sted. Med Kanslerembedet overholdt
Kristoffer den gamle Orden, idet han nemlig lod det være forenet
med Provstiet til Mariekirke i Oslo. Andres Mus, der var Provst
og Kansler i 1441, lader til at være død i Begyndelsen af Kristoffers
Styrelse Hans Eftermand i begge Embeder var {{sperret|Gunnar Holk}},
der som saadan nævnes allerede i 1444. Kong Kristoffer viste de
norske Statsforhold den Opmærksomhed, der kunde ventes, og holdt
Rigets Raad ved den Myndighed, som tilkom det i Styrelsesanliggender.
I Anledning af de mange Klager over Hansestædernes Overgreb
udnævnte han ved Brev fra Kjøbenhavn af 4de November 1444
af sit norske Raad et Undersøgelsesudvalg bestaaende af tolv Mænd,
fem Geistlige og syv Verdslige. De Geistlige vare: Erkebiskop Aslak,
Biskopperne Audun af Stavanger og Olaf af Bergen, Alf Thorgardssøn
Provst til Apostelkirken i Bergen og Svein Erikssøn (Erkedegn)
af Throndhjem&lt;ref&gt;Hvitf. under 1444; Paus Sml. af Norske Love {{antikva|II.}} 259–264. Svein Erkedegn og Svein Erikssøn er samme Person, see Schøn. Thr. Domk. Beskr. Anh. 62.&lt;/ref&gt;. Samme Aar den 10de December beskikkede
han, ogsaa fra Kjøbenhavn, et Udvalg af Raadet, bestaaende af otte
Mænd, nemlig: Hr. Olaf Nilssøn (eller Niklessøn til Talgø) Ridder,
hvem Kongen havde skikket „at sidde i sit Sted ({{antikva|i várn stað at
sitia}})“, Biskop Audun af Stavanger, Gunnar Holk, Provst til Mariekirke
i Oslo, Svein Erikssøn, Degn af Nidaros, samt een Ridder,
to Væbnere og een Lagmand, – hvilke paa Kongens Vegne skulde
holde „Retterthing“ i Throndhjems, Bergens og Stavangers Biskopsdømmer
og søge at hjælpe paa den Retløshed, som i mange Aar
havde fundet Sted i disse Dele af Landet, og hvorover Klage var
ført&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 573.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen betragtedes paa gammel Vis som Raadets
Formand. I 1442 den 20de September fra Bergen udstedte saaledes
Erkebiskop Aslak, i Forening med Biskop Olaf af Bergen, Alf Provst
til Apostelkirken, og Olaf Nilssøn Ridder og Høvedsmand paa Ber-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7oxvtif1d4iz52xwv4ywivyje8o1dkk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/544</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86754</id>
    <revision>
      <id>220676</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:40:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2971" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|530|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;gens Kongsgaard, et Leidebrev for Kjøbmændene af visse engelske
Stæder, at handle paa Bergen. Og i 1446 den 26de September
udstedte Erkebiskoppen fra Bergen et Kaldelsesbrev til Raadet at møde
sammesteds til 24de Juni det følgende Aar, da ogsaa Kongen vilde
indfinde sig&lt;ref&gt;Thorkel. Analecta 126–135.&lt;/ref&gt;. Landsstyrelsen i Norge synes saaledes under Kristoffer
at have gaaet sin ordentlige Gang uden at have givet nogen Anledning
til Klage paa Kongen.

I den norske Kirkes Anliggender spores heller ikke Kristoffer paa
nogen ubeføiet Maade at have indblandet sig. Flere Biskopsskifter
vare ellers i Slutningen af Eriks Styrelsestid foregaaede, og flere
foregik medens Kristoffer var Konge; men man mærker ikke ved dem,
at den kongelige Myndighed søgte paa en for Kirkens Ret krænkende
Maade at gjøre sig gjældende, som Tilfældet havde været i Eriks tidligere
Dage.

{{sperret|Skaalholts}} Biskopsstol stod, som det lader, efter {{sperret|Jon Gerikssøns}}
Drab i 1433&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 442.&lt;/ref&gt; nogen Tid ledig, indtil den i 1436 blev besat med
en vis {{sperret|Gotsvinn}}, der ei skal have været nogen Islænding, men alligevel
synes at have været ret virksom i sit Embede. Han forestod Skaalholts
Biskopsdømme under hele Kong Kristoffers Regjering&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 475–478.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Jon Villialmssøn af Hole}}&lt;ref&gt;Fra 1429, s. o. f. {{antikva|II.}} 469.&lt;/ref&gt; skal være død omkring
1440, men synes ikke at have været ved sin Stol fra 1438&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 580.&lt;/ref&gt;. Ved
1440 blev {{sperret|Gotskalk Gotskalkssøn}}, en norsk Mand af fornem
Æt valgt til hans Efterfølger. Denne forblev imidlertid flere Aar
efter sit Valg i Norge, hvor han i 1441 sees at have forrettet som
Vikarius for Biskop Jon af Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 563.&lt;/ref&gt;. I Juni 1442 var han som
Medlem af Norges Raad tilstede paa Mødet i Lødøse&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} {{rettelse|.|}}524{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;. Sin Biskopsstol
tiltraadte han ikke førend i 1444. I Ledighedstiden bestyredes
den af Biskop Gotsvin af Skaalholt som Vikarius. Gotskalk var Biskop
i over 16 Aar og har det Lov, at have været en af de bedre
Biskopper paa Hole Stol i det 15de Aarhundrede&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 580, 586–590.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Peter af Hamar}}&lt;ref&gt;Fra 1426, s. o. f. {{antikva|II.}} 465.&lt;/ref&gt; levede endnu ved Udgangen af
August Maaned 1440, da han nævnes som nærværende ved Raadsmødet
i Oslo&lt;ref&gt;S. o. f {{antikva|II.}} 522.&lt;/ref&gt;. I det følgende Aar er han rimeligvis død. Hans
Eftermand var Gunnar Thorgardssøn. Denne maa være indviet
før Juni 1442, da han nævnes blandt de Biskopper, der vare
tilstede paa Modet i Lødøse ved Kong Kristoffers Antagelse&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|I.}} 68; s. o. f. {{antikva|II.}} 524.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Audun Eivindssøn af Stavanger}}&lt;ref&gt;Fra 1427, s. o. f. {{antikva|II.}} 465.&lt;/ref&gt; synes at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a5kck6ez6ri67sddarxrw0785viw3as</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/545</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86755</id>
    <revision>
      <id>220677</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:40:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2990" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|531}}&lt;/noinclude&gt;have indtaget en fremragende Plads blandt sin Tids norske Biskopper,
idet han omtales som det baselske Conciliums fuldmægtige Tiendesamler
og desuden meget ofte nævnes i vigtige Statsforhandlinger, og, som
vi nys have seet, varet af Medlemmerne i det af Kong Kristoffer
tilskikkede Retsudvalg. Man finder, at han har været meget gavmild
mod sit Kapitel, hvis Gjæld til sig han ogsaa eftergav ved et Brev
af 6te August 1445&lt;ref&gt;Dipl. i d. Arn. Magn. Sml. {{antikva|fasc.}} 42, No. 12, 13, 14, eft. Langes hdskr. Optegn.&lt;/ref&gt;. Han døde i samme Aar 1445 den 3die November.
Allerede den 14de November samledes Kapitelet i Kathedralkirkens
Sakristi og valgte til Auduns Eftermand af sin egen Midte
{{sperret|Gunnar Erikssøn}}. Valget var eenstemmigt fra de syv Prest-Chorsbrødres
Side, hvilke med Gunnar selv vare tilstede, og det blev
strax ved Chorsbroderen, Gunnar Haakonssøn, en af Vælgerne, forkyndt
for det tilstedeværende Klerus og Folk. Ved Kapitelets Brev
af samme Dag anbefaledes den Valgte Erkebiskoppen til Indvielse&lt;ref&gt;Pont. {{antikva|II.}} 593–595.&lt;/ref&gt;.

Som Biskopper paa {{sperret|Færøerne}} nævnes i Kongerne Eriks og
Kristoffers Regjeringstid: {{sperret|Halgeir}} i 1392, {{sperret|Vikbold}} i 1394, {{sperret|Severinus}}
eller {{sperret|Søffren}} i 1434, og {{sperret|Hemming}} i 1442&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 425, 441, 475, 524.&lt;/ref&gt;; men
om disses Embedstid og Embedsførelse vides forresten intet.

De Biskopper til {{sperret|Garde}} paa Grønland, hvilke ved denne Tid
nævnes, kunne vist ikke ansees for andet end Titulærbiskopper, som
aldrig have besøgt sit Biskopsdømme. Efter de tvende samtidige
{{sperret|Bertold}} og {{sperret|Jakob}}, hvilke ovenfor ere omtalte&lt;ref&gt;Smsts. 451.&lt;/ref&gt;, nævnes en {{sperret|Nikolaus}}
som Grønlands Biskop, ved hvis Død Pave Eugenius {{antikva|IV}} i
1433 ved Provision beskikkede en Prædikebroder, {{sperret|Bartholomæus de
Sto. Ypolito}}, til hans Eftermand. Denne er rimeligvis død for
1440; thi i dette Aar nævnes en Biskop {{sperret|Gregorius}} af Grønland
som nærværende paa Raadsmødet i Oslo i Juli og August&lt;ref&gt;Smsts. 522.&lt;/ref&gt;. Han
omtales senest i 1450 som nærværende i Bergen med flere Biskopper
den 4de September&lt;ref&gt;Grønl. hist. Mind. {{antikva|III.}} 164–166, 180, 910, 911.&lt;/ref&gt;. Forbindelsen mellem Grønland og Norge ophørte
imidlertid saa godt som ganske, og den norske Befolkning og
Kirke i hint Land nærmede sig meer og meer sin Undergang. De
omkringboende hedenske Eskimoers (Skrælingernes) Angreb paa de
norske Indbyggere gjentoge sig under store Ødelæggelser. Omkring
1418 skal et saadant Anfald have fundet Sted, der kun levnede ni
Sognekirker tilbage. Efter den Tid skal Landet have savnet alt biskoppeligt
Tilsyn og derhos kun nydt liden prestelig Tjeneste. Indbyggerne
maa dog have fundet Leilighed til at klage sin aandelige
Nød for Paven, og {{sperret|Nikolaus}} {{antikva|V}}, der i 1447 den 6te Marts fulgte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>avbm4z0zqac2uq0bhohcok6gjblgygf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/546</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86756</id>
    <revision>
      <id>220678</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:40:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2701" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|532|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;100&quot; /&gt;
Eugenius {{antikva|IV}} paa det apostoliske Sæde, laante villigt Øre til deres
Klage. Han udstedte den 20de September 1448 et Brev fra Rom
til Biskopperne i Skaalholt og Hole, hvilke vare Grønland nærmest,
og paalagde dem at sørge for Christendommens Opretholdelse der ved
at indvie duelige Prester til Landets Kirker, og hvis Omstændighederne
tillod det, efter Samraad med Erkebiskoppen, foreslaa en tjenlig
Person til Biskop&lt;ref&gt;Grøn. hist. Mind. {{antikva|III.}} 165–176.&lt;/ref&gt;. Paven har altsaa neppe vidst, at en Biskop af
Garde dengang levede i Norge, eller han har anseet Gregorius
før udygtig til igjen at reise den faldefærdige grønlandske Kirke.
Pave Nikolaus’s velmente Bestræbelser vare imidlertid frugtesløse.
De Biskoppers religiøse Iver, til hvilke Paven henvendte sig, har
neppe været synderlig levende, og Forbindelsen mellem Norge og Grønland
synes ved denne Tid ganske at være bleven afbrudt. Da Grønland
efter meer end halvtredie Hundredaars Forløb gjenfandtes, var
den norske Befolkning ligesaavel som Christendommen forsvunden, og
kun enkelte Ruiner af dens Kirker og Boliger tilbage.

Kong Kristoffer døde hastig i Helsingborg den 6te Januar 1448 i
en Alder af omtrent 32 Aar, efterat han i noget over fem Aar havde
været Norges Konge.
&lt;section end=&quot;100&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;101&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''101.'''}}

{{midtstilt|'''Dobbelt Kongevalg i Norge. Kamp mellem Karl Knutssøn og Kristian af Oldenborg. Den sidste seirer.'''}}

Kristoffers korte Kongedømme kunde, sammenlignet med Eriks
senere Regjeringsaar, kaldes en Fredens Tid for de nordiske Riger.
Vel var Statsforbundet mellem dem paa det nærmeste opløst; men
indbyrdes Enighed raadede ligefuldt, Freden med Udlandet blev ikke i
væsentlig Mon forstyrret, og i hvert enkelt Riges Indre var der, med
Undtagelse af Bondeoprørene i Jylland, taalelig roligt. Anderledes
vendte igjen Tingene sig efter Kristoffers Død. Den ulmende Partistrid
i de enkelte Riger flammede igjen op. Spørsmaalet om der
skulde fremdeles være et Statsforbund eller ikke, – om der skulde
være een Konge for alle tre Riger, eller hvert vælge sin, – vaktes
paa ny og voldte en Splid mellem Rigerne indbyrdes, der snart udartede
til Had mellem Folkene. Daner og Svear stillede sig snart
fiendtlige mod hinanden. „Den kjærlige Forening“ førtes fra begge
Sider paa Tungen snart i Klager over dens Brud, og Strid om hvo
der først havde brudt den, snart i Ønsker og Underhandlinger om
dens Gjenoprettelse, – hvilken man dog fra ingen af Siderne, og
mindst fra dansk Side, ønskede, uden med den skjulte Tanke i Baghaand,
&lt;section end=&quot;101&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>han25mdkjzqjcmljhvh4cy5dx9vy7ti</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/547</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86757</id>
    <revision>
      <id>220679</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:41:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2714" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Kristoffers Død 1448.|533}}&lt;/noinclude&gt;at det Rige, som udtalte Ønsket, skulde blive det andets Mester, og
opnaa Forrangen i Statsforbundet. Nordmændene, hvis Selvstændighedsfølelse
i Eriks sidste Aar og under Kristoffers korte Regjering
havde vundet en Smule Liv, nærede for sin Part neppe noget høiere
Ønske end at bevare sin Selvstændighed, ligemeget om udenfor eller i
Forbund med de tvende andre Folk. Men da først Splid mellem
disse var udbrudt, og hvert af dem havde valgt sin Konge, saa stræbte
ogsaa hvert af dem at bringe Norge over paa sin Side. To Partier,
et svenskt og et danskt, dannede sig saaledes i Norge, og Landet fandt
sig, før det ret havde klaret sig sit Forhold, splittet ved en indre Tvist,
der gjorde det til et let Bytte for den mægtigere og listigere af de
tvende udenlandske Medbeilere.

Kong Kristoffer døde uventet, barnløs, og uden at have føiet nogensomhelst
Foranstaltning til eller givet nogetsomhelst Vink om Valget
af sin Eftermand. For Danmark og Sverige stod nu deres gamle
Valgfrihed aaben; og for Norge var heller ingen anden Udvei end
at gribe til et Kongevalg, efterdi ingen lovlig Arving til Kongedømmet
gaves, med mindre det vilde vende tilbage til Erik af Pommern
og hans tydske Æt, eller opsøge sig en blandt Kristoffer af Bayerns
ligeledes tydske og forresten Nordmændene ganske ukjendte Slegtninge.
At et Samraad mellem de forbundne Riger burde finde Sted,
førend hvert enkelt af dem skred til et eensidigt Kongevalg, laa vistnok
i Forbundets Natur og var ved forskjellige Leiligheder udtrykkeligen
udtalt; men hverken gaves herfor strengt bindende Lovbud, eller endnu
meget mindre gyldige Lovbestemmelser om hvor og under hvilke Former
et saadant Samraad om fælles Kongevalg skulde finde Sted.
Hvad herom var talet og bragt i Udkast havde aldrig vundet virkelig
Lovskraft.

Det danske Rigsraad skal, efter Nogles Beretning, have opfordret
de tvende andre Rigers Raad til et Møde&lt;ref&gt;Hvitf. under 1448; Jahn 202.&lt;/ref&gt;. Dette er dog uvist,
da Andre sige, at de Danske efter Kristoffers Død ilede med at aabne
eensidige Underhandlinger, sigtende til at besætte den ledige danske
Kongestol&lt;ref&gt;Lagerbr. {{antikva|IV.}} 411–414 efter ældre Kilder.&lt;/ref&gt;. Det danske Rigsraad ønskede nemlig at benytte Leiligheden
til at forene Hertugdømmet Slesvig igjen med den danske Krone
og tilbød derfor denne til den slesvigske Hertug og holsteinske Greve
Adolf, en Fyrste, hvis Klogskab, Tapperhed og Styrerdygtighed Danmark
i den langvarige Krig mellem ham og Kong Erik havde faaet
prøve. Adolf undveg imidlertid Valget, men henviste til sin Søstersøn
og Arving, den tre og tyveaarige Grev Kristiern eller Kristian af
Oldenborg.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>euu72x1rjx8w1stds2kiyxzec6n06sc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/548</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86758</id>
    <revision>
      <id>220680</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:41:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2702" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|534|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Hvis det er rigtigt, at slige eensidige Underhandlinger fra Danmarks
Side strax bleve indledede, og hvis saadant var blevet kundbart i
Sverige, saa paaskyndte det udentvivl Svenskernes Beslutning uafhængigt
af Danmarks Kongevalg, at kaare sin egen Konge. Paa en
Rigsdag i Stokholm, der samledes i Juni Maaned 1448, yttrede sig
vel Stemmer for Kalmarforeningens Gjenoprettelse. De mægtige
Brødre Bengt og Nils Jonssønner af den Æt, som siden blev saa
bekjendt under Navnet Oxenstjerna, skal have talet herfor. Men deres
Stemme var mistænkt for at være fremkaldt mindre af Kjærlighed
til Foreningen end af feilslaget Haab om selv at vinde Sveriges
Krone, samt af Had til {{sperret|Karl Knutssøn}}, der ogsaa stræbte efter
den. Større var derimod det Parti, som med Blikket hæftet paa
Karl fordrede en indfødt Konge. Dette seirede ogsaa. {{sperret|Karl Knutssøn}}
blev den 20de Juni 1448 med en stor Overvegt af Stemmer
valgt til Sveriges Konge og otte Dage efter hyldet paa Morastene
og kronet i Upsal.

Omtrent paa samme Tid, nemlig i Juni Maaned, holdt det
danske Rigsraad et Mode i Kjøbenhavn, til hvilket Hertug Adolf indfandt
sig for at virke til sin Søstersøns Bedste&lt;ref&gt;Jahn 208. Altsaa maa nødvendigvis Underhandlinger tidligere end Juni Maaned være drevne mellem Rigsraadet eller enkelte Medlemmer af samme og Adolf.&lt;/ref&gt;. Paa dette Møde
enedes man endelig om at vælge Grev Kristian af Oldenborg; og
hertil dreves man, som det heder, deels ved Hertug Adolfs Bønner
og Løfter, deels ved det Skridt, Svenskerne allerede havde taget og
ved Rygtet om Karl Knutssøns Rustninger&lt;ref&gt;Jahn 208.&lt;/ref&gt;. Dog skede Valget
med det Forbehold, at Kristian først skulde antage en Haandfæstning,
og for at forelægge ham denne, drog Raadet til ham i Slesvig, hvor
han opholdt sig. Kristian gjorde ingen Vanskeligheder. Han vedtog
Haandfæstningen i Haderslev den 1ste September, blev derpaa af
Raadet erklæret for Danmarks Konge og den 28de September 1448
hyldet i Viborg.

Medens saaledes Sverige og Danmark ved eensidige Kongevalg
i Gjerningen udtraadte af det tidligere Statsforbund, synes i Norge
en stor Ubestemthed at have raadet, dog uden endnu at vække noget
indre Fredsbrud. Ogsaa der vare Meningerne aabenbare deelte, om
hvorvidt Norge skulde vælge sin egen Konge, eller blive ved Foreningen
med begge de tvende andre nordiske Riger, eller, da Samstemmighed
mellem dem indbyrdes i Kongevalget neppe syntes opnaaelig,
med det ene af dem. Tanken om et ordentligt Kongevalg ved
alle tre Rigers Fuldmægtige maatte man nemlig snart opgive, helst
naar man stillede sig for Øje Omstændighederne med Kristoffers Valg,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fyw7yvj9jtfunpobteodqhh98z2ny7m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/549</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86759</id>
    <revision>
      <id>220681</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:41:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2837" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Mellemrige i Norge.|535}}&lt;/noinclude&gt;hvilke endnu vare i friskt Minde. De, som tænkte sig, at Norge
burde benytte Tilfældet for at faa sin egen Konge, vaklede, som det
lader, mellem sin fordums Drotsete, Sigurd Jonssøn, og sin gamle
Herre, Kong Erik; ogsaa Jarlen af Orknøerne (Villiam Sinklar?)
skal have været nævnet&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 161.&lt;/ref&gt;. Af disse var dog vel Sigurd Jonssøn
den eneste, om hvis Valg der kunde blive for Alvor Tale; han synes
nemlig at have havt et stort Parti for sig af Norges Almue. Men
han lader ikke til at have næret noget sterkt Ønske om at vinde Norges
Kongedømme, tvertimod var han snarere stemt for Opretholdelsen
af det ældre Statsforbund.

Da ved Kristoffers Død Norges Kongedømme var blevet ledigt,
skulde efter ældre norsk Lov og Sedvane Erkebiskoppen af Nidaros
træde i Spidsen for Rigsstyrelsen. Men Erkebiskop Aslak var dengang,
som det lader, i Nidaros&lt;ref&gt;Der udstedte han idetmindste den 20de April 1448 et Brev vedkommende sit Kapitels Kommune. Schønn. Domk. Beskr. Anh. 61.&lt;/ref&gt;, altsaa fjærnet fra Valgbevægelsernes
Skueplads i Sverige og Danmark. Man sporer heller ikke for
det Første nogen Virksomhed fra hans Side for hastig at istandbringe
et Valgmøde for Norges Vedkommende. Maaskee har han ventet, at
Landets Høvdinger, efter Kong Magnus’s Lovs Bydende, skulde {{sperret|selvkaldte}}
komme til Nidaros for i {{sperret|St. Olafs Nærhed}} at foretage
et Kongevalg; eller ogsaa har han gjerne seet Sagen udsat for at afvente
Tingenes Gang i Sverige og Danmark, før man for Norges
Vedkommende fattede sin Beslutning Imidlertid maa de Raadsmedlemmer,
der vare tilstede i Oslo, dengang Styrelsens egentlige Sæde,
og i de nærliggende Landsdele, have bestemt sig til at stille {{sperret|Sigurd
Jonssøn}} i Landsstyrelsens Spidse som Rigsforstander; og denne
Beslutning synes Raadet i Almindelighed, og følgelig vel først og
fremst dets Formand Erkebiskoppen, at have tiltraadt. Man har i det
mindste af 26de Juni 1448 et Landsvistbrev, udstedt i Oslo af Provsten
Gunnar Holk, „Norges Riges Kansler“, hvilket denne siger sig
at give ifølge Fuldmagt af „Hr. Sigurd Jonssøn, Ridder og Rigets
Forstander og {{sperret|alt Rigets Raad}} i Norge“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 587.&lt;/ref&gt;. Først ud paa Sommeren
satte Erkebiskoppen sig i Rørelse, og det, som det heder, ifølge
Skrivelse fra {{sperret|nogle af Rigets Raad}}, der bade ham komme til
dem i Oslo. Ved denne Tid har han udentvivl havt Underretning
om Karl Knutssøns Valg til Sveriges Konge, hvilket foregik, som
før sagt, den 20de Juni; og han har ganske vist strax taget sit Parti,
nemlig at virke for Karls Valg ogsaa til Norges Konge, og derved
for Norges Tilslutning til Sverige. Han fulgte Indbydelsen til
Raadsmødet i Oslo. Men før han forlod Throndhjem, raadførte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>akszmqggck8ndk31tmvfhtwh2kgp0o7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/550</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86760</id>
    <revision>
      <id>220682</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:41:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2901" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|536|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;han sig med Almuen Nordenfjælds, og maa ved denne Leilighed have
bragt Karls Valg paa Bane. Bønderne vare dog ikkun betingelsesvis
stemte for dette. Almuen lod nemlig, som det heder, Erkebiskoppen
bede, at han ingen {{sperret|Dansk}} eller {{sperret|Tydsk}} vilde samtykke til
Norges Konge. Helst, blev der yttret, vilde man have {{sperret|Sigurd
Jonssøn}} til Konge; hvis dette ei kunde skee, da vilde man have sin
gamle Herre, Kong Erik, saafremt han strax kom til Norge og vilde
holde Fred med Sverige; men lod heller ikke dette sig gjøre, da vilde
man have Kong Karl af Sverige til Konge&lt;ref&gt;Underretning om disse Erkebiskoppens Overlægninger med Almuen findes i dennes senere Erklæring af 24de November 1449. Hadorf {{antikva|II.}} 167.&lt;/ref&gt;. Thrønderne havde
saaledes da allerede Underretning om Karls Valg i Sverige, og Erkebiskoppen
maa have søgt at virke for ham hos dem, idet han tillige
maa have ladet Ord falde om Valgforhandlingerne i Danmark og
om hvem man der havde i Sigte til Konge.

Naar Erkebiskop Aslak er kommen til Oslo, og naar Raadsmødet
der har begyndt sine Forhandlinger, vides ikke. Men sikkert synes det
være, at Erkebiskoppen kom derhen med det faste Forsæt at stemme paa
{{sperret|Karl Knutssøn}} og for Norges Tilslutning til Sverige. Nu begyndte
da ogsaa de forskjellige Partier i Raadet at træde aabenbare
for Lyset, især vel efterat {{sperret|Kristians}} Valg i Danmark i September
var blevet bekjendt. Sigurd Jonssøn, der i det Hele synes at lave
været en maadeholden, lidet ærgjerrig Mand, har udentvivl snart
mærket, at, om han end havde Stemningen for sig blandt Norges
Bønder til at vorde Konge, saa var dette ikke Tilfældet i Raadet,
hvis Flertal i det mindste ønskede det gamle Statsforbund gjenoprettet,
eller, da dette efter de eensidige Valg i Sverige og Danmark, ikke
længer var at opnaa, foretrak en Forening med eet af Rigerne fremfor
Norges Afsondring under en egen Konge. Sigurd har derfor
klogeligen trukket sig tilbage uden at pukke paa den Stemme, Norges
Almue havde givet ham.

Raadet delte sig saaledes snart i to Partier: det ene ønskede en
Forening med {{sperret|Sverige}}, og {{sperret|Karl Knutssøn}} til Konge; det andet
ønskede en Forening med {{sperret|Danmark}}, og {{sperret|Kristian af Oldenborg}}
til Konge. Og begge Medbeilere søgte at anbefale sin Sag paa det
bedste. Hovedmændene for det {{sperret|svenske}} Parti var {{sperret|Erkebiskop
Aslak}}, der ifølge sin Stilling ved et Kongevalg havde den vigtigste
Stemme, samt de indflydelsesrige Riddere {{sperret|Olaf Nilssøn}} af
Talgø og {{sperret|Erik Sæmundssøn}}, Høvedsmand i Tunsberg. I Spidsen
for det danske Parti stod den danskfødte {{sperret|Biskop Jon af
Oslo}}, gammelt Medlem af Raadet og tidligere, som vi have seet,
mistænkt for falskt Spil med Kristoffers Valg, og Ridder {{sperret|Hartvik}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5pzlz2iym7s9r0hr4zs2dvv1440qnpo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/551</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86761</id>
    <revision>
      <id>220683</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:41:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2815" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Partier i det norske Raad.|537}}&lt;/noinclude&gt;{{sperret|Krummedike}}, en i Norge indgiftet holsteinsk-dansk Stormand, der
med sin Hustru havde faaet stort Jordegods her og for Tiden, som
Høvedsmand paa Akershus, indtog en af Landets vigtigste Embedsstillinger.
Til dette Parti synes ogsaa Rigsforstanderen Sigurd Jonssøn
at have heldet, uvist af hvilken Grund.

Det svenske Parti maatte vel for Øieblikket agtes at have Fordelen
paa sin Side, da det baade havde Erkebiskoppen med sig, og
desuden, efter hvad allerede havde vist sig og senere end mere blev
aabenbart, Mængden af Norges Almue, især nordenfjælds og paa
Oplandene, var for Karls Valg. Det danske Parti havde imidlertid
i Biskop Jon en saare slug Leder, og dette Parti, der sikkerligen {{sperret|inden
Raadet selv}} snart blev det talrigste, vidste, sin tilsyneladende Underlegenhed
uagtet, for man anede det, at komme sine Modstandere i
Forkjøbet. Forresten nævnes ingen af Norges Biskopper foruden Erkebiskoppen
og Biskop Jon som nærværende paa Raadsmødet. At
Biskop Olaf af Bergen ikke var der tilstede, kan muligen forklares af
Sygdomsforfald; thi ved denne Tid eller ikke meget længe efter synes
han at være afgangen ved Døden. Hvorfor Biskop Gunnar af Stavanger
var fraværende vides aldeles ikke, ligesaalidet som hans Stemning
med Hensyn til Kongevalget kjendes. At Biskop Gunnar af
Hamar derimod hørte til det svenske Parti, viste sig senere tydeligen.
Af tilstedeværende Prælater nævnes ellers Provsten Alf til Apostelkirken
i Bergen og Gunnar Holk til Mariekirken i Oslo samt Sigurd
Bjørnssøn, Erkeprest i Oslo; men om deres Stemning lader sig intet
med Sikkerhed sige, skjønt man af deres senere Opførsel snarest skulde
tro, at de have heldet til den danske Side.

Aaret 1448 led til Ende uden at Raadet kom til nogen endelig
Beslutning om Kongevalget. Da blev det, udentvivl paa det danske
Partis Anstiftelse, bestemt, at Biskop Jon af Oslo og Hr. Hartvik
Krummedike skulde fare til Danmark for at see Freden opretholdt mellem
dette Rige og Norge; dog maatte de i Forveien love og sverge,
at de ikke skulde indlade sig paa noget Valg af Konge og følgelig ikke
heller give den i Danmark valgte Kristian nogetsomhelst Tilsagn om
Norges Krone&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 168.&lt;/ref&gt;. At ikke det svenske Parti erkjendte sig paa nogen
Maade bundet i sit frie Valg ved denne Beslutning, det viser sig tydeligt
baade deraf, at Erkebiskoppen og Hr. Olaf Nilssøn ved samme
Tid sendte Breve om i Landet, der raadede Almuen at samtykke Karls
Valg til Norges Konge&lt;ref&gt;Smsts.&lt;/ref&gt;, – og deraf, at nysnævnte Olaf Nilssøn
med Erik Sæmundssøn, Svein Erikssøn Degn (Erkedegn) i Throndhjem
og fire andre Medlemmer af Raadet indgik i Baahus den 26de
Februar (Askeonsdag) 1449 en skriftlig Forbindelse, hvorved de lovede&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>93u6u3p6u1ba1c1jxtigzroko6pos2n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/552</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86762</id>
    <revision>
      <id>220684</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:41:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|538|Fjorde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;endrægtigen at virke af yderste Evne til Norges Forening med Sverige
og til Karls Valg, idet de beraabe sig paa Erkebiskoppens, flere
Biskoppers, Prælaters og Ridderes samt den menige Almues Raad
og Ønske&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 152.&lt;/ref&gt;. Disse syv Raadsmedlemmer maa næsten antages at
have sondret sig fra det øvrige Raad for paa egen Haand at gribe
kraftigere Forholdsregler.

De to Sendemænd, Biskop Jon og Hr. Hartvik, afgik i Begyndelsen
af 1449, rimeligvis i Februar, til Danmark, kom til Kong
Kristian omkring 23de Marts (Midfaste Søndag) og bleve naadigen
modtagne. Trods sit forudgaaende edelige Løfte indlode de sig i Underhandlinger
med Kristian og kaldte ham, som var det paa Raadets
Vegne, til Norges Kongedømme&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 582.&lt;/ref&gt;. Kristians Sendebud, Hr. Eggert
Frille Ridder og Aake Axelssøn Væbner, fulgte dem tilbage til Norge
med en dansk Hær, der skal have udgjort vel 2000 Mand&lt;ref&gt;Jahn 527.&lt;/ref&gt;.

Denne Hærs Komme til Oslo i Slutningen af Mai Maaned
frembragte et afgjørende Omslag til Kristians Fordeel. Erkebiskoppen
og det i Oslo samlede Raad blev indestængt i Staden, saaledes at
de hverken kunde komme bort til Søs eller Lands&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 168.&lt;/ref&gt;. De vare her
under det danske Krigsfolks og de dansksindede Partihøvdingers Indflydelse,
og deres Beslutninger kunde ei kaldes frie, om end saadant
paastodes af de Danskes Tilhang. Under disse Omstændigheder have
de forhen Vaklende bestemt sig for Kristian, og Erkebiskoppen er bleven
nødt til at gaa samme Vei. Et Brev til Kong Kristian blev
udstedt den 3die Juni (3die Dag Pinds) af Erkebiskop Aslak, Biskop
Jon af Oslo, Rigsforstanderen Sigurd Jonssøn, Alf Provst til Apostelkirken
i Bergen, Sigurd Bjørnssøn Erkeprest i Oslo og fem verdslige
Raadsmedlemmer, blandt hvilke Hartvik Krummedike og Kolbjørn
Gerst, hvori de erklærede eenstemmigen at have samtykket hans Valg,
og lovede at møde ham til videre Underhandling den 15de Juni i Marstrand&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|III.}} 581–583.&lt;/ref&gt;.
Erkebiskoppen fulgte, som det lader nødtvungen, det danske
Krigsfolk til dette Møde&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 168.&lt;/ref&gt;, hvis Udfald blev som man kunde vente.

Kristian indfandt sig til Mødet i Marstrand, ledsaget af en Deel
af sit danske Raad. Den 2den Juli udstedte han i Marstrand som
{{sperret|valgt til Norges Konge}}, „af Erkebiskop, Biskopper, Riddere,
Svende, Rigets Raad i Norge, haandgangne Mænd, Kjøbstadsmænd
og Almue“, sin Haandfæstning til Nordmændene: – Norges Indbyggere
skulde nyde sin Lov og fine Friheder, Kirken sine Privilegier.
Udlændinger skulde ei inddrages i Landet uden med Raadets Sam-
tykke, og intet af Vigtighed Norge vedkommende foretages uden dets
Raad. Norge skulde være et frit Valgrige. Kongen skulde besøge&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1ubm4302tr25wgwvg7lkkar35phom1e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/553</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86763</id>
    <revision>
      <id>220685</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2863" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian af Oldenborgs Valg i Marstrand den 2den Juli 1449.|539}}&lt;/noinclude&gt;det hvert tredie Aar. Toldfrihed mellem Norge og Danmark skulde
finde Sted. Kongen skulde kun i meget magtpaaliggende Tilfælde
kalde det norske Raad til Overlægninger i Danmark, og da opholde
det der saa kort som muligt. – Denne Haandfæstning, som i de vigtigste
Dele stemmede med den, Kristian havde givet for Danmark, blev
medbeseglet til Vidnesbyrd af syv danske Raadgivere, nemlig af sex
Riddere, hvoriblandt Eggert Frille, og een Væbner, nemlig Aake
Axelssøn&lt;ref&gt;Hvitfeldt under{{rettelse|.||}} 1449.&lt;/ref&gt;. Dagen efter, den 3die Juli, udstedte ligeledes i Marstrand
Erkebiskop Aslak, Biskop Jon af Oslo, Sigurd Jonssøn „Rigets
Forstander i min naadige Herres Kong Kristians Fraværelse“,
Alf og Gunnar, Provster i Bergen og Oslo, Sigurd Bjørnssøn, Erkeprest
i Oslo, samt fire Riddere og fire Svende, blandt hvilke første
Kolbjørn Gerst, Olaf Nilssøn og Hartvik Krummedike, i Egenskab af
„Rigets Raad i Norge“, – en Kundgjørelse til Norges Almue om
Kristians Valg. Dette støttes her paa hans Slegtskab med Kong
Olafs Moder Dronning Margreta og med Kong Erik, hvilket dog
gjøres langt nærmere, end det i Virkeligheden var, for at drage det
ind under det i Norges Lov opstillede private Arvetal, og derved
blende Almuen, der endnu antoges at hænge ved Kongedømmets Arvelighed.
Den nyvalgte Konge skulde, heder det, ved næste St. Hans
Tid komme til Throndhjem for der at aflægge sin Kongeed. Imidlertid
havde han, under sin Fraværelse, med Raadets Samtykke, indsat {{sperret|Erkebiskop
Aslak}} og Hr. {{sperret|Sigurd Jonssøn}} til „fuldmægtige Høvedsmænd
over alt Norges Rige“. Kundgjørelsen er forøvrigt kun
beseglet af Biskop Jon, Sigurd Jonssøn, Kolbjørn Gerst, Hartvik
Krummedike, og desuden af een Ridder og to Væbnere eller Svende.
Hverken Erkebiskoppen, eller Olaf Nilssøn eller nogen af Provsterne
nævnes blandt de Beseglende, skjønt de i Brevets Begyndelse nævnes
som Udstedere&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|III.}} 583–584.&lt;/ref&gt;.

Hvorledes man nu end om denne hele Valghandling og om den
paafølgende Kundgjørelse vil dømme, saa er det vist, at Folket i
Norge endnu ikke godkjendte Valget. Den 19de Mai, ved den Tid
da de danske Krigsfolk kom til Norge, udstedte Erik Sæmundssøn fra
Tunsberg et Opraab til Almuen paa Agder, der fremstillede det
danske Partis hele Færd som landsforrædersk: Man vilde med Hærmagt
paatvinge Norge en dansk eller tydsk Konge; men dette vilde han
med Folkets Hjælp søge at afverge&lt;ref&gt;Jahn 527.&lt;/ref&gt;. Til samme Tid satte Thrønderne
sig i Bevægelse. Da de i Midten Juni Maaned vare komne
sammen til Frostathing, indfandt sig der som Sendebud fra Kong
Karl og med hans Breve to svenske Riddere. Efter Overlæg med
dem valgte Thrønderne Karl til Norges Konge og udstedte herom den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ohju5zql7l1m8crhmevdynxy1h49ofu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/554</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86764</id>
    <revision>
      <id>220686</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2823" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|540|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;17de Juni sit Brev „under Landets (Thrøndelagens) Segl“. De beraabte
sig heri paa Erkebiskoppens Villie, indbøde Karl at komme til
Throndhjem for at modtage sin kongelige Verdighed, og bade ham
halte hermed, da Rygtet gik, at en udenlandsk Hær var under Norges
Kyst&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 153.&lt;/ref&gt;. Endelig reiste sig ogsaa til Fordeel for Sammenslutningen
med Sverige Almuen i Bergens Biskopsdømme, og Vorserne skreve
den 21de September et Brev til Kong Karl, hvori de gave en Magnus
Haugenskjold, maaskee en svensk Udsending, Fuldmagt at underhandle
med ham, idet de yttrede sig uvillige til at bryde det gamle Forbund
med Sverige for at underkaste sig Danmarks Krone&lt;ref&gt;Smsts. 159–160.&lt;/ref&gt;.

Hvad Erkebiskop Aslak angaar, saa, ihvorledes end Sammenhængen
har været med hans Samtykke til Kristians Valg i Oslo og
i Marstrand, saa er det aabenbart, at han fremdeles var i Hjertet
Karls Parti hengiven, og at det ingenlunde havde lykkets Kristian,
ved at udnævne ham med Sigurd Jonssøn til Rigsforstander, at
drage ham over paa sin Side. Erkebiskoppens sande Sindelag traadte
meget hastig for Dagens Lys, da han igjen havde faaet frie Hænder.
Kristian for strax efter Mødet i Marstrand til Danmark, og derfra
med en Hær mod Gotland. De norske Raadsmedlemmer synes ligeledes
strax at have vendt tilbage til Oslo. Paa Veien, da Skibene
laa ved Hvaløerne i Korshavn&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|III.}} 516.&lt;/ref&gt;, kom det til en alvorlig Tvist mellem
Erkebiskoppen og Hr. Hartvik. Den Sidstes Svende havde tidligere,
medens deres Herre var i Danmark, anholdt nogle Erkebiskoppens
Brevdragere og frataget dem visse Erkebiskoppen tilhørende Ting.
Dette forekastede nu Erkebiskoppen Hr. Hartvik, fordrede sit tilbage
og opgav skriftlig, hvormeget det var. Hr. Hartvik skal have vist sig
føielig og sendte Verdien af det Opgivne ved tvende Raadsmedlemmer,
Erkepresten Sigurd Bjørnssøn og Væbneren Simon Bjørnssøn, til Erkebiskoppen,
idet han lod denne venligen hilse. Men Erkebiskoppen
var ei tilfreds hermed. Han svarede, at han intet vilde modtage
uden netop de samme Ting, som han havde mistet, og lod haarde
Ord falde mod Hr. Hartvik. Han vilde, sagde han, saaledes rette
over denne, at man skulde fortælle om, hvorledes en Nordmand for
med en Holsteiner og Udlænding; „mine Tjenere skulle rette over
ham, den Holsteiner!“ – og han svor herpaa drøie Eder. Da Sendemændene
meldte dette tilbage, blev Hr. Hartvik forknyt og vilde
med sit Skib lige afsted til Danmark. Men Hr. Sigurd Jonssøn
lagde sig imellem, da han ikke vilde, at Hr. Hartvik saaledes skulde
bortdrage, og sendte de samme ovennævnte tvende Mænd til Erkebiskoppen
for at megle. Han kunde imidlertid ikke hindre, at dennes
Svende angreb Hr. Hartviks Skib. Det kom til Kamp, men Erke-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6r9fwb8ryykcj446kmigp7n03xk42fq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/555</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86765</id>
    <revision>
      <id>220687</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2900" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Karl Knutssøns Valg i Hamar den 25de October 1449.|541}}&lt;/noinclude&gt;biskoppens Mænd bleve tilbageslagne. Under denne Tummel lykkedes
det endelig Kolbjørn Gerst og Simon Bjørnssøn at bringe en Stilstand
tilveie og faa bestemt et Forligsstevne mellem de Stridende.
Men for dette blev afholdt, drog Erkebiskoppen den følgende Morgen
bort med sit Skib og kom ikke til Orde med Hr. Hartvik&lt;ref&gt;Sigurd Jonssøns, Sigurd Bjørnssøns, Simon Bjørnssøns og Kolbjørn Gersts Vidnesbyrd, givet i Oslo den 9de September 1449. Ny Danske Mag. {{antikva|VI.}} 31–33 og N. Dipl {{antikva|III.}} 585.&lt;/ref&gt;.

Dette fiendtlige Sammenstød mellem Erkebiskoppen og Hartvik
Krummedike maa have fundet Sted ganske kort efter den 3die Juli,
da Mødet i Marstrand synes at have opløst sig. Det var for sidste
Gang disse Mænd traf sammen&lt;ref&gt;Det følger, som mig synes, af det nævnte Vldnesbvrds Ord, at de inden 9de September ikke have truffet hinanden, og senere kan heller ikke, som snart vil sees, noget Møde mellem dem have fundet Sted.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen har udentvivl gaaet
lige til Nidaros for der at berede meer afgjørende Skridt. Hvad der
var foregaaet i Oslo og Marstrand med Hensyn til Kristians Valg,
har han nu udentvivl ligefrem erklæret for at være gjennemdrevet med
Tvang og følgelig for ulovligt og magtesløst. Og at Alt virkelig var
gaaet til paa en uredelig og lovløs Maade, lader sig neppe negte.

Saaledes opfattede ogsaa Norges Almue Sagen, og Stemningen
i Landet blev i Løbet af Sommeren 1449 stedse Karl Knutssøn meer
og meer gunstig. Karl maatte benytte Omstændighederne, helst medens
Kristian med den danske Hær var sysselsat ved Gotland. Han
drog mod Slutningen af Oktober med 500 Ryttere over Vermeland,
gjennem Solør ind i Norge. Almuen af Hedemarken og videre af
Oplandene (Tilstedeværende af Østerdalen og Solør nævnes udtrykkeligen)
havde samlet sig til Thing i Hamar med {{sperret|Biskop Gunnar
af Hamar}} „samt flere Prælater, Klerker, Riddere og Svende“. Her
indfandt sig Karl Knutssøn den 25de Oktober (Løverdagen efter 11000
Jomfruers Dag), og her blev handlet om Kongevalg. Fire bleve,
som det heder, „lagte i Valg“: {{sperret|Kong Karl, Kong Erik, Kong
Kristian}} og {{sperret|Jarlen af Orknøerne}}; men Karls Valg erklæredes
af de Tilstedeværende „med oprakte Hænder“ for at være
Riget og Almuen nyttigst. Han valgtes da og hyldedes med Forbehold
af al den „Hæder og Verdighed, som Gud, St. Olaf, Nidaros’s
Kirke og Riget af ham tilkommer“; og et Valgbrev udstedtes, beseglet
af fire og tyve Bønder paa Almuens Vegne&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 161–162.&lt;/ref&gt;.

Kort efter var Romerikes Almue samlet til Thing paa Ullinshof
(Ullensaker) den 4de November, hvor Hedemarkingernes og Oplændingernes
Valgbrev blev fremlagt. Hr. Erik Sæmundssøn tiltalte
Almuen og spurgte, om de nogentid havde samtykket Kong Kristian&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6gfwjsi8mz0e5pcrpx6cttdn9twcizy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/556</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86766</id>
    <revision>
      <id>220688</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2740" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|542|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;af Danmark til Norges Konge? Hertil svaredes nei. Almuen ønskede
Kong Karl af Sverige til Konge og ikke Kristian, hvor meget der
end var gjort for at paatrue dem denne sidste. Man havde og hørt
af Erkebiskoppen, da han for til Oslo og medens han var der, at
han stemte for Karl og for ingen anden. De havde og hørt hvad
Skjændsel og Tvang Erkebiskoppen var tilføiet baade i Oslo og andensteds
siden han derfra bortfor. Ligesaa havde de hørt om Kristians
ulovlige Valg. Paa Hr. Eriks Opfordring skred derpaa Almuen
til Kongevalg, og Udfaldet blev, at man „med oprakte Hænder og
Vaabentag afsagde og udsvor“ Kristian, men samtykte og modtog
{{sperret|Karl}} til Norges Konge, med det samme Forbehold, som af Oplændingerne
var gjort i Hamar. Valgbrev blev udstedt og beseglet paa
Almuens Vegne af syv og tyve Bønder&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 163–166.&lt;/ref&gt;.

Karl efterlod 200 af fine Ryttere paa Oplandene til Almuens
Forsvar og skyndede derpaa over Gudbrandsdalen og Dovrefjeld til
Throndhjem. Biskop Gunnar af Hamar fulgte ham. Da Karl nærmede
sig Nidaros, drog Erkebiskoppen ham imøde og bød ham velkommen.
Almuen modtog ham overalt paa Vejen med Glæde, idet
de tilskreve hans Lykke den gode Høst, som var bleven dem til Deel
efter længere Tids Uaar. Han tog ind i Kongsgaarden, og den
20de November 1449 blev han kronet af Erkebiskop Aslak, som heri
understøttedes af Biskop Gunnar af Hamar&lt;ref&gt;Sv. Rimkrøn.&lt;/ref&gt;.

Samme Dag udstedte han sin Haandfæstning som Norges Konge,
indeholdende ti Artikler. I den første lovede han at ville holde Norges
Lov ved Alt Landsfolket, „og skal Kirken – heder det videre –
og Kirkens Formænd og al Geistligheden nyde og bruge frit alle de
Privilegier, som gode Konger her i Norge have givet dem. Ei skulle
vi eller vore Mænd blande os i deres Omdømme, eller indtrænge
nogen Klerk i noget Kirkens Embede, eller befatte os noget med dem
videre end den gamle Komposition, som gjort er mellem Kongedømmet
og Kirken i Norge, udviser“. Forresten lovede han ikke at bortpante
Rigets Indtægter til Udlændinger, ikke at skjænke Saadanne Forleninger
i Norge, ikke at føre Krig uden med det norske Raads Samtykke
og Villie, og i det Hele følge dettes Anvisning i Alt hvad Norges
Rige vedkom. Han skulde, naar han var i Norge, styre sin Gaard
med indfødte Nordmænd, og ingen ulovlige Skatter eller Byrder paalægge.
Norges Rige skulde efter hans Død have sit fri Kongevalg,
med mindre han efterlod en egte Søn, der til Konge
kunde være skikket. Han skulde hvert tredie Aar i det mindste selv
komme til Norge og da beskikke „Slot, Land og Len“ efter Raads
Raad for sin Fraværelse. Han skulde endelig ikke uden i de mest&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c45g9qwbnvsdqoe566oyibq5co8nsyp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/557</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86767</id>
    <revision>
      <id>220689</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2807" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Karls Kroning og Tilbagereise til Sverige.|543}}&lt;/noinclude&gt;paatrængende Tilfælde kalde Norges Raad til Sverige. Brevet blev
medbeseglet af elleve svenske Riddere&lt;ref&gt;Thorkel. Anal. 136–140.&lt;/ref&gt;. – Mange af Artiklerne
stemme med Kristians Haandfæstning; men hvad der loves Kirken i
den første Artikel er eiendommeligt for Karls, og viser, at Erkebiskop
Aslak har forstaaet at benytte Leiligheden til Hierarchiets Bedste.
Stadfæstelsen fra Karls Side af den tunsbergske Overenskomst af 1277
– thi ikkun den kan her være meent – er, saavidt vides, den første
kongelige Stadfæstelse, der er bleven den til Deel, siden Kong Magnus
Lagabøter først indgik paa den, og Kong Erik Magnussøn igjen
brød den.

Fire Dage efter Karls Kroning blev den 24de November i Throndhjem
(rimeligvis i Nidaros) et Brev udstedt til Kong Kristian af
Danmark i Almuens Navn „baade nordenfjælds og søndenfjælds“,
hvori paa det Bestemteste erklæredes, at man ikke vilde have {{sperret|ham}} til
Norges Konge; thi de havde aldrig været tilkaldte til hans Valg efter
Lovens Bydende, og de havde ikke dertil givet sit Samtykke. De vilde
heller ikke bryde det Venskab, der fra gammel Tid var mellem Norge
og Sverige, paa hvilket sidste Rige de havde hørt, at Kristian feidede.
De fremstillede den hele Gang af Kongevalget hos dem: hvorledes
baade Erkebiskoppen og Hr. Olaf Nilssøn havde anbefalet dem Karl Knutssøn,
men hvorledes de ogsaa paa den anden Side havde hørt om den
Medfart, Erkebiskoppen havde lidt i Oslo og senere, og om Kristians
Valg paa ulovligt Sted, tvert imod Norges Lov og Almuens Vidende
og Villie; de havde derfor indbudet Kong Karl, som ogsaa nu
var kommen, og var bleven valgt og kronet til Norges Konge paa
det Sted, hvor Loven udviser, at Kongen bør vælges og krones, nemlig
i Throndhjem. De have fornummet, at Kristian mente sig at
være „ret Arving til Norges Rige“; men dette kan aldrig bevises
efter ret Norges Lov. De havde og erfaret, at han til næste St.
Johannes Tid agtede sig til Throndhjem men dette var unyttigt, da
ingen af Norges Almue med sin gode Villie skulde hylde ham, hvorfor
han burde lade den Reise fare. Brevet blev beseglet med Throndhjems
Landssegl og medbeseglet af syv Tilstedeværende, alle rimeligvis
Bønder af Thrøndelagen&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 166–170.&lt;/ref&gt;.

Samme Dag, som dette Brev blev udstedt, tiltraadte Kong Karl
sin Tilbagereise til Sverige, efterat han havde indsat til Rigsstyrere
under sin Fraværelse Erkebiskop Aslak samt de tvende norske Riddere
Aslak Thordssøn og Einar Fluga. Han for over Jamteland og kom
til Stokholm tolv Dage før Jul&lt;ref&gt;Sv. Rimkrøn.&lt;/ref&gt;.

Norge havde saaledes tvende Konger, der stode fiendtlige over for
hinanden. Karl havde Fortrinet af et folkeligt Valg, af Erkebiskop-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2drk6xf50iydu6v6dnd96xoxhvwb21r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/558</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86768</id>
    <revision>
      <id>220690</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2839" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|544|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;pens Stemme og af Kroningen; den største Deel af Norges Almue
var aabenbare paa hans Side. Men mange Fogeder omkring i Landet
synes at have heldet til Kristian, den dygtige Hartvik Krummedike
stod i Vaaben for hans Sag, flere andre af Raadets indflydelsesrige
Medlemmer, som Sigurd Jonssøn og Kolbjørn Gerst, havde erklæret sig
for ham, og en Deel af Almuen i det sydøstligste Norge lader til ikke
at have været ham ganske ugunstig. Et Tog, som Kong Karl i Begyndelsen
af 1450 gjorde ind i det sydlige Norge mod Oslo for at
komme sine Tilhængere til Hjælp mod Hr. Hartvik og de Danske,
havde ingen afgjørende Følger, og det kom snart til en Vaabenhvile
mellem begge Partier-, hvorved bestemtes, at man skulde afvente de Beslutninger,
der maatte blive fattede paa et Fredsmøde mellem Karl og
Kristian, hvilket var bestemt at afholdes i Halmstad&lt;ref&gt;Sv. Rimkrøn.&lt;/ref&gt;.

Mødet fandt Sted i Begyndelsen af Mai Maaned 1450, og
Fuldmægtige fra Sverige og Danmark indfandt sig. Men de svenske
Sendemænd spillede et falskt Spil mod sin Konge, idet de paa hans
Vegne den 13de Mai indgik den hemmelige Forpligtelse, at han fuldkommen
skulde opgive Norges Kongedømme og ikke hindre Kristian i
at vinde dette&lt;ref&gt;Krist. {{antikva|I}}’s Diplomatarium 22; Jahn 528.&lt;/ref&gt;. Karl blev høiligen forbittret, da han hørte hvad
der paa hans Vegne var indrømt; men da det i Arboga samlede
svenske Raad gav Indrømmelsen sit Bifald, nødtes han omsider til at
give efter og til at frasige sig Norges Kongedømme. Han udstedte
sit Brev herpaa den 10de Juni 1450. Ikkun Titelen af Norges
Konge forbeholdt han sig fremdeles at bruge&lt;ref&gt;Had. {{antikva|II.}} 170–173, 175; N. Dipl. {{antikva|III.}} 588; Krist. {{antikva|I}}’s Dipl. 23.&lt;/ref&gt;.

Nu havde Kristian af Oldenborg vundet Spil i Norge. Hans
Modstandere der bleve ved Karls Tilbagetræden grebne af fuldkommen
Raadløshed. Kristian dvælede ikke med at benytte de gunstige Omstændigheder.
Da han i Juli Maaned 1450 kom til Norge, var
Nordmændenes Modstandskraft ganske lammet. Erkebiskop Aslak,
Sjælen i Modstanden, var død, det danske Parti i Raadet havde vundet
afgjørende Overhaand, Høvdingerne for Folkereisningen trak sig,
som det lader, tilbage eller gik over, og Almuen, der paa en Maade
fandt sig forraadt, og som uden dygtige Ledere følte sig ud af Stand
til at forsvare sin tidligere fattede Beslutning, hvilken desuden ved
Karl Knutssøns Afkald paa Norges Kongedømme allerede var sat ud
af Kraft, lod sig det kun være magtpaaliggende at fravelte sig Skylden
for Karls Valg, og saa hastig som muligt erklære sig før Kristian.
Denne kom til Norge med en stor Flode, og synes at have
faret lige til Throndhjem, idet han optog i sit Følge alle sine fornemste
Tilhængere af det norske Raad, blandt hvilke nu ogsaa Hr.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>grjhfincmrv0e2ixrwcl4bi6s2jarox</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/559</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86769</id>
    <revision>
      <id>220691</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:42:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3002" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Kristians Antagelse i Norge og Kroning.|545}}&lt;/noinclude&gt;Olaf Nilssøn nævnes, der i Mellemtiden maa være vunden for det
danske Parti. Efter Ankomsten til Nidaros udstedte det tilstedeværende
norske Raad: Biskopperne {{sperret|Marcellus af Skaalholt}}, {{sperret|Jon af
Oslo}}, {{sperret|Gunnar af Stavanger}}, {{sperret|Heming af Færøerne}} og
{{sperret|Mathias af Hole}}, {{sperret|Olaf Abbed af Halsna}}, {{sperret|Provsterne af
Bergen og Oslo}}, {{sperret|Sigurd Bjørnssøn Erkeprest af Oslo}},
{{sperret|fjorten Riddere}}, af hvilke {{sperret|Sigurd Jonssøn}} nævnes først, og
{{sperret|een Væbner}}, – den 1ste August en Erklæring, hvori Kristians
Valg i Marstrand erkjendtes for lovligt, tildeels paa Grund af hans
Slegtskabsforhold til Kong Olaf Haakonssøn. Derimod dømtes Karl
Knutssøns Valg og Kroning ulovlig og ugyldig, da Norges Lov,
sagde man, fastsatte, at Erkebiskoppen ikke maatte krone Nogen til
Konge uden den, der var valgt af Rigets Raad og Parliament, og
uden i deres Nærværelse, og da Erkebiskoppen, som tilforn havde hyldet
Kristian og aflagt Troskabsed til ham, var bleven tvungen til at
forrette Karls Kroning. De lovede nu at skulle tjene Kong Kristian,
hvilken de, til Tegn paa sin Troskab, havde ledsaget til Nidaros og ved
nærværende Brev {{sperret|fremstillede som den sande Konge at krones
til Norges Rige}}&lt;ref&gt;Jahn 532–534.&lt;/ref&gt;.

En høitidelig Stadfæstelse af Kristians Valg fra Throndhjems
Almues Side, eller noget, der til Nød kunde gjælde for en saadan
Stadfæstelse, maa man tro, har fulgt efter hin Raadets Erklæring.
I det mindste synes et Vidnesbyrd, som tre Aar senere aflagdes paa
Thrøndernes Vegne om Kristians Valg, at tyde derhen&lt;ref&gt;Throndhjems Almues Brev af 1ste Juni 1453. Jahn 537–539; Krist. {{antikva|I}}’s Dipl. 52–54.&lt;/ref&gt;. Og da
nu den hele Valghandling havde faaet et lovligt Præg, blev {{sperret|Kristian}}
kronet til Norges Konge, udentvivl den 3die August, paa den
senere St. Olafs Messe&lt;ref&gt;Kroningsdagen har man – og det saavidt vides Alle – antaget at have været den første St. Olafs Messe, nemlig 29de Juli. Hjemmelsmanden herfor er udentvivl Hvitfeldt (see. u. 1450). Slutningen af nysnævnte Raadets Erklæring af 1ste August gjør det imidlertid, som mig synes, nødvendigt at antage den som gaaende forud for Kroningen, og da er det rimeligt, at Hvitfeldt har forvexlet den senere St. Olafs Dag, den 3die August, med den meer bekjendte tidligere. Jeg har derfor vovet her at fravige den almindelige Mening med Hensyn til Kroningsdagen.&lt;/ref&gt;. Hvo der har forrettet Kroningen i Erkestolens
Ledighed, hvilken i Raadets Erklæring udtrykkelig udhæves,
vides ikke. Man kan med Rimelighed gjætte paa {{sperret|Biskop
Marcellus af Skaalholt}}, da han i Raadets Erklæring nævnes
først, og derfor næsten maa antages allerede af Kongen at have været
bestemt til at indtage det ledige Erkesæde, hvilket dog senere, som
vi snart skulle see, fra flere Sider gjordes ham stridigt.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cv0w1lpnkhp7nchg0qacrx3w1c6axy2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/560</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86770</id>
    <revision>
      <id>220692</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:44:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2898" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|546|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;101&quot; /&gt;
{{blank linje}}
Paa Kristians Tilbagereise fra Throndhjem holdtes et Raadsmøde
i Bergen i Slutningen af August Maaned. Her blev den 29de
August den bekjendte Overenskomst sluttet, hvorved bestemtes, at Norge
og Danmark til evige Tider skulde blive forbundne under een Konge,
dog med Iagttagelse af hvert enkelt Riges Selvstændighed. Efterlod
Kongen egtefødte Sønner, skulde en af disse, efter begge Rigers
Raads Tykke, paa et Valgmøde i Halmstad vælges til hans Eftermand;
hvis han ingen egtefødt Søn efterlod, skulde Kongevalget være frit. De
Geistlige, som ved denne Leilighed nævnes blandt det norske Raads Medlemmer,
ere: {{sperret|Marcellus Biskop af Skaalholt, Archipostu-
latns til Nidaros}} og det pavelige Sædes Legat, {{sperret|Thorleif Biskop
af Viborg, Postitlatus til Bergen, Gunnar Biskop
af Stavanger}}, samt {{sperret|Provsterne Alf i Bergen}} og {{sperret|Gunnar
Holk i Oslo}}&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 344–347; Krist. {{antikva|I}}’s Dipl 30–32.&lt;/ref&gt;. Kristian opholdt sig i Bergen over den 9de September,
og skjænkede under dette Ophold den kongelige Indtægt af
Hardanger til en daglig Messetjeneste i Bergens Kathedralkirke&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 590–592&lt;/ref&gt;.
Den 12te Oktober var han igjen i Danmark, i Halmstad&lt;ref&gt;Krist. {{antikva|I}}’s Dipl. 33.&lt;/ref&gt;. Kristians
Hylding i Norges forskjellige Landsdele blev ikke tilendebragt
under hans Ophold der i Riget. Først den 20de November afgav
saaledes til Rigets Raad i Oslo Almuen paa Hedemarken, i Gudbrandsdalene
og Østerdalen ved Fuldmægtige sit Hyldingsbrev, hvorved
de lovede Kristian undersaatlig Lydighed&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|III.}} 589.&lt;/ref&gt;.

Saaledes blev med Kristian {{antikva|I}} den oldenborgske Æt hævet til
Norges Kongedømme, hvilket den siden besad i 364 Aar. Omstændighederne,
under hvilke den gjorde sin Indtrædelse i Norge, kunne
neppe kaldes hæderlige hverken for Ættens Stamfader eller for Nordmændene.
Forholdene i Norge under Kampen mellem Karl og Kristian
om Norges Krone efterlade et uhyggeligt, nedstemmende Indtryk.
Fra alle Sider viser sig Mangel paa redelig Kraft, Aabenhed
og Ordholdenhed. Hos det norske Raad, dets geistlige Medlemmer
som dets verdslige, sporer man kun Vaklen og Usamdrægtighed, Uklogskab
og Svaghed, medens man seer Almuen, forladt og forraadt af
sine naturlige Ledere, bøie sig hid og did som et Siv for Vinden.
Man synes tydelig mærke, at intet kraftigt Fædrenelandssind og ingen
klar Selvstændighedstanke rørte sig i det norske Folk.
&lt;section end=&quot;101&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;102&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''102.'''}}

{{midtstilt|'''Erkebiskop Aslaks Død 1450. Tredobbelt Valg til Nidaros’s Erkesæde. Olaf Throndssøn endelig tre og tyvende Erkebiskop 1459.'''}}

Valgkampen mellem de to Konger {{sperret|Karl}} og {{sperret|Kristian}} efterlod
&lt;section begin=&quot;102&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6hrf79gxey9sk872m5192l9k94f7f4n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/561</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86771</id>
    <revision>
      <id>220693</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:44:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2847" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Aslak Bolts Død.|547}}&lt;/noinclude&gt;en Gjæring i Norges Indre, som først langt ud i Kristians Styrelsestid
synes fuldkommen at have lagt sig; og denne Gjæring var
neppe uden Indflydelse paa den Splid i den norske Kirke, som lige i
den nye Konges første Regjeringsaar tog sin Begyndelse.

Erkebiskop {{sperret|Aslak Bolt}} døde udentvivl medens Kong Karls Parti
endnu havde Overvegten i Norge. Han oplevede i alt Fald ikke den
Sorg og Ydmygelse, som Kong Kristians og det danske Partis Seier
rimeligvis vilde have beredt ham. Kong Karls Kroning i Nidaros
den 20de November 1449 er den sidste offentlige Handling, hvori man
seer Aslak optræde. Hans Død maa være indtruffen ikke længe efter,
enten i Slutningen af 1449 eller rimeligst i Begyndelsen af 1450.
Han havde da i hele 42 Aar været Biskop og i henved 20 Aar den
norske Kirkes Metropolitan. Han maa saaledes have opnaaet en høi
Alder, allermindst omkring en fem og sytti Aar. Han indtager unegtelig
ved sin store og virksomme Indflydelse paa Begivenhederne i
Norge en fremragende Plads blandt den norske Kirkes Erkebiskopper.
Vi have seet flere Spor til hans Stræben for at hæve den norske
Kirke fra det Forfald, hvori den under Erik af Pommerns tidligere
Regjeringsaar var kommen. Denne hans Stræben var udentvivl i
mange Stykker heldig, og Kirken befandt sig efter alt Udseende i en bedre
Stilling ved hans Død, end da han modtog Metropolitanstyrelsen.
At hans Virken som Metropolitan gik i en hierarchisk Retning, var
noget, som maaskee efter Tidsforholdene maatte ansees for at være til
Norges Gavn. De Krav, som Staten gjorde paa ham, baade ifølge
hans Stilling som den første Mand i Raadet, og paa Grund af den
almindelige Agtelse og Tillid, han aabenbare har nydt i den almindelige
Mening, – have imidlertid givet hans Virksomhed i det Hele
et langt mere verdsligt end kirkeligt Præg, og det især i de senere Aar
af hans Metropolitanstyrelse, da Norges Statsbevidsthed, maaskee
netop ved hans Indflydelse, igjen for en kort Tid kaldtes tillive; og
hans Statsmandsvirksomhed maa nødvendig antages at have opslugt
meget af den Tid og Opmærksomhed, han nærmest skyldte Kirken.
Men om saa var, kan han neppe siges selv derfor ganske at have
raadet. Nidaros’s Erkebiskop var nu engang baade efter Loven og i
Folkemeningen Hellig Olafs Repræsentant ikke alene som øverste Forstander
for Landskirken, men ogsaa som Kongedømmets Vikarius, naar det
var ledigt, eller Kongen udenfor Landets Grændser. Om hans oprigtige
Fædrenelandssind er der ingen Grund til at tvivle. Hans allerseneste
Handlinger kunne vel synes antyde hos ham en vis Mangel paa Fasthed
og paa moralsk Kraft. Men der hviler for stor Dunkelhed over
den Tids indviklede Forhold til at man i saa Henseende tør bryde
Staven over ham; og i ethvert Fald maa man her ved at dømme&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>esnrexetvm9kn3jfaineqoyypzjol9n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/562</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86772</id>
    <revision>
      <id>220694</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:45:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2802" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|548|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ham betænke, at han under Kampen mellem Karl og Kristian var en
Olding, paa hvis Sjæl og Legeme Aarenes Vegt nødvendigvis har
maattet tynge.

Aslak Bolts Død gav Anledning til en Valgstrid i Kirken, der
i sit Slags ikke er mindre mærkelig end den umiddelbart forudgaaende
Valgstrid i Staten. Nidaros’s Kapitel valgte til Aslaks Eftermand
en af sin egen Midte, Magister {{sperret|Olaf Throndssøn}}&lt;ref&gt;Han er udentvivl bleven Magister ved Universitetet i Rostok og er den {{antikva|Olavus Trunderi}}, som den 19de December 1430 ved dette Universitet findes at være bleven immatrikuleret. Nor. Sml. {{antikva|I.}} 76.&lt;/ref&gt;, som det
lader, i lovlig Tid og med Iagttagelse af alle lovlige Former. Hans
Valg var foregaaet en Stund fra Kong Kristians Komme til Nidaros
i Juli Maaned 1450. Uagtet der nu i Grunden intet Væsentligt
synes at have været paa Valget at udsætte, saa gjorde dog Kongen
Indsigelse imod det, fordi {{sperret|hans Samtykke ei forud var indhentet}}.
Heri støttede Kristian sig udentvivl til en Brug, som i
Dronning Margretas og Erik af Pommerns Tid af dem var bleven
gjort gjældende, uden at den for Norges Vedkommende kan siges
at have nogen sikker Støtte hverken i Rigets Kirkelovgivning eller
i nogen ældre Sedvane. Sagen var vel egentlig den, at Kong
Kristian deels ikke har havt nogen god Tro til Olaf Throndssøns
politiske Stemning og Føielighed, deels maaskee har været bunden ved
et tidligere Løfte, deels endelig har villet benytte Leiligheden for at
udstrække Kongedømmets Rettigheder over Kirken saa vidt som muligt.
Følgen af Kongens Indsigelse var, at Erkestolen erklæredes for fremdeles
at være ledig, og at Spørgsmaalet om Lovligheden af Olafs Valg bestemtes
afgjort ved Voldgiftsmænd, samtykkede baade fra Kongens og
Kapitelets Side. Voldgiftsdommerne udnævntes den 1ste August og
vare næsten alle de med Kristian til Nidaros ankomne geistlige Medlemmer
af Raadet, nemlig: Biskopperne Marcellus af Skaalholt,
Thorleif af Viborg, Gunnar af Stavanger, Heming af Færøerne
og Matheus af Hole, samt de tvende Provster Alf af Bergen og
Gunnar af Oslo. Disse afsagde den 7de August i Overvær af de
tre Riddere, Eggert Frille, Olaf Nilssøn og Aake Axelssøn, den
Kjendelse: at ifølge det norske Kongedømmes Net Kongens Samtykke
udfordredes for at et Erkebiskopsvalg kunde have Gyldighed, at Olaf
Throndssøns Valg af visse Grunde, „som man for den geistlige Stands
Ære havde besluttet at fortie“ ikke var canonisk og lovlig foregaaet,
samt, at det ikke stemmede med Rigets nærværende Tarv&lt;ref&gt;Krist. {{antikva|I}}’s Diplomatarium 26–28.&lt;/ref&gt;. I Kraft
heraf erklæredes da Olaf Throndssøns Valg ugyldigt, og i hans Sted
foresloges for Kapitelet at postulere til Erkebiskop Kongens Kansler&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9ugdst59vobttgovoj9m270viqv8dgn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/563</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86773</id>
    <revision>
      <id>220695</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:47:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2958" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Olaf Throndssøn først valgt til Erkebp., derpaa Marcellus.|549}}&lt;/noinclude&gt;(Sekretær), {{sperret|Biskop Marcellus af Skaalholt}}, der allerede forud
bar Titel af det apostoliske Sædes Legat&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 368.&lt;/ref&gt;.

Denne Marcellus var af Fødsel en Tydsker, Minoritermunk&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616.&lt;/ref&gt;
og gradueret i flere Faculteter&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 268.&lt;/ref&gt;. Han synes at have været en meget
brugbar Forretningsmand og som saadan benyttet af Kristian,
hvis Yndest og Fortrolighed han nød. Da Biskop {{sperret|Gotsvinn af}}
Skaalholt i 1448 var død eller bortdragen fra Island, blev Marcellus
i 1449, ganske vist ved Kristians Bestræbelser og af Paven, beskikket
til hans Eftermand&lt;ref&gt;Finn. Joh. {{antikva|II.}} 477, 478.&lt;/ref&gt;; dog skulde Skaalholts Biskopsdømme
aabenbare kun være en Indtægtskilde for ham, idet han forblev hos
Kongen og i hans Tjeneste, medens Biskop Gotskalk af Hole bestyrede
hans Biskopsdømme som Vikarius. At Marcellus nu af Kristian blev
foreslaaet til Erkebiskop, skede ikke uden forudgaaende Løfter fra den
førstes Side. Der gives nemlig et Notarialdokument, hvori Marcellus,
der endnu ikke benævnes Postulatus til Nidaros, men blot Biskop
til Skaalholt og det pavelige Sædes Legat, til Gjengjæld for sin
Præsentation til Erkestolen ved Kongen, forpligter sig til Følgende: –
At udvirke pavelig Stadfæstelse paa den norske Konges Ret til at
præsentere Erkebiskop og Biskopper; – ligesaa paa samme Ret for
Kongedømmets Vedkommende i Danmark; – ligesaa paa de Privilegier
med Hensyn til Geistligheden, som Kongen i Norge og Danmark
for Tiden ejede; – ligesaa paa de tre Rigers Danmarks, Norges og
Sveriges Forening til evige Tider; – endelig at skulle udvirke af
Paven Tilladelse for Kongen til at maatte af Klostere og viede Steder
udtage dem, deri hans Nærværelse havde begaaet Manddrab.
For at gjennemdrive alt dette lovede Marcellus selv at ville drage til Rom,
og havde han ikke – medmindre gyldige Forfald indtraf – udrettet
hvad han havde paataget sig inden „Jul næstkommende et Aar at
regne“ (Jul 1451?), kunde Kongen præsentere og tilsætte en anden
Erkebiskop, uden at Marcellus derimod skulde kunne indvende noget.
Han skulde desuden gjøre sig Umag for, at Paven i nogle Aar vilde
overlade Kongen Peterspengen af Norge&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 593. Dokumentet er paa Tydsk og udateret; jeg henfører det uden Betænkning med Lange til ovennævnte Tid. Werlauff synes at henføre det til en senere. Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 45 f.&lt;/ref&gt;. Først efterat Marcellus
havde paataget sig disse Forpligtelser, hvilke rimeligvis Olaf Throndssøn
ikke har villet indgaa paa, er Marcellus bleven foreslaaet eller,
som det hed, præsenteret. Kristians Fremgangsmaade, {{sperret|at præsentere
ham for Kapitelet}}, var forresten den almindelige, naar
en verdslig Fyrste, uden aabenbart Anstød mod Kirkens Lov, vilde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fc8dphphscgyskv1ejr2usypnjp7gwd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/564</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86774</id>
    <revision>
      <id>220696</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:48:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3027" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|550|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;fremtvinge et Biskopsvalg efter eget Ønske. Den lykkedes ogsaa i
nærværende Tilfælde; thi Kapitelet, eller i det mindste en Deel af
dets Medlemmer, postulerede virkelig {{sperret|Marcellus}} til Erkebiskop, og
dertil skal det i Nidaros tilstedeværende Raad have givet sit enstemmige
Samtykke&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 368.&lt;/ref&gt;. Marcellus var som Biskop af Skaalholt og Archipostulatus
til Nidaros første Mand ved Raadsmødet i Bergen i
Slutningen af August&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 546.&lt;/ref&gt; og fulgte derpaa Kongen til Danmark&lt;ref&gt;Werlauff i Sk. Lil. S. S. {{antikva|XVI.}} 28.&lt;/ref&gt;.

For at Marcellus’s Valg kunde faa fuld Kraft udfordredes, som
vi see, tvende Ting: først at han udrettede hvad han havde paataget
sig for Kongen, og derved erhvervede sig dennes ubetingede Samtykke,
– og dernæst at han tillige fik Pave Nikolaus {{antikva|V}}’s Stadfæstelse. At
udvirke begge Dele var ingen ganske let Sag; thi det var at forudsee,
at netop de Løfter, der vare gjorte Kongen, vilde stode Paven. Det
er ogsaa heel rimeligt, at denne Marcellus’s vrange Stilling har beredt
ham de største Vanskeligheder i Rom. Om han strax har givet
sig paa Reisen didhen, vides ikke. Men om han ogsaa personligen
inden den bestemte Tid har indfundet sig der, saa er det vist, at han
ved sin personlige Nærværelse intet udrettede. Marcellus var, sit Legationskald
uagtet, mindre vel anseet i Kurien; og Paven foretrak
desuden nu, ligesom ved den norske Erkestols næst forudgaaende Ledighed,
at besætte den af egen Magtfuldkommenhed ved Provision, saameget
meer som han allerede i Erkebiskop Aslaks levende Live havde
forbeholdt sig dette. Uden at bryde sig i ringeste Maade om noget af
de tvende foregaaende Valg, udnævnte Pave Nikolaus den 28de Februar
1452 {{sperret|Henrik Kalteisen}} til Erkebiskop af Nidaros&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 593. At Udnævnelsesbrevet er af 1452 og ikke 1451, viser Angivelsen af Nikolaus’s 5te Pavedømmes Aar; thi dette gik fra 6te Marts 1451 til samme Dag 1452. Aaret efter Christus er altsaa her ikke regnet hverken fra Juledag eller Nytaarsdag, men fra 25de Marts ({{antikva|Annunciatio Mariæ}}).&lt;/ref&gt;. Denne
var, ligesom Marcellus, en Tydsker af Fødsel, Prædikebroder, Generalinkvisitor
i Tydskland og {{antikva|Magister palatii apostolici}}. Han havde
stort Ord paa sig for theologisk Lærdom og Disputerfærdighed, og han
havde paa Conciliet i Basel vist sig som en ivrig Forfegter af Pavedømmets
Rettigheder&lt;ref&gt;Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 30.&lt;/ref&gt;. Erkestolen i Nidaros skulde vel altsaa være Henrik
en Løn for tidligere udvist Nidkjærhed i det apostoliske Sædes Tjeneste.

Der var saaledes ikke mindre end tre Personer, der paastode at
være valgte til Nidaros’s Erkestol. Magister {{sperret|Olaf Throndssøn}}
var tidligst og paa den mest lovlige Maade valgt, han var ogsaa en
Nordmand og havde, som det lader, Biskopsdømmets og Landets Almue
for sig; men han manglede baade Kongens og Pavens Stad-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ciahcl199n7sj54qvih65e07yxz07m3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/565</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86775</id>
    <revision>
      <id>220697</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:48:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2903" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Paven vælger Henrik Kalteisen til Erkebiskop.|551}}&lt;/noinclude&gt;fæstelse. Han maa alligevel have troet sig i sin gode Ret og sikkert
haabet paa sin Sags Fremme i kommende Tider; thi han nedlagde
ikke Navnet af Electus. {{sperret|Marcellus}} var egentlig Kongens Valg,
og havde Løfte om hans Stadfæstelse, dog, som vi have seet, under
Betingelser, hvis Opfyldelse kunde have sine store Vanskeligheder.
Henrik Kalteisen endelig var indsat af Paven og, som man maa
antage, ogsaa indviet af denne.

Da {{sperret|Henrik}} i 1452 kom til Danmark med Pavens sedvanlige
Anbefalingsbreve&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 593–596. Anbefalingsbrevene ere givne i Rom den 28de Febr. 1452 (urigtig 1451).&lt;/ref&gt;, vovede Kongen i Begyndelsen ikke at negte Pavens
Valg sit Samtykke. Han vilde det saameget mindre, som Marcellus’s
Uvenner for Øieblikket maa have faaet Kongen til at tro, at
han havde opført sig svigagtigen baade mod Kongen og Nidaros’s Kirke.
Han modtog derfor Henrik som Erkebiskop, lod ham aflægge Raadsed og anbefalede
ham ved sit Brev fra Kjøbenhavn af 30te August til Nidaros’s Kapitel
som Erkestolens lovlige Foresatte. Dog gjorde han dette paa sit danske
Raads og sine danske Prælaters Tilskyndelse, uden Samraad med sine
norske Raadgivere, af hvilke ingen da var tilstede hos ham&lt;ref&gt;Kongens Brev til Nidaros’s Kapitel af 30te August 1452, Ny D. Mag. {{antikva|VI.}} 48–51; det norske Raads Skrivelse til Paven af 15de October 1453. N. Dipl. {{antikva|III.}} 598.&lt;/ref&gt;. Henrik
drog derpaa til Norge, og var i Februar 1453 i Bergen, hvorfra
han den 12te i nævnte Maaned udstedte en Rundskrivelse til Provinsens
Geistlighed angaaende Indbetalingen af den ham tilkommende
Palliehjælp ({{antikva|subsidium pallii}}), hvilken skulde udredes med Halvdelen
af alle Sognekirkers Indkomster&lt;ref&gt;Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 38, 157.&lt;/ref&gt;. Inden Udgangen af Mai var
han ved sit Sæde i Throndhjem, hvor han med flere af Raadet, blandt
hvilke Biskopperne Thorleif af Bergen og Jøns af Færøerne, samt Alf,
Provst til Apostelkirken, den 1ste Juni var tilstede paa et Møde, afholdt
i Erkebiskopsgaardens Borgestue, i Anledning af nogle Uroligheder,
som vare vakte i Throndhjem ved den svenske Konges Udsendinger&lt;ref&gt;Jahn 537–539; Krist. {{antikva|I}}’s Dipl. 52–54.&lt;/ref&gt;.

Henrik modtoges imidlertid af Nordmændene og især, som det
lader, af Thrønderne med Uvillie. Han var en Udlænding, ubekjendt
med Folkets Sprog og Seder, desuden ved sin Alder og Svagelighed
uskikket til de Besværligheder, f. Ex. Reiser til Lands og til Vands,
som hans Embede medførte. Raadet og Folket ansaa Henrik for at
være sig paatrængt af Paven mod Kirkens Ret, og for at være af
Kongen samtykket, uden at det norske Raad derved var adspurgt, og
med Overtrædelse af hvad Kongen i sin Haandfæstning havde lovet,
nemlig ikke at skulle inddrage Udlændinger i Norge uden Raadets&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>an7ymphafa5n9bxy7u5b8c8t7lpynpq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/566</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86776</id>
    <revision>
      <id>220698</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:48:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2956" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|552|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Samtykke. Hertil kom endelig, – hvad Kongen senere udhævede, da han
havde opgivet Henrik og gjerne vilde være ham kvit, – at Nidaros’s
Erkebiskop var, ifølge gjældende Ret, Kongens første Raadgiver og Statholder,
som i hans Fraværelse forestod Rigsstyrelsen, ja endog havde
at sørge for Landets Forsvar mod dets Fiender, af hvilken Grund
Erkebiskoppen maatte være en Mand af prøvet Erfarenhed, og til hvis
Troskab Kongen kunde have fuld Tillid. Men af disse Egenskaber
var den svagelige med Land, Folk og Sprog ubekjendte Henrik ingenlunde
i Besiddelse; meget meer var han Kongen mistænkt for at have
Forbindelser med hans Fiender, noget hvortil forresten intet Spor
findes uden i Kongens løse Beskyldning&lt;ref&gt;Jfr. Raadets Fremstilling N. Dipl. {{antikva|III.}} 599 med Kongens Udladelser i Brev af 1456 til Kong Alfons af Arragonien {{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 368, samt i Brev til Pave Pius {{antikva|II}} af samme Aar smsts. 409.&lt;/ref&gt;. Alt dette bidrog til at
gjøre den nye Erkebiskop uvelkommen; og Mishagsytringerne mod ham
skulle have gaaet saa vidt, at de kongelige Embedsmænd maatte beskytte
ham mod personlig Overlast. Under slige Omstændigheder kunde
ikke Henrik Kalteisen selv finde sig tilfreds med sin Stilling; og han
erklærede sig derfor villig til igjen at nedlægge sit Embede i Pavens
Hænder. Kongen var imidlertid selv, i Anledning af Urolighederne,
kommen med en Flaade til Norge, og samledes med det norske Raad
i Oktober Maaned paa et Mode i Bergen. Her kom blandt mere
ogsaa Erkestolens Stilling under Overveielse, og man greb fra alle
Sider med Glæde Erkebiskop Henriks Tilbud om at ville nedlægge sit
Embede. Det tilstedeværende Raad skrev under 15de Oktober 1453
til Paven: Henriks Valg fremstilledes som uheldigt og skadevoldende,
og han selv som uskikket til det erkebiskoppelige Hverv; man bønfaldt derfor
Paven om at modtage hans Resignation og forsørge Nidaros’s
Kirke med en anden Erkebiskop, idet man med det samme nævnte baade
{{sperret|Olaf Throndssøn}} og {{sperret|Marcellus}} uden dog egentlig udtrykkelig
at foreslaa nogen af dem. Brevet er udstedt i det norske Riges
Parliaments Navn, men kun beseglet af to geistlige og to verdslige
Herrer, nemlig Biskop Matheus af Hole og Sigurd Electus til
Stavanger, samt Ridderne Hartvik Krummedike og Magnus Green&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 598–600.&lt;/ref&gt;.

Uagtet den almindelige Mening i Norge ganske vist var for {{sperret|Olaf
Throndssøn}} til Henriks Efterfølger, saa havde dog Kongen fremdeles
i Sigte sin Yndling {{sperret|Marcellus}}, hvem det imidlertid var lykkets,
man ved ei hvorledes, at rense sig i Kongens Øine for al Mistanke;
og af den Grund var det norske Raads Indsigelse mod Henrik
Kalteisens Valg, og dennes Resignation Kongen saare velkommen.
Den pavelige Kurie var imidlertid ingenlunde betænkt paa at komme
Kongens Ønske med Hensyn til Marcellus imøde. Man var frem-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pe1re0jt4jxgigpub1c63g0wwcxgdkm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/567</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86777</id>
    <revision>
      <id>220699</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:48:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3117" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Henrik Kalteisen resignerer. Marcellus’s Reise til Rom.|553}}&lt;/noinclude&gt;deles ilde stemt mod denne paa Grund af Beskyldninger, hvis Beskaffenhed
nu ei kjendes, og som muligen vare overdrevne, ja maaskee
opdigtede&lt;ref&gt;„{{antikva|Falsarius literarum Papæ}}“ (Forfalsker af Pavens Breve) kaldes han etsteds, {{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616; Erkebiskoppen af Lund derimod og Biskoppen af Roskilde, til hvilke det senere af Paven overdroges at undersøge Marcellus’s Sag, erklære Beskyldningerne mod ham for ubeviste. {{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 371.&lt;/ref&gt;. Og skjønt Henrik synes at have meent det fuldkommen
ærligt med sin Embedsnedlæggelse, og strax efter at have forladt Norge,
saa vilde dog ikke Paven godkjende hans Skridt, men betragtede ham
fremdeles som Nidaros’s Erkebiskop. Marcellus var saaledes, trods
al Kongens Stræben for ham, ikke kommen Nidaros’s Erkestol et eneste
Skridt nærmere ved Henrik Kalteisens Fratræden.

Hvor Marcellus i Mellemtiden opholdt sig, og hvad han har
taget sig fore, vides ikke. Til at han har været i Norge findes, saavidt
bekjendt, intet Spor. Derimod synes han, ifølge Breve af 20de
og 21de Marts 1453, udfærdigede for Skaalholts Biskopsdømme, dengang
at have opholdt sig i Kjøbenhavn, ligesom han sees endnu at
have fort Navn af Postiilatus til Nidaros&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 589; Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 170.&lt;/ref&gt;, skjønt han ikke inden
den fastsatte Tid havde udrettet i Kurien hvad han havde paataget sig
for Kongen. I 1454 synes han at være dragen til Rom, maaskee
for anden Gang, og det er rimeligvis i den Anledning, at Kongen
den 26de Juli samme Aar har fra Kjøbenhavn tilskrevet Pave Nikolaus
et Anbefalingsbrev for ham&lt;ref&gt;Krist. {{antikva|I}}’s Dipl. 58.&lt;/ref&gt;. Marcellus mødte alligevel i
Rom blot Kulde og Uvillie, og maatte give sig paa Tilbageveien med
uforrettet Sag. Paa Hjemreisen blev han i Køln overfalden af Borgerne,
plyndret og derpaa kastet i Fængsel&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 361.&lt;/ref&gt;, – og dette skede ikke
uden Mistanke om, at Anslaget til Voldshandlingen var udgaaet fra
Rom&lt;ref&gt;Denne Mistanke yttrer Kristian i sit Brev af Mai 1456 til Kong Alfons af Arragonien. {{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 368.&lt;/ref&gt;. Først efter megen udstanden Møie lykkedes det ham at
komme tilbage til Danmark. Den 9de Juli 1455 finder man ham
igjen i Kongens Følge og blandt hans Raadgivere i Kalfsund udenfor
Gøtelvens Munding, da Kristian og hans Raad her udstedte en
Forordning for Norge. Ved denne Leilighed nævnes ellers, foruden
Biskopperne Thorleif af Bergen, Marcellus af Skaalholt, og Gunnar
af Oslo, ogsaa {{sperret|Magister Olaf}}, „Electus til Nidaros“, blandt
Raadets geistlige Medlemmer&lt;ref&gt;Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 51, 56, 172–174, jfrt. m. Paus {{antikva|II.}} 270.&lt;/ref&gt;. Olaf maa altsaa fremdeles have
paastaaet Gyldigheden af sit Valg, og dog ikke været i Kongens Unaade,
siden denne gav ham Plads i Raadet. Marcellus derimod, som blot
nævnes Biskop til Skaalholt, har maaskee allerede nu begyndt at mistvivle
om sin Sags Fremgang og derfor ophørt at bruge Titelen:&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ob4ntmi88tlgs75zn4eprf67gjawude</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/568</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86778</id>
    <revision>
      <id>220700</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:49:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2907" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|554|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Postillatus til Nidaros. Men baade Kongens mange senere, rigtignok
frugtesløse, Forsøg paa at skaffe Marcellus Opreisning for den lidte
Overlast, og andre Skridt af ham, som senere skulle omtales, vise, at
Kristian endnu ikke havde opgivet sin Yndest for Marcellus eller Tanken
paa at see ham ophøiet til Nidaros’s Erkebiskop.

Under denne Forvirring, medens den norske Kirke var uden Metropolitan,
foregik flere Biskopsskifter.

Omkring 1430 døde Biskop {{sperret|Olaf Nikolaussøn}} af Bergen&lt;ref&gt;Fra 1434, s. o. f. {{antikva|II.}} 475.&lt;/ref&gt;.
Hans Eftermand blev {{sperret|Thorleif Olafssøn}}. Denne er for omtalt
som Kong Eriks Kapellan, hvilken Kongen i 1432 vilde indtrænge paa
Upsals Erkestol. Da dette mislykkedes, blev Thorleif Provst til Apostelkirken
i Bergen, i hvilken Stilling han oftere findes nævnt i Aarene
1434–1437. Før 1440 blev han Biskop af Viborg; og i dette Embede
var han, da han i 1450, før 29de August, blev postuleret til
Bergens Biskopsstol&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 546.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Jon af Oslo}}&lt;ref&gt;Fra 1421, s. o. f. {{antikva|II.}} 463.&lt;/ref&gt; døde, som det lader, i Begyndelsen af
1453. Han synes at have været gjennem sit hele Liv dansk af Sindelag,
som han var det af Fødsel, og at have arbeidet stadigen for at
holde Norge forenet med Danmark. Han var ganske vist en underfundig
Mand og drev ved sine Renker mangt og meget igjennem,
skjønt hverken Raad eller Almue i Norge havde nogen ret Tillid til
ham. I hans Sted valgtes {{sperret|Gunnar Thiostolfssøn Holk}}, der
i 1439 nævnes som Kannik ved St. Halvards Kirke i Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 558.&lt;/ref&gt;, men
senere, under Kong Kristoffer, var Provst ved Mariekirken sammesteds
og Norges Kansler&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 529.&lt;/ref&gt;. Provst var han udentvivl ligetil sit Valg til
Biskop, hvorledes det end har forholdt sig med hans Kanslerembede
efter Kristians Tiltrædelse. Hans Valg maa ganske vist være foregaaet
allerede tidlig paa Aaret, for Mai Maaned, 1453; thi den 12te
Mai nævnes Ivar Vikingssøn som Provst til Mariekirke&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 600; {{antikva|III.}} 597.&lt;/ref&gt;. Gunnar
reiste samme Aar til Rom for der at erholde sin Stadfæstelse, og blev
udentvivl da ogsaa indviet. Den 24de December 1453 var han igjen
kommen tilbage og nævnes: {{sperret|Biskop}}&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 545 f.: Ny D. Mag. {{antikva|VI.}} 34.&lt;/ref&gt;.

Ved samme Tid omtrent døde Biskop {{sperret|Gunnar Erikssøn af
Stavanger}}&lt;ref&gt;Fra 1445, s. o. f. {{antikva|II.}} 531.&lt;/ref&gt;. Han havde i sin Styrelsestid beriget sin Kirke ved
Kjøb af en Deel faste Ejendomme. Til hans Eftermand valgtes
{{sperret|Sigurd Bjørnssøn}}, dengang Erkeprest i Oslo, men tidligere,
som det lader, Provst til Apostelkirken i Bergen&lt;ref&gt;Jahn 518. 520.&lt;/ref&gt;, i hvilket Embede
han udentvivl var Thorleif Olafssøns Eftermand, men fra hvilket han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rkp1xvvj94922ioe0ax8sxxsrnv4w74</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/569</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86779</id>
    <revision>
      <id>220701</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:49:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2780" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter. Den bergenske Biskop Thorleifs Drab|555}}&lt;/noinclude&gt;allerede i 1450 maa være afgaaet og deri være efterfulgt af Alf
Thorgardssøn&lt;ref&gt;Jahn 532, Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 152.&lt;/ref&gt;. Sigurd var allerede udvalgt før 15de Oktober, da
han, som Electus, var tilstede paa Raadsforsamlingen i Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 598.&lt;/ref&gt;.
Derfra maa han være dragen til Rom, hvor han udentvivl har modtaget
sin Stadfæstelse og Indvielse. Ved et Brev fra Rom af 3die
Marts 1454 anbefalede Pave Nikolaus {{antikva|V}} ham til Kong Kristian&lt;ref&gt;Sk. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 48. eft. Dipl. i A. M. S. {{antikva|fasc.}} 44 No. 6.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Heming af Færøerne}}, der endnu nævnes i 1450
som nærværende i Throndhjem ved Kristians Kroning, var ogsaa død
inden 1453, i hvilket Aar, den 1ste Juni, {{sperret|Jøns}} nævnes som Færøernes
Biskop&lt;ref&gt;Jahn 539.&lt;/ref&gt;.

Af disse nye Biskopper er {{sperret|Thorleif af Bergen}} bleven mest
bekjendt ved sin voldsomme Død, der indtraf under den nidarosiske
Valgtvist og ikke var ganske uden Indflydelse paa denne.

I Bergen herskede en fiendtlig Spending mellem de i Byen siddende
Tydskere af Hansen og den oftere forhen nævnte ærgjerrige og
voldsomme Ridder Olaf Nilssøn, der under Kong Kristoffer havde
været Høvedsmand paa Kongens Gaard i Bergen, men under Kristian
havde maattet vige Pladsen her for Magnus Green. I 1455
tiltvang Hr. Olaf sig igjen paa en Maade sit forrige Embede af Kristian
og kom til Bergen for at tage det i Besiddelse. Da Tydskerne
hørte, at deres gamle Fiende atter skulde overtage Befalingen i Bergen,
rottede de sig sammen, og angreb Hr. Olaf. Denne, der ikke
trøstede sig med sine faa Folk til at forsvare sig i Kongsgaarden, søgte
med sine Slegtninge og Mænd Tilflugt i Birgittinerklosteret Munklif,
der var en meget fast Bygning og derhos tænktes at have et Vern i
sin Hellighed.

Biskop Thorleif, der var Olafs Ven, gjorde sig først Umage for
at stille Oprøret ved sin Nærværelse og sine Formaninger; men da
det ikke hjalp, vilde han dele Skjebne med sine Venner og gik med to
Chorsbrødre og sit Tyende ind i Klosteret, uagtet Tydskerne advarede
ham herimod. Nordmændene sperrede derpaa Klosterets Tilgange og
beredte sig til Modvern. Men nu samlede Tydskerne sig fra alle
Kanter af Byen og gik meer end 2000 i Tallet, alle væbnede, løs
paa Klosteret. Dette blev den 1ste September 1455 stormet og indtaget.
Tydskerne dræbte hvem de fandt for sig. Biskop Thorleif blev
dræbt i Kirken, idet han fra Høialteret med Sakramentet i Haanden
gik Oprørne imøde; og samme Skjebne havde hans Kapellan, de
tvende Chorsbrødre, som ledsagede ham, Olaf Nilssøns Søn, Broder
og to Brodersønner samt hans Tyende, i Alt 60 Personer. Hr. Olaf&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>or8iv4qt8xiqxvl9pwfip6sb6dg1o61</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/570</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86780</id>
    <revision>
      <id>220702</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:49:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2820" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|556|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;selv havde søgt Vern i Kirketaarnet. For at faa ham ud herfra lagde
Tydskerne Ild om det. Olaf nødtes af Røgen til at overgive sig.
Tydskerne gav ham tre Timers Frist til at skrifte og gjøre sit Testamente;
derpaa dræbte de ham og hug hans Legeme isønder. Imidlertid
havde Ilden antændt Kirken, og det hele Kloster blev et Rov
for Luerne&lt;ref&gt;Om denne Begivenhed, dens Anledning og Følger se Werlauffs Afh. i Sk. L. S. Skr. {{antikva|XVI.}} 91–120, og Langes Klh. 2den Udg. 299–301.&lt;/ref&gt;.

Denne Udaad maa vistnok antages at have gaaet Kong Kristian
til Hjerte, ikke saameget paa Grund af Hr. Olaf Nilssøns Drab,
hvilken urolige Mand han snarere glædede sig over at være bleven
kvit, – som meget meer fordi hvad der var hendet viste, hvilken Ringeagt
de hanseatiske Kjøbmænd nærede for Kongens Styrelse og hans
Embedsmænd. Desuden synes Kristian at have yndet den dræbte
Biskop og at have frygtet de Følger, hans Drab og Klosterets Brand
muligen kunde drage efter sig&lt;ref&gt;St. L. S. S. {{antikva|XVI.}} 107.&lt;/ref&gt;. Han søgte at udvirke Opreisning
fra Udaadsmændenes Side for den begangne Voldsgjerning, medens
han paa den anden Side bestræbte sig for at afvende fra Bergens
norske Beboere den Ulykke, som et Interdikt over hele Staden paa
Grund af Biskoppens Drab og Klosterets Brand nødvendig maatte
medføre&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 373.&lt;/ref&gt;. Hans Bestræbelser i den Henseende havde ogsaa til
Følge, at de tydske Kjøbmænd maatte overtage Gjenopbyggelsen af det
brændte Kloster, og at Bannet kun udstraktes til Hanseaterne i Bergen,
af hvilke dog mange synes lidet at have agtet det. Men naar
Kongen i sine Klager til den pavelige Kurie satte den ulykkelige Hendelse
i Bergen i Forbindelse med Erkestolens langvarige Ledighed, og
gav Pavens Vegring for at modtage Henrik Kalteisens Resignation
Skylden baade for Oprøret i Bergen og for anden Opsætsighed mod
den verdslige Magt, som den Gang maatte finde Sted i Norge&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 370, 396, 410; ligesaa i hans Br. til Kg. Alfons sst. 369.&lt;/ref&gt;,
– saa var dette ganske vist ikke stort andet end et politisk Kunstgreb,
der sigtede til at give hans Bestræbelser i Kurien for sin Yndling
Marcellus forøget Kraft. Og det kan ikke negtes, at Kristians Færd
baade ved denne og mange andre Leiligheder bærer et stærkt Præg af
Rænkefuldhed og Mangel paa Sandhedskjærlighed. Thi naar Kristian
i sine Skrivelser jævnlig fremstiller Marcellus som den, der var
kaaret til Erkebiskop i Nidaros ved et enstemmigt Ønske&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 368, 395.&lt;/ref&gt;, da var
dette en aabenbar Usandhed; thi Mængden af det norske Folk og
upaatvivlelig mange af Nidaroos Kapitel hang ved Olaf Throndssøn
og gjorde ganske vist de samme Indvendinger mod Marcellus som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fdf7yv39pqz2trsvm4ojeitfp7ap8ny</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/571</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86781</id>
    <revision>
      <id>220703</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:49:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2965" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Kristians fortsatte Bestræbelser for Marcellus.|557}}&lt;/noinclude&gt;mod Henrik Kalteisen, nemlig at han var en Udlænding og den norske
Kirke paatvungen. Naar Kristian ligeledes truede med, at Nordmændene
kunde saa i Sinde at falde fra den romerske og gaa over til den
græsk-russiske Kirke&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 369.&lt;/ref&gt;, – saa kunne dette, om der laa {{sperret|nogen}} Sandhed
deri, neppe gjælde andre end det nordligste Norges, Finmarkens og maaskee
Haalogalands Indbyggere, der stode i megen, men oftest dog fiendtlig
Berørelse med Rusland; anvendt paa Nordmændene i Almindelighed,
som af Kristian gjort, maa det agtes for at have været mildest talt
en uhyre Overdrivelse. Noget rimeligere kunde det lyde, naar Kongen
i Begyndelsen af 1456, i Anledning af Pavens gjentagne Opfordringer
til ham, som til Europas øvrige Fyrster, om at istandbringe
et Korstog mod de osmanniske Tyrker, der i 1453 havde indtaget Konstantinopel,
erklærede, at Christendommen i Norge havde meer at frygte
af Henrik Kalteisens Indtrængen end af Tyrkerne&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 396.&lt;/ref&gt;. Uundgaaeligt
var det nemlig, at Erkestolens lange Ledighed maatte bevirke Uorden
og Forvirring i den norske Kirkestyrelse. Men Spørgsmaalet bliver,
om ikke Kong Kristian her, ved sine haardnakkede Bestræbelser for
{{sperret|Marcellus}}, var ligesaa skyldig som den romerske Kurie ved sin Fastholden
paa {{sperret|Henrik Kalteisen}}, – og om ikke Striden baade let
og snart havde ladet sig bilægge, hvis Kongen strax, da Henrik havde
erklæret sig villig til at fratræde, og Kurien negtet at stadfæste Marcellus,
havde understøttet den af baade Kapitel og Folk virkelig attraaede
{{sperret|Olaf Throndssøn}}.

Men saa forblindet var Kongen i sin Forkjærlighed for sin Yndling
og i sin Paastaaenhed paa at drive {{sperret|sit}} Valg ved denne Leilighed
igjennem, at han ikke alene tillod sig Usandheder for at naa sit
Maal, og gjorde Marcellus’s Erkjendelse til Vilkaar for enhver Føielighed,
Paven krævede af ham, – men endogsaa godkjendte virkelige
Anmasselser mod hans kongelige Myndighed, hvilke Kurien kunde
tillade sig, naar han blot troede derved muligen at kunne bevæge den
til Eftergivenhed for hint hans Yndlingsønske. Paven igjen fra sin
Side mødte Kongen med Klogskab ofte endog med Smiger, men var
i Hovedsagen ubøielig. Og Aarsagen var udentvivl, deels at Kurien
kjendte Forholdene i Norge bedre end Kristian troede, deels at den var
overbevist om Marcellus’s Uverdighed, trods alle Kongens Forsikringer
om det Modsatte.

Det var ikke Pave Nikolaus {{antikva|V}} alene, der udviste denne fiendske
Stemning mod Marcellus; {{sperret|Calixtus}} {{antikva|III}}, som fulgte Nikolaus den
8de April 1455, var ham ligesaa ugunstig, og vilde ligesaa lidet som
sin Formand modtage Henrik Kalteisens Resignation&lt;ref&gt;Kristians Brev til Keiser Fredrik {{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 366, til Kg. Alfons sst. 369.&lt;/ref&gt;. Kong Kri-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cyry2fm1s1vuu65acpvh78lmb15ei7f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/572</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86782</id>
    <revision>
      <id>220704</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:49:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2867" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|558|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;stian stræbte at indvirke paa Paven dels ved i 1456 at sende en høi
Embedsmand ved sit Hof, Italieneren Geminianus Trevisanus, i dette
og andre Erinder til Rom, dels ved til samme Tid at søge Keiser
Frederik {{antikva|III}}’s og Kong Alfons af Arragoniens Mellemkomst. Men
Alt var forgjæves. Skjønt Calixtus i visse andre Anliggender synes
at have vist sig føielig mod Kongen, og enkelte Kardinaler synes at
have ladet sig bevæge til at tage sig af Marcellus, hvorfor Kongen
senere takkede dem, saa vedligeholdt Paven dog sin ugunstige Stemning
mod ham&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D, VIII.}} 365–370, 372, 376, 382, 384–386.&lt;/ref&gt;. Paven havde endog i Sinde at anlægge Sag mod
Marcellus i Anledning af visse Forbrydelser, der tillagdes ham, men
hvis Beskaffenhed nu ikke kjendes, og det paalagdes Erkebiskoppen af
Lund og Biskoppen af Roskilde at optage Undersøgelser herom. Disse
erklærede dog, at Beskyldningerne mod Marcellus vare ubeviselige og
for en Deel opdigtede&lt;ref&gt;Ssts. 371.&lt;/ref&gt;. Dermed synes Sagsøgningen at være bortfalden.
Imidlertid hjalp dette ligesaalidet Marcellus til Erkestolen
som den Føielighed, Kongen strax efter viste Paven ved Besættelsen af
Bergens Biskopsstol, der ved Thorleifs Død var bleven ledig.

Paa denne ønskede Kristian en dansk Adelsmand, {{sperret|Joachim
Grubbe}}, Kannik i Roskilde, og han fik i 1456 udvirket hans Valg
af Bergens Kapitel. Men den Valgte havde endnu ikke den lovlige
Alder, og Kongen skrev til Paven om Dispensation for ham i dette
Stykke og om Stadfæstelse af hans Valg&lt;ref&gt;Ssts. 373.&lt;/ref&gt;. Herpaa agtede dog
ikke Pave Calixtus, men udnævnte i det følgende Aar 1457 ved Provision
en Italiener af høi Byrd, {{sperret|Paulus Justiniani}}, til Bergens
Biskop. Vel skal Joachim Grubbe i Mellemtiden være død&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1455.&lt;/ref&gt;; men
ligefuldt var det af Paven gjorte Valg en Anmasselse, da Kongen
ikke længe i Forveien havde fra Kurien modtaget det Løfte, at Paven
intet geistligt Embede i hans Riger skulde bortgive uden efter Kongens
Forslag&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 374.&lt;/ref&gt;. Kongen havde saaledes god Grund til at være vred over
det som var skeet. Alligevel da Paulus Justiniani i 1457 fremstillede
sig for Kongen, modtog denne ham venskabeligen, samtykkede ham til
Bergens Biskop og optog ham i Norges Raad&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 378.&lt;/ref&gt;. Grunden til denne
Eftergivenhed fra Kongens Side var, at han fandt, at den nye Biskop
kunde være ham nyttig som Mellemmand hos Paven. Kristian
var om Sommeren 1457, efter Karl Knutssøns Afsættelse ved et
fiendtligt Parti, bleven indkaldt til Sverige og der kronet til Konge
i Upsal den 29de Juni. Han var i Stokholm, da han om Høsten
modtog Biskoppen. Hans Ønske var nu, at Paven skulde stadfæste
hans Ret til Sveriges Rige, og for at udvirke dette, skulde Paulus&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2jb5syhsgcjoa37d0cxevig8vyqqwci</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/573</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86783</id>
    <revision>
      <id>220705</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:49:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3016" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Paulus Justiniani Biskop i Bergen.|559}}&lt;/noinclude&gt;Justiniani drage som hans Sendebud til Rom. Men foruden dette
og andre Erinder, paalagdes Biskoppen først og fremst at virke for
Stadfæstelsen af Marcellus’s Valg til Nidaros’s Erkestol.

Biskop Paulus Justiniani gik da i Slutningen af 1457 til Rom.
Men han formaaede intet at udvirke for Marcellus’s Sag, skjønt
baade Kongen og Marcellus med indtrængende Skrivelser havde henvendt
sig baade til Pave og Kardinaler&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 384–389.&lt;/ref&gt;. Calixtus var fremdeles
i dette Stykke ubøielig. Det hjalp heller ikke, at der kort efter foregik
Paveskifte, idet den 80 aarige Calixtus {{antikva|III}} døde i 1458 den 6te
August, og den for sin Lærdom og Statskløgt berømte Æneas Sylvius
af Familien Picolomini under Navnet {{sperret|Pius}} {{antikva|II}} den 27de August
valgtes til hans Eftermand. Thi skjønt Pius i det Hele var meget venskabelig
stemt mod Kristian, saa vilde han dog intet indrømme med Hensyn
til Marcellus, og det uagtet denne tidligere synes at have staaet
i et fortroligt Bekjendtskab med Paven, og nu i en smigrende Skrivelse
lykønskede ham til hans Ophøielse og beklagede sin egen ulykkelige
Stilling&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII{{rettelse||.}}}} {{rettelse|.|}}388, 408.&lt;/ref&gt;. Pave Pius maa saaledes ganske vist have dømt ugunstigt
om Marcellus’s Verdighed til Erkestolen.

At Paulus Justiniani intet udrettede for Opfyldelsen af Kongens
ivrigste Ønske, har rimeligvis virket sit til den Unaade, hvori
han strax efter faldt som Gesant, skjønt en anden Omstændighed dertil
gav den nærmere Anledning. I Høsten 1457 blev ved Biskop
{{sperret|Gotskalk Gotskalkssøns}} Død Hole Stol paa Island ledig&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 590. Gotskalk havde været Biskop der fra 1440, s. o. f. {{antikva|II.}} 530.&lt;/ref&gt;.
Paulus benyttede nu sin Nærværelse i Kurien til at foreslaa en Engelsmand,
der ogsaa hed {{sperret|Paulus}}, af Prædikebrødrenes Orden, til
hans Eftermand, og Pave Calixtus udnævnte ham virkelig ved Provision.
Men da Kongen fik dette at vide, erklærede han strax, at
Gesanten havde overskredet sin Fuldmagt, og negtede sit Samtykke
til Valget, baade fordi dette var skeet uden hans Forslag, og fordi
den Valgte manglede den fornødne Dygtighed&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 404, 405.&lt;/ref&gt;. Pius {{antikva|II}} forfegtede
ei yderligere sin Formands Provision, og den engelske Paulus’s Valg
bortfaldt. Men da Justinianis Gesantskabstid just var udløben,
vilde Kongen ikke forlænge den. Paulus Justiniani synes ei at være
kommen tilbage til Norden, men at være bleven i 1459 forseet med
en anden Biskopsstol&lt;ref&gt;Werlauff i Skand. L. S. S. {{antikva|XVI.}} 85.&lt;/ref&gt;. Han var saaledes, som det lader, aldrig personlig
tilstede ved sit Sæde i Bergen.

Justinianis Sendelse var det sidste Forsøg fra Kongens Side paa
at sætte Marcellus’s Valg til Nidaros’s Erkestol igjennem. Marcellus
selv synes allerede tidligere at have opgivet Haabet, idet han op-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gxovmmaaxmirwvl60hfms8xek5lpum9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/574</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86784</id>
    <revision>
      <id>220706</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:50:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2961" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|560|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;hørte at bruge Titelen: {{sperret|Postulatus til Nidaros}}, men nøiedes
med den af {{sperret|Skaalholts Biskop}}. Paa den anden Side maa Kongen
have nærmet sig {{sperret|Olaf Throndssøn}}, der vedblev at kalde sig
{{sperret|Electus}} og stededes til Sæde i Norges Raad&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 553.&lt;/ref&gt;. Som Medlem
af dette var Olaf, med Biskopperne Gunnar af Hamar, Gunnar af
Oslo og Sigurd af Stavanger, samt Ivar Vikingssøn, Provst til
Mariekirke i Oslo, Svein Decanus af Nidaros og Finnboge Archidiaconus
af Bergen, ti Riddere, to Svende og fire Lagmænd, i Januar
Maaned 1458 i Skara paa et Raadsmøde, som Kongen havde
foranstaltet for at faa sin ældste toaarige Søn, Hans, antagen til sin
Eftermand i Norge. Den 19de Januar&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 614.&lt;/ref&gt; erklærede ogsaa det tilstedeværende
norske Raad ved sit aabne Brev „med god Villie og beraadt
Hu endrægtigen“, at det, naar Kong Kristian døde, vilde overensstemmende
med Norges Lov, antage hans ældste efterlevende Søn
til sin rette Herre og Konge over Norges Rige „strax efter Kongens
Død“, og han skulde igjen forsørge Kongens øvrige Børn tilbørligen
af Rigets Indtægter med det norske Raads Raad. Samme Dag opfordrede
det norske Raad det svenske til ogsaa at hylde den ældste
Kongesøn som Faderens Eftermand; og dette skede den 21de Januar&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1458; Jahn 268.&lt;/ref&gt;.
Under samme Raadsmøde blev ved de tre ovennævnte Biskopper samt
{{sperret|Electus til Nidaros}} og flere norske Prælater og Klerker Overenskomsten
til Tunsberg mellem Kongedømmet og Kirken i Norge Kong Kristian
forelagt og modtog hans uforbeholdne Stadfæstelse den 5te Februar&lt;ref&gt;Paus {{antikva|II.}} 271.&lt;/ref&gt;.
Alt dette viser, at Olaf Throndssøn nu maa have været
tagen til Naade af Kongen, og at denne maa have erkjendt hans
Valg for gyldigt og rimeligvis, da alle Forsøg til at fremhjælpe Marcellus
vare glippede, indstillet det til Pavens Stadfæstelse. Naar
denne er bleven meddelt, og naar Olaf er bleven af Paven indviet,
vides ikke sikkert, men det maa være skeet før Midten af det følgende
Aar 1459. Thi i et Brev til Island, udstedt af Olaf fra Bergen
den 28de Juni i sidstnævnte Aar, kalder han sig: „{{sperret|af Guds Naade
Erkebiskop i Nidaros og det pavelige Sædes Legat}}“&lt;ref&gt;Finn. Joh. {{antikva|IV.}} 175.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Marcellus}} vedblev at være {{sperret|Biskop af Skaalholt}}, skjønt
han aldrig indfandt sig ved sit Sæde, men lod Biskopsdømmet bestyre
ved forskjellige Vikarier: Biskop Gotskalk af Hole, en Matheus, der ogsaa
kaldte sig Biskop af Hole, om hvilken siden skal tales mere, og en Biskop
Andreas af Grønland&lt;ref&gt;F. J. {{antikva|II.}} 481.&lt;/ref&gt;. Marcellus døde den 27de Februar 1462
ved et ulykkeligt Tilfælde, i det han druknede ved den svenske Kyst&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 617.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Henrik Kalteisen}} levede noget længer. Han blev, udentvivl&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>idcymznox50ivwi9m2s4jz7vek7zeiv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/575</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86785</id>
    <revision>
      <id>220707</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:50:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2892" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Olaf Throndssøn erkjendes som Erkebiskop.|561}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;102&quot; /&gt;
til Erstatning for Nidaros’s Erkestol, Titulærerkebiskop af Cæsarea
og døde i Koblents den 2den Oktober 1465&lt;ref&gt;Skand. Lit. S. S. {{antikva|XVI.}} 86, 87. Til Oplysning om den ovenfor skildrede Valgstrid i den norske Kirke tjener især Werlauffs ypperlige Afhandling i nævnte Samling {{antikva|XVI.}} 1–90.&lt;/ref&gt;.

Saaledes endtes da i 1459 den langvarige Tvist om Nidaros’s
Erkestols Besættelse paa en Maade, som udentvivl var den norske
Kirke ligesaavel som det norske Folk kjær, idet {{sperret|Olaf Throndssøn}},
der baade var den af Kirken først paa lovlig Maade valgte og en
Indfødt, til Slutning gik af med Seieren. At Olaf hele Tiden i
den almindelige Mening inden Norge har været anseet for den rette
Erkebiskop af Nidaros, derom vidner baade hans egen faste Paaholden
paa Electusnavnet, og den Indrømmelse Kongen saa sig nødt til
gjøre ham ved at stede ham til sit Raad, og endelig den Udladelse
om ham, som findes i en gammel Erkebiskopsrekke. Her nævnes han
nemlig som den tre og tyvende Erkebiskop umiddelbart efter Aslak
Bolt, i det der tilføies: „hans Valg blev forhindret ({{antikva|impedita}}) ved
tvende indtrængte Tydskere, af hvilke den ene var en Forfalsker af
Pavens Breve ({{antikva|falsarius literarum Papæ}}) ved Navn Marcellus af
Minoriternes Orden, – den anden en berømt Doctor i Theologien
af Prædikebrødrenes Orden ved Navn Henrik Kaldizer (Kalteisen).
Disse to trak sig, saagodtsom tvungne af Rigets Raad ({{antikva|compulsi qvasi
per consiliarios regni}}), med Skam tilbage.“
&lt;section end=&quot;102&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;103&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''103.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Kong Kristian stadfæster Overenskomsten til Tunsberg. Biskopsskifter i den norske Kirke. Erkebiskop Olaf Throndssøn dør 1474. Gaute Ivarssøn fire og tyvende Erkebiskop. Kristian {{antikva|I}}’s seneste Regjeringsaar og Død 1481.'''}}}}

Vi have seet, at de norske Biskopper paa Raadsmødet i Skara
udvirkede af Kongen, den 5te Februar 1458, hans Stadfæstelse paa Tunsberg-Foreningen.
Hvorledes dette har kunnet lykkes dem, er ubekjendt.
Forunderligt synes det, at Kristian, der hidtil havde vist sig saa nidkjær
for at opretholde og udvide Kongedømmets Indflydelse paa Kirken
og navnligen paa Biskoppernes Valg, baade mod Pave og Kapitler,
nu skulde finde sig i at erkjende en Overenskomst, som væsentligen
stred imod de Grundsætninger, han saa haardnakket havde forfegtet, og
hvis Gyldighed i fuld Udstrækning hans Forgjængere, naar undtages
{{sperret|Magnus Lagabøter}} og nyligen {{sperret|Karl Knutssøn}}, aldrig synes
at have indladt sig paa at vedtage. Man tør kanskee gjette, at han
paa Modet i Skara har i høi Grad tiltrængt den norske Geistligheds
Bistand for at gjennemdrive sin Søns Antagelse til sin Eftermand
&lt;section end=&quot;103&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7uaunfs33azb3rnbhqda6gw7ethkzm8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/576</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86786</id>
    <revision>
      <id>220708</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:50:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2757" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|562|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;mod Stemmer i Raadet, der have talt for Norges fri Kongevalg, –
og at han derfor har vundet Biskopperne ved at stadfæste hiin for
Kongedømmet mindre end gunstige Overenskomst. Dette er dog kun en
løs Gjetning. Vissere er det maaskee, at Kristian ved at gjøre dette
Skridt just ikke har tænkt paa at holde Overenskomsten i alle dens
Punkter med den strengeste Nøiagtighed. Med Hensyn til sine Løfter
var han ingenlunde den samvittighedsfuldeste; heri lignede han sin
Samtids store Statsmænd. Imidlertid maa man paa den anden
Side tilstaa, at der i Kristians følgende Styrelse ikke findes noget
tydeligt Spor til, at han er gaaet den norske Kirkes Rettigheder for
nær. Kongedømmet havde forøvrigt nu indtaget en saadan Stilling
lige overfor Pavedømmet og Hierarchiet, at en Overenskomst som
den, hvorom her handles, ikke længer kunde med Hensyn til den førstnævnte
Statsmagt agtes saa farlig og saa trykkende som den maatte
synes dengang da den udkastedes. Mangt og Meget havde siden i
Statens .Forhold forandret sig, saaledes at Overenskomstens Bestemmelser
ei længer derpaa passede; og selve den romerske Kuries Brug
eller Misbrug havde gjort mange af dem magtesløse. At den tunsbergske
Overenskomst nu erholdt kongelig Stadfæstelse havde saaledes
langt mindre Betydning end om dette var skeet halvandet hundrede
Aar tidligere.

Kristians øvrige to og tyve Regjeringsaar henlede uden at det
norske Riges eller den norske Kirkes indre Rolighed synes i nogen
mærkelig Maade at være bleven forstyrret, men ogsaa uden at nogen
Virksomhed i Kirken spores. Biskopsskifterne ere for dette Tidsrum
næsten det eneste Kirken vedkommende, som man har at fortælle.

{{sperret|Biskop Gotskalk Gotskalkssøn af Hole}} øvede en stor
baade geistlig og verdslig Myndighed paa Island, idet han nemlig
med Kongens og Erkebiskoppens Samtykke i længere Tid var Vikarius
i Skaalholts Biskopsdømme, først i dettes Ledighed efter Biskop Gotsvins
Død og siden under Biskop Marcellus’s Fraværelse, og saaledes
saagodt som var Erkebiskop paa Øen. Det besynderlige Tilfælde
sandt imidlertid Sted med Gotskalk, at der samtidig med ham var en
Anden, der ogsaa sorte Navn af {{sperret|Hole Biskop}}. Dette var en vis
{{sperret|Matheus}}, der forekommer i hin Egenskab som Medlem af Norges
Raad baade i 1450, ved Kristians Kroning i Nidaros samt ved Bedømmelsen
af Olaf Throndssøns Valg, – og i 1433 ved Raadets
Indsigelse fra Bergen imod Henrik Kalteisens Valg&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 545, 548.&lt;/ref&gt;. Hvorledes
det har hængt sammen med hans Biskopsdømme er ingen let Sag
at forklare. Man har gjættet paa, at han har været samme Person
som Presten Matheus, der kom til Island i 1430 med Biskop Jon&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ckt1lfsuxbu2w30t3cv3a3sh8yljxz7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/577</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86787</id>
    <revision>
      <id>220709</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:50:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2935" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De samtidige Biskopper Gotskalk og Matheus i Hole.|563}}&lt;/noinclude&gt;Gerikssøn, hvilket for Tidens Skyld ikke er umuligt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 470.&lt;/ref&gt;. Han maa
have erholdt Hole Biskopsdømme og biskoppelig Vielse ved et Bedrageri,
nemlig ved at paastaa og ved Ed bekræfte, at Biskop Gotskalk
var død og Hole Stol ledig. Herfor beskyldtes han i det mindste senere.
Men hvor han har aflagt dette falske Vidnesbyrd og modtaget
sin Vielse, siges ingensteds. Man maa næsten antage, at det er skeet
i Rom, og at Misbrugen af den pavelige Provisionsret har begunstiget
Bedrageriet. Det er imidlertid fast uforklarligt, hvorledes han,
med en saadan Adkomst til Biskopsdømmet, kunde blive optagen i
Norges Raad og der, som det lader, beholde sit Sæde i tre Aar.
Hans Indvielse maa, som sees, være foregaaet mellem 1440 og 1450,
og Falskneriet synes utvivlsomt at maatte være blevet bekjendt i Norge
for 1453. Ved sidstnævnte Tid seer man, at han har søgt at indtrænge
sig i Skaalholts Biskopsdømme som Marcellus’s Vikarius, men
er bleven fornegtet baade af denne og af Erkebiskop Henrik Kalteisen,
hvilke begge stadfæstede Biskop Gotskalk i Vikariatet og forbøde Folket
at modtage Matheus., der endogsaa omtaltes som en Person, der uden
Embede flakkede om i Norge og søgte at indtrænge sig overalt&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 41.&lt;/ref&gt;.
Alligevel maa det have lykkets ham, for Gotskalks Død, at opnaa Vikariatet
i Skaalholts Biskopsdømme, paa hvad Maade det nu er skeet; og
da Gotskalk om Høsten 1457 afled, var Matheus ikke seen med at fremsætte
sin Fordring paa Hole Stol. Men førend han selv kom derhen,
havde tredive Prester af Biskopsdømmet paa et Møde den 12te
Juni 1458 valgt den afdøde Gotskalks Søster- eller Brodersøn
Presten {{sperret|Olaf Røgnvaldssøn}} til hans Eftermand, og denne for
strax til Norge, medens Presten Jon Paalssøn, som Official, tog
Stolen under sin Bestyrelse. Mellem Jon og Matheus kom det nu
til en Forening, hvorved den sidste lovede ikke at ville befatte sig med
Hole Biskopsdømme, for det viste sig, hvilken af de to, han eller Olaf
Røgnvaldssøn, fik Erkebiskoppens og Pavens Stadfæstelse. Matheus
oplevede imidlertid ikke denne Sags Afgjørelse. Han døde samme
Aar paa en Visitationsreise, og Døden sparede ham for en stor Krænkelse.
Thi ved et Brev til Island fra Bergen af 28de Juni 1459
erklærede Erkebiskop Olaf: at Matheus ei havde hans eller hans Kapitels
Samtykke, der dog havde Retten til at vælge Islands Biskopper,
– at han desuden var en Meeneder, efterdi han havde svoret
Biskop Gotskalk at være død mange Aar før han døde, – at han endelig
var en Frafalden fra sin Regel, i Forbud og Ban; derfor var
han uverdig til noget Forstanderskab i den hellige Kirke, og havde han
tilrevet sig Hole Stol eller noget af dens Gods, skulde Islændingerne
hjælpe den Udvalgte, {{sperret|Olaf Røgnvaldssøn}}, til at fratage ham&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6q28cxodg6rfqad53vcejhu8hef8y1k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/578</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86788</id>
    <revision>
      <id>220710</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:50:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3115" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|564|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;det igjen&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 44–45; Finn Joh. {{antikva|IV.}} 175.&lt;/ref&gt;. {{sperret|Olaf Røgnvaldssøn}} var saaledes allerede ved Midten
af 1459 valgt til {{sperret|Holes Biskop}} af Erkebiskoppen af Nidaros
og hans Kapitel. Den for Engelskmanden Paulus udvirkede pavelige
Provision var dengang allerede frafalden og kunde saaledes ikke være
Olafs Valg til Hinder. Naar Kongen og Paven til Valget have givet
sit Samtykke og Olaf er bleven indviet, vides ikke; til sin Stol
kom han ikke før i 1460. Han forestod Hole Biskopsdømme i meer
end 35 Aar, men havde et slet Ord paa sig for Gjerrighed og Haardhed&lt;ref&gt;F. J. {{antikva|II.}} 590–610.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Biskop Paulus Justiniani af Bergen}} var, som før bemærket,
neppe nogensinde ved sit Sæde. Hvad Tid han egentlig har
fratraadt Bergens Stol, vides ikke&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 559.&lt;/ref&gt;. Den første Biskop i Bergen
efter ham, som man med Sikkerhed kjender, er {{sperret|Finboge Nikolaussøn}}
eller {{sperret|Niklessøn}}. Men om denne har været Justinianis
umiddelbare Efterfølger, er uvist&lt;ref&gt;Hvitfeld i sin Biskopskr. opfører som Thorlafs eller Thorleifs nærmeste Eftermand en {{sperret|Andor}} udv. 1455, dernæst en {{sperret|Olaf}} og saa {{sperret|Finboge}}, udv. 1454 (skal vel være 1464); men da er {{sperret|Paulus Justiniani}} forbigaaet, og de to, som sættes i hans Sted, ere aldeles tvivlsomme.&lt;/ref&gt;. {{sperret|Finboge}} omtales i 1437 og
1442 som Chorsbroder i Hamar&lt;ref&gt;N. D. {{antikva|II.}} 549, {{antikva|I.}} 568.&lt;/ref&gt; og 1458 som Archidiaconus i
Bergen&lt;ref&gt;N. D. {{antikva|III.}} 614.&lt;/ref&gt;. I denne sidste Stilling skal han endnu have været i 1461,
og hans Valg til Biskop af Bergen først være foregaaet i 1464;
dog raader heri stor Usikkerhed.

Da Biskop {{sperret|Sigurd Bjørnssøn af Stavanger}}&lt;ref&gt;Fra 1454 s. o. f. {{antikva|II.}} 554.&lt;/ref&gt; døde,
valgte Kapitelet i 1463 til hans Eftermand {{sperret|Alf Thorgardssøn}},
Provst til Apostelkirken i Bergen og Kapelmagister, en Broder af
Biskop Gunnar af Hamar&lt;ref&gt;Alf havde studeret i Rostok, hvor han ({{antikva|Alverus Torgardi}}) blev immatrikuleret den 25de Mai 1422. Nor. Sm. {{antikva|I.}} 75.&lt;/ref&gt;. Kongen samtykkede Valget og anbefalede
det til Pave Pius {{antikva|II}}’s Stadfæstelse. Endnu den 29de September
1463 var han blot Electus til Stavanger&lt;ref&gt;Hvitf. Bpkr.; {{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 416; N. D. {{antikva|I.}} 630.&lt;/ref&gt;. Naar han er
bleven indviet og har tiltraadt sin Stol, vides ikke.

Da Biskop {{sperret|Marcellus af Skaalholt}} i 1462 var død&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 560.&lt;/ref&gt;,
beskikkedes endnu samme Aar til hans Eftermand {{sperret|Jon}} eller {{sperret|Johannes
Stefanssøn Krabbe}}, rimeligvis den samme Kannik af Nidaros
der i 1437 var den norske Kirkes Sendebud ved Conciliet i Basel&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 477.&lt;/ref&gt;.
Nærmest for sit Valg til Skaalholts Biskopsstol maa han have
været i en høi Stilling ved Stavanger Kirke; thi han kalder sig i et
Brev af 1464: Biskop af Skaalholt og „{{antikva|prælatus ecclesiæ Stavangren}}-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ibgd2u4v3m8pqkatrck62snu6hgu31k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/579</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86789</id>
    <revision>
      <id>220711</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:50:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3157" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter. Orknøerne forpantes tit Skotland.|565}}&lt;/noinclude&gt;{{antikva|sis}}“&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 483.&lt;/ref&gt;. Han døde allerede den 27de Februar 1465. Til hans Eftermand
ønskede Skaalholts Presteskab sig Presten {{sperret|Svein Peterssøn}},
en indfødt Islænding, som i sin Ungdom havde studeret i Udlandet
og der var bleven Magister. Man tilskrev Kong Kristian om
dette almindelige Ønske, og Kongen gav ved sit Brev fra Segeberg
af 14de Oktober 1465 sit Samtykke til Sveins Valg. Hvorledes Erkebiskoppens
og Nidaros’s Kapitels Ret herved er bleven iagttagen,
kan ikke sees. Svein antages at være bleven indviet i 1466, da han
ogsaa tiltraadte sin Stol&lt;ref&gt;Kristians Br. i {{antikva|Scr. r. D. VIII.}} 426, urigtigt dateret 1462 for 1465; Finn Joh. {{antikva|II.}} 482–485: Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 52.&lt;/ref&gt;.

Omkring Aar 1460døde {{sperret|Biskop Thomas Tolak af Orknøerne}}
efter en lang Biskopsstyrelse&lt;ref&gt;Fra 1418 s. o. f. {{antikva|II.}} 464.&lt;/ref&gt;. Han nævnes senest i et Brev af
14de Juli 1455. Men den 7de Juni 1461 var allerede en Biskop
{{sperret|Viliam}} hans Eftermand, hvilken i et Brev til Kristian fra Kirkevaag
af 28de Juni samme Aar klagede over et ødelæggende Herjetog,
som var overgaaet Orknøerne af Sudereyinger, Irer og Bjergskotter&lt;ref&gt;Munch {{antikva|symbol.}} 51, 52; Kr. {{antikva|I}}’s Dipl. 133.&lt;/ref&gt;.
Denne Viliam aflagde den 21de Juli 1462 i Kjøbenhavn sin Troskabsed til
Kong Kristian og Dronning Dorothea som norsk Biskop&lt;ref&gt;Kr. {{antikva|I}}’s Dipl. 141, jfr. Pontop. {{antikva|II.}} 628.&lt;/ref&gt;, og kan saaledes
dengang neppe længe have været Biskop. Orknøerne vare nu efterhaanden
blevne meer og meer fremmede for Norge, hvorimod de i samme Mon
nærmede sig til Skotland og kom under skotsk Indflydelse. At de styrende
Jarler vare af skotsk Æt, {{sperret|Sinklair}} ({{antikva|de Sancto Claro}}), bidrog naturligvis
meget hertil. Ogsaa de senere Biskopper vare udentvivl Skotter
eller Engelsmænd. Hvor stor den skotske Konges Indflydelse paa
Øerne allerede ved denne Tid var, viser Biskop Viliams Stilling.
Da han nemlig i 1467 blev overfalden og fangen af den orknøiske
Jarls Søn, maatte Kong Kristian opfordre Kong Jakob {{antikva|III}} af Skotland
til at tage Biskoppen i Beskyttelse&lt;ref&gt;Hvttf. under 1467.&lt;/ref&gt;. Det følgende Aar
1468 var Biskop Viliam med i det Gesantskab, som Kong Jakob
sendte til Danmark, og betragtedes saaledes halvt som denne Konges Undersaat.
Gesantskabets Formaal var at træffe en Overenskomst
om den Norges Konge tilkommende aarlige Afgift af Suderøerne,
hvilken i lang Tid ikke havde været betalt, og derhos at beile paa
Kong Jakobs Vegne til Kristians Datter Margreta. Egteskabet kom
istand, og Kontrakten blev afsluttet i Kjøbenhavn den 8de September 1468.
Den omtvistede Afgift af Suderøerne opgaves ved denne Leilighed for bestandig,
og da Kristian derhos skulde betale i Medgift med sin Datter
60,000 rinske Gylden, blev det betinget, at Orknøerne skulde overdrages
til Kongen af Skotland som Brugspart for 50000 Gylden, medens de øvrige
10,000 skulde udbetales, naar Bruden drog til Skotland. Men da et nyt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bemgjen5qqpet3jp5zr8h6ge4a2k9js</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/580</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86790</id>
    <revision>
      <id>220712</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3060" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|566|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;skotsk Gesantskab i 1469 kom til Danmark for at afhente hende, havde
Kristian ei den bestemte Pengesum, og maatte nu under 20de Mai
samme Aar stille Hiatland til Brugspant for det Manglende&lt;ref&gt;Krist. {{antikva|I}}’s Dipl. 201–207: Torf. Orcad. 191–197; Hvitf. u. 1468 og 1469.&lt;/ref&gt;. Det
norske Raad paastodes at have givet sit Samtykke. Øerne skulde gives
Norge tilbage, naar de 60,000 Gylden udbetaltes; men Gjenløsningen
fandt som bekjendt aldrig Sted. Vel kunde denne Pantsættelse
ikke retsligen gjøre nogen Forandring i den orknøiske Biskopsstols
Lydforhold under Nidaros’s Erkesæde; men i Virkeligheden blev
dog Baandet mellem begge efter denne Tid heel løst. Nidaros’s Erkesædes
Overhøihed over Suderøernes Biskop var, som vi have seet,
for længst gaaet tabt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 305.&lt;/ref&gt;; Grønlands Biskopsstol var i Virkeligheden
ei meer til; og Orknøernes var fra nu af kun i Navnet henhørende
til Nidaros’s Provins Af de ti Lydbiskopper, som oprindelig stode
under Nidaros’s Erkebiskop, var saaledes nu egentlig kun syv tilbage
i det gamle Provinsialforhold.

Omkring 1460 flyttede Birgittinerne af Munklif i Bergen til
Hovedøens Kloster ved Oslo, hvorimod Cistereiensermunkene af dette
Kloster flyttede til Munklif og tog det i Besiddelse. Aarsagen til
denne Omflytning kjendes ikke. Muligen har Munklifs Klosters Ødelæggelse
i 1435 ved Tydskerne været medvirkende dertil, muligen har
der ogsaa været andre Grunde. Omflytningen var dog kun midlertidig;
thi ved 1480 finder man, at Birgittinerne igjen havde taget sit
Ophold i Munklif, og Cistercienserne der vendt tilbage til sit gamle
Kloster paa Hovedøen&lt;ref&gt;Lange Klh. 127–133, 482–485, 643–445, 2den Udg. 64, 302–304, 416–418.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Biskop Gunnar Thorgardssøn af Hamar}}&lt;ref&gt;Fra 1142, s. o. f. {{antikva|II.}} 530.&lt;/ref&gt; døde, som
det lader, i 1473&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 613.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand var {{sperret|Karl Sigurdssøn}}
(Segerssøn) til Grefseng, forhen Sogneprest til Thotn.

I det følgende Aar 1474 døde {{sperret|Biskop Finboge Nikolaussøn
af Bergen}}&lt;ref&gt;Fra 1464? s. o. f. {{antikva|II.}} 564.&lt;/ref&gt; den 15de Mai næstfølgende 22de Juni, under
Erkebiskop Olafs Nærværelse i Bergen, valgtes til den Afdødes Eftermand
{{sperret|Hans}} eller {{sperret|Jon Bjørnssøn Teiste}}, der i 1468 var
bleven Magister ved Universitetet i Rostok, og som ved sit Valg var
Archidiaconus i Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 663; Langes hdskr. Opt. efter Barthol. {{antikva|IV.}} 410: jfr. Sml. {{antikva|III.}} 375, 604.&lt;/ref&gt;. Da han i norske Breve kaldes og kalder
sig: {{sperret|Hans}}, vil han senere blive nævnt saaledes.

I Slutningen af 1474 døde {{sperret|Erkebiskop Olaf Throndssøn}}&lt;ref name=&quot;p566&quot;&gt;I Juni 1474 var han, som strax ovenfor er sagt, tilstede ved Biskopsvalget i Bergen; men at han er død inden Aarets Udgang synes følge deraf, at {{bindestrek1|Erkebiskops|Erkebiskopsrekken}}&lt;/ref&gt;,
24 Aar efter sit Valg til Erkebiskop og henved 15 Aar efter&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>teb3z5hm73cjmk3wk7wbe0eqr9a3o6v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/581</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86791</id>
    <revision>
      <id>220713</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3306" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|567}}&lt;/noinclude&gt;sin Tiltrædelse Ingen Conciliebestemmelser ere os levnede fra ham
og hans Virksomhed har maaskee i det Hele, som hans fleste Forgjængeres,
havt en meer verdslig end kirkelig Retning. Fra den Tid han
blev anerkjendt som Metropolitan, synes der at have været fredeligt i
den norske Kirke. Til hans Eftermand valgtes samme Aar 1474
{{sperret|Gaute Ivarssøn}}, Chorsbroder af Nidaros&lt;ref&gt;Hvitf. Biskopskr.&lt;/ref&gt;. Gaute havde studeret
i Rostok, hvor han var indskreven ved Universitetet i 1462 den
6te Mai, og hvor han i 1463 var bleven Magister. Han kaldtes
allerede da: {{sperret|designeret til Erkestolen}} ({{antikva|designatus Archiepiscopus Nidrosiensis}}), saaledes at han længe før Olaf Throndssøns Død
har været udseet til dennes Eftermand&lt;ref&gt;Norske Saml. {{antikva|I.}} 77.&lt;/ref&gt;. At Gaute ved sin Udvælgelse
har været i sin bedste Alder, viser hans ualmindelig lange Embedstid
af hele 36 Aar. Hvor og naar han er bleven indviet, samt
naar han tiltraadte sit Embede, vides ikke&lt;ref&gt;Det ældste Brev, jeg kjender, hvori han nævner sig Erkebiskop, er af 1478, 6te Juni, og er udstedt l Oslo af ham, Biskopperne Gunnar i Oslo og Hans i Bergen, Provsten Ivar Vikingssøn, fire Riddere og tre Lagmænd, idet de give Svar paa et Arvespørgsmaal, hvilket Kong Kristian, som det synes personlig, forelagde dem (N. Dipl. {{antikva|II.}} 672). Skulde Gautes 36 Styrelsesaar (s. o. f.) regnes for fulde og fra hans Indvielsesdag, da maatte han allerede have været indviet inden Mai 1474, altsaa før sin Formands Død, og denne maatte altsaa have resigneret, eller antaget ham til Hjælpebiskop. Dette er efter hvad nys er sagt ikke ganske usandsynligt. Men maaskee er hans Styrelsestid regnet mindre nøjagtigt og fra hans Valg i Slutningen af 1474. Hans Indvielse maa i saa Fald rimeligvis være foregaaet i 1475 og have været udført i Rom af Pave Sixtus {{antikva|IV.}} 451.&lt;/ref&gt;. Han bar ligesom sine
nærmeste Formænd Navn af {{sperret|det pavelige Sædes Legat}}.

Biskop {{sperret|Svein Peterssøn af Skaalholt}}&lt;ref&gt;Fra 1455, s. o. f. {{antikva|II.}} 565.&lt;/ref&gt; døde i Slutningen
af 1475 eller Begyndelsen af 1476. Han kaldtes almindelig
af sine Landsmænd: den Vise ({{antikva|hinn spaki}}). Aarsagen var ikke hans
Lærdom, skjønt denne ikke synes at have været ganske at foragte, og
ikke heller hans Verdensklogskab, – men det Ry, han stod i, for Spaadomsgaver
og tildeels Tryllekyndighed. Han var forresten en daarlig
Bestyrer af sin Biskopsstols. Gods, og efterlod den i slet Forfatning.
En Søn, Peter, som overlevede ham, var et uverdigt Menneske og
ligesom Faderen berygtet for Tryllekyndighed&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 485–488; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 65.&lt;/ref&gt;. Sveins Eftermand
var {{sperret|Magnus Eyolfssøn}}, ligeledes en Islænding, der forud, fra
1470, havde været Abbed i Helgafells Kloster. Han havde tiltraadt
Biskopsstolen allerede i 1477&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 488–489; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 67.&lt;/ref&gt;.&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p566&quot;&gt;{{bindestrek2|rekken|Erkebiskopsrekken}} i {{antikva|Scr. r. D. VI.}} 616–617 tillægger hans Eftermand, som døde i Mai 1510, 36 Styrelsesaar, og om denne siger desuden Hvitfeld i sin Biskopskrønike udtrykkelig, at han blev valgt i 1474.&lt;/ref&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h4d9tmg061twmb3wbovdkjmor43sdse</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/582</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86792</id>
    <revision>
      <id>220714</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3036" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|568|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
I 1474 gjorde Kong Kristian en Pilegrimsreise til Rom. Pave
Pius {{antikva|II}} var død i 1464, og hans nærmeste Efterfølger, Paulus {{antikva|II}}, i
1471. Paa denne Tid var {{sperret|Sixtus}} {{antikva|IV}} Pave. Han modtog Kongen
med mange Æresbevisninger. Blandt flere Indrømmelser, der gjordes
ham, var ogsaa den, at det tillodes ham at oprette et Universitet
i Danmark&lt;ref&gt;Pavens Bulle herom til Erkebiskoppen af Lund blev dog først formelig udstedt den 19de Juni 1475. Kristians Ophold i Rom varede fra 7de til 29de April 1474. Werlauff: Kjøbenhavns Universitet indtil Reformationen 3.&lt;/ref&gt;. Den Tilladelse, der meddeltes Kong Kristian, var ikke
indskrænket som den, der i 1418 var tildeelt Kong Erik af Pommern,
men ei var bleven benyttet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 525.&lt;/ref&gt;. Denne Gang gik den derimod ud paa
Oprettelsen af et fuldstændigt Universitet. Tilladelsen blev ogsaa nu
benyttet, forsaavidt at Kristian i 1478 den 4de October bestemte
Kjøbenhavn til Universitetets Sæde og gjorde Foranstaltninger til Læreres
Ansættelse&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 672; Werlauff: Kjøb. Univ. 5.&lt;/ref&gt;. Pengemidlerne vare imidlertid tarvelige, og derfor
kom Stiftelsen ikke i nogen Flor før efter Reformationen, da meget
inddraget geistligt Gods stilledes til Universitetets Raadighed.
Dette danske Universitet skulde naturligvis lette de høiere Studier, og
vel især det høiere theologiske Studium, for de nordiske Rigers Sønner,
saaledes at disse for at erhverve en høiere videnskabelig Dannelse
ikke skulde behøve at ty til Udlandet. Hensigten opnaaedes imidlertid
ikke for det første. Universitetet i Rostok havde, som forhen
omtalt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 525.&lt;/ref&gt;, siden dets Oprettelse i 1419 været det Sted, hvor de norske
danske og svenske Lærde fortrinsvis fuldente sin Skoledannelse. Og
dette Forhold vedblev endnu en rum Tid.

Kristian synes undertiden i sin Fraværelse fra Norge at have
overdraget visse Personer af Raadet en temmelig udstrakt Regjeringsmyndighed.
Saaledes finder man i 1476 Biskoppen af Bergen, Hans
Teiste, Thorstein Thorkelssøn, Provst til Apostelkirken sammesteds og kongelig
Kapelmagister, Hr. Jon Smør, Ridder, Høvedsmand paa Bergens
Kongsgaard og Norges Fehirder, samt Paal, Abbed af Munklif
(dengang Cistercienser-Kloster), fra Bergen at tilskrive Englands
Konge og sammes Raad et Klagebrev i Anledning af Voldsomheder,
som Engelsmænd havde øvet paa Island mod en hanseatisk Kjøbmand
fra Bergen, der med kongelig Tilladelse havde handlet paa hin Ø&lt;ref&gt;Thorkel. Anal. 146–149. Den engelske Konges Navn bør være Edvard {{antikva|IV}} istedet for Henrik {{antikva|VI.}}&lt;/ref&gt;.
Ligeledes har man af 7de Marts samme Aar et Slags almindeligt
Anbefalingsbrev for en anden hanseatisk Kjøbmand, der handlede paa
Island, imod Engelsmændene, udstedt af Biskop Hans og Provst
Thorstein, ogsaa i Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 665; Thorkel. Anal. 142–146.&lt;/ref&gt;. Man seer, at Biskop Hans maa have&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r07dnb8w1ye1k5brgbm89ryjx492kk7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Ordbog over det norske Folkesprog1.pdf/43</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86793</id>
    <revision>
      <id>220715</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Monedula</username>
        <id>3328</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5375" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Monedula&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;'''bauka''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;rode, grave i Jorden. Guldbr. Ørk. I&amp;nbsp;Tell. '''boke''' (aab.&amp;nbsp;o). Sv. &lt;tt&gt;böka.&lt;/tt&gt; — 2)&amp;nbsp;bringe noget i Uorden, omvælte, rive ud over. Helg.

'''baukut''' '''(Bꜳkꜳtt)''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; forstyrret, omvæltet, i Uorden. Helg.

'''baula''', &lt;tt&gt;v.&lt;/tt&gt; n. brøle, bøge som Køer. Helg. Guldbr. og fl. (Isl. &lt;tt&gt;baula&lt;/tt&gt;). Jf. gaula.

'''Bauna''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1. Bønne. See Bogne.

'''Bauna''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 2. et stort Trug. (Inderøen).

'''Bause''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; en Stormand. S. Kakse.

'''Baut''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Vending i Seiladsen, naar man krydser. (=&amp;nbsp;Slag, Slagbo).

'''baut''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; om Vinden: knap, trang, meget imod. Fosen. Ligesaa '''bautt''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; f.&amp;nbsp;Ex. Vinden æ bautt imot (naar man ikke kan komme frem uden Krydsning).

'''bauta''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt; krydse, lavere. Meget udbredt, maaskee alm. (Jf. slaga).

'''Baute''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Mindesteen fra Oldtiden. Sjelden, ligesom '''Bautestein'''. (Isl. &lt;tt&gt;bautasteinn&lt;/tt&gt;).

'''bautt''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; s. baut.

'''Bꜳ''', s. Bod. — '''Bꜳdꜳ''', s. Bode.

'''bꜳde (bꜳ)''', &lt;tt&gt;conj.&lt;/tt&gt; baade. Nogle St. '''bꜳte''', og (i&amp;nbsp;Sogn) '''bade'''.

'''bꜳ’e''' (for bꜳde), &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; begge. (Søndre Berg. Tell. Hall. Gbr. Ørk.). Ellers '''beggje'''. I&amp;nbsp;Vossisk: '''bꜳe''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; '''bꜳa''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; '''bæe''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;bádir, bádar, bædi&lt;/tt&gt;).

'''bꜳg''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;vanskelig, ubeleilig, hinderlig, slem. 2)&amp;nbsp;om Mennesker: tvær, uvillig, modstridende. Eit bꜳgt Land: uveisomt eller ufrugtbart Land. bꜳgt Ve’r: hinderligt Veir. Meget brugl. i Helg. og Namd. Jf. bægjen og bægja. Isl. &lt;tt&gt;bágr,&lt;/tt&gt; besværlig.

'''Bꜳgꜳ''', s. Bogje.

'''bꜳgjen''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; slem, farlig. Sdm. (sjelden). bꜳgne Vega: slemme Veie (især tilsøes).

'''bꜳgt''', &lt;tt&gt;adv.&lt;/tt&gt; forkeert, i en vrænget Stilling. Helg. Æg sto so bꜳgt.

'''Bꜳing''' (for Bꜳding), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Hermafrodit.

'''Bꜳl''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Baal, stor Ild. Sjelden.

'''bꜳlꜳ''', &lt;tt&gt;v.&lt;/tt&gt; s. bala. — '''Bꜳn''', s. Barn.

'''Bꜳnster''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Underdyne i en Seng. Helg. og nordre Tr. (Ellers Underseng). Isl. &lt;tt&gt;bólstr.&lt;/tt&gt;

'''Bꜳr''', el. '''Bꜳra''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; en Baar, et Redskab at bære med. Mest i Fleertal.

'''Bꜳra''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;Bølge. Næsten almindl. (G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;bára&lt;/tt&gt;). 2)&amp;nbsp;Bølgegang, Søgang. Jf. Alda, Bylgja, Vꜳg, Sjø. Heraf bæra, kvitbæra.

'''bꜳrꜳ''', &lt;tt&gt;v.&lt;/tt&gt; s. bora, og bera.

'''Bꜳredal''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Fordybningen eller Mellemrummet imellem Bølgerne.

'''Bꜳreskol''' (aab.&amp;nbsp;o), &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Bølgernes Slag og Skvulpen. B.&amp;nbsp;Stift.

'''bꜳrestilt''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; stille, frit for Bølger. Jf. vindstilt, straumstilt.

'''Bꜳretopp''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Bølgeryg.

'''bꜳrut (ꜳarette)''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; fuld af Bølger.

'''Bꜳs''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Baas, Rum til et Nød. Isl. &lt;tt&gt;bás.&lt;/tt&gt; Heraf bæsa. '''Bꜳsebolk''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Skillevæg imellem to Baaser.

'''bꜳsꜳ''', s. basa, — '''Bꜳsse,''' s. Bosse.

'''Bꜳt''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Baad. '''Bꜳtefarm''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Baadsladning. '''Bꜳteleiga''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Baadeleie. '''Bꜳteløysa''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Mangel paa Baade.

'''Bꜳtꜳ''', s. Bite, og Bate,

'''Bꜳtelag''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Selskab af Fiskere, som have een Baad tilsammen.

'''Bꜳtsbræde,''' &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Fjele af en ophuggen Baad. Sdm.

'''Bꜳtslengd''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; en Baadslængde (som Maal).

'''Bꜳtslut''' (aab.&amp;nbsp;u), &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; den Deel af Fiskefangsten som tilfalder Baadens Eier.

'''bꜳtsro''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; bugsere.

'''be''', og '''bea''' (ɔ: bede), s. bidja.

'''Be(d)''', eller '''Bæ’''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; Underdyne i en Seng. Hard. (Isl. &lt;tt&gt;beðr, m.&lt;/tt&gt; Dyne).

'''bedara seg''', stilles, sagtes, om Veiret. B.&amp;nbsp;Stift. (Et hollandsk Ord).

'''beden (bien, been)''', &lt;tt&gt;partic.&lt;/tt&gt; 1)&amp;nbsp;ombedet, anmodet. I&amp;nbsp;Sdm. '''biden''' (aab.&amp;nbsp;i) og '''bidd'''; i Nhl. '''boen''' (aab.&amp;nbsp;o). 2)&amp;nbsp;buden, indbuden. 3)&amp;nbsp;befalet. S. bidja.

'''Begaving''', &lt;tt&gt;f.&lt;/tt&gt; faldende Syge, Slag. B.&amp;nbsp;Stift. Bedre Navne ere Fang og Nedfallsott.

'''begꜳ seg''', komme sig, komme til Liv igjen. Rbg. Tell. Sdm. og fl. Er et nyere Ord ligesom alle de øvrige, som begynde med Partikelen be, der ikke findes i det gamle Sprog.

'''beggje''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; begge; s. bꜳe. hava beggje: være Hermafrodit. B.&amp;nbsp;Stift.

'''begiva (begje’),''' &lt;tt&gt;v.&lt;/tt&gt; holde op, slutte. Et meget udbredt Ord.

'''Begsl (Beksel)''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Bidsel. Nogle St. '''Besl''', og '''Beisl'''; i Nhl. og Shl. '''Beitl'''. (Isl. &lt;tt&gt;beygsl&lt;/tt&gt; og &lt;tt&gt;beitsli.&lt;/tt&gt; Sv. &lt;tt&gt;betsel&lt;/tt&gt;).

'''begsla (beisla, beitla)''', &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;a.&lt;/tt&gt; lægge Bidsel paa.

'''behandele(g)''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; besynderlig. Sdm. og fl.

'''bei''', og '''beid''' (ɔ: fandtes), s. bide, &lt;tt&gt;v.&amp;nbsp;n.&lt;/tt&gt;

'''beien''', ubeleilig, s. bægjen.

'''Beig''', &lt;tt&gt;m.&lt;/tt&gt; Svaghed, Svækkelse, Skade. Nhl. Jf. Bøyg.

'''Bein''', &lt;tt&gt;n.&lt;/tt&gt; Been, Knogle. G.&amp;nbsp;N. &lt;tt&gt;bein.&lt;/tt&gt; — Søndenfjelds ogsaa i den nyere Betydning: Fod.

'''bein''', &lt;tt&gt;adj.&lt;/tt&gt; rank, lige, som strækker sig i en ret Linie. Figurlig: ligefrem, ikke vanskelig. Dæ va ikje beint: det var ikke saa lige til. Han ær ikje bein’,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d67gedx9dlxro4knfszq2sx1mrtozuf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/583</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86794</id>
    <revision>
      <id>220716</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3025" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter. Kristian {{antikva|I}} dør 1481.|569}}&lt;/noinclude&gt;staaet i Anseelse hos Kongen og paa den Tid havt meget at sige i
Norges Raad, noget som ogsaa bestyrkes derved, at han samme Aar
1476 den 31te August, tillige med Kansleren Hr. Ivar Vikingssøn
samt Ridderne Jon Smør og Alf Knutssøn, var tilstede hos Kongen som
hans norske Raad i Rotneby i Bleking, hvor de ovennævnte i Forening
med hans tilstedeværende danske Raad medforseglede det Forpligtelsesbrev,
som Kristian ved den Leilighed udstedte til de Svenske for om muligt
igjen at blive indsat i Sveriges Kongedømme, hvilket dog ikke
lykkedes&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 296–300.&lt;/ref&gt;.

Det sidste Biskopsskifte, som forefaldt i den norske Kirke under
Kristians Styrelse, var da {{sperret|Alf Thorgardssøn}} af Stavanger&lt;ref&gt;Fra 1463, s. o. f. {{antikva|II.}} 564.&lt;/ref&gt;
døde, rimeligvis i 1480. Hans Eftermand var hans Søstersøn, Magister
{{sperret|Eilif Jonssøn}}, Kannik af Hamar&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 608. Han er ganske vist den {{antikva|Elavus Johannis}}, som 1458 den 25de Mai findes at være immatrikuleret ved Universitetet i Rostok, og har da der faaet sin Magistergrad. Norske Saml. {{antikva|I.}} 77.&lt;/ref&gt;.

Provstiet ved Mariekirke i Oslo forestodes næsten gjennem hele
Kristians Regjeringstid af {{sperret|Ivar Vikingssøn}}, der ogsaa var Norges
Kansler. Fra 1453 af findes han idelig nævnt som Provst og
Kansler&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 600 (Br. af 12te Mai 1453), {{antikva|III.}} 597 (Br. af 29de Mai s. A.); jfr. Lange Klh. 2den Udg. 399. En {{antikva|Ivarus Vikingi}} findes i 1445 den 20de Juni at være immatrikuleret ved Universitetet i Rostok. Norske Saml. {{antikva|I.}} 76.&lt;/ref&gt;, hvilke begge Embeder han beklædte saalænge Kristian levede.
Et Par Gange omtales under denne Tid Chorsbrødre ved
Mariekirke som Vicekanslere, saaledes Peter Magnussøn i 1461&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 622.&lt;/ref&gt;
og Gudbrand Rolfssøn i 1471, 1474 og 1477&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 647, {{antikva|II.}} 664, {{antikva|III.}} 667.&lt;/ref&gt;. Med Kanslerembedet
har det saaledes under Kristians Styrelse været holdet paa
gammel Vis. Men hvormegen Indflydelse Kansleren har havt udenfor
Udfærdigelsen af de saakaldte Landsvistbreve i Kongens Navn,
vides ikke. At forøvrigt Norges høiere Geistlighed og især Biskopperne
i Kristians Styrelsestid øvede stor Indflydelse i Rigets Raad
og paa Norges Regjeringssager, vil den forudgaaende Fremstilling
have godtgjort.

Kong Kristians svenske Stridigheder først med den gjenindkaldte
Konge Karl Knutssøn og siden med Rigsforstanderen Steen Sture
vedkomme ikke nærværende Emne og havde heller ikke, som det lader,
nogen umiddelbar Indflydelse paa de norske Forhold. Kristian døde den
22de Mai 1481. Han var kløgtig Statsmand efter sin Tids Maalestok,
men uden Aandsdybde og uden Redelighed; han var virksom
uden derfor at kunne kaldes nogen god Landsstyrer; han besad personligt
Mod uden at være stor Hærfører; han var endelig en {{bindestrek1|over|overmaade}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tc7x2lljw8zwt32sp0cqxch5rkictlc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/584</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86795</id>
    <revision>
      <id>220717</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2879" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|570|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;103&quot; /&gt;
{{bindestrek2|maade|overmaade}} slet Husholder med sine Rigers Pengemidler, saa at Svenskerne
træfsende kaldte ham: den bundløse Pung.
&lt;section end=&quot;103&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;104&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''104.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Uroligheder i Norge efter Kristian {{antikva|I}}’s Død. Erkebiskop Gaute Rigsvikarius. Hr. Jon Smør Rigsforstander. Hans, Kristian {{antikva|I}}’s Søn, vælges til Norges Konge i Halmstad 1483 og krones samme Aar i Nidaros.'''}}}}

Kristian {{antikva|I}}’s ældste Søn {{sperret|Hans}} eller {{sperret|Johannes}} var allerede i
Faderens levende Live antagen til hans Eftermand i alle de tre nordiske
Riger, i Danmark 1455&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1458; Jahn 342 angiver 1456.&lt;/ref&gt;, i Norge og Sverige 1458&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 560.&lt;/ref&gt;. Han
havde ogsaa i Begyndelsen af 1474 været i Norge og der i Oslo
under 1ste og 3die Februar udstedt et Par Breve i Regjeringsanliggender,
hvorved han kalder sig: „Kong Kristians Søn, kaaret Konge
til Danmark, {{sperret|ret Arving til Norges Rige}}“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 654, {{antikva|III.}} 657.&lt;/ref&gt;. Alligevel reiste
der sig strax efter Kristians Død Vanskeligheder med Hensyn til hans
Valg ikke alene i Sverige, hvor Steen Sture fra 1470 regjerede uafhængig
af Kristian, som Rigsforstander med kongelig Myndighed, men
Ogsaa i Norge.

Under de mange Forhandlinger, som i Kristians seneste Regjeringsaar
havde fundet Sted med Sveriges Rigsforstander og Raad
om hans Gjenindsættelse i Sveriges Kongedømme, havde Kristian i
1476 den 31te August i Rotneby i Bleking givet det Tilsagn, at ved
hans Død de tre Rigers Raad skulde samles i Halmstad eller Kalmar
for at vælge en ny fælles Konge&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 298, s. o. f. {{antikva|II.}} 569, jfr. Jahn 342.&lt;/ref&gt;. Dette kunde ansees som
en Gjenkaldelse af Hans’s Valg og en Tilbagegivelse til de tre Rigers
Raad af deres Valgfrihed. Om det har været udtrykkelig paaberaabt
vides dog ikke. I Danmark var det Forholdet til Slesvig og
Holstein, der sinkede Hans’s Hylding, hvilken først gik for sig i Mai
1482 paa en Rigsdag til Kallundborg&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1482; Hahn 345 f., 563, 564.&lt;/ref&gt;. I Norge og Sverige var
imidlertid et Møde med det danske Raad til Halmstad strax efter Kristians
Død tilsagt; men Steen Sture blev paa Veien did syg eller
forstilte sig saa, og Mødet, som maa have fundet Sted i Sommertiden
1481, skiltes ad uden at nogen Bestemmelse om Kongevalget
toges&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1481; Jahn 344.&lt;/ref&gt;. Og førend et nyt Møde kunde komme istand, vare særskilte
Underhandlinger mellem Norge og Sverige allerede indledede.

Erkjendtes Norge i Overensstemmelse med sin gamle Statsret,
hvilken aldrig formelig var hævet, for et Arverige, og det norske
Raads Erklæring og Hylding af 1458 for staaende ved Magt, da
&lt;section end=&quot;104&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t2tw0edbjo54bfzhtrl942bqh66vu2a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/585</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86796</id>
    <revision>
      <id>220718</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:51:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2856" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Gaute Rigsvikarius.|571}}&lt;/noinclude&gt;var Hans’s Ret til Kongedømmet uomtvistelig. Men en saadan Forvirring
havde i Tidens Løb indsneget sig i dette Riges statsretlige
Forhold ved dets Forbindelse med Danmark og Sverige, at man nu,
selv uden at holde sig til Kristians Tilsagn af 1476, aldeles ikke kunde
siges at være paa det Rene med, hvad enten Norge skulde ansees for
Arverige eller Valgrige. Denne Forvirring i Begreberne viste sig
allertydeligst i de Forhandlinger, Kong Hans i 1482 havde med sin
Broder, Hertug Fredrik, eller rettere med sin Moder, Dronning Dorothea,
paa hans Vegne, da endogsaa den Paastand kunde fremsættes,
at {{sperret|Norge}} burde tilfalde Fredrik som {{sperret|Fædrenearv}}, eller deles
mellem Brødrene som andet Arvegods. Men dengang afviste Hans
denne Paastand med den Erklæring, at Norge var et {{sperret|Valgrige}},
hvilket dog ikke hindrede, at baade han selv kaldte sig {{sperret|Arving til
Norge}}, og at Fredrik og dennes Efterkommere ligeledes antoge samme
Titel&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1482: Jahn 346.&lt;/ref&gt;. Det norske Raad troede sig udentvivl at øine en Fordel i
at betragte Norge som Valg rige. Vist er det ogsaa, at holdt man
paa den ene Side fast ved Tanken om de tre Rigers Forening under
Iagttagelse af hvert enkelts Selvstændighed, og skulde paa den anden
Side Overenskomsten til Bergen mellem Norge og Danmark af 1450
have nogensomhelst Betydning, uden at det sidste Riges fri Valgret
ophævedes, saa maatte man indrømme, at en Forandring virkelig var
foregaaet i Norges Statsret, og at dette var blevet et {{sperret|Valgrige}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 546. Jahns Udvikling af Norges Stilling ved denne Leilighed (343) er udentvivl i høi Grad eensidig.&lt;/ref&gt;.
Saaledes tog {{sperret|Erkebiskop Gaute}} Sagen; thi han optraadte strax
efter Kong Kristians Død som {{sperret|Rigets Vikarius}} og ansaa følgelig
Kongedømmet i Norge som ledigt. I August Maaned 1481 var han
i Bergen samlet med flere Medlemmer af Raadet og afgjorde i Forening
med dem Sager, der hørte under Kongedømmet. Saaledes udstedte
Erkebiskop Gaute, Biskopperne Hans af Bergen, Karl af Hamar
og Eilif af Stavanger, samt fem verdslige Raadgivere, blandt hvilke
de to Riddere Jon Smør og Alf Knutssøn, den 25de August Lensbrev
for Thorleif Bjørnssøn at være Islands Hirdstyrer i tre Aar
og sætte Lensmænd i alle Sysler der paa Øen&lt;ref&gt;Thorkel. Anal. 149.&lt;/ref&gt;. Og den 12te
September næst efter udstedte Gaute, Biskopperne Hans af Bergen
og Olaf af Hole, samt Hr. Jon Smør og tre Væbnere paa Norges
Raads Vegne et Brev til Raadet i Lybek, hvorved den Ret, som
den afdøde Kong Kristian, uden Raadets Vidende, havde tilstaaet
Hamborg, at handle paa Island, ophævedes, hvorimod Bergen, som
tidligere, skulde være Stapelstad for den islandske Handel&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 678.&lt;/ref&gt;. Erke-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tjk4pfajnlw1aev1en56chowxqah1un</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/586</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86797</id>
    <revision>
      <id>220719</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:52:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2813" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|572|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;biskoppen maa have sammenkaldt dette Raadsmøde, og man seer, at
han og Raadet har handlet med selvtagen kongelig Myndighed.

Det er sagt af Hvitfeld, og det har været almindelig antaget, at
Steen Sture i Sverige, strax efter at Kristians Død var kommen til
hans Kundskab, traadte i Underhandling med Erkebiskop Gaute, med
hvem han allerede tidligere skal have staaet i venskabelig Forbindelse;
og man har derfor troet, at Gautes og det norske Raads selvstændige
Optræden i 1481 og senere var en Følge af Hr. Steens hemmelige
Indskydelser&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1481; Jahn 347.&lt;/ref&gt;. Hertil findes imidlertid i de gamle Brevskaber fra
den Tid intet tydeligt Spor; og der synes at kunne have været i
Omstændighederne Opfordring nok alligevel til Gaute at handle som
han gjorde. I de første Underhandlinger med Sverige, som vi kjende
noget til, fremtræder heller ikke Erkebiskop Gaute personligen. Det
var Biskopperne Gunnar af Oslo, Hans af Bergen og Karl af Hamar,
Paal Abbed af Hovedø, Provst og Kansler Ivar Vikingssøn
samt sex Riddere, blandt hvilke Alf Knutssøn og Einar Fluga, og
fem Svende, der som Norges Raad sluttede i Oslo, den 1ste Februar
1482, en Overenskomst med Sveriges Raads fuldmægtige Sendebud,
Sven, Kannik af Upsal, og Jens Knutssøn, Væbner: at Norge og
Sverige skulde staa hinanden bi til Opretholdelse af deres Frihed og
Ret, og navnligen ved det forestaaende Kongevalg det ene Rige intet
foretage uden med det andet Riges Raad. I et andet Brev af samme
Dag og Sted fra de nævnte Biskopper og en Deel af de øvrige
Raadsmedlemmer til Sveriges Riges Raad bedes dette udvirke, at et
aftalt Møde mellem de tre Rigers Fuldmægtige til Kalmar kan blive
afholdt i Lødøse, og i dette Brev omtales endogsaa, at Væbneren
Guttorm Tjeld, der ellers nævnes som Medlem af Norges Raad,
havde været forud som sammes Sendebud inde i Sverige hos det
svenske Raad, hvorved synes antydet, at det første Skridt til Underhandlingen
var gjort fra norsk Side. Med sidstnævnte Brev fulgte
nogle fra norsk Side opsatte Artikler, indeholdende Klager over de
Brøst, Norges Rige meentes at have lidt i Kong Kristians Tid, og
paa hvilke man ønskede raadet Bod, førend en ny Konge kaaredes
til Norge. Blandt Klagepunkterne var Anke over Orknøernes og
Hjaltlands Bortpantning; – over at Baahus forholdtes Norges Raad
af Kongen; – over at Kirker og Klostere vare brændte, Biskop og
Prælater, Riddere og Svende myrdede, uden at Ret derfor var opnaaet,
hvorved sigtedes til Biskop Thorleifs og Hr. Olaf Nilssøns
Drab i 1455 samt Munklifs Klosters Brand, for hvilket alt Kongen
ikke havde udvirket fuldstændig Opreisning af Hanseaterne; – over
at Kronens Kirker og Len overdroges Udlændige, og mere lignende&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 302–306.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i80kow4rza5kgyturowgztmmr1pw0t1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/587</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86798</id>
    <revision>
      <id>220720</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:52:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2829" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Underhandlinger om Kongevalg.|573}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Disse Omstændigheder tilsammentagne synes vise, at det norske Raads
Færd har været forud vel overlagt, og at, om end Erkebiskop Gaute
har været Sjælen i den yttrede Modstand, saa bar han ganske vist
her ikke handlet som et blot Redskab i Steen Stures Hænder.

Erkebiskop Gaute deeltog, som sagt, ikke personligen i de nu omtalte
Underhandlinger med det svenske Raad ligesaalidet som Hr. Jon
Smør. Ingen af dem kan derfor antages paa den Tid at have været
søndenfjælds, i det mindste ikke i Nærheden af Oslo. Men ud
paa Sommeren 1482 finder man dem begge tilstede med det øvrige
Raad paa denne Kant af Landet. Af et Indulgentsbrev viser det
sig, at Erkebiskop Gaute og Biskopperne Gunnar af Oslo, Hans af
Bergen, Karl af Hamar og Eilif af Stavanger, altsaa alle Norges
Biskopper, vare samlede den 25de Juli ved Jarlsø eller Jærsø nær
Tunsberg&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 681.&lt;/ref&gt;; og her var ogsaa flere af de verdslige Raadsmedlemmer
samlede. Anledningen til denne Sammenkomst var udentvivl en
Hærsamling og et forehavende Tog mod Baahus Slot, hvilket man
vilde tvinge Jørgen eller Yrian Larenssøn til at opgive Raadet. Herfra
blev nu atter underhandlet med det svenske Raad.

Om det før omtalte Modet Halmstad i Sommeren 1481 har
været besøgt af norske Fuldmægtige, og i saa Fald hvilke disse have
været, vides ikke. At Erkebiskoppen ei der har været tilstede, synes
hans Ophold i Bergen i August Maaned samme Aar at godtgjøre&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 571.&lt;/ref&gt;.
Mødet løb, som vi have seet, frugtesløst af. Senere var, som ogsaa
ovenfor er fortalt, et nyt Møde fastsat til Kalmar, hvilket det norske
Raad havde ønsket forflyttet til Lødøse. Herimod havde Kong Hans
og de Danske, som det lader, intet at indvende, – ja de yttrede
endog, at Mødet i Lødøse kunde finde Sted mellem de Norske og
Danske, om end de Svenske ikke mødte. Men det norske Raad vilde,
i Kraft af den tidligere Overenskomst med Sverige, ikke indlade sig
paa noget Møde, hvor ikke tillige svenske Fuldmægtige kom; og da
nu de Svenske fremdeles holdt fast paa Kalmar som Stedet, og det
norske Raad blev for seent herom underrettet, saa var Følgen, at Mødet
i Lødøse gik overstyr, uden at heller de Norske fik Leilighed til at
søge det i Kalmar. Erkebiskop Gaute, Biskopperne Hans af Bergen
og Eilif af Stavanger, Jon Smør og fire andre verdslige Raadsmedlemmer
oplyste disse Omstændigheder og fremførte sin Undskyldning
til Sveriges Raad i en Skrivelse fra Jarlsø Havn af 1ste August&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 306–307.&lt;/ref&gt;.

Mødet i Kalmar, der efter Bestemmelse holdtes ved Midten af
Angust, ledede ikke til noget Afgjørende, da nemlig de svenske Fuldmægtige
den 10de August vel erklærede sig villige til at vælge Kong&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>riwqqvb84bw3ftikhb9dotkwb9fono9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/588</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86799</id>
    <revision>
      <id>220721</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:52:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2867" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|574|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Hans paa visse fremsatte Betingelser, men dog tillige paastode,
at det endelige og formelige Valg maatte udsættes, indtil ogsaa det
norske Raad kunde afgive Mode og fremkomme med sine Ankepunkter.
Et nyt Mode skulde ved svenske Sendebud senere aftales i Kjøbenhavn,
til hvilket da ogsaa de Norske kunde indfinde sig&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 308.&lt;/ref&gt;.

Imidlertid ankom til det norske Raad som Sendebud fra det
danske Jakob Fris, Biskop af Børglum, og Hr. Anders Nilssøn i det
Erinde at underhandle om Hans’s Hyldning og Antagelse til Norges
Konge. Men da de ingen Fuldmagt havde til at afhjælpe de af
Nordmændene fremsatte Klagepunkter, og Raadet desuden ikke vidste,
hvad der i Kalmar kunde være vedtaget, saa fik Sendebudene intet
afgjørende Svar paa sit Erinde ligesaalidt som paa den Indbydelse,
de medbragte til det norske Raad at mødes med det danske paa en
Herredag i Kjøbenhavn, der skulde holdes den 24de August. Om
denne Underhandling tilskrev Biskopperne Hans af Bergen og Eilif
af Stavanger det svenske Raad under 16de August&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 309–810.&lt;/ref&gt;.

Men medens de danske Sendebud saaledes afferdigedes, havde
Krigsforetagendet mod Baahus sin Fortgang. Her kunde dog ikke
Erkebiskop Gaute, der hidtil havde vist sig som den norske Rigsstyrelses
Formand, passende optræde som den Øverstbydende; baade hans geistlige
Stilling og Norges Sedvaner vare herimod. En verdslig Høvding
udkrævedes til Hærens Fører. Denne Omstændighed gav udentvivl
Anledning til, at en {{sperret|Rigsforstander}} ({{antikva|regni Norvegiæ gubernator}})
udnævntes, rimeligvis af Raadet, og efter gammel Skik
paa Erkebiskoppens Forslag. Denne Rigsforstander var den oftere
nævnte Ridder {{sperret|Jon Svalessøn Smør}}. Han var en ætstor og
anseet Mand, var allerede i 1458 som Ridder og Medlem af Rigets
Raad paa Mødet i Skara, og havde senest, som vi have seet, været
Høvedsmand paa Bergens Kongsgaard og Fehirder eller Skatmester,
en Stilling, som han synes at have indtaget siden Tiden omkring
1467&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 614, {{antikva|II.}} 647; jfr. Sml. {{antikva|IV.}} 593. Hvad der anføres efter Oedmans Baahus Lens Beskrivelse (84), at Jon var Høvedsmand paa Baahus mellem 1451 og 1454, er maaskee mindre sikkert, naar man lægger Mærke til, ak sammesteds nævnes som hans Formand: Jørgen Laurssøn, der neppe er nogen anden end den nys ovenfor nævnte Jørgen eller Yrjan Larenssøn.&lt;/ref&gt;. Han drog nu mod Baahus, ledsaget af Erkebiskoppen, Biskopperne
Hans af Bergen og Eilif af Stavanger samt flere verdslige
Raadsmedlemmer. Almuen i Baahus Len, som havde været haardt
plaget af Høvedsmanden Jørgen Larenssøn, kom strax „Mand af
Huse“ til Raadet i Malstrand, og man begyndte med dens Bistand
Baahus Slots Beleiring. Men Jørgen negtede fremdeles at opgive&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mzcgh2l7npzt2251bpvfy8l1o8knv8k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/589</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86800</id>
    <revision>
      <id>220722</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:52:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2869" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Jon Smør Norges Rigsforstander. Baahus beleires.|575}}&lt;/noinclude&gt;Slottet, idet han ventede Undsætning fra Danmark. Det tilstedeværende
norske Raad med Erkebiskoppen og de to Biskopper samt Rigsforstanderen
i Spidsen henvendte sig nu atter ved en Skrivelse af 24de
August fra Leiren for Baahus til det svenske Raad, forklarede dette
Omstændighederne og bad om Hjælp fra de nærmeste svenske Landskaber
for at vinde Slottet&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 310–312.&lt;/ref&gt;.

Til samme Tid skrev ogsaa Raadet til Hans, som det benævner:
„den verdige unge Herren“, og til Danmarks Riges Raad, udentvivl
med Forestillinger om Opgivelsen af Baahus; og for man fik Svar
fra Sverige og den forlangte Oplysning om Udfaldet af Mødet i
Kalmar, kom fra Danmark nye Sendebud, nemlig Biskoppen af Odense
og nogle Verdslige af Rigets Raad&lt;ref&gt;Jahn 348. De maa have været afreiste fra Danmark omkring 6te September.&lt;/ref&gt;, hvilke medbragte en Svarskrivelse
paa Brevet til Danmarks Konge og Raad, hvori de Norske
opfordredes til at afstaa fra Beleiringen af Baahus. De Norskes
Foretagende fremstilledes som en „Opreisning“ og som et Brud paa
„den kjærlige Bebindelse mellem Rigerne“. Denne Beskyldning stødte
ganske naturligt det norske Raad, der fandt, at det ikke kunde opgive
Beleiringen „helst for Almuens Skyld“, og at de Danske i dette Tilfælde
vare de, som brøde Forbundet og „den evige Fred“. „Det var
en skadelig Fred, om hvert Rige ei maatte søge sin Ret indenlands
og forsvare sit eget Land og sine egne Thegner (Undersaatter). Efter
Forbundet skulde det ene Rige heri hjælpe det andet og ikke være det
til Hinder“. Dette forestillede Erkebiskoppen og de to Biskopper samt
Rigsforstanderen og fem andre verdslige Raadsmedlemmer det svenske
Raad i en ny Skrivelse af 15de September fra Leiren for Baahus,
idet de tillige yttrede, at, „hvis Baahus længer blev i udenlandske
Mænds (de Danskes) Hænder, var det at frygte, at dette vilde komme
baade Sverige og Norge til Skade, hvilket de Nærmestboende i
Sverige havde erfaret“. De tilføiede endnu de mærkelige Ord: „Den
Artikel blandt andre skreven, at de tre Riger skulle forbindes under
een Konge til evig Tid, (hvad den angaar) tykkes os ei nyttigt at
være, at det skeer saa uoverlagt (oberaad), fordi det har ingen god
Fremgang havt til denne Tid, og vore Efterkommere ville dog vide
deres syneste (?), og staar til frygtende, at det da maatte komme til
mere Skade og større Uenighed“. Brevet ender med den Bøn, at de
Svenske vilde komme dem til Hjælp i deres retfærdige Sag, navnligen
Vestergøterne. Forresten fortrøstede de sig paa Guds Hjælp og
vilde vel forsvare sin Ret indenlands&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 312–313.&lt;/ref&gt;.

Der var Alvor og Sandhed i denne de Norskes Skrivelse, der
blottede de Danskes og deres Konges eensidige Anskuelse af Forenin-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>krr3ue6rdkbljm7whnx2270dohjppsw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/590</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86801</id>
    <revision>
      <id>220723</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:52:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2847" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|576|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;gen. Før Brevet imidlertid synes at være kommet det svenske Raad
tilhænde, affærdigede dette sit Svar paa de Norskes tidligere Brev af
24de August. Om nu end ikke det norske Raads seneste Vink var
blevet de Svenske bekjendt, saa skulde man dog tro, at disse, efter Alt
hvad der var foregaaet i Sverige i de sidste femti Aar og især siden
1470, havde agtet paa de Norskes Opfordring om Hjælp og sluttet
sig aabent, fast og afgjørende til dem for at verne om de tvende Rigers
Ret. Men det skede ikke. Det svenske Raads Svar, hvad {{rettelse|enter|enten}}
nu Steen Sture selv havde tilsagt det eller ikke, fyldestgjorde
ganske vist paa meget nær ikke det norske Raads Forventning Det
var forsigtigt, og man kan gjerne sige koldt. Det svenske Raads Sendebud
havde i September været i Kjøbenhavn Dronning Dorothea
og „den unge Herre“ (Kong Hans) havde samtykket alle de i Kalmar
den 16de August opsatte Artikler, og de svenske Sendebud havde heller
ikke ved denne Leilighed undladt at paasee Norges Bedste. Et Møde
af alle tre Rigers Fuldmægtige var aftalt at holdes i Halmstad til
næste Aars 13de Januar (tyvende Dag Jul), og dette Møde bedes
de Norske indstændigen ogsaa at søge for at raadslaa og beslutte angaaende
„de tre Rigers og deres Indbyggeres Privilegier, Friheder,
Bedste og Bestand“. Man havde givet fire af det danske Raads
Medlemmer Leide gjennem Vestergøtland til Norge, og det var ønskeligt,
om det norske Raad kunde komme overeens med dem om at faa
Baahus ud af Jørgen Larentssøns Hænder. Men kunde dette ingenlunde
skee, saa synes det dem, at de Norske burde nøies med at sikkre
sig mod hans Indgreb i Bestyrelsen af Land og Len, indtil Mødet i
Halmstad var afholdt&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 685. Slutningen af Brevet mangler, saaledes ak man ikke seer, naar og hvor det er udstedt: men det synes mig klart af Indholdet, at deri de Norskes Brev af 26de August, ikke det af 15de September, besvares.&lt;/ref&gt;.

Det svenske Raads kolde Svar paa Nordmændenes Bøn om
Hjælp har ganske vist gjort det norske Raad modtageligere for de danske
Sendemænds Forestillinger. Det er rimeligvis de samme Sendebud,
der omtales i de Svenskes Brev, som de Norske omtale i sit af
15de September, nemlig Biskoppen af Odense med Følge, og disse
ere, trods den Uvillie, hvormed de modtoges af det norske Raad i
Leiren for Baahus, dog forblevne i Nærheden for at friste nye Underhandlinger.
Saadanne kom strax efter i Gang i Lødøse i Vestergøtland
lige ved den norske Grændse. De danske Sendebud gjorde
sig nu al mulig Umag for at virke paa Erkebiskop Gaute og de norske
Herrer, saaledes at disse skulde indgaa paa at hylde Hans og igjen
tiltræde den gamle Forening med Danmark. De lovede paa Hans’s
Vegne, at Norges gamle Friheder ikke alene skulde blive opretholdte,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a98kq0gp3sygdczrvsxxn2cry7z4i1o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/591</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86802</id>
    <revision>
      <id>220724</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:52:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2744" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hans vælges til Norges Konge.|577}}&lt;/noinclude&gt;men endogsaa forøgede; og angaaende de Klagepunkter, som det svenske
Raad havde overgivet paa egne og det norskes Vegne, da skulde der
ingen Vanskelighed møde med deres Afhjælpelse. Det norske Raad
lod sig efter længere Underhandling overtale og erklærede den 22de
September i Lødøse at ville møde i Halmstad til 13de Januar næstkommende&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1482; Sml. {{antikva|IV.}} 348.&lt;/ref&gt;.
Underhandlingernes Udfald blev strax berettet til Kjøbenhavn,
og den 14de Oktober udstedte Hans fra denne Stad sit Leidebrev
for Steen Sture og de andre Herrer af Sveriges Raad, som
efter Løfte skulde indfinde sig i fastsat Tid til Modet i Halmstad&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 313–314.&lt;/ref&gt;.

Mødet blev holdt efter Aftale i Begyndelsen af 1483. Hans var
selv tilstede og af Danmarks Raad: Erkebiskop Jens af Lund, Biskopperne
Olaf af Roskilde og Karl af Odense samt tretten verdslige
Raadsmedlemmer, som Fuldmægtige paa Danmarks Riges og
dets Indbyggeres Vegne. Af Norges Raad indfandt sig: Erkebiskop
Gaute, Biskopperne Hans af Bergen og Karl af Hamar, Jon Smør,
som nu ikke meer bærer Rigsforstanders Navn men kun kaldes Ridder,
samt foruden ham fem verdslige Raadgivere, nemlig tre Riddere
og to Væbnere&lt;ref&gt;Blandt disse verdslige Raadsmedlemmer er hverken Alf Knutssøn eller Einar Fluga.&lt;/ref&gt;, Alle som „Fuldmægtige paa Norges Riges og
dets Indbyggeres Vegne“. Disse danske og norske Fuldmægtige vare
tilstede ved fastsat Tid, den 13de Januar; men endnu ikke vare det
svenske Raads Fuldmægtige komne. Først den 29de Januar indfandt
sig paa det svenske Raads Vegne fire Sendebud, to Riddere og to
Væbnere, hvilke dog ingen Fuldmagt havde til for Tiden at indgaa
paa noget Kongevalg, men blot paa Sveriges Vegne skulde forlange
Modet udsat til Sommeren og forresten stadfæste Freden og Forbundet
mellem de tre Riger. De Svenskes Forlangende om Mødets og
med det samme Kongevalgets Udsættelse blev ikke indrømmet; derimod
besluttede de norske og danske Fuldmægtige strax, for de tvende Rigers
Vedkommende, at foretage Valget, med Forbehold for de Svenske senere
at kunne tiltræde dette.

Den 1ste Februar 1483 valgtes nu Hans til „en fuldmægtig
Herre og Konge over Danmarks og Norges Rige“, og istedetfor at
han hidindtil havde skrevet sig: „{{sperret|Hans med Guds Naade udvalgt
Konge til Danmarks og Sveriges Rige, ret Arving
til Norge, Hertug i Slesvig, Holstein o. s. v}}“, antog
han nu strax Titelen: „{{sperret|Hans med Guds Naade Danmarks,
Norges Venders og Goters Konge, udvalgt Konge til
Sveriges Rige, Hertug o. s. v}}“. Trods Hyldingen i Kallundborg
i 1482, ansaa han følgelig ikke sit Valg til Danmarks Konge
for fuldbyrdet før nu.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1ct4zjm952f181no3tse7tye9w9t0z2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/592</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86803</id>
    <revision>
      <id>220725</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:53:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2359" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|578|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Jævnsides med Valget gik Kong Hans’s Vedtagelse og Udstedelse
af en vidløftig Haandfæstning, fælles for Danmark og Norge,
hvilken optoges i selve Valgbrevet af 1ste Februar, og besegledes under
Eet med dette baade af Kongen og begge Rigers Raad. I
Haandfæstningen er tydelig nok taget Hensyn til de af det norske
Raad tidligere indgivne Ankepunkter, hvis Afhjælpelse er tilsagt. De
Artikler, som især have Betydning for Norge og navnligen vedrøre
Kirken ere følgende:

Kongen vil over alle Ting elske Gud og styrke den hellige Kirke
og dens Tjenere samt opretholde alle dens Prigilegier, hvad enten
disse er den given af Paven eller af fremfarne Konger og Fyrster.

Kongen skal ikke selv, eller lade Andre, befatte sig med Biskoppers
eller Prælaters Valg, eller indtrænge Nogen i Kirkens Beneficier
imod dens Ret og Friheder, de Prestegjæld dog undtagne, til
hvilke Kongen og Kronen har Patronatsret; og Ingen skal have Kirkens
Land eller Gjæld uden de ere Indsødte i hvert Rige og dertil
skikkede.

Hvad der i forgangne Aar og navnligen i Kong Kristians Tid
er Norges Rige fragaaet i Land eller Indtægt, skal Kongen paa sin
kongelige Ed snarest muligt, med Raadets Raad, skaffe Norges Krone
tilbage.

Hvad der er foregaaet mellem Kongen og Norges Riges Indbyggere
efter hans Faders Død til denne Tid skal være en afgjort Sag
paa alle Sider.

Mynt skal slaaes i Throndhjem af Nidaros’s Domkirke, ifølge
dens Prigilegier, og ligesaa i Bergen og Oslo; Mynten skal være
jævngod med dansk Mynt.

Hverken Kongen eller nogen verdslig Dommer skal have Magt
til at dømme i Sager, der vedkomme Kirken, dens Personer, Tjenestefolk
eller Gods, ifølge Privilegium eller gammel Sedvane, men
saadant skal rettes for Kirkens Dom. Heller ikke skal Kirkens Personer
befatte sig med nogen verdslig Dom videre end Kirkens Lov og
Privilegier udvise.

Kongen eller hans Embedsmænd skulle ikke befatte sig med at
ind- eller afsætte Kirkens Personer, eller Landboer og Tjenere paa Kirkens
Gods; ei heller skulle de paalægge Kirker eller Klostere nogen
Skat eller Byrde.

Ingen skulle være Lagmænd i Norge uden Rigets indfødte
Mænd.

Ingen skulle optages i Rigets Raad uden Rigets indfødte Mænd
af Riddere og Svende, og det ikkun efter Rigets Raads Raad, og
under den Ed, som dertil hører.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d5iraiq2gz8u0rfwoxs2jmypjs97f4k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/593</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86804</id>
    <revision>
      <id>220726</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:53:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2521" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Hans’s Haandfæstning.|579}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Rigets Skat og Brevskaber skulle i Norge blive paa Kongsgaarden
i Bergen; to Geistlige og to Verdslige tillige med Kammermesteren
(Skatmesteren, Fehirden) skulle dertil have Nøglerne og gjøre Kongen
Regnskab en Gang om Aaret.

Rigets Klenodier, Breve, Indkomster og Overskud af disse skulle
ikke føres ud af hvert Rige uden med Raadets Raad.

Kongen skal, naar han ogsaa er antagen i Sverige, være eet
Aar i hvert af de tre Riger, med mindre et Riges Tarv fordrer
et længere Ophold der, hvilket Rigets Raad skal afgjøre.

Naar Kongen drager af et Rige i det andet, skal han skikke fire
af Rigets Raad til i hans Fraværelse at sørge for Opretholdelsen af
Lov og Ret.

Kongen skal troligen tilhjælpe, at passende Bod kan udvirkes for
de Tydskes ugudelige Gjerning i Bergen paa Biskop Thorleif, Hr.
Olaf Nilssøn med Flere.

Kongen og Raadet i hvert Rige skal aarligen sende tre af Raadet,
en Biskop og to af Ridderskabet, til Møde paa Rigernes Grændse,
saaledes at disse ni komme sammen vexelvis eet Aar i Kongsbakke,
det andet i Lødøse og det tredie i Konghella, St. Olafs Dag, for at
handle om hvad Aarsager til Uvillie mellem Rigerne der maatte være
opkomne.

I Norge skal hvert andet Aar Raadet samles til Overveielse af
Rigets Erinder, hvad enten Kongen er inden eller uden Landet; dette
Raadsmøde skal vexelvis holdes i Oslo og i Bergen, og skal {{sperret|Erkebiskoppen
af Nidaros}} have Magt til at sammenkalde det.

Kongen skal ingen Forandring gjøre med Lenene i Norge, før
han der er kronet.

Han skal ei heller kræve nogen Rente eller Afgift, som falden er
i Norge fra Kong Kristians Død og indtil han selv der bliver kronet.

Naar Sveriges Riges Indbyggere have fuldbyrdet at tage Kong
Hans ogsaa til sin Konge, skal denne Haandfæstning ogsaa gjælde for
dem&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 347–363; Hvitfeld u. 1483.&lt;/ref&gt;.

Denne Haandfæstning af 1ste Februar 1483 kaldes almindelig:
den {{sperret|halmstadske Reces}}. Senere paa Aaret, i August Maaned,
kom i Kalmar et Møde istand mellem svenske Fuldmægtige og Medlemmer
af det danske Raad, hvilke ved denne Leilighed ogsaa handlede
som Fuldmægtige paa Norges Vegne, og paa dette Møde vedtoges
den saakaldte {{sperret|kalmarske Reces}} af 7de September 1483, hvilken
i Hovedsagen var ligelydende med den halmstadske, og hvis Hensigt
var at bane Kong Hans Veien ogsaa til Sveriges Krone&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 316, 318–333; Hvitf. u. 1483; Jahn 350.&lt;/ref&gt;. Som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sbcmtig0wny5yngo19pafatogfufdi9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/594</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86805</id>
    <revision>
      <id>220727</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:53:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2949" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|580|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;bekjendt reiste sig dog nye Vanskeligheder, som fremdeles uddrog Fuldbyrdelsen
af hans Hylding i Sverige lige til 1497.

Det havde nu lykkets Kong Hans og de Danske at sprenge Særforbundet
mellem Norge og Sverige, hvilket var paa gode Veie til
fuldkommen at oprive den større Forening mellem de tre Riger, og
som, hvis dette end ikke var skeet, dog fast overholdt maaskee kunde
have sikkret Norge en selvstændigere Stilling i Foreningen ligeoverfor
Danmark, end nu, trods Haandfæstningens glimrende Tilsagn, i Virkeligheden
blev det til Deel. At kalde den Rørelse i Norge, som ved
denne Leilighed fandt Sted, og hvori Erkebiskop Gaute og et Par af
Norges Biskopper øiensynligen spillede Hovedrollen, at kalde den et
Oprør, et Brud paa ældre Forpligtelser, hvilket Mange have gjort&lt;ref&gt;Saaledes Jahn og flere danske Historikere baade før og efter ham.&lt;/ref&gt;,
er neppe retfærdigt. Hyldingen af Kristian {{antikva|I}}’s ældste efterlevende
Søn i 1458 som Faderens umiddelbare Eftermand var virkelig paa
en Maade gjort magtesløs ved Kristians ovenberørte Tilsagn i 1476,
og tilintetgjorde desuden ingenlunde Norges Ret til at sørge for Afhjælpelsen
af sine grundede Anker, for det stedte den valgte Konge til
virkeligt Indtræde i Kongedømmet. Og andet var det jo ikke, det norske
Raad ved denne Leilighed gjorde. At det, som i Brevet af 13de September,
kunde yttre Misnøie med Foreningen mellem de tre Riger,
naar Norges Ret krænkedes derved, at en vigtig norsk Fæstning forholdtes
Raadet ved dansk Hjælp, – deri kan man da ikke fortænke
det. Det norske Raad negtede jo forøvrigt ikke at antage Hans til
Norges Konge, men det vilde blot forud sikkre sig hans udtrykkelige
Tilsagn om at afhjælpe visse Klagepunkter; og da man havde erholdt
dette Tilsagn, antog man ham godvilligen. At Hans selv ikke ansaa
Valget og Hyldingen i Faderens levende Live som ubetinget bindende
for noget af de tre Riger, viste noksom hans egen Opførsel, idet han
ikke engang kaldte sig reent ud „Danmarks Konge“ men kun „udvalgt
Konge til Danmark“ ligetil Antagelsen i Halmstad var foregaaet og
Haandfæstningen der vedtagen. Ligesaalidt som Bevægelsen bør kaldes
et Oprør, ligesaalidt er det rigtigt, naar man har fremstillet den
som en Tilstelning af et vist Parti&lt;ref&gt;Jahn 348.&lt;/ref&gt;, hvilken altsaa ikke skulde have
fundet synderlig Deeltagelse hos den norske Almenhed. Vel er det
saa, at man ved denne Leilighed ingen bestemte (prøver har paa {{sperret|den
norske Almues}} Stemning, uden blot hvad Indbyggerne i Baahuslen
angaar. Men {{sperret|det norske Raad}} sees at have handlet med stor
Endrægtighed, og ingen Splittelse spores dennegang, som den, der
fandt Sted under Bevægelsen i 1449, – en Omstændighed, der noksom
tyder paa, at Raadet har vidst sig at have et Rygstød i Folkets
Ønske, hvilket ogsaa dets ovennævnte Yttring i Brevet af 15de {{bindestrek1|Sep|September}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jgwu0ne7mt2gk7cirzd93q5unyt0vae</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/595</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86806</id>
    <revision>
      <id>220728</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:53:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2863" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Hans’s Kroning i Norge. Embedsskifter her.|581}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;104&quot; /&gt;
{{bindestrek2|tember|September}}, at det „for Almuens Skyld“ ikke kunde opgive Beleiringen af
Baahus, end yderligere bestyrker.

Da nu Vanskelighederne med Kong Hans’s Valg for Danmarks
og Norges Vedkommende vare fuldkommen beseirede, lod han sig paa
en Herredag til Kjøbenhavn krone til Danmarks Konge den 18de Mai.
Ottende Dag derefter for han til Søs til Oslo, hvor han den 3die
Juli udgav Rettebøder for Norge&lt;ref&gt;Paus {{antikva|II.}} 273–275.&lt;/ref&gt;, og derfra over Land til Nidaros,
hvor han den 20de Juli 1483 blev kronet til Norges Konge af
Erkebiskop Gaute&lt;ref&gt;Hvitf. {{antikva|II.}} 1483.&lt;/ref&gt;. Den 23de Juli var han endnu i Nidaros&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 672.&lt;/ref&gt;.
Paa Tilbageveien var han den 1ste August i Gudbrandsdalen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 689.&lt;/ref&gt;, og
i Midten af samme Maaned synes han allerede igjen at have været i
Danmark.

To af de verdslige Raadsmedlemmer, der ere omtalte som Deeltagere
i den nys skildrede Bevægelse i Norge, Jon Svalessøn Smør,
der en kort Tid havde været Rigsforstander, og Ridderen Einar Olafssøn
Fluga, der ogsaa Urolighederne i 1449 havde været en fremtrædende
Personlighed, døde samme Aar som Halmstad-Foreningen kom i
Stand. De druknede begge tilsammen i 1483 ved Jarlsø eller Jærsø
ved Tunsberg&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|III.}} 605, Not. 2, {{antikva|IV.}} 114.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;104&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;105&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''105.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Norge under Kong Hans’s Styrelse indtil 1503. Stemningen i Norge. Partier der. Knut Olafssøn og Henrik Krummedike. Knut Alfssøns Drab.'''}}}}

Ingen Forandringer af Betydenhed synes at være foregaaede i
Norge ved Kong Hans’s Tiltrædelse. Et af de vigtigste Embedsskifter,
som udentvivl fandt Sted i Forbindelse med Kongeskiftet, var Hr.
{{sperret|Ivar Vikingssøns}} Afgang baade som Kansler og som Provst ved
Mariekirke i Oslo. Man seer, at denne hans Afgang ikke foregik
strax ved Kong Kristians Død; thi endnu i 1482, under Mellemriget,
nævnes han som Indehaver af begge Embeder og Medlem af Raadet&lt;ref&gt;Br. af 1ste Febr. 1482 Hadorf {{antikva|II.}} 302, jfr. o. f. {{antikva|II.}} 572; Br. af 11te Marts s. A. N. Dipl. {{antikva|I.}} 670.&lt;/ref&gt;.
Men for den 10de October 1485 havde han faaet sin Eftermand
som Provst og tillige ganske vist som Kansler. Denne Eftermand
var Hr. {{sperret|Jon Paalssøn}}, som den 1ste Mai 1482 endnu blot
var Kannik ved Mariekirke i Oslo, men den 10de October 1485
nævnes som Provst i Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 680, 687. Han havde studeret i Rostok, hvor han blev immatrikuleret den 7de October 1466. Nor. Sml. {{antikva|I.}} 78.&lt;/ref&gt;. Høist rimeligt bliver det altsaa, at
Skiftet er foregaaet i 1483 under Kong Hans’s Ophold i Norge i
&lt;section end=&quot;105&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9j6x143wxmk2y6bpnrssodoalxl9a5f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/596</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86807</id>
    <revision>
      <id>220729</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:53:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2808" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|582|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Anledning af Kroningen, og at Hr. Ivar har maattet vige, fordi
hans Færd under Mellemriget har mishaget Kongen. Ivar, der i
meer end tredive Aar havde været Provst og Kansler, findes at have
overlevet sin Fratrædelse fra begge Embeder en rum Tid. Endnu i
1498 levede han i Varna Kloster eller Hospital&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 399.&lt;/ref&gt;, og han maa saaledes
have opnaaet en meget høi Alder. Eftermanden Hr. Jon
Paalssøn var Provst og Norges Kansler under hele Kong Hans’s
Styrelsestid, dog nævnes ogsaa i denne Tid nemlig i 1486, en Præbendatus
ved Mariekirke, Hr. Thorkel Jensøn, som Vicekansler&lt;ref&gt;Landsvistbrev af 18de Juli 1486, Oslo. N. Dipl. {{antikva|II.}} 690.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Gunnar Thiostolfssøn Holk}}, Biskop i Oslo&lt;ref&gt;Fra 1453, s. o. f. {{antikva|II.}} 529.&lt;/ref&gt;, viste sig,
som vi ovenfor have seet, med de øvrige norske Biskopper virksom under
Mellemriget 1481–1483, og deeltog i Forhandlingerne med
Sverige i 1482. Han havde dengang i næsten treti Aar forestaaet
Oslo Biskopsstol og i næsten fireti indtaget en fremragende Stilling
i Norges Raad. Den sidste Leilighed, ved hvilken han nævnes, er
paa Mødet ved Jarlsø den 25de Juli 1482&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 573.&lt;/ref&gt;; i de senere Forhandlinger
forekommer hans Navn ikke. Han maa da have været meget
gammel og er udentvivl død i dette samme Aar&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 545–546.&lt;/ref&gt;. Hans Eftermand
paa Oslo Stol var {{sperret|Nikolaus Kalib}}, om hvis foregaaende Stilling
intet vides.

Kong Hans skildres som en ærlig, ligefrem, ordholden Mand,
der ikke befattede sig med Statskneb. Han viste sig ogsaa i Almindelighed
mild og eftergivende, endog i sine Tvistigheder med den
ham i Klogskab og Kraft uendelig meget overlegne, men mindre redelige,
svenske Rigsforstander Steen Sture, der idelig ved sine listige
Underhandlinger prøvede hans Taalmodighed og forholdt ham Sveriges
Krone. Men alle Kongens gode Egenskaber uagtet, synes dog
Nordmændene ikke i Eet og Alt at have været tilfreds med hans Styrelse.
Allerede tidlig i hans Styrelses Tid spores en vis Gjæring i
Norge, hvortil dog den egentlige Aarsag ikke kjendes. Rimeligvis
har man, og det neppe uden Grund, fundet ham noget lunken i at
opfylde de Løfter, han havde givet Nordmændene i sin Haandfæstning.
Man har ogsaa her gjættet, at Steen Sture har havt en
Haand med i Spillet, og at Erkebiskop Gaute har staaet i Forbindelse
med ham; men tilstrækkeligt Bevis herfor mangler hidtil&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1486; Jahn 355, 356.&lt;/ref&gt;.
Det er i 1486, at tydelige Spor vise sig til urolige Rørelser i Norge
og et spendt Forhold mellem Kongen og Erkebiskoppen. Og Urolighederne
maa ikke have været ubetydelige, det kan man slutte af Kongens
alvorlige Foranstaltninger. Han havde nemlig i Begyndelsen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6dpr37u8qnq86sbov55dvoeedxla9i2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/597</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86808</id>
    <revision>
      <id>220730</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:53:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2787" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Gjæring i Norge i 1486.|583}}&lt;/noinclude&gt;af Aaret Udbud af Danmark baade af Lenene og af Kjøbstæderne.
Samlingstiden for Krigsfolket fastsattes til fjorten Dage efter Paaske
(dette Aar den 26de Marts), og Toget skulde gjælde Norge. En
Styrelse blev i Januar Maaned udnævnt for Danmarks forskjellige
Landskaber under Kongens Fraværelse udenfor Riget, og denne har
følgelig været tænkt at blive ikke saa ganske kort&lt;ref&gt;Molbechs nordiske Tidsskrift {{antikva|I.}} 432; jfr. Jahn 365 f.&lt;/ref&gt;. Om Toget virkelig
har fundet Sted i den Maalestok, som Forberedelserne lade formode,
vides ikke; men hvad der er vist er, at Kong Hans om Sommeren
selv var i Norge. Muligen har han ved sin personlige Nærværelse
fundet Stillingen mindre farlig end Rygtet havde udraabt;
og virkelig spores ikke andet, end at Sagen er bleven hastig og i
Mindelighed jævnet.

I Juli Maaned var Kongen i Bergen samlet med Erkebiskop
Gaute og udentvivl med hele Norges Raad&lt;ref&gt;Allerede den 5te Juli var Kongen i Bergen{{rettelse||.}} Paus {{antikva|II.}} 277.&lt;/ref&gt;. Man seer, at der
har været Tvist mellem Kongen og Erkebiskoppen angaaende Patronatsretten
til Trums Kirke, hvilken Ret Erkebiskoppen, uvist under
hvad Paaskud, maa have tilegnet sig. St. Marie Kirke i Trums var
fra gammel Tid et af de fjorten kongelige Kapeller&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 121, Not. 2.&lt;/ref&gt;, og Kongens Patronatsret
til den var saaledes uomtvistelig. Kongen lod ogsaa forelægge
Erkebiskoppen Pavebrev, der beviste hans Patronatsret til Kirken,
og Gaute maatte give efter. Den 18de Juli udstedte han i Bergen
under sit og sit Kapitels Segl et aabent Brev, hvori han erklærede,
at da Kongens Ret ved de fremlagte Pavebreve var bevist,
havde han med sit Kapitels Raad opgivet denne Patronatsretten til
nævnte Kirke med al Rente og Rettighed, som dertil bor at ligge, dog
paa det Vilkaar, at naar den er ledig, en dygtig indenlandsk Klerk
præsenteres til den, hvilken bliver i ret Lydighed under Erkebiskoppen
og hans Eftermænd&lt;ref&gt;Br. af 18de Juli 1486. N. Dipl. {{antikva|I.}} 683.&lt;/ref&gt;.

En anden Kirkesag blev af Erkebiskop Gaute afgjort paa dette
samme Møde. Almuen af Midsyssel paa Agder klagede ved tvende
Fuldmægtige for Erkebiskoppen over visse Byrder, som den paastod,
at dens Geistlighed uden Ret paalagde den. Det ene Klagepunkt
var, at der fordredes meer end Loven bestemte for Begravelser; det
andet, at der vare Kirkerne fragaaet Ejendomme, som med Rette tilhørte
dem. Vedkommende Biskop, Eilif af Stavanger, var tilstede og
svarede paa Klagen, at Almuen i Midsyssel selv havde opgjort Brev
om Kirkernes Ejendomme og Presternes Indtægt og Rettighed, hvilket
Brev ikke burde overdømmes; og havde han i den Anledning for
et Aar siden stevnet nogle af Almuen til Nidaros for Erkebiskoppen,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i3cp43nsambkkt4p2a54b86xb1jbpw1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/598</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86809</id>
    <revision>
      <id>220731</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:54:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2799" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|584|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og da de ei indfandt sig, faaet Kostholdsbrev paa dem. Efter at
have undersøgt Sagen fra begge Sider, gjorde Erkebiskoppen, med
Biskop Eilifs Samtykke og andre gode Mænds Raad, følgende Bestemmelse:
– Først angaaende Begravelser, at efter Bonde eller Hustru
skal efter gammel Sedvane gives 2 Mark, mindre dog hvis Evne
ei er til, eller der er mange Børn; efter ugift Sott eller Datter over
16 Aar 1 Mark, ligesaa efter Leiedreng paa fuld Løn; efter Barn
mellem 7 og 16 Aar &lt;math&gt;\scriptstyle\frac{1}{2}&lt;/math&gt; Mark; efter yngre Barn mindre. Dernæst
angaaende Kirkernes Ejendomme, da lovede Biskop Eilif, at det skulde
komme tilbage til Kirkerne, som lovligen bevises at tilhøre dem. Endelig
angaaende Kostholdet, hvori de vare idømte, da opgav Biskoppen
dette; dog skulde Almuen for sin Ulydighed gjøre ham en venskabelig
Villighed, der ikke voldte dem nogen Tyngsel. Herom udstedte
Erkebiskoppen den 31te Juli i Bergen sit Brev, som blev medbeseglet
af Biskop Eilif&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 684.&lt;/ref&gt;. Kongen synes slet ikke at have blandet sig i denne
Sag.

At Kong Hans’s Stemning mod Nordmændene, og det norske
Raads mod ham ved hans Komme til Norge ikke var den bedste, er
tydeligt nok. Men under Opholdet i Bergen forsonede han sig, heder
det, med Erkebiskoppen og de Norske, som tilforn syntes ham uvillige,
og man gjorde hinanden gjensidigen de bedste Løfter&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1486.&lt;/ref&gt;. At et venskabeligere
Forhold var indtraadt, syntes ogsaa vise sig et Par Aar
senere. Thi i Sommeren 1489 indfandt sig det norske Raad: Erkebiskop
Gaute, Biskopperne Hans af Bergen, Eilif af Stavanger, Herman
af Hamar, Herlog Electus af Oslo, Kristiern Provst i Bergen
og Jon Paalssøn Provst i Oslo, ser Riddere (Alf Knutssøn nævnes
først) og to Svende, i Kjøbenhavn, hvor det den 25de Juli, paa det
norske Folks Vegne, antog og hyldede Kongens ældste, dengang otte
Aar gamle Søn, Kristian, til Faderens Eftermand som Konge i Norge,
med udtrykkelig Tilsidesættelse for dette Tilfælde af enhver Artikel i
Kongens Haandfæstning (i Recesser-tie til Kalmar og Halmstad), der
kunde være den foretagne Hylding imod. Brev om denne Handling
blev udstedt og forseglet af alle de nævnte Raadsmedlemmer samt
tillige af tre Abbeder, tolv Væbnere og ni Lagmænd, Alle af Norge&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 703.&lt;/ref&gt;.

Navnene paa de ved Kristians Hylding tilstedeværende Biskopper
vise, at nogle Biskopsskifter da vare foregaaede i den norske Kirke, og
flere indtraf i de næst paafølgende Aar.

Biskop {{sperret|Karl Sigurdssøn af Hamar}}&lt;ref&gt;Fra 1473, s. o. f. {{antikva|II.}} 566.&lt;/ref&gt; var udentvivl en af
Kong Hans høitbetroet Mand i verdslige Anliggender. I 1485 var
han Høvedsmand paa Akershus; var endnu i Live og der tilstede den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qhggs6groos5qg49aoo6pb7e5dyzz1r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/599</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86810</id>
    <revision>
      <id>220732</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:54:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3040" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|585}}&lt;/noinclude&gt;25de September 1487, men døde sammesteds for 28de December i
dette Aar&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 543; N. Dipl {{antikva|II.}} 692.&lt;/ref&gt;. Allerede den 16de Januar 1488 var {{sperret|Herman Thorgilssøn}}
valgt til hans Eftermand. Denne havde studeret i Rostok,
hvor han blev immatrikuleret den 23de Mai 1473, og var siden Kannik
i Oslo og Hamar. Den 30te Juni 1488 var han i Florens i
Italien, saa han synes at have personlig søgt sin Confirmation i Rom&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 693; Saml. {{antikva|IV.}} 543; Norske Sml. {{antikva|I.}} 79; Langes hdskr. Opt.&lt;/ref&gt;.
Den 25de Juli 1489 have vi seet ham som indviet Biskop paa Raadsmødet
i Kjøbenhavn.

Rimeligvis i Begyndelsen af 1489 døde Biskop {{sperret|Nikolaus Kalib
af Oslo}}&lt;ref&gt;Fra 1483, s. o. f. {{antikva|II.}} 582.&lt;/ref&gt;, om hvem man næsten intet ved. Hans Eftermand
var {{sperret|Herlog Vigleikssøn Kornyng}}, forud Kannik ved St. Halvards
Kirke i Oslo. Den 25de Juli 1489 var han, som vi have
seet, Electus og Confirmatus, da han var nærværende i Kjøbenhavn
ved Hertug Kristians Hylding. Naar han som indviet har tiltraadt
sin Stol, vides ikke&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 541–542.&lt;/ref&gt;.

Oinkring 1490 døde {{sperret|Biskop Magnus Eyolfssøn af Skaalholt}}&lt;ref&gt;Fra 1476, s. o. f. {{antikva|II.}} 567, jfr. Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 82.&lt;/ref&gt;
og havde til Efterfølger {{sperret|Stefan Jonssøn}}, ogsaa en Islænding,
der havde studeret i mange Aar i Udlandet, baade i Frankrige
og paa andre Steder, og var vel anseet før sin Lærdom og sine
Kundskaber&lt;ref&gt;Finn{{rettelse|.|}} Joh. {{antikva|II.}} 490–491; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 74.&lt;/ref&gt;. Han kom til Island og tiltraadte sin Stol i 1491&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 87.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Olaf Røgnvaldssøn af Hole}}&lt;ref&gt;Fra 1460, s. o. f. {{antikva|II.}} 563.&lt;/ref&gt; døde den 15de
Juli 1495 under et Ophold i Udlandet. Han havde i sin lange Styrelsestid
vist sig som en virksom og myndig Kirkens Forstander, der
ingen Indgreb taalte i sit kirkelige Omraade fra de verdslige Embedsmænds
Side. Hans haarde, stive og begjærlige Sindelag indledede
ham i idelige Processer, hvor han fra først af oftere var den angribende
end den angrebne, og hans Ihærdighed lod ham som tiest til
Slutning gaa af med Seieren. Ved saadanne Leiligheder sparede
han da ikke sine Modstandere men udpressede af dem store Bøder i
Jordegods og Penge, til sin Stols og sin egen Berigelse&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 590–610. Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. paa mange Steder.&lt;/ref&gt;. I de
sidste Aar af hans Levetid, 1494 og 1495, rasede en frygtelig Mandedød
paa Island&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 92, 94.&lt;/ref&gt;. Olaf havde en Brodersøn ved Navn {{sperret|Gotskalk
Nikolaussøn}}, hvilken rimeligvis var norsk af Fødsel, men Prest i
Hole Biskopsdømme. Han blev af Hole Biskopsdømmes Geistlighed
i Vaaren 1497 valgt til sin Farbroders Eftermand. Valget blev paa
samme Aars Althing stadfæstet, og Gotskalk drog til Norge, hvor han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7k1c8nbg3s7e7iqr2kiortbkvmxg4pi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/600</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86811</id>
    <revision>
      <id>220733</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:54:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2764" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|586|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;blev indviet af Erkebiskop Gaute. Han vendte tilbage til Island i
1499 og tiltraadte sit Sæde. Han var som sin Formand en haard
og havesyg Mand, virksom i at berige ikke alene sin Biskopsstol men
ogsaa sig selv, det sidste igjen til Fordeel for sine Børn, af hvilke han
havde flere med en Frille, der aabenlyst levede med ham som hans
Husholderske&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 616–628; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 2. c. 96, 100.&lt;/ref&gt;.

Af pavelige Foranstaltninger med Hensyn til den norske Kirke
omtales ved denne Tid een, som vilde være mærkelig, om den var
sikker.

I 1490 skal Pave Innocentius {{antikva|VIII}}, som i 1484 havde fulgt
Sixtus {{antikva|IV}}, og som regjerede til 1492, have meddelt den norske Kirkes
Prester Tilladelse til, i Mangel af Vin, at benytte Mjød eller anden
Landets Drik i Nadverens Sakrament&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1490; Pontop. {{antikva|II.}} 329, 694{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;. Rigtigheden af denne
Beretning er imidlertid, og det som det synes med Grund, bleven
dragen i Tvivl. Innocentius maa, hvis Dispensationen virkelig er
given, have havt ganske andre Anskuelser end Pave Gregorius {{antikva|IX}}
havde, da han i 1237 erklærede sig om den Sag til Erkebiskop
Sigurd&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 411–412.&lt;/ref&gt;.

Urolighederne i Norge omkring Aaret 1486, de være sig af større
eller mindre Betydenhed, bleve, som vi nys have seet, hastigen stillede.
Men ti Aar senere, henimod Aarhundredets Slutning, begyndte atter
Tegn paa en indre Gjæring og paa en vis Spending mellem tvende
Partier i Landet at lade sig tilsyne.

De to Partier, som Kristian {{antikva|I}}’s Valg for henved femti Aar siden
havde fremkaldt i Norge, vare i Grunden aldrig ganske uddøde. Det
ene var mere strengt {{sperret|norsksindet}} og havde Opretholdelsen af Norges
Selvstændighed, om end som Led af et nordisk Statsforbund, for
Øie; dette holdt paa Valgriget som en Nødvendighed for at sikkre
Norges Selvstændighed i Foreningen, og paa Kongens Iagttagelse
af hvad han i sin Haandfæstning havde tilsagt Norge, medens det
derhos var tilbøieligt til at søge en Støtte i Sverige, saaledes at
Nordmænd og Svensker skulde gjøre fælles Sag ser at modstaa Danmarks
Stræben efter en Overvegt i Foreningen, hvilken Stræben man
troede de oldenborgske Konger begunstigede. Det andet Parti var
mere {{sperret|dansksindet}} og arbeidede stadigen paa at knytte Norge saa
fast som muligt til Danmark, for at disse to Stater ved gjensidig
Hjælp kunde tvinge Sverige igjen ind i Foreningen og til at antage
fælles Konge med Danmark. Dette Parti vidste klogeligen at benytte
den norske Almues Forkjærlighed for Arveriget og holdt, for Norges
Vedkommende, ikke saa meget strengt paa Haandfæstningens Tilsagn,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h4jc4nu8fjvgslnbd8vtrkq2yz1n7pq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/603</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86812</id>
    <revision>
      <id>220734</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:54:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2737" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Henrik Krummedike og Knut Alfssøn.|589}}&lt;/noinclude&gt;tilbage&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 731.&lt;/ref&gt;. Han maa imidlertid have anseet Bevægelsen for farlig og
for let at kunne udstrække sig videre; thi kort efter, den 16de December,
tilskrev han Henrik Krummedike paa Baahus, og bad denne
møde sig i Borgesyssel, paa det at de kunde forlige sig om tidligere
Mellemværende og derpaa samle saameget Stridsfolk som muligt for
at tvinge Urolighederne, hvilke han omtaler som udstrakte over hele
Landet søndenfjælds&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 732.&lt;/ref&gt;.

Man finder ikke, at Hr. Henrik har fulgt denne Opfordring;
man seer derimod, at Bevægelsen kort efter har været i Tilvext og
antaget Præget af et stort Opløb. Almuen af Nes og Odalen sendte
Budkjævle ud over hele Akershus Len samt flere Len. Budkjævlet
var, heder det, brændt i den ene Ende og med Hank i den anden&lt;ref&gt;En Trudsel for de ikke Mødende om Brand og Hængning.&lt;/ref&gt;,
og stevnede Henderne til Akers Thing. Hid strømmede ogsaa den 6te
Februar 1498 Almuen i Mængde, men aabenbare uden at kjende Hovedmændene
for eller den egentlige Hensigt med Sammenløbet. Biskop
Herlog af Oslo og Erkepresten der, karve Thoresen, samt
Borgermester og Raadmænd af Byen kom tilstede paa Thinget, og
der optraadte ogsaa Knut Alfssøn paa Kongens Vegne, idet han
spurgte Almuen ad, hvo der havde samlet den, og om hvad Hensigten
var med dette Sammenløb. Men Almuen tilstod oprigtigen, at den
ikke vidste hvad Thingbudet gjaldt, og den havde intet andet Forlangende
at fremføre end kun i Almindelighed, at Hr. Knut skulde holde
den ved Norges Lov. Da han nu lovede dette og forresten tiltalte
Almuen med gode Ord, saa viste ogsaa denne sig lydig og føielig, og
erkjendte, at den havde ladet sig vildlede. Biskoppen erklærede med
de tilstedeværende gode Mænds Samtykke for hele Almuen, at hvo
som for Fremtiden opskar et saadant Budkjævle, skulde være Landsforræder
ligesom og Enhver som løb derefter, undtagen det udgik paa
Kongens Bud eller ved hans Lensmænd, naar det syntes dem magtpaaliggende.
Almuen lovede derpaa at vise sig hørige og lydige i alt
Lovligt mod Hr. Knut og de øvrige Lensmænd, som Kongen beskikkede&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 715–717.&lt;/ref&gt;;
og hermed opløstes, saavidt man kan skjønne, dette store Sammenløb
uden videre Uorden.

At dog Almuens Stemning mod Hr. Knut og hans Fogeder ikke
hermed strax er bleven ganske forsonet, det viser den formelige Klage,
som Bønderne og Almuen i Eidsvolds Sogn kort efter, ved en Skrivelse
af 25de Mai 1498, tilstillede Kong Hans, og som var rettet
mod Hr. Knuts forhenværende Foged paa Romerike, Lasse Skjol, der
beskyldtes for flere særligen opnævnte uretfærdige og retskrænkende&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nkwcmsrfdcu1w2kea79194qrfy01v6h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/604</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86813</id>
    <revision>
      <id>220735</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:54:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|590|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Handlinger, for hvilke han og synes at have været dræbt af Almuen&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 734. Lasse Skjøl omtales i el Brev fra Kongen til Henrik Krummedike af 22de Juli 1499 som død, og det heder tillige, at Henrik Krummedike paa Kongens Vegne havde opbaaret Boden efter ham. Danske Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 32.&lt;/ref&gt;.
Vi vide imidlertid ikke hvilke Virkninger denne Klage har havt.

Der findes vel intet Bevis for, at Hr. Henrik Krummedike har
havt Haand med i Spillet ved disse gaadefulde Uroligheder; men
tænkeligt er det, at han just ikke saa ganske ugjerne har seet sin Medbeiler
i slig Forlegenhed, hvilken tillige kastede en Skygge paa hans
Embedsførsel i Kongens Tjeneste og mod dennes Undersaatter, og at
han derfor ikke har forhastet sig med at komme Knut Alfssøn til Hjælp.
I saa Fald har Begivenheden ganske vist tjent til at forøge Spendingen
og Uvillien mellem de tvende Stormænd. Alligevel synes
disse Uroligheder ingenlunde at have været af den Beskaffenhed, at de
kunde gjøre Knut Alfssøn mistænkt hos Kongen for oprørsk Sindelag.
Ligesom Knut synes at maatte have nydt Kongens Tiltro, da han
sattes til Henriks Medanfører ved Elfsborgs Beleiring, saa finder
man heller ikke strax efter de omtalte Uroligheder Spor til nogen Mistanke
fra Kongens Side mod ham. Men i 1499 viser det sig tydeligen,
at en alvorlig Tvivl om Knuts Troskab var vakt hos Kongen,
og af Breve fra denne til Henrik Krummedike af 29de September og
23de Oktober i nævnte Aar sees, at Kongen da har fundet Knut Alfssøns
Færd mistænkelig, at han har frygtet hans Stemning, og at
han har overdraget sin Fortrolige at have et opmærksomt Øie med
hans Foretagender&lt;ref&gt;Danske Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 33, 34.&lt;/ref&gt;. Vi kunne, ved at see dette, neppe tvivle om,
at Henrik har pustet til Kongens Uvillie mod den mægtige norske
Høvding; og det kan vel hende, at en Følelse hos Knut af at være
miskjendt af sin Konge og bagtale hos denne af en Mand, der nu
maa antages at have været hans vitterlige og erklærede personlige
Uven, og som stod paa et modsat Parti i Norge af det, til hvilket
Knut selv havde sluttet sig, kan have draget den sidstnævnte ind i den
Forbindelse med Kong Hans’s Fiender i Sverige, der, hvad vi nu
strax skulle see, voldte hans Død.

Kong Hans var endelig i 1497 bleven erkjendt for Konge i
Sverige, og Steen Sture havde fratraadt sit Rigsforstanderskab
der. Men ikke før havde Kongen i 1500 lidt det bekjendte Nederlag
i Ditmarsken, før Sverige igjen blev uroligt, og Steen Sture atter
optraadte i de misnøiede Svenskes Spidse. Da Gjæringen i Sverige
i 1501 begyndte at blive alvorlig, var Knut Alfssøn der tilstede,
og traadte uden Dølgsmaal paa Hr. Steens Side. Om han ved
denne Leilighed har havt nogen, om ogsaa blot hemmelig, Fuldmagt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8kkuorrri78s2wvlfi31o5expt9e2f3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/605</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86814</id>
    <revision>
      <id>220736</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:55:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Henrik Krummedike og Knut Alfssøn. Dennes Drab.|591}}&lt;/noinclude&gt;fra det norske Raads Side, eller har handlet efter Tilskyndelse fra
enkelte af dettes Medlemmer, eller om han har gaaet sin egen Vei,
stolende paa sin personlige Indflydelse i Norge, hvilken han har troet
vilde sætte ham i Stand til senere at forsvare det gjorte Skridt, –
derom ere vi uvidende. Men vist er det, at han i {{sperret|Egenskab af
norsk Raadsmedlem}} deeltog i de misnøiede svenske Herrers Forhandlinger
i Vadstena i August og September Maaned 1501, og at
disse Herrer derfor i sine Klagebreve af 1ste August og 27de September
kalde sig {{sperret|Sveriges og Norges Raad}}. I det sidstnævnte
Brev findes endog en egen Artikel, hvori Knut Alfssøn siger sig at
have klaget for Kongen og Rigets Raad over den Uret og Overvold,
som ham og Norges Indbyggere af Hr. Henrik Krummedike og flere
navngivne Mænd var tilføiet, og dagligen tilføies af Kong Hans’s
Embedsmænd, {{sperret|Rigets og hans hadskeste Fiender}}, uden at
der dog gjordes ham Lov eller Ret paa hans Kæremaal&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 375, 379, 381.&lt;/ref&gt;. Allerede
i Forveien havde Hr. Knut tilsendt Kongen sit Undsigelsesbrev,
hvilket gjorde, at Kongen for 9de September have erklæret ham for
at have forbrudt sit Len og tillige budet sine Embedsmænd i Norge
at lægge hans Arvegods under Kronen&lt;ref&gt;Danske Mag 3die Rekke {{antikva|II.}} 38.&lt;/ref&gt;.

I Slutningen af 1501 brød Opstanden ud i Sverige under
Steen Stures Anførsel, og efter Overlæg med ham, som det lader,
drog nu Knut Alfssøn til Norge for ogsaa at reise dette Rige mod
Kongen. Det lykkedes ham med en Deel af det sydøstlige Norge, hvor
Akershus synes at være forblevet i hans Hænder, og hvor han, trods
Bondeopløbet mod ham i 1498, maa have havt Kort Tilhang blandt
Almuen. Ogsaa i det norske Raad har han utvivlsomt havt Venner,
om end disse ikke vovede aabenbare at erklære sig for ham; og deraf
har vistnok Raadets Uvirksomhed reist sig, hvorover Kongen undrer
sig og klager i et Brev til Henrik Krummedike af 28de Oktober 1501,
og som han senere synes at have villet overvinde ved at tilskrive i
Januar Maaned 1502 Raadet og Lagmændene baade Nordensjælds
og Søndenfjælds, at de skulde dømme efter Norges Lov, hvad Ret.
Kongen, paa Norges Krones Vegne, kunde have til Knut Alfssøns
Gods for den Utroskab, denne havde vist&lt;ref&gt;Danske Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 9, 39, 42.&lt;/ref&gt;. Man seer alligevel intet
Spor til at Raadet bar rørt sig for Kongens Sag, og Knut Alfssøn
indtog i Begyndelsen af 1502 en virkelig truende Stilling. Anførerne
for Kongens Tilhængere Henrik Krummedike, Høvedsmand
paa Baahus, og Mathias Olafssøn, Høvedsmand i Tunsberg, kunde
med de Folk, de selv havde, og med Udbudet af sine Len intet afgjørende
udrette mod ham. Knut spillede Mester paa Oplandene.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qp6t836bj6ip4h50dh984evopabyy00</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/606</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86815</id>
    <revision>
      <id>220737</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:55:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3238" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|592|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Biskop Herman af Hamar, tog sig her af Kongens Sag, men blev
fangen, og, som det hed, haardt medhandlet&lt;ref&gt;Danske Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 49; Hvitf. u. 1502.&lt;/ref&gt;). Et Angreb af Henrik
Krummedike i Juni Maaned paa Akershus blev tilbageslaget&lt;ref&gt;D. M. 3die R. {{antikva|II.}} 46.&lt;/ref&gt;. Lykken
vendte sig imidlertid igjen snart paa det danske Partis Side. Henrik
Krummedike fik Forsterkning fra Danmark og drog igjen for Akershus
fra Søsiden, medens Mathias Olafssøn nærmede sig fra Landsiden.
Knut Alfssøn indlod sig i Underhandlinger og fik fri Leide
af det danske Partis Anførere til et Møde, ved hvilket ogsaa Biskop
Herlog af Oslo og Kansleren Jon Paalssøn skulde være tilstede.
Han begav sig ombord paa Henriks Skib, men her kom det til en
Ordstrid, der udartede til Slagsmaal, og nu blev Knut Alfssøn dræbt,
og hans Lig siden kastet i Søen. Dette skede den 18de (eller 25de?)
August 1502.

Kort efter, den 26de August, blev et Slags Forklaring optagen
over Drabet ved Lagmændene af Oslo og Tunsberg paa et offentligt
Møde paa Torvet i Oslo, og godtgjordes det, som det hed, af Hr.
Henrik og hans Tilhængere, at Knut Alfssøn i Forveien havde brudt
Leiden i flere Stykker, og at han havde havt i Sinde den paafølgende
Nat at brænde Oslo By; hvorfor Drabsmændene dømtes sagløse,
men Hr. Knuts Gods forbrudt til Kongen og Norges Krone. Et
Dokument blev ogsaa udstedt ved samme Leilighed over den afgivne
Forklaring og den fældede Dom. Men hele Sammenhængen med
Knuts Drab er og bliver ligefuldt høist dunkel, og megen Lid til det
afgivne Udsagn, har Samtiden aabenbare ikke sat&lt;ref name=&quot;p592&quot;&gt;Dette Dokument, der skulde afgive den sikkreste Kilde til Oplysning om Sagen, findes efter Originalen aftrykt i Danske Mag. 3 R. {{antikva|II.}} 48–50, og ligeledes hos Hvitfeld u. 1502; men det stemmer ikke ganske paa begge Steder og bærer i det Hele Præget af at være et med Unøiagtighed og Skjødesleshed affattet Stykke. Den skibyske Krønike, hvis Efterretning om Knut Alfssøn synes skreven i 1524, altsaa ikke stort meer end 20 Aar efter hans Død, siger om ham, at han var meer enfoldig end ond, og at nogle svenske „Forrædere“ benyttede sig af hans Enfoldighed; og om hans Drab siger den, at Johannes Jakobssøn, Biskop af Roskilde, og Henrik Krummedike lokkede ham ombord paa sit Skib ved offentlig Leide, „som burde have været holden endog den grummeste Tyrk“, og dræbte ham, da han intet ondt ventede sig, paa en Maade, „som kunde sømme troløse Forrædere, og ikke Vogtere af Tro og Eed“ ({{antikva|Scr. r. D. II.}} 562). Og dette er dog en dansk Mand, som dømmer saa. Ogsaa Hvitfeldt, som dog kanskee her følger den skibyske Krønike, siger om Knut, at han ellers var en „from enfoldig Mand, men af Hr. Steen ilde forført“, og at han blev „ihjelslagen paa den Leide, ham var given; dog Andre ville sige, at som han havde drukket med Gesanterne (de danske) paa Skibet og vilde trine over Skibsbordet og stige i Baaden, skal han være falden og have slaget sig ihjel“ (Hvitf. u. 1502). Det sidste viser, at man i Førstningen, i Følelsen af det urigtige og uverdige i Drabet, har villet give Sagen den Vending, at&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6mbgd4t1fveo5fff74vwqyzcy8btahb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/607</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86816</id>
    <revision>
      <id>220738</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:55:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2976" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|593}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;105&quot; /&gt;
Vel kom Akershus efter Knut Alfssøns Drab i det danske Partis
Hænder, og Henrik Krummedike fik Ros af Kong Hans for sin
Færd&lt;ref&gt;Danske Mag. 3 R. {{antikva|II.}} 50.&lt;/ref&gt;. Men Gjæringen i det sydlige Norge var dermed ikke stillet;
tvertimod Opstanden tiltog endogsaa for det Første paa en foruroligende
Maade, især efter Tilskyndelse af den Dræbtes Enke Fru
Mereta&lt;ref&gt;Sst. 51.&lt;/ref&gt;, der siden egtede Hr. Svante Nilssøn Sture i Sverige.
Først i det følgende Aar 1503 lykkedes det Kongens Søn, den unge
Hertug Kristian at dæmpe den for Øjeblikket&lt;ref&gt;Jahn 404.&lt;/ref&gt;. Naar undtages Biskop
Herman af Hamar, der, som allerede fortalt, stod paa Kongens
Side, og Biskop Herlog af Oslo, der dog kun synes at være optraadt
som Megler, vides ingen af Norges Biskopper at have været indviklet
i disse Uroligheder. Kansleren Jon Paalssøn synes under det
Hele at have nydt Kong Hans’s fuldkomne Tiltro&lt;ref&gt;Danske Mag. 3 N. {{antikva|II.}} 41, 42.&lt;/ref&gt;.&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p592&quot;&gt;Hr. Knut var kommen af Dage ved sin egen Uforsigtighed, og at først, da denne Paastand ikke kunde opretholdes, har man skredet til Udfærdigelsen af hint Dokument, hvorved Hr. Knuts Drab skulde gives Udseende af at være aldeles lovligt. At dette ikke forholdt sig rigtigt, har man følt ligesaavel fra de Danskes, som fra Nordmændenes Side. Senere hen siger Hvitfeldt: „for denne Hendelses Skyld med Hr. Knut Alfssøn, var stor Eftertale en Tid lang. Hans Lig blev staaende over Jorden i tolv Aar paa Akershus. Hans Jordegods blev annammet (inddraget) dog siden løsgivet for nogen Underhandlings Skyld, som skede af de svenske Sendebud 1504“.&lt;/ref&gt;
&lt;section end=&quot;105&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;106&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''106.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Kong Hans’s seneste Regjeringstid. Hans Søn, Hertug Kristian. Norges Styrer paa Kongens Vegne. Herlog Høfudfats Opstand. Biskop Karl af Hamar. Erkebiskop Gaute dør 1510. Erik Walkendorff fem og tyvende Erkebiskop. Kong Hans dør 1513.'''}}}}

Gjæringen i det sydlige Norge var dog kun ufuldkommen stillet.
Den brød snart ud i en fornyet Opstand, og denne Gang komme
tvende høitstaaende norske Geistliges Navne i nær Berørelse med den.

I 1503 eller 1504 døde den nysnævnte {{sperret|Biskop Herman Thorgilssøn
af Hamar}}, og i 1504 valgtes til hans Eftermand {{sperret|Karl
Jønssøn}}&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 752.&lt;/ref&gt;. Dennes Tilnavn {{sperret|Jemta}} antyder, at han var fra
Jamteland; han havde i 1486 studeret i Rostok og var mellem 1493
og 1497 Kannik i Hamar og Sogneprest til Thotn&lt;ref&gt;Norske Saml. {{antikva|I.}} 80.&lt;/ref&gt;. Endnu i Juli
1505, da han tilligemed Erkebiskop Gaute og Kansleren Jon Paalssøn
var med Kongen i Kalmar ved den mod Svante Sture anlagte
Rettergang, var han blot Electus&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1505.&lt;/ref&gt;. Dog er han udentvivl inden Aarets
Udgang bleven stadfæstet og indviet. Der spores ikke, at der
&lt;section end=&quot;106&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>spb15r1lx6y9d8ee7musfylqcgarnic</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/608</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86817</id>
    <revision>
      <id>220739</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:55:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2777" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|594|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dengang har hvilet nogen Mistanke paa Karl for oprørsk Sindelag
eller hemmelig Forbindelse med Kongens Fiender i Sverige; i saa
Fald havde vel neppe Kong Hans samtykket hans Valg, og end mindre
gjort ham, som der fortælles, til sin Fortrolige og sin Søns Raadgiver.
Men senere blev Karl, som vi snart skulle see, mistænkt og
beskyldt for landsforræderske Hensigter, og undergik paa Grund heraf
store Lidelser.

Ved denne Tid døde ligeledes {{sperret|Biskop Herlog Vigleikssøn
af Oslo}}. Han levede endnu den 29de Mai 1505, men synes at
være død inden samme Aars Udgang&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV}} 542.&lt;/ref&gt;. Til hans Eftermand valgte
Kapitelet af sin egen Midte, Kongen uadspurgt, {{sperret|Thorkel Jonssøn}},
der ogsaa erhvervede Pavens Stadfæstelse. Men ham vilde Kong
Hans, uvist af hvilken Aarsag, ikke erkjende; hvorimod han udnævnte
i hans Sted {{sperret|Anders Mus}}, en dansk Mand, der troes at have
forhen været Provst i Viborg, og indsatte ham i 1506 med Magt i
Embedet. Den forstødte Thorkel flygtede til Sverige for at søge Hjælp
hos den svenske Geistlighed og hos Rigsforstanderen Svante Nilssøn
Sture, Steens Eftermand. Udentvivl har han for de Svenske skildret
Stemningen i det sydlige Norge som oprørsk mod Kong Hans, og
han skal have forsikkret, at, hvis Svante vilde sende Krigsfolk derhen,
vilde mange af Indbyggerne slaa sig til ham&lt;ref&gt;Jahn 450, 451, 582.&lt;/ref&gt;. Thorkels senere
Skjebne kjendes ikke.

Svante Sture havde allerede om Vinteren 1505–1506 ved Berend
Siggesson, Kapellan i Mora i Dalarne, udspeidet Stemningen
paa Oplandene og fundet, at Almuen der endnu var forbittret over
Knut Alfssøns Drab, at den var tilbøielig til Opstand, at Biskop
Karl af Hamar var fredelig stemt mod Sverige, men derimod maadelig
til Vens med Kongens Embedsmand paa Akershus, og at Almuen
holdt med Biskoppen&lt;ref&gt;Jahn 451, 583.&lt;/ref&gt;. En Opstand mod Kong Hans i Norge
vilde, som let kan tænkes, være det stureske Parti i Sverige til stor
Hjælp og maatte derfor af dette ivrigt ønskes istandbragt. Men
Svante synes ikke, paa Grund af Stillingen i selve Sverige, for det
Første at have kunnet afsee Krigsfolk til Norge, og Misnøiet der
maatte saaledes endnu en Stund gjære i Stilhed.

Urolig over Stemningen i Norge havde imidlertid Kong Hans
sendt sin Søn, Hertug Kristian, did med den mest udstrakte Fuldmagt
til at forestaa Riget paa sine Vegne. Men Kristian maa snart
have mødt Uvillie og Ulydighed hos Almuen og mærket, at denne lod
sig lede af Mænd, som rugede over oprørske Planer. Han har forstaaet,
at Raskhed og Strenghed maatte til, hvis et Udbrud skulde forekommes.
Den 13de Marts 1507, paa Raadstuen i Oslo, i et Slags
dømmende Forsamling, bestaaende af Biskopperne Karl af Hamar og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kuw0m1taej7ejd0u8mngm48p5r2x0d0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/609</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86818</id>
    <revision>
      <id>220740</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:55:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3044" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hertug Kristian i Norge. Herlog Høfudfats Opstand og Død.|595}}&lt;/noinclude&gt;Anders Mus af Oslo, Kansleren Jon Paalssøn, en Kannik af Oslo
og en af Hamar, Embedsmændene paa Tunsberghus og Akershus,
Kristian Bagge og Jørgen Westenn, tre Væbnere, tre Lagmænd og to
svorne Lagrettesmænd, fremsatte Kristian Klager og spurgte de Forsamlede
om, hvad Straf den burde lide, som handlede imod hans Breve
og Bud, da dog Kongen havde indsendt ham „som fuldmægtig Herre
over Norges Rige, ligesom han selv var tilstede“, – og ligeledes om,
hvad Dom og Pille dem tilkom, „som raadede Laud og Thegn fra
Kongen?“ Herpaa svaredes, at de første efter Norges Lov vare fredløse
og havde forbrudt sit rørlige Gods; de sidste havde forbrudt Liv
og Gods, Land og Løsøre og maatte, om de rømte, aldrig komme i
Norges Rige igjen uden ifølge Kongens Naade. Denne Erklæring
blev skriftlig udstedt og beseglet af ovennævnte Udstedere. En Notarialgjenpart
blev ogsaa tagen af den ved Erik Walkendorff, Provst
af Roskilde&lt;ref&gt;Jahn 584.&lt;/ref&gt;. Med denne Erklæring i Ryggen har nu udentvivl
Kristian troet ikke længer at burde bruge Skaansel, og rimeligvis har nu
hans Strenghed paaskyndet Opstandens Udbrud.

Ved Nytaars Tid 1508 vare Oplændingerne i fuld Reisning, og
i deres Spidse stod en vis {{sperret|Herlog Høfudfat}} (ogsaa kaldet Hudfat eller
Hyddefat), til hvem man forresten intet kjender, og som ganske vist heller ikke
har været nogen ætstor eller ved sin Stilling udmærket Mand. Det havde
saaledes ikke lykkets Kristian at hindre Opstandens Udbrud; men han
gik den strax med Raskhed imøde, og var maaskee allerede paa Oplandene,
da den udbrød. I Begyndelsen havde Bønderne Overhaand.
De dræbte to kongelige Fogder, og indesluttede Kristian paa Hamar
Gaard. Det lykkedes ham imidlertid snart at undkomme derfra. Han
samlede i Hast meer Krigsfolk, trængte de Opsætsige ind i Skovene,
og da de her befæstede sig med Braater, omgik han disse, kom Bønderne
i Ryggen, slog dem aldeles og fangede Herlog med flere af
Opstandens Anførere. Han lod alle disse fore til Oslo, hvor de
først underkastedes pinligt Forhør; derpaa bleve de halshuggede uden
for Akershus, og deres Hoveder satte paa Stager&lt;ref&gt;Jahn 451–452, 585. Det er her tilstrækkelig godtgjort, baade at Herlog Høfudfats Opstand og Død fandt Sted i 1508, og at det var ved Akershus han og hans Medskyldige bleve henrettede. Hvitfeldt, baade i Kong Hans’s og i Kristian {{antikva|II}}s Historie, sætter Begivenheden i umiddelbar Forbindelse med Knut Alfssøns Drab og henfører den paa begge Steder under 1502, hvilket aabenbare er feilagtigt. Han ligesom ogsaa Svaningius fortæller derhos, at Baahus var Stedet, hvor Herlog blev forhørt og henrettet.&lt;/ref&gt;.

Saaledes blev denne Opstand ved Hertug Kristians Raskhed meget
hastig, i Løbet af Januar og Februar&lt;ref&gt;Den skal have begyndt ved Nytaars Tid 1508, og synes at være undertrykt inden Fastelaven, der i nævnte Aar er 5te Marts. Jahn 451 jfrt. m. 585.&lt;/ref&gt;, undertrykt, førend Svante&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>18dzbxmece9qepqk0c01rkl5nbzyfct</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/610</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86819</id>
    <revision>
      <id>220741</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:55:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2791" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|596|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Sture fra Sverige kunde komme de urolige til Undsætning. Den
danske Krønikeskriver Arild Hvitfeldt siger, at Kristian efter denne
Seier for meget haardt med de norske Stormænd og lod mange af
dem dræbe, „som havde faldet til de Svenske“, „hvilket endnu&lt;ref&gt;Nemlig i Slutningen af det 16de Aarhundrede, da Hvitfeldt skrev sin Danmarks Historie.&lt;/ref&gt;, –
lægger han til – kjendes paa Adelen i Norge&lt;ref&gt;Hvitf. (feilagtigt) under 1502 baade i Kong Hans’s og i Kristian {{antikva|II}}s Historie.&lt;/ref&gt;“. Dette har efter
ham, været idelig gjentaget og almindelig troet. Sagen er imidlertid
ingenlunde tilstrækkelig bevist. Hvitfeldt er et partisk Vidne, da
han, som bekjendt, nærede alle en dansk Adelsmands Fordomme mod
den Adelen fiendske Kristian. Desuden er det mærkeligt, at ligesaalidet
som denne Historieskriver nævner ved Navn en eneste norsk Stormand,
hvis Hoved faldt ved denne Leilighed, ligesaalidet har det hidtil
været muligt af andre Kilder at fremdrage og paavise nogen saadan.
Herlog Høfudfat selv omtales ingensteds som nogen Stormand,
og hans Tilhængere, der lede Døden med ham, vare ganske vist heller
ikke høitstaaende Mænd, da ellers utvivlsomt deres Navne havde
været nævnte, eller man maatte idetmindste strax efter savne nogen af
de Mænd, der i den nærmeste Tid forud optræde som Medlemmer af
Norges Raad eller som høiere Embedsmænd og Høvdinger i Landet.
Opstanden har været en Bondeopstand, og dens Anførere, der mistede
Livet, deels i Kampen, deels paa Retterstedet, været høiest taget gjæve
norske Bønder, – ikke Riddere eller saadanne Mænd, som efter Tidens
Vedtægt og Talebrug kunde henregnes til en Herrestand eller
Adelsstand. Hertug Kristians Strenghed og, om man vil, Grumhed
ved denne Leilighed kan have virket nedbrydende paa Norges Selvstændighed;
men dette maa være skeet middelbart, gjennem den Skræk
han indjog Norges Raad ved sin Uskaansomhed, ikke umiddelbart, derved
at han lod en Mængde af Norges Stormænd dræbe.

Et Medlem af Norges Raad, og det en af Kirkens Formænd,
styrtedes dog i Ulykke ved denne Opstand, – om fortjent eller ikke,
lader sig vanskelig afgjøre. Dette var, som allerede ovenfor berørt,
{{sperret|Biskop Karl af Hamar}}. Men Efterretningerne om hans Forhold
baade til Opstanden og til Hertug Kristian ere dunkle og tildeels
hinanden modsigende, – det sidste en Følge af, at de skrive sig fra
tvende ganske forskjellige eller rettere modsatte Kilder: fra Kristians
Forsvarere, og fra hans Dadlere, der i denne Egenskab vise sig som
Biskoppens Venner. Til første Slags maa henregnes næsten alle
samtidige Brevskaber, Sagen vedkommende, der ere os levnede, hvis
Formaal det nemlig er, at reenvaske Kristian for Pavens Øine; til&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2bgsi3rrr0wwdcotmjleqk618fogtch</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/611</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86820</id>
    <revision>
      <id>220742</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:56:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3181" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Karl af Hamar.|597}}&lt;/noinclude&gt;sidste Slags derimod de egentlige historiske Fortællinger, hvor Fortællerne
alle ere forud indtagne mod Kristian&lt;ref&gt;Af disse sidste Kilder er vel den skibyske Krønike den ældste, men den omtaler ikkun korteligen Biskop Karls Ulykke, og i den bestemte Hensigt at give et Exempel paa Kristians Grumhed og Hensynsløshed imod Kirkens Mænd {{rettelse||(}}{{antikva|Scr. r. Dan. II.}} 571). Svaningius kommer dernæst; han fortæller Biskoppens Skjæbne (som han forresten heel igjennem urigtigen giver Navnet Matthias) udførligere. Men Svaningius’s Opgave i hans Kristian {{antikva|II}}s Historie er at fremstille til advarende Exempel en Fyrstes Grumhed og deraf følgende Ulykke. Hvitfeldt endelig berører i Kong Hans’s Historie løseligen Biskop Karls Skjebne, fortæller den derimod vidtløftigere i sin Kristian {{antikva|II}}s Historie; men baade er Hvitfeldts ugunstige Sindelag mod denne Konge noksom bekjendt, og desuden er hans Fremstilling, saavidt Herlog Høfudfat og især Biskop Karl vedkommer, aabenbar hentet fra Svaningius, kun at enkelte af dennes Feil (f. Ex. Biskoppens urigtige Navn) ere rettede. Den os af de ældre Historieskrivere levnede Fremstilling af Biskop Karls Sag maa saaledes mistænkes som eensidig til Biskoppens Fordeel, medens derimod den, som kan øses af de samtidige diplomatariske Kilder maa mistænkes for at være af modsat Beskaffenhed. Thi Mængden af de tilværende Breve Biskop Karls Sag vedkommende ere skrevne netop for at fremstille Kristians Færd i et Lys, der kunde lette hans Udsoning med den romerske Stol, hvilken han ved sin hensynsløse Behandling af en Biskop groveligen havde fornærmet.&lt;/ref&gt;.

Da Kong Hans sendte sin Søn Kristian til Norge for der at
overtage Styrelsen, skal han særligen have anbefalet ham at lytte til
Biskops Karls Raad og skjenke ham sin Fortrolighed. Han skal ogsaa
have medgivet sin Søn et Brev til samme Biskop, hvori denne
opfordredes til med Raad og Daad at staa Kristian bi. Dette forklares
ganske naturligt deraf, at Kongen satte en uindskrænket Tillid
til Biskop Karls prøvede Troskab. Hertug Kristian, heder det, modtoges
af Ridderskabet og Raadet i Norge med al Ære, og blandt
Raadets Medlemmer indfandt sig ogsaa Biskop Karl hos ham. Kristian
modtog denne med Venlighed og beholdt ham en Tid lang hos
sig, dog uden at lægge nogen fortrinlig Vegt paa hans Raad og
uden at overlevere ham det Brev fra Kongen, som han medførte.
Den Opmærksomhed, han viste Biskoppen, var ikke andet end Forstillelse.
Han vilde nemlig give sig Mine af at være sin Faders Bud
lydig; men han agtede i Virkelighed ikke at indrømme Biskoppen nogen
Indflydelse paa Styrelsen&lt;ref&gt;Svaningius {{antikva|IV.}} 2; Hvitf. Christ. {{antikva|II.}} u. 1502.&lt;/ref&gt;.

Denne Fortælling om Kristians og Biskoppens første Sammenkomst
indeholder aldeles intet usandsynligt. Hos en Mand af Kristians
egenraadige og mistænksomme Sindelag kan det let forklares, at
netop Faderens Anbefaling til ham, at følge Biskop Karls Anvisninger,
har lige fra først af gjort ham denne Mand som en vordende
Formynder ubehagelig og forhadt. Desuden havde udentvivl Hertu-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>49o9s738tfsd7grp6dnjdvurqfmcwl0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/612</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86821</id>
    <revision>
      <id>220743</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:56:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2803" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|598|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;gen allerede sin selvkaarede Fortrolige og Yndling i den roskildske
Provst {{sperret|Erik Axelssøn Walkendorf}}, der fulgte ham fra Danmark
som hans private Kansler&lt;ref&gt;Svaningius c. {{antikva|IV.}} 6.&lt;/ref&gt;. Erik Walkendorf var en dansk
Mand af adelig Byrd, en Klerk med Kundskaben Lærdom og politisk
Dygtighed, og dertil med, som alle Ting viser, en smidig Hofmand,
der har vidst at vinde Hertugen, og selv har ønsket at blive det, hvortil
Biskop Karl af Kongen var udseet, nemlig Hertugens Veileder i
Norges Styrelse. Alle senere Tildragelser synes at henpege herpaa.

Biskop Karl tiltraadte først efter Midten af Aaret 1505 sin Biskopsstol&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 593.&lt;/ref&gt;.
Kristians klemme til Norge som dette Riges fuldmægtige
Styrer paa sin Faders Vegne maa følgelig have fundet Sted
endnu senere, og da man i Begyndelsen af 1506, den 6te Februar,
finder ham at have været i Skaane, hvor han udstedte et Leidebrev&lt;ref&gt;Hadorf {{antikva|II.}} 401.&lt;/ref&gt;,
saa er han vel neppe kommen til Norge førend i det tidligste i Sommeren
1506. Men allerede om Vinteren 1505–1505 have vi seet,
at Svante Stures Speider fra Oplandene kunde, ved Siden af Beretningen
om den derværende Almues oprørske Sindelag, fortælle om
Biskop Karls venlige Stemning mod Sverige og Uenighed med Slotsherren
paa Akershus, samt om Almuens Helden til Biskoppens Side
i denne Tvist. Speideren siger vel, at Biskoppen selv dengang ikke
var paa Hedemarken, saa at han ikke havde faaet ham personlig i
Tale; men han udtrykker sig forresten om Forholdene som den der er
sikker og vel underrettet&lt;ref&gt;Jahn 583 jfr. o. f. {{antikva|II.}} 594.&lt;/ref&gt;. I den nævnte Vinter, altsaa efter al
Rimelighed for Kristians Komme til Norge, synes der følgelig at have
fundet visse Meddelelser Sted mellem Svante Stures betroede Mænd
og den misnøide Almue paa Oplandene, hvorom Biskoppen neppe
har været ganske uvidende. Og til samme Tid laa han i Tvist med
Slotsherren paa Akershus, og havde i denne Tvist Almuen paa sin
Side. Disse Omstændigheder kaste visselig en Mistanke paa Biskop
Karl, som om han paa en Tid, da Kong Hans endnu satte fuld Tillid
til ham, ikke har været ganske fremmed for de Opstandsplaner,
der gjærede hos Oplændingerne og to Aar senere gave sig Luft i Herlog
Høfudfats Reisning At han var fredelig stemt mod Sverige
kunde vel ikke i og for sig regnes ham til Brøde; men værre stiller
sig hans Sag, om han har været indviet i Almuens Opstandsplaner,
eller endog blot havt Nys om dem, uden at gjøre sit til at forstyrre
dem. Noget Tvetydigt har der ganske vist været ved hans Forhold,
skjønt det vanskelig nu lader sig afgjøre, om han virkelig havde indladt
sig paa forræderske Handlinger, eller hvor store overhovedet hans
Feiltrin have været.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>452vicigpa0c1xugj6ait4846tab3dj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/613</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86822</id>
    <revision>
      <id>220744</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:56:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2936" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Karl af Hamar.|599}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Saameget kan man vel af alt dette med Sikkerhed slutte, at Biskop
Karl, dengang da Hertug Kristian kom til Norge, ikke har i
Alles Øine staaet saa tro mod sin Konge, som denne forestilte sig ham
at være. Men har der kun været den mindste Mumlen blandt Folk
om, at Biskoppen var venlig stemt mod Hr. Svante og hans Tilhængere
i Sverige, saa kan man være vis paa, at den under de forhaandenværende
Omstændigheder strax ved Kristians Komme har naaet til
hans og hans danske Ledsageres Øren, og forsterket deres forudfattede
Uvillie mod Karl. Nogen bestemt Beskyldning har man dog
endnu ganske vist ikke kunnet gjøre denne. Thi hvilke endog hans
Hjertes inderste Tanker have været, saa kan man umulig tro, at han
allerede tidligere skulde have yttret sig til Fordeel for de urolige Bønder
i Norge eller for Kongens Fiender i Sverige paa en saa aaben
Maade, at han derfor kunde drages til Ansvar; og efter Kristians
Komme maatte hans Forhold til denne og det nærmere Kjendskab til
hans Karakter opfordre Biskoppen til den største Varsomhed i sin hele
Færd, især hvis han var sig nøgen virkelig Skyld bevidst. Imidlertid
kan Ingen sige, hvortil muligen Uvillie over Kristians Mistænksomhed
og over den fiendtlige Stemning, Biskoppen udentvivl snart maa have
opdaget hos Hertugens Fortrolige, senere kan have forledet ham.

Bi have seet, at Biskop Karl var tilstede paa Oslos Raadstue
ved Mødet den 13de Marts 1507 og var med at udfærdige den ovenfor
omtalte strenge Erklæring mod dem i Norge, der ei vilde lyde
Kristian og lagde høiforræderiske Planer mod Kong Hans. Erklæringen
gik, som vi have seet, ud paa Fredløshed og Livsfortabelse.
Har Biskoppen vidst nogen Skyld i denne Henseende at hvile paa sig,
maa det allerede have været en Straf før ham saaledes paa Forhaand
at fælde sin egen Dom; men han har vel i saa Fald stolet
paa, deels at hans Forbindelse med de urolige Oplændinger og med
Svante Sture var en dyb Hemmelighed, deels at i værste Tilfælde
hans høie Stilling i Kirken skulde hjælpe ham. Uden mørke Anelser
kan han umulig have tiltraadt Erklæringen; thi saa ganske uskyldig
som Nogle ville gjøre ham, kan han, efter hvad før er sagt, ikke have
været&lt;ref&gt;Svaningius kalder ham „{{antikva|virum innocentum atque inculpatum}}“ (Cap. {{antikva|IV}} 6), og Hvitfeldt: „en uskyldig Mand, som altid havde vidst og søgt hans (Kristians) og hans Herre Faders saa vel som Rigens Bedste“.&lt;/ref&gt;. Men endnu langt værre maa hans Stilling være bleven,
da Opstanden virkelig udbrød, hvis det er rigtigt, hvad der fortælles,
og hvad der i sig selv er ganske rimeligt, at Kristian, da han drog
til Oplandene for at dæmpe Urolighederne, lod Biskoppen følge sig
paa Toget&lt;ref&gt;Saa fortæller Svaningius (c. {{antikva|IV.}} 3); men Hvitfeldt nævner ikke noget herom.&lt;/ref&gt;; vist synes det i alle Fald, at Biskoppen har maattet&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0kfedhoyf0zk6g26oi2df5me2biign7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/614</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86823</id>
    <revision>
      <id>220745</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:56:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2873" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|600|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;laane sit Krigsfolk til de opsætsige Bønders Underkuelse&lt;ref&gt;Beretningen til Svante Sture hos Jahn 585.&lt;/ref&gt; og han har
saaledes maattet hjælpe til at revse dem, der maaskee for en stor Deel
netop i Tillid til ham havde reist sig til Opstand.

Men hvor stor Straf endogsaa allerede herved kan have overgaaet
Biskop Karl, saa var det dog først efter denne Opstands Undertvingelse,
at Uveiret for Alvor brød løst over ham. Da Herlog
Høfudfat før sin Henrettelse blev pinlig forhørt, skal han vel
have negtet meget, hvorom han spurgtes, men dog ogsaa opgivet
Flere som sine Medskyldige, til hvem man ei tilforn havde nogen
Mistanke. Om Biskoppen var blandt de saaledes Opgivne, siges ingensteds
udtrykkelig; men derimod heder det, at hans Fiender nu ideligen
blæste Kristian i Øre, at han var Medvider i Opstanden&lt;ref&gt;Svaningius c. {{antikva|IV.}} 6, Hvitfeldt.&lt;/ref&gt;.
Senere paastod imidlertid Kristian selv, at „baade de Henrettedes frivillige
Bekjendelse og andre ikke utydelige Mærker“ viste, at Biskoppen
havde været Ophavsmand og Formand for den farlige Opstand
i Norge, som havde tilsigtet Kristians Død&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 189.&lt;/ref&gt;. Hvad enten nu Kristian
har faaet Beviser i Hænde, hvilke {{sperret|han}} i det mindste ansaa for
fyldestgjørende, eller han handlede paa blot Mistanke ifølge Indsky-
delser af Biskoppens Fiender, saa besluttede han sig strax efter Herlogs
og hans Medskyldiges Henrettelse til at lade Biskop Karl fængsle, og
udførte Beslutningen paa en svigfuld Maade.

Biskop Karl var ikke selv tilstede, men som det lader i Hamar,
dengang da Kristian vandt sin afgjørende Seier over Opstandsmændene.
Kristian drog nærmest derefter ind paa Thotn og sendte fra
sig og hjem til Hamar de af Biskoppens Mænd, som havde fulgt
ham paa Toget Derpaa drog han tilbage til Oslo, hvor han da
rimeligvis uden Ophold har forhørt de Fangne og derpaa ladet dem
henrette. Man maa gjætte, at det ikke har været fuldkommen efter
Kristians Ønske, at Biskoppen imidlertid var sluppen ham af Hænde;
og ligeledes, at han nu, da Karls Fald var besluttet, har seet sig om efter
Midler til at faa denne igjen paa en lempelig Maade i sin Magt.
Han skrev derfor Biskoppen tvende Gange venligen til og indbød ham
at møde sig ved Sarpsborg i Borgarsysla for at holde Landsthing
(Borgarthing?) med ham, og Hertugens Brevdrager, heder det, opførte
sig i alle Maader mod Biskoppen, ligesom den Brevdrager, der
havde bragt Leidebrevet til Knut Alfssøn&lt;ref&gt;Dette maa vel være Meningen af Beretningens Udsagn, hvori ellers her mangler nogle Ord; og der hentydes paa en Falskhed, som i sin Tid af Leidebrevets Overbringer til Knut Alfssøn mod denne har været øvet, men hvorom nærmere Oplysning mangler.&lt;/ref&gt;. Biskoppen gik i Snaren.
Han forlod den faste Hamar Gaard og for til „den unge&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nwnaq6we0k7w6n42aatge5osqim7jpf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/615</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86824</id>
    <revision>
      <id>220746</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:56:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2997" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Karl fængsles.|601}}&lt;/noinclude&gt;Herre“, men bød for sin Afreise, at man skulde paa Gaarden brygge
og bage, og gjøre Alt rede til Fastelavn, da han om otte Dage igjen
skulde være hjemme, og da, som det lader, ventede, at Hertugen
skulde følge med ham som hans Gjæst. Men de otte Dage gik, og
Biskoppen kom ei tilbage og intet Bud fra ham. Biskoppen var nemlig
imidlertid tagen i streng Forvaring, og al Forbindelse mellem ham
og hans Mænd i Hamar hindret. Men da de otte Dage vare forbi,
kom Kristian en Morgen tidlig med 500 Mand for Hamar Gaard,
just da Biskoppens Foged var fraværende i et Erinde. Da han nærmede
sig, satte han i fuldt Løb mod Porten og raabte, at man skulde
hastigen lukke op for ham og Biskoppen: de Svenske vare dem
i Hælene og vilde fange dem. Gaardens Mænd vidste sig ingen Fare;
de ventede Biskoppen og troede han var med i Hertugens Følge; de
aabnede Porten. Men ikke før var Kristian inde, for han bemægtigede
sig Gaarden, tog Biskoppens Mænd til Fange og plyndrede
og skatlagde derpaa det omliggende Land paa det grummeste&lt;ref&gt;Beretning af en Ubenævnt til Svante Sture hos Jahn 585. Maaden hvorpaa Biskop Karl blev tagen til Fange, ved hverken Svaningius eller Hvitfeldt at fortælle med de nærmere Omstændigheder; men den her anførte Beretning bærer Troværdighedens Præg og synes at være hentet fra Biskoppens Maag (Svoger), Per Kæmpe i Medelpad (altsaa en svensk Mand), der havde været paa Hamar Gaard, dengang da Biskoppen, paa Hertugens Indbydelse, forlod Gaarden. Denne Per Kæmpe var netop Aftenen før Kristians Komme dragen bort i et Erinde og undgik saaledes at falde i Hertugens Hænder, der strax spurgte efter ham; men Biskoppens Søster (Per Kæmpes Hustru) var paa Gaarden og blev fangen, men slap siden bort. Hun har altsaa været Øienvidne til Begivenheden og har kunnet fortælle sin Mand Omstændighederne ved den. Forøvrigt maa Karls Forbindelse med svenske Mænd have bestyrket Mistanken mod ham.&lt;/ref&gt;.
En Biskops Fængsling paa Landstyrerens Bud, var noget, som
ganske naturlig maatte vække en overordentlig Opsigt i Norge. Var
det end skeet paa Beskyldning for Høiforræderi, saa var dog Beskyldningen
endnu ikke bevist for nogen lovlig Domstol. Efter den kanoniske
Ret og de ældre norske Provinsialstatuter var Fængslingen en
Banssag af selve Gjerningen; Kristian var følgelig efter dens Udførelse
at ansee som falden i Interdikt. Rygtet om hvad der var skeet
har udentvivl snart naaet Erkebiskop Gaute i Nidaros; og dennes Skyldighed
var det at tage sig af den Fangne. Vi vide ikke om Gaute i
denne Sag først har henvendt sig til Hertug Kristian selv; usandsynligt
er det ikke. Men hvad der er vist er, at Erkebiskoppen allerede
den 31te Mai samme Aar 1508 tilskrev Kong Hans fra Nidaros om
Biskop Karl. Den „naadige unge Herre“, heder det i Brevet, holder
Biskop Karl af Hamar i Fængsel og har frataget ham hans Gaard og
Tjenere. Han giver Biskoppen den Sag, at han har voldet den Op-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2bcy4ilrzrllq38jrd2g4jm8upks3v1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/616</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86825</id>
    <revision>
      <id>220747</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:56:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2688" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|602|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;stand, som Bønderne paa Hedemarken om Vinteren havde gjort mod
hans Naade. Erkebiskoppen finder dette Skridt af Hertugen ulovligt
og opfordrer Kongen til at overveie, om det er tilbørligt, at den hellige
Kirkes Personer, især Biskopper og Prælater drages for Retten
under Lægmænds Vold og saaledes afsættes fra Alt hvad dem tilhører
uden Dom og Lov. Han beder Kongen bringe denne, Sag med
hvilken man har forhastet sig, i en bedre Gang, saaledes at Hr. Karl
igjen kan komme til Sit og derpaa svare Lov for sig for tilbørlige
Dommere. Erkebiskoppen formoder, at Karl, fra den Tid af han fik
Kongens Samtykke til Hamars Kathedralkirke, har tjent ham og Riget
som en tro Mand. Kongens Retvished og Hengivenhed for Gud
og den hellige Kirke vil forbyde ham at tilstede, at Kirkens Mænd
forurettes af Lægmænd, hvilket man med Tak maa erkjende ikke tidligere
at have fundet. Kongen har for Tiden overdraget den unge
Herre Rigets Styrelse, og Alle ere ham heri velvillige; man begjærer
kun, at hans Naade ikke gaar ud over sin Myndigheds Grændser,
at han lader Alle nyde Lov og Ret, og Almuen ikke tynges med nye
Paalæg og Byrder&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 182.&lt;/ref&gt;.

Idet Erkebiskop Gaute sendte dette Brev til Kongen i Danmark,
tilskrev han med sit Bud Erkebiskop Byrge i Lund, med Bøn om,
at ogsaa han vilde tilskrive Kongen for Biskop Karl; og det viste
sig, at Byrge dertil fandtes villig. Men før begge Breve kom frem
efter deres Bestemmelse, var allerede et yderligere Skridt gjort i Biskoppens
Sag.

Kong Hans holdt ved St. Hans Tid (24de Juni) 1508 et Herremøde
i Ny Vardberg, til hvilket han, i det mindste senere, sagde, at
han havde ventet, at Biskop Karl havde indfundet sig. Men han
kom ikke. Derimod optraadte Hertug Kristian som hans Anklager.
Biskop Karl – sagde han – havde stemplet med Almuen i sit Biskopsdømme
og bragt en Reisning istand mod Hertugen, hvilken nær
havde kostet ham og hans Mænd deres Liv. For denne Sag, og
fordi det var at frygte, at Biskoppen skulde slaa sig til de Svenske,
Hertugens og Norges Riges Fiender, hvilket vel kunde være rimeligt,
da Hamar Biskopsdømme grændsede op til Sverige, havde Hertugen
hindret ham heri. Dog havde Kristian først tilbudet Biskopperne i
Norge, „at disse skulde tage Biskop Karl og den Sag til sig“ og
holde Hertugen og Norges Rige sikker og fri for ham; men ingen af
Biskopperne vilde modtage ham eller befatte sig med den Sag i nogen
Maade. Nu, i Vardberg, tilbød Kristian sig atter at ville overlade
Biskop Karl til Erkebiskoppen af Lund eller hvilken anden dansk Biskop
eller Prælat, der vilde modtage ham, imod at stille den behørige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>86d7fvriq963jfewt1d25by7n7icl5y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/617</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86826</id>
    <revision>
      <id>220748</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:57:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2820" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hertug Kristian anklager Biskop Karl i Vardberg.|603}}&lt;/noinclude&gt;Sikkerhed for ham; men baade Erkebiskoppen og samtlige tilstedeværende
Biskopper og Prælater undsloge sig. Angaaende Hamars Biskopsgaard
og Biskopsstolens Tjenere forklarede Kristian, at han ikke
dermed havde befattet sig eller overdraget det til Nogen; Kapitelets
Prælater og Kanniker havde selv overdraget til Hr. Knut Knutssøn,
Medlem af Raadet, at verge Godset, hvis Rente dog skulde blive ved
Biskopsstolen. De som paa Mødet toge sig noget af Karls Sag,
vare Erkebiskop Byrge af Lund og Biskop Jens Anderssøn af Odense,
hvilke udvirkede af Kongen, at denne lovede senere selv at høre ham&lt;ref&gt;Kong Hans’s Svarskrivelse til Erkebiskop Gaute, Danske Mag {{antikva|IV.}} 184–185: Biskop Jens Anderssøns Brev af 2den November 1508, ssts. 186–187; og Erkebiskop Byrges Brev til Kongen af 16de Juli samme Aar, ssts. 183.&lt;/ref&gt;.

Noget videre end det her anførte er neppe paa Herredagen til
Vardberg forhandlet angaaende Biskop Karls Sag. Men nu er rimeligvis
strax efter Herredagen Erkebiskop Gautes Skrivelser komne
Kongen og Erkebiskoppen af Lund til Hænde, og den sidste tilskrev fra
Gaarden Høye den 16de Juli Kongen til Bedste for Biskop Karl.
Erkebiskoppen af Throndhjem, siger han, har bedet ham om at indlægge
Forbøn hos Kongen, at Biskop Karl maatte komme fri igjen
til sin Kirke og sit Sæde, faa tilbage hvad der er ham frataget, ogsaa
staa til Rette for sin tilbørlige Dommer. Han gjør Kongen opmærksom
paa hvad han i Vardberg havde besluttet, nemlig at lade Biskop
Karl komme sig til Orde; dette syntes Erkebiskoppen fremdeles raadeligt.
Han beder Kongen for Guds Skyld agte paa Erkebiskop Gautes
Skrivelse; thi han tror, at denne ikke begjærer andet af Kongen i
nærværende Sag, end hvad der er skjelligt og raadeligt og til Kongens
egen Fordeel&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 183–184.&lt;/ref&gt;.

Om Kongen har modtaget dette Brev, før han svarede Erkebiskop
Gaute, vide vi ikke, da Dagen for Kongens Svarskrivelse ikke
kjendes. Tonen i hans Svar er rolig og maadeholdende ligesom i
Gautes Brev. Kongen siger, at han havde ventet, at Karl havde
indfundet sig i Vardberg for ham og Rigets Prælater. Skjønt nu
ikke dette var skeet, saa dog, da Kongen har erfaret, at Biskoppen
ønsker at komme ham selv til Orde, har Kongen indrettet det saa, at
dette skal skee til det første forestaaende Herremøde, saa at han da kan
personligen indfinde sig og svare for sig for Rigets Klerker og Prælater.
Kongen vil gjerne føie Alt paa det Bedste. Angaaende Hamars
Gaard og Biskopsstolens Tjenere svarer Kongen hvad hans
Søn i Vardberg havde anført. Det passer sig ikke – vedbliver han
– for dem (Kongen og Hertugen), at være Dommere i den Sag,
derfor har hans Søn skrevet til Paven om at udnævne saadanne.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1aelpnu8m2wf8rd3sjkbk22vi4mb99g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/618</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86827</id>
    <revision>
      <id>220749</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:57:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2817" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|604|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Endelig siger Kongen, at han har skrevet til sin Søn, at hans Undersaatter
i Norge ei maatte plages med nogen ulovlige og usedvanlige
Paalæg og Byrder. Skulde noget saadant være skeet eller senere
skee, da beder han Erkebiskoppen tilskrive sig derom med det allerførste,
da Kongen vil raade Bod derpaa&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 184–185.&lt;/ref&gt;.

Igjennem disse Forhandlinger fremskinner tydeligen et bittert Nag
fra Hertug Kristians Side imod Biskop Karl hvorimod vi see, at
baade Erkebiskop Gaute og Erkebiskoppen af Lund gjerne vilde hjælpe
paa hans Sag hvad de kunde, ja at Kong Hans selv ikke har næret
mod ham saa fiendtligt og uforsonligt et Sindelag som Kristian. At
Karl ikke kom til Herredagen i Vardberg, eller i det Hele ikke kom
Kong Hans selv til Orde, kan umulig antages at have været hans
egen Skyld. Han kan i det Høieste have gjort Indsigelse mod at
drages til Rette for og dømmes af Herredagen, i Vardberg, baade
fordi en Herredag ikke efter den kanoniske Ret var en Biskops lovlige
Domstol, og end yderligere fordi denne Herredag var en {{sperret|dansk}} ikke
nogen {{sperret|norsk}} Forsamling Men han var jo i Hertug Kristians Vold,
og vilde denne endelig have havt ham frem til Vardberg, saa er det
utvivlsomt, at han ligesaavel kunde have sort ham did mod hans
Villie, som han overhovedet havde kunnet fængsle ham. Tingen har
ganske vist været den, at Kristian selv aldeles ikke har ønsket nogen
Sammenkomst mellem sin Fader og Biskoppen, eller at denne skulde
være tilstede i Vardberg, hvor han da personligen kunde gjøre Indvendinger
mod Kristians Fremstilling af hans og de norske Opstandsmænds
Sag. At Kristian bød først de norske og siden de danske Biskopper
at tage deres fangne Broder i Forvar, har ganske sikkert kun været
for et Syns Skyld, og fordi han forud var vis om, at ingen vovede
at gaa ind herpaa. Med noget Kjendskab til Kristians Karakter
maatte jo enhver, som paatog sig det, være forsikkret om at see sig
for Fremtiden forfulgt af hans uforsonlige Had. Tilbudet blev imidlertid
lidt senere modtaget af en dansk Biskop, nemlig af den for
nævnte Jens Anderssøn Beldenak af Odense. Ved et Brev til Kristian
fra Odense af 2den November 1508 erklærede denne, at han,
for at Biskop Karls Sag desto hurtigere kunde bringes til en god
Ende, var villig til at tage ham i sit Forvar {{sperret|eet Aar om}}, paa Vilkaar
at Kristian leverede Biskop Karl i hans Hænder i Kjerteminde
paa Fyen, og at Aaret skulde regnes fra Modtagelsesdagen. Kunde
Karls Sag i den Tid ei komme til en Ende, og Hertugen atter vilde
have ham i sit eget Forvar, da skulde Biskop Jens igjen afgive ham
Kjerteminde. I den Tid han havde Biskop Karl i sit Verge, skulde han
ved Ed og Ære indestaa for ham, at han ei skulde volde Kristian&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>74ku5d7wbvb9blw70mn5fkl6ohp9opz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/619</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86828</id>
    <revision>
      <id>220750</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:57:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2933" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hertug Kristians Beskyldninger mod Biskop Karl hos Paven.|605}}&lt;/noinclude&gt;eller Norges Rige nogen Skade&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 186–188.&lt;/ref&gt;. Herpaa finder man ikke, at der er
blevet agtet; men Biskop Jens lagdes som bekjendt fra den Tid for Had
af Kristian, der nu paastod, at det var han, som fra først af ved sin
Indflydelse hos Kong Hans havde bragt ham Biskop Karl paa Halsen
som Raadgiver, og at de tvende Biskopper havde villet forraade
ham til de Svenske&lt;ref&gt;Hvitf. Christ. {{antikva|II.}} under 1502.&lt;/ref&gt;. Ikke heller er der nogensteds Tale om, at
Biskop Karl senere enten er stillet for nogen Herredag eller er kommen
Kong Hans til Orde.

Kongen siger i sit omtalte Brev til Erkebiskop Gaute, at Hertug
Kristian havde tilskrevet Paven om at skikke Dommere over Biskop
Karl. Dette var ganske vist uundgaaelig nødvendigt efter Tidens Anskuelser
og gjældende Retsformer, og der er saaledes ingen Grund til
at tvivle om, at jo Kristian virkelig har indmeldt den foreliggende
Sag for Kurien, men naturligvis i det for sig gunstigste Lys. I Erik
Walkendorf har han her havt en brugbar og villig Raadgiver. Den
Pave, vi senest have omtalt, var {{sperret|Innocentius}} {{antikva|VIII}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 586.&lt;/ref&gt;. Han døde
i Juli 1492 og havde i August samme Aar til Efterfølger den berygtede
{{sperret|Alexander}} {{antikva|VI}}, der døde i August 1503. Efter ham valgtes
i September samme Aar {{antikva|Pius}} {{antikva|III}}, som døde den næst paafølgende
Oktober efter 21 Dages Pavedømme. {{sperret|Julius}} {{antikva|II}} fulgte ham i November
1503, en yderst verdsligsindet Mand, hvis Tanke mere var
henvendt paa Pavestatens Udvidelse ved Krig og politiske Kunstgreb,
end paa Kirkens aandelige Krav. Denne Julius II var Pave, da Biskop
Karls Fængsling indtraf, og til ham var det, at Kristian henvendte
sig om Dommere i den Fangnes Sag. Hvorledes Kristian
har fremstillet Sagen for Paven, kan sluttes af en senere Skrivelse,
der er bevaret, angaaende Kristians Afløsning. En Sammensværgelse
– hed det – var stiftet i Norge mod Fyrstens Liv; men den blev
opdaget, og de Skyldige, som grebes paa frisk Gjerning, bleve straffede
med Døden. Men nu fremgik af disses frivillige Tilstaaelser og
af andre Mærker, at Biskop Karl havde været den blodige Uroligheds
Ophavsmand og Leder. Kristian kaldte da skriftligen Biskoppen til
Akershus, for at han kunde rense sig for den ham gjorte Beskyldning
Men Biskoppen, der maaskee trykkedes af Bevidstheden om sin Brøde,
undlod at lyde Indstævningen, idet han derimod tog Flugten for at
gaa til de Svenske, Kristians aabenbare Fiender. Da Kristian mær-
kede dette, og indsaa hvilken Fare Biskoppens Flugt kunde afstedkomme
for hele Norges Rige, opfangede han ham paa Veien og lod ham
bevogte i et Kammer ({{antikva|in quadam camera}}), ikke fordi han selv vilde
straffe ham eller være Dommer i sin egen Sag, men fordi han vilde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>b8mx6l1gp6qg86lav84fbvil42zug57</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/620</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86829</id>
    <revision>
      <id>220751</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:57:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2833" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|606|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;raadføre sig med Paven og det apostoliske Sæde angaaende Biskoppens
aabenbare Forbrydelse&lt;ref&gt;Izardus Gravius’s Brev af 17de December 1512, Danske Mag. {{antikva|IV.}} 189.&lt;/ref&gt;.

Pave Julius tog sig af Sagen, for saavidt som han paalagde
tvende Biskopper i Tydskland og i Danmarks Naboskab, at undersøge
den&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 191.&lt;/ref&gt;. At den saaledes unddroges Nidaros’s Erkebiskop, der dog,
efter den kanoniske Ret, var den nærmeste lovlige Dommer, skede
ganske vist efter Kristians eget Ønske, da han ikke har ventet sig noget
Medhold af Erkebiskoppen, og heller ikke har stolet ganske paa den
danske Erkebiskops og de danske Biskoppers Føielighed. Ved at see
Sagen overladt til et Par tydske Prælater kunde han haabe idetmindste
at faa den trukket i Langdrag; uagtet han rigtignok selv paastod, at
han baade skriftligen og ved Sendebud havde søgt at fremskynde en
Afgjørelse, men forgjeves, „enten nu det norske Riges Fjærnhed fra Rom
eller hans Sendebuds Skjødesløshed deri havde været Skyld“&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 189.&lt;/ref&gt;.

Naar hiin Undersøgelsescommission af Pave Julius er bleven
nedsat, vides ikke; men klart er det, at den ingenlunde har forhastet
sig med sit Hverv, at den ei har begivet sig til Norge, og at den
heller ikke har sørget for, at Biskop Karl personligen blev stillet før
den, eller midlertidig løsladt af sit Fangenskab; og alt dette var udentvivl
ganske stemmende med Kristians Ønske, og hans hevngjerrige
Sindelag Hverken Graad eller Bønner – heder det – hjalp Biskoppen
af hans Fængsel&lt;ref&gt;Svaningius {{antikva|IV.}} 7; Hvitfeldt.&lt;/ref&gt;. Dette har ganske vist været paa Akershus
Slot&lt;ref&gt;Svaningius og Hvitfeldt synes rigtignok begge at antage Baahus for Stedet; men heri feile de udentvivl.&lt;/ref&gt; og, som det lader, strengt, i det mindste med Hensyn til
Varetægt. Der fortælles, at Biskoppen, da han mærkede sig efterstræbt
endog paa Livet, forsøgte at flygte fra Fængselet.

Karl sønderskar, siges der, fine Lagen og Sengeklæder, og snoede
Strimlerne sammen til tvende sterke Reb, hvoraf han dannede et
Slags Stige. Han havde ogsaa faaet Maal af Høiden fra Fængselets
Vindu ned til Jorden og afpassede derefter Stigens Længde.
En Vinternat, da Jorden var dækket med dyb Sne, fæstede han denne
Stige ved en Jærnstang i Vinduet, krøb derpaa ud gjennem dette og
lod sig glide ned ad de tvende Tauge. Men da han var kommen
midtveis brast de begge; Biskoppen styrtede ned fra en betydelig Høide
og brød sit ene Been. Følelsen af den overhængende Fare gav ham
imidlertid Kraft nok til at slæbe sig over den tilfrosne Grav og hen
i et nærliggende Holt, hvor han fandt et hult Træ, i hvilket han krøb
ind og skjulte sig.

Ingen havde mærket hans Bortgang fra Slottet. Alt sov der,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9x4er2p87ysovmkj7odjlk9k8cr7d26</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/621</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86830</id>
    <revision>
      <id>220752</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:58:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2899" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Karl flygter, men fanges igjen.|607}}&lt;/noinclude&gt;endog Vagterne, og det skjønt Hertugen selv var paa Slottet. Men
ved Daggry saa man Rebstumperne flagre fra Vinduet og fik snart
Vished om at Fangen var borte. Kristian sendte strax Ryttere ud
i alle Retninger for at forfølge den Flygtende; selv red han med sine
Jægere og nogle faa Ledsagere efter Sporene til Holtet, hvor Biskoppen
var krøbet hen, og her lod han sine Jagthunde løse. En af
disse opsnusede Karl i det hule Træ. Kristian indfandt sig strax og
bød Biskopen komme frem. Det viste sig, at han havde brudt Benet.
og ikke var istand til at reise sig; alligevel tiltalte Hertugen ham
haardt: Var det ikke for hans egen Æres Skyld, sagde han, skulde han
strax med egen Haand revse Biskoppen, som denne fortjente. Biskoppen
kunde intet andet svare, end at dette nu stod til Hertugen. Kristian
bød Slottets Høvedsmand at føre Flygtningen tilbage til hans Fængsel
og for Fremtiden vogte bedre paa ham, da han nu ved sin Flugt
havde vedgaaet sin Brøde. Men Biskoppens Beenbrud paaskyndede
siden hans Død.

Saaledes fortæller Svaningius paa en temmelig romantisk Maade
denne Biskop Karls mislykkede Flugt, og ham synes Hvitfeldt at have
fulgt kun med nogen Forandring i Udtryksmaaden&lt;ref&gt;Svan. {{antikva|IV.}} cap. 7–11; Hvitf. i Christ. {{antikva|II}}’s Hist.&lt;/ref&gt;. At denne Biskoppens
Flugt fra Slottet falder sammen med og i Grunden er een
og samme Begivenhed som den Flugt til Sverige, hvilken vi strax
ovenfor have seet Kristian omtale i sine Indberetninger, – er høist
sandsynligt. Men Spørgsmaalet bliver naturligvis i saa Fald, om
hvilken Fremstilling der er den sande, eller mest med Sandheden stemmende?
At Kristian har ønsket at besmykke sin Adfærd og derfor falskeligen
fremstillet Karls Flugt som gaaende forud for og saaledes
ogsaa som Aarsagen til hans paafølgende Fængsling, maa synes ganske
rimeligt. Der blev da heller ikke fra Hertugens Side Tale om
noget Beenbrud eller om nogen af de Omstændigheder, som af dem,
der fortælle Flugten fra Slottet, med den sættes i Forbindelse. Men
da der viser sig ved Kristians senere Afløsning at have været Tale
om edelig Fralæggelse fra hans Side af den Beskyldning: „at have
været Aarsag i Biskop Karls Død“&lt;ref&gt;Dan. Mag. {{antikva|IV.}} 191.&lt;/ref&gt;, hvilket synes hentyde paa en
eller anden legemlig Skade, der, idetmindste ifølge Rygtet, har været
Biskoppen tilføiet ved Kristian, umiddelbart eller middelbart, – saa
vinder dog Fortællingen om Beenbrudet, og følgelig ogsaa om Flugten
fra Slottet, Sandsynlighed. At dette ikke udtrykkelig nævnes i
Kristians Fremstilling, forsaavidt vi kjende denne, beviser altsaa ikke,
at Svaningius’s og Hvitfeldts Fortælling er reent Digt. Alligevel
kan man gjerne indrømme, at Svaningius har fulgt forskjønnende
Sagn, og behaget sig selv i at udmale Hendelsen med sterke Farver.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>flm756zyasyxm9djzwohoo2kkhk6h45</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/622</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86831</id>
    <revision>
      <id>220753</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:58:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2818" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|608|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Hvad der ingen Tvivl er underkastet, er det, at Biskop Karl forblev
flere Aar i sit Fængsel uden at stedes for nogen Ret, og uden at see
sin Sag paadømt. Men for vi fortælle hans sidste Skjebne, maa vi
omtale nogle andre Begivenheder vedkommende den norske Kirke fra
Hertug Kristians Styrelsestid.

Bergens Biskop {{sperret|Hans Bjørnssøn Teiste}}&lt;ref&gt;Fra 1474 s. o. f. {{antikva|II.}} 566.&lt;/ref&gt; døde i Slutningen
af 1505 eller i 1506. Endnu den 16de Juli i førstnævnte Aar
var han i Live og, rimeligvis paa en Visitatsreise, tilstede paa Indvik
i Nordfjord&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 753.&lt;/ref&gt;; men i 1506 blev hans Eftermand valgt&lt;ref&gt;Hvitf. Bisk.kr.&lt;/ref&gt;. Denne
var en vis {{sperret|Arndor}} eller {{sperret|Andor}}, hvis forudgaaende Stilling og
Fadersnavn man ikke kjender med Sikkerhed, men som Nogle har formodet
skulde være samme Person som en Andor Halsteinssøn, der i
1468 nævnes som Kannik i Stavanger og Sogneprest paa Lister&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 604.&lt;/ref&gt;.
Han maatte i saa Fald have været en gammel Mand ved in Udvælgelse.

Kort efter denne Andors Tiltrædelse til Bergens Biskopsstol blev
en ny Klosterorden indført i Bergen, nemlig Munke af {{sperret|den hellige
Antonius’s Orden}} eller, som de ogsaa kaldtes, {{sperret|St. Antonii
Brødre}}. Vi have forhen i Forbigaaende nævnt Ordenen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 462.&lt;/ref&gt;. Det
var egentlig et Slags regelbundne Kanniker ({{antikva|cannonici regulares}}),
altsaa en Congregation af {{sperret|St. Augustinus’s Regel}}&lt;ref&gt;Langes Klh. 1ste Udg. 134–136, 2den udg. 65–67.&lt;/ref&gt;.
Allerede for et Aarhundrede siden havde Antoniusbrødre besøgt
Norge som Almissesamlere, og maaskee have ligefra den Tid enkelte
af dem taget Bolig der ved et eller andet Kloster af en anden Orden,
men de havde ikke, saavidt man ved, særegne Klostere der uden eet i
{{sperret|Hamar}}, hvis Stiftelsestid er ubekjendt&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 390.&lt;/ref&gt;. Hvad der ved den her
omtalte Tid lokkede Antoniusbrødrene til Bergen, var udentvivl nærmest
Udsigten til at erholde et derværende ledigt Kloster; og dette var
det saakaldte {{sperret|Nonneseter}}, et Kloster for Nonner af Cistereiensernes
eller Bernhardinernes Orden.

Nonnerne i dette Kloster vare blevne saa berygtede for sit løsagtige
Levnet og havde begaaet saadanne Udskeielser, at Norges Riges
Raad, hvilket vel vil sige de norske Biskopper, skulle i den anden
Halvdeel af det femtende Aarhundrede – Tiden vides ikke nøiere –
have udjaget dem af Klosteret&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 21.&lt;/ref&gt;, hvis Bygninger og Gods derpaa
synes at have været overdraget til Birgittinerne i Munklif, rimeligvis
mod at sørge for de Nonner, der som mindre skyldige tillodes
fremdeles at opholde sig ved Klosteret, samt for Vedligeholdelsen af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n5hfl8dxx7ucythsvmk5w0yqv3didlw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/623</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86832</id>
    <revision>
      <id>220754</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:59:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2971" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Raadsmøde i Bergen i 1507. Antoniusbrødre faa Nonneseter.|609}}&lt;/noinclude&gt;Gudstjenesten ved Klosterets Kirke. Denne Rigsraadets eller Biskoppernes
Handling maa rimeligvis senere have ledet til Klosterets Ophævelse
som Nonnekloster for Cisterciencernonner ved rette høiere Vedkommende,
ved Cistereiensernes Generalkapitel eller ved Paven.

Udentvivl have allerede Antoniusbrødre beboet det forladte Kloster
en god Stund, førend dette formeligen blev dem overdraget. Men
en saadan Overdragelse fandt Sted i 1507. I dette Aars September
Maaned holdtes et Raadsmøde i Bergen, ved hvilket Hertug Kristian
selv var nærværende. Man har nemlig Breve af ham udstedte
fra Bergen den 7de, 13de, 20de og 24de September&lt;ref&gt;H. Behrmann Chr. {{antikva|II}}’s Hist. Fort. {{antikva|LXVIII.}}&lt;/ref&gt;. Alle Norges
Biskopper, undtagen, som det lader, Biskop Karl af Hamar, vare
tilstede; og den 13de September kundgjorde Erkebiskop Gaute samt
Biskopperne Eilif af Stavanger, Anders af Oslo og Andor af Bergen,
at de tillade St. Antonius’s Brødre at tage Nonneseter Kloster
i Besiddelse mod at opholde den daglige Gudstjeneste samt bygge og
forbedre Klosteret. De skulde ogsaa have Raadighed over den Deel
af dets Gods, som ifølge gjort Aftale mellem dem og Abbedissen i
Munklif skulde følge Klosteret&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 320.&lt;/ref&gt;. Dette var imidlertid allerede kommet
i Forfald, og Klostervæsenets gode Tid var overhovedet forbi i
Norge. Antoniusbrødrene kom ikke til at spille nogen iøinefaldende
Rolle her, og heller ikke til længe at glæde sig ved Besiddelsen af den
erhvervede Bolig i Bergen.

Hertug Kristians Ophold i Bergen i 1507 blev ellers mærkeligt
ved det Bekjendtskab, han ved den Leilighed gjorde med den hollandske
Kvinde Sigbrit og hendes Datter Dyveke, et Bekjendtskab, der
siden havde saa stor Indflydelse paa hans Styrervirksomhed og Skjebne.
Hans.Kjærlighedsforstaaelse med Dyveke vedkommer ikke nærværende
Emne, uden for saa vidt som en geistlig Herre, hvem vi tidligere have
nævnt, og om hvem vi senere ville komme til ofte at tale, Provst Erik
Walkendorf nemlig, Hertugens Sekretær, skal have været den, der,
under et foreløbigt Ophold i Bergen, først blev opmærksom paa
Dyvekes Skjønhed, og ved at udmale den efter sin Tilbagekomst til
Oslo for Kristian, vakte hans Begjærlighed efter selv personlig at
lære hende at kjende&lt;ref&gt;Svaningius c. {{antikva|V}}; Hvitf. Chr. {{antikva|II.}} under 1507. Det bliver vel sikkrest med sidstnævnte Forfatter, hvem ogsaa Behrmann heri har fulgt, at henføre Kristians Bekjendtskab med Dyveke til dette Aar, skjønt Hertugen ogsaa i 1509 var i Bergen og der paa St. Hans Dag udstedte en Forordning Byen vedkommende. Paus {{antikva|II.}} 280–281, jfr. Behrmann Fort. {{antikva|LXIX.}}&lt;/ref&gt;. Maaskee kan den Lidenskab Kristian fattede
for hende, i Forening med den Yndest, han allerede havde skjænket
Walkendorf, have bidraget sit til denne Prælats hastige Ophøielse; men&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>776olkt3fcwlc404eugvxr003nue9dk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/624</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86833</id>
    <revision>
      <id>220755</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:59:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2783" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|610|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vist er det ogsaa, som vi i det Følgende skulle see, at den senere, under
forandrede Omstændigheder, gav Stødet til hans Fald.

Erkebiskop {{sperret|Gaute Ivarssøn}} døde omkring 15de Mai 1510,
efterat have forestaaet Nidaros’s Metropolitankirkeihenved 36 Aar&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 617; om hans Styrelsestid s. o. f. {{antikva|II.}} 567.&lt;/ref&gt;.
Ingen norsk Erkebiskop styrede saa længe som han, og han maa rimeligvis
ved sin Død have været en meget gammel Mand. Vi have
seet ham i sine tidligere Styrelsesaar at tage en virksom Deel i
Norges Statsbevægelser; i de seneste lader han ikke til at have fremtraadt
blandt de handlende Hovedmænd. Med Hensyn til Biskop
Karls Sag vil man maaskee sige, at han ikke opførte sig med den
tilbørlige Kraft; og det maa indrømmes, at intet bestemt Spor findes
til, at han her har henvendt sig umiddelbart til Paven. Men
Pave Julius {{antikva|II}} var heller ikke Manden, af hvem han kunde vente sig
nogen virksom Hjælp. Julius lod sig altformeget lede af verdslige
Sidehensyn, og gav desuden Erkebiskoppen et Mærke paa Mistillid,
idet han unddrog ham Undersøgelsen af Karls Sag for at overgive
den til et Par tydske med Forholdene ukjendte Prælater. Gautes Indflydelse
var udentvivl allerede i sterk Dalen, og Alderdoms Svækkelse
kan maaskee ogsaa have gjort sit til at nedtrykke den. Om Gautes
kirkelige Virksomhed vide vi, som af de forudgaaende Skildringer
fremgaar, saagodt som Intet. Egentlige Provicialconcilier nævnes
slet ikke under hans lange Styrelse, skjønt Norges Biskopper vist nok
ikke sjelden vare samlede med ham paa større Raadsmøder, i Egenskab
af det norske Raads Medlemmer, og ved saadanne Leiligheder
stundom Et og Andet sees at være forhandlet dem imellem Kirken vedkommende,
som til Exempel i 1486 og 1507. Noget Liv synes han
saaledes ikke at have forstaaet at indbringe i den norske Kirke, om
han end maaskee nogenlunde har opretholdt den ydre Orden, forsaavidt
det verdslige Tryk tillod, hvilket kjendelig hvilede paa den efter
Hertug Kristians Komme til Styrelsen i Norge.

I Gautes Sted valgte Kapitelet Magister {{sperret|Johannes Krabbe}},
rimeligvis en af Kannikerne. Han maa imidlertid have tvivlet om
sit Valgs Stadfæstelse. Det heder nemlig om ham, at han medtog
en Deel Guld og Penge fra Erkestolen til Bergen, hvorfra han begav
sig til Udlandet, og vilde han med disse Penge udvirke Stadfæstelsen.
Hvor langt han er kommen, vide vi ikke. I ethvert Fald var hans
Reise forgjæves. Thi Kongen og Paven vare enige om hvo der skulde
være Gautes Eftermand, før endnu Johannes Krabbe kunde komme
til at anvende de borttagne Penge&lt;ref name=&quot;p610&quot;&gt;Kilden for det vi vide om Johannes Krabbes Valg og Underslæb er et Brev fra Nidaros&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fnvzep8nf554txfrldptgvdiftm97so</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/625</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86834</id>
    <revision>
      <id>220756</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:59:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3377" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Gaute dør. Erik Walkendorf hans Eftermand.|611}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Paa denne Tid stod Provsten af Roskilde, {{sperret|Erik Walkendorf}},
Hertug Kristians Kansler, i dennes høieste Yndest; og paa ham kastede
baade Kong Hans og Pave Julius {{antikva|II}} sine Øine for at besætte Nidaros’s
ledige Erkestol. Af Erik Walkendorfs senere Erklæring seer man
dog, at det egentlig har været Kristian, der banede Veien for sin Yndling,
at han selv har skrevet for ham til Rom samt understøttet ham med
Penge, for at han der kunde erholde sin Stadfæstelse, – og han
gjorde, efter Walkendorfs Paastand, alt dette uden mindste Opfordring
fra sidstnævntes Side&lt;ref&gt;Walkendorfs Klagebrev af 13de Febr. 1522, N. Dipl. {{antikva|I.}} 767.&lt;/ref&gt;. Kongen – heder det – anbefalede Erik
hos Paven og Kardinalerne, idet han lod dem vide, at han trængte
til en tro og paalidelig Mand paa Nidaros’s Erkestol, da Norge i
næsten tolv Aar havde været opsætsigt, og Erkebiskoppen i Nidaros
var den første Mand i Norges Riges Raad, hvem alle de andre Biskopper
fulgte. Han behøvede ogsaa paa Ruslands Grændser en forstandig
Mand. Erik Walkendorf kunde tjene baade Gud og Kongen,
var baade lærd og dygtig&lt;ref&gt;Svaningius {{antikva|IV.}} 12; Hvitf. Kg. Hans’s Krøn. u. 1512. Hvitfeldt synes at have havt for sig et af Kongens Anbefalingsbreve, nemlig det til Kardinalen {{antikva|titulo Stæ Mariæ}}.&lt;/ref&gt;. Pave Julius {{antikva|II}}, der allerede forud
havde forbeholdt sig at besætte Nidaros’s Erkestol ved Provision, naar
den ved Gautes Død blev ledig, valgte {{sperret|Erik Walkendorf}} og
udferdigede den 16de August 1510 de nødvendige Buller i den Anledning,
idet han erklærede ethvert Valg eller enhver Postulation, som
Kapitelet muligen kunde have foretaget, for ugyldig&lt;ref&gt;Valgbrevet og Anbefalingsbrevet til Kapitelet for den Valgte, begge af samme Dag, findes i Orig. i den Arn. Magn. Sml. Fasc. 18, No. 2, 3; jfr. ogsaa Behrmann Chr. {{antikva|II.}} Fort. {{antikva|LXIX.}}&lt;/ref&gt;. Erik Walkendorf
har ganske vist selv overbragt Kongens Anbefalingsskrivelser
til Rom; og da er det rimeligt, at hans Indvielse er foregaaet paa
samme Dag som Pavens Buller udstedtes. Fra den Dag synes i
det mindste hans Erkebiskopsdømmes Aar at være regnede&lt;ref name=&quot;p611&quot;&gt;Angaaende Tiden for Erik Walkendorfs Udvælgelse til Erkebiskop findes de forskjelligste Angivelser, idet en Vaklen finder Sted mellem Aarene 1512 og 1516. Førstnævnte Aar er dog den senest mulige Tid, efterdi nemlig Pave Julius {{antikva|II}} og Kong Hans, der dog efter Alles Udsagn skulle have fremdrevet Valget, begge døde i Begyndelsen af 1513, nemlig den 21de Februar. Men Valget er foregaaet endnu tidligere, nemlig i 1510. Udnævnelsesbullen maa nemlig her være det afgjørende Dokument; og at Indvielsen er foregaaet inden Slutningen af August Maaned i det nævnte Aar, stemmer ganske med Angivelsen i den Erkebiskopsrekke, der findes i {{antikva|Scr r. D. VI.}} hvor det nemlig (pag. 617) siges om Erik Walkendorf, at han beklædte Erkesædet i 12 Aar og 3 Maaneder og døde den 28de November 1522. Naar Nogle opstille {{sperret|Johannes Krabbe}}&lt;/ref&gt;. {{bindestrek1|Johan|Johannes}}&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p610&quot;&gt;af Erkebiskop Erik Walkendorf af 1514, 24de Mai, hvori denne gjør Rede for Peterspengen af sit Biskopsdømme, Pontop. {{antikva|II.}} 744.&lt;/ref&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cgl12pr4riw9etb109f8l7a9k2ec0k9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/626</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86835</id>
    <revision>
      <id>220757</id>
      <timestamp>2022-08-15T19:59:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2855" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|612|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|nes|Johannes}} Krabbe kan følgelig kun have nydt sin Verdighed som Electus en
ganske kort Tid, endogsaa om hans Valg er foregaaet meget snart efter
Erkebiskop Gautes Død.

Ikke længe efter dette Erkebiskopsskifte, døde den ulykkelige Biskop
Karl af Hamar. Beenbrudet og det haarde Fængsel havde i Forening
nedbrudt hans Helbred. Hertug Kristian troede ham vel nu, i
hans Elendighed, mindre farlig end forhen; desuden kunde han gjerne
overlade hans Bevogtning til en saa tro og hengiven Mand som han
vidste den nye Erkebiskop var. Karl blev virkelig, som det synes i
1512, udtagen af sit Fængsel for at sendes til Erkebiskop Erik. Men
for han tiltraadte Reisen, medens han endnu opholdt sig i Oslo hos
Biskoppen der Anders Mus, døde han&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 190, 191.&lt;/ref&gt;. Rimeligvis er hans Død
indtruffen mod Aarets Slutning. Den 17de December 1512 var
Dødsfaldet bekjendt for den pavelige Nuntius Idzardus Gravius i Laholm
i Halland&lt;ref&gt;Sst. 188–190.&lt;/ref&gt;; og den 28de Januar 1513 var hans Eftermand
valgt&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 768.&lt;/ref&gt;.

Hvor megen Skyld end Kristian havde vidst at faa veltet paa
Biskop Karl, og hvor meget det end havde lykkets ham at faa sin
egen Adfærd stillet i et formildende Lys, saa var dog Forgribelsen
paa en Biskop en ubestridelig Bansgjerning, hvorfor Hertugen trængte
til Afløsning. Denne blev ham ogsaa given, ifølge det apostoliske
Sædes Fuldmagt, af den nys ovenfor nævnte pavelige Nuntius ved et
Brev udstedt i Laholm den 17de December 1512, i hvilket Biskop
Karls oprørske Adfærd og Deeltagelse i en Stempling mod Kristians
Liv fremhæves som Undskyldning for, at denne havde holdt den nu afdøde
Biskop fangen. Hermed maa dog ikke den romerske Kurie have
fundet sig ganske tilfredsstillet. Thi efterat Pave Julius {{antikva|II}} den 21de
Februar 1513 var død, og Leo {{antikva|X}} den 11te Marts samme Aar var
valgt til hans Eftermand, udstedte denne sidste næstfølgende 12te Mai
fra Rom en Bulle, hvorved han bemyndigede Erkebiskop Erik af Nidaros
og Biskop Lage Urne af Roskilde, eller En af dem, til høitidelig
paa Pavens Vegne at afløse Kristian fra enhver kirkelig Straf, i
hvilken han maatte være falden ved sin Fremfærd mod Biskop Karl,
hvis Brøde forresten indrømmes; dog skulde Kristian, for han modtog
Afløsningen, frigjøre sig ved Ed for at have været Aarsag til Biskop
Karls Død. Kristian var, da denne Bulle kom til sin Bestemmelse,
allerede valgt og hyldet til Danmarks og Norges Konge efter sin afdøde
Fader. Men ikke destomindre fandt han det nødvendigt at underkaste
sig Bullens Bud og modtog, efterat have aflagt de fastsatte&lt;!--

--&gt;&lt;ref follow=&quot;p611&quot;&gt;som Erkebiskop i Nidaros mellem Gaute og Erik, saa er dette altsaa fuldkommen feilagtigt; Johannes blev ikke meer end Electus.&lt;/ref&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7zyq0f9je0f8g8df6l3j8cm9ijiqhdp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/627</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86836</id>
    <revision>
      <id>220758</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:00:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2945" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter. Kong Hans’s Død 1513.|613}}&lt;/noinclude&gt;Eder og Løfter med Kneefald, fuldkommen Løsning ved Biskop Lage
af Roskilde den 12te August 1513, i Minoriternes Kloster i Kjøbenhavn&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|IV.}} 188–192.&lt;/ref&gt;.

Imidlertid var til Biskop i Hamar i den afdøde Karls Sted
valgt {{sperret|Magnus Laurentii}}, eller, som han og paa dansk Maade
kaldes, {{sperret|Mogens}} eller {{sperret|Mons Lauritssøn}}. Denne var indskreven
ved Rostoks Universitet den 17de April 1494, var senere Kannik i
Oslo og i 1497 Kapitelets Erkeprest der&lt;ref&gt;Norske Sml. {{antikva|I.}} 81.&lt;/ref&gt;. Den 28de Januar 1513
nævnes han allerede Electus til Hamar&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 768.&lt;/ref&gt;; hans Valg maa følgelig
være foregaaet enten senest i 1512, eller tidligst i 1513. Den
15de Juli 1513 nævnes han ved Mødet i Kjøbenhavn endnu som blot
Electus&lt;ref&gt;Suhms nye Sml. {{antikva|III.}} 149.&lt;/ref&gt;, men den 22de Juli samme Aar som Biskop&lt;ref&gt;Saml. {{antikva|IV.}} 364.&lt;/ref&gt;. I Mellemtiden
mellem 15de og 22de Juli 1513 maa han altsaa være bleven
indviet, og Indvielsen havde foregaaet i Danmark.

Omtrent ved samme Tid som Biskop Karl døde ogsaa {{sperret|Eilif
Jonssøn, Biskop af Stavanger}}&lt;ref&gt;Fra 1480, s. o. f. {{antikva|II.}} 569.&lt;/ref&gt;. Han var endnu i Live den
15de Juli 1512&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 746.&lt;/ref&gt;; men da hans Eftermand, som vi strax skulle see,
allerede før Midten af det følgende Aar var indviet, saa maa Eilif
rimeligvis være død før Udgangen af 1512. Han efterlod en
uegte Søn, Jon Eilifssøn, der arvede en Deel af sin Faders Gods,
men blev nogle Aar efter aflivet i Bergen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 610; N. Dipl. {{antikva|I}}. 752.&lt;/ref&gt;. Eilifs Eftermand var
Magister {{sperret|Hoskold Hoskoldssøn}}, indskreven ved Rostoks Universitet
den 11te August 1491&lt;ref&gt;Norske Sml. {{antikva|I.}} 80.&lt;/ref&gt;, og, nærmest før han blev udvalgt, Archidiakonus
i Stavanger&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 747; Sml. {{antikva|IV.}} 609.&lt;/ref&gt;. Han blev indviet i Rom den 19de Juni
1513 af tvende derværende Erkebiskopper&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 743; Dipl. i Arn. Magn. Sml. Fasc. 48. No. 5.&lt;/ref&gt;.

Men førend disse tvende sidst omtalte Biskopper vare indviede,
døde Kong Hans i Aalborg den 21de Februar 1513, otte og femti
Aar gammel, efter at have styret Norge i tredive Aar. Sammenligner
man Norges Tilstand ved Begyndelsen af hans Styrelsestid med
Tilstanden ved sammes Slutning, saa kan man neppe andet end finde
en Tilbagegang med Hensyn til Rigets Selvstændighed, hvilken man
dog snarere dunkelt føler, end er istand til at paavise i enkelte tydelige
Træk. Bevægelserne i Norge ved Hans’s Valg til Konge pege
ligesom hen paa et gjenvaagnende Liv hos Nordmændene, paa enig
Villie hos det norske Raad, paa en klarere Opfatning end i den nærmeste
Fortid af Rigets Stilling som Led af et Statsforbund og til
hvert af de medforbundne Riger i Særdeleshed. Men dette var kun&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a28p44dl9atj1nt7z82gb97yqimwja6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/628</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86837</id>
    <revision>
      <id>220759</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:00:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2874" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|614|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;et opblussende Glimt, der sluktes fast i samme Stund det tændtes.
Kong Hans’s Haandfæstning eller Halmstad-Recessen stillede ikke Norges
Selvstændighed den fornødne Sikkerhed; det viste de følgende Tider.
Kongen kan neppe siges, i sin tidligere Styrelsestid, at have
brudt den forsætlig; men paa den ene Side vare dens Bestemmelser
tildeels saadanne, at de vanskeligen lode sig retteligen opfylde af Kongen,
selv om Villien var tilstede, og paa den anden Side blev deres
Opfyldelse langt fra ikke strengt paaseet af den Statsmagt, hvem Opsynet
tilkom, nemlig det norske Rigsraad. Dette hensank nemlig meget
snart – saavidt man kan skjønne – i sin gamle Sorgløshed og Uvirksomhed.
I de Bevægelser, som vise sig i Kong Hans’s sidste tolv
Regjeringsaar, er det ikke muligt, efter de os levnede Efterretninger,
at øine nogen bestemt Villie eller nogen fast Holdning. De vare i
Hovedsagen vilde Opbrusninger af Almuen. I sin første Reisning
havde vel Almuen en Leder, hvis Stilling var fremtrædende, skjønt
hans Dygtighed er tvivlsom; men han understøttedes aldeles ikke, eller
i alle Fald ikke med nogen Kraft, af sit Fædrenelands øvrige Stormænd.
I sin senere Opstand var Almuen, saavidt vi vide, ganske
uden høiere Ledning, og derfor blev Bevægelsen med Lethed og Hast
dæmpet. Men disse planløse og holdningsløse Opbrusninger vare
aabenbare i høieste Maade skadelige for Norges statsretlige Selvstændighed.
De gave nemlig den herskesyge og driftige Hertug Kristian,
som Kongedømmets Fuldmægtige, Leilighed til at rive al Magten ud af
Raadets Hænder og i sine egne. Om ikke noget skrevet Dokument
findes, hvori dette tydeligen udtales, saa fornemmes det alt for godt
af Begivenhedernes Gang. Det norske Raad er fra den Tid, han
overtager Norges Styrelse, en intetsigende Størrelse; og det vedbliver
at være det, saalænge hans Kongedømme varer. Hvorledes Halmstad-Recessen
med Hensyn til Kirken iagttoges i Kong Hans’s senere
Regjeringsaar have vi seet. En dansk Mand indtrængtes paa Oslos
Biskopsstol, og den af Kapitelet Valgte maatte vige; Biskoppen af
Hamar holdtes i flere Aar, og saagodtsom indtil sin Død, i haardt
Fængsel paa blot Mistanke om forrædersk Færd; Nidaros’s Erkebiskopsstol
endelig blev besat med en dansk Mand ved Kongens Indflydelse
og udenfor Kapitelets Valg. Alt sammen er jo aabenbare Brud
paa Haandfæstningens Tilsagn: at Kongen ei skal befatte sig med
Prælaters Valg, – at Ingen skal have Kirkens Land og Indtægter
uden han er indfødt i Riget, – og at Kirkens Personer ikke skulle
staa til Rette uden for Kirkens Dom. Den norske Kirkes Ret, hvad
enten man nu tager Hensyn dens kanoniske Ret i Almindelighed, eller
til dens Ret ifølge Kong Hans’s Haandfæstning, blev saaledes i den
paapegede Tid øiensynlig tilsidesat af Kongedømmet, hvad enten man&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8pmnu7obs40d9bhe5yocm5y0kdsuimr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/629</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86838</id>
    <revision>
      <id>220760</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:00:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2766" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}} hyldes til Danmarks og Norges Konge.|615}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;106&quot; /&gt;
nu vil give Kong Hans umiddelbart Skylden herfor, eller man, hvad
der er mest rimeligt, nærmest vil heri see Virkningen af Hertug Kristians
Indflydelse.
&lt;section end=&quot;106&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;107&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''107.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Kristian {{antikva|II}} bliver Danmarks og Norges Konge. Hans første Styrelsesaar. Erkebiskop Erik Walkendorf. Biskop Hoskold af Stavanger og Abbed Henrik af Utstein.  Biskop Anders Mus i Oslo og Magister Hans Mule. Erkebiskop Eriks Virksomhed i Kongens og Kirkens Tjeneste.'''}}}}

Kong Hans’s Søn, {{sperret|Kristian}} {{antikva|II}}, var allerede i Faderens levende
Live antagen til hans Eftermand i alle de tre nordiske Riger: –
for Norges Vedkommende, som vi ovenfor have seet, i Kjøbenhavn
den 25de Juli 1489&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 584.&lt;/ref&gt;. Sverige havde imidlertid ved Opstanden i
1501 igjen frafaldt sit Valg. Steen Sture var atter bleven Rigsforstander;
ved hans Død i 1503, havde Svante Nilssøn Sture fulgt
ham i Rigsforstanderskabet; og da Svante døde i 1512, var dennes
Søn, Steen Sture den Yngre, valgt til at træde i Faderens Sted.
Han vidste ved en Rekke af Underhandlinger at udhale i flere Aar
Kristians Antagelse til Sveriges Konge. Norge og Danmark derimod
bleve staaende ved det engang gjorte Valg, hvilket dog, efter
almindelig indført Skik, ved en Hylding maatte opfriskes og gjentages.

Endnu medens Kong Hans levede, var i foregaaende Aar 1512
aftalt et Herremøde i Kjøbenhavn for alle tre Rigers Vedkommende,
at muligen en Udsoning med Sverige kunde istandbringes. Dette
Møde var fastsat til St. Hans Tid 1513. Erkebiskop Erik gav sig
paa Reisen did i Begyndelsen af Mai med 140 Personer i sit Følge
og kom ikke før end i September tilbage til sit Sæde&lt;ref&gt;Erkebiskoppens egen Opgave i Br. af 28de August 1521, s. Hvitf. u. dette Aar.&lt;/ref&gt;. Mødet blev
for Norge og Danmark et Hyldingsmøde. De fuldmægtige Sendebud,
som vare tilstede for Sveriges Raad, vilde ikke gaa ind paa noget
Kongevalg ved denne Leilighed, da de dertil ingen Fuldmagt havde.
De andre tvende Rigers Raad enedes derimod om, paa Rigernes
Indbyggeres Vegne, at „samtykke og fuldbyrde“ Kristians Valg til
Danmarks og Norges Konge. Man kom overeens med ham om en
for begge Riger fælles Haandfæstning; og den 22de Juli blev i Kjøbenhavn
denne Haandfæstning, i Forening med begge Rigsraads under
Eet udfærdigede Valg- eller Hyldingsbrev, udstedt og beseglet.

Sex og tredive geistlige og verdslige Herrer af de tvende Rigers
Raad vare med at udstede dette Dokument; men af dem vare kun
syv eller høist otte Medlemmer af Norges Raad, nemlig: Erkebiskop
&lt;section end=&quot;107&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0ci4faokplxbw88ns9oly882we81lhi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/630</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86839</id>
    <revision>
      <id>220761</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:00:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2753" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|616|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Erik Walkendorf af Nidaros, Biskopperne Anders Mus af Oslo,
Andor af Bergen og Magnus af Hamar, Kristiern Pederssøn, Provst
til Apostelkirken i Bergen, Nils Henrikssøn (Gyldenløve), Knut Knutssøn
og Henrik Krummedike, om denne sidste forresten nu længer kunde
regnes som Medlem af Norges Raad, da han siden 1503 synes at
være fraflyttet dette Rige, og at have fast bosat sig i Danmark, om
han end fremdeles havde store Len i Norge&lt;ref&gt;Danske Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 129 ff.&lt;/ref&gt;. Hvad Kongens Haandfæstning
angaar, saa nærmede den sig til Kong Hans’s, men var i
flere Punkter strengere end denne. Den udmærker sig ogsaa derved,
at Bestemmelserne vedkommende hvert af de tvende Riger, for hvilke
den var fælles, ere langt mere sammensmeltede end i Kong Hans’s.
Norge forsvinder saaledes næsten ganske i Kristians Haandfæstning;
kun ganske faa Artikler udhæves, som udelukkende for dette Rige,
medens paa den anden Side mangfoldige Artikler, der dog ene passe
til de danske Forhold, ogsaa overføres paa Norge, idet ingen Undtagelse
eller intet Forbehold gjøres for dettes Vedkommende. For ganske
tilfældigt kan man neppe ansee dette. Man kan ikke andet end deri
see en Plan til en fremtidig Sammensmeltning af begge Rigers Raad,
saa meget mere som man savner den i Hans’s Haandfæstning forekommende
Bestemmelse om særegne Raadsmøder i Norge, og det i
endnu ældre Haandfæstninger forekommende betingede Forbud mod at
kalde Norges Raad til Møder udenfor Norges Grændser. Man faar
idet Hele det Indtryk af Dokumentet, at Norge forsætlig er inddraget
under Danmark, for at gjøre dets underordnede Stilling til
dette Rige iøinefaldende. At nogle af de tilstedeværende norske
Raadsmedlemmer have ønsket og foreslaaet Haandfæstningen anderledes
indrettet for Norges Vedkommende, end den virkelig blev,
– det viser den Fortegnelse paa „Norges Riges Brøst“, som har
været fremlagt for Kongen, for Haandfæstningen blev vedtagen, og til
hvilken Svar er blevet givet paa Kongens Vegne, idet Ankeposter-m
enkeltviis enten ligefrem loves afhjulpne, eller omgaaes med et løst
Tilsagn om nærmere at skulle komme under Overveielse&lt;ref&gt;Langes Norsk Tidssk. {{antikva|I.}} 217–222, og hans Bemærkninger ved selve Dokumentet sst. 222–286, især 224–226.&lt;/ref&gt;. Men at
disse Ønsker fra Nordmændenes Side ikke bleve drevne igjennem, det
kan man med Rimelighed forklare af selve Maaden, hvorpaa Norge
repræsenteredes paa Herremødet i Kjøbenhavn. De tilstedeværende
norske Raadsmedlemmer udgjorde, som vi have seet, kun syv eller otte
af samtlige ser og tredive; og af hine syv eller otte vare igjen
Erkebiskop Erik, Biskop Anders, Provsten Kristiern Pederssøn og Hen-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bod81k3akn8kxzucyjwpoj33i2gtlp8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/631</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86840</id>
    <revision>
      <id>220762</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:00:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2920" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}}’s Haandfæstning for Danmark og Norge.|617}}&lt;/noinclude&gt;rik Krummedike alle danskfødte og udentvivl den danske Sag i Hjertet
meer eller mindre hengivne.

Af Haandfæstningens Artikler ville vi kun udhæve følgende: –
Kongen skal elske Gud, og den hellige Kirke og dens Tjeneres Ret
styrke, og alle deres Privilegier, som dem friest forundte ere af den
romerske Kirke og fremfarne Konger, stadfæste til ubrødelig Overholdelse.
– Hver Biskop og Prælat skal bruge den hellige Kirkes Ret
og Jurisdiction saa frit, som de den fra Arilds Tid nydt og brugt
have. – Kongen skal aldrig hindre eller hindre lade noget Kapitels
eller Klosters Valg, og aldrig indtrænge Prælater eller Formænd imod
Kapitlers eller Klosteres Valg eller Samtykke. – Hver Biskop skal
selv fjerde, med gode Mænd, som ham vorde tilskikkede af Kongen og
Rigets Raad, sidde Retterthing to Gange om Aaret i sit Biskopsdømme
og rette de Sager og Brøst, som der forekomme, dog Kongens
og Kronens Ret uforkrænket. (Ved denne Artikel maa dog mærkes,
at den rimeligvis gjælder Danmark alene, eller i alle Fald nærmest).
– Har Kongen nogen Tiltale til Biskop, Prælat eller Klerk, skal den
føres for tilbørlige Dommere {{sperret|her i Rigerne}}. – Ingen Udlænding
skal optages i Rigets Raad ei heller styre Slot, Land og Len, men
kun „Rigets gode Edlinge, som fødte ere af Riddere og Svende“;
om nogen „Vanbørdig eller ikke edligfødt“ i Danmark og Norge nu
har Slot, Len eller Landsthing, da skal han med det første afsættes;
„{{sperret|dog i Norges Rige skikkes efter Rigets Leilighed}}“. –
Kongen har tilsagt Norges Raad, at ville med det Første „med dets
Raad og menige Norges Indbyggeres Hjælp og Trøst“ indløse
{{sperret|Orknø}} og {{sperret|Hetland}}, igjen til Norges Krone&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|IV.}} 363–377.&lt;/ref&gt;. – Hvad der forresten
i Haandfæstningen er strengt og for Kongedømmet indskrænkende
har ganske vist Kristian antaget med det stiltiende Forsæt, ikkun at
overholde det, forsaavidt han dermed fandt sig tjent.

Kristians Kroning til Danmarks Konge foregik det følgende Aar
1514, den 11te Juni (Trinitatis-Søndag). Samme Aar blev han
ogsaa kronet til Norges Konge i Oslo, rimeligvis paa St. Olafs
Dag, den 29de Juli&lt;ref&gt;Werlauff om de nor. Kongers Salv. og Kron. 38. Hvitfeldt omtaler i Kr. {{antikva|II}}s Historie under 1514 Kristians Kroning i Norge, men uden at nævne Dagen; dog seer man ogsaa af hans Fortælling, at Kongen har været i Oslo den 4de August.&lt;/ref&gt;. Man seer af flere Breve, at Kristian først
har forladt Kjøbenhavn efter 4de Juli, men at han var i Oslo og
paa Akershus mellem 23de Juli og 7de August; ligeledes sees, at
allerede den 12te Juli alle Norges Biskopper: Erkebiskop Erik, Biskopperne
Anders af Oslo, Andor af Bergen, Hoskold af Stavanger,
„Magnus af Hamar, samt den danske Biskop Erik af Viborg, vare til-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8oniwp2jq3sgaqpzc5trls3px0phxzr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/632</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86841</id>
    <revision>
      <id>220763</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:00:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2992" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|618|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;stede i Oslo. Dette var i Anledning af Kroningen; og et norskt
Raadsmøde blev ogsaa ved denne Leilighed holdt. Erkebiskop Erik
havde, efter eget Udsagn, ikke mindre end 1220 Personer i sit Følge,
og var i 9 Uger borte fra sit Sæde&lt;ref&gt;Brev af 28de Aug. 1521, se Hvitf. under dette Aar.&lt;/ref&gt;. Det Brev af 12te Juli, i
hvilket alle de da i Oslo tilstedeværende Biskopper nævnes, er et Indulgensbrev
til Fordeel for St. Annas Alter i St. Halvards Kirke i
Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 750.&lt;/ref&gt;. Et Brev af Kristian, Kirken tildeels vedkommende, er givet
paa Akershus den 31te Juli, og skrevet til Indbyggerne paa Orknøerne.
Han minder dem om, at de med Rette høre under Norges Krone,
skjønt deres Land for Tiden stod Kongen af Skotland i Pant; dog
agter Kongen med det allerførste igjen at indløse dem under Norges
Krone. Imidlertid foreholder han dem, at de i det Aandelige altid
have staaet under Erkebiskoppen af Nidaros, og at de altid have sendt
sin Palliehjælp til Norge, og beder dem derfor, at de ville faa Kirkeværgerne
over det hele Land til redeligen at udbetale til Erkebiskoppen
af Nidaros eller hans Ombudsmand den Palliehjælp, som
det bor ham at have efter god gammel Sedvane&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 751–752.&lt;/ref&gt;. Under 6te
August, fra Oslo, beder ogsaa Kristian Nidaros’s Kapitel om at give
ham nogle af St. Olafs Relikvier og overlevere dem til Erkebiskop
Erik, der igjen vil sende dem til Kongen. Han lover at ville holde
dem i Agt og Ære og forskylde Kapitelet og dets Kirke for den deri
udviste Velvillie&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 753. Forresten om Tiden for Kristians Ophold i Oslo i Anledning af Kroningen see N. Dipl. {{antikva|I.}} 751, 752; {{antikva|II.}} 770: {{antikva|III.}} 766; Finn Joh. {{antikva|II.}} 520: Suhms Sml. {{antikva|II.}} 2. 63; Paus {{antikva|II.}} 282–283.&lt;/ref&gt;. Kongen var paa Tilbagreeisen til Danmark paa
Vardberg Slot i Halland den 15de August, og til Kjøbenhavn var
han kommen den 21de i samme Maaned&lt;ref&gt;{{antikva|Regesta diplomatica historiæ Danicæ I.}} 639.&lt;/ref&gt;. Han har saaledes denne
Gang ikke været længere nord i Norge end i Oslo. Erkebiskop Erik,
som endnu var i Nidaros den 24de Mai&lt;ref&gt;Pontop. {{antikva|II.}} 744. jfr. o. f. {{antikva|II.}} 610. Not. 2.&lt;/ref&gt;, var igjen kommen did
tilbage den 26de September, paa hvilken Dag han ved sit Brev gav
Decanus, Archidiaconus, Cantor og „menige Kanniker“ ved Kathedralkirken,
hvilke fra Arilds Tid havde havt sine Avlsgaarde „med alle
kongelige Sager, Rente og Rettighed paa Kronens Vegne“, ogsaa de
samme Avlsgaarde „fri med alle biskoppelige Sager og Rettighed“,
saaledes at de selv skulde have Magt til at revse og tage Boder af
sine Folk og Tjenere paa disse Avlsgaarde for hvad de brøde mod
Kirken&lt;ref&gt;Schøn. Domk. Beskr. Anh. 83.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Kristian}} {{antikva|II}}, der nu ved sin Kroning i Oslo var bleven Norges
saavel som Danmarks fuldmyndige Konge, besad mange Egenska-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kutuaflaf2bn1yv00v5arfntjt01lp8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/633</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86842</id>
    <revision>
      <id>220764</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:01:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2931" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}}s Karakter og Styrelsesgrundsætninger.|619}}&lt;/noinclude&gt;ber, der kunde gjøre ham skikket til en god Landsstyrer. Han havde
baade en god Forstand og ikke faa Kundskaber, han var rask og virksom,
han havde frigjort sig fra mange af sin Tids Fordomme og til-
egnet sig Grundsætninger i Landsstyrelsen, der i flere Henseender fortjene
Ros. Men han var tillige i høi Grad lidenskabelig, egenraadig,
haard, mistænkelig og hevngjerrig. Han tilsidesatte alt Hensyn
til bestaaende Forhold, naar han vilde drive noget Nyt igjennem, og
han manglede ganske den Karakterens Aabenhed og Jævnhed, der
skulde vinde ham hans Undersaatters Hjerter. Næsten ved enhver af
hans Regjeringshandlinger, selv dem, som kunne synes mest velgjørende,
maa man tvivle om hans Bevæggrundes Verd, om han ikke ligesaameget
lededes af Had eller Hevn som af Iver for Retfærdighed eller
Lyst til at gavne sit Folk. Han bar et dybt indgroet Nag til Klerkevelde
eller Adelsvelde. Dette Nag indskjød ham visse frisindede Anskuelser
med Hensyn til baade Kirke og Stat; men ved disse Anskuelsers
Fremtræden i Handling, svæver man altid i Uvished, om ikke Egennytte
eller Herskesyge er en virksommere Drivefjeder hos Kristian end
Agtelse for Christendom og Folkefrihed.

Man tør nok med Sikkerhed paastaa, at ingen af de tidligere oldenborgske
Konger, ja ingen af alle de foregaaende Unionskonger, har kjendt
saa nøie Forholdene i Norge som Kristian {{antikva|II}}. I den Tid han stadig opholdt
sig i dette Land som dets Styrer paa sin Faders Vegne havde han
havt den bedste Leilighed til at iagttage dem i Nærheden. Det har
sikkerligen ikke undgaaet hans Opmærksomhed, at det i Norge mindre
var de {{sperret|verdslige}} Stormænd i Raadet, der vare Kongedømmets
Myndighed i Veien, end de {{sperret|geistlige}};,og han har ganske vist indseet,
at de faa ætstore Slegter af egte norsk Herkomst, der endnu
gjaldt noget ved Anseelse og Rigdom, langt fra ikke vare farlige.
Han har udentvivl dertilmed lettelig udfundet, at Norge, dette Bondeland,
hvor en Adel, som Stand i Staten, saa lidet havde formaaet at udvikle
sig til nogen fremtrædende og raadende Stilling paa Bondealmuens,
paa det egentlige Folks, Bekostning, – var langt mere modent
og villigt til at lade sig styre af Kongen ved de Mænd, han
valgte til sine Embedsmænd paa Grund af deres formeente Dygtighed,
uden Hensyn til deres Stand, end det aristokratiske Danmark, hvor
Adelen forlængst havde tilrevet sig en selvskreven Ret til alle vigtigere
verdslige Embeder, og derhos næsten havde gjort uadelige Mænd
umulige til enhver høiere Embedsstilling i Kirken. Med disse Forhold
stadigen for Øie synes han at have indrettet sin norske Styrelse.
Han fulgte ikke det Vink, som hans Haandfæstning gav ham, til at
drage det svage norske Raad ganske ind under det danske, og saaledes
gjøre dette sidste til begge Rigers egentlige Styrer; men han stræbte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>iq3o1u7kja6ogzq0rxk0i0chygvi9lk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/634</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86843</id>
    <revision>
      <id>220765</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:01:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2767" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|620|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;at underlægge Norge saa umiddelbart som muligt sin egen kongelige Myndighed,
at styre det uindskrænket ved sine udkaarede helst uadelige Tjenere,
ligemeget om disse vare norske eller danske eller endog ganske
unordiske af Fødsel, og at nedtrykke eller rydde tilside alle dem, der
havde Magt og Villie til at modarbeide dette hans Styrelsessystem.
Men det var i Norge kun {{sperret|Biskopperne}} og enkelte andre høie Prælater,
som ifølge sin Stilling endnu skulde kunne vove dette; og mod
dem, mod den høiere Geistlighed, vendte sig derfor her væsentligen
hans Uvillie og hans lidenskabelige, voldsomme Sind.

Erkebiskop Erik Walkendorf var vistnok længe Kristians Yndling
og var udentvivl, som for er sagt, og som han selv tilstod, ved ham
især fremhjulpen til sin ophøiede Stilling i den norske Kirke. Men
han var en {{sperret|dansk Adelsmand}} og maa, som saadan, formodes
i mange Stykker at have deelt sine danske Standsbrødres aristokratiske
Anskuelser; og disse maa man tro, at han ikke altid har
formaaet at dølge, da han først var kommen til Magten i den norske
Kirke og var bleven den første Mand i Norges Raad. At han nok
kan have ønsket den danske Herrestands Indflydelse udbredt til og styrket
i Norge, at han derfor intet har havt imod, men tvertom snarere
har medvirket efter Evne til, at Kristians Haandfæstning blev som
den blev, – dette, tror jeg, bar man Lov til at gjætte, om end
klare Beviser derfor mangle. Dette var imidlertid, hvis det saa forholdt
sig, ingenlunde ganske efter Kristians Sind; og har desuden Erkebiskoppen
maaskee altfor tydelig vist, at han følte sig i sin nye Verdighed
at være en anderledes uafhængig Mand, end som Kristians
Kansler eller Sekretær, saa kan man ikke undres over, at et
spendt Forhold lidt efter lidt indtraadte mellem Kongen og hans fordums
Yndling.

Det varede imidlertid endnu en Stund, for dette kom tilsyne.
Erik Walkendorf var en statsklog, smidig og derhos saare driftig
Mand. Dette var altsammen Egenskaber, som Kristian forstod at
skatte. Erik havde fattet den Tanke, igjen at sætte Grønland i Forbindelse
med Norge og Nidaros’s Erkestol. Landet havde nu forlængst
været forglemt og ubesøgt. Der havde, som tidligere er fortalt,
flere Gange af Paven været Biskopper beskikkede og indviede til
Garde Stol; men de nøiedes med Titelen, kom aldrig til sit Sæde
og lode sig bruge snart i Norge, snart i Danmark, snart paa Island
som Vikarier for andre Biskopper eller ved ledige Biskopsstole. Den
sidste af disse Biskopper af Garde paa Grenland, som vi ovenfor
have nævnet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 560.&lt;/ref&gt;, er Andreas, hvem man ved 1460 seer styre Skaalholts
Biskopsdømme paa Biskop Marcellus’s Vegne, i 1466 vikariere&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rppdvdfysh6y3zsosu5bez4m4c01lek</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/635</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86844</id>
    <revision>
      <id>220766</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:01:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2882" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Erik søger at gjenfinde Grønland.|621}}&lt;/noinclude&gt;for Biskoppen af Linkjøping i Sverige og i 1476 være tilstede paa
Mødet i Rotneby i Bleking&lt;ref&gt;Grønl. hist. Mindesm. {{antikva|III.}} 911–912.&lt;/ref&gt;. Rimeligvis har efter ham Ingen
været indviet til Grønlands Biskopsstol før i Kristian {{antikva|II}}’s Tid. Erkebiskop
Eriks Bestræbelser for igjen at faa Farten i Gang mellem
Norge og Grønland, hvor man forestilte sig, at Nordmænd endnu boede,
var baade i kirkelig Henseende en fortjenstlig Tanke, og maatte
desuden af Hensyn til forventede Handelsfordele anbefale sig hos
Kong Kristian, der altid viste sig virksom for Handelens og Næringsveienes
Fremme. Det var sandsynligvis Erik Walkendorfs Forestillinger,
som virkede, at Kristian hos den romerske Kurie søgte om Indulgenser
eller Aflad for dem „der seilede til Øerne paa hin Side
Ishavet“, – en Ansøgning, som i en Skrivelse fra Rom af 17de
Juni 1514 blev indvilget, idet en „rigelig Indulgens“ meddeltes&lt;ref&gt;Sst. 192–193.&lt;/ref&gt;.
Det stod vistnok ogsaa i Forbindelse med disse Kristians og Erkebiskoppens
Planer, at en Nederlænder, {{sperret|Vincentius Kampe}}, ved denne Tid
eller idet mindste før 1520, blev indviet til Grønlands Biskop. Han
vikarierede en Stund i Odense Biskopsdømme, levede endnu i Maribo
1537 og er den sidste Titulærbiskop til Grønland i Katholicismens Tid&lt;ref&gt;Sst. 193–198.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskop Erik lod ransage gamle Bøger og udspørge gamle
Mænd om Seiladsen og Veien til Grønland. Han fik en fuldstændig
Kursforskrift opsat og gav bestemte Forholdsregler for Mandskabet
paa det Skib, han agtede at afsende. Man ser af disse, at han
har været i stor Uvished om de Beboeres Sindelag og Religion, som
han ventede skulde forefindes paa Grønland. Han anbefaler derfor
stor Varsomhed ved Landstigningen. De Klerke, der skulde følge
med paa Toget, byder han ligeledes at fare frem med Forsigtighed.
Mærke de, at Høvedsmanden i Landet, hvis der er nogen, eller
Almuen selv ikke vil have dem der (altsaa ikke vare velvilligen stemte
mod Christendommen og christne Lærere), da skulde de byde sig i Tjeneste
som Skrivere eller Kapellaner, om de mærkede, at man vilde modtage
dem som saadanne, eller endog som Tjenestekarle, saaledes at de
først kunde faa Tjeneste og „siden skikke sig eftersom Behov gjøres“.
Han vilde følgelig de skulde gaa frem med Missionærers Varsomhed
og Kløgt, og ved sin Optræden rette sig ganske efter de Forhold, de
fandt for sig. Han bød forresten, at man skulde føre to eller tre store
Baade og de nødvendige Aarer med paa Skibet, at man skulde være
forsynet med Alt fornødent til at gjøre store Ilde oppe paa Landet,
hvis man fandt det Ubebygget, og at man skulde gjøre mange Mærker
der, reise store Kors af Træ og hugge Kors i Træer og Stene, og
andet lignende&lt;ref&gt;Sst. 482–497.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hygm5q60lpi5rp5tz0ldatmizloul49</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/636</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86845</id>
    <revision>
      <id>220767</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:01:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2823" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|622|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Man seer, at Erik Walkendorf vel havde overveiet sin .Plan og
havde i Sinde at svie ganske storartede Foranstaltninger til dens Udførelse.
Bekostningerne vilde han selv afholde, eller maaskee rettere
lade dem udrede af Nidaros’s Erkestol, saafremt Kong Kristian tillod
det, og vilde overdrage ham Landet frit paa ti Aar. Men Kristian, heder
det, vilde ei indgaa herpaa; og dermed gik hele det paatænkte
mærkelige Foretagende overstyr&lt;ref&gt;Grønl. hist. Mindesm. {{antikva|III.}} 490.&lt;/ref&gt;. Det Hele vidner fordelagtigt om
Erik Walkendorfs Forstand og Virkekraft.

Grunden til at Kong Kristian, da det kom til Stykket, slap dette
Foretagende, i det han ei vilde indrømme Erkebiskoppens, saavidt skjønnes,
ingenlunde ubillige Erstatningsfordring, var ganske vist, hvad ogsaa
gamle Efterretninger sige&lt;ref&gt;Sammesteds {{antikva|III.}} 483.&lt;/ref&gt;, det uvenskabelige Forhold, som imidlertid
havde udviklet sig mellem Kongen og Erkebiskop Erik.

Endnu i 1515 stod denne paa Høiden af sin Magt og Kongeyndest.
I det foregaaende Aar var et Egteskab blevet afsluttet mellem
Kristian {{antikva|II}} og Elisabet eller Isabella af Østerige, en Datter af
Filip af Burgund og Johanna af Kastilien, og Søster til Karl af
Burgund, der snart efter blev saa navnkundig som Spaniens Konge
og Tydsklands Keiser, Karl {{antikva|V}}. I Juni Maaned 1515 blev et Gesantskab
afsendt til det burgundiske Hof i Nederlandene for at føre
Kongens unge Brud til Danmark, og til Formand for dette Gesantskab
blev Erkebiskop Erik Walkendorf udnævnt af Kongen. Hans
Ledsagere vare Herrerne Henrik Gjø og Hans Bilde, begge Medlemmer
af det danske Rigsraad, og Nils Henrikssøn (Gyldenløve), Medlem
af det norske Raad og paa den Tid den rigeste og mægtigste
verdslige Stormand i Norge. Gesantslabet gik til Søs til Nederlandene
og bragte Elisabet i Begyndelsen af August Maaned til
Danmark, hvor Brylluppet holdtes og den unge Dronnings Kroning
foregik i Kjøbenhavn den 12te August&lt;ref&gt;Hvitf. Kr. {{antikva|II.}} u. 1515; jfr. Br. til Erik Walkendorf fra hans Broder Hans af 24de April. Ny Dan. Mag. {{antikva|II.}} 121; Breve fra Er. Walk. til Kongen af 10de Juli, 4de og 5te Aug. Dan. Mag. {{antikva|II.}} 25–32.&lt;/ref&gt;. Erik Walkendorf var ifølge
sin egen Opgave, i Anledning af denne Sendefærd, i 37 Uger borte
fra sit Sæde i Kongens Tjeneste&lt;ref&gt;Br. af 28de Aug. 1521, Hvitf. u. d. A.&lt;/ref&gt;.

Men hvor hæderlig end Erik Walkendorfs Stilling var i dette
Gesantskab, og hvor meget den vidnede om Kongens Yndest og Fortrolighed,
var det dog netop ved denne Leilighed, at Grunden lagdes
til Kongens senere Unaade mod ham og hans endelige Fald. Rygtet
om Kristians Forhold til Dyveke, der nu med sin Moder var flyttet
fra Oslo til Kjøbenhavn, havde naaet til det burgundiske Hof;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>552bbkg5p2iz5wrbarxql7lp4s7s6p6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/637</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86846</id>
    <revision>
      <id>220768</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:01:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2784" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Første Aarsag til at Erkebp. Erik faldt i Kongens Unaade.|623}}&lt;/noinclude&gt;og den unge Hertug Karl, som ledsagede sin Søster ombord, udtalte
sig herom til Erkebiskop Erik og bad ham paa hans Embeds Vegne
at formane Kongen til at opgive dette forargelige Forhold. Erkebiskoppen
skrev ogsaa herom til Kongen og skal desuden efter Hjemkomsten
have talt med ham om samme Sag; men derved paadrog
han sig hans Uvillie og, hvad der var farligere, Sigbrits Had. Det
sidste var det, efter hans egen Paastand, som senere fældede ham.
Sigbrit og hendes Datter, hed det, yttrede aabenbare i Kristians
Bryllup, at denne havde lovet dem, at lægge Erik Walkendorf og
alle hans for Had paa Grund af det, han, ifølge Hertug Karls mundtlige
Paalæg, havde forebragt Kongen&lt;ref&gt;Hvitf. Kr. {{antikva|II.}} u. 1515; jfr. m. Walkendorfs Breve af 28de August 1521, Hvitf. u. d. Aar, og af 13de Febr. 1522, N. Dipl. {{antikva|I.}} 767–768.&lt;/ref&gt;.

Det er bekjendt, at Dyveke døde pludselig i 1517, som Rygtet
sagde, forgiven, og at Kongen havde det danske Raad eller visse af
dets Medlemmer mistænkt for at have voldet hendes Død. Men Sigbrits
Indflydelse, saalangt fra at svækkes ved dette Dødsfald, blev
tvertimod efter dette større end nogensinde tilforn, ligesom ogsaa Kristians
Uvillie mod Raadet fra den Tid blev meer og meer kjendelig.
Sigbrit var den Eneste, som kunde virke paa ham, hun var hans
fornemste Raadgiver i alle Styrelsesanliggender, og han viste en afgjort
Forkjærlighed for de Mænd, der ved hende bleve fremdragne
til Embeder. Sigbrit var utvivlsomt et lyst Hoved, med Indsigter
i Statshusholdningen og Grundsætninger vedkommende dens Ordning
langt over hvad der paa den Tid i disse nordiske Lande var sedvanligt.
Men hun hadede Høiadelen, og var ikke heller synderlig vel
stemt mod den høiere Geistlighed; og hendes Tjenere, der dels vare
Indfødte af en lavere Samfundsstilling, dels Udlændinger, overhovedet
vistnok driftige og duelige om end ikke altid synderlig samvittighedsfulde
Mænd, delte hendes Anskuelser og rakte en villig Haand
til deres Gjennemførelse i Gjerningen. Over disse Mænd, ligesom
over Sigbrit selv, var det, at Erik Walkendorf senere klagede
sig, som dem, der forfulgte ham og gjorde ham alt det Meen, de formaaede.

Under sit Ophold i Kjøbenhavn i Anledning af Kongebrylluppet
blev Erkebiskop Erik opfordret til at indskride i en Strid, der i Norge
havde reist sig imellem Biskop Hoskold af Stavanger og Henrik Abbed
af Utstein. Striden havde dengang allerede varet i et Par Aar,
og den har i det Hele en paafaldende Lighed med den, som i den første
Halvdeel af det 14de Aarhundrede førtes mellem Formændene for samme
Biskopsdømme og samme Kloster, begge af Navnet Erik&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 248–250.&lt;/ref&gt;. Nu som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>regid2og89hp6njhexpbijlzvxyyd1l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/638</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86847</id>
    <revision>
      <id>220769</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:01:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2781" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|624|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;da var det fra Biskoppens Side Beskyldninger for Overhørighed mod
den biskoppelige Myndighed og for uskjelligt Levnet, fra Abbedens
Side Klage over voldsom Medfart, der udgjorde Stridens Emne.

I Begyndelsen af 1514 – saa lød Abbedens Klage – da han
selv var fraværende fra sit Kloster, i Kjøbenhavn, hvorhen han havde
ledsaget en fransk og en skotsk Gesant, der vare drevne ind paa Stavangerkanten,
og ingen Veiledning havde faaet af Biskop Hofkold, –
havde denne sendt sine Mand til Klosteret, hvor de havde faret frem
som Ransmænd og anrettet stor Skade, under Paaskud, som det
lader, af at skulle optage Fortegnelse over Klosterets rørlige og
urørlige Gods. Da Abbeden kom tilbage, drog han til Oslo, hvor
Kongen dengang var for at krones, og hvor Erkebiskoppen og Biskopperne
tillige vare samlede. Han klagede her sin Nød for Kongen, og
Erkebiskop Erik meglede et Forlig mellem de Stridende. Biskoppen
lovede dengang alt Godt og erkjendte blandt andet Klosterets Ret til
Saurbø Kirke, en af de fordums kongelige Kapeller, hvilket Kongen
havde skjænket det. Men desuagtet tog Biskoppen, strax han var kommen
hjem fra Oslo, al Landskyld og Rettighed fra den nævnte Kirke.
Aaret efter 1515 gik han endnu videre. Han for med væbnet Magt
til Klosteret, hvor Abbeden dengang var hjemme, opbrød dets Porte,
mishandlede Tyendet og vilde have gjort det samme med Abbeden,
hvis denne ikke lykkelig var undsluppen. Tre Dage derefter lod
Biskoppen, ved en Kannik ledsaget af tyve Tjenere, sit Interdikt
over Klosteret og alle dets Beboere opslaa paa Klosterkirkens Dør og
forbød alle Klosterets Undergivne at yde det dets Rettigheder. Lidt
’ efter kom han selv til Klosteret med en Hærmagt, stormede det formeligen,
lagde Abbedens Tyende i Lænker, bankede ham selv i hans
Seng og bragte ham derpaa bunden til Biskoppens Taarn i Stavanger,
hvor Abbeden i hundrede Dage holdtes i haardt Fangenskab, og
løstes ei deraf uagtet Borgen for ham bødes. Omsider lykkedes det
dog Abbeden at undkomme fra Taarnet, og naa til Kongens Mænd,
Hans Erikssøn og Jørgen Hanssøn, hvilke hjalp ham til Kjøbenhavn
og medgave ham sit Vidnesbyrd.

Begge disse Mænd vare vel anseede hos Kongen; saa han rimeligvis
paa deres Ord har taget sig af Abbeden og anbefalet ham
til Erkebiskop Erik. Nu var det at denne, ved et Brev af 24de August
1515 fra Kjøbenhavn, paalagde Biskop Andor af Bergen, Kristiern
Pederssøn, Provst til Apostelkirken sammesteds, Abbed Mikael i
Lyse, Olaf Prior i Nonneseter i Bergen, Hr. Jørgen Hanssøn, Kannik
i Lund samt Kapitelet i Bergen at træde sammen, stevne begge
Parter for sig, høre og undersøge deres Klager, som fra Biskoppens
Side gik ud paa, at Abbeden havde fort et uskjelligt Levnet, fra den-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0puui7jbj4pzr1lg5qastdl802ztoyd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/639</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86848</id>
    <revision>
      <id>220770</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:02:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2968" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kongens Embedsmænds fiendtlige Stemning mod Biskopperne.|625}}&lt;/noinclude&gt;nes Side igjen paa at Biskoppen havde mishandlet ham, og Biskoppens
Svende derhos pint en Kvinde, rimeligvis for at tvinge en Bekjendelse
ud af hende. Efter at have modtaget begge Parters Beviser
og Renselser, skulde de dømme retfærdigen dem imellem&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 755.&lt;/ref&gt;. Man
kjender imidlertid ikke Sagens endelige Udfald. Abbedens Beskyldninger
synes at være i høi Grad overdrevne; men Biskoppen kan neppe
heller fra sin Side have faret ganske retvist frem, i hvorledes det nu
end kan have forholdt sig med den Brøde, der tillagdes Abbeden, og
hvilken vi ei nøiagtig kjende, da Biskoppens Klage ikke er os levnet&lt;ref&gt;Om denne Sag see Langes Klh. 1ste Udg. 599 ff. 2den Udg. 384–386, hvor den udførlig er fremsat efter Kildedokumenter.&lt;/ref&gt;.

I 1515 skulde da, som vi ovenfor have seet, den første Grund
være lagt til et Omslag i Kongens gunstige Stemning mod Erkebiskop
Erik Walkendorf. Dog varede det endnu nogle Aar, for denne
faldt i synlig Unaade. Imidlertid kom flere af Sigbrits gode Venner
til indflydelsfulde Embeder i Norge. Blandt disse hendes Venner
maa man regne {{sperret|Jørgen Hanssøn}}, som ogsaa kaldes Jørgen Skriver,
der allerede i 1514 nævnes som Kongens Ombudsmand eller
Embedsmand paa Kongsgaarden i Bergen&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 771.&lt;/ref&gt;. {{sperret|Hans Olafssøn}}}
eller Olssøn, Provst til Mariekirken i Oslo og Norges Kansler, maa
udentvivl ogsaa regnes blandt Sigbrits Tilhængere. Jon Paalssøn,
der saagodtsom i hele Kong Hans’s Tid havde beklædt hine tvende
Embeder baade under Kongens egen Styrelse og under Kristians, nævnes,
saavidt vides, senest som deres Indehaver i et Landsvistbrev, udstedt
i Kristians Navn, af 18de April 1512 i Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 746.&lt;/ref&gt;. Om han er død
i sine Embeder, eller er fratraadt dem efter Kong Kristians Tronbestigelse,
vide vi ikke; men den 4de Marts 1516 finde vi Hans Olafssøn
nævnt i hans Sted&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 775; ligesom i Brev af 8de Juli s. A. ssts. {{antikva|III.}} 773.&lt;/ref&gt;. Som den tredie af samme Kammeratskab maa
nævnes Magister Hans Mule, der, sin geistlige Stand uagtet, var
Kongens Embedsmand eller Høvedsmand paa Akershus Alle disse
tre Mænd viste sig meget fiendtlig stemte mod visse af Norges Biskopper
og synes virkelig paa en Maade af Kongen og Sigbrit at
være skikkede dem paa Nakken for at plage dem. Og om Hans Mule
især kan dette siges baade med Hensyn til Biskop Anders Mus af
Oslo og Erkebiskop Erik. Han faar af en samtidig Krønikeskriver det
Skudsmaal, at han, i den Mening som Almenheden tager Troskab,
var mod Kong Kristian den allertroeste; thi han var rede til at føie
denne i Alt, uden at tage Hensyn til, om det Kongen bød ham,
var en Christen verdigt eller ei, naar kun Kongens Kasse paa hvilkensomhelst
Maade derved kunde fyldes&lt;ref&gt;{{antikva|Chron. Skibyense, Scr. r. D. II.}} 577.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pt51bou718kze0queq0c6lu6w2pyugq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/640</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86849</id>
    <revision>
      <id>220771</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:02:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|626|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Til Biskop Anders Mus’s Embedsvirksomhed kjendes kun lidet;
dog forekommer fra hans Biskopsdømmes Tid en Forhandling Tienden
vedkommende, der kaster Lys over hvorledes en vis Deel af denne
nu anvendtes paa en fra dens oprindelige Bestemmelse forskjellig
Maade. Der findes nemlig en Erklæring, given i Oslo den 4de
Marts 1516, af Hans Olafssøn, Provst og Kansler, Knut Knutssøn Ridder,
Lagmændene i Oslo, Tunsberg og Skien, to Borgermestere og
to Raadmænd af Oslo, angaaende „den Fjerdepart af Tienden, som
Bønderne selv ind med dem have, som kaldes: {{sperret|Bondelod}}, og som
bor skiftes efter Biskoppens Raad“. De sige sig at have erfaret, at
afdøde Biskop Herlog i sin Tid optog bemeldte Bondelod til Domkirkens
Behov. De have ogsaa hørt af gamle Bønder, at Biskop Gunnar
(Holk) for ham ligeledes optog den og skiftede den efter Christen-
retten. Nu vide de, at Biskop Anders har fordret samme Bondelod
og har kundgjort for Almuen i de fleste Prestegjæld i sit Biskopsdømme,
hvorledes den bør og skal skiftes: noget til Domkirken, naar denne
dertil trænger, som nu er Tilfældet; noget til fattige Skoledegne og
fattige Folk ligesom og til fattige Bønder, der ikke kunne forskaffe sig
Saakorn i haard Tid, og skulle de, naar de bede Biskoppen eller hans
Provst derom, i saadant Tilfælde beholde sin egen Lod, og dertilmed
have noget af deres Part i Sognet, som ere meer formuende. Denne
Biskop Anders’s Fremgangsmaade synes Erklæringens Udstedere at
være billig og retvis; og er Almuen pligtig at skifte nævnte Bondelod
efter Biskoppens Raad, som Christenretten, hvilken de have undersøgt,
udviser, og som man i Hamars Biskopsdømme baade i dette
Aar og Aaret tilforn har gjort&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 775, Danske Mag {{antikva|IV.}} 207.&lt;/ref&gt;.

Der findes ikke i de gamle Christenretter, end ikke i Erkebiskop
Jons, nogen Bestemmelse for at Biskoppen skulde have noget særligt
umiddelbart Indseende med Anvendelsen af den Fjerdedeel af Tienden,
hvorom her er Tale, nemlig Bøndernes Deel eller Bondelodden; den
er tydelig nok tilegnet de Fattige i Sognet, og dens Fordeling overladt
til Bønderne selv med Sogneprestens Raad og Veiledning. Man
har ganske vist tænkt sig, at vedkommende Biskop skulde have et Overtilsyn
hermed, som med alle andre kirkelige Sager; men dertil har vist
nok ogsaa hele hans Ret i dette Stykke indskrænket sig. Den første
Bestemmelse, der kjendes, hvorved Bondeloddens oprindelige Anvendelse
søges forandret, er den som findes i den 20de Artikel i Statuterne
af Provinsialconciliet i Oslo, holdt 1436 under Erkebiskop Aslak
Bolts Forsæde. Her henlægges nemlig Halvdelen af Bondelodden
til verdige Klerkers Underhold, som studere ved privilegerede Høiskoler;
men en Indvilgelse i denne Henseende forudsættes dog her at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ei4hrlr98nfiv53gbukrcuvzq05lrm8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/641</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86850</id>
    <revision>
      <id>220772</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:02:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2842" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Anders Mus i Oslo.|627}}&lt;/noinclude&gt;skulle udvirkes fra Almuens Side ved Biskoppernes kjærlige Forestillinger&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 493, 494.&lt;/ref&gt;.
Herved er udentvivl fra først af Veien banet for en meer
umiddelbar Indblanding af Biskopperne i Bestemmelsen af Bondeloddens
Anvendelse og Fordeling; og hvorledes denne til Slutning ganske
er kommen i deres Hænder, sees af det ovenfor omhandlede Dokument.
Man seer, at den nu kun for en ganske ringe Deel, ja man
kan næsten sige undtagelsesvis, kom, efter sin oprindelige Bestemmelse,
Sognets Fattige tilgode.

{{sperret|Anders Mus}} havde forresten Ord for at være en lidet dygtig
Kirkens Forstander. Han var, heder det, paa Grund af Dorskhed
og sløvt Hoved uverdig til Biskopsdømmet&lt;ref&gt;„{{antikva|Ob inertiam et ingenii stuporom episcopatu indignum}}“, siger {{antikva|Chronicon Skibyense}} om ham {{antikva|Scr. r. Dan. II.}} 577.&lt;/ref&gt;. Han var i sin
Tid ved kongeligt Magtsprog indtrængt paa Oslo Biskopsstol; men
nu arbeidede man paa igjen at faa ham borttrængt fra den; og hertil
viste Hans Mule sig som et saameget virksommere Redskab, da han
selv udentvivl allerede havde sikker Udsigt til at vorde Anders’s Eftermand.
Som Høvedsmand paa Akershus voldte han Biskoppen alt
det Bryderi og al den Ærgrelse, som han formaaede, og Provsten
Hans Olafssøn stod ham heri troligen bi. Hans Mules Svende
mishandlede Biskoppens Folk, hvor de kunde komme til hermed, og
Provsten, der gav sig Mine af at ville megle Fred, fremførte Usandheder,
som gjorde Spliden større istedetfor at stille den. Fogderne i
i Nærheden, hvilke stode i Afhængighedsforhold til Hans Mule, understøttede
denne, og det samme synes Borgerne og Øvrigheden i Oslo
fordetmeste at have gjort. Anders Mus havde neppe hverken blandt
Læge eller Lærde paa de Kanter nogen ret oprigtig og formaaende
Velynder; thi han var, som siden viste sig, ingenlunde vel anseet af
sin underordnede Geistlighed.

Ved Begyndelsen af 1517 fandt Biskoppen sin Stilling saa betrængt,
og, som han selv forsikkrede, saa farlig, at han under 3die Januar
i nævnte Aar henvendte sig til Kongen med en ynkelig Klageskrivelse.
Denne er imidlertid i sit Indhold saa forvirret og saa opfyldt med
løst Sladder, at man vanskelig faar nogen ret Rede paa, hvo der
egentlig var første Ophavsmand til de deri omtalte Optøier, eller
hvorledes deres Gang og Sammenhæng i Sandhed var. Saameget
synes imidlertid klart, at Hans Mule og Provsten ikke have taget tilbørligt
Hensyn til Kirkens og Biskoppens Verdighed, og at deres
Færd mod ham i mange Maader har været tirrende, tøilesløs og ulovlig.
Mærkelig er den Yttring i en Tilskrift til Klagen, at det var Biskoppen
forebragt, at {{sperret|Kongen skulde have lovet ham ondt}}, hvilket
Rygte Biskoppen selv havde meddeelt Kristian ved en Sammenkomst&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gur1xw8lro453g9e0zka3aroh14wboh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/642</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86851</id>
    <revision>
      <id>220773</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:02:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2791" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|628|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;med denne i Kallundborg, – og at det var saadan Snak, som afholdt
Oslos Borgere fra at give ham et fordelagtigt Vidnesbyrd, da de
isaafald frygtede, at Hans Mule skulde anklage dem og komme dem i
Skade. Man seer ogsaa, at Biskoppen har frygtet for, at Provsten
skulde fare med Hast til Kongen for at anklage ham, og at Kongen
skulde agte meer paa Provstens Ord end paa hans, hvorfor han minder
Kristian om, hvad Biskoppen oftere har sagt ham, at han ikke
forstaar sig paa „Skalkes Løgn“. Tør man ellers tro Biskoppens
Fortællinger i denne Klage, saa har baade Magister Hans og Provsten
ført et løsagtigt og forargende Levnet ligesom og Presterne ved
Mariekirken, hvilke desuden sloges og hugges indbyrdes uden at ville
tage Afløsning af Biskoppen, der dog var den eneste, som havde Magt
til at give dem den. Biskoppen bønfalder til Slutning om, at Kongen
ei vil lade ham „saa hadelig fordrives“ i hans Alderdom, da han
dog har tjent troligen baade Kongens Fader og ham selv&lt;ref&gt;Anders Mus’s Klage til Kongen, trykt i Danske Mag. {{antikva|IV.}} 275–281. Beskyldningerne mod Hans Mule og især mod Provsten for uanstændigt Levnet med Evind Kandegyders Datter, finde ellers Bestyrkelse i et Klagebrev til Kongen fra samme Kvindes Søster af 26de Januar 1522. N. Dipl. {{antikva|III.}} 785.&lt;/ref&gt;.

Biskoppens Klage har ganske vist ikke virket meer end maaskee for
Øieblikket lidt større Tilbageholdenhed og .Forsigtighed fra Hans Mules
og Hans Olafssøns Side. Biskoppens Dom var udentvivl alt
fældet, og det varede kun kort, før dette blev Alle aabenbart.

Men det var ikke mod Biskop Anders alene, Hans Mule optraadte
paa en fiendtlig og krænkende Maade, det var ogsaa mod Erkebiskop
Erik, hvem man ganske vist ikke kunde beskylde hverken for Uduelighed,
eller Uvirksomhed, eller Mangel paa skyldig Lydighed mod Kongen.

I Begyndelsen af 1517 maa rimeligvis Erkebiskoppen endnu
have staaet paa en nogenlunde venskabelig Fod med Kristian. Han
laante nemlig da paa sin Kirkes Vegne Kongen en ikke ubetydelig Sum
Penge i forgyldt og uforgyldt Sølv, i alt 1600 Lod, og gav tillige
en Anvisning paa 200 rinske Gylden. Derfor modtog han imidlertid
som Pant, ifølge Kongens eget Tilbud, Helgelands Len. Kongens
Skriver, Jens Freyd, udstedte sit Brev for Pengenes Modtagelse i
Throndhjem (Nidaros) den 21de Februar nævnte Aar, og Vidner
vare Ridder Nils Henrikssøn (Gyldenløve), som ved denne Leilighed
kaldes {{sperret|Kongens Hovmester i Norge}}, og Dekanus Olaf Engelbrektssøn&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 775.&lt;/ref&gt;.

I 1519 viser Erkebiskoppen sig fremdeles som Kongens tro og virksomme
Tjener; men da yttrer sig hos ham ved Siden heraf en sterk Uvillie
mod Magister Hans Mule og Klage over dennes utilbørlige og lov-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4ta6v18upnxxmds1zbdh1z08jqut0uw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/643</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86852</id>
    <revision>
      <id>220774</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:02:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2770" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Eriks Virksomhed i Kongens Tjeneste.|629}}&lt;/noinclude&gt;løse Fremfærd. Om begge Dele oplyser Erkebiskoppens Brev til Kongen
fra Nidaros af 26de Marts i det nævnte Aar.

Nogle Bønder af Jamteland havde været inde i Sverige hos
Rigsforstanderen, Hr. Steen Sture, og havde klaget for denne, at de
lede stor Undertrykkelse med Skat og i andre Maader; de bade ham
at hjælpe dem i deres Nød. Fogden i Helsingeland lavede sig da,
rimeligvis paa Hr. Steens Opfordring til at drage ind i Jamteland
med 40 til 50 Mand for at thinge Almuen fra Kong Kristian, medens
Lensmanden der, Hr. Olaf Galle, var fraværende. Da Erkebiskoppen
fik dette at vide, sendte han i Forening med Hr. Nils Henrikssøn
Olaf Galles Foged nogle Karle til Undsætning og forsynede dem vel
med Penge, at de ei skulde falde Almuen til Byrde; der var nemlig
haard Tid i Jamteland ligesom i Throndhjem. De skreve ogsaa Almuen
til, opmuntrede den at blive tro under Norges Krone og advarede
dem om hvad Følgen vilde blive, hvis de anderledes gjorde.
Da Erkebiskoppens Folk thingede med dem, svarede de vel, lovede
at staa fast ved hine og meente, at om der end kom tusind Hofmænd
af Sverige, skulde de ikke lade sig tvinge. De lovede og at
have sine Speidere ude paa alle Kanter, og hvis Svenskerne kom,
vilde de møde „Mand af Huse“ for at modstaa dem. Alligevel kom
kort efter de Svenske, to hundrede Mand sterke, ganske uventet ved
Nattetid lige midt ind i Landet og til de Gaarde, hvor Erkebiskoppens
Mænd laa. Disse vare ikke, efter Løfte, blevne varslede af Bønderne,
tvertimod var det en Lensmand af Jamteland, der viste Svenskerne
Vei lige til Gaardene, og Erkebiskoppens Mænd vidste ikke af
nogen Ufred, før deres egne Vagter saa Fienden ganske nær. Alligevel
gjorde de Modstand, og der blev døde og saarede paa begge
Sider. Men nu fik de Svenske sat Ild paa Huset, som Erkebiskopsmændene
vare i, og flere af disse bleve dræbte, andre fangne, og kun
nogle undkom, der laa i den Gaard, som var længst borte. De Undkomne
vilde reise Almuen og gjengjælde Svenskerne deres Angreb, for
de forlode Landet; men det var umuligt for dem at faa en eneste
Mand med sig. Jamterne indvendte nemlig, at om det end nu lykkedes
dem at slaa de Svenske, saa vilde disse dog snart komme igjen
og skjænde og brænde; medens de nu ikke gjorde Jamterne andet end
godt. Uagtet det saaledes ei lykkedes Erkebiskoppens Mænd at faa
reist Bønderne i Jamteland mod de Svenske, sendte de alligevel en
Opfordring til disse, at de skulde bie i Landet i tre Dage, „om de
vare Hofmænd“. Men herpaa agtede de ikke. De thingede med Almuen
om at gaa Hr. Steen til Haande, hvortil en Deel svarede ja,
men en Deel ogsaa nei; og dermed forlode de igjen Landet om Morgenen
før det dagedes.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ek7ub1k6jebgsvpw34hhejr2vq6xv9f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/644</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86853</id>
    <revision>
      <id>220775</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:02:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2774" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|630|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Alt dette fortæller Erkebiskoppen i sit Brev til Kongen, og raader
denne at tilskrive Hr. Olaf Galle, at han strax skal personligen
indfinde sig i Jamteland, som er hans Len, og der styrke Almuen som
sig bør. Han skal faa Hjælp af Erkebiskoppen og Hr. Nils Henrikssøn,
naar han varsler dem.

Slutningen af samme Brev er derimod rettet paa Hans Mule.
Dennes Foged, Peder Verkmester, siger Erkebiskoppen, opfører sig utilbørligen
mod Almuen, helst naar han er drukken, saaledes at deraf
gaar et ondt Rygte. Han rider Bønder overende og tramper dem
under Hestefødder; han binder dem, uagtet de byde Dom for sig; han
mishandler Kvinder og forfølger dem med Vold; hans Mænd endelig
rane St. Olafs Pilegrime og fratage dem hvad St. Olaf tilkommer.
Kirkens Frihed krænke de hvor de kunne. Erkebiskoppen
ved vel, at saadant ikke er Kongens Villie, men han kan dog ikke
andet end underrette ham derom ifølge Almuens Klage. Naar Erkebiskoppen
lader Mester Hans det vide, saa bliver han vred. Erkebiskoppen
har nu paany tilskrevet ham, at han maa rette sig selv og
raade Bod paa de anførte Misligheder, hvilken Paamindelse han ønsker
til Gud, at Hans Mule maatte ville følge&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 761–763.&lt;/ref&gt;.

Angaaende de i dette Brev omtalte Fiendtligheder fra svensk
Side i Jamteland, da seer man, at Jamternes Misnøie med den
norske Styrelse har givet det første Stød til dem. Hvorvidt de have
været fortsatte, ved man ikke. I ethvert Fald har ganske vist Kong
Kristians heldige Tog til Sverige i Begyndelsen af 1520 gjort en
Ende paa dem, da Steen Sture nu fik andet at tage vare, og desuden
strax i Begyndelsen af Krigen, efter det uheldige Slag ved Bogesund,
døde af et Saar den 9de Februar.

Erkebiskoppens Klage til Kongen over Hans Mule findes ikke at
have fremkaldt noget Skridt fra Kristians Side til at kue Sidstnævntes
Overmod. Tvertom er det rimeligt, at den kun har bidraget til at
forbittre Kongens Stemning mod Erkebiskoppen, helst da Hans Mule
nu sikkerligen ikke har sparet at sværte denne saa meget som muligt.
Det offentlige Rygte gav i det mindste Hans Mules Angivelser især
Skylden for Erkebiskop Eriks snart paafølgende Ulykke&lt;ref&gt;{{antikva|Chron. Skib., Scr. r. Dan II.}} 578.&lt;/ref&gt;.

Hvad vi hidtil have seet af Erik Valkendorfs Virksomhed gaar
næsten udelukkende i verdslig Retning og lærer os ham at kjende meer
som en dygtig og virksom Statsmand end som en nidkjær Metropolitan
og Biskop. Ganske har han dog ikke over sine Statsmandssysler
glemt sin geistlige Skyldighed. Netop ved den her omhandlede
Tid var han sysselsat med et Arbeide, som ganske vedkom Kirken, og
som, efter det Standpunkt denne endnu indtog, ingenlunde var {{bindestrek1|uvig|uvigtigt}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>06rzsa20xg97fz72frxymzeca0ms9tw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/645</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86854</id>
    <revision>
      <id>220776</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:03:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2914" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Eriks Virksomhed i kirkelig Retning.|631}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;107&quot; /&gt;
{{bindestrek2|tigt|uvigtigt}}. Han var sysselsat med at skaffe den norske Kirke {{sperret|trykte Missaler}}
og {{sperret|Breviarier}}. Det Missale eller den Messebog, han
havde ladet udarbeide til Brug for den hele norske Kirke&lt;ref&gt;{{antikva|Missale pro usu totius regni Norvegie secundum ritus sancte metropolitane nidrosiensis ecclesie. Impr. Hafnie arte magistri Puuli Reff ibidem Canonici 1519, 25 Mai.}}&lt;/ref&gt;, blev
trykt i Kjøbenhavn 1519 og Trykningen fuldendt den 25de Mai dette
Aar. Fortalen oplyser Verkets Hensigt og Tilblivelse. Der var –
heder det – i hele den nidarosiske Provins en følelig Mangel paa
Messebøger. De, som vare for Haanden, vare meget gamle Haandskrifter
med usedvanlige, nu ei mere brugelige Bogstaver og derfor
neppe læselige. Desuden vare de hist og her feilagtige. Flere verdsliggeistlige
Prester havde af den Grund ved Gudstjenesten benyttet
Cistereiensernes, Prædikebrødrenes og Minoriternes Messebøger ({{antikva|lecturas}}),
medens dog alle Provinsens Sognekirker bør, i det som læses
og synges i Gudstjenesten, rette sig efter Metropolitankirken. Erkebiskop
Erik Walkendorf havde villet raade Bod paa denne Mangel og
udvirke, at Messen overalt i hans Biskopsdømme og Norges Provins
kunde høitideligholdes paa een Maade. Derfor havde han ladet udarbeide
et Missale efter den nidarosiske Metropolitankirkes Brug ved
Magister Olaf Engelbrektssøn, samme Kirkes Dekanus, og Hr. Peter
Sigurdssøn, dens Kantor; og dette havde han overladt Paal Reff,
Kannik i Kjøbenhavn, at trykke. For hver Gudfrygtig, som i Gudstjenesten
bruger denne Bog, udloves 40 Dages Indulgens. Breviariet
({{antikva|Breviarium Nidrosiense}}) er trykt i Paris, ligeledes i 1519.
Kirkerne i Norge sees at have, rimelig forskudsvis, bidraget til eller
betalt for Missalet, og ved dettes Fordeling har Hans Reff, Kannik
i Nidaros og {{antikva|juris utriusque baccalaureus}}, gaaet Erkebiskoppen
tilhaande&lt;ref&gt;Hans Kvittering til Ertebiskoppen af 31te October 1520, Throndhjem. N. Dipl. {{antikva|I.}} 764.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;107&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;108&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''108.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Erkebiskop Eriks Fald og Flugt fra Norge. Han dør i Rom 1522. Forfølgelse mod Biskop Anders Mus. Denne resignerer til Fordeel for Hans Mule. Biskop Andor af Bergen. Islands Biskopper. Kristian {{antikva|II}}’s Forhold til Kirkereformationen i Tydskland. Hans Flugt fra sine Riger i 1523.'''}}}}

Imidlertid trak det Uveir, som længe havde truet Erkebiskop Erik
Walkendorf fra Kong Kristians Side, stedse nærmere og nærmere og
truede med et voldsomt Udbrud. Saaledes har i det mindste Erkebiskoppen
selv forestillet sig det, og ganske vist ikke uden fuld Grund.
Kongen skal have opsat flere af sine fortroede Embedsmænd paa {{bindestrek1|Er|Erkebiskoppen}}
&lt;section end=&quot;108&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>guq37kbgu4blll1wibz5vzp9gavszw0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/646</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86855</id>
    <revision>
      <id>220777</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:04:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3013" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|632|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|kebiskoppen|Erkebiskoppen}}, at de skulde gjøre ham al den Fortræd, de kunde&lt;ref&gt;Hvitf. Kr. {{antikva|II.}} u. 1521.&lt;/ref&gt;. I
1520 maa der-, efter Erkebiskoppens egen Antydning i et senere Brev,
have været en alvorlig Tvist mellem ham og Hans Mule, og den
maa paa en eller anden Maade have angaaet Erkebiskoppens Tjeneres
Friheder, maaskee med Hensyn til Krigstjeneste eller Krigsstyr.
Det var paa den Tid, i Slutningen af 1519, at Kongen sterkt rustede
sig til sit svenske Tog, og i den Anledning ogsaa krævede Hjælp
af Norge, navnligen af Biskopperne&lt;ref&gt;Erkebiskoppen var sat for 200 Karle, Biskoppen af Oslo for 80, B. i Hamar for 40, B. i Stavanger for 40, B. i Bergen for 60, Provsten sammesteds for 8, Bergens By for 60 o. s. v. Behrm. Kr. {{antikva|II.}} Hist. {{antikva|II.}} 121.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen skjød sig ind
for Kongen og Rigernes Raad med sit aabne Brev, som blev offentlig
læst paa Oslo Raadstue, i hvilket han bød Lov og Ret for sig
og alle St. Olafs frie Tjenere, at han vilde fuldgjøre for dem alt
hvad dem kunde tilfindes at burde gjøre af Kongen samt Danmarks og
Norges Raad. Men det hjalp ham, som han selv udtrykker sig, ikke
meer end om han havde skudt sig ind for Soldanen. Da dette ikke
nyttede, tilbød han Hans Mule at ville udlægge for St. Olafs frie
Tjenere saa mange Penge, som Hans selv vilde eske af dem. Dette
vilde dog heller ikke Hans Mule gaa ind paa; thi havde han gjort
det, da havde han ikke opnaaet hvad han egentlig medede paa, nemlig
at krænke Kirkens Frihed. Hvad saa Erkebiskoppen tilbød ham,
saa hjalp det ikke; thi han vilde, paa Sigbrits Bud, endelig være i
Trette med Erkebiskoppen&lt;ref&gt;Saaledes udlader denne sig i sin Klageskrivelse til Raadet af 13de Februar 1522, og han nævner som Tiden for denne Tvist: „nu to Aar forledne“, altsaa Tiden omkring 1520{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;. Jørgen Hanssøn i Bergen var ikke
bedre stemt. En samtidig Krønikeskriver fortæller endog, at Kongen
ved Jørgen Hanssøn havde tilstelt det saa, at Erkebiskoppen, under
Paaskud af en Raadsforsamling med flere af Norges Embedsmænd,
skulde lokkes til Bergen; men saasnart han var kommen did, skulde
han gribes, puttes i en Sæk og kastes i Havet. Uagtet dette Anslag,
heder det, var udkastet i al Hemmelighed, blev det dog Erkebiskoppen
aabenbaret, da han allerede var tilsøs paa Veien til Bergen, og fremkaldte
den Beslutning hos ham, at flygte til Udlandet paa det samme
Skib, der skulde bringe ham til Bergen&lt;ref&gt;{{antikva|Chron. Skib., Scr. r. Dan. II.}} 572–573.&lt;/ref&gt;. Denne Fortælling er dog
ganske vist ikke paalidelig; i ethvert Fald er noget urigtigt i den.
Erkebiskoppen selv nævner intet herom i sine senere Klagemaal, der
forøvrigt ere bittre nok. Han fremstiller sin Reise til Udlandet paa
en anden Maade, som sikkerligen maa være den rigtige, eller i alle
Fald komme Sandheden nærmere. Han og hans – siger han –
havde i lang Tid lidt Forfølgelse, Vold og Krænkelser af Kongens&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hz3hbcoj0iyi6egcqf83ypfj0vdgrvn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/647</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86856</id>
    <revision>
      <id>220778</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:04:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2749" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Eriks Bortreise fra Norge.|633}}&lt;/noinclude&gt;Fogder og Embedsmænd i Norge, og disse havde aabenbare ladet sig
forlyde med, at de til denne Fremfærd havde Kongens særlige Befaling,
ja til at gaa end videre. Dette havde, som rimeligt var,
uroet Erkebiskopen og ladet ham føle sin Stilling farlig; og han
havde derfor taget det Raad at fare til Danmark for der selv at
komme efter Sandheden. Men Storm og Uveir drev hans Skib,
uden Baad, Segl og Styrmand, til den hollandske Kyst og til Amsterdam&lt;ref&gt;Erik Walkendorfs Brev af 28de August 1521 hos Huitfeldt.&lt;/ref&gt;.

Den 16de Mai 1521 var Erik Valkendorf endnu i Throndhjem,
da han her udstedte en Kvittering til sin Official, Dekanus og Magister
Olaf Engelbrektssøn, for rigtigt Regnskab i al den Tid, han havde
havt Erkebiskoppens Opbørsler under Hænde&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 765.&lt;/ref&gt;. Dette synes at være
et Slags Hentydning fra Erkebiskoppens Side paa en forestaaende
Reise og en forventet længer Fraværelse fra hans Stol, uden at
man dog kan slutte sig til Reisens Maal. Sikkert er det, at Erkebiskoppen
kom til Holland og til Amsterdam, hvad enten nu dette er
skeet ufrivillig, som han selv paastod, eller ifølge forud lagt Plan,
som hans Fiender utvivlsomt have foregivet, og Kongen selv troet.
Tiden for hans Afreise fra Throndhjem kjender man ei sikkert, men
man seer af hans egen Fortælling, at han var kommen til Amsterdam
inden 23de Juni&lt;ref&gt;Erkebiskoppens Brev af 13de Februar 1522, N. Dipl. {{antikva|I.}} 768.&lt;/ref&gt;.

Ved samme Tid, i Slutningen af Juni, havde Kong Kristian
tiltraadt en Reise til Nederlandene for nogle Underhandlingers Skyld
med Keiser Karl {{antikva|V}}. Kongen opholdt sig der paa forskjellige Steder
i Juli og August Maaneder, men var tilbage igjen i Danmark før,
og maaskee en god Stund før, Midten af September&lt;ref&gt;Hvilket kan sees af Breves Dateringer i {{antikva|Regesta diplom. hist, dan.}} under 1521.&lt;/ref&gt;. Da Erkebiskoppen
nu ved sin Komme til Amsterdam hørte, at Kong Kristian
var ventende did, saa besluttede han der at opbie ham. Kongen kom
ogsaa ukjendt med faa Folk en Aften sildig; og nogle Timer efter,
ved Midnats Tid, sendte han Bud til Byens Borgermester og Øvrighed
og bad om Hjælp til at anholde og gribe Erkebiskoppen. Øvrigheden svarede
imidlertid, at dette ikke lod sig gjøre mod en Geistlig; og Kongen
maatte med dette Svar lade sig nøie, uagtet han lovede at forsvare
Paagribelsen baade for Pave og Keiser, og skyldte Erkebiskoppen
for at være rømt fra Norge, efterat have ranet sin Domkirke for
alt dens Guld og Sølv og alle dens Kostbarheder. Erkebiskoppen
paastaar at kunne bevise, at det var Kongens Agt at dræbe ham den
samme Nat, om han havde seet sin Leilighed dertil; og han seer i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nxsrxnxm9eaorxiaiskcezqxuasamb0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/648</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86857</id>
    <revision>
      <id>220779</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:04:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2813" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|634|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;denne Efterstræbelse et Forsøg paa at fuldbyrde de Trudsler, som Sigbrit
og den nu afdøde Dyveke havde udstødt mod ham for flere Aar
siden&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 623.&lt;/ref&gt;. Han tilføier, at Sigbrit fra den Tid af aldrig kalder ham
andet end: Tyv, Skjelm, Forræder og Morder, skjønt Gud ved, at
han er uskyldig i alle de uærlige Sager, hun tillægger ham.

Om hele denne Kong Kristians Adfærd fortæller Erkebiskoppen
udførligen i et Brev af 28de August 1521, hvilket han fra Utrekt
tilstillede det danske Rigsraad, og hvori han bitterlig klager over den
Løn, han nu faar til Gjengjæld for tro Tjeneste og mange Opoffrelser.
Han fremhæver især de Bekostninger han har gjort for Kongens
Skyld i de tre Aar 1513, 1514 og 1515, da han har maattet gjøre
en Gjæld i Bergen paa 7000 Berger-Gylden, hos Poppierne i Amsterdam
paa meer end 1100 rinske Gylden og hos Kongen 1000 rinske
Gylden, hvilket Alt han siden har afbetalt. Under Forhandlingerne
mellem Kongen og ham i Amsterdam, fortæller han videre,
skjød han sig i Rette for Paven eller Keiseren. Herom vilde dog
Kongen intet høre, men fordrede Borgen af ham for, at han ingensteds
skulde søge sin Ret uden i Kjøbenhavn, for Kongen og Danmarks
og Norges Raad. Denne Fordring afviste Erkebiskoppen, da
han frygtede, at i saa Tilfælde Kongen vilde optræde baade som Sagsøger
og Dommer. Han svarede, at hans Dommer ei fandtes det,
og negtede følgelig at stille den forlangte Borgen. Erkebiskoppen beder
nu Raadet tilskrive ham, om det har nogen særlig Befaling fra
Paven til at dømme ham og hans Sag, og om det isaafald trøster
sig til at skaffe ham og hans fuldkommen Sikkerhed. Han vil nemlig
da gjerne møde dem til beleilig Tid og Sted, og vil altid villig indfinde
sig for sine tilbørlige Dommere at gjøre Lov og Ret i de Sager,
for hvilke han med Rette tiltales; men da maa Raadet ogsaa
give ham sit fri Leidebrev ved Siden af det, Kongen har lovet ham,
naar han søger sin Ret, og Raadet maa vel betænke, om det kan staa
inde for, at Kongens Leide vil blive ham og hans Tjenere holden.
Herpaa beder han om Raadets Svar&lt;ref&gt;Brevet hos Hvitfeldt u. 1521.&lt;/ref&gt;.

Kristian var, som man let seer, for sin Komme til Amsterdam
underrettet om Erkebiskoppens Ophold der, og han bar allerede en god
Stund for det nys omtalte Sammenstød gjort sig Umag for at opdrive
Beviser for, at Erkebiskoppen havde gjort sig skyldig i Underslæb og Forræderi,
ved nemlig først at tilvende sig sin Kirkes Gods og derpaa flygte
til Udlandet uden Kongens Samtykke og Vidende. Saadanne Beviser
lykkedes det ham dog ikke at tilveiebringe. Han havde om den Sag skrevet
til Throndhjem baade til Hofmesteren, Hr. Nils Henrikssøn, og til Kirkens
Kapitel; men han fik fra begge et Svar som var til Erkebiskop-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pihmc98lmz525xjk2lffvi8102e5klb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/649</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86858</id>
    <revision>
      <id>220780</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:05:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2680" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Forfølgelse mod Erkebiskop Erik.|635}}&lt;/noinclude&gt;pens Fordeel, og som lod Kongen forstaa, at baade Kirkens Gods var
i sin fuldkomne Orden, og at man intet andet vidste, end at Erkebiskoppens
Reise virkelig havde gjældt Danmark. Dekanus’s og Kapitelets
Svar er af Tide August 1521. Man har paa Kongens Opfordring,
heder det her, efterseet Fortegnelsen over Nidaros Kirkes
Klenodier, som vare ved Kirken, da Erkebiskop Erik kom til den, og
ved Ransagning fundet dem ikke alene uforrykte, men meget mere for-
bedrede og formerede. Ligeledes havde de fundet alt Inventarium
tilstede i Erkebiskopsgaarden, og desforuden har Erkebiskoppen leveret
tvende af Kapitelets Medlemmer en Sum Penge i Sølv og Kobber
for dermed at lønne Stenhuggerne og forbedre Kirken under Erkebiskoppens
Fraværelse paa Reisen til Danmark. Og forstode de ei,
lægges til, andet end at det paa den Tid var Erkebiskoppens fulde
Agt og Mening at reise til Danmark til Kongen, skjønt de nu af dennes
Brev see, at han er kommen til Holland&lt;ref&gt;Behrmann Kr. {{antikva|II.}} Hist. {{antikva|II.}} 151–154.&lt;/ref&gt;). – Herfra fik saaledes
Kongen ingen Støtte for sin Anklage.

Erkebiskop Erik fik imidlertid kun lidet trøstelige Efterretninger hjemme
fra. Jørgen Hanssøn i Bergen tog Erkebiskoppens Indtægter der
under sig og forbød hans Ombudsmænd og alle Andre, under Livs
og Godses Fortabelse, at sende ham Penge eller skrive ham et Ord
til. Sigbrit forfulgte derhos hans Folk, der kom til Danmark, og
fratog dem alt hans Gods, som om han havde været en Udaadsmand.
Da dette spurgtes til Utrekt, hvor Erkebiskoppen opholdt sig,
saa raadede ham Alle forstandige Mænd, lærde og læge, at drage til
Paven og oplyse denne om sin Stilling. Dog dvælede han endnu i
Utrekt indtil den 10de November for at afvente det danske Raads
Svar paa hans Skrivelse af 28de August. Men da dette ikke kom,
gav han sig paa Veien til Rom, og kom did efter en, især for en
gammel og sygelig Mand, høist møisommelig Reise i Begyndelsen af
(omkring 2den) Februar 1522. Kort efter, den 9de Februar, modtog
han endelig den ventede Svarskrivelse fra Danmarks og Norges Rigers
Raad, eller rettere fra fem Raadsmedlemmer, nemlig Biskopperne
Lage Urne af Roskilde og Anders Mus af Oslo, samt Electus til
Lund og to Riddere.

Dette Svar var givet i Kjøbenhavn den 13de November 1521;
men man seer, at det ingenlunde har tilfredsstillet Erkebiskoppen. Det
fremkaldte kun en ny Klageskrivelse fra ham til Danmarks Riges
Raad af 13de Februar 1522. I denne meddeler han først de ovenanførte
Efterretninger om Jørgen Hanssøns og Sigbrits Adfærd og
om sin Reise fra Utrekt til Rom; og derpaa gjennemgaar han Raa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q7duo0a3hq7xf002pvzsa9ezskpx0ho</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/650</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86859</id>
    <revision>
      <id>220781</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:05:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2769" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|636|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dets Brev Punkt for Punkt med Tilføielse af nye Ankeposter mod sine
Fiender:

Raadet har, heder det, underrettet Kongen om Erkebiskoppens
Skrivelse og drevet dennes Sag hos ham paa bedste Maade, saaledes
at Erkebiskoppen vil komme i sin gamle Yndest igjen hos Kristian,
naar hans Uskyldighed kommer for Dagen. I denne Anledning yttrer
Erkebiskoppen, at han derfor vilde takke Kongen; men han tilføier, at
han ei heller ved at have andet fortjent. Han erkjender, at Kongen
i sin Tid skrev for ham til Rom i Anledning af Erkebiskopsdømmet i
Nidaros, og at Kongen ligeledes understøttede ham med Penge til at
erholde Pavens Stadfæstelse; men han skyder til Gud og Kongen,
om han selv havde begjæret dette, eller om han stod derimod. Han
forudsagde dengang Kongen, hvad siden er hendet ham for Kirkens
Frihed, og han fik da et og andet Løfte, siger han ironisk, som nu
holdes ham. – De skreve, at ingen kunde have staaet paa en bedre
Fod med Kongen end han. Med Hensyn dertil forklarer han, hvorledes
det var tilgaaet med hans Skrivelse til Kongen om Dyveke&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 623.&lt;/ref&gt;,
og beraaber sig paa Paven (Adrian {{antikva|VI}}), som dengang var Keiserens
Kansler og Tolk, at Skrivelsen var skreven paa Keiserens Begjæring.
Men denne Skrivelse var ikke Sigbrit og hendes Datter behagelig, og
derfor havde de lovet ham meget Ondt, hvoraf noget alt var ham vederfaret,
medens Andet maaskee endnu forestod, om det gik efter Sigbrits Villie.
– De have opfordret Erkebiskoppen til at søge sin Ret for Danmarks
og Norges Raad. Dette, svarer han, havde han gjerne gjort, om
han havde faaet deres Skrivelse i Tide, og om de havde givet ham
tilkjende, hvorvidt de havde nogen særlig Fuldmagt af Paven til at
dømme over ham og hans Sager. De vide selv vel, at de ikke ere
hans Dommere. – De skrive, at han ei havde behøvet at frygte nogen
Fare af Sigbrit og hendes Parti. Hertil svarer han: „Jo kjære Venner;
jeg frygter, at hun ved meer end hun burde vide efter Christenretten.
Thi hun siger aabenbarligen, ihvosom det end hører, at min Herre
(Kongen) skal intet andet gjøre end det, hun vil have; og vilde han
end, da skulde han ingen Magt have dertil, al den Stund hun er
hans Naade paa 10 Mile nær. Og desværre det er vel ligt til, at
saa er i Sandhed. I maa og vide, at hun nu skylder mig og ingen
anden paa Jorden for sin Datters Død, hvis Sjæl Gud naade; Gud
ved min Uskyldighed deri! Hun siger det skal koste mit Liv og skjæmmes
ikke ved at forsikkre, at min Herre har lovet hende det. Det
samme underrettede ogsaa hendes Broder, Hermen Viliemssøn, mig
om, Løverdagen næst for St. Hans Dag (den 23de. Juni), i Pompeji
Hus i Amsterdam, og det saa grovt, at jeg maatte tage derpaa, om&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nlpgaxh5nuwm8tdkyna3wfrdt8ixcyj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/651</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86860</id>
    <revision>
      <id>220782</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:05:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2762" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Erik drager til Rom.|637}}&lt;/noinclude&gt;jeg ikke ellers havde forstaaet det. Men hendes Søster der sammesteds
lod mig intet meer forstaa, end at hun sagde paa Tydsk: „min
Søster vil have eder i Taarnet, og hun vil have eder dræbt“, og
spurgte mig om jeg ikke end havde været fangen. Derfor skal det
ikke undre Eder, at jeg frygter hendes Ondskab, efterdi min Herres
Naade selv frygter hende og ei tør eller vil sige hende imod; men
hvad hun vil have frem, det har Fremgang. Det er desværre alt
for sandt og snart hver Mand vitterligt“. – De skrive, at Uskyldigheden
er altid sikker. Desværre, svarer han, det Modsatte er Sandhed,
„især der hvor Mester Didrik Slaghek, Sigbrit, Mester Hans
Mule og deres Parti raader, der nyder man hverken Lov eller Ret“;
og han anfører til Bevis herpaa sin Forhandling med Hans Mule,
„nu to Aar forledne“ (i 1520?)&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 632.&lt;/ref&gt;. Men nu da baade dennes og Erkebiskoppens
Dommere ere her i Rom, og Erkebiskoppen er did kommen,
vil han søge sin Ret for sin tilbørlige Dommer. Da Erkebiskoppen
i sin Tid skrev Kongen til og klagede over, at Hans Mule
forfulgte den hellige Kirke og krænkede dens Frihed, da skrev Kongen
ham til igjen, at hvor det skede, da var det hverken med Kongens
Villie eller Vidende. Dette Kongens Brev har Erkebiskoppen hos sig
i Rom, og alle de Kardinaler, som have hørt det læse, sige, at Kongen
har skrevet det som en christen Fyrste; „hans Naade er dydig og
god nok, naar han har gode Raadgivere“. – De skrive fremdeles,
at de ei tvivle paa, at han jo alvorligen vil betænke sit eget Bedste
og sin Domkirkes Velfærd, at den og dens Ejendele og Friheder ikke
skal lide ved hans Fraværelse. Erkebiskoppen kalder Gud og hver
brav Mand til Vidne paa, at han aldrig i sine Dage vilde sin Domkirkes
Skade. Havde han end forbrugt meget af dens Indtægt i
Kongens Tjeneste indenlands og udenlands, og havde han end lidt
stor Skade af Kongens Fiender, de Svenske, da ved Gud, at han
gjorde, hvad han gjorde, i den Agt, at hans Domkirke og han skulde
nyde godt deraf. Men den hellige Kirke og dens Tjenere have hverken
nydt Fred eller Frihed, siden Mester Hans Mule først fik Befaling
paa Akershus, hvilket Gud ved var ham storligen imod. Han
vil, efter deres Raad, vide sin Domkirkes Bedste i den og i alle
andre Maader efter Pavens Bestemmelser. Det er ingen meer
imod end Erkebiskoppen selv, at han ei kan være i Fred ved sin
Kirke; og den bør heller ikke med Rette lide ved hans Fraværelse.
Skeer det alligevel, saa sætter han dette, som al anden Uret, Skam
og Overlast, ham er tilføiet af Kongens Embedsmænd og andre
flere, og endnu dagligen tilføies, aldeles i Guds og Pavens
Haand&lt;ref&gt;N. Dipl. I. 766–769.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l2eccwf38om4sgtmges14m8npky5lv1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/652</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86861</id>
    <revision>
      <id>220783</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:05:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2798" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|638|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Dette Erkebiskoppens Brev maa vække den Formodning, at Kristian
selv har lagt de Raadsmedlemmer, som skreve til Erkebiskoppen fra
Kjøbenhavn den 13de November, Ordene i Pennen; hvad enten han
nu virkelig, under et Øiebliks bedre Følelser, har tænkt sig en Udsoning
med sin fordums Yndling mulig og ønskelig, eller han blot har
hyklet Forsonlighed for at lokke Erkebiskoppen bort fra hans sikkre,
men for Kongen farlige, Tilflugt i Nederlandene, hjem i Sigbrits og
hendes Venners Klør, eller i det mindste afholde ham fra at drage
til Rom. Erkebiskoppens Brev giver forresten et godt Indblik i Kong
Kristians Forhold til Sigbrit og hendes Tilhængere. Han lod sig
ganske lede af dem, undertiden, som det synes, næsten mod bedre Vidende
og Villie. Man seer, at Erik Walkendorf, som saa mange
andre Samtidige, har troet, eller i alle Fald givet sig Mine af at
tro, at Sigbrits uindskrænkede Herredømme over Kongen ikke lod sig
forklare uden ved Trolddom.

Erik Valkendorfs Komme til Rom indtraf ellers paa en for ham
ganske heldig Tid. Pave {{sperret|Leo}} {{antikva|X}} var nys død, den 1ste December
1521, og til hans Eftermand var den 9de Januar 1522 udvalgt
{{sperret|Adrianus}} {{antikva|VI}}, en velmenende, retskaffen Mand, der understøttedes af
Keiser Karl {{antikva|V}}, hvis Lærer han havde været, og som desuden personlig
kjendte Erik Walkendorf fra dennes Ophold i Nederlandene i
1515. At Kongens Venner ogsaa have frygtet Erkebiskoppens Virksomhed
i Rom, viser den Ængstlighed hvormed de melde sin Herre
hans Reise og Komme didhen. Herolden Hans Jutland gav udentvivl
Kongen, i et Brev fra Flensborg af 22de Januar 1522, den
første Efterretning om Erkebiskoppens Ankomst til Lombardiet&lt;ref&gt;Behrmann Kr. {{antikva|II}}s. Hist. {{antikva|II}}, 151.&lt;/ref&gt;. Siden
giver Kongens Advokat i Rom, Nikolaus Peterssøn, ham nøiere
Underretning i et Brev af næstfølgende 22de Marts. Erkebiskoppen
af Throndhjem, siger han, er kommen til Rom og ligger til Herberges
hos den hvide Munk (Præmonstratenser), der før var Provst i
Børglum. Nikolaus har talt med ham, men har endnu ei ret Rede
paa, hvad hans Hensigt er. Han tror, at han vil i Færd med Hans
Mule, for hvem Brevskriveren intet kan udrette, før Paven kommer.
Han beder Kongen give ham Forholdsregler med Hensyn til Erkebiskoppen
snarest muligt. Thi heller ikke denne kan gjøre noget før
Paven kommer&lt;ref&gt;Behrmann sst. 152.&lt;/ref&gt;.

Sagen var at Pave Adrianus var fraværende i Spanien, da han
blev valgt, og kom først til Rom den 29de August 1522. Imidlertid
maatte Erik Walkendorf hjælpe sig frem saa godt han kunde og skaffe
sig de nødvendige Penge ved Laan. Man finder, at han den 6te
April 1522 har udstedt Gjældsbevis for 200 rinske Gylden til Theo-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e58dls1as488na8l05n73iit10j82yj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/653</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86862</id>
    <revision>
      <id>220784</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:05:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2913" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Erik Walkendorfs Død i Rom 1522.|639}}&lt;/noinclude&gt;dorik Zegers, Dekanus af Kleve&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 787.&lt;/ref&gt;. Fra Norge og fra sin Stol fik
han ganske vist lidet eller intet; thi den Kilde havde, som for er sagt,
Jørgen Hanssøn i Bergen stoppet for ham. Jørgen Hanssøn havde,
rimeligvis allerede i 1521, forespurgt sig hos Kongen, hvorledes han
skulde handle med „den Erkebiskoppens Rente, som Throndhjems Domkirke
tilkommer“. Derpaa havde Kongen endnu ikke den 17de Marts
1522 givet ham noget Svar. Han skrev da under nævnte Dag
atter Kongen til fra Baahus og raadede ham at befale Dekanus og
Kapitel i Throndhjem at opbære hin Rente og gjøre den i Penge i Bergen
eller andensteds med Kongens Embedsmænds Raad og holde Pengene
tilstede, indtil Kongen kan gjøre en anden Skik derpaa. Han
bor og befale dem at lade gjøre Jørgen Hanssøn godt Regnskab for
hvad Erkebiskoppens Fogeder hidtil have opbaaret af de Len, han havde
af Kongen paa Kronens Vegne, og tillige overgive Jørgen eller hans
Fuldmægtige Vardøhus Slot med alle de andre Len tilligemed det
Sølv, Penge eller Andet, de deraf have modtaget. Et saadant Brev
maa Kongen med det allerførste skikke ham; „thi han kan aldrig tage
saa Vare i Bergen, at de jo alligevel kunne faa sendt Erkebiskoppen
noget til Tydskland i Guld og Penge, om de ville det“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 785–786.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppens
Stilling i Rom har saaledes udentvivl været fortrykt nok.

Hvilke nu end Erik Walkendorfs Planer have været, som skulde
drives, naar Pave Adrianus var kommen til Rom, saa afskares de alle
ved Erkebiskoppens snart paafølgende Død. Denne indtraf i Rom den
28de November 1522. Han havde dengang været Erkebiskop i 12
Aar og 3 Maaneder&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. Dan. VI.}} 617. At han døde i Rom, og ikke i Amsterdam, som nogle have sagt (Finn Joh. {{antikva|II.}} 843), er vist, baade ifølge ovenanførte Sted og ifølge Eftermandens Valgbrev, N. Dipl. {{antikva|I.}} 772.&lt;/ref&gt;. Erik Walkendorf var ganske vist for sin Tid
en ualmindelig og mærkelig Personlighed. Skjønt Udlænding i Norge
viste han dog, som vi have seet, baade i geistlig og verdslig Henseende
Nidkjærhed i sit Kald. At det Verdslige indtog Hovedrummet
i hans Virksomhed, – det er en Bebreidelse, som han maa dele med
Mængden af sine Formænd paa Nidaros’s Stol og med Mængden af
sin Samtids Biskopper. Man kan maaskee ogsaa bebreide ham, at
han forlidet opretholdt det norske Raads Myndighed, baade ligeoverfor
det danske Rigsraad, idet han nærede en dansk Adelsmands Anskuelser
og Fordomme, – og ligeoverfor Kongedømmet, idet han rakte
Kristian Haanden til at erhverve sig en saagodtsom uindskrænket Styrelse
i Norge i det Verdslige. Men Norges Raad havde dengang,
maa man vel desværre tilstaa, ved en lang Ligegyldighed, saagodtsom
forspildt sin egen og Nationalselvstændighedens Sag; og Norges&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0e9xijw7uaiwo2nk1qchqptylrtwian</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/654</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86863</id>
    <revision>
      <id>220785</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:05:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2841" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|640|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Almenhed var ved sin Stilling saa at sige henvist til et kraftigt Kongedømme
som til sin nærmeste Nødhjælp. Man kan endelig bebreide
ham, at han, meer end en Prestemand egnede, søgte at sole sig i
Hofglandsens og Kongehøihedens Straaler. Men herfor fik han ogsaa
haardt bøde. Havde han i sine tidligere Dage bygget meer end
tilbørligt paa Kongeyndest, saa fik han i sin Alderdom tilgavns føle
hin Grundvolds Ustadighed.

Forfølgelsen mod Biskop Anders Mus af Oslo var, som vi ovenfor
have seet, begyndt samtidig med, om ikke for, Forfølgelsen mod
Erkebiskop Erik; men den første af disse Prælater vækker mindre Medfølelse
end den sidste, fordi der ved hin hefter sig den sterkeste Formodning
om Uduelighed og Uskikkethed for hans vigtige Kald&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 627.&lt;/ref&gt;. Vi
have seet, hvorledes Biskop Anders i 1516 og 1517 blev plaget og
tirret af Magister Hans Mule, Høvedsmanden paa Akershus, der
selv havde Oslo rige Biskopsdømme i Sigte. Denne Lykkesøgers
Maal var at drive Biskoppen til en Fratrædelse, og for at fremkalde
en saadan, synes han ikke at have været nøieseende med Midlerne,
navnlig ikke at have skyet at anvende Trudsler. En Omstændighed,
som forøvrigt betydelig maa have kommet ham til Hjælp, var den,
at Biskopsdømmets Presteskab ikke var synderlig tilfreds med sin Biskop.
Hvor længe man har arbeidet med Biskop Anders for at faa
ham til at fratræde, er ikke sikkert, ligesaa lidt som naar hans Fratrædelse
først aabenlyst er bleven bragt paa Bane, og under hvilke
Paaskud. Udentvivl har han en god Stund stampet imod, og, da
han mærkede, at man trængte fast ind paa ham, forsøgt hvad en personlig
Henvendelse til Kongen kunde hjælpe. Thi det maa have været
i det Øiemed han mod Slutningen af 1521 var i Kjøbenhavn, muligen
ved et der afholdt Raadsmøde, og sandsynligvis har det været
for at vinde Kongen, han har gaaet dennes Erinde ved at deeltage i
Udfærdigelsen af det for omtalte Brev af 13de November til Erik
Walkendorf. Men har det end saa forholdt sig, er det dog vist, at
al hans Føielighed intet hjalp ham. Thi endnu inden Aarets Udgang,
seer man, har han maattet indgaa paa Resignationen, endog,
som det lader, i Kongens og flere Herrers Overvær, rimeligvis i
Kjøbenhavn, og derom udstede sit beseglede Brev&lt;ref&gt;Brev af 29de September 1522. N. Dipl. {{antikva|I.}} 770, 771.&lt;/ref&gt;. Det hed sig naturligvis
i Brevet, at Anders Mus her havde handlet „frivilligen,
upaavirket af Trudsel eller nogen Slags Falskhed, – efter egen Villie,
Samtykke og Forlangende“. Men anderledes lød Fortællingen i Folkemunde,
hvilket man kan slutte af den fornævnte samtidige Krønikeskrivers
Ord – der forresten ikke er Biskop Anders god –, naar han
siger, at Hans Mule drev ham til at fratræde ved Trudsler paa Li-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hswppwx22o2so8l6whevh9guq5gkfhl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/655</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86864</id>
    <revision>
      <id>220786</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:06:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2928" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Anders Mus resigneret til Fordeel for Hans Mule.|641}}&lt;/noinclude&gt;vet&lt;ref&gt;„{{antikva|metu mortis}}“ {{antikva|Chron. Skib. Scr. r. Dan. II.}} 577.&lt;/ref&gt;; og det samme forsikkrede siden efter Anders Mus selv, da han
ønskede at faa sin Biskopsstol igjen: at han havde resigneret af Frygt
for Døden&lt;ref&gt;Brev af 11te Aug. 1523. N. Dipl. {{antikva|III.}} 789.&lt;/ref&gt;. Ved sin Fratrædelse glemte dog ikke Biskoppen at
gjøre sine Betingelser, hvilke vare efter Omstændighederne ganske fordeelagtige.
I Norge synes han at have forbeholdt sig til Underholdning
en Deel af Biskopsstolens Gods, blandt andet Gaarden Teige
ved Tunsberg, og i Danmark blev han forlenet med Vesterviks Kloster
i Jylland. Han vedblev at føre Titel af Oslos Biskop, eller
ogsaa Biskop af Teige ({{antikva|episcopus Tegensis}}), og overlevede, som vi
skulle see, i mange Aar sin seirende Medbeiler.

Anders Muses Resignation var formet som gjort til Fordeel for
{{sperret|Hans Mule}}; og derved var denne, naar Kongens Samtykke fulgte,
hvorom i dette Tilfælde ei kunde tvivles, i Virkeligheden allerede beskikket til
Oslo Biskopsstol. Ikke desto mindre seer man, at Oslo Kapitel ved formeligt
Valg har kaaret ham, at Biskop Anders med Slegt og Venner
har været skriftlig varslet til at være derved tilstede, samt at han da
har gjentaget sit Samtykke til hvad der var skeet. Han overgav der.paa
i egen Person Gaarden og Biskopsdømmet til Magister Hans&lt;ref&gt;Br. af 29de September 1522. N. Dipl. {{antikva|I.}} 770, 771.&lt;/ref&gt;.

Alt dette skulde nu synes at være Betryggelse nok. Men Biskop
Anders maa dog meget snart have forsøgt Indsigelser. Thi noget
saadant maa forudsættes som Anledning til det Skridt, som fra Hans
Mules Side gjordes længer ude i 1522. Den nye Electus og Kapitelet
indkaldte nemlig til Oslo atten af Biskopsdømmets Provster og
Sogneprester for at handle med dem om den i 1521 foregaaede Resignation
og det det paafølgende Valg. For de samlede Geistlige blev
nu den 29de September fremlagt de hine Handlinger vedkommende
Breve og Beviser, og de Forsamlede gave den Erklæring, at de fandt
alt rigtigen tilgaaet: Resignationen frivillig, Kapitelets Valg kanonisk
og uden Indsigelse, og Biskopsgaarden samt Biskopsdømmet overgivet
af den Fratrædende personlig til den Tiltrædende. De erklærede der-
paa Alle, at de endrægtigen vilde holde og lade staa ved Magt hvad
Kapitelet i førnævnte Sager havde gjort, og stadfæste det paa sin
gode Ære og Tro med oprakte Hænder. De tilføiede, at de aldrig
efter den Tid vilde erkjende Biskop Anders for Prælat til Oslo Domkirke,
saameget mindre som han i lang Tid havde forseet sig mod Kirken
i utallige Maader og gjort den og Stolen stor Skade, „som vitterligt
er“. Alle de Punkter og Artikler, som Kapitelet har opsat
mod nævnte Biskop, erkjende de Forsamlede for sande; „thi han har
mange af os og Andre ulovligen beskattet og besværet i mange Maa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7d6k8usvod44zk1mff1by5euhtsn8dg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/656</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86865</id>
    <revision>
      <id>220787</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:06:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2925" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|642|Fjorde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;der“. Kan ikke de Overenskomster og Breve holdes, som ere gjorte
mellem Electus og Biskop Anders baade i Kongens og andre gode
Mænds Overvær, og skal Kirken fremdeles lide Skade og Fordærv
for Biskoppens Bulder og Klammeri, da ville de Forsamlede selv, med
Kapitelet, fare personligen til Kongen og alle Danmarks Prælater og
Herrer og der klage over den Skade, Biskop Anders i sin Styrelsestid
har gjort. De ville ingen anden Herre og Prælat have end Mester
{{sperret|Hans Mule}}; med ham ville de leve og dø. Han er nemlig,
som de mærke, og vil fremdeles blive Kirken nyttig baade med
Bygning paa Domkirken og Biskopsgaarden og med Gudstjenestens
Opretholdelse. – Over hele denne Forhandling blev et Brev opsat den
samme Dag, den 29de September 1522, og beseglet af alle de tilstedeværende
Prester&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 770–772.&lt;/ref&gt;{{rettelse||.}}

Man faar af denne Erklæring det Indtryk, at de virkelige Anker
mod Biskop Anders’s Embedsførelse hverken have været faa eller uvigtige,
og man maa naturligvis tænke sig, at Hans Mule og dennes
Venner ingenlunde have tilsløret dem. Anders Mus har nu, som det
lader, for det første fundet det tjenligst at tie stille. Men vi ville
faa see, at han derfor ikke havde opgivet for bestandig Tanken om at
faa sit Biskopsdømme tilbage. Det fortjener ellers at lægges Mærke
til, at der ingensinde i Anders Mus’s Sag, ligesaa lidet som i Erik
Walkendorfs, er Tale om {{sperret|Norges Raad}} særskilt, eller om dets
Indblanding i hine tvende dets Medlemmers Anliggender, men kun
om {{sperret|Danmarks og Norges Raad}} som et samlet Heelt, eller endog
om {{sperret|Danmarks Riges Raad}} alene, skjønt der handledes om {{sperret|norske
Biskopper og norske Biskopsstole}}. Man seer heraf, som
af meget Andet, hvorledes det norske Raad under Kristian {{antikva|II}} var
nedsunket til en Ubetydelighed, og hvorledes det, forsaavidt nogen
Myndighed end kunde være det levnet, maatte øve denne under Skikkelsen
af et underordnet Tilhang til det {{sperret|danske}}.

Biskop Andor af Bergen&lt;ref&gt;Fra 1506 s. o. f. {{antikva|II.}} 608.&lt;/ref&gt; var tilligemed Provsten til Apostelkirken,
Magister Kristiern Pedersen, i Aarene 1521 og 1522 meget
sysselsat med de Uroligheder, som da fandt Sted, mellem Hanseaterne paa
Bryggen i Bergen og Kongens Embedsmand, Jørgen Hanssøn. Biskoppen
stillede sig heri, saavidt skjønnes, ganske paa denne sidstes Side og optraadte
virksomt som Megler mellem de Stridende&lt;ref&gt;Brev angaaende denne Tvist af 12te August 1521, Dan. Mag. {{antikva|IV.}} 844–849, og af 24de Mai 1522, N. Dipl. {{antikva|II.}} 788.&lt;/ref&gt;. Men alligevel
skal heller ikke denne Biskop have gaaet fri for Kong Kristians Unaade&lt;ref&gt;{{antikva|Chron. Skib. Scr. r. Dan. II.}} 573.&lt;/ref&gt;,
og ikkun hans Død skal have hindret Kongen fra at lade ogsaa
ham føle sin Brede. Andor døde i Begyndelsen af Juni Maaned&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4n1vqet9l467uvo60hxcg7xyeqv3euw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/657</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86866</id>
    <revision>
      <id>220788</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:06:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2882" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|643}}&lt;/noinclude&gt;(den 1ste eller 3die) 1522. Da hans dødelige Afgang ved tvende
Udsendige af Bergens Kapitel blev Kongen forkyndt, skal denne have
udbrudt: „Ja saa! er han død! ellers havde vi en Gaas uplukket
med ham“&lt;ref&gt;Nor. Sml. {{antikva|I.}} 8, Not. 3, eft. Edvardssøn og Absalon Pederssøn.&lt;/ref&gt;.

Hvad de tvende øvrige norske Biskopper angaar, Magnus af Hamar
og Hoskold af Stavanger, da tales rigtignok ingensteds om nogen
særlig Forfølgelse mod dem fra Kongens eller dennes Embedsmænds
Side; men det paa Kirken hvilende almindelige Tryk under
Kristians Forberedelser til sit svenske Tog fik dog ogsaa de føle. Man
har et Brev af Biskop Hoskold, givet i Stavanger den 25de Juli
1521, hvorved han fremsender til Kongen 100 Lod Sølv og 40 rinske
Gylden, idet han beder Kongen at tage Hensyn til deres „fattige Ydmyghed
og tilbørlige Tjeneste“. Biskopsdømmet er, siger han, saaledes
gaaet til agters ved svær Pestilens og Død, at mange Gaarde
ligge nu øde, som før vare byggede, og Indtægten derved er meget
aftaget. Han ønsker til Gud, at han maatte kunne opfylde Kongens
Fordringer paa lovlig Tid, og udbeder sig til Slutning nogle Friheder
og nogle Vernebreve for sin Kirke, sig selv og sine Tjenere&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 783.&lt;/ref&gt;.

Den Hans Olafssøn, som vi have seet i 1516 som Provst til
Mariekirken i Oslo og Norges Kansler, og i 1517 at hjælpe Hans
Mule i hans Optøier mod Biskop Anders Mus, nævnes neppe i
Provste- eller Kansler-Embedet efter 1518&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 399.&lt;/ref&gt;. Derimod nævnes fra
11te Januar 1521 {{antikva|Mattis Hvøru, Hvoruf}} eller {{sperret|Hvarfe}} som
Indehaver af begge Embeder&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 785; Langes Klh. {{antikva|l. c.}}&lt;/ref&gt;, og han beholdt dem i flere Aar.

Biskop {{sperret|Stefan Jonssøn af Skaalholt}}&lt;ref&gt;Fra 1491, s. o. f. {{antikva|II.}} 595.&lt;/ref&gt; døde den 30te
November 1519. Det var en lærd og driftig Biskop, der vel passede
sin Stols Anliggender baade i det Aandelige og Verdslige. Han
var, hvad der paa den Tid just ikke var meget almindeligt hos de
høiere Geistlige, en Mand af rene Seder, der selv levede i klosterlig
Strenghed, og holdt over Sedeligheden hos, sine Undergivne, saameget
som Tidens Fordærvelse tillod. Han holdt Skolen ved sin Kathedralkirke
vel ved Magt og sørgede for at skaffe den en dygtig Forstander.
For sin Kirkes Bygning var han virksom og forsømte ikke dens Gods.
Han efterlod derfor sin Stol rig og anseet&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 491–521, Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 5, 31, 42.&lt;/ref&gt;. Paa den Tid var {{sperret|Øgmund
Paalssøn}} Abbed i Vidø. Han havde studeret i Udlandet, i
England og Nederlandene, men erhvervede sig intet Ry for Lærdom;
derimod var han anseet som en virksom og forretningsdygtig Mand.
Han blev viet til Prest i 1499 og blev senere Prest til Breidabolstad,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>djofgm5frpv3sjkg7ewvlwrurg0xxro</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/658</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86867</id>
    <revision>
      <id>220789</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:06:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2762" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|644|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;fra hvilken Stilling han i 1515 hævedes til Abbedverdigheden. Biskop
Stefan anbefalede denne {{sperret|Øgmund Paalssøn}} til sin Eftermand
kort før sin Død, og han blev virkelig i 1520 eenstemmig valgt
paa Althinget af Skaalholts Stols Geistlighed. Han vilde samme
Aar drage til Norge for at erhverve sin Stadfæstelse, men dreves af
Storm og Uveir under Grønlands Kyst og naaede med Livsfare igjen
tilbage til Island, hvor han nu nødtes til at forblive Vinteren over.
Tidlig om Sommeren 1521 for han paany afsted og kom dennegang lykkelig
til Norge. Men Erkebiskop Erik Walkendorf traf han ikke, thi denne
var just dragen til Nederlandene. Han kunde saaledes ikke i Nidaros
erholde den ønskede Konfirmation paa sit Biskopsdømme. Han for da
til Kjøbenhavn, naglet han vidste, at Kong Kristian ikke var ham gunstig.
Grunden hertil var et Slagsmaal, der i 1509 havde fundet
Sted ved Breidabolstad mellem Øgmunds Mænd og den kongelige
Embedsmands Svende, i hvilket Slagsmaal et Par af de sidstnævnte
vare blevne dræbte. Alligevel, da Ogmund var kommen til Kjøbenhavn,
lykkedes det ham, heder det, ved Gaver at vinde Sigbrit og
gjennem hendes mægtige Forbøn Kongen, saaledes at Kristian stadfæstede
hans Valg. Han vendte derpaa tilbage til Norge, hvor hans
Indvielse foregik i Bergen, rimeligvis i Begyndelsen af 1522 og ved
Biskop Andor, i den stavangerske Biskop, Hoskolds Overvær. I 1522
om Sommeren kom han tilbage til Island og tiltraadte sit Biskopsdømme&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 523–525, 528 Not. At Øgmund er bleven indviet af Erkebiskop Erik Walkendorf, hvilket Nogle (f. Ex. Espolin) fortælle, er uantageligt paa Grund af Tidsregningen.&lt;/ref&gt;.

Biskop {{sperret|Gotskalk Nikolaussøn}} af Hole&lt;ref&gt;Fra 1499 s. o. f. {{antikva|II.}} 585–586.&lt;/ref&gt; overlevede kun eet
Aar Stefan af Skaalholt. Gotskalk efterlod sig et mindre godt Eftermæle.
Man kunde vistnok langtfra ikke dadle ham for Mangel
paa Virksomhed; men denne viste sig fortrinsvis i Sagsøgninger,
Bansættelser, Inddrivning af Boder og saadant lignende, hvorved
ganske vist Penge skrabedes sammen baade i Biskopsstolens og Biskoppens
Kasse, men Biskoppen selv forspildte sit Rygte og skaffede sig en
Mængde Fiender paa Halsen. Blandt disse sidste var ogsaa Jon
Sigmundssøn, der havde været Lagmand, og dertilmed baade rig og
anseet, men som Biskop Gotskalks Had og Forfølgelse til Slutning
havde gjort venneløs og bragt i Armod. Denne Jon, heder det, stevnede
paa sin Dødsseng Biskoppen for Guds Domstol; og hans Dødsfald
gjorde saadant Indtryk paa Gotskalk, da han spurgte det i et
Gjestebud, at han strax forlod Gjestebudet og red med største Hast
hjem til Hole. Her blev han pludselig syg, og hvor meget han end&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>burvaxv2xzuej7gbsfln4hngt05lvch</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/659</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86868</id>
    <revision>
      <id>220790</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:06:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2686" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopsskifter.|645}}&lt;/noinclude&gt;bad til St. Gudmund og St. Jon, saa døde han dog efter et kort
Sygeleie den 8de December 1520&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 46.&lt;/ref&gt;.

Blandt Presterne i Hole Biskopsdømme var paa den Tid {{sperret|Jon
Aressøn}} paa Hrafnagil i Eyafjorden en af dem, som mest havde
tiltrukket sig Almenhedens Opmærksomhed. Han var født 1484 paa
Gaarden Gryta i Eyafjord i meget fattige Kaar. Hans Fader døde
fra ham, da han var ganske ung, og efterlod hans Moder og ham i
den yderste Armod. Nøden var saa stor, at Drengen Jon engang i
sin Sult var paa god Vei til at blive en Faaretyv, men afholdtes
kun derfra ved sin Moders Bønner og det heldige Tilfælde, at deres
eneste Ko just kalvede, da han var i Færd med at forgribe sig paa
en anden Mands Faar, som der stod paa Foder, og allerede havde
bundet det til Slagtning. Han kom siden til Thveraa Kloster som
Tjenestedreng og fik der nogen Hjælp af Abbeden, der var hans Frænde,
dog ikke videre end at han maatte forrette det simpleste Arbeide, rense
Fjøs og Stald og skjære Torv, ved Siden af det at han lærte den
Sang og Skrivning, som en Klerk til Nødtørft kunde hjælpe sig med.
Latin skal han derimod aldrig have lært&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|þ.}} 2. 78, 95.&lt;/ref&gt;. Med sine høist tarvelige
Kundskaber drev han det til at blive viet til Prest, da han var omkring
tyve Aar gammel, og nu steg han raskt i Veiret. Han havde
først et ringe Prestekald, men dette ombyttede han efter et Aars Tid
med det større Hrafnagil, og inden 1508, altsaa før han endnu var
24 Aar gammel, var han allerede Provst i Eyafjord. Han var blandt
Biskop Gotskalks fortroligste Venner og af denne benyttet i vigtige
Forretninger. Han var saaledes to Gange for ham i Norge i magtpaaliggende
Erinder&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 644–648.&lt;/ref&gt;.

Denne Jon Aressøn bragtes nu, efter Gotskalks Død, ved Abbeden
af Tveraa og Prioren af Mødruvold samt flere af Nordlandets
Prester, i Forslag til at blive Bestyrer af Hole Stols Gods i Biskopsdømmets
Ledighed, og det lykkedes dem at faa ham valgt hertil
paa et Prestemøde i Hole den 22de December 1520, dog ikke alene
men i Forening med en anden Prest, Peter Paalssøn. Officialembedet
overdroges til tvende andre Personer. Men den følgende Vaar
1521 paa et nyt almindeligt Prestemøde for Hole Biskopsdømme, blev
Jon den 29de April udnævnt ikke alene til Enebestyrer af Stolens
Gods men og til Official, og skulde dette staa ved Magt indtil Stolen
blev besat, eller Nidaros’s Erkebiskop forordnede anderledes. Jon
tog sig nu med Iver og Kraft af Biskopsdømmets Anliggender, men
gav ogsaa allerede nu Prøver paa det heftige og overmodige Sinde-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6dk1vxsqj23j8kbkce8n8g3eeoda7o7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/660</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86869</id>
    <revision>
      <id>220791</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:06:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|646|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;lag, som han senere ved flere Leiligheder lod sig henrive af til sin
egen Skade&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 648–651; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 49.&lt;/ref&gt;.

Biskop Ogmund Paalssøn af Skaalholt havde under sit Ophold
i Norge faaet af Nidaros’s Kapitel Fuldmagt som Hole Kirkes Ombudsmand
i dens Ledighed. Men for Ogmund kom til Island, havde
ogsaa Nordlændingerne i Sommeren 1522 modtaget et Brev fra
samme Kapitel, hvorved der gaves dem fuld Raadighed at vælge til
Biskop af Hole hvem de vilde, og hvem de ansaa bedst skikket. Alle
Nordlandets Prester, paa een nær, valgte nu {{sperret|Jon Aressøn}}. Der
fortælles, at en af de vælgende Prester yttrede Betænkelighed derved,
at {{sperret|Jon ikke kunde Latin}}. Men Jon, som var en heldig og øvet
Skald, afviste denne Betænkelighed ved en Vise, hvori han baade erkjendte
Latinens Verd og sin egen fuldkomne Ukyndighed i dette Sprog,
– men, mærkelig nok, tilføiede, at Mangelen ikkun vilde have havt
noget at sige, hvis Latinen havde været hans Moderlands Sprog.
Det er, hvis det er paalideligt, et Træk af den samme til Hensynsløshed
grændsende Uforknythed, der i hans følgende Liv i saa mangen
farlig Stund frelste ham. Dette Jons Valg kom imidlertid Biskop
Ogmund høist ubeleiligt. Han havde sat sig i Hovedet, at han ved
Hjælp af den ham af Kapitelet givne Fuldmagt ikke alene skulde opkaste
sig til Hole Stols umiddelbare Bestyrer for Øieblikket, men ogsaa
lede Biskopsvalget hen paa en af sine underordnede og afhængige
Prester. Den hovmodige og ærgjerrige Mand tænkte paa denne
Maade at tilvende sig i Virkeligheden et Slags Enebiskopsdømme
paa Island. Han pukkede nu paa sin Beskikkelse til Hole Stols Ombudsmand,
paastod Ret til at sætte Official og Raadsmand ved Stolen
samt fine Fuldmægtige over Nordlandet, og erklærede sig mod
Jon Aressøns Valg, hvilket han vilde gjøre ugyldigt, og vælge
i hans Sted Presten Jon Einarssøn. Men over denne Anmasselse
bleve Nordlændingerne meget fortørnede. De holdt den 29de
October samme Aar 1522 et talrigt Møde paa Hole, og herfra udfærdigede
24 Abbeder og Prester af Biskopsdømmet til Nidaros’s Erkebiskop
og Kapitel en skarp Indsigelse mod Biskop Øgmunds Adfærd.
De erklærede, at de ingen Raadighed vilde indrømme Øgmund over
Hole Kirke og dens Ejendomme, derimod vilde de med det allerførste
sende sin udvalgte Formand, nemlig Jon Aressøn, til Nidaros. Heraf
reiste sig nu en stor Kamp mellem Øgmund og Jon, i det den første
af al Magt søgte at drive Jons Valg tilbage og hindre hans Reise
til Norge for at faa Valget stadfæstet, – den sidste derimod med den
største Klogskab og Smidighed undgik alle Øgmunds Efterstræbelser og
gjorde til Slutning hans Overmod til Skamme&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 651; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 51.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l9be66dyyy71skm1n8ahglmvlbszbtx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/601</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86870</id>
    <revision>
      <id>220792</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:11:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2845" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Partier i Norge. Hartvik Krummedike og Alf Knutssøn.|587}}&lt;/noinclude&gt;navnligen med Hensyn til Landets Styrelse ved indfødte Mænd. Paa
det første Parti stod, som vi have seet, i sin Tid Erkebiskop Aslak
Bolt, medens samtidig med ham Hr. Hartvik Krummedike var Hovedmanden
for det dansksindede Parti. Dette sidste gik i 1449, som
vi vide, af med Seieren, og Hartvik Krummedike var længe dets Hovedmand
i det norske Raad, hvor han, skjønt Udlænding og egentlig
dansk Herremand og Godseier, havde vundet Sæde, da han ved et
norsk Giftermaal var bleven Eier af en Mængde Jordegods i det sydlige
Norge.

Imidlertid traadte fra henved 1460 en norsk Stormand op som
Hr. Hartviks Medbeiler til Indflydelsen i Norge, og dette var den
ovenfor oftere nævnte Hr. {{sperret|Alf Knutssøn}} af en Æt, som man efter
Vaabenet (tre Roser) har kaldet {{sperret|Ros}}. Alf var paa fædrene
Side Svensk, men stammede gjennem sin Moder fra Sigurd Hafthorssøn
og den norske Kongeæt, ligesom og fra Giskeætten, hvis rige
Godser i Norge han for en stor Deel havde arvet. Han kunde saaledes
i Rigdom fuldkommen maale sig med Hr. Hartvik, medens hans Slegtskab
ligesom og den Omstændighed, at han eiede Godser ligesaavel i Sverige
som i Norge, maatte gjøre ham tilbøielig til at opretholde Enigheden
og Forbundet mellem disse to Riger. Alf Knutssøn var altsaa
ligesaa naturlig hentrukken til det norske mod Sverige heldende
Parti, som Hartvik Krummedike til det dansksindede; og begge maatte
snart blive hinandens erklærede Modstandere. Uenigheden mellem dem
fremkaldte stundom blodige Optrin. Saaledes omtales, at medens
Hr. Hartvik var Høvedsmand paa Akershus, dræbte Hr. Alf Knutssøn
Lasse Jenssøn, hans Foged paa Hedemarken&lt;ref&gt;Dette Drab omtales ganske i Forbigaaende l et Brev af 1516, 14de Marts, N. Dipl. {{antikva|I.}} 756.&lt;/ref&gt;. Og dette har
neppe været den eneste Bloddaad i deres Tvist.

Man ved ikke hvad der fra Først af har givet Alf Knutssøn et
Overtag over sin Modstander; men vist er det, at Hr. Hartviks
og det danske Partis Indflydelse i Norge, tildeels ved Alf Knutssøns
Indflydelse, i de senere tyve Aar af Kristians Styrelse var
i Dalen, medens naturligvis i samme Mon det norske Parti hævede
sig&lt;ref&gt;Ny Dan. M. {{antikva|VI.}} 36–39.&lt;/ref&gt;. Det var ogsaa dette Parti med Erkebiskop Gaute, Jon Smør
og Knut Alfssøn i sin Spidse, hvilket vi i Urolighedsaarene 1481–1483
have seet raade i Norge, medens man paa den Tid saagodtsom
intet Spor finder til det danske Partis Virksomhed i Landets Indre.
Dette skriver sig rimeligvis for en stor Deel derfra, at det danske
Parti for Øieblikket var uden nogen fremtrædende Høvding, da nemlig
Hr. Hartvik var død omkring 1476&lt;ref&gt;Dan. M. 3die R. {{antikva|II.}} 2.&lt;/ref&gt;. Men efterat Hans’s
Valg til Norge var lykkelig gjennemdrevet, synes det som det danske&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>siolmi233iimrmklj4mtkjlfm6zd1lf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/602</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86871</id>
    <revision>
      <id>220793</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:11:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2789" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|588|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Parti lidt efter lidt igjen er kommet til Aande. Det fik ogsaa nu
snart en ny og kraftfuld Høvding i Hartvik Krummedikes eneste Søn,
{{sperret|Henrik}}, der arvede alle sin Faders store Ejendomme baade i Norge
og Danmark. Henrik Krummedike var vel ved sin Faders Død for ung
til strax at optræde som Partihøvding; men saasnart han var kommen
til den mandige Alder, var bleven Ridder (før 1485), havde saaet
Forleninger i Norge og var bleven Høvedsmand paa Baahus Slot
(før 1490), begyndte han at træde i sin Faders Fodspor som det danske
Partis Høvding i Norge og tillige som Alf Knutssøns Modstander.
Da nu Alf Knutssøn omkring 1496&lt;ref&gt;Han var endnu i Live den 28de Oktober 1495. N. Dipl. {{antikva|I.}} 709.&lt;/ref&gt; døde, og hans Søn, Ridder
{{sperret|Knut Alfssøn}}, arvede hans Rigdom og Indflydelse samt blev Høvedsmand
paa Akershus, saa blev han og Henrik Krummedike de tvende
Førere, om hvilke de to hinanden modsatte Partier i Norge sluttede
sig.

Den første Leilighed ved hvilken vi finde Knut Alfssøn og Henrik
Krummedike i nogen nærmere Berørelse, var ved Elfsborgs Beleiring
og Indtagelse i den senere Halvdeel af 1497, da begge de
nævnte Høvdinger i Forening anførte Kong Hans’s Krigsfolk. Dengang
vare de vel, i det mindste tilsyneladende, Venner; muligen kan
dog ved denne Leilighed hemmelig Avindsyge mellem dem som Hærførere
have bidraget til Beleiringens Langvarighed, ligesom det og kan
have opbragt Knut Alfssøn, at Lønnen for Slottets endelige Indtagelse
synes at være bleven Henrik Krummedike alene til Deel&lt;ref&gt;Danske Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 5, 25.&lt;/ref&gt;.
Strax efter udbrød, ved Slutningen af 1497 og Begyndelsen af 1498,
nogle Bondeuroligheder i visse Landskaber i det sydøstlige Norge, der
hørte til Knut Alfssøns Len. Bøndernes Reisning her var imidlertid,
saavidt skjønnes, ingenlunde rettet umiddelbart mod Kong Hans,
men mod Knut Alfssøn selv og dennes underordnede Fogeder. Reisningen
udgik fra Nes Tredjing og Ullenshofs Tredjing paa Romerike.
Almuen der underrettede ved et ubeseglet Brev Hr. Knut om, at en
Engelbrekt Gunnarssøn havde slaget hans Foged ihjel under dennes
Opkræving af Kongens Visøre, og at hele Almuen paatog sig Gjerningen
som øvet med dens Samtykke. Men Hr. Knut, som af Brevets
Overbringer troede sig at være kommen til Erfaring om, at det
ikke hang rigtig sammen med Almuens Ansvarlighed, advarede den,
efter forudgaaende Overlæg med Biskop Herlog af Oslo, Provsten til
Mariekirken sammesteds og flere af Raadet, ved en Skrivelse fra Akershus
af 29de November 1497, og forlangte af den, hvis den virkelig
vilde staa ved sin Erklæring, at sende ham denne under tolv Mænds
Segl ved fire Fuldmægtige, hvilke da skulde have frit Leide frem og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k9d9ozky7h2sgwj9dx5m61grtt9qula</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/661</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86872</id>
    <revision>
      <id>220794</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:12:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}}’s Stilling til Luthers Reformation.|647}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Under Kristian {{antikva|II}}’s Styrelse begyndte den store kirkereformatoriske
Bevægelse i Tydskland. Luther fremstod, som bekjendt, med sit Angreb
paa Afladshandelen den 31te October 1517, og den 10de December
1520 brød han overtvert med Paven og Pavedømmet, ved offentlig
at brænde den pavelige Dekretalsamling og en pavelig Bulle udenfor
Wittenberg. Luthers Skrifter og Rygtet om hans Handlinger
naaede meget snart Danmark, og vakte strax Kongens Opmærksomhed,
ja, hvad meer var, mødte hans Velvillie. Kristian maa regnes
blandt sin Tids meer oplyste Fyrster, og det er vel muligt, at han har
taget Anstød i Et og Andet af den bestaaende Kirkes Lære og Skik
og saaledes ikke var ganske umoden for en religiøs Opfatning af Luthers
Læresætninger. Men alligevel tør man paastaa, at politiske
Grunde hos ham, som hos saa mange Andre af Datidens Fyrster,
vare de overveiende i at hendrage ham mod den nye Lære. Kristian
hadede Hierarchiet og Biskopperne, som han hadede Adelsveldet og
Raadet. Som en Modvegt mod begge Dele, og maaskee just som
saadan, nærede han frisindede Grundsætninger med Hensyn til Lægfolkets
større Oplysning, til den biskoppelige Magts og Munkevæsenets
Indskrænkning, og til de lavere Stænders Frigjørelse og Ophjælpning.
Derfor maatte den nye Lære i flere Henseender behage ham.
Dog saa han udentvivl i den fortrinsvis et Middel til at udvide
Kongedømmets Magt, deels derved at de myndige Prælater, løsrevne
fra Rom, kunde blive Kongen fuldkommen underordnede, deels derved at
Kirkens i Overflod sammendyngede Gods og Rigdom kunde blive
skatydende til Kronen, ja for en Deel maaskee endogsaa inddraget under
denne. At saadanne verdslige Hensyn hos Kristian have fortrinsvis
raadet, derom tør man neppe tvivle, naar man veier hans Karakter
og ransager hans Styrelsesvirksomhed.

Den Stilling han indtog ligeoverfor Afladshandelen peger allerede
i den antydede Retning. I Begyndelsen af 1517 kom en af de
bekjendteste pavelige Afladshandlere, Johannes Angelus Arcemboldus,
til Danmark. Hans Erinde var dobbelt: at røgte Afladshandelen, –
og i Egenskab af pavelig Legat at optræde som Fredsmegler mellem
Kong Kristian og den svenske Rigsforstander, Steen Sture. Med
hans Handel gik det godt, og i Slutningen af Aaret fik han af Kongen
formelig Tilladelse til at drive den i alle hans Lande; dog maatte
han derfor betale 1100 rinske Gylden. Imidlertid havde han ogsaa
begyndt sit Hverv som Fredsmegler. Først drev han dette ved sine
Fuldmægtige; men tidlig i 1518 drog han selv til Sverige og
tog Sæde i Upsal, hvorfra han drev baade sin Handel og sin Fredsmegling.
I dette sidste Hverv viste han sig dog høist falsk og egennyttig.
Han lod sig bestikke af Steen Sture deels ved store Gaver,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sbm2zin4owxewhwb2hgi1b8recrry1i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/662</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86873</id>
    <revision>
      <id>220795</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:12:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2777" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|648|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;deels ved Udsigten til Upsals Erkebiskopsstol, og medens han i det Ydre
forstilte sig som om han handlede i Kongens Interesse, aabenbarede
han i Hemmelighed alle dennes Planer for Steen Sture og arbeidede
i Virkeligheden imod og ikke for Freden og Kristians Antagelse af de
Svenske. Endelig kom dog Forræderiet for en Dag i Begyndelsen
af 1519. Kristian blev, som naturligt, rasende forbittret og lod i
Marts Maaned Bud udgaa til alle sine Embedsmænd, at anholde
Legatens Folk, hvor de fandtes, og lægge Beslag paa det Gods, de
havde samlet.

Arcemboldus havde imidlertid udsendt sine Mænd til alle Kanter.
I Bergen var en Mester Konrad Afladsselger paa hans Vegne&lt;ref&gt;Behrmann Kr. {{antikva|II}}s Hist. {{antikva|II.}} 88.&lt;/ref&gt;.
En Udsending fra ham kom ogsaa i Sommeren 1517 lige til Island,
hvor han vel fik en kold Modtagelse af Biskop Stefan af Skaalholt,
men siden, ligesom Tilfældet var andensteds, drev sin Handel med stor
Fordeel&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 502; Espol Aarh. {{antikva|þ.}} 3. c. 33.&lt;/ref&gt;. Arcemboldus fik ikke saa betimelig Underretning om Kristians
Befaling, at han kunde tage Forholdsregler for at sikkre sit
sammensamlede Gods; han havde endog ladet sig forlede til at drage
til Lund, og var der nær falden i Kongens Hænder. Det lykkedes
ham dog itide at saa et Nys om Sagen, saa han frelste sin Person
ved en hastig Flugt til Sverige og derfra til Lybek. Men en stor
Deel af de ved Afladshandelen samlede Varer og Penge maatte han
lade i Stikken, og alt dette bemægtigede Kristian sig. Jørgen Hanssøn
i Bergen fik Kongens Befaling til Anholdelsen den 23de Juni
1519, efterat have i Forveien faaet Brev fra Sigbrit om samme Sag.
Han viste sin sedvanlige Driftighed og kunde allerede den 26de Juni
svare Kongen, at de Penge, han havde kunnet opspore, omkring 3000–4000
Mark, vare nedlagte i Biskoppens Verge, og Mester Konrad
havde maattet love at forblive i Bergen og ingen Brevvexling fore
uden med Biskoppens, Provstens og Jørgens Vidende og Tilladelse&lt;ref&gt;Behrmann Kr. {{antikva|II}}s Hist. {{antikva|II.}} 88–89.&lt;/ref&gt;.
At de beslaglagte Penge nogensinde kom til sin oprindelige Bestemmelse,
er ikke sandsynligt; de forsvandt udentvivl i Kongens Kasse og maatte
tjene som Hjælp til Kristians svenske Tog.

Kristians Adfærd ved denne Leilighed lægger tydelig nok for Dagen
hans ringe Tanker om og liden Agtelse for den da bestaaende romerske
Kirkestyrelse samt hans verdslig-politiske Opfattelse af dens Betydning.
Han tillod den først at drive en Sedeligheden nedbrydende
Handel i sine Stater mod selv at faa Tilladelsen betalt; men da han
greb Afladshandleren i Forræderi, gjorde han sig ingen Betænkning
ved ikke alene at anstille Forfølgelser mod en pavelig Legats Person,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eobzxjaf39wq1yfzwzrgf53hsndu9y2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/663</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86874</id>
    <revision>
      <id>220796</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:12:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}}s Stilling til Luthers Reformation.|649}}&lt;/noinclude&gt;men og at slaa under sig alt hvad denne havde samlet for den pavelige
Kasse.

At forresten Forhandlingerne med Arcemboldus har bidraget meget
til at vække Kongens Deeltagelse for Luther, kan ikke omtvivles;
thi det var jo Afladshandelen denne allerførst angreb. Luthers Lære
fandt meget snart to dygtige Forsvarere i Danmark, nemlig Peter
Litle fra Roskilde, almindelig kaldet med latinsk Navn: Petrus Parvus
Rosæfontanus, og Paal Elissøn eller Paulus Eliæ, en Karmelitmunk
fra Helsingør. Disse tvende Mænd, tror man, have virket paa Kongen
og fremkaldt den Tanke hos ham at faa en Prædikant af Luthers
Skole til Danmark. For den Sags Skyld skrev han i 1519 til Kurfyrst
Fredrik af Saxen, og i det følgende Aar 1520 kom Presten Martin
Reinhard til Kjøbenhavn, hvor Kongen gav ham Tilladelse at
prædike. Reinhard synes dog intet af Betydenhed at have kunnet udrette
for Luthers Lære, især fordi han ikke var det danske Sprog mægtig
og derfor maatte benytte den førnævnte Paulus Eliæ som et Slags
Tolk. Dette vanskeliggjorde naturligvis hans umiddelbare Indvirkning
paa Middelklasserne og de lavere Klasser af Folket, der ellers viste
sig mest modtagelige for den nye Lære. Men endnu større Hindringer
mødte hans Virksomhed, da han berøvedes Paulus Eliæ Understøttelse.
Dennes Hengivenhed for Luthers Lære begyndte nemlig
mærkelig at kjølnes. Den Paastand af Nogle, at Prælaterne bestak ham
ved et godt geistligt Embede, er ubevist og usandsynlig. Derimod
tyder Alt hen paa, at Paulus Eliæ fandt, at Luther gik for vidt i sin
Nedriven paa den bestaaende Kirkebygning og paa Pavedømmet, og
at han derfor blot fulgte sin Overbevisning, idet han efterhaanden
trak sig tilbage, og fra en Talsmand for Luther endelig blev en Modstander
af hans reformatoriske Lære og en ivrig Forsvarer af Katholicismen&lt;ref&gt;Om Paulus Eliæ see Prof. C. T. Engelstofts Afhandling i Nyt historisk Tidsskrift {{antikva|II}}.&lt;/ref&gt;.
Forladt af Paulus Eliæ maatte Reinhard selv ligesaavel
som Kongen indsee, at han intet kunde udrette, og han drog i Begyndelsen
af 1521 tilbage igjen til Tydskland, som man tror, for der
paa Kongens Vegne at underhandle med andre Theologer af Luthers
Skole om at gaa til Kjøbenhavn.

Kristian {{antikva|II}} vedblev vist nok fremdeles at vise sig vel stemt for
Reformationen; men han kom ikke til at gjøre noget nyt indgribende
Skridt til dens Fordeel. Politiske Forviklinger og den gjærende Uro
i Sveriges og Danmarks Indre hindrede ham heri; og den Smule
kirkereformatorisk Bevægelse, der under hans Styrelse gav sig tilkjende
i Danmark, strakte sig, saavidt man ved, aldeles ikke til Norge.
Imidlertid fik man her en Anelse om Kristians Sidehensyn med sin&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>byxxbzragko6t2aq0956tagdbln4uee</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/664</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86875</id>
    <revision>
      <id>220797</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:12:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2781" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|650|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Yndest for Kirkereformationen, i det han sekulariserede tvende Klostere
eller underkastede dem verdslig Bestyrelse ved indfaldende Ledighed i
Forstanderskabet. Det ene var Dragsmarks Præmonstratenserkloster i
Baahus Len, hvilket han allerede i 1519, eller endog for, overdrog
til Herman Matssøn, Høvedsmand paa Baahus, imod at sørge for
at Messerne bleve opretholdte. Det andet var Gimsø Nonnekloster,
hvilket han, uvist naar, forlenede til en Didrik Tolder. Han har
ganske vist grebet Leiligheden, da det første Klosters Abbed- og det sidstes
Abbedisseverdighed var ledig; den verdslige Lentager eller Bestyrer
har udentvivl betalt en Afgift til Kongen og forresten, naar Klosterets
Beboere bleve anstændig forsørgede og den bestemte Gudstjeneste
opreholdt, gjort sig Forleningen saa nyttig som muligt. Dette
var en liden Begyndelse til Klosternes Inddragning under Kronen,
hvilken saaledes for Norges Vedkommende begyndte allerede under
Kristian, og tidligere end i Danmark eller Sverige&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 178, 459, 477; 1ste Udg. 756–760.&lt;/ref&gt;. At i de her
omtalte Tilfælde nogen anden Bevæggrund har virket paa Kongen end
Hensyn til hans egen Kasse og maaskee til en yndet Embedsmand, –
har man ikke Anledning til at formode.

Aaret 1520 dannede et Vendepunkt i Kristians Liv. I Begyndelsen
af Aaret gjorde han sit heldige Tog ind i Sverige. Steen
Sture faldt, Sverige underkastede sig, og Kristian modtog den 4de
November den svenske Krone. Fire Dage efter, den 8de November,
foregik paa hans Bud det saa berygtede stokholmske Blodbad, ved hvilket
to Biskopper og en Mængde af Sveriges Raad og Adel offentlig
bleve henrettede, under det Paaskud, at de havde understøttet den af
Paven bansatte Steen Sture, og derfor som Kjettere havde forbrudt
sit Liv saavel som han. Kristian troede sig nu at være Sveriges
Herre og at have fæstet de tre nordiske Rigers Kroner paa sit Hoved.
Men allerede Vinteren efter Blodbadet reiste Sveriges Almue sig under
Gustav Erikssøn Vasas Anførsel mod Kristian og det danske Herredømme.
Den 24de August 1521 blev Gustav paa Herredagen til
Vadstene valgt til Sveriges Riges Forstander, og Kristian var saa
meget mindre istand til at kue Reisningen, som det dybeste Misnøie
med hans Styrelse ulmede i Hjertet paa selve den danske Adel. Dette
kom til Udbrud i Begyndelsen af 1523. Den jydske Adel og det
jydske Raad begyndte Opstanden allerede i Februar Maaned efterat
have forbundet sig med Kongens Farbroder, Hertug Fredrik af Slesvig
og Holstein. Dermed kunde vistnok langtfra Kristians Sag
siges at være fortabt. Men hans Mod og Udholdenhed slog ham
ganske feil i denne Farens Stund. Med overilet Hast forlod han
Danmark den 14de April 1523 og seilede med sin Dronning og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6kw0mp0hsohxnt4fm91l1lmmj0leqqy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/665</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86876</id>
    <revision>
      <id>220798</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:13:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2787" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}} forlader Danmark. Fredrik {{antikva|I}} vælges til Danmarks Konge.|651}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;108&quot; /&gt;
sine Børn, samt en Deel trofaste Venner, hvoriblandt Sigbrit, til
Nederlandene for at søge Hjælp hos sin mægtige Svoger, Keiser
Karl {{antikva|V}}.

Hermed var i Grunden Kristian {{antikva|II}}’s Rolle som Konge udspillet.
Vi skulde see ham igjen for en ganske kort Stund optræde ved et
Forsøg paa at gjenvinde sine Riger. Men Forsøget endte med Fangenskab,
i hvilket han henlevede hele 27 Aar. Han døde den 20de
Januar 1559, otte og sytti Aar gammel, træt af Modgang og nedtynget
ved Bevidstheden om megen Brøde.
&lt;section end=&quot;108&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;109&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''109.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Fredrik {{antikva|I}} vælges til Danmarks Konge 1523. Mellemrige i Norge, under hvilket de ledige Biskopsdømmer besættes. Olaf Engelbrektssøn sex og tyvende Erkebiskop. Henrik Krummedike og Vincentius Lunge. Kristian {{antikva|II}} opsiges, og Fredrik {{antikva|I}} vælges i 1524. Fredriks norske Haandfæstning.'''}}}}

Før endnu Kristian {{antikva|II}} havde forladt Kjøbenhavn, blev Hertug
{{sperret|Fredrik}} den 26de Marts 1523 paa Viborg Landsthing valgt og
hyldet til Danmarks Konge af det jydske Rigsraad og den {{rettelse|i|j}}ydske Adel
samt Fuldmægtige fra Kjøbstæderne og Herederne. I Roskilde den
3die August udstedte han sin Haandfæstning som dansk Konge. Denne
var meget indskrænkende for Kongedømmet, derimod i høi Grad fordeelagtig
for Adelen, ligesom og for den katholske Kirke, forsaavidt
nemlig Kongen lovede aldrig at ville tillade Nogen at prædike Luthers
Lære, eller tale imod Paven og den romerske Kirke&lt;ref&gt;G. L. Baden, Afhandlinger {{antikva|III.}} 72–101.&lt;/ref&gt;. I Aarets Løb
blev Fredrik antagen til Konge i hele Danmark, skjønt Kjøbenhavn,
der endnu forsvaredes af Kristians Tilhængere, først aabnede sine
Porte for ham i Januar 1524. I paafølgende August Maaned
mødte en dansk Herredag i Kjøbenhavn, og under denne blev Fredrik
kronet den 10de August 1524. Den som forrettede Kroningen var,
da Lunds Erkestol dengang stod ubesat, den fra Sverige landflygtige
Erkebiskop af Upsal, Gustav Trolle, noget der vakte Opsigt og Mistanke
hos de Svenske om, at Kong Fredrik derved vilde antyde et
Slags Forbehold af sin Ret til Sveriges Kongedømme. Men Adgangen
til dette var ham dog allerede paa det bestemteste afskaaren
derved, at de Svenske paa Rigsdagen i Strengenæs, den 7de Juni
1523, havde valgt Gustav Erikssøn til Sveriges Konge, og paa Fredriks
Forespørgsel erklæret sig imod nogensomhelst Fornyelse af Kalmarforeningen
forsaavidt fælles Konge angik. Sverige var dermed
afgjørende udtraadt af det Statsforbund, som i 1397 var indgaaet,
&lt;section end=&quot;109&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7pnvljaaodnro4kvsmrv6t3747jtqv3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/666</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86877</id>
    <revision>
      <id>220799</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:13:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2905" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|652|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;men som aldrig havde vundet nogen Fasthed, ja som ikke engang
kan siges at have været bygget paa en Grundvold af fuldgyldig Lov.

Da Kristian {{antikva|II}} i April 1523 drog til Nederlandene, var {{sperret|Norge}}
det eneste af hans Riger, som ikke var i Opstand mod ham. Neppe
tør man paastaa, at dette var fordi Kristian var saa meget mere elsket
af Nordmændene end af sine Undersaatter i Danmark; thi det er noksom
sikkert, at Mængden af {{sperret|den danske Borgerstand og Almue}}
var ham ligesaa hengiven som den danske Adel hadede ham. Sagen
var vel egentlig den, at Almuen i Norge holdtes i Ave af Kristians
myndige Embedsmænd, som Jørgen Hanssøn i Bergen, Hans Mule
i Oslo o. fl., saaledes at den, om den end kunde have grundede Anker
mod Kongen, hvilket man forresten ikke ved, dog ikke vovede at
lade dem komme til Udbrud i en Reisning&lt;ref&gt;See Jørgen Hanssøns Brev til Kristian af 26de Juni 1519, Behrmann {{antikva|II.}} 89, hvor Brevskriveren til Slutning taler om sine Forhandlinger med Almuen: „Jeg har thinget og ladet thinge med Almuen heromkring og have somme svaret vel og somme ganske ilde som forgiftige Skalke. Mig haabes de skulle faa Skalkeløn. Jeg har begyndt at regjere med nogen af dem, saa de andre begynde allerede at grue for sig; men mig haabes jeg skal vel komme til Pas med dem, saa Eders Naade skal ingen Skade have deraf“.&lt;/ref&gt;; og hvad Norges Raad
angaar, da var dette allerede tilforn, som vi have seet, af Kristian
bragt til en fuldkommen Afmagt ligeoverfor Kongedømmet, og ved
Kongens Afreise var det derhos berøvet tre af sine geistlige Medlemmer,
da Erkebiskopsstolen og tvende Biskopsstole vare ledige. Der var
saaledes for Øieblikket ingen Magt i Norge, der med nogen Virkning
kunde optræde som Ordfører for et misnøiet oprørsksindet Parti, om
end et saadant havde været til. Tvertimod er det ganske rimeligt, at
Kristian vilde have fundet baade sikker Tilflugt og et ikke ringe Tilhang
i Norge, om han havde tyet didhen i Begyndelsen af 1523,
istedet for at flygte til Nederlandene.

Ved denne Tid var man netop sysselsat i Norge deels med igjen
at besætte de ledige Biskopsstole, deels med at bringe allerede foretagne
Besættelser i Orden. Begge Dele lykkedes snarest med Bergens
Biskopsstol.

Vi have allerede omtalt, at da Biskop Andor var død en af de
første Dage i Juni Maaned 1522&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 642.&lt;/ref&gt;, overbragte tvende Udsendinge
af Bergens Kapitel Kong Kristian Budskabet herom, idet de sandsynligvis
med det samme, paa Kapitelets Vegne, skulde indhente Kongens
Tilladelse til at foretage Valg paa en ny Biskop. De udsendte vare
Kanniken Magister Geble Pederssøn og, som det synes, Dekanus
Hans Knutssøn&lt;ref&gt;Nor. Sml. {{antikva|I.}} 8.&lt;/ref&gt;. Naar de først ere komne Kristian til Orde, vide
vi ikke, men nogen Erklæring med Hensyn til det forestaaende Biskops-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6oreaz40jyq7pfgfbtp2ak04qhu2obn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/667</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86878</id>
    <revision>
      <id>220800</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:13:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2914" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De ledige norske Biskopsstole besættes.|653}}&lt;/noinclude&gt;valg finder man ikke at Kongen har afgivet for lige under sin Afreise
fra Kjøbenhavn, nemlig den 24de Marts 1523. Erklæringen gaar
ud paa, at det ikke skulde være Kongen ukjært, om Kapitelet valgte Dekanus
{{sperret|Hans Knutssøn}}; men han vilde derfor ingenlunde foregribe dem
i at følge den hellige Aands Indskydelse og vælge eller postulere den,
som de ansaa for den bedst skikkede. Hane havde Kapitelet da al præsentere
for Kongen, at denne igjen ved sin Skrivelse kunde anbefale
ham Paven eller Erkebiskoppen af Nidaros til Konfirmation&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|IlI.}} 788.&lt;/ref&gt;. Man
skulde imidlertid næsten tro, al Kapitelet ikke har biet saalænge med
at foretage Valget, som til Kongens Brev kom det til Hænde. Der
blev heller ikke ved Valget taget Hensyn til Kristians Ønske. Kapitelets
Valg faldt nemlig allerede den 14de April 1523, ikke paa den
af Kongen udpegede Dekanus Hans Knutssøn, men paa Kirkens Archidiakonus
{{sperret|Olaf Thorkelssøn}}. Denne beskrives som en Mand,
der ikke paa nogen Maade udmærkede sig ved Lærdom, undtagen at
han var kyndig i Historien, især den norske, – men var verdslig sindet,
dygtig i verdslig Handel, driftig til at skrabe Penge og Gods sammen,
og dertilmed hengiven til Vellevnet, især en Ven af sterkt Øl&lt;ref&gt;Beskrivelsen er nærmest udgangen fra Olafs daværende Kapitelsbroder og senere lutherske Eftermand, Mgr. Geble, der kjendte ham nøie. Norske Sml. {{antikva|I.}} 3–6.&lt;/ref&gt;.
Den fornævnte Kannik Geble Pederssøn blev nu sendt til Rom for at
søge Pavens Konfirmation paa Valget; og denne blev endelig givet,
efter megen Tidsspilde for Geble og mange Pengeudgifter baade til
Paven – dengang udentvivl endnu Adrian {{antikva|VI}}, der først døde den
14de September 1523 – og til Kardinalerne og Kuriens øvrige Tjenere&lt;ref&gt;Norske Sml. {{antikva|I.}} 9.&lt;/ref&gt;.
Dette var imidlertid nu Tingenes almindelige Gang. Ved
Olafs Valg synes saaledes, paa Grund af det norske Kongedømmes
Ledighed, Kongens Samtykke, at være blevet forbigaaet. Hvo der i
Erkebiskopsstolens Ledighed har indviet ham vides ikke; rimeligvis har
del været enten Hoskold af Stavanger eller Magnus af Hamar, thi
disse vare dengang de eneste norske Biskopper, som dertil synes at
have været fuldkommen egnede. Ikke heller ved man, hvor Indvielsen
er foregaaet. Men for Aarets Udgang kalder Olaf sig {{sperret|Biskop
af Guds Naade}}&lt;ref&gt;Saml. {{antikva|VI.}} 64.&lt;/ref&gt;, og da maa han følgelig ogsaa have modtaget
Indvielsen.

Heller ikke Gjenbesættelsen af Nidaros’s Erkestol voldte nogen
særdeles Vanskelighed, da Erkebiskop Erik Walkendorss Død var kommen
til det nidarosiske Kapitels Kundskab. Han døde, som vi have
seet, i Rom den 28de November 1522&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 639.&lt;/ref&gt;. Brev med Efterretning
herom kom fjerde Pinsedag, den 27de Mai 1523 til Nidaros’s Kapi-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4cbc0kbo78fcsjykeqtw6idxwvd6wfp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/668</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86879</id>
    <revision>
      <id>220801</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:13:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2885" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|654|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;tel; og strax Løverdagen derefter, den 30te Mai, samlede dette sig paa
et beleiligt Sted i Domkirken til Valg. Dette faldt paa en af dets
egen Midte, Dekanus Magister {{sperret|Olaf Engelbrektssøn}}. Ved et
Brev af næstfølgende 4de Juni underrettede Kapitelet Kong Kristian
om Valget med Bøn om, at han vilde samtykke og stadfæste det&lt;ref&gt;Kapitelets Brev til Kongen N. Dipl. {{antikva|I.}} 772.&lt;/ref&gt;.

Olaf Engelbrektssøn var af god norsk Æt, og førte adeligt Vaabenskjold;
han skal have været en Søn af Engelbrekt Erikssøn til
Helle i Stavanger Biskopsdømme. Han var i Aaret 1503 bleven
indskreven ved Universitetet i Rostok&lt;ref&gt;Norske Sml. {{antikva|I.}} 81.&lt;/ref&gt;, hvor han saaledes maa antages
at have faaet sin Magistergrad, og opholdt sig endnu der den
10de Juli 1503, hvilket kan sees af et Afladsbrev for ham af denne
Dag&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 748–749.&lt;/ref&gt;. Allerede i Aarene 1516 og 1517 omtales han som Dekanus
(Degn) i Nidaros&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 777–778, {{antikva|III.}} 775.&lt;/ref&gt;; og i Erkebiskop Eriks seneste Styrelsesaar sees
han at have tillige været dennes Official og at have været høit fortroet
af ham&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 633.&lt;/ref&gt;.

Meget snart efter sit Valg tiltraadte Olaf sin Reise til Rom.
Man maa antage, at allerede dengang Opstanden i Danmark mod
Kong Kristian har været bekjendt i Nidaros, ja vel ogsaa maaskee
Kongens Afreise fra Kjøbenhavn til Nederlandene. Disse Omstændigheder
have ganske vist opfordret Nidaros’s Kapitel til at ile, saameget
som det gjorde, med Erkebiskopsvalget, hvilket det nu kunde vente
skulde blive uhindret fra Kongedømmets Side; og den udvalgte har
med Forsæt lagt sin Reise over Nederlandene, hvor han kunde vente
at træffe sammen med Kristian {{antikva|II}}, der endnu var at ansee for Norges
lovlige Konge, og virkelig erkjendt som saadan af hele Folket. Olaf
synes at have fundet Kristian i Mekeln i Brabant. Her udstedte
Olaf i det mindste den 15de Juli 1523 et Brev, hvori han „paa sin
Prestedom, Conscientse, Ære og Redelighed“ tilsagde Kong Kristian
„Huldskab, Mandskab og Troskab“, samt hans Dronning og Børn al
Hjælp. Han skal understøtte dem alle „som en Prælat og Erkebiskop
bør sin rette Herre og Konge“, og aldrig gjøre noget Forbund eller
nogen Opreisning mod dem&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 773.&lt;/ref&gt;. Udentvivl har han derpaa modtaget
Kongens Anbefalingsbrev til Paven.

Han maa være kommen til Rom enten strax før Pave Adrian
{{antikva|VI}}’s Død, hvilken indtraf den 14de September 1523, eller under
Pavestolens paafølgende Ledighed, der varede til samme Aars 19de
November. Men paa denne Dag valgtes {{sperret|Clemens}} {{antikva|VII}} til Pave,
og Olaf Engelbrektssøn biede nu ikke længe paa sin Stadfæstelse og
Indvielse. Han blev indviet i Rom i Slutningen af December Maa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c20a5dhgu6wzzfvg5qnzja8noumzaq4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/669</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86880</id>
    <revision>
      <id>220802</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:13:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3064" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De ledige norske Biskopsstole besættes.|655}}&lt;/noinclude&gt;ned 1523&lt;ref&gt;At det skede i dette Aar siger Biskopsfortegnelsen i {{antikva|Scr. r. D. VI.}} 617; men at Indvielsen ikke var foregaaet den 12te December 1523, vidner et Brev af 15de Februar det følgende Aar N. Dipl {{antikva|III.}} 790.&lt;/ref&gt;, og synes endnu at have opholdt sig der den 14de Februar
1524&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 790.&lt;/ref&gt;. Hjemreisen lagde han over Tydskland, hvor han var
i Lybek den 26de Marts, og i Segeberg i Holstein den 7de April&lt;ref&gt;Allen, Breve til Kr. {{antikva|II}}’s og Fredr. {{antikva|I}}’s Hist. {{antikva|I.}} 270; Paludan-Müller, Grevens Feide {{antikva|II.}} 5 Not. De Breve, som hos Allen i et Brev til Erkebiskoppen fra en Kommissionen i Rom af 4de August 1524 nævnes, hvilke vise Erkebiskoppens Ophold i Lybek {{antikva|sabbatho sancto}} (26de Marts) og i Segeberg den 7de April 1524, bevise intet angaaende Øiemedet af Opholdet paa de nævnte Steder.&lt;/ref&gt;.
Men hvorvidt han har taget denne Vei for at træffe sammen med den
nu i Danmark valgte og antagne Konge Fredrik {{antikva|I}}, og hvorvidt han,
om saadant Møde har fundet Sted, har underkastet sig eller indgaaet
nogen Forpligtelse til den nævnte Konge, – dette er noget, som hidtil
ei med Aktstykker er bevist, skjønt Formodning derom har været yttret.
Erkebiskoppens Adfærd efter hans Hjemkomst bærer, saavidt skjønnes,
ikke Vidne derom, skjønt Muligheden ingenlunde kan negtes. Til sit
Sæde i Nidaros kom han den 31te Mai 1524, et Aar efter sin Udvælgelse&lt;ref&gt;{{antikva|Scr. r. D. VI.}} 617.&lt;/ref&gt;.

Størst Vanskelighed havde det med at faa bragt Oslo Biskopsstols
Besættelse i fast Orden. Efter hvad der var skeet i 1521 og
1522&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 640–641.&lt;/ref&gt;, skulde det synes som om Biskop Anders Mus’s Resignation
og Hans Mules Valg til Oslo Stol maatte være en afgjort
Sag. Men skjønt den sidstnævnte ganske vist havde Kong
Kristians Samtykke, saa havde han dog ingen erkebiskoppelig eller
pavelig Stadfæstelse og end mindre nogen Indvielse, dengang da
Kristian forlod sine Riger i April 1523; og Biskop Anders’s Resignation
var hverken saa frivillig eller saa oprigtig meent, at jo
den vægelsindede og trættekjære gamle Mand kunde fristes til en Tilbagekaldelse,
naar han saa sin Fiende, Electus Hans Mule, berøvet
den Støtte, han hidtil havde havt i den flygtede Konge. Anders fremtraadte
ogsaa virkelig den 11te August 1523, man ved ikke paa hvilket
Sted, men rimeligvis et Sted i Skaane eller paa Sjælland, og
erklærede i Vidners Paahør for Notarien Valter Mortimer, at han
ved List og aabenbare Rænker, udenfor al Retfærdighed og retslig
Orden, var bleven afsat fra sin Biskopsstol og berøvet det meste
af sit Gods. Han gjenkaldte derfor nu sin Resignation, hvilken han
paastod, og tilbød sig med Vidner at ville godtgjøre, var ham aftvungen
ved Trudsler paa Livet ({{antikva|metu mortis}}). Over denne Biskop
Anders’s Erklæring blev paa Stedet et Notarialdokument optaget&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 788–789.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3j0nyp9u5nk8m6rzatruo2l8o4d1bg4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/670</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86881</id>
    <revision>
      <id>220803</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:15:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2805" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|656|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Man kan ikke godt undlade at mistænke det Parti i Danmark,
der nu begyndte alvorligen at virke for at Fredrik {{antikva|I}} ogsaa kunde blive
Norges Konge, – at det har egget Biskop Anders til dette Skridt.
Thi Hans Mule var kjendt nok som en af Kristians ivrigste Tilhængere
og mest fortroede Mænd; af ham kunde man vente sig Modstand
mod Fredriks Antagelse i Norge, og derfor vilde man have ham bort
baade fra Biskopsstolen i Oslo og fra Befalingen over Akershus
Slot. Men Hans Mule havde en rum Samvittighed, og hans Begjærlighed
efter Magt og Penge var større end hans Hengivenhed for
sin tidligere Herre, der havde hævet ham saa høit og sat saa megen
Tillid til ham. Han viste sig, strax han mærkede Faren, rede
til et Omslag. Han ilede med at opsige Kong Kristian „Huldskab,
Mandskab og tro Tjeneste“ og skyndte sig derpaa til Leiren for Kjøbenhavn,
hvor Kong Fredriks ældste Søn, Hertug Kristian, med en
Deel af Danmarks Raad var tilstede for at drive paa Stadens Beleiring.
Her kundgjorde han for Raadet, at han havde „opskrevet“
Kong Kristian, tiltraadte den Feide, Danmarks Raad og Indbyggere
havde foretaget mod ham, og lovede samme Raad, da Kong Fredrik
selv var fraværende, at ville være denne huld og tro. Han overgav
ogsaa Raadet i Kongens Sted Akershus Slotslov (Befalingen paa
Akershus). Denne modtog han dog igjen Dagen efter af Hertug
Kristian, under den Forpligtelse at holde den til Kong Fredriks og Danmarks
Riges Raads Haand. Han skulde efter denne Dag vove
Liv og Gods for Kong Fredrik og Danmarks Riges Raad, paa det
Vilkaar, at ogsaa det Brev, som Hertug Kristian og Raadet havde
givet ham, holdtes i alle Punkter. Herpaa udstedte Hans Mule sit
aabne Brev med sit Segl under, den 18de October 1523&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 791.&lt;/ref&gt;.

Ved denne forræderske Færd baade mod Kong Kristian og mod
Norges Rige afvendte Hans Mule det truende Uveir og vedblev for
det Første baade at være Electus til Oslo og Høvedsmand paa Akershus&lt;ref&gt;See hans Brev af 14de April 1524. N. Dipl. {{antikva|II.}} 793.&lt;/ref&gt;.
Men det er tydeligt, at Kong Fredrik ikke havde nogen ret
Tiltro til ham, og at Hans Mule ikke var Manden, hvem Kongen
vilde sætte i Spidsen for sin Sag i Norge. Man seer, at det var
Kongen om at gjøre at skille ham ved Akershus, hvorimod Kongen
viste sig villig til at hjælpe ham til Oslo Biskopsstol, forudsat dog, at
dette skede paa nogenlunde gode Betingelser for Anders Mus. En
Overenskomst maatte altsaa tilveiebringes mellem disse to Mænd.
Om en saadan underhandledes der allerede i Slutningen af 1523 i
Oslo ved Henrik Krummedike, som paa Kong Fredriks Vegne gjorde
Hans Mule visse Tilsagn i en Skrivelse af 7de December&lt;ref&gt;Dan. M. 3die Rekke {{antikva|II.}} 260.&lt;/ref&gt;; den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3xpbfkkqe1yhaggpt35wbjwwfzpvznl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/671</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86882</id>
    <revision>
      <id>220804</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:17:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2789" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De ledige norske Biskopsstole besættes.|657}}&lt;/noinclude&gt;kom istand i 1524 i Juni Maaned. Anders Mus lovede at ville
holde sit Forlig med Hans Mule om Oslo Biskopsstols Afstaaelse til
denne, og ei ved nogen Klage for Paven eller Erkebiskoppen lægge
Hindringer i Veien for hans Stadfæstelse og Indvielse. Men til
Gjengjæld betingede han sig: Skiens og Tunsbergs Provstier, Prestegjældene
Eker, Lier, Sanden og Næs samt Tanum i Viken, hele
Molands Gaard med Gods sammesteds, Borgen for at Hans Mule
efter sin Stadfæstelse og Indvielse skulde betale 4000 Mark danske til
Indkjøb af Kobber for Domkirken og til Opretholdelse af en Gudstjeneste
til Jomfru Marias Ære, som Biskop Anders havde indstiftet,
endelig Udleverelsen af en Deel Sager, som han paastod Hans Mule
havde berøvet ham ulovligen. Erkebiskoppen skulde ogsaa sikkre ham
for Tiltale af Paven paa Grund af den indgangne Overenskomst&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|I.}} 776–777.&lt;/ref&gt;.
Da Biskop Anders havde indgaaet paa dette, tilskrev Kong Fredrik
den 15de Juni fra Kjøbenhavn Erkebiskop Olaf og sagde ham, at
han og Danmarks Riges Raad nu havde istandbragt et Forlig mellem
Biskop Anders Mus og Electus Hans Mule, saaledes at den
sidstnævnte skal beholde Oslo Biskopsdømme. Derfor beder Kongen
Erkebiskoppen at meddele Hans Mule Stadfæstelse paa Biskopsdømmet
og indvie ham eller give andre Biskopper af Norge Fuldmagt til at
indvie ham, saaledes at han uden videre Forhaling og Bekostning
kan komme til sit Biskopsdømme&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|I.}} 775.&lt;/ref&gt;. Den næstfølgende 19de Juni
udstedte Ridder Henrik Krummedike, ligeledes i Kjøbenhavn, sit aabne
Brev, hvori han lovede Kong Fredrik, at Hans Mule, Electus til
Oslo, saasnart han fik den Kontrakt, som var sluttet mellem Anders
Mus og ham om Oslos Biskopsdømme, beseglet med Biskop Anders’s,
Biskop Magnus af Hamars, Provst Ditlef Reventlofs og Ridder
Tyge Krabbes Segl, skulde afgive Akershus Slot med alt Tilhørende
til Kong Fredrik eller dennes Fuldmægtige, og ei efter den Dag besatte
sig med Akershus Slot eller Len uden Kongens Bud og Samtykke&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|I.}} 793.&lt;/ref&gt;.
Endelig den 29de Juni udstedte Anders Mus, ogsaa i Kjøbenhavn,
sit Brev, hvorved han lover de fire i Henrik Krummedikes
Brev nævnte Mænd, at vilde holde det sidst indgangne Forlig med
Hans Mule, nemlig det som nys ovenfor er omtalt&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|I.}} 776–777.&lt;/ref&gt;.

Hermed synes da denne Sag at have været afgjort nogenlunde
til alle nærmest vedkommende Parters Tilfredshed. Hans Mule var
nu ubestridt Electus til Oslo og indfandt sig som saadan til Raadsmødet
i Bergen i August Maaned 1524. I Bergen og under dette
Møde, ved hvilket alle Norges Biskopper vare tilstede, maa Hans
Mules Indvielse være foregaaet. I Breve af 23de August og 2den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jxx7ryfaw9p69gps0ymqqaetaxiby3u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/672</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86883</id>
    <revision>
      <id>220805</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:17:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2951" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|658|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;September, udstedte af Raadet, forekommer han nævnt blandt dettes
Medlemmer som {{sperret|Biskop}} i Oslo&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 777, 779.&lt;/ref&gt;; inden den Tid har han altsaa
været indviet. Hans Biskopsdømme varede imidlertid ganske kort.
Thi den 24de September samme Aar 1524 druknede han ved den jydske
Kyst i Nærheden af Vestervig Kloster, rimeligvis paa Reisen fra
Bergen, enten til Oslo eller til Danmark. Der fortælles, at han, da
Skibet strandede, vilde redde sig i Skibsbaaden med ni Andre; men
Baaden kantrede, og de omkom alle. Den øvrige Besætning derimod
forblev paa Vraget og reddedes. Samtiden troede, at hans Dødsmaade
var en Straf, fordi han ved ulovlige Midler havde tilvendt
sig Biskopsdømmet&lt;ref&gt;{{antikva|Chron. Skib. Scr. r. D. II.}} 577.&lt;/ref&gt;. Hans Broder, Lydke Mule, der kaldes: „velbyrdig
Svend“ (d. e. Væbner), stillede senere store Fordringer til
Oslo Kirke for hvad Hans Mule til dens Bygning og andet Behov
havde udlagt. Han havde ogsaa erholdt Kong Fredriks Brev paa
disse Fordringer. Men Oslo Kapitel gjorde ikkedestomindre i et Brev
til Kongen af 1ste August 1525 Forestillinger herimod, – om med
nogen Nytte vides ei&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 795–797.&lt;/ref&gt;.

Efter Hans Mules Død maa man næsten tro, at Anders Mus
igjen har overtaget Oslos Biskopsdømme, eller man har idetmindste
anseet det som en Selvfølge, at han ved en ny Biskops Valg maatte
have den første Stemme, maatte optræde som den der atter frivillig
valgte sig en Eftermand. Denne blev {{sperret|Hans Reff}}, rimeligvis dansk
af Fødsel&lt;ref&gt;Broder af Paal Reff, {{sperret|Kannik i Kjøbenhavn}}, der besørgede Trykningen af {{antikva|Missale Nidrosiense}}, s. o. f. {{antikva|II.}} 631.&lt;/ref&gt;; men siden i flere Aar Kannik i Nidaros, i hvilken Stilling
vi ovenfor have seet ham nævnt 1520. Han havde studeret i
Paris&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 175. Not. 1.&lt;/ref&gt; og var {{antikva|juris utriusque baccalaureus}}. Hans Reffs Valg
maa være foregaaet ganske tidlig i 1525 og en Stund for samme
Aars 28de Februar&lt;ref&gt;Dette viser sig af et Brev af Vincentius Lunge af denne Dag fra Bergen, hvori han anbefaler Hans Reffs allerede fuldbyrdede Valg til Erkebiskoppens Understøttelse, og omtaler ham, som værende paa Reisen til Erkebiskoppen. Sml. {{antikva|I.}} 47.&lt;/ref&gt;. Han siger sig selv at være „af verdige Fader,
Biskop Anders Mus, kaaren og af hans ærlige Kapitel endrægtigen
samtykket til Biskop og Formand over Oslos Biskopsdømme;“
og dette siger han i et Brev, udstedt af ham i Throndhjem den 9de
Marts 1525, i hvilket han kundgjør, at da han af flere Aarsager ikke
kan saa hastig komme til sin Herre Kong Fredrik og faa hans Stadfæstelse
og Samtykke paa Oslo Biskopsstol, saa har han paa sin gode
Tro lovet Erkebiskop Olaf at ville være Kong Fredrik og Norges
Rige huld og tro&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 781.&lt;/ref&gt;. Hans Reff havde kort for sit Valg været hos&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pb29cz1yf07c7mmxo82ursl7ats8hk6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/673</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86884</id>
    <revision>
      <id>220806</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:17:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2849" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Jon Aressøn bliver Biskop af Hole paa Island.|659}}&lt;/noinclude&gt;Kong Fredrik&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 48.&lt;/ref&gt;, og dennes Stadfæstelse er vistnok ikke længe udebleven.
Anders Mus, der vedblev at kalde sig: „med Guds Naade
Biskop i Oslo“, holdt sig siden rolig, skjønt han i flere Aar overlevede
sin Frasigelse. Endnu den 7de Januar 1531 finder man ham
i et Slags geistlig Virksomhed i sit fordums Biskopsdømme&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|III.}} 812.&lt;/ref&gt;. I
1532 nævnes han flere Gange som Deeltager i Raadsforhandlinger;
men fra den Tid omtales han, saavidt bekjendt, ikke mere.

Ogsaa Hole Biskopsstøl paa Island blev nu ordentlig besat. Vi
have seet, at den islandske Prest {{sperret|Jon Aressøn}} om Sommeren 1522
af Hole Biskopsdømmes Prester, ifølge Nidaros’s Kapitels Tilladelse,
saagodt som enstemmigen valgtes til Hole Biskop; men vi have ogsaa
seet, at Biskop Ogmund Paalssøn i Skaalholt arbeidede mod dette
Valg, vilde fremdrage en af sig afhængig Prest, Jon Einarssøn, til
Biskopsstolen, og i det Hele vilde skalte og valte med dens midlertidige
Bestyrelse efter eget Tykke uden at agte de Forholdsregler, som
af det nordlandske Presteskab vare tagne. Dette mødte imidlertid hans
Anmasselser med en skarp Indsigelse og holdt fast ved sin udvalgte
Jon Aressøn&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 646.&lt;/ref&gt;.

Saaledes støde Sagerne endnu i 1523. Jon tænkte paa at reise
til Norge dette Aar med et tydsk Skib; men Skibet blev ikke færdigt
om Høsten og maatte ligge Vinteren over ved Nordlandet, medens
en Deel af Mandskabet var hos den udvalgte Biskop paa Hole. Biskop
Øgmund besluttede sig imidlertid til at benytte Omstændighederne
for at faa Jons Reise ganske forstyrret. Han udstedte et formeligt
Forbud mod hans Bortfærd fra Island, og Forbudsbrevet vilde han
have Jon Aressøn forkyndt personligen, da han, naar dette skede,
ventede, at Jon ikke skulde vove at handle mod Forbudet. Det gik
imidlertid uheldigt med Forkyndelsen, idet Jon tre Gange paa en listig
Maade – som det fortælles – undveg at modtage den. Derpaa
sendte Jon henimod Paaske 1524 en af sine Svende til Skaalholt
med Fredsforslag til Øgmund. Nu vilde denne ved en listig
Streg overraske sin Modstander. Han lod Jons Sendemand paa det
bedste beverte i Paaske-Helligdagene, som om han blot opholdt ham
for at faa sit Svar istand; men paa den fjerde Dag Paaske, den
30te Marts, tiltraadte han i al Skynding og Hemmelighed sin Reise
til Nordlandet med et talrigt Følge. Sendemanden fik først dette at
vide den følgende Morgen, og det medtog Tid, før han fik fat paa
sine Heste; alligevel lykkedes det ham at ride Øgmund forbi og ad
Gjenvei naa Hole før Biskoppen. Tydskerne vare alt komne til sit
Skib, og da nu Jon fik Varsel om Biskop Øgmunds Komme, red han
øieblikkelig fra Hole og tog ligeledes Veien til Skibet. Øgmund var&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>et6lft6wepblzpsbae5c0hk4176ehl6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/674</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86885</id>
    <revision>
      <id>220807</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:18:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2740" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|660|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ham lige i Hælene med tre hundrede Mand, men indhentede ham
ikke. Øgmund udstedte nu Forbud til Tydskerne mod at flytte
Jon til Norge og truede dem med Overlast, hvis de ei adlød. Tydskerne
imidlertid, som vare seilfærdige, svarede blot, at de skulde møde
Biskoppens Angreb. Heraf blev dog intet. Derimod skal det have
lykkets Jon Aressøn før sin Afreise ved en tro Klerk at faa oplæst
et Stevningsbrev for Øgmund, medens denne opholdt sig paa Hole,
hvorved han stevnedes for Erkebiskoppen; og det lykkedes ikke engang
Øgmund at faa Fingre paa den dristige Klerk, der lykkelig undkom.
Det tydske Skib gik nu til Søs, drev først hen under Grønland og
maatte derfra søge tilbage til Husavik paa Islands Nordkyst. Men
her blev det provianteret, gik igjen til Havs og naaede nu uden videre
Uheld Norge.

Biskop Øgmund blev siddende paa Hole ud paa Vaaren og skikkede
nu Biskopsstolen efter sin Villie. Den 6te Juni 1524 holdt han et
almindeligt nordlandsk Prestemøde paa Videvold i Skagafjorden og
tvang her de nordlandske Prester til at gjenkalde deres Valg paa Jon
Aressøn og derimod vælge den for nævnte, af Ogmund foreslagne,
Jon Einarssøn. Kun to Prester lode sig ikke tvinge, uagtet Biskoppens
Mænd mishandlede dem paa det voldsomste. Øgmund sendte
derpaa Jon Einarssøn til Norge med dette Valg og med alle sine
Anklager imod Jon Aressøn.

Ved begge de Valgtes Komme til Norge havde Nidaros’s Kirke
faaet sin Erkebiskop i Olaf Engelbrektssøn, og under hans Dom kom
den hele Valgsag, hvad enten nu dette er skeet i Nidaros eller i Bergen,
under eller strax før Raadsmødet der. Biskop Øgmunds Beskyldninger
mod Jon Aressøn lykkedes det denne fuldkommen at gjendrive.
Deriblandt var ogsaa den, at Jon skyldtes for at have bestjaalet
Hole Kirke for alt dens Sølv og ført det bort med sig. Jon
fremlagde formeligt Vidnesbyrd af tvende Prester for, at det var nedgravet
og gjemt i Kirken. Jon Aressøn synes i det Hele at have
gjort et godt Indtryk paa Erkebiskoppen og sine øvrige Dommere; og
derfor, skjønt man erkjendte, at Jon Einarssøn for Lærdoms Skyld
var bedre skikket til Biskop, lod man dog Nordlændingernes første Valg
paa Jon Aressøn blive ved Kraft, i det man saa gjennem Fingre med
hans Mangel paa Lærdom og især Øvelse i det latinske Sprog.
Hans Ukyndighed i Latinen maa ogsaa have været paafaldende, hvis
den gamle Fortælling er sand, at han ved sin Indvielse ikke engang
selv kunde give de tilhørende Svar paa dette Sprog, men Presten
Olaf Hjaltessøn, der ledsagede ham, maatte svare til Erkebiskoppens
Spørgsmaal. Det fortælles ogsaa, at, da han efter fuldbragt Vielse
gik fra Erkebiskoppen, faldt Biskopshuen af ham, hvilket baade han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>seww6upaq5orsta44tqj2vsva68giqx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/675</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86886</id>
    <revision>
      <id>220808</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:18:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2717" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norges verdslige Styrelse ordnes.|661}}&lt;/noinclude&gt;selv og Andre skulle have udtydet som et ondt Forvarsel for hans Biskopsdømmes
ulykkelige Ende. Han var 40 Aar gammel, da han
modtog sin Indvielse, maaskee til samme Tid som Hans Mule. Han
deeltog som indviet Biskop i Raadsmødet i Bergen og var som saadan
med at udstede de ovennævnte Breve af 23de August og 2den
September 1524&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 657.&lt;/ref&gt;. Det bemærkes om ham, at han, saalangt fra
at bære noget Nag til sin Medbeiler Jon Einarssøn, tvertimod
stedse vedligeholdt et oprigtigt Venskab med denne. I det følgende
Aar 1525 kom Jon Aressøn tilbage til Island og indtog sit
Sæde&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 651–655; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. Cap. 51–54.&lt;/ref&gt;.

Vi have seet, hvorledes den norske Kirkes Styrelse efter Kristian
{{antikva|II}}’s Flugt i 1523 ordnede sig ved de ledige Biskopsstoles Besættelse.
Vi maa nu ogsaa omtale, hvorledes den verdslige Statsstyrelse efterhaanden
ordnede sig fra den saagodtsom fuldkommen opløste Tilstand,
hvori den befandt sig ved samme Tid, og hvilken vi ovenfor have
antydet.

Da Norge berøvedes sin lovlige Konge paa en Tid da Nidaros’s
Erkestol stod tom, savnedes den Person, der efter gammel Lov og Vedtægt
skulde, i Kongedømmets Ledighed, optræde som Kongens selvskrevne
Vikarius, som den norske Styrelses Hoved, indtil en ny Konge
lovligen var antagen. I denne Rigets hovedløse Stilling var det
nødvendigt, at et eller andet Raadsmedlem maatte uopfordret træde
frem i den manglende Erkebiskops Sted, samle Raadet og see til at
saa et Slags Rigsstyrelse i Gang. En Stund har man ganske naturlig
ventet en eller anden Bestemmelse angaaende Rigsstyrelsen fra
den bortdragne Kong Kristian, der havde efterladt sine Embedsmænd
paa tvende af Rigets vigtigste Slotte, nemlig Jørgen Hanssøn paa
Bergens Kongsgaard og Hans Mule paa Akershus. Men ingen
kongelig Bestemmelse kom; og de ovennævnte Embedsmænd havde ingen
lovlig Fuldmagt for det Tilfælde, som nu var indtruffet, nemlig
at Kongen havde fjærnet sig fra sine Riger, og de tvende af disse
havde formeligen opsagt ham Lydighed og hver for sig valgt en ny
Konge. Hine Embedsmænd følte sig desuden usikkre i sin Stilling, og
den ene af dem, Jørgen Hanssøn, reiste endog efter sin Herre til Nederlandene,
og overdrog midlertidig Bergens Slot til en Anden, nemlig
til den føromtalte Hans Knutssøn, Dekanus i Bergens Kapitel,
hvilken, som vi have seet, Kristian ønskede til Bergens Biskop, og følgelig
ansaa for en tro og hengiven Mand. Under disse Omstændigheder
kunde et meer afgjørende Skridt ei længer udsættes. Ingen
var nu nærmere til at gjøre Begyndelsen end den af Norges verds-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5ze2odrleu06nob1aw08l6mq5w0u1ic</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/676</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86887</id>
    <revision>
      <id>220809</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:19:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2879" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|662|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;lige Stormænd, der i Raadet stod Erkebiskoppen og Biskopperne næst i Verdighed,
– og det var Hr. {{sperret|Nils Henrikssøn}}, Ridder allerede i 1489&lt;ref&gt;N. Dipl {{antikva|II.}} 703.&lt;/ref&gt;
og for Tiden Kongens Hovmester i Norge. Denne var uomtvistelig
dengang Norges rigeste og mest anseede Stormand. Han synes vel
hverken at have eiet Dristighed eller Ærgjerrighed nok til at optræde
som sit Fædrenelands Befrier, eller engang som en vel skikket Partihøvding;
men paa ham hvilede udentvivl fortrinsvis Almenhedens
Øie, og Thrønderne, blandt hvilke han var Lensmand og havde sit
Hovedsæde paa Østeraat Gaard, have ganske vist gjort Sit til at støde
ham frem. Med ham forenede sig den, som det lader, paa Oplandene
mest indflydelsesrige Stormand, Ridderen Hr. {{sperret|Olaf Galle}},
ogsaa en indfødt Nordmand og siden længere Tid Medlem af Raadet.
Disse to, og, som det heder, „Nogle med dem“, hvilket vel vil
sige nogle flere Medlemmer af det norske Raad, traadte da sammen,
uvist forresten naar og hvor, og besluttede, at Nils Henrikssøn skulde
fordre sig opgiven Kongsgaarden i Bergen og overtage Styrelsen af
{{sperret|det Nordenfjældske}} (Nordlandene), Olaf Galle derimod fordre
Akershus og overtage {{sperret|det Søndenfjældske}} (Sønderlandene) „Norges
Rige til Bedste, indtil de fik en anden Herre og Konge for sig
igjen her i Riget“.

Dette Skridt var, som let sees, nødvendigt og fuldkommen lovligt.
Thi forladt af sin Konge, kunde Norge, efter sin dagjældende Statsforfatning,
ingen anden øverste Statsmagt erkjende end det norske Raad.
Men da den fattede Beslutning skulde gjennemdrives, mødte strax Vanskeligheder.
Da Olaf Galle krævede Akershus, negtede Electus til
Oslo, Hans Mule, i Egenskab af Kong Kristians Mand og Tjener
at opgive ham Slottet. Det kom til en aaben Feide mellem ham og
Olaf Galle, i hvilken denne sidstes Gaard paa Hedemarken blev ranet
og brændt, og han selv af Hans Mules Magt fortrængt til Sverige
og forfulgt ind i dette Rige, hvor han bad om Hjælp mod Kong
Kristians Tilhang&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 777–778.&lt;/ref&gt;. Ikke bedre gik det Nils Henrikssøn med Bergens
Kongsgaard, hvilken Hans Knutssøn vegrede sig for at opgive,
og som det lykkedes ham at holde ligetil henimod Enden af 1523&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 64–68.&lt;/ref&gt;.

Uden at det saaledes oprindelig synes at have været Nils Henrikssøns
og Olaf Galles Hensigt at træde i afgjort Opstand mod
Kong Kristian, fik dog deres Foretagende udseendet af at gaa i denne
Retning, derved at de nødtes til at bruge væbnet Magt mod Kristians
Mænd og Tilhængere for at opretholde det norske Raads lovlige
Myndighed. Men intet kunde være kjærkomnere for Kong Fredrik af
Danmark og det danske Rigsraad end den Forvirring i Begreberne
og den indre Røre, som herved opstod i Norge. Fredrik havde nem-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>behgk3frxj2s2klupkdh7p77ia6ctlf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/677</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86888</id>
    <revision>
      <id>220810</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:19:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2837" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Henrik Krummedikes Virksomhed.|663}}&lt;/noinclude&gt;lig foresat sig at berøve sin Brodersøn den norske Krone ligesaavel
som den danske; og i det danske Rigsraad var beredt paa at gjøre alt
for at vedligeholde Forbindelsen mellem Danmark og Norge, og for
at vinde det Herredømme i sidstnævnte Rige, hvortil det med saa stort
Held havde lagt Grundvolden under de oldenborgske Kongers Styrelse.
Baade Konge og Raad havde ogsaa allerede begyndt at drive
sit Spil for dette Øiemed, og den Mand, de først og fremst udsaa til
sit Redskab heri, var den os fra for af noksom bekjendte {{sperret|Hr. Henrik
Krummedike}}.

Denne ganske vist djærve og dygtige, men, som det lader, lidet
redelige Mand havde, lige siden kort efter Knut Alfssøns Drab, været
uden nogen fremtrædende høiere Virksomhed i Norge, og holdt for det
meste til i Danmark. Men sit meget arvede og kjøbte Jordegods i
hint Rige ejede han endnu, og om han end under Kristian {{antikva|II}}, i det mindste
for en Tid, havde mistet sine Len der, saa havde han dog af samme
Konge faaet Løfte om at faa dem igjen, da han ganske kort før Kongens
Bortreise, som saa mange andre danske Adelsmænd, svor ham
en fornyet Troskabs Ed. Strax efter, endnu for Kristians Flugt, opsagde
han imidlertid ligefuldt den 7de April denne, gik over til Fredrik
og hyldede ham; og ikke længe efter begyndte Kongen at nytte
hans Tjeneste i de norske Anliggender.

Allerede i Mai Maaned 1523 finder man, at Hr. Henrik er optraadt
som et Slags Statholder eller Befalingsmand paa Fredriks
Vegne over det søndenfjældske Norge&lt;ref&gt;Brev af 21de Mai 1523 omtales han som den, der „har Besaling over menige Norges Rige søndenfjælds paa høibaarne Fyrstes Hertug Fredriks Vegne“. Langes Klh. 1ste Udg. 759.&lt;/ref&gt;, – paa en Tid altsaa, da
der intet Skridt var gjort fra norsk Side til at opsige Kong Kristian,
langt mindre til at vælge Fredrik. Men hans egentlige Virksomhed
i Norge synes dog især at have begyndt, efterat han i Slutningen
af Juli og Begyndelsen af August havde været samlet med
Kong Fredrik paa Herredagen i Roskilde, hvor han som Medlem af
Danmarks Rigsraad deeltog i Udstædelsen af Kongens danske Haandfæstning
den 3die August&lt;ref&gt;G. L. Badens Afh. {{antikva|III.}} 72.&lt;/ref&gt;. Hans mange Forbindelser fra ældre Tider
i den sydlige Deel af Norge have udentvivl mægtig hjulpet ham i hans
Bestræbelser for at skaffe Fredriks Sag Fremgang, og Fredrik har
vistnok allerede været sikker paa at finde Tilhængere i Norge, da han
den 5te August 1523 fra Roskilde udstedte sin Opfordring til Nordmændene,
at antage ham til Konge istedetfor Kong Kristian, som saa
ukristeligen, umildt og uretfærdigen havde behandlet baade de Norske
og Danske, samt at opretholde den Forening med Danmark, som var
indgaaet i Dronning Margretas Tid, og ikke uden stor Skade kunde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>99u7s7ktqyeldffncoc4iboi9ugn1ek</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/678</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86889</id>
    <revision>
      <id>220811</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:19:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2901" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|664|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;hæves. Opfordringen var naturligvis forresten opfyldt med de herligste
Løfter&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 61–63. Det der forekommende Brev er rigtignok kun stilet til Indbyggerne i Norge „nordenfor Lindesnes“: men man har al Grund til at antage, at et lignende har været udstedt til Indbyggerne i det Søndenfjældske.&lt;/ref&gt;. At Fredrik paa denne Maade søgte at vinde Stemmer
for sit Valg til Norges Konge, faar staa ved sit Verd. Men
naar han til samme Tid, den 9de August, modtog Hyldingsed af
tvende Mænd paa de norske Hisingboeres Vegne&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 790.&lt;/ref&gt;, og ikke længe efter,
den 2den September, forlenede Væbneren Hans Erikssøn med det
norske Slot Baahus&lt;ref&gt;Smst. {{antikva|II.}} 791.&lt;/ref&gt;, – saa var dette aabenbar Anmasselse fra
hans Side, der lidet passede med hans samtidige Henvendelse til
Nordmændene om at blive ved deres fri Valg antagen til Norges
Konge, og med de gyldne Løfter om Opretholdelsen af Norges Lov og
Friheder, som han med det samme udstrøde. Ligesaalidet ærlig var
hans Fuldmægtiges, Henrik Krummedikes, Fremfærd, naar denne henvendte
sig til de søndenfjældske Stormænd og Bygdemenigheder {{sperret|enkeltvis}}
og lokkede dem til at hylde Fredrik. At Hr. Henrik har havt en
Haand med i Hans Mules Overgang til Fredrik i Oktober 1523,
kan man saa meget mindre omtvivle, som man kort efter, i December
samme Aar og senere, seer ham være Mellemmand ved Hans Mules
Opgivelse af Akershus&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 656–657.&lt;/ref&gt;. Ligesaalidet kan man tvivle om, at det
var ham, der bragte et venligt Forlig istand mellem samme Hans
Mule og den til Sverige fortrængte Hr. Olaf Galle, som, idet han
nu vendte tilbage til Norge, rimeligvis midlertidig opgav sit Krav
paa Akershus Slot og paa Styrelsen af det Søndenfjældske&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 778.&lt;/ref&gt;. Til
samme Tid fik Henrik overtalt Biskop Magnus af Hamar og Gaute
Galle, Olafs Broder, til at sende Kong Fredrik Hyldingsbreve&lt;ref&gt;Danske Mag. 3die Række {{antikva|II.}} 259.&lt;/ref&gt;.
Ogsaa med Almuen paa Hedemarken underhandlede han, idet han benyttede
sig af den Forvirring og Skræk, som Fiendtlighederne mellem
Hans Mule og Olaf Galle havde afstedkommet i disse Egne, og forestilte
den i sine Breve, at han nu var ifærd med at thinge Landet
under Kong Fredrik og af denne havde Fuldmagt til at skifte Lov og
.Det Søndenfjælds. Bønderne paa Hedemarken opfordrede endogsaa
Hr. Henrik i Brev af 4de November 1523 til selv at indfinde sig hos
dem, da de vilde foranstalte Akers-Thing afholdt, til hvilket Bønderne
vilde møde ligefra Dovrefjæld&lt;ref&gt;Smst. {{antikva|II.}} 260–261.&lt;/ref&gt;. Men alle disse Hr. Henriks
lidet ærlige og lidet lovlige Forhandlinger vare alle til Kong Fredriks
og det danske Rigsraads Gavn; og det var derfor intet Under, at
ligesaavel dette Raad som Kongen og hans Søn Hertug Kristian&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fuqdxky77mxbl9zu5t9xt8yw2kxixv7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/679</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86890</id>
    <revision>
      <id>220812</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:19:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2715" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Vincentius Lunge.|665}}&lt;/noinclude&gt;overøste Hr. Henrik med Taksigelser for hvad han havde gjort for
dem i Norge&lt;ref&gt;Det danske Rigsraads Breve af 26de September og 25de November 1523, K. Fredriks Brev af 2den December og Hertug Kristians af 5te December s. A. Dan. Mag. 3die Rekke {{antikva|II.}} 258–259, 261–264.&lt;/ref&gt;.

Det synes fremlyse af hele Henrik Krummedikes Ferd under denne
Virksomhed, at hans Tanke var, at bringe Norge under Kong Fredrik
og det danske Rigsraad, uden at der levnedes dets eget Raad nogen
selvstændig styrende Myndighed. Denne Underhandlen enkeltvis med
de mest formaaende Stormænd, medens han forbigik Norges Raad
som Enhed og Statsmagt, eller lod som om det slet ikke var til,
maatte jo efter al Sandsynlighed sluttelig lede til hint Maal, hvilket
man forresten allerede havde nærmet sig ved den Skjelnen mellem
Raadet Nordenfjælds og Raadet Søndenfjælds, og ved den selvstændige
Optræden af hvert især af disse, hvilken spores at være bleven
meer og meer almindelig i den senere Tid. Men var dette end Henrik
Krummedikes Plan, og stemmede det end med hvad Fredrik og det
danske Rigsraad selv fortrinsvis ønskede, – saa lykkedes det dog ikke
dennegang at drive det igjennem. Og den væsentligste Aarsag hertil
var udentvivl den, at Henrik Krummedike ikke var Fredriks eneste
Haandlanger i Norge, men at en Anden, maaskee endnu dygtigere optraadte
i samme Egenskab ved hans Side med andre Grundsætninger
og andre Planer, hvilke desuden de daværende Forhold i Norge
kunne siges i visse Maader meer at have begunstiget end Henrik Krummedikes.

Denne Mand, der fra nu af i en tolv Aars Tid spillede den vigtigste
Rolle i Norge og havde en afgjørende Indflydelse paa dets
Skjebne, var Ridder {{sperret|Vincentius Vincenssøn Lunge}}, en dansk
Adelsmand af store Egenskaber: veltalende, kløgtig, kundskabsrig, forretsningsdygtig
og djærv. Han havde studeret ved fremmede Universiteter
og var Doktor saavel i Filosofi som i den geistlige og verdslige
Ret. Han havde i 1521 været udnævnt til Professor i Lovkyndigheden
ved Kjøbenhavns Universitet og var i samme Aar valgt til dets
Rektor. Han forlod dog snart den lærde Bane og blev i 1522 forlenet
med Krogen af Kristian {{antikva|II}}. Det gik ham som Henrik Krummedike:
han svor Kristian en fornyet Troskabsed, men gik desuagtet
strax efter over til Fredrik. Han var som Ridder og Medlem af
Danmarks Riges Raad om Sommeren 1523 nærværende paa Herredagen
i Roskilde og nævnes blandt de Raadsmedlemmer, der udstædte
Fredriks danske Haandfæstning den 3die August. Der har
han rimeligvis modtaget Kongens Befaling at drage til det nordensjældske
Norge med den ovennævnte Opfordring af 5te August, og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cmn5p5xmo44luqy4y02iekvlnr52jf3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/680</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86891</id>
    <revision>
      <id>220813</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:19:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2759" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|666|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;træde i Underhandlinger med Raad og Folk i den Deel af Norge.
Hans Afsendelse til det Nordenfjældske har saaledes efter al Sandsynlighed
været omtrent samtidig med Begyndelsen af Henrik Krummedikes
egentlige Virksomhed i det Søndenfjældske; men man seer ikke saa hastig
Sporene af Vincentius’s Færd, som af Henriks.

Vi finde Vincentius i Bergen mod Slutningen af Aaret 1523.
Hofmesteren Hr. Nils Henrikssøn samt Biskopperne Hoskold af Stavanger
og Olaf af Bergen stode just paa den Tid i de ivrigste Underhandlinger
med Dekanus Hans Knutssøn, hvem, som ovenfor er
fortalt, Jørgen Hanssøn havde overdraget Bergens Kongsgaard paa
Kong Kristians Vegne i sin egen Fraværelse. Skjønt Hans Knutssøn
ikke havde Magt nok til at fyldestgjøre de Fordringer, der med
Rette kunde gjøres paa ham som kongelig Befalingsmand, og skjønt
han fra Tydskernes Side paa Bryggen truedes med et Angreb, hvilket
han vilde have ondt for at modstaa, da hans Mænd vare faa og
Kongsgaarden endnu var høist ufuldkomment befæstet, saa fandt han
og hans Mænd det dog længe uoverensstemmende med sin Ære at
opgive Gaarden. Endnu den 25de November, paa et da afholdt
Møde, afslog han dette, og først den 5te Dag Jul, den 29de December,
opgav han Kongsgaarden paa hæderlige Vilkaar.

Meningen var, som vi have seet, at Hr. Nils Henrikssøn skulde
overtage Befalingen paa Bergens Kongsgaard; men han laa under
Forhandlingerne den 25de November paa Sygesengen, og han døde
inden Opgivelsen fandt Sted. Han efterlod ingen egtefødt Søn;
kun en uegtefødt, Henrik Nilssøn, der i 1518 blev indskreven ved
Universitetet i Rostok, og siden, i 1524, med pavelig Dispensation
med Hensyn til Mangelen ved hans Fødsel, indført i den geistlige
Stand&lt;ref&gt;N. Sml. {{antikva|I.}} 83.&lt;/ref&gt; og længe levede som Kannik i Nidaros. Med sin
Hustru, den raske og driftige Fru Ingerd Ottesdatter Rømer, efterlod
han sig derimod fem Døttre, hvilke alle efterhaanden bleve gifte med
danske Stormænd&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|III.}} 562.&lt;/ref&gt;. Med den ældste af disse, Margreta, var den
til (Norge nys ankomne Vincentius Lunge netop bleven gift, og Hr.
Nils overdrog ham paa sin Dødsseng Formynderskabet for sine øvrige
Døttre. Derved blev denne Stormand indgiftet i Norge og saaledes
ifølge hundredaarig Vedtægt at betragte lige med født Nordmand,
hvem intet stod i Veien for at optages i Norges Raad og forlenes
med norske Slotte. Til ham overdrog nu den 29de December Biskopperne
Hoskold og Olaf Bergens Kongsgaard, da de Ingen vidste,
heder det, der bedre kunde forsvare Almuen mod Uret og Overvold,
og „da han vilde være en god, tro norsk Mand, byggendes og boendes
hos dem“. Han forpligtede sig til at holde Kongsgaarden „til&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>94me7l0ouinslavielev6e3sgioip3r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/681</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86892</id>
    <revision>
      <id>220814</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:19:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2938" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Vincentius Lunge.|667}}&lt;/noinclude&gt;Norges Krone og den høibaarne Fyrste og Herre, som Gud har forseet
og undt, Konge over Danmarks og Norges Rige skal være{{rettelse|„|“}}&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 64–68; jfr. Paludan-Müller, Grevens Feide {{antikva|II.}} 5–7; Sml. {{antikva|III.}} 558–562.&lt;/ref&gt;.
Saaledes blev da, ved et Sammenstød af flere heldige Omstændigheder,
Vincentius Lunge lige ved sin Optræden i Norge ikke alene
Hoved for Rigets anseligste og rigeste Æt, men ogsaa Høvedsmand
for et af dets fornemste Slotte, hvilket Embede i den senere Tid den
verdslige Overbestyrelse af saagodt som hele det Nordenfjældske havde
fulgt, og fremdeles skulde følge efter den Bestemmelse, der var gjort for
Nils Henrikssøn, i hvis Sted Svigersønnen nu i alle Henseender indtraadte.
Og Hr. Vincentius kunde neppe siges at have ulovligen anmasset sig
denne ophøiede Stilling, hvilket man kunde sige om Henrik Krummedike
og hans Statholderskab Søndenfjælds. Thi Befalingen over Bergens
Kongsgaard var Hr. Vincentius formeligen overdragen af de
tvende Biskopper, der for Øieblikket, da den 3die Mand i dette Styrelsesraad
var død, kunde ansees for det nordenfjældske Norges lovlige
midlertidige Styrelse, og for at repræsentere det norske Rigsraad i den
Deel af Landet. Hr. Henrik derimod støttede sin Myndighed ene og
alene til Fuldmagt af en Konge, som endnu .ikke vedkom Norge, og
forresten til enkelte søndenfjældske Raadsmedlemmers og enkelte Bygdemenigheders
Indrømmelse, hvilke hverken kunde siges at repræsentere
det søndenfjældske Raad eller den hele søndenfjældske Almue.

Vincentius Lunge havde i hin sin Stilling til Norges Rige unegtelig
et stort Fortrin for Henrik Krummedike. Det synes han ogsaa
selv at have følt ligesaavel som sin større Uafhængighed af Kong
Fredrik; og det Ene med det Andet har aabenbare bestemt hans
følgende politiske Handlemaade. Han vilde Norges Forening med
Danmark under samme Konge, men han vilde ingenlunde dets Underkastelse
under Danmarks Rigsraad, eller de tvende Rigers Raads
Sammensmeltning, hvorved naturligvis det norske vilde gaa op og
forsvinde i det langt talrigere og mægtigere danske; tvertimod vilde
han Norges Selvstændighed under et eget {{sperret|norsk}} Raad, der skulde
være det danske fuldkommen sideordnet. At ogsaa en saadan Statsordning
stemmede bedst baade med Hr. Vincentius’s Fordeel og med
hans ærgjerrige Stolthed, er ikke vanskeligt at indsee. Han var i
en Hast bleven den Rigeste og Mægtigste blandt det nordenfjældske
Norges, ja man tør vel næsten sige blandt hele Norges, Stormænd,
han havde derimod, saavidt vides, ikke særdeles store Ejendomme eller
Forleninger i Danmark, skjønt han, som vi have seet, var Medlem af
dette Riges Raad&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 665.&lt;/ref&gt;; – videre var det norske Raad faatalligt, det
havde af {{sperret|verdslige}} Medlemmer, især af {{sperret|virkelige Nordmænd}},&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jehyn1bz3c8g32y7ywpyfoi5atq7lez</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/682</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86893</id>
    <revision>
      <id>220815</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:20:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2640" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|668|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;neppe een eneste høit begavet eller fremragende Personlighed i sin
Midte, og hvad dets geistlige Medlemmer, Biskopperne, angik, saa var
heller ikke nogen af dem provet i politisk Dygtighed, ligesom vel for
Vincentius’s Øie allerede Hierarchiet ravede mod sin Undergang; –
endelig forekom ganske vist den norske Almue, Norges Bønder, den
fordomsfulde, adelsstolte danske Ridder, at være en saa ubetydelig
Størrelse, at ingen Modstand af dens Ønsker eller Villie var at frygte,
helst da jo virkelig allerede siden længe dens Magt var splittet og
brudt og dens Røst forstummet. Kunde han nu under disse Omstændigheder
danne af Norges Raad en nogenlunde fast sammentrængt
oligarchisk Statsmagt, selvstændig baade mod oven og mod neden, og
kunde han saa dernæst selv, ved Hjælp af sine overlegne Egenskaber,
blive Sjælen i denne Statsmagt, hvortil der var de bedste Udsigter,
– saa var jo i Norge den videste Mark aabnet for hans Ærgjerrighed
og Herskelyst.

Det er forresten med alt dette slet ikke sandsynligt, at Vincentius
Lunge følte noget varmt for Norges egentlige folkelige Selvstændighed;
hans egen Ophøielse og Magt synes nærmest at have staaet
ham for Øie, og en inderlig Tilslutning til det norske Folk spores ikke
at være kommen ham i Tanke. Med en Datidens dansk Herremands
hele Adelsstolthed saa han vist ned ikke alene paa Norges Bønder,
men ogsaa paa dets faa norskættede Stormænd, hvilke vel i hans
Mening ikke vare stort bedre end Bønder; og det er rimeligt, at han
allerhelst skulde have seet det hele norske Raad besat med indgiftede
eller indvalgte danske Adelsmænd, naar han kun selv kunde være den
første i denne herskende Klasse, og afskjære den fra al Underdanighed
under det danske Rigsraad.

Vi see, at Vincentius Lunge og Henrik Krummedike arbeidede i
tvende hinanden temmelig modsatte Retninger, skjønt begge arbeidede
for Kong Fredriks Sag. At en Spending mellem disse to Mænd
heraf maatte udvikle sig, var saagodt som uundgaaeligt, og Norge
kunde ved Begyndelsen af 1524 siges paa en Maade at have deelt sig
mellem dem.

Nu kom om Vaaren 1524 {{sperret|Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn}}
med fuld Metropolitanmyndighed tilbage til Norge&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 655.&lt;/ref&gt;, og Riget
havde nu i ham sit lovlige vikarierende Overhoved under Kongedømmets
Ledighed. Han var nu den, hvem det tilkom at optræde som det
norske Raads Formand, at samle det om sig og søge at bringe det til
en endrægtig Beslutning.

Et Raadsmøde kom nu, som allerede ovenfor berørt, istand i
Bergen i August Maaned 1524. Her samledes med Erkebiskoppen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ejzzyi58zf13z6k2mvawkbx1vf9cew3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/683</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86894</id>
    <revision>
      <id>220816</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:20:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Raadsmøde i Bergen i 1524.|669}}&lt;/noinclude&gt;Norges ældre Biskopper, Hoskold af Stavanger, Magnus af Hamar
og Olaf af Bergen, desuden Hans Mule af Oslo, som nu rimeligvis
modtog sin Vielse, og den ligeledes nyviede Jan Aressøn af Hole,
i alt følgelig sex Biskoper af den norske Kirke, – samt af de verdslige
Stormænd: Ridderne Vincentius Lunge, Olaf Galle, Gaute
Galle, Jachim Gris, og Væbnerne eller Svendene Erik Ugerup,
Olaf Bagge, Erik Erikssøn og Jørgen Krukow, i alt otte Verdslige.
Det Søndenfjældske var følgelig repræsenteret ligesaavel som det Nordenfjældske,
men Henrik Krummedike var ikke tilstede, udentvivl fordi
Erkebiskoppen ikke har villet erkjende ham for Medlem af det norske
Rigsraad, og heri har havt Hr. Vincentius paa sin Side. Forresten
var en Raadsforsamling af fjorten Personer, efter hvad der i Norge
i senere Tider var det Almindelige, at regne ser temmelig talrig.

Et af Raadets første Foretagender var formelig at opsige Kong
Kristian Lydighed. Dette skede den 5te August 1524&lt;ref&gt;Det er en aabenbar Feiltagelse, naar Hvitfeldt henfører Opsigelsen til samme Dag 1523, hvilket paa flere Steder er paavist, blandt andre i Sml. {{antikva|VI.}} 63. Not. 3.&lt;/ref&gt;. Med Hensyn
til hans Eftermand i Norges Kongedømme var der, saavidt man
ved, ikke Tale om nogen anden end {{sperret|Kong Fredrik af Danmark}}.
Men den Mening gjære sig derhos gjældende, at hans Antagelse
skulde betragtes som et frit Valg uden Hensyn til Arveret, og at
hans Kongedømme skulde indskrænkes ved en egen Haandfæstning for
Norges Vedkommende, hvorved da Norge skulde fmemtræde som et
selvstændigt, Danmark fuldkommen sideordnet Rige. At Vincentius
Lunge har været Hovedmand ved denne Haandfæstnings Affattelse,
og at det er hans Styrelsesgrundsætninger i det Verdslige, som igjennem 
den fortrinsvis udtale sig, er der stor Grund til at tro. Det var 
ogsaa Vincentius, hvem det blev fortroet at forelægge Kong Fredrik
det af Raadet vedtagne Udkast og modtage hans Tiltrædelse til og
Stadfæstelse av samme. Imidlertid er det ogsaa klart, at Erkebiskoppen
og Biskopperne have havt en virksom Haand med i Arbeidet, og
at mangen Bestemmelse skriver sig fra dem. Hvad Tid Raadet er
blevet færdig med Udkastet til Haandfæstningen, vides ikke; men man
seer, at det er forblevet samlet, og at ogsaa Vincentius har deeltaget
i dets Forhandlinger en Stund ind i September Maaned.

Raadet viste den fiendtligste Stemning mod Henrik Krummedike
og fulgte heri udentvivl Hr. Vincentius's og maaske ogsaa Erkebiskoppens
Vink. Et Brev til Kongen, udfærdiget i Bergen den 23de
August i Raadets Navn, vidner herom. Det er en formelig Klage
mod Hr. Henrik og en Udvisning ikke alene af Rigets Raad, men
hvad meer er, af selve Norges Land. I Kong Hans's og Kong&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r1nv4ev6ufzcw8f9fve325nxku022gm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/684</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86895</id>
    <revision>
      <id>220817</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:20:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2714" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|670|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Kristians Tid – heder det – havde Hr. Henrik Krummedike stor
Magt, Befaling og Forlening i Norge, hvori han dog opførte sig
uredelig og utilbørlig baade mod Rigets aandelige og verdslige Herrer
og mod den fattige Almue, saa Ingen ham stort takker eller agter.
Han havde ti Len i Riget, af hvilke han gjorde dette ringe eller
ingen Tjeneste og Afgift, og dog, ikke fornøiet hermed, fordrede
han dagligen mere sig til Gavn, men Rigets Indbyggere til Besværing
og Tvang i alle Maader. Derfor har Raadet nu taget fra
ham alle hans Len og overdraget dem til Andre, der haabes at skulle
vise sig Kongen og Riget troere; og Raadet lader derhos i Ydmyghed
Kongen vide, at det efter denne Dag aldeles ikke vil have Hr.
Henrik i sin Midte, og ei heller have ham boende eller opholdende sig
i Riget. Dets Bøn og Begjæring er, at Kongen saaledes vil ordne
denne Sag, at Raadet og Rigets Indbyggere ikke herefter skal skee
nogen Overlast eller Skade af ham, da man ellers med Tiden nødes
at komme til yderligere Handling med ham derom&lt;ref&gt;Dan. Mag. 3die Række {{antikva|II.}} 266–267.&lt;/ref&gt;. – Stilen i
dette bittre og myndige Brev røber Hr. Vincentius som Sammensætteren.

Samme Dag udstedte Raadet, dog uden Olaf Galles Deltagelse,
et andet Brev, hvori det gav en Fremstilling af Nils Henrikssøns
og især Olaf Galles Foretagender i forrige Aar, om dennes Strid
med Hans Mule, hvilken dog var bleven venligen forligt, da sidstnævnte
var gangen Kong Fredrik til Haande. Siden havde Hr.
Olaf, som altid tilforn, vist sig „Norges Krone en tro indfødt Mand“,
hvilket man er forvisset om, at han ogsaa for Fremtiden vil vedblive
at være. Det er derfor Raadets Bøn til Kongen, at han vil forlene
Hr. Olaf Galle med Akershus Slot og Len, hvilket Raadet, i Fortrøstning
til Kongens Samtykke, har lovet og tilsagt ham, „efterdi
han er en duelig, nyttig indfødt Rigets Ædling, som Riget i alle
Maader vel trænger til“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 777–778.&lt;/ref&gt;.

Den 2den September vare alle de ovenfor nævnte Raadsmedlemmer
tilsammen i Bergen, da de paa denne Dag fældte Dont i en
Arvesag&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 779.&lt;/ref&gt;; og endnu den 7de September maa Raadet have været
samlet der, da det paa denne Dag udfærdigede en Skrivelse til Kong
Gustav i Sverige angaaende Vikens, eller den nordlige Deel af Baahuslens,
Tilbagegivelse til Norge, hvilket Landskab Svenskerne i Begyndelsen
af 1523 havde besat&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 332–333.&lt;/ref&gt;. En af dets Forretninger paa nærværende
Møde maa forresten ogsaa have været at indvilge en Skat
til Kong Fredrik&lt;ref&gt;Sst. 48.&lt;/ref&gt;.

Naar Raadsmødet har opløst sig, vide vi ikke; men før dette er&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3wykuwimk712nr7j73bmrqsovtkr833</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/685</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86896</id>
    <revision>
      <id>220818</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:20:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2589" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Fredrik {{antikva|I}}’s norske Haandfæstning.|671}}&lt;/noinclude&gt;skeet, har ganske vist ikke Vincentius Lunge givet sig paa Veien til
Kong Fredrik med Haandfæstningen og med Klagebrevet mod Henrik
Krummedike. Han fandt Kongen i Ribe og overgav ham her begge
Dele. At Haandfæstningen har fuldkommen opfyldt Kongens Ønske
og Haab, derom har man al Aarsag at tvivle; men paa den ene
Side stod den myndige Hr. Vincentius som dens dygtige Talsmand,
og paa den anden Side stod den afsatte Kong Kristian endnu som en
frygtelig og truende Fiende. Fredrik havde i Grunden intet Valg.
Haandfæstningen blev ham udentvivl forelagt færdigskreven paa Pergament
og forsynet med tolv Raadsmedlemmers Segl, og Kong Fredrik
vedtog og stadfæstede den paa Ribehus den 24de November
1524 ved ogsaa at fæste sit Kongesegl under i Spidsen for Raadsmedlemmernes.

Mange Artikler i Fredriks norske Haandfæstning ere laante af
hans danske; mange ere Gjentagelser fra ældre Haandfæstninger især
Kong Hans’s og Kristian {{antikva|II}}’s; men nogle ere ogsaa nye og eiendommelige.
De som vi her fortrinsvis ville paapege, deels for deres
Eiendommelighed deels for deres Sammenhæng med Kirken, ere følgende:

Kongen skal elske Gud, styrke og forsvare den hellige Kirke og
dens Tjenere samt verge om dens Privilegier og Friheder.

Han skal aldrig tilstede Kjættere, Luthers Disciple eller andre,
at prædike eller lære, lønligen eller aabenbare, imod Gud, den hellige
Kirkes Tro, Paven og den romerske Kirke; men hvor saadanne
Kjættere findes i Norge vil han lade dem straffe paa Liv og Gods.

Han skal holde Norges Riges Indbyggere ved St. Olafs og
Norges Riges Lov og Landets gamle gode Sedvaner.

Han skal, med Rigets Raads Hjælp, forhindre, at nogen Sag,
aandelig eller verdslig, drages eller indkaldes til Rom, førend den
først er behandlet for Rigets Prælater efter Rigets Privilegier.

Hver Biskop og Prælat skal og maa bruge den hellige Kirkes
Ret og Jurisdiction saa frit, som de fra Arilds Tid have nydt og
brugt den.

Kongen skal hjælpe Erkebiskoppen, Biskopper og Prælater, Riddere
og Riddersmændsmænd, Norges Riges Raad, af Kronens Len,
saaledes at de ikke skulle besøge Herredag og bære anden Rigets
Tyngde ganske paa egen Kost og Tæring; „thi deres Gods er ikke
frit med kongelig Rente (skattefrit til Kronen) som i Danmark“.

Prælater og Domherrer (Kanniker, Chorsbrødre) i Norge skulle
nyde fri Valgret efter Kirkeloven, at kaare Erkebiskop, Biskopper, og
Prælater, undtagen til de Prælaturer og Præbender, hvortil Kongedømmet
har Patronatsret.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c4p9w32n04ie6j03ww2usn4564bz8su</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/686</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86897</id>
    <revision>
      <id>220819</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:20:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2415" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|672|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Har Kongen Tiltale til nogen Biskop, Prælat eller anden Klerk,
da skal han tiltale ham for hans tilbørlige Dommer,i hvad Sag
det er, undtagen den angaar Jordedele, Kjøbstadgods eller andre aldeles
verdslige Sager, hvilke bør behandles for verdslige Dommere.

Tiltale til noget Medlem af Rigets Raad, som gjælder Ære,
Liv og Gods, skal skee for det hele Rigsraad.

Kongen skal ikke formene nogen Biskop, Ridder eller Riddersmandsmand
at befæste sin Gaard i Norge sig selv og Riget til Gavn.

{{sperret|Kongen skal ikke skrive eller kalde sig ret Arving til
Norge efter denne Dag}}.

Kongen skal modtage alle Slotslove i Norges Rige af Norges
Riges Raad og forpligter sig til at overdrage dem til samme Riges
Ædlinge, {{sperret|indfødte og indgiftede gode Mænd}}, at holde dem
til Kongens Haand, og til Erkebiskoppen af Throndhjems og Norges
Raads Haand, efter Kongens Død.

Da {{sperret|Norges Rige er et frit Valgrige}}, skal Kongen ikke
forlange af Rigets Raad eller dets Indbyggere, at nogen hans Søn
eller nogen Anden i hans Tid skal udvælges til Konge efter ham.

Ingen skal efter denne Dag optages i Norges Riges Raad, uden
den, som Kongen med Raadet optager, og da skal han sverge den Ed,
som tilhører.

Kongen skal, {{sperret|med Norges Raads og Indbyggeres Hjælp}},
indløse Orknøerne og Hjetland til Norges Krone, hvilke hans Fader
Kong Kristian udsatte {{sperret|uden Norges Riges Raads Samtykke
og Villie}}.

Naar nogen Herredag skal staa, skal Kongen med Brev og vist
Bud forkynde det eet eller et halvt Aar forud.

Kongen skal lade sig krone i Norge, i Throndhjem eller andensteds
inden Riget, hvor ham og Norges Riges Raad synes bedst og
bekvemmeligst at være.

Ingen Kongens Foged eller Embedsmand skal befatte sig med
den hellige Kirkes Tiende eller Rente.

Ingen skal i Norge have sit Gods frit med kongelig Rente
(skattefrit) Kronen til Skade og Afdrag, uden de {{sperret|Sædegaarde, som
Kirken og Ridderskabet have}}, samt {{sperret|Ytterøen og Grib}}, som
fra gammel Tid have ligget „frit med al kongelig Rente“ under Erkestolen
i Throndhjem, og endelig {{sperret|de som Kongen det naadeligen
har forundt eller vil forunde}}, eller {{sperret|som fra Arilds
Tid have været fri}}.

Alle Prester skulle have sine Prestegaarde fri, samt sit eget Folk,
som de have i Tjeneste i Prestegaarden, med al kongelig Rettighed&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gqkc7bhrz8fdl0iqyxopsigkaf4b91e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/687</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86898</id>
    <revision>
      <id>220820</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:20:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2658" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Fredrik {{antikva|I}}’s norske Haandfæstning.|673}}&lt;/noinclude&gt;indtil Utlægemaal; og skal ingen Prestemand holde nogen utlæg mod
Kronens Foged, efterat han er dømt efter Loven.

Kongen skal holde sine Breve ved Magt og ei give Brev imod
Brev.

Ældre Privilegier, Norges Prælater, Herrer og Indbyggere vedkommende,
ligesom og lignende vedkommende Norges Krone, hvor de
findes og kunne bevises, skulle staa ved Magt, nærværende Reces dog
uforkrænket.

Kongen forpligter sig til at holde denne Haandfæstning, som han
har besvoret og i sin Kroning vil yderligere besverge; og gjør han
noget derimod og ei vil lade sig undervise af Norges Raad, da
skulle Rigets Indbyggere ei meer være ham „Huldskab, Mandskab, Ed
eller tro Tjeneste“ pligtige, men derimod være skyldige til at afverge
det&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 1–42.&lt;/ref&gt;.

Vi see lettelig, at der i Haandfæstningen ei alene er sørget for
Norges Selvstændighed, som den dengang kunde opfattes, men ogsaa
for den norske Kirkes Frihed og Rettigheder. Om det første hovedsagelig
skriver sig fra Vincentius Lunge, som dog ganske vist heri kraftigen
understøttedes af Erkebiskoppen og de indfødte norske Raadsmedlemmer,
saa skriver det sidste sig naturligvis fra Erkebiskoppens og
Biskoppernes Opmærksomhed paa Geistlighedens Standsfordele, om
hvilke det nu var saa meget nødvendigere at hegne ved den offentlige
Ret, som Reformationen fra Tydskland af allerede truende nærmede
flg. Hr. Vincentius kan man i denne Deel af Haandfæstningen saa
meget mindre ansee for Bestemmelsernes Ophavsmand, som han udentvivl
allerede i sit Hjerte var en Tilhænger af Luthers Lære og af
Kirkereformationen samt, som senere viste sig, nærede ganske andre
Grundsætninger med Hensyn til Kirkestyrelsen, end de som Haandfæstningen
udtaler. Forøvrigt savner man i den norske Haandfæstning
to mærkelige Artikler Kirken vedkommende, der findes i den danske,
nemlig den ene, at Kongen i Regelen ei skal tilstede Nogens Valg
til Biskopsdømme i Danmark, uden han der er „indfødt af Riddere
og Svende“ (d. e. uden han er indfødt dansk Adelsmand), – og den
anden, at Kongen ei skal udnævne, præsentere eller tilstede nogen Udlænding
til Prælatdømme, Kirke eller Kirkelen i Danmark, ei heller
tilstede „nogen Kurtisaner (d. e. pavelige Hofembedsmænd) eller Andre
derudover danske Mænd at molestere, som hertil ofte skeet er“.
Aarsagen til disse Artiklers Udeladelse ligger øiensynlig deels i Norges
Statsforhold, da Landet manglede en talrig Adel, deels i danske
Interesser, der gjerne vilde holde Danske Adgangen aaben til norske
Kirkeembeder og geistlige Indkomster.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6fpyewch58ppop7ll76tdtc6iwf0q9k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/688</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86899</id>
    <revision>
      <id>220821</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:21:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2803" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|674|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;109&quot; /&gt;
{{blank linje}}
Hvad Klagen mod Hr. Henrik Krummedike angaar, da blev ogsaa
den af Hr. Vincentius fremlagt for Kongen. Men Hr. Henrik
var selv tilstede, modbeviste den ved en Ed af 24 Riddere og blev
frifunden af Kongen. Derved kom han dog ikke tilbage i Besiddelsen
af sine Len. Vel skrev Kongen den 2den December 1524 til Erkebiskop
Olaf, at det norske Raad ikke heri skulde gjøre Hr. Henrik nogen
Hindring. Men Brevet var uden Virkning, og Kongen selv raadede
ham strax efter at stille Sagen i Bero indtil Videre. Forholdet mellem
ham og Hr. Vincentius blev, som let kan tænkes, ved alt dette
værre og ikke bedre. I Virkelighed kom Henrik Krummedike ikke
igjen i fuld Besiddelse af sine norske Len før i 1529, hvorom senere
skal tales&lt;ref&gt;Dan. Mag. 3die Række {{antikva|II.}} 251, 267–269.&lt;/ref&gt;. Vincentius var endnu paa Krogen Slot (ved Helsingør)
den 6te Januar 1525, men inden den 28de Februar var han igjen i
Bergen efter velforrettet Erende&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 47.&lt;/ref&gt;. {{sperret|Fredrik}} {{antikva|I}} var da nu, og skrev
sig siden: {{sperret|udvalgt Konge til Norge}}. Videre kom han ikke.
Han blev aldrig {{sperret|Konge til Norge}}, da han ikke nogensinde blev
{{sperret|kronet}} der.
&lt;section end=&quot;109&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;110&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''110.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''De første Aar af Fredrik {{antikva|I}}’s norske Styrelse. Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge. Angreb paa Kirken og dens Gods. Luthers Lære forkyndes i Bergen. Feide mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius. Hr. Esge Bilde afløser i 1529 Hr. Vincentius som Høvedsmand paa Bergenhus.'''}}}}

Fredrik var tre og femti Aar gammel, da han blev Norges Konge.
Han var ingen kraftig Karakter, heller ikke aaben og ærlig; men han
havde en god Forstand og ikke liden Menneskekundskab. Han forstod
at vente rolig til det beleilige Øieblik kom og da at handle med en
underfundig Slughed, der efter hin Tids Anskuelse maatte give ham
Ret til at benævnes en statsklog Fyrste. Kongedømmet viste sig i
Norge ligesom i Danmark under hans Styrelse yderst svagt, deels
paa Grund af de saare indskrænkende Haandfæstninger, der i begge
Riger bandt Kongen, deels paa Grund af den usikkre Stilling, hvori
hans ved slette Midler erhvervede Kongedømme svævede al den Tid
det varede. Desto større var i begge Riger Raadets Myndighed; og
i Norge især de tvende Mænds, der kunde siges at lede det derværende
Raad, nemlig Erkebiskop Olafs og Vincentius Lunges. Men
begge Steder kom ogsaa den Splittelse og Svaghed, der saa ofte
karakteriserer en oligarchisk Raadsstyrelse, ideligen tilsyne. I
Danmark sporedes desuden ofte til Rigsraadets Ærgrelse tydsk-holsteinske
Raadgiveres Indflydelse paa Kongen. I Norge var
&lt;section end=&quot;110&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s43zeghdemf42ewjzak73u6dnztvv6d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/689</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86900</id>
    <revision>
      <id>220822</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:21:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2788" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olaf og Vincentius Lunge.|675}}&lt;/noinclude&gt;dette derimod mindre Tilfældet, og det fordi Fredrik her næsten slet
ikke kom til Orde paa Grund af Hr. Vincentius’s anmassende Færd
i de fleste Styrelsessager, helst under Kongens tidligere Regjeringsaar.

Nærmest efter Fredrik {{antikva|I}}’s Valg til Norges Konge førtes Rigsstyrelsen
her paa den Maade, at for det Nordensjældske raadede {{sperret|Vincentius
Lunge}}, der var Høvedsmand paa Kongsgaarden i Bergen,
havde mange Forleninger, blandt hvilke Vardøhus og Helgeland, og
Navn af {{sperret|Kongens Statholder Nordenfjælds}}&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 49, 51 o. fl. St.&lt;/ref&gt;; for det
Søndensjældske raadede {{sperret|Olaf Galle}}, der var Høvedsmand paa
Akershus og benævntes {{sperret|Kongens Statholder Søndenfjælds}}&lt;ref&gt;Brev af 18de October 1525 og 8de Novbr. 1526, N. Dipl. {{antikva|II.}} 798, 799, og Br. af 9de Februar 1527 Ssts. 801.&lt;/ref&gt;.
{{sperret|Erkebiskop Olaf}}, der var Raadets Formand og desuden havde Thrøndelagen
i Forlening&lt;ref&gt;Ny Dan. Mag. {{antikva|VI.}} 322, 327.&lt;/ref&gt;, skulde, ved Siden af Eneforstanderskabet for Kirken,
ogsaa have en Haand med i den verdslige Styrelse, navnligen
Nordenfjælds, og stod i Verdighed over begge Statholderne. Men af
disse tre Mænd, i hvis Hænder den norske Bestyrelse saaledes hvilede,
var Vincentius Lunge aabenbare den, som man maa kalde Styrelsens
Sjæl.

Hvor kraftig denne Styrelse skulde blive, beroede naturligvis
først og fremst paa Samholdet mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius.
I Begyndelsen, strax efter sin Tilbagekomst fra Danmark,
bar Vincentius det sammendrægtigste Sindelag paa Tungen. I et
Brev til Erkebiskoppen fra Bergen af 28de Februar 1525 erklærer
han, at han ingen Ting, som Magt paa ligger, vil paastaa, uden han
i Forveien har raadført sig med Erkebiskoppen; og han kræver i samme
Brev dennes Medvirkning ikke alene i tvende geistlige Sager, nemlig
Hans Reffs Valg til Oslos Biskop og en ny Provstes Ansættelse i
Bergen, men ogsaa med Hensyn til Bestyrelsen af Jamteland, hvilken
han endog opfordrer Erkebiskoppen til midlertidig at tage under sig,
og Besættelsen af Stegens Lagmandsdømme i Nordlandene, – begge
Dele ham selv som Statholder nordenfjælds nærmest vedkommende&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 47–48.&lt;/ref&gt;.
Med den Høflighed, han viste Erkebiskoppen med Hensyn til Jamteland,
var det dog neppe saa særdeles meget bevendt. Thi kort efter,
i en Skrivelse af 23de Juni 1525, forkyndte Vincentius Jamterne,
at Kongen havde forlenet ham selv med Jamteland, og at han sendte
dem Jørgen Perssøn som sin Foged&lt;ref&gt;Smst. 50.&lt;/ref&gt;. Det laa ikke i Hr. Vincentius’s
overmodige Karakter at kunne taale i Længden en saa mægtig
Sidemand i Landsstyrelsen som Erkebiskop Olaf, og Samdrægtigheden&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hjmhku12roepmb3yksxd41bkx5k16jh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/690</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86901</id>
    <revision>
      <id>220823</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2770" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|676|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;mellem disse tvende Mænd blev, som vi snart skulle see, ikke af nogen
lang Varighed.

Hvad der først satte den nye norske Styrelse paa Prøve, var Norges
Forhold til Sverige. I Begyndelsen af 1523, under Sveriges
Reisning mod Kristian {{antikva|II}}, medens Gustav Erikssøn endnu kun var
Rigsforstander, havde de Svenske gjort et Indfald i Norge under
Anførsel af Thure Jonssøn og Lars Siggessøn, havde trængt frem
til Oslo, som de havde besat, og havde herfra den 3die April sendt
Skrivelser til flere Kanter af Norge, hvori Nordmændene opfordredes
til at forene sig med Svenskerne og deres Rigsforstander og sende
Fuldmægtige for at aftale Foreningen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 330.&lt;/ref&gt;. De maa imidlertid ikke
have fundet Stemningen hos Nordmændene ret gunstig for sin Opfordring.
Der gjærede, som for bemærket, ikke dengang i Norge
nogen Oprørsaand mod Kong Kristian, og denne havde endnu flere
tro og dygtige Embedsmænd i Landet. De Svenske maatte igjen
trække sig tilbage til sit eget Land uden at have kunnet vække nogen
Reisning i Norge. Men de besatte den nordlige Deel af Baahus
Len, som dengang og længe efter almindelig kaldtes Viken, og holdt
sig der, uagtet Baahus Slot slet ikke blev vundet af dem.

Vi have seet, at Norges Raad, under sit Møde i Bergen 1524,
henvendte sig til Gustav Erikssøn, der imidlertid var bleven Sveriges
Konge, med en Skrivelse af 7de September, hvori de opfordrede ham
til at tilbagegive Viken&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 670.&lt;/ref&gt;. Men sex Dage før dette Brev udstedtes,
den 1ste September, havde Kongerne Gustav og Fredrik paa et Møde
i Malmø, under Hansestædernes Megling, indgaaet et Forbund og en
Overenskomst, ved hvilken der blandt mere andet bestemtes, at Viken
skulde forblive i de Svenskes Besiddelse, indtil Spørgsmaalet om Gotland
var ordnet, om denne Ø nemlig skulde tilhøre Sverige eller
Danmark&lt;ref&gt;Hvitfeldt Fr. {{antikva|I.}} u. 1524.&lt;/ref&gt;. Dette var nu fra Fredriks Side en ganske ulovlig Indrømmelse,
da han endnu ikke var antaget til Norges Konge; og hans
Løfte at tilveiebringe det norske Raads Stadfæstelse blev heller ikke
opfyldt. Imidlertid beholdt de Svenske Viken. Men dette satte ondt
Blod i det norske Raad og har ganske vist ikke lidet bidraget til den
Fremfærd, baade Erkebiskoppen og Vincentius Lunge strax efter viste
mod Kong Gustav.

Efter at være bleven Sveriges Konge, havde Gustav uendelig
mange Vanskeligheder at kjæmpe imod. Og det var ikke fra Udlandet
alene, fra den fordrevne Kong Kristians Side, han havde Fiendtligheder
at frygte. I Sveriges eget Indre havde han sine farligste
Fiender. Hverken Adel eller Geistlighed eller Almue formaaede han
i Et og Alt at gjøre til Lags. Sammensvergelser og Oprør imod&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nnbiltcvadc3evpnsqc276p94d82nk9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/691</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86902</id>
    <revision>
      <id>220824</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:21:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2744" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Spendt Forhold mellem Norge og Sverige.|677}}&lt;/noinclude&gt;ham hørte til Dagens Orden; og kun ved de overordentligste Anstrængelser
af sin ualmindelige Kraft og Klogskab lykkedes det Gustav
at betvinge dem.

Den første Sammensvergelse imod Gustav var udruget af tvende
Geistlige. Den ene var Peter Jakobssøn med Tilnavnet Sunnanveder,
forhen Steen Stures Kansler, hvorfor han ogsaa almindelig kaldtes
Peter Kansler, senere, i 1521, af Kapitelet i Vesteraas valgt til Biskop
der og samtykket af Gustav; den anden var Magister eller Mester
Knut, Domprovst ved samme Kapitel og valgt til Upsals Erkebiskop,
men endnu ikke indsat. Disse to Mænd frygtede med Grund, som
saa mange af deres Standsbrødre, at Rigets Trang til Penge, der
lettest kunde afhjælpes ved Kirkens overflødige Rigdomme, skulde lede
Gustav, en bekjendt Ynder af Luthers Lære, til et eller andet for Kirkens
Magt fordærveligt Skridt. De stiftede i 1523 en Sammensvergelse,
hvis Maal var at styrte Gustav og stille Steen Svantessøn
Stures ældste Søn Nils, der dog dengang endnu var ganske ung, i
hans Sted som Sveriges Rigsforstander. De fik mange Prester paa
sin Side, der igjen skulde virke til at ophidse Almuen, især i Dalarne.
Men Gustav kom under Veir med deres Forræderi. Han optraadte
selv i Vesteraas Kapitel, fordrede baade Peter og Mester Knut afsatte,
og drev sin Fordring igjennem. Begge flygtede nu til Dalarne,
der laa under Vesteraas Biskopsdømme, fandt Tilhold hos Magister
Jakob, Prest i Mora, og satte sig herfra i hemmelig Forbindelse med
Gustavs Fiender, idet de til samme Tid idelig bagtalte Kongen hos
Dalkarlerne. De bragte det endog dertil, at disse i 1524 tilskreve
Kongen et Klagebrev. Gustav kunde ikke strax vende sig mod Dalarne,
da han havde Fiender ogsaa paa andre Kanter at kjæmpe imod; men
i 1525 drog han i October Maaned derop med væbnet Magt, og fik nu
af Almuens egen Tilstaaelse Vished om, hvo der havde bragt den
i Oprør.

De tvende Prælater var imidlertid, paa Rygtet om Gustavs Tog
til Dalarne, flygtede herfra og havde taget Veien til Norge. Her
fandt de, som det lader, overalt en god Modtagelse. At Erkebiskop
Olaf hjalp dem, var ikke at undre. Ham kunde Kong Gustavs Sindelag
med Hensyn til den svenske Kirke ikke være ubekjendt. Flygtningerne
maatte i hans Øine være et Slags Martyrer for Kirkens
Sag, og at de have udsmykket Et eget Forhold til Gustav paa det
bedste, lader sig ikke omtvivle. Men ogsaa Vincentius Lunge, dennes
Svigermoder, Fru Ingerd Ottesdatter, og Rigsraadet søndenfjælds
tog sig af dem, hvilket neppe kan forklares uden af den Uvillie, de alle følte
mod Gustav, fordi han havde forholdt Norge Viken. Raadet søndenfjælds,
nemlig Biskopperne Magnus af Hamar, Hans Reff af Oslo,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5owvoqne2bjcmgrxrbb0njzm9pvuvxi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/692</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86903</id>
    <revision>
      <id>220825</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:21:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2865" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|678|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Statholderen Olaf Galle, Kansleren Matthias Hvoruf, Abbed Hans
af Hovedø, Ridder Gaute Galle samt Væbnerne Erik Ugerup og Erik
Erikssøn, udstedte endogsaa et Leidebrev for dem af 6te Februar 1526&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 485 f.&lt;/ref&gt;.
Kong Gustav og det svenske Rigsraad paa den anden Side henvendte
sig baade til Erkebiskoppen og det norske Raad med Skrivelser af 2den
og 4de Marts 1526, hvori Flygtningerne forlangtes udleverede, idet
man beraabte sig paa en Bestemmelse i Forliget til Malmø af 1524
mellem Gustav og Fredrik: at Forbrydere i den enes Rige ikke skulde
finde Tilhold i den andens, men udleveres for at lide sin Dom&lt;ref&gt;Smst. 488–490.&lt;/ref&gt;.
Kong Fredrik, hvem det paa den Tid var meget magtpaaliggende at
have Fred med Gustav, tilholdt ogsaa paa dennes Opfordring, ved
Brev fra Gottorp af 4de Marts 1526, Erkebiskoppen at opsige Flygtningerne
Leiden og ikke tillade dem at opholde sig i Norge&lt;ref&gt;Smst. 490.&lt;/ref&gt;. Kong
Gustav udstedte under 14de April samme Aar et Leidebrev for Peter
og Knut at indfinde sig i Sverige inden 10de August at staa til Rette
for {{sperret|deres tilbørlige Dommere}}&lt;ref&gt;Smst. 492.&lt;/ref&gt;. Alligevel varede det længe
førend Flygtningerne bleve udleverede. Dette skede først med Mester
Knut, hvem derpaa det svenske Rigsraad ved sin Dom fældede som
Forræder den 9de August. Peter Kansler derimod havde forladt Erkebiskoppen
og fundet Tilhold paa. Fosen Kongsgaard, som hørte til
Fru Ingerds Len. Hun var vel selv i Bergen, men Peter opholdt
sig paa Gaarden med hendes Vidende og Samtykke. Erkebiskoppen
fandt det desuagtet at være sin Skyldighed at lade ham der gribe, til
Fru Ingerds store Fortrydelse, og nu blev ogsaa Peter Kansler i
Slutningen af September Maaned sendt til Gustav. Dommen paa
Mester Knut var ved Peters Ankomst endnu ikke fuldbyrdet. Begge
Prælater bleve-under den haanligste Behandling indførte i Stokholm.
Peter Kansler blev derpaa dømt i Upsal og der strax efter henrettet
den 17de Februar 1527, hvorefter den 21de i samme Maaned ogsaa
Mester Knut led Dødsstraf i Stokholm. Erkebiskop Olaf havde indlagt
Forbøn for dem, og troede desuden ganske vist, at Gustavs Løfte
i den udstedte Leide, at de skulde stilles for {{sperret|sine tilbørlige Dommere}},
maatte frelse dem fra den vanærende Dødsstraf, de led. Ved
tilbørlige Dommere mente Erkebiskoppen naturligvis Paven, eller af
Paven udnævnte Geistlige&lt;ref&gt;Geijer Sven. Folk. Hist. {{antikva|II.}} 59.&lt;/ref&gt;. Men Gustav havde en anden Anskuelse
af Tingen. Han havde allerede i meer end et Stykke brudt med
Rom og var nu bestemt paa at unddrage den svenske Kirke fuldstændig
fra al pavelig Overhøihed* Peters og Knuts Straf var for ham et
velkomment Middel til at indjage den øvrige svenske Geistlighed Frygt,
og haandgribeligen vise den, at han i verdslige Sager ansaa verdslig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3ad4zmretbows9g259i7mfwu9pa6y6x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/693</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86904</id>
    <revision>
      <id>220826</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:21:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2789" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Spendt Forhold mellem Norge og Sverige.|679}}&lt;/noinclude&gt;Domstol fuldt berettiget til at dømme selv de høieste Geistlige i den
største Straf&lt;ref&gt;Om hele denne Sag see Sml. {{antikva|I.}} 578–513, Ol. Celsius Gustav {{antikva|I}}’s Hist. {{antikva|I.}} 164, 218, 269, 288, 313, 316–318{{rettelse||.}}&lt;/ref&gt;.

Den Modtagelse, som Peter Kansler og Mester Knut i Begyndelsen
havde fundet i Norge, opmuntrede flere af Gustavs Modstandere
i Sverige til at flygte herhen, naar Opholdet i Fædrenelandet ei
forekom dem sikkert. Saaledes gjorde i Løbet af 1526 den førnævnte
Prest Jakob i Mora og en vis Peter Grøm, der havde været Kongens
Foged. Begge beskyldtes af Gustav, og det udentvivl med fuld
Ret, for at have været i Ledtog med de to ovennævnte Forrædere,
og desuden skulde Peter Grøm sidde inde med Penge af Kongens Opbørsler.
Ogsaa om disses Udlevering tilskrev Gustav det norske Rigsraad,
uden at dette hastede med at opfylde hans Forlangende, – en
Fremfærd, som muligen hærdede Gustav i hans Strenghed mod Peter
og Knut&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 494, 495, 505.&lt;/ref&gt;.

Endnu mere spendt blev dog Forholdet mellem Gustav og det norske
Rigsraad, da kort efter den saakaldte {{sperret|Daljunker}} søgte og fandt
Tilflugt i Norge.

Denne Daljunker var en Bedrager, som udgav sig for at være
Steen Svantessøns ældste Søn Nils, der døde om Sommeren 1527
i Upsal i en ung Alder. Han var optraadt i Dalarne i Begyndelsen
af 1527, endnu før den virkelige Nils Stures Død, og skal
have været oplært i sin Rolle af den fornævnte Peter Grøm, der i
sin Tid havde tjent Steen Svantessøn og nøie kjendte alle Forhold
ved dennes Hof&lt;ref&gt;Geijer Sv. F. Hist. {{antikva|II.}} 58.&lt;/ref&gt;. Det lykkedes Bedrageren at vinde Tiltro hos Almuen
i de øvre Sogne af Dalarne, men da Folket i de nedre Sogne
viste sig mistroisk mod ham, undveg han med Peter Grøm længer ud
paa Aaret til Norge. Her traf han i det Throndhjemske baade Erkebiskoppen
og Vincentius Lunge og vandt især for sig den sidstnævnte
samt hans Svigermoder Fru Ingerd og deres Tilhængere, hvad enten
nu disse virkelig have troet ham, eller, af Uvillie mod Kong Gustav,
have ladet som de troede ham. De skjænkede ham flere kostbare Ting,
gav ham Folk og Vaaben, og Vincentius meddelte ham frit Leide; ja
det hed sig endog, at Fru Ingerd vilde gifte ham med sin yngste Datter,
Lucia. Ogsaa Hr. Ove Lunge, Vincentius’s Broder, der som
Kong Fredriks fuldmægtige Sendebud var kommen til Norge, synes i
Begyndelsen at have fæstet Tro til hans Udsagn, skjønt han senere
ansaa ham for en Bedrager&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 534.&lt;/ref&gt;. Under Opholdet i Throndhjem udstedte
den foregivne Nils Steenssøn den 25de November 1527 et Brev
til Erkebiskop Olaf, Ove Lunge og Vinceutius Lunge, hvori han lo-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jfuhz307162uhvxocw4ud79aeoouz3r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/694</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86905</id>
    <revision>
      <id>220827</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:22:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2836" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|580|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vede, at om han nogensinde kom til Magten i Sverige, da skulde han
være Kong Fredrik som og Danmarks og Norges Riger en tro Ven
og overgive Viken til Norges Krone, hvilken det retteligen tilkom&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 801.&lt;/ref&gt;.

Kong Gustav undlod ikke at tilskrive baade Erkebiskoppen og Hr.
Vincentius Oplysninger om Bedrageren, idet han fordrede denne ud-
leveret og derved atter beraabte sig paa Overenskomsten til Malmø.
Erkebiskoppen svarede fra Nidaros den 9de December 1527 i en meget
maadeholden Tone, at han, skjemt den foregivne Sture havde bedet
ham om Leide, dog ikke havde tilstaaet ham den, men derimod
skrevet om ham til Kong Fredrik. Vincentius Lunge derimod svarede
fra Rise i Jamteland den 19de December i en trodsig Tone, at han
ei erkjendte Gyldigheden af hvad der var bestemt ved Mødet i Malmø,
da ingen af Norges Raad havde været der tilkaldt, og da heller ikke
de der fattede Beslutninger vare blevne af Kong Fredrik forkyndte i
Norge. Han havde under sit Ophold i Throndhjem fundet sig beføiet
til at give Nils Steenssøn fri Leide, og vilde overholde denne saaledes,
at han endnu indrømte Nils og Peter Grom otte Dage til
at forlade det nordenfjældske Norge&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 518–528.&lt;/ref&gt;. Daljunkeren havde imidlertid
med den Hjælp, han havde faaet i Norge, indfundet sig i Dalarne,
og blev ledsaget lige til Grændsen af selve Hr. Vincentius, og Erik
Ugerup, Fru Ingereds anden Svigersøn, gift med hendes Datter Anna.
Han havde dog ikke heller denne Gang kunnet reise for sin Sag meer
end de nordlige Sogne og var atter med uforrettet Sag vendt tilbage
til Norge, hvor han som forhen fandt Beskyttelse hos Hr. Vincentius
og Fru Ingerd, uden at dog Erkebiskoppen nu meer blandede sig i
hans Sag&lt;ref&gt;Smst. 541–543.&lt;/ref&gt;. Men nu indtog Gustav i Begyndelsen af 1528, efter
at have tvunget Dalkarlerne til Lydighed, en truende Stilling mod
Norge, medens Kong Fredrik paa den anden Side intet meer frygtede
end et Brud med Sverige. Under disse Omstændigheder fandt Hr.
Vincentius det udentvivl paa høie Tid at give efter. Dog udleverede
han ikke Daljunkeren til Gustav, men sørgede for at han undkom til
Rostok. Her blev han samme Aar ved Gustavs Sendebud anklaget,
ikke for Opstand, men for et Tyveri, han i sit tidligere Liv som Tjenestekarl
skulde have begaaet; og paa denne Anklage blev han dømt
og henrettet&lt;ref&gt;De vigtigste Dokumenter angaaende Daljunkerens Ophold og Forbindelser i Norge findes i Sml. {{antikva|I.}} 518–552, et vigtigt Brev ogsaa i Dan. Mag. {{antikva|VI.}} 344. Meget er endnu i denne Begivenhed dunkelt; men at bringe Lys heri, ligger udenfor dette Skrifts Hovedemne.&lt;/ref&gt;.

Det er tydeligt, at i de nu omtalte Forhandlinger med den svenske
Konge havde Vincentius Lunge og Fru Ingerd lagt langt større Trods&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9o60a1gtbgkps6gl2v8wahaep26pe33</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/695</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86906</id>
    <revision>
      <id>220828</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:22:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2829" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Vanskeligheder gjøres med Hensyn til Fredrik {{antikva|I}}’s Kroning.|681}}&lt;/noinclude&gt;og Overmod for Dagen, end Erkebiskop Olaf. Gustavs Forbittrelse,
især for den Understøttelse Daljuukeren havde fundet i Norge, faldt
derfor ogsaa fortrinsvis paa Hr. Vincentius, hvem han anklagede hos
Kong Fredrik. Det kunde heller ikke undgaa Fredriks Opmærksomhed,
at Vincentius’s Magt i Norge var voxet hans egen over Hovedet.
Dette maatte han ofte føle, og saa netop for Øieblikket et Bevis derpaa
i de Vanskeligheder, man gjorde med Hensyn til hans Kroning i
Norge, hvilken dog var foreskreven i hans Haandfæstning, og som udfordredes
for at han i fuld Udstrækning der kunde øve Kongedømmets
Myndighed, – noget hvorom ogsaa Danmarks Riges Raad paa Herredagene
i Odense i Slutningen af 1526 og i August 1527 gjentagende
mindede Kongen&lt;ref&gt;Ny Dan. Mag. {{antikva|V.}} 101; Paludan-Müller om Herredagene i Odense 1526 og 1527 S. 88.&lt;/ref&gt;.

Fredrik tænkte ogsaa virkeligen paa at lade sig krone i Norge,
og sendte i Slutningen af 1527 Hr. Ove Lunge derhen for at aftale
foreløbig med sin Broder Vincentius og Erkebiskoppen det Nødvendige.
Det var i denne Anledning at de nævnte tre Herrer vare samlede
i Throndhjem i November Maaned 1527, da Daljunkeren, som
ovenfor sagt, fremstillede sig for dem. Men baade Vincentius og
Erkebiskoppen havde dengang gjort Indvendinger mod Kongens Ønske.
Ikke desto mindre blev Kongen ved 1111 Beslutning, fastsatte Kroningen
til at foregaa i Oslo ved Midsommers Tid 1528, og bestemte tillige,
at han efter dens Fuldbyrdelse vilde holde et Herremøde med Kong
Gustav i Lødøse eller Konghella. Herom tilskrev han den 3die Marts
1528 fra Gottorp Erkebiskoppen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 336–338.&lt;/ref&gt; og Vincentius med Kaldelse baade
til Kroningen og til Modet. Vincentius modtog Kongens Breve i
Bergen den 22de April 1528, og var ikke seen med at underrette
Erkebiskoppen om det Indtrufne, idet han sendte ham Kongens
Skrivelse. Dagen efter den 23de April afgik nemlig hans Brev til
Throndhjem, hvori han baade tilkjendegav ham sin egen Bestemmelse
og ligeledes saa godt som lagde Svaret i Munden paa Erkebiskoppen.
Han selv, sagde han, vilde blive ved den i Throndhjem fattede Beslutning,
og det samme haabede han af Erkebiskoppen saavel som af
Biskopperne i Stavanger og Bergen. For at nu ikke Kongen forgjæves
skulde umage sig til Norge, sender han med et Rostokker-Skib en
af sine Svende til Kongen med Skrivelser af det Indhold: at Erkebiskoppen,
Vincentius og flere med dem have indrettet sig efter den
Overenskomst, der var gjort mellem dem og Hr. Ove Lunge, og vare
derfor aldeles uberedte paa at indfinde sig til Kongens Kroning saa
hastigen. Erkebiskoppen havde desuden, paa Almuens Begjæring, begivet
sig til Finnmarken lige hen til Ruslands Grændse, og kunde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p4yd27yjxf5fi8pjj4yka2zxc4e7as3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/696</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86907</id>
    <revision>
      <id>220829</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:22:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2872" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|682|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;neppe faa Kongens Breve saa betimeligen, at det var ham muligt at
komme til Oslo i den bestemte Tid, ligesaalidt som til det paafølgende
Møde; og kunde dette ei ske, saa trøstede ikke de andre Biskopper sig
til at krone Kongen i Erkebiskoppens Fraværelse. Kongen maatte
derfor afsige Kroningen for dette Aar; det næste skulde man være betænkt
paa, at den rettelig kunde gaa for sig&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 533–534.&lt;/ref&gt;. Der var, som man
let seer, hverken Tid eller Leilighed for Erkebiskoppen til at gjøre
Indvendinger mod dette Svar, om han ogsaa havde ønsket det; Vincentius
fik saaledes sin Villie igjennem, og Fredriks norske Kroning
blev udsat indtil videre. Men Kongen mærkede meget godt hvo der
var den egentlige Ophavsmand til Udsættelsen, og i sin Fortrydelse
mod Hr. Vincentius for denne Sag, laante han saa meget hellere
Øre til Kong Gustavs Forestillinger om Nødvendigheden af denne
mægtige og trodsige Stormands Ydmygelse.

I Midten af August Maaned 1528 holdtes efter forudgaaende
Aftale et Grændsemøde mellem Sverige og Danmark i Lødøse. Begge
Konger skulde have indfundet sig personlig; men kun Gustav mødte
selv tilligemed en Deel af sit Raad, medens Fredrik sendte Fuldmægtige.
Paa dette Mode kom Forholdene mellem Sverige og Norge
under Overveielse. De danske Fuldmægtige fordrede Vikens Opgivelse;
men herpaa vilde Gustav ingenlunde indlade sig, før der blev
en Afgjørelse med Hensyn til Gotland. Man kom ogsaa til Enighed
om at den Sag skulde udsættes til et senere Møde, og en Forlængelse
af Forbundet mellem begge Konger sluttedes. Derhos blev dog ogsaa
handlet om den Understøttelse, som de svenske Oprørere i den nærmeste
Tid forud havde fundet i Norge, og Gustav forlangte i en skriftlig.
Fremstilling af denne Sag, at Kong Fredrik skulde tilholde Erkebiskoppen
og Hr. Vincentius at erstatte de Omkostninger, Gustav havde
havt i den Anledning, og desuden lade dem undergaa Ransagelse og
Dom. Fredrik besvarede denne Forestilling høfligen, men opfyldte
dog ikke fuldkommen Gustavs Ønske&lt;ref&gt;Celsius, Gustav {{antikva|I}}’s Hist. {{antikva|I.}} 407–410; jfr. Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1528.&lt;/ref&gt;. Der findes nemlig ikke
Spor til, at retslige Undersøgelser mod Erkebiskoppen og Vincentius
ere blevne foretagne, og end mindre at nogen Dom over dem er bleven
fældet. De stode for høit i Norge til at Fredrik skulde have vovet
sligt. Kongen underrettede dog i Skrivelse fra Flensborg af 22de
October 1528 Erkebiskoppen om Gustavs Forlangende og bad ham
derefter indrette sig&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 538–539.&lt;/ref&gt;; og dette har vel fremkaldt det Undskyldningsbrev,
som Erkebiskoppen, rimeligvis mod samme Aars Slutning eller
i Begyndelsen af næste Aar-, skrev til Kong Gustav, i hvilket han velter
Skylden for Daljunkerens Modtagelse ganske fra sig over paa Hr.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c9plgc5v4b8zmxlbt1eq4tz833ytsmk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/697</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86908</id>
    <revision>
      <id>220830</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:22:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2899" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Vincentius Lunges Magt i Aftagen.|683}}&lt;/noinclude&gt;Vincentius og Fru Ingerid&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 541–544.&lt;/ref&gt;. Hvad Hr. Vincentius angaar, da
skulle vi strax see, at han føleligere end Erkebiskoppen fik prøve Virkningerne
af Gustavs Klage og Fredriks egen Uvillie.

Vi have ovenfor søgt at fremstille de politiske Grundsætninger
med Hensyn til Norges Styrelse, der synes at have været de ledende
hos Vincentius Lunge, da han først optraadte i Spidsen for Norges
Stormænd, nemlig at gjøre den saa uberoende som muligt af det
danske Rigsraad. Vi have ogsaa bemærket, at Vincentius’s Grundsætninger
i dette Stykke vare meget afvigende fra, ja paa en Maade
modsatte dem, som Henrik Krummedike og rimeligvis med ham Mængden
af det danske Rigsraad hyldede, nemlig det norske Raads Sammensmeltning
med det danske og Norges Underkastelse under Danmark.
Vincentius’s System vandt for Øieblikket overhaand, især vel fordi
de indfødte norske Stormænd fandtes mest villige til at understøtte
dette, medens Kong Fredrik ikke var mægtig nok til at modsætte sig
det; og det udtalte sig i og blev beseglet ved Kong Fredriks norske
Haandfæstning. Men dette Styrelsessystem var i Grunden baade det
danske Rigsraad og Kong Fredrik forhadt. Vincentius Lunges Opførsel,
den Tid han stod i Spidsen for Norges Styrelse, kunde heller
ikke tjene til at gjøre det antageligere i Kongens Øine, naar denne
hvert Øieblik maatte føle sig stillet i Skyggen for sin mægtige nordenfjældske
Statholder. Baade det danske Rigsraad og Kong Fredrik
saa med Længsel tilbage til Henrik Krummedikes Grundsætninger, og
lurede kun paa Leilighed til at gjøre dem igjen gjældende.

Et af de første Skridt hertil kan udentvivl antages at være Nordmanden
Olaf Galles Fjærnelse fra Befalingen paa Akershus og med
det samme fra Statholderskabet Søndenfjælds. Den nærmere Anledning
hertil kjendes ikke; men i 1527 maatte han ved en Overenskomst
med den danske Adelsmand Magnus eller Mogens Gyldenstjerne aftræde
Akershus Slot og Len til denne&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 18 Not. 3; Paludan-Müller Grevens Feide {{antikva|II.}} 11.&lt;/ref&gt;, – en Aftrædelse som Hr.
Olaf ikke overlevede mange Aar&lt;ref&gt;Før 3die November 1532 sees han at være død. N. Dipl. {{antikva|II.}} 819.&lt;/ref&gt;. Ved den Tid fik ogsaa den danske
Adelsmand Klaus Bilde Baahus Slot i Befaling&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 18, 42.&lt;/ref&gt;. Den ene af
disse tvende Mænd havde ligesaalidet som den anden, efter Fredriks
Haandfæstning, Adgang til at forlenes med norske Slotte, eller til at
indtages i Norges Raad, da de hverken vare indfødte eller indgiftede
i Norge. Vincentius Lunge følte dengang fuldt vel Betydningen af
de gjorte Skridt, at de nemlig vare rettede mod ham og hans hele
Styrelsessystem; og hans Forbittrelse over det Skeede var saa stor,
at han yttrede sig at ville i Forening med Erkebiskoppen modsætte sig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7mqgq2qv6pil3uky7zdhluo6oclw2hh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/698</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86909</id>
    <revision>
      <id>220831</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:22:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2780" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|684|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;de Danskes Overgreb i Norge, ja endogsaa i et Brev af 26de Juni
1527 erklærede, at han vilde {{sperret|modsætte sig med væbnet Haand}},
om de Danske vilde fratage ham Bergens Kongsgaard&lt;ref&gt;Paludan-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 11.&lt;/ref&gt;. Men nu
bleve Forviklingerne med Sverige i Anledning af Daljunkeren meer
og meer truende. Vincentius vidste meget vel, at Fredrik for ingen
Deel vilde bryde med Gustav, som Sagerne i Norden endnu stode,
og anede vel ogsaa, at Indvendingerne mod Kroningen i Oslo ikke
løde godt i hans Herres Øren. Det var ham derhos fuldkommen
kundbart, at han havde personlige Fiender blandt Kongens nærmeste
Omgivelser, der fremstillede for denne hans Handlinger i det
mørkeste Lys, og han havde af den Grund den 18de October 1527
paa Østeraat givet sin Broder Hr. Ove Lunge et formeligt Fuldmagtsbrev,
at tale hans Sag hos Kongen i hans egen Fraværelse&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 20.&lt;/ref&gt;.
Vincentius fandt det under disse betænkelige Omstændigheder tjenligst
for sig at nedstemme sin Tone noget og nærme sig Kong Fredrik med
en vis Ydmyghed. Han frygtede Forhandlingerne i Lødøse, og skjønt
han havde faaet Erkebiskoppen til at udeblive fra dem, bestemte han
sig dog selv til at følge Kongens Kaldelse til dette Møde.

Hr. Vincentius reiste derfor om Sommeren 1528 til Danmark,
og synes strax at have begivet sig til Kong Fredrik og at have truffet
denne i Nyborg paa Falster midt i Juli Maaned, altsaa en Maaned
før Mødet i Lødøse fandt Sted. Han maa i Begyndelsen have truffet
Kongen nogenlunde gunstig stemt. Han udvirkede nemlig, at denne
ved sit Brev af 16de Juli paany forlenede ham med Jamteland, og
ved den Leilighed kaldte Kongen ham i Lensbrevet sin Embedsmand
paa Bergenhus og Statholder nordenfjælds&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 57.&lt;/ref&gt;. Paa den anden Side
kom han ogsaa under Veir med Gustavs onde Indskydelser mod ham
hos Fredrik, at Gustav „vilde – som Fru Ingerd udtrykte sig i et
Brev til Erkebiskoppen – om det var ham muligt, komme Erkebiskoppen,
Hr. Vincentius og Erik Ugerup om Halsen“. Det var derfor
ganske naturligt, at han ikke indfandt sig i Lødøse, helst da Kong
Fredrik selv ikke kom did&lt;ref&gt;Smst. 57–59, jfrt. m. 535–537.&lt;/ref&gt;. Men, skjønt Hr. Vincentius saaledes
synes at have truffet sin Konge naadigere stemt mod sig, end han muligen
fra først af havde ventet, saa undlod dog ikke Gustavs Klagebrev
fra Lødøse at virke paa Fredrik. Denne besluttede nemlig at
give den svenske Konge Opreisning ved at fratage Vincentius Befalingen
paa Bergens Kongsgaard, eller, som den nu begyndte at kaldes,
Bergenhus, hvormed af sig selv fulgte Ophævelsen af hans Statholderskab
nordenfjælds.

Beslutningen kom til Udførelse i Høsten 1528, medens Vincen-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>a122jpuafdsjruq08qqwg14xqs8db36</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/699</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86910</id>
    <revision>
      <id>220832</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:22:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Befalingen paa Bergenhus fratages V. Lunge og gives Esge Bilde.|685}}&lt;/noinclude&gt;tius endnu var i Danmark; og til hans Eftermand i Embedet paa
Bergenhus udnævntes den 23de December samme Aar Hr. Esge Bilde,
Ridder og Medlem af Danmarks Riges Raad&lt;ref&gt;Annal. f. nord. Oldk. 1853. 24.&lt;/ref&gt;. Vel beholdt Vincentius
Forleningen af Vardøhus med Finmarken, Jamteland og Sogn,
og fik derhos, ved Lougens Brev af Flensborg den 18de November,
Nonneseter Kloster i Bergen med tilliggende Gods for sig og sine Arvinger&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 22.&lt;/ref&gt;.
Tabet af Bergenhus maatte dog i hvi Grad krænke hans
Stolthed, og det saameget mere som hans Eftermand var hans Fiendes
Henrik Krummedikes Svigersøn, og Forandringen saaledes kunde
antages at indeholde ligesaavel en Æresopreisning for Henrik som for
Kong Gustav. Han nødtes imidlertid at vige for den nye Høvedsmand
i Vaaren 1529. Men med hvor stort Misnøie han gjorde dette,
viste baade den Omstændighed, at han afgav Kongsgaarden saagodtsom
med nøgne Vegge, uagtet det senere ved Vidnesbyrd godtgjordes,
at han selv havde modtaget den af Hans Knutssøn Degn rigeligen forsynet
i alle Henseender&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 809.&lt;/ref&gt;, – og de Vanskeligheder han gjorde ved at
meddele Esge Bilde en Jordebog over Lenet&lt;ref&gt;Paludan-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 12, 14.&lt;/ref&gt;.

De omtalte Embedsforandringer i 1527 og 1528 antydede aabenbare
en sterk Tilbagegang fra Vincentius Lunges System i Norges
Styrelse, hvilket, uden just ligefrem at begunstige den norske Folkeselvstændighed,
alligevel stræbte at opretholde den norske Rigsselvstændighed,
– imod det Sammensmeltnings- og Underkastelses-System,
som Mængden af det danske Rigsraad hyldede, og til hvis Fremme
Henrik Krummedike i 1523 havde arbeidet. Vegge Rigets Hoveddele,
det Søndenfjældske ligesaavel som det Nordenfjældske, havde danske
Overbefalingsmænd, – Landets tre vigtigste og fasteste Slotte, Akershus,
Baahus og Bergenhus, vare i danske Adelsmænds Hænder, nemlig
i Klaus Bildes, Mogens Gyldenstjernes og Esge Bildes, af
hvilke blot den sidste, som Henrik Krummedikes Svigersøn, kunde paa
en Maade siges at være en i Norge {{sperret|indgiftet}} Mand og saaledes
efter Haandfæstningen at have nogen Adkomst til sit Embede, – Norges
Raad endelig havde faaet en sterk Tilsætning af egte danske Bestandele.
Vincentius Lunge var jo vist nok fremdeles at ansee for Norges
rigeste og mægtigste verdslige Høvding; men saa fuldkommen den
eneraadende Sjæl i Rigets Styrelse, som han hidtil havde været, var
han ikke længer, deels fordi saa mange andre Stormænd nu vare stillede
ham ved Siden, deels og især af den Grund, at Enigheden mellem
ham og Erkebiskop Olaf stod paa svage Fødder eller snarere havde
forandret sig til aabenbart Uvenskab.

Der er intet i det tidligere fortalte, der hentyder paa, at Ven-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pofjy7esizk9qbctkymus6oc9yorscz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/700</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86911</id>
    <revision>
      <id>220833</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:23:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2860" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|686|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;skabet mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius nogensinde har været
særdeles varmt; tvertimod var der i den sidstes Opførsel under Forhandlingerne
med Sverige meget, som nødvendig maatte støde Erkebiskoppen,
ligesom denne igjen, ved at velte Hovedskylden for Daljunkerens
venskabelige Modtagelse i Norge over paa Hr. Vincentius,
maatte vække hans Misnøie. Derhos har ganske vist den overmodige,
adelstolte Vincentius meer end engang ladet Erkebiskoppen føle den
overlegne Myndighed i Styrelsen, som han anmassede sig; og han
skal desuden ved given Leilighed have ladet Erkebiskoppen høre, at denne
ikke var af god gammel Adel, hvori han efter sine danske Anskuelser
kan have havt Ret, da, som det heder, Erkebiskoppens Fader først skal
være bleven adlet af Kong Kristian {{antikva|I}}&lt;ref&gt;Hvitf. Krist. {{antikva|III.}} u. 1536.&lt;/ref&gt;. Den farligste Anstødssten
for deres Endrægtighed var dog ganske vist den Stilling, Vincentius
Lunge meer og meer indtog med Hensyn til den kirkereformatoriske Bevægelse,
der nærmede sig Norge baade fra Sverige og Danmark, og
allerede saagodtsom omslyngede Erkebiskop Olafs Provins, truende hvert
Øieblik at overskride dens Grændser.

I Sverige havde den kraftige og ofte voldsomme Kong Gustav
slaaet et Hovedslag i Reformationssagen ved den Beslutning eller
Reces, som han fik bragt istand og samtykket af sit Riges Stænder
paa Rigsdagen i Vesteraas i Sommeren 1527. Ifølge den fik Kongen
Ret til at tage under sig Biskoppernes Slotte og Fæstninger, til at
bestemme deres, Kathedralkirkernes og Kannikernes Indkomster, til at
opbære al Biskoppernes Sagøre samt til selv at forordne om Klostrene.
Adelen fik Ret til at gjenerhverve al sin Arv eller Ejendom, som siden
1454 var kommen under Kirken, forsaavidt Arvingen lovligen kunde
godtgjøre dette til Thinge. Prædikanterne endelig fik Lov til at forkynde
Guds rene Ord d. e. den evangeliske Lære efter Luther&lt;ref&gt;Geijer Sv. Folk. Hist. {{antikva|II.}} 72.&lt;/ref&gt;. Ved
disse Bestemmelser havde baade den romerske Lære og den romerske
Kirkeorden faaet Dødsstødet i Sverige.

I Danmark gik Kirkereformationen vel ikke saa hurtigt, men derfor
ikke mindre sikkert fremad. Kong Fredrik var personlig ganske
indtagen for den, og skjønt han ikke aflagde nogen offentlig Erklæring
herom – det kunde han nemlig ikke vel paa Grund af sin Haandfæstning,
– saa gav hans Hjertes Mening sig tydelig nok tilkjende,
baade derved at han tilsidesatte de romerske Fasteregler, og derved at
han i Hertugdømmerne ikke lagde mindste Hindring i Veien for de
evangeliske Læreres Virksomhed, saaledes at den nye Lære der allerede
var saa godt som den raadende. Hans Søn Hertug Kristian var
endog en aabenbar Lutheran. Kong Fredrik beskyttede ogsaa i Danmark,
saa meget som det stod i hans Magt, de evangeliske Prædikan-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5dustn9zo4ifuhhb0b299hkp2gtmazd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/701</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86912</id>
    <revision>
      <id>220834</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:23:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2841" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Fredrik beskytter i Danmark Lutheranismen.|687}}&lt;/noinclude&gt;ter, der begyndte at udvikle stor Virksomhed især i Kjøbstæderne, og
blandt hvilke Hans Tagessøn eller Taussøn fortrinlig udmærkede sig.
Borgerstanden viste sig mangesteds meget vel stemt for den lutherske
Lære, og blandt Adelen, ja Raadets Medlemmer fandt den Tilhængere
og Talsmænd. Ganske vist var hos mange af Adelen Bevæggrundene
mindre uegennyttige. For Adelen ligesom for Kongedømmet
stillede sig nemlig i Baggrunden en Udsigt til forøget politisk Magt,
naar de indflydelsesrige Biskopper og Prælater bleve ydmygede, –
og til forøgede Indtægter, naar en Deel af det geistlige Gods blev
sekulariseret eller anvendt til verdsligt Brug. Men saadanne Hensyn
forøgede deres Iver, som allerede af religiøse Hensyn yndede Luthers
Lære, og stillede Mange paa dens Side, som kun dunkelt eller slet ikke
formaaede at opfatte dens dybere religiøse Berettigelse, og derfor slet
ikke havde rørt sig for den, hvis ikke egennyttige Forventninger havde
drevet dem. Der var overhovedet kommen en Gjæring i det danske
Folks Aand, fiendtlig mod den bestaaende Kirke, og for sterk til at
Geistligheden formaaede at dæmpe eller tilbagevise den. Kong Fredrik
kunde med de bedste Forhaabninger træde ind paa Reformationens
Bane, forsikkret om at finde blandt det mægtige Raads og den formaaende
Adelsstands Medlemmer paalidelige Tilhængere, om endog den
mest haardnakkede Modstand fra Prælaternes Side var at forudsee.
Med den største Varsomhed og Klogskab gjorde han imidlertid sine
første Skridt.

Dette skede paa de tvende Herredage i Odense: den første i November
og December 1526, den anden i August 1527.

Paa den første gjorde Fredrik det Forslag, at Confirmation
og Provision paa Prælaturerne, naturligvis især Biskopsdømmerne,
herefter skulde søges hos Danmarks Erkebiskop, ikke i Rom. Dette
var i Grunden ganske kjærkomment ikke mindre for de geistlige end for
de verdslige Stormænd, og samtlige antoge det under den Betingelse,
at Kongen kunde gjennemdrive Sagen hos den romerske Kurie med det
Gode. I Forbindelse med dette Forslag indbragte Kongen strax efter
et andet: at de Penge, som pleiede at sendes til Rom for at erhverve
Confirmation, for Fremtiden burde indgaa i Rigets liggende Skat til
dets Forsvar. Den paapegede Afgift til Rom var allerede for længere
Tid tilbage forhadt i den danske som i de fleste Landskirker; ogsaa
paa dette indgik derfor Herredagens Prælater uden Vanskelighed.
Men disse tvende Indrømmelser tilsammen lagde, hvad Prælaterne
maaskee ikke for Øieblikket klart indsaa, Afgjørelsen af de danske Prælaturers
Besættelse i Virkeligheden i Kongens Haand. Lunds Erkestol
havde nemlig i længere Tid, paa„Grund af Tvist om Valget,
staaet ledig og var endnu i denne Tilstand. Her kunde altsaa ikke&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pvrh9yus3v3a5kee60spt1ldskm08se</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/702</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86913</id>
    <revision>
      <id>220835</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:23:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2792" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|688|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Confirmationen søges; og til Rom nyttede det ei at henvende sig uden
med Penge i Haanden, hvilke det nu var forbudet at føre did. Følgen
var, at Kongens Confirmation, i det mindste for Tiden, maatte
gjøre Fyldest for Erkebiskoppens eller Pavens, og hermed var Veien
banet for Kongens Overhøihed over Landskirken. Herredagens Prælater
forlangte vel som et Slags Gjengjæld for sin Føielighed mod
Kongen i ovennævnte og flere Punkter visse Indrømmelser af ham
igjen, og fik de verdslige Herrer til at understøtte sit Forlangende:
Kongen skulde holde „den christelige Skikkelse“ som var i Riget, indtil
den almindelige Christenhed gjorde en ny Skik; – han skulde ikke
meddele Nogen Beskjermelsesbrev paa at prædike offentligen, men dette
skulde overlades Biskopperne; – Kongen skulde endelig give Biskopperne
Befalingsbrev paa at reformere alle Klostere. Men paa disse
Forlangender gav Kong Fredrik kun undvigende Svar, og Intet blev
i den Henseende afgjort.

Herredagen i August 1527 foranledigedes af Rigsraadet selv, og
især, som det lader, af Prælaterne, der begyndte meer og meer at
ængstes for sin Stilling og for Kongens Sindelag. Hele Raadet
indgav her en Opfordring til Kongen, at forebygge den indre Kiv i
Landet, der truede med voldsomt Udbrud. Almuen havde paa flere
Steder siden seneste Herredag – hed det – formeligen forenet sig
mod Kirken og Prælaterne Den landflygtige Kong Kristian maatte
formodes her at staa i Baggrunden med sine Opegninger. Fik Almuen
Lov til at afskaffe Kirkens fra gammel Tid hjemlede Rettigheder,
vilde den snart ogsaa vende sig mod Konge og Adel. Almuens
Hovedmænd i denne Oprørskhed burde straffes Mængden til Advarsel,
ellers vilde stor Ulykke reise sig af Bøndernes Forhærdelse. Der klagedes
ogsaa over, at Almuen viste sig haard mod de fattige Klostermænd
(d. e. Tiggermunkene), saaledes at disse ikke som for fik Almisse,
men tvertimod ofte bleve mishandlede. Alt dette bad man
Kongen afhjælpe, og anmodede ham derhos om ikke at tilstede, at
forløbne Munke, som have forladt sin Orden, faa kongeligt Beskyttelsesbrev
eller tillades at prædike, men drage dem for Retten, tvinge
dem tilbage igjen i deres Klostere eller jage dem af Landet.

De adelige og de geistlige Stormænd i Raadet havde i denne
Opfordring for Øieblikket forenet sig. Men der var paa Herredagen
flere Adelsmænd end de som sad i Raadet, og disse kom snart frem
mod Prælaterne med Fordringer, som allerede i 1525 i Kjøbenhavn
havde været fremsatte, navnligen med den, at Adelen skulde tage alle
ved geistlig Ret dømte Bøder af sine Bønder, ligesom Kongen havde
tilstaaet i verdslige Sager. En Splittelse mellem Prælaterne og Adelen
var paa god Vei til at udbryde, da Prælaterne for at beholde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mdplosfqffz5gjtronkvur6c2yhodgt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/703</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86914</id>
    <revision>
      <id>220836</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:23:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2701" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hierarchiet begynder at vakle.|689}}&lt;/noinclude&gt;den sidste paa sin Side for en stor Deel indrømte dens Fordringer.
Saaledes blev en Indskrænkning i Geistlighedens Dommerrettigheder
til Adelens Fordeel Udbyttet af denne Herredag, hvorimod Kongen
nu som forhen klogeligen undveg de Fordringer, der i Raadets Indlæg
vare stilede til ham om de lutherske Presters Afstraffelse og Forfølgelse&lt;ref&gt;Paludan-Müller. Herredagene i Odense 1526 og 1527 S. 53–78.&lt;/ref&gt;.

Der laa i disse tvende Herredages Beslutninger allerede en sterk
Hentydning til et nær forestaaende Brud mellem Danmarks Rige og
Rom. De indeholdt en taus Erkjendelse fra de danske Prælaters
Side, at de fra nu af maatte søge sin og Kirkens Opretholdelse hos
Kongen og Rigsraadet. Fra Rom var ingen Hjælp at hente, did
vilde de ikke engang ty af Frygt for de pavelige Udsugelser. Til
Adelen, hvem de selv ved Slegt og Byrd tilhørte, stod deres sidste
Haab&lt;ref&gt;Paludan-Müller samst. 78.&lt;/ref&gt;.

De nu omtalte danske Herredagsbestemmelser vare vistnok paa ingen
Maade bindende eller gjældende for Norge; men de vare ligefuldt ikke
uden stor Indflydelse paa dette Rige. De maa nemlig antages at
være blevne meget hastig bekjendte ikke alene for de danske Stormænd,
som nu dannede den herskende Klasse i Norge, og som, skjønt ifølge
Statsretten uafhængige af Danmark og .det danske Raad, dog i Hjertet
følte varmt for begge, og ideligen kastede Blikket didhen for at
søge Forbilledet for sin egen Virksomhed, – men ogsaa for den norske
Erkebiskop og de norske Biskopper, der nu til Gavns maatte føle sin
og sin Kirkes forladte Stilling, afskaarne saagodtsom fra Rom, og
uden sand Tillid til kraftig Hjælp derfra, medens de saa ligeoverfor
sig en paa det nærmeste frafalden Konge og en Skare af udenlandske
verdslige Stormænd, hvilke, den første ligesaavel som de sidste, kun
lurede paa det passende Øieblik for at styrte sig over Hierarchiet,
plyndre og tilintetgjøre det.

Og af disse rovgjerrige, fremmede Stormænd stod for Tiden ingen
frygteligere truende ligeoverfor den norske Kirke end Vincentius
Lunge, der nu havde gjennemskuet baade sin Konges og sine danske
Standsbrødres rette {{rettelse|Sidelag|Sindelag}} med Hensyn til det romerske Hierarchi,
og var beredt til at handle mod den norske Kirke i Overensstemmelse
med hvad han vidste vilde møde hines Bifald. Men fra det Øieblik
en saadan Stemning hos Hr. Vincentius traadte i Lyset ved hans
Handlinger, maatte et oprigtigt Venskab mellem ham og Erkebiskop
Olaf – om end blot af den Grund – være en Umulighed.

Der var neppe nogen kirkelig Indretning, der baade i Almindelighed,
og navnligen i de nordiske Riger, var paa denne Tid kommen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pmnqffy3sun333ntl1idpvivkfpgrch</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/704</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86915</id>
    <revision>
      <id>220837</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:23:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2912" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|690|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;saaledes i Forfald, og var saa blottet for Deeltagelse i den offentlige
Mening som {{sperret|Klosterindretningen}}. Paa Klosterne og Klosterordenerne
var det derfor at Reformationsvennerne her først og fremst kastede
sine Øine, idet de udsaa sig dem til Offere baade for sin Reformationsiver
og for sin Egennytte. Vi have seet, at allerede Kristian {{antikva|II}} havde
gjort en Begyndelse med enkelte norske Klosteres, nemlig Dragsmarks
og Gimsøs, Sekularisering eller Inddragelse under verdslig Bestyrelse,
førend noget Lignende endnu havde fundet Sted i Danmark og Sverige&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 649.&lt;/ref&gt;.
Ogsaa nu, under Kong Fredrik, var det de {{sperret|norske}} Klostere,
man først angreb. Grunden har rimeligvis været, at man har
fundet Stillingen i Norge mest gunstig for saadant Foretagende, og at
de danske Stormænd der have fortrinsvis higet efter den Vinding,
som deraf maatte flyde, – maaskee derhos at Klostervæsenet i Norge
var mere forfaldet, og derfor fandt færre oprigtige og kraftige Forsvarere,
selv inden Geistlighedens egen Kreds, end i Danmark. Man
maa i denne sidste Henseende mindes, at Klostervæsenet overhovedet,
selv i dets bedste Tid, synes i Norge at have vundet mindre Deeltagelse
i den offentlige Mening samt mindre Indflydelse paa Samfundet i
det Hele og paa den geistlige Stand i Særdeleshed, end i de fleste andre
Lande baade i og udenfor det skandinaviske Norden.

Det var fra Aaret 1528 af at Klostersekulariseringen i Norge begyndte
at drives paa en ret iøinefaldende Maade. I de første Aar
efter Kristian {{antikva|II}}’s Bortreise sees en Modstræben at have yttret sig fra
Geistlighedens Side mod de Klosterinddragninger, som af ham vare
blevne udførte. Den verdslige Bestyrer og Bruger af Dragsmark
Kloster, Herman Matsson, ønskede selv i 1523 at afløses af en {{sperret|viet
Abbed}}, ganske vist fordi hans Stilling, paa Grund af Stemningen,
forekom ham usikker. Hans Ønske synes imidlertid ikke at være blevet
opfyldt&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 178, 478.&lt;/ref&gt;. Bedre gik det med Gimsø Kloster. Her fik nemlig Hans
Reff, strax efter at han var kommen til Oslo Biskopsstol, igjen indsat
en Abbedisse, da han godtgjorde, at Klosteret ifølge vrang Undervisning“
var kommet i Didrik Tolders Hænder. Men den herved
vundne Fordeel var ikke af Varighed. Thi den 14de Februar 1529
forlenede Kong Fredrik atter en vis Ivar Jenssøn, en dansk Væbner,
med Klosteret imod en Underholdningsafgift til Nonnerne, hvilke han
dog skal have behandlet paa en skammelig Maade&lt;ref&gt;Smst. 174, 459.&lt;/ref&gt;.

I Slutningen af 1528 skjænkede, som allerede berørt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 685.&lt;/ref&gt;, Kong
Fredrik Nonneklosteret i Bergen, det saakaldte Nonneseter, med dets
Gods til Vincentius Lunge og hans Arvinger. Dette Kloster var, som
forhen fortalt, ikke længer, hvad det oprindelig havde været, et Non-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k9wvm7b6j54hnir5j9cmuclcuxtxowl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/705</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86916</id>
    <revision>
      <id>220838</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:23:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2727" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Klostere sekulariseres.|691}}&lt;/noinclude&gt;nekloster af Cistercienser-Ordenen, men var efter Nonnernes Fordrivelse
blevet i 1507 overdraget til Munke af St. Antonius’s Orden.
Men ogsaa disse skyldtes nu, ligesom før Nonnerne, for at føre „et
uskjelligt og løsagtigt“,Levnet; og dette maatte tjene til Paaskud for
deres Uddrivelse til Hr. Vincentius’s Gavn, der nu indrettede Klosterbygningerne
til Bolig for sig, og kaldte den Lungegaard&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 179, 322; Sml. {{antikva|VI.}} 21.&lt;/ref&gt;. Omtrent
samtidig hermed i 1528 tilintetgjordes Prædikebrødrenes Kloster
i Bergen, hvilket var beliggende tæt ved Kongsgaarden. Hermed gik
det efter Rygte saaledes til: Vincentius var forud bleven i al Hemmelighed
enig med Prioren, Jens Mortenssøn, en slet Karl, om at
skaffe Klosterets kostbare Kirkeprydelser og Løsøre tilside og bagefter
dele dem mellem sig. Derpaa satte Prioren Ild paa Klosteret, som i
Bund og Grund afbrændte. Det hed sig, at Ødelæggelsen var skeet
ved Vaadeild, og Beviser mod den virkelige Brandstifter bragtes ei
tilveie, saa Sagen blev upaatalt og ustraffet. Vincentius tog rimeligvis
paa Kongens Vegne Klosterets Ejendomme under sit Verge.
Prioren fik til sit Underhold tre Gaarde, og en Deel af Munkene
traadte i Vincentius’s Tjeneste „som Hofmænd“. Klosterets Kostbarheder
fordrede dog siden Kongen af Hr. Vincentius, uden at man
sikkert ved om han fik dem&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 179, 337.&lt;/ref&gt;. Er Fortællingen om Klosterets Ødelæggelse
sand, saa er den til ikke mindre Skam for Hr Vincentius
end for Prioren.

Med hvad Ret eller under hvilket Paaskud Vincentius ved samme
Tid har, paa Kongens Vegne, bemægtiget sig de kostbare Klenodier,
som tilhørte Apostelkirken i Bergen, vide vi ikke. Kirkens Egenskab
af kongeligt Kapel kunde vel neppe hjemle en saadan Plyndring.
Klenodierne bleve afleverede i Kjøbenhavn den 15de Juli 1530, og
Vincentius modtog derfor Kvittering&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 32.&lt;/ref&gt;.

I alle disse Haandgribeligheder mod kirkelige Stiftelser i Bergen
spillede saaledes Vincentius Lunge Hovedrollen, og den usle, egennyttige
Biskop Olaf Thorkelssøn, hvem det vel nærmest skulde have tilkommet
at hindre eller paatale dem, forholdt sig, saavidt man kan
see, derved aldeles rolig. Vincentius synes endvidere at have havt
et godt Øie paa Munklifs Birgittinerkloster, og at have udseet ogsaa
dette til en snar Ødelæggelse, hvorved dog ikke saameget han selv
skulde beriges, som en ny dansk, i Norge indgiftet, Herre forfremmes.
Dette var Ridderen Nils Joakimssøn Lykke, der havde egtet Fru
Ingerds tredie Datter, Elina, og saaledes var Vincentius’s Svoger.
I 1529 gik virkelig det Rygte i Bergen, at han havde Haab om at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t4tcz1adi5lhc4ee507j5ei7lf6dmdv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/706</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86917</id>
    <revision>
      <id>220839</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:24:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2869" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|692|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;faa Munklifs Kloster i Forlening&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 180, 310.&lt;/ref&gt;. Dette Haab slog vistnok Feil,
men Munklif vandt kun derved endnu et Aarstids kummerlige Tilværelse.
I August Maaned 1529 forlenede Kongen sin Tjener, Jørgen
Stenssøn, med Augustinerklosteret i Konghella, det saakaldte Kastelkloster.
Men herved fandt Erkebiskop Olaf sig selv og Nidaros’s
Kirke paa det Føleligste berørt. Kastelklosteret havde nemlig fra gammel
Tid staaet i et umiddelbart Afhængighedsforhold til Nidaros’s
Erkestol og modtog af Erkebiskoppen og hans Kapitel sin Formand
eller Prior. Et Mageskifte var rigtignok i 1354 i Gjære, hvorved
Klosteret skulde bortbyttes til Kronen imod noget af dennes Gods
Nordenfjælds&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 265–268.&lt;/ref&gt;; men Byttet var aldrig kommet til virkelig Udførelse.
Kong Hans havde i 1498, paa Grund af dette Mageskifte, hvilket
han troede istandbragt, fordret paa et Raadsmøde i Baahus Klosteret
af Erkebiskop Gaute; men paa given Oplysning lod han sin Fordring
falde og tilsagde Erkebiskoppen og hans Kirke Klosteret og dets Gods
frit for Kronens Paatale. Alt dette gjorde nu Erkebiskop Olaf gjældende,
idet han paaankede Kong Fredriks Indgreb i hans Kirkes Ret;
og Kongen vovede ikke strax at afvise Erkebiskoppens Anke, men lod
som om de paapegede Forhold vare ham ubekjendte, og som om han
havde bortforlenet Klosteret, fordi han stod i den Tro, at det tilhørte
Kronen. Han lovede imidlertid at modtage Erkebiskoppens Beviser,
naar de mødtes paa næste Herredag, og derefter lade ham komme til
sin Ret; et saadant Mode kom dog aldrig istand, og Forleningen af
Klosteret til Jørgen Stenssøn, blev, som det synes, heller ikke tilbagekaldt.

Det maa vistnok synes underligt, at Erkebiskop Olaf blot i dette
ene Tilfælde optraadte med sin Indsigelse, medens ham som det later,
holdt sig rolig ved Alt hvad der foregik i Bergen. Aarsagen hertil
ligger dog for en stor Deel i Forhold, som her bandt hans Hænder.
En Metropolitan gjaldt paa denne Tid meget lidet udenfor sit eget
Biskopsdømme. Det var saaledes ikke ham, men Biskoppen af Bergen,
der skulde modsætte sig de inden Bergens Biskopsdømme Kirken
tilføiede Fornærmelser; og først naar sidstnævnte Biskop klagede for
ham og paakaldte hans Hjælp, var der lovlig Adgang for Erkebiskoppen
til at skride ind. Men en saadan Henvendelse til ham fra
Biskop Olaf Thorkelssøns Side spores ikke at have fundet Sted.
Det kan dog heller ikke negtes, at Erkebiskop Olaf selv kun altformeget
synes at have savnet den Karakterens Styrke, den varme
Følelse for sit Kald, og den faste Overbevisning om sin Sags Sandhed
og Retfærdighed, der udfordredes for at optræde med Verdighed
og Held i Tidens Kamp. Hans Forsigtighed var ofte rosværdig,
men ofte ogsaa ængstlig eller overdreven, og aldrig i afgjørende Øie-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>639edh9vl6j86ljfm11c05lnmchaqer</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/707</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86918</id>
    <revision>
      <id>220840</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:24:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2880" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olafs Karakter. Luthers Lære prædikes i Norge.|693}}&lt;/noinclude&gt;blik parret med den Bestemthed og Villiekraft, der skulde give den
Verd, hvorimod den da snarere vaklede og greb feil af Midlerne.
Man sporer ogsaa ikke sjælden hos ham en Tilbøielighed til at lade
sig lede af Sidehensyn, der ikke alene hindrede ham i at gaa lige
løs paa Hovedsagen, men ogsaa ofte bragte ham til at glemme eller
tilsidesætte denne, – og overhovedet en Mangel paa Evne til at vinde
Landsfolket, vække dets Selvfølelse og, naar det gjaldt, virke indgribende
paa det til sine Planers Fremme. Han besad saaledes ingen
af de Egenskaber, der skulde have gjort ham skikket til en kraftig Forkjæmper
enten for den romerske Kirkes Opretholdelse i Norge, eller
for dette Lands Selvstændighed som Stat; – og begge Dele fordrede
dog baade hans Embedsstilling og Tidsforholdene af ham. Om han
ret har fattet sin Opgave, er høist tvivlsomt; at han ikke viste sig
dens Løsning voxen, er vist.

Men Farer og Forviklinger omgave ogsaa Olaf Engelbrektssøn
paa alle Kanter. Hvad der krævedes af ham som den norske Kirkes
øverste Forstander og den romerske Kirkes Tjener, stod ofte i Strid
med det, der kunde synes at kræves af ham som det norske Raads
Formand. Han synes vel ingen Fanatiker at have været i sit Forsvar
for Pavedømmet; men paa den anden Side findes der heller ikke
noget Tegn til, at han var stemt for Indrømmelser med Hensyn til den
nye Lære og dens Kirkeordning. Hans oprigtige Hengivenhed for
Rom, har man ingensomhelst gyldig Grund til at omtvivle. Det
samme kan man sige om hans Stræben for sit Fædrenelands politiske
Selvstændighed. Heller ikke den synes at have været ledet af nogen
høi Begeistring; dog tør man derfor ikke negte, at den har været velmeent.
Men vil man endog indrømme, at det var hans oprigtige
Ønske at verne baade om den romerske Kirke i Norge og om Norges
Selvstændighed, saa var han, det viser sig klart, ingenlunde paa det
rene med sig selv om Midlerne, ved hvilke han skulde virke for nogen
af Delene. Man tør overhovet ikke bebreide Erkebiskop Olaf hverken
ond Villie eller grov Egennyttighed eller overdreven Herskelyst eller
fuldkommen Mangel paa Statskløgt, om man end tidt og ofte maa
føle Uvillie over hans Holdningsløshed, hans Svaghed, og, hvad
der er det værste, men dog en naturlig Følge af de tvende nævnte
Feil, – hans politiske Uoprigtighed.

Ved den samme Tid, da de voldsomme Tilgreb til Kirkens Gods
fra den verdslige Magts Side begyndte i Norge, omtales ogsaa Luthers
Lære først at være bleven prædiket der. I Aaret 1528 optraadte
nemlig i Bergen som dens Forkynder en Munk Antonius, der
siden skal være kaldet til Sogneprest ved St. Halvards Kirke der i
Byen. Prædikanten og hans Lære, fortælles der, fandt stor Yndest
hos Borgerne, men ikke saa hos Biskop Olaf Thorkelssøn. Denne&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hj4usoswxjayezwzd03qaa81oi7tkd3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/708</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86919</id>
    <revision>
      <id>220841</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:24:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2837" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|694|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;til Vellevnet og Magelighed i høi Grad hengivne Mand fandt sig
forstyrret i sin Ro ved den Kiv, som var en Følge af Antonius’s
Prædiken. De romersksindede Prester maatte naturligvis finde sig kaldede
til at modsige og om muligt gjendrive Antonius, og under en saadan
Kamp kunde ikke Biskoppen vel holde sig neutral, helst saalænge
han boede i Byen. Derfor skal han have flyttet ud til sin Gaard
paa Ask, og saaledes overladt Religionsstriden til dens egen Gang&lt;ref&gt;Pont. {{antikva|II.}} 823; Nor. Sml. 4.&lt;/ref&gt;.
At forresten Antonius ikke har fundet Understøttelse hos de simplere
bergenske Borgere alene, men ogsaa har været beskyttet af meer end een
af de i Byen værende Stormænd, tør man nok med Sikkerhed antage.

Og det var ikke i Bergen alene, at den nye Lære ved sin Indtrængen
vakte Frygt og Ærgrelse hos dem, der vare den romerske
Kirke hengivne. Ogsaa Biskop Hoskold af Stavanger ængstedes for
den og vilde gjerne have den verdslige Magts Hjælp for at holde
den ude af sit Biskopsdømme. Idet han ved Brev af 23de Juni
1529 anholder hos Esge Bilde om, at Nils Klaussøn, som denne havde
beskikket til Lagmand i Ryfylke, ogsaa maatte faa Lagdømmet paa Agdesiden,
beder han med det samme Hr. Esge, at han ikke i nogen Deel
vil i Stavanger Biskopsdømme tilstede eller styrke „denne fordømte
Vantro og Lutheri“, af hvilken nu mange desværre ere i Hjertet forblindede,
men straffe hvor det behøves; han skulde da faa for Gud
og Mennesker et ærefuldt Navn&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 808.&lt;/ref&gt;. Esge Bilde var vel ellers ikke
stort venligere sindet mod Papismen end Vincentius Lunge. Hin som
denne var udentvivl villigere til at løfte Haanden mod end for den.

Af Alt hvad om Hr. Vincentius’s Fremfærd med Hensyn til
Kirken er fortalt, fremgaar, at der heri maatte være Anledning nok
til Uenighed mellem ham og Erkebiskoppen, om end ikke andre meer
personlige Splidsemner, som vi nu ikke nærmere kjende, vare komne
dem imellem. Vist er det, at da Hr. Esge Bilde i Begyndelsen af
1529 kom til Bergen, var der aaben Feide mellem Erkebiskoppen paa
den ene Side og Hr. Vincentius og Fru Ingerd paa den anden.
Erkebiskoppen havde undsagt dem begge og sat sig i Besiddelse af deres
Len og Godser nordenfjælds. Og at denne Feide fra Erkebiskoppens
Side var rettet mod Vincentius personlig, og ikke mod de i Norge
indtrængende danske Adelsmænd i Almindelighed, det viser klart den
Omstændighed, at Erkebiskoppen til samme Tid stod sig godt ikke alene
med den nye Høvedsmand paa Bergenhus, Hr. Esge Bilde, men ogsaa,
som det synes, med Fru Ingerds anden Svigersøn, den førnævnte
Hr. Nils Lykke.

Esge Bilde var visselig ingenlunde fri for danske Fordomme, og
heldede maaskee, især i sin første Optræden i Norge, til Henrik {{bindestrek1|Krum|Krummedikes}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8vmqae3mi15snzxxuqx84q10tsuettm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/709</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86920</id>
    <revision>
      <id>220842</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:24:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2895" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hertug Kristian i Oslo.|695}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;110&quot; /&gt;
{{bindestrek2|medikes|Krummedikes}} Anskuelser med Hensyn til Norges og Danmarks Forhold;
dog synes han i det Hele taget at have været en veltænkende og redelig
Mand, og opførte sig ogsaa som en saadan i den Strid, han
fandt for sig i Norge. Den kunde paa en Maade siges at være til
hans Fordeel; men han var saalangt fra at nære den, at han tvertimod
optraadte som Megler i den, skjønt forgjæves. Hvad der afbrød
og bragte en Stilstand i Striden var Kong Fredriks Søns,
den unge Hertug: Kristians Komme til Norge i Sommeren 1529&lt;ref&gt;Paludan-Müller Gr. Feide {{antikva|II.}} 14, 15.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;110&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;111&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''111.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Hertug Kristian, Fredrik {{antikva|I}}’s ældste Søn, kommer i 1529 til Oslo. Hensigten med hans Reise opnaaes ikke. Strid mellem Erkebiskoppen og Vincentius Lunge. Forlig i 1530. Kirker nedbrudte og Klostre sekulariserede.'''}}}}

Kong Fredrik havde hidtil staaet i meget liden umiddelbar Forbindelse
med sit Rige Norge, hvor han endnu ikke var kronet, og efter
Tidens Begreber om Valgkongedømmet, idetmindste som de gjaldt i
Danmark, endog blot af den Grund, ikke lovligen og sedvansmæssig kunde
gjøre Kongedømmets fulde Myndighed gjældende. Den Indflydelse han
alligevel i flere Stykker, som ovenfor paavist, øvede endogsaa udenfor
sin Haandfæstnings Tilsagn, var meer Frugten af et Slags Tilsnigelse
end af en ligefrem forfatningsmæssig Fremgangsmaade. At
knytte Norge fastere til sig og om muligt ogsaa til sin Æt, maatte
være et naturligt Ønske hos Kongen; og da fremdeles Hindringer
stillede sig i Veien for hans egen Reise til Norge, besluttede han sig
til at sende sin ældste, voxne Søn, Hertug Kristian, derhen i sit Sted.
Dette skulde maaskee være en Efterligning af hvad der var skeet i
Kristian {{antikva|I}}’s Tid, da hans Søn Hans i 1474 var i Oslo og der deeltog
i Regjeringsanliggenderne&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 570.&lt;/ref&gt;, – og i Kong Hans’s Tid, da dennes
Søn Kristian i længere Tid førte Styrelsen i Norge paa sin Faders
Vegne med udstrakt Myndighed. – Men i begge de her nævnte Tilfælde
var den til Norge sendte Kongesøn allerede i Forveien valgt af
det norske Raad til Faderens Eftermand, og der kunde saaledes med
Føie betroes dem en vis Regjeringsmyndighed. Med Kong Fredriks
Søn forholdt det sig ikke saa. Han var ikke endnu i noget af Rigerne
udvalgt til Faderens Eftermand, og det kunde derfor være et stort
Spørgsmaal, hvorvidt Fredrik med Ret kunde sende ham til Norge
for i sit Sted at udøve nogensomhelst Styrelsesmyndighed. Dette var
imidlertid Meningen. Det var nemlig af Kongen paalagt Hertug
Kristian, „at sidde Retterthing i Norge og hjælpe hver Mand til Lov
og Ret“, naturligvis i Forening med Norges Raad. Men der laa
&lt;section end=&quot;111&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gnwt495cmzyl2j8usc3is1qh4v880d4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/710</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86921</id>
    <revision>
      <id>220843</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:24:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2784" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|696|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;endnu noget meer under hans Sendelse: „han skulde modtage Hyldingsed
af de Norske som en Arveherre“; og forsaavidt dette ikke lykkedes
ham, noget som altsaa (Fredrik har anseet for vel muligt, skulde
„han fornye den venlige (Forening (Conføderatz), som begge Riger
imellem fra Arilds Tid havde været“&lt;ref&gt;Hvidtf. Fredrik {{antikva|I.}} u. 1529.&lt;/ref&gt;. Hertugens Hylding som
Norges Arveherre og, hvad der vel tænktes ganske enstydende dermed,
hans Valg til Faderens Eftermand i Norge, var aabenbare Reisens
Hovedøiemed.

Hertug Kristians Reise tiltraadtes den 30te Juni 1529. Fire
af det danske Rigsraad fulgte ham, nemlig Biskop Styge Krumpen
af Børglum, Henrik Krummedike, Otte Krumpen og Knut Gyldenstjerne,
naturligvis som Raadgivere for at paasee Danmarks Gavn.
At den fra Norge i 1524 saagodt som udviste Henrik Krummedike var
med, viser hvilket Omsving i Meningerne der nu maa være foregaaet
i Norges Raad, som en Følge udentvivl af de flere danske Adelsmænds
Indlemmelse deri samt af Vincentius Lunges formindskede Indflydelse.
I Oslo holdtes et Raadsmøde, eller, om man saa vil kalde det, en
Herredag, af de forenede norske og danske Herrer, paa hvilken dog
fra norsk Side ikkun nævnes som tilstedeværende: Biskop Hans Reff
af Oslo, Provst og Kansler Matthias Hvoruf. Vincentius Lunge,
begge Gallerne, Olaf og Gaute, samt Erik Erikssøn. Hverken Erkebiskop
Olaf, eller Biskopperne af Hamar, Bergen eller Stavanger
mødte, og ikke heller uden faa af de verdslige Herrer. Det findes
ingensteds oplyst, hvad der især har holdt de nævnte Prælater borte
fra Mødet, – om det har været Betænkeligheder med Hensyn til det
uoverensstemmende med den i Kong Fredriks Haandfæstning givne
Statsforfatning, der laa i Hertug Kristians Optræden i Norge, eller
den Betragtning, at Kristian, som vitterlig Tilhænger af den lutherske
Lære, var en Kjætter i den romerske Kirke. Rimeligvis have dog
begge Dele virket især paa Erkebiskoppen, som ingenlunde var uvirksom
ved Mødet, skjønt han ei paa det var personlig tilstede. At Vincentius
Lunge mødte og saaledes stillede sig Ansigt til Ansigt ligeover
for sin gamle Fiende Henrik Krummedike, var maaskee en Nødvendighed
for ham, da Henrik havde kongelig Besaling til at optræde i en
privat Ejendomssag mod Vincentius og Fru Ingerd. Og dette gjorde
han med saadant Held, at allerede den 24de Juli Dom faldt i Sagen
imod Hr. Vincentius, der tilpligtedes at opgive det omtvistede Gods.
Dette var naturligvis en Ydmygelse for den stolte Mand, ligesom det
ogsaa maatte krænke ham, at Hr. Henrik nu fik sine Forleninger i
Norge tilbage, og at det lykkedes den samme at gjøre sig til Vens
med Erkebiskop Olaf&lt;ref&gt;Dansk Mag. 3die R. {{antikva|II.}} 257, 271–272.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>71uzdd18qn4i8tfkznr6ul1y7ou6c6b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/711</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86922</id>
    <revision>
      <id>220844</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:24:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2844" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hertug Kristian i Oslo.|697}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Men var denne Herredag i Oslo end gunstig for Henrik Krummedike
og med det samme ydmygende for Vincentius Lunge med Hensyn
til begge disse Stormænds personlige Stilling, saa svarede dens
Udfald dog ingenlunde til de Forhaabninger, Kong Fredrik utvivlsomt
havde knyttet til den. Det formeentes vistnok ikke Hertug Kristian at
fatte Bestemmelser paa Kongedømmets Vegne, og der saaes endog
gjennem Fingre med, at han i de derom udstedte Breve kaldte sig:
„med Guds Naade ret Arving til Norge“&lt;ref&gt;Brev af 29de Juli fra Akershus angaaende en Kongsgaard i Jamteland Sml. {{antikva|I.}} 53.&lt;/ref&gt;, – en Titel, paa hvis
Brug der, med Hensyn til Fredriks Haandfæstning, kunde have været
ført Anke. Men Hovedøiemedet af hans norske Reise, {{sperret|hans Hylding
som Nordmændenes Arveherre}}, lykkedes det ikke at drive igjennem.
Og her var det Erkebiskop Olaf, som ved sin Indsigelse fra
Throndhjem gjorde Udslaget. Man fik nemlig den Mening gjort
gjældende, at da Norge nu ikke meer var noget Arverige, men, overensstemmende
med det venlige Forbund, som bestod Rigerne imellem
(det af 1450), saaledes var forenet med Danmark, at det ei kunde
have nogen anden Konge end den, som blev samtykket af Danmarks
Rige, saa par en Hylding, som den Kristian forlangte, utilbørlig.
De paa Herredagen nærværende norske Raadsmedlemmer, Vincentius
Lunge medregnet, have ganske vist af Hensyn til sin egen Valgmyndighed
i en kommende Tronledighed, kraftigen understøttet Erkebiskoppens
Mening. Og selv de danske have neppe i sit Hjerte havt noget
imod den; thi Kristians Hylding i Norge vilde jo ufeilbart ved et indtrædende
nyt Kongevalg lægge det sterkeste Baand paa det danske
Raads Valgfrihed, saafremt det var dets Agt at opretholde Forbindelsen
med Norge. Af Kristians Hylding i Norge blev der saaledes intet.

Dette Udfald havde man i Danmark, som allerede antydet, tænkt
sig muligt, og havde, med det for Øie, paalagt Hertugen og hans
danske Raadgivere i ethvert Fald at sørge for en Fornyelse af den
gamle Forening mellem begge Riger. Herimod blev ingen Indvending
gjort. Foreningen til Bergen af 1450 blev af Herredagen stadfæstet,
og denne Stadfæstelse kunde Erkebiskoppen siges allerede paa
Forhaand at have tiltraadt, idet han nemlig, som vi nys saa, anførte
hin Forening som Grund for sin Indsigelse mod Hyldingen.

Udentvivl blev, paa Grund af de skuffede Forhaabninger, Kristians
Ophold i Norge kortere end fra først var paatænkt. Han skulde
nemlig fra Oslo have draget til Bergen, ja det lader som om han
maaskee skulde have blevet Vinteren over i Norge. Begge Dele bleve
imidlertid nu opgivne&lt;ref&gt;Henrik Krummedikes Brev til Esge Bilde, Oslo, den 24de Juli 1529. Dan. Mag. 3die R. {{antikva|II.}} 271–272.&lt;/ref&gt;. Hertug Kristian dvælede i Oslo den 8de&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6ivpf6bzfi6bacpthlixfcaxpo5mo31</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/712</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86923</id>
    <revision>
      <id>220845</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:25:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2788" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|698|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;September over. Paa denne Dag udstedte de samlede norske og danske
Raadgivere, som allerede ovenfor ere nævnte, et Vidnesbyrd om
Kristians hæderlige og christelige Færd samt gavnlige Virksomhed under
hans Ophold ved Herredagen&lt;ref&gt;Hvitf. Fredr. {{antikva|I.}} u. 1529.&lt;/ref&gt;. I dette Vidnesbyrd nævnes
han af Raadet selv, uagtet dets forud negtede Hylding: „ret Arving
til Norge“. Raadet har muligen seet Titelen fra den Side, at den,
som benyttet af Kristian tidligere end Kong Fredriks Haandfæstning,
ikke ved denne kunde fraskrives ham, da Fredrik der kun nedlægger den
for sin egen Person. Strax efter forlod Hertugen med sine danske
Raadgivere Oslo til Skibs, og den 13de September 1529 landede
han ved Vardberg, hvorfra Reisen videre gjennem Danmark
fortsattes til Lands. Henrik Krummedike, som ved denne Leilighed
for sidste Gang optraadte i Norge, døde Aaret efter, 1530 i
Slutningen af Marts, paa et af sine Godser i Skaane. Hans
Virksomhed i Norge havde heel igjennem været høist mærkelig og indgribende,
om just ikke altid prisverdig og til Landets Gavn&lt;ref&gt;Dan. Mag 3die R. {{antikva|II.}} 257–258. Jævnf. for Resten angaaende Hertug Kristians Ophold i Norge: Paludan-Müller Gr. Feide {{antikva|II.}} 16–21.&lt;/ref&gt;. At
Hertug Kristian ikke har hjembragt til Danmark de venskabeligste Følelser
mod Erkebiskop Olaf, det norske Raad og Nordmændene i Almindelighed,
er høist sandsynligt; ligesom og at disse Følelser ikke
have været ganske uden Indflydelse paa hans Stemning mod Norge,
da dette Rige syv Aar senere var kommet i hans Magt.

Vi have ovenfor sagt, at Hertug Kristians Komme til Norge
virkede en Stilstand i Fiendtlighederne mellem Erkebiskoppen og Hr.
Vincentius. Denne Stilstand var imidlertid af saare kort Varighed.
I Slutningen af 1529 finde vi Fiendtligheden igjen i fuld Gang fra
Erkebiskop Olafs Side. Jamteland, Vincentius’s Len, var denne
Gang Tvistens Gjenstand.

I Hr. Vincentius’s og dennes Fogeds Fraværelse havde Erkebiskoppen
sendt en vis thrøndisk Stormand, Haakon paa Egge, ind i
Jamteland med det Budskab til Almuen, at Kongen havde frataget
Vincentius Lenet og givet det til Erkebiskoppen. Dette maa have
været enten reen Opdigtelse, eller grundet paa en stor Misforstaaelse;
thi det er ingen Tvivl uudcrkaftet, at Hr. Vincentius den 16de Juli
1528 fik Kongens fornyede Lensbrev paa Jamteland&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 684.&lt;/ref&gt;, og nogen
senere Forandring heri findes ikke at være gjort. Haakon paa Egge
– heder det – udspredte tillige, at Vincentius med Hustru og Børn
var rømmet af Landet i Kongens Unaade. Men Jørgen Karlssøn
paa Hof i Jamteland modsatte sig Haakon paa Vincentius’s Vegne,
negtede Sandheden af de udspredte Rygter og forestilte Almuen, at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>16q39aegdgafd01qx84h09xzs9bjf3y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/713</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86924</id>
    <revision>
      <id>220846</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:25:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2866" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Uvenskab mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius.|699}}&lt;/noinclude&gt;den, før den gav sig under Erkebiskoppen, burde see Kongens Brev
for Rigtigheden af hans Paastand. Jørgen underrettede ogsaa Hr.
Vincentius i Bergen om hvad der var paafærde. Denne blev, som
let kan tænkes, yderlig opbragt, fik under 4de December 1529 et Vidnesbyrd
fra Esge Bilde samt flere Raadsmedlemmer og gode Mænd
i Bergen for Kong Fredriks Lensbreve til ham paa Jamteland, baade
paa det af 16de Juli 1528 og paa et ældre af 2den April 1525&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 57–59.&lt;/ref&gt;,
og sendte nu dette Vidnesbyrd til Jørgen Karlssøn til videre Forkyndelse
med et Brev, hvori han paa sin sedvanlige Vis i de heftigste
Udtryk for løs paa Erkebiskoppen og Haakon paa Egge, og med det
samme lod Jørgen vide, at hvad ham og Erkebiskoppen var imellem,
dermed havde Jamtelands Indbyggere intet at skaffe&lt;ref&gt;Smst. 54–56. Brevet er der feilagtig dateret: Mandagen efter St. Anne Dag; mon ikke en Feillæsning for St Andreæ Dag? hvilken da bliver 6te Decbr. Originalen findes blandt de münchenske Arkivsager, der i sin Tid afgaves til Sverige.&lt;/ref&gt;. Men Jamterne
synes virkelig heller at have ønsket sig Erkebiskop Olaf til Lensherre
end Vincentius Lunge, og derfor lykkedes det ogsaa Erkebiskoppens
Foged, Thrond Ivarssøn, at faa thinget største Delen af Landet
under Erkebiskoppen inden Februar 1530&lt;ref&gt;Thrond Ivarssøns Brev til Erkebiskoppen af 9de Febr. 1530 Sml. {{antikva|I.}} 60–62.&lt;/ref&gt;. Og under 20de Marts næst
efter takkede Almuen Erkebiskoppen, fordi han havde sendt dem Thrond
Ivarssøn som Foged, og yttrede tillige i sit Brev den Forhaabning,
at de vilde komme til at beholde Erkebiskoppen til „Landsherre“. De
sendte ham ogsaa en Ansøgning af samme Dag, hvilken de bade ham
besørge Kongen til Hænde&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 63.&lt;/ref&gt;. Ansøgningen indeholdt flere Anker,
som henstilledes til Kongens Afgjørelse, og til Slutning det Ønske, at
Kongen vilde skikke dem til „Landsherre“ Erkebiskop Olaf i Throndhjem,
fordi, naar Kongens Fogeder der i Landet gjorde dem nogen
vrang Overlast, da tyktes det dem for langt at løbe med sin Klage
til Danmark eller til Bergen&lt;ref&gt;Smst. 64–66.&lt;/ref&gt;.

Vincentius Lunge følte sig aabenbare paa denne Tid trykket af
sine Uvenners Klager og Beskyldninger, og da Kongen havde tilsagt
en Herredag af baade Danmarks og Norges Raad at møde i Kjøbenhavn
otte Dage efter St. Hans 1530, saa besluttede han snarest
muligt at drage til Danmark for her personlig at tale sin Sag hos
Kongen. Paa Reisen didhen tilskrev han fra Tunsberg den 9de April
sine mest formaaende Venner i Jamteland, navnligen den før nævnte
Jørgen Karlssøn, og bad dem udvirke af fire og tyve de gjæveste
Mænd i Landet et forseglet Vidnesbyrd. Hans Uvenner beskyldte
ham for at have villet lade sig hylde af Jamterne til Konge; –&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>25becewbsez04i3hqygsmci5fjmrxij</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/714</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86925</id>
    <revision>
      <id>220847</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:25:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|700|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Vidnesbyrdet skulde gaa ud paa at fralægge ham denne Beskyldning,
og han sendte et af ham selv forfattet Udkast, hvilket de Tilskrevne
skulde besørge udfærdiget&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 66–68.&lt;/ref&gt;. Udkastet er endnu til&lt;ref&gt;Smst. 70–73.&lt;/ref&gt;, men om det
virkelig er blevet udfærdiget i den ønskede Form, er usikkert.

Svigermoderen Fru Ingerd, der nu som altid stod fast paa Hr.
Vincentius’s Side, har ganske vist ikke mindre end han faaet føle Erkebiskoppens
Uvenskab. Det er høist sandsynligt, at den Vanskelighed
hun havde med at forsvare sine Forleningen Fosen-Len (Nordmøre),
Sunmøre, Romsdal, Stordal og Herdal, har bevæget hende til at
drage fra sin Sædegaard Østeraat til Bergen og der afstaa hine Forleninger
til sin anden Svigersøn Hr. Nils Lykke. Han erhvervede
ogsaa Kongens Brev paa dem, og ved sin Skrivelse fra Bergen af
19de December 1529 kunde han fremstille sig for Indbyggerne som deres
Lensherre&lt;ref&gt;Smst. 59.&lt;/ref&gt;. Dette var et klogt Skridt, der udentvivl banede Veien
til et Forlig mellem de Stridende. Thi Nils Lykke havde ikke hidtil
blandet sig i Striden og stod sig endnu ret godt med Erkebiskoppen.
Han kunde hindre, at de omtalte Len kom i Erkebiskoppens Hænder,
og derhos var det nu hans eget Gavn at optræde som Fredsmegler.
Han gjorde ogsaa dette ifølge en Fuldmagt, som Vincentius i sin
Knibe havde meddeelt ham, og Esge Bilde lagde sit Ord med i Vegtskaalen&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. Feide {{antikva|II.}} 15.&lt;/ref&gt;.
Ikke før havde Hr. Vincentius naaet Danmark, før han
ved Brev fra Erkebiskoppen selv fik vide, at Nils Lykkes Meglingsforsøg
havde havt det ønskede Held, og samme Dag, den 4de Mai
1530, kunde han fra Andvorskov i Sjælland tilskrive Erkebiskoppen som
sin Ven og stadfæste Forliget&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 69–70.&lt;/ref&gt;, hvis nærmere Vilkaar forresten ere
os ubekjendte.

Vincentius gjorde vistnok alt hvad han kunde for under Opholdet
i Danmark at indynde sig igjen hos Kong Fredrik. Det var ved
denne Leilighed han den 15de Juli afleverede til Kongen Klenodierne
fra Apostelkirken i Bergen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 691.&lt;/ref&gt;. Ganske har det dog neppe lykkets ham
at vinde Fredrik for sig; og sin gamle Myndighed i Norge fik han
ikke dengang tilbage, hvor meget han end bestræbte sig for at blive
sat til Høvedsmand igjen paa Bergenhus Dette var for Tiden hans
Ønskes høieste Maal, og han gik endog saa vidt, at han ved sin Tilbagekomst
til Norge ved et aabenbart Bedrageri vilde see det opfyldt.

Da han kom til Bergen, sendte han den 8de September 1530
Bud til Hr. Esge Bilde paa Bergenhus og forlangte i Vidners Paahør
af denne Slottet overgivet, da, som han sagde, Kongen havde
forlenet ham med det i ti Aar. Hr. Esge svarede, at han ikke vilde
opgive Slottet til nogen anden end Kongen selv. At han heri hand-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0be09y5pet7glb1yjqxumrzr2mbc075</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/715</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86926</id>
    <revision>
      <id>220848</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:25:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2879" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirker i Bergen nedbrudte for Bergenhuses Befæstning.|701}}&lt;/noinclude&gt;lede ret og forsigtigt viste sig snart. Thi paa Hr. Esges Forespørgsel
erklærede Fredrik fra Gottorp i Brev af 2den November, at han
aldrig havde tænkt paa at fratage Esge Slottet; hvad Vincentius
har sagt derom, har han sagt uden Kongens Vidende og Villie&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. Feide {{antikva|II.}} 15–16.&lt;/ref&gt;.
Her stod saaledes Hr. Vincentius til Skamme.

Han var imidlertid fremdeles en høitformaaende Mand i Norge
og dette fik snart Erkebiskoppen og den romerske Kirke her føle.

Aarene 1530 og 1531 vare saare uheldbringende før Bergens
Kirker og geistlige Bygninger. De største og pragtfuldeste af disse
vare sammentrængte om Kongsgaarden paa det forholdsvis ikke meget
store Rum, som Bergenhus Fæstning nu indtager og som i gammel
Tid kaldtes Holmen. Der laa den prægtige Kathedralkirke med Biskopsgaarden,
Kommunen eller Chorsbrødrenes Bolig og Skolen; der
laa den ligeledes meget pragtfuldt byggede og udstyrede Apostelkirke,
det første i Rangen af de fjorten kongelige Kapeller; der laa endelig
ogsaa Prædikebrødrenes Kloster med tilhørende Kirke. Kongsgaarden
selv var oprindelig ikke indrettet til nogen sterk Fæstning, omendskjønt
den var lukket ved en Mur og forsvaredes ved et Par Taarne. Under
Kristian {{antikva|II}} havde Jørgen Hanssøn som Høvedsmand befæstet den
noget bedre; dog var den ved Vincentius Lunges Tiltrædelse i 1523
endnu neppe at ansee før en Fæstning, langt mindre for en Hovedfæstning,
som dog her tiltrængtes til det vestlige Norges Forsvar.
At gjøre den hertil har maaskee allerede svævet Hr. Vincentius for
Tanke; og det kunde vel hende sig, at Prædikebrødrenes Klosters Brand
i 1528 og Apostelkirkens Rydning for dens Klenodier har staaet i nogen
Forbindelse med hin Tanke og været forberedende Skridt til dens
Udførelse. Thi før at Bergens Kongsgaard kunde blive en virkelig
Fæstning af Betydenhed var det uomgjængelig fornødent, at dens Omkreds
ryddedes og de mange Slottet beherskende høie og faste Bygninger
bortskaffedes. Esge Bilde indsaa dette klart og gik uden at
følge Snigveie lige løs paa Sagen.

Den allerede ryddiggjorte Apostelkirke blev det første Offer for
Befæstningsplanen. Den synes paa nærværende Tid at have været
saagodt som forsvarsløs. Efter Kristiern Peterssøn, der døde en
Stund efter 1520, synes ingen ordentlig Provst at have været ansat
ved den. Flere nævnes rigtignok, men om hinanden og uden at man
kan skjønne, hvorledes det med deres Embedsomraade har forholdt sig&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 262.&lt;/ref&gt;.
Kirken savnede saaledes en umiddelbar Talsmand, hvilket dens Provst
burde have været. Bergens Biskops Raadighed øver denne Kirke,
selv naar den var ledig, maatte ansees for høist tvivlsom, og Kongen,
der var dens som alle kongelige Kapellers naturlige Verge, brød&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7cr2rbxre33y9voim1vrh0qkge46tep</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/716</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86927</id>
    <revision>
      <id>220849</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:25:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2779" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|702|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sig tydelig nok ikke om den, som Kirke betragtet, men handlede med
den som med en anden Ejendom, den han allerede havde plyndret for
dens Smykker. Naar nu dens Nedrivelse fordredes til Kongens og
Rigets Nytte – som det hed –, saa var det ganske naturligt, at
dette ikke mødte nogen Indsigelse fra Kongens Side. I 1530, den
8de April, udgik fra Gottorp Slot Fredriks Brev, hvorved det paa-
lagdes Esge Bilde at nedbryde Apostelkirken, og sende til Gottorp
saa meget af Stenene, som var brugbart til det derværende Slots
Bygning&lt;ref&gt;Dan. Mag. {{antikva|VI.}} 342; Pal.-Müller Gr. Feide {{antikva|II.}} 9, 13.&lt;/ref&gt;. Apostelkirken forsvandt nu i en Hast.

Vanskeligere var det at blive af med Christkirken og de til den
hørende Bygninger. Disse havde nemlig i Biskop og Kapitel sit naturlige
Forsvar. Kongen havde imidlertid, i et Brev af 28de October
1529, paabudt Undersøgelse af, hvorvidt hine Bygninger laa
Slottet for nær&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 311.&lt;/ref&gt;. At dette .virkelig var Tilfældet, naar man vilde
have Kongsgaarden til sterk Fæstning, kan ikke have været nogen Tvivl
underkastet; det maa ogsaa vedkommende Geistlige have været nødte
til at erkjende. Men en Stund synes man dog at have vaklet mellem
to Bestemmelser: enten man skulde bortskaffe hine herlige og kostbare
Bygninger, eller man skulde indrette den nødvendige Fæstning
paa den modsatte Side af Vaagen og dertil nytte det forud
meget fast byggede og heldigt beliggende Munklifs Kloster. Dette
synes nemlig allerede i flere Aar at have været udseet til Ophævelse,
saasnart man fandt en eller anden Brug for det. Dets Brødre og
Søstre forbleve der, men under en bestandig Frygt for en hastig Uddrivelse.
Fra denne for Klosterets Beboere saa ængstlige Uvishedstid
har man et ynkeligt Klagebrev af 2den Juni 1530, fra Klosterets
Abbedisse, Anna Olafsdatter, til Erkebiskoppen, hvori hun yttrer, at
Klosteret er blevet berøvet flere af sine bedste Jorder, og at der i
Bergen var Uvillie imod det, som mod Kirker og Klostere i Almindelighed;
der tales idelig om, at Klosterets Beboere skulle ud, og intet
andet Kloster bor have igjen, hvorhos deres Uvenner lade sine Heste
og sit Fæ opæde Klosterets Ager og Eng, og Enhver foruretter dem
ihvad han kan. Hos Biskoppen nytter det dem ikke at klage sin
Nød; thi han er altid borte. Derfor henvende de sig til Erkebiskoppen
og bede ham om Raad i sin Nød og Trang&lt;ref&gt;Smst. 310 og 1ste Udg. 760–761.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen
findes dog ikke at have blandet sig i Klosterets Sager, hvilket han
heller ikke vel kunde gjøre, saalænge ikke Bergens Biskop, der var
Klosterets nærmeste lovlige Foresatte, derom henvendte sig til ham.
Munklif undgik imidlertid den Lod at blive forvandlet til Fæstning,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p9roe9uk9jz9477idwpzn0kipzbswfo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/717</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86928</id>
    <revision>
      <id>220850</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:25:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2721" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirker i Bergen nedbrudte for Bergenhuses Befæstning.|703}}&lt;/noinclude&gt;skjønt det ikke undgik, som vi strax skulle see, alligevel, men paa en
anden Maade, at blive et Offer for Befæstningsplanen.

Man valgte til Slutning at ryddeliggjøre Kongsgaardens Omegn
fuldkommen og her indrette sin Hovedfæstning. Christkirken med
tilhørende Bygninger var altsaa dømt til Nedbrydelse. Da Hr. Esge
gik den egennyttige og magelige Biskop, Olaf Thorkelssøn, ret paa Livet,
synes denne ikke at have gjort nogen kraftig Modstand. Heller
ikke indtraadte nogen saadan fra Kapitelets Side. Gjengjæld bødes dem
alle, Trudsler manglede vel heller ikke, og den Første i Kapitelet, Erkedegnen
Gjeble Pederssøn, der senere fremtraadte som en aabenbar
Tilhænger af Luthers Lære, og ganske vist allerede nu var det i sit
Hjerte, var rimeligvis kun en lunken Forsvarer af Papismens og Hierarchiets
Mindesmærker, hvor kunstneriske og pragtfulde disse end kunde
være. Den 15de Februar 1531 blev en Overenskomst sluttet i Christkirkens
Sakristi mellem Biskop Olaf, Erkedegnen Gjeble Pederssøn samt
Kanniken Mogens Jonssøn paa den ene Side, og Hr. Esge Bilde,
paa Kongens Vegne, paa den anden, i Overvær af Hr. Vincentius
Lunge samt 13 Raadmænd af Bergens By. Biskoppen og Kapitelet
opgave, paa Kongens Bøn og for Rigets Nytte og Forsvar, Kathedralkirken
til Nedbrydelse og Bortflytning, eftersom den fandtes at
staa Bergenhus Slot for nær og til Hindring. Derimod skulde Munklifs
Kloster med tilhørende Indtægt og Gods overgives Biskop og
Kapitel til en Domkirke, dog med Forpligtelse at bemande og forsvare
det mod Kongens og Rigets Fiender, samt føde og opholde Nonnerne,
som i Klosteret vilde forblive, saalænge indtil herom af Kongen eller
Rigsraadet maatte fattes en anden Bestemmelse. Brev paa dette blev
samme Dag udfærdiget af Biskoppen og de tvende tilstedeværende
Kanniker og beseglet ikke alene af disse, men ogsaa af tre andre Kanniker&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 36–38.&lt;/ref&gt;.

Man skred nu til Nedbrydningen af Christkirken og tilhørende
Bygninger med største Hast og Iver. Ved Breve fra Biskop Olaf
af 21de Februar–15de Marts opfordredes Almuen fra de Bergen
nærmest omkringliggende Kirkesogne til at møde i Byen paa visse
Dage for at hjælpe til med Ødelæggelsesverket, der paa Esge Bildes
Vegne lededes, og det som det heder med stor Dygtighed, af en Hans
Prydtz. Arbeidet gik rask fra Haanden, og den 1ste Mai 1531 synes
det i det væsentligste at have været fuldbragt. Thi ved et Brev af
nævnte Dag oplod Biskop Olaf til Esge Bilde „den Jord og Grund,
hvorpaa {{sperret|Domkirken med alle dens Bygninger tilforn
stode}}, for herefter bestandig at ligge under Bergenhus Slot“; og i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>idb99an7tai979uifflj734a6g9hoit</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/718</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86929</id>
    <revision>
      <id>220851</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:26:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2698" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|704|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Brev af 31te Mai næst efter heder det, at „Domkirken og Biskopsgaarden
ere ganske nede i Grunden“&lt;ref&gt;N. Nicolaysen: arkæologisk-historisk Fortegnelse over Norges Levninger af Kunst og Haandverk fra Middelalderen 95.&lt;/ref&gt;.

Munklifs Kloster skulde altsaa fra nu af være Sæde for Bergens
Biskop og Kapitel og følgelig den derhenhørende Kirke være Bergens
Kathedralkirke. Esge Bilde lod Klosterets Abbedisse, den fornævnte
Anna Olafsdatter, og Konfessoren, Jon Karlssøn, underrette om den
fattede Beslutning og tilbød dem med det samme det kongelige Kapel,
Allehelgens Kirken, der i Byen samt et Par derved liggende Gaarde,
at bruge som Kloster, indtil Kongen eller Raadet anderledes forordnede.
Men dette Tilbud synes ikke at være blevet modtaget. De
fleste Nonner flyttede rigtignok ud, men nogle til sine Slegtninger omkring
paa Landet, og enkelte til Moderklostret i Vadstena i Sverige.
Abbedissen, selv femte, modsatte sig med Bestemthed enhver Flytning,
og man har efter Overenskomsten maattet lade disse forblive i Klostret,
skjønt Biskop Olaf allerede i Mai 1531 var bosat der&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 310–312.&lt;/ref&gt;. Hermed
var da det gamle, anseede og i sin Tid rige Munklif ophævet som
Kloster. Bestemmelsen var da nu, at det skulde være Biskopssæde og
tillige en Befæstning, der kunde i Nødsfald understøtte Bergenhus.
Men heller ikke under denne Skikkelse blev det længe staaende ved
Magt.

Eftertiden har dømt Hr. Esge Bilde meget haardt for de omtalte
Kirkebygningers Nedbrydelse i Bergen, og man har – dog først
længe efter hans Død – tillagt ham Navnet: {{sperret|Kirkebryderen}}.
Men af Sagernes Sammenhæng vil man dog let indsee, at Hr. Esge,
der handlede i et bestemt for Konge og Land, i det mindste efter hans
egen Anskuelse, gavnligt Øiemed, nemlig for Landets Forsvar mod
Fiender, og derhos, saavidt man ved, uden alle egennyttige Sidehensyn,
– at han er langt mindre at dadle end den usle Biskop Olaf
og hans Kapitel, der gave sit Samtykke til hans Foretagende, da dog
en kraftig Indsigelse fra deres Side havde maattet gjøre det vanskeligt,
om ei umuligt, og hvis Føielighed vist ikke var saa uegennyttig
som Esges Iver.

Men Erkebiskoppen, vil man vel atter spørge, hvorfor tog han
sig ikke af Sagen? og hvorledes kunde vel saadanne Omvæltninger,
som de der nu ere fortalte at have fundet Sted i Bergen, en Kathedralkirkes
Nedbrydelse til en Fæstnings Forsterkning, et stort Klosters
Ophævelse og Forandring til Biskopsbolig o. s. v., – hvorledes kunde
de gaa for sig, uden at Kirkeprovinsens Metropolitan dertil gav sit
Samtykke eller deri toges paa Raad? Svaret bliver her det samme&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>b4wq0iz0b31f8pc6ix7aqwxpnd5g36p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/719</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86930</id>
    <revision>
      <id>220852</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:26:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2867" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Munklif Kloster ophævet.|705}}&lt;/noinclude&gt;som vi ovenfor ved en lignende Leilighed have givet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 692.&lt;/ref&gt;. I dette som
i mangt og meget andet aabenbarede sig Følgerne af den selvødelæggende
Politik, den romerske Stol i de senere Aarhundreder, ja fra
langt tilbage i Middelalderen, havde fulgt ved overalt at svække Metropolitanmyndigheden
for at knytte alle Biskopsstole desto meer umiddelbart
og, som man troede, saameget fastere til Rom. Erkebiskoppen
af Nidaros havde nu, som jeg allerede før har yttret, saa godt som
intet at sige i sin Provins, udenfor sit eget Biskopsdømme. Enhver
norsk Biskop handlede i sit Omraade i alle Styrelsesanliggender, som
om der intet Mellemled var i Kirkestyrelsen mellem ham selv og den
romerske Kirkes øverste Hoved. Og da nu Forbindelsen mellem Biskopperne
og Rom, ved den verdslige Statsmagts Indskriden paa
Geistlighedens Grund, var bleven paa det nærmeste afskaaren, saa
var det den enkelte Biskop overladt at opgjøre sit Biskopsdømmes Sager
med den verdslige Styrelse ganske eensidig, og som det syntes
ham selv bedst og fordelagtigst, uden Samraad hverken med Metropolitan
eller Medbiskopper. Saaledes var den oprindelig saa klogt
opførte hierarchiske Kirkebygning i Tidens Løb blevet undergraven af
Pavedømmet, at den nu næsten ravede som en Ruin og frembød idel
blottede og brøstfældige Punkter mod Reformatorernes djærve Angreb.

Biskop Olaf Thorkelssøn fandt sig vistnok beføiet til at underrette
Erkebiskoppen om den foregaaede Forandring, men ogsaa {{sperret|først efter
at den var foregaaet}}, og da en Omændring til det Gamle ikke
meer var mulig. I sit Brev til Erkebiskoppen af 13de April 1531
gjør han heller ikke nærmere Rede for Kathedralkirkens og de derhen
hørende Bygningers Nedbrydning; men undskylder kun sin Indflytning
i Munklif dermed, at det som Kloster „var saa godt som øde gjort“.
Hans Henvendelse til Erkebiskoppen ved denne Leilighed er heller ikke
forbunden med nogen Klage over hvad der var skeet – thi en saadan
Klage rammede ham selv nærmest; – men med et Tiggeri til Erkebiskoppen,
at denne vil overlade ham et Stykke Tomt af de til Erkebiskopsgaarden
paa Stranden i Bergen hørende Grunde, fordi saadant
vilde være til Nytte for ham i hans nye Sæde&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 46.&lt;/ref&gt;. Som en ligesrem
Spot lyder det næsten, naar det i Brev af 31te Mai næst efter fra
Biskop Olaf Thorkelssøn i Forening med Esge Bilde, Vincentius
Lunge og Nils Lykke til Erkebiskoppen, siges som en Trøst til denne
for Nidaros Kathedralkirkes nys indtrufne Brand, at ogsaa her „er
Bergens Domkirke og Biskopsgaarden ganske ned i Grund (d. e. ganske
i Bund og Grund ødelagt)“&lt;ref&gt;Smst. 57.&lt;/ref&gt;.

Der gjordes ellers paa denne Tid ogsaa lige under Erkebiskoppens
egne Øine og i hans eget Biskopsdømme temmelig dristige For-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2vy2whrmyd7thwhz0k2ot6fnjqjo3pf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/720</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86931</id>
    <revision>
      <id>220853</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:26:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2854" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|706|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;søg paa at sekularisere tvende Klostere, – Forsøg, som Erkebiskoppen rigtignok
af yderste Magt søgte at afvende, men som det dog kun lykkedes
ham for en Tid at udhale.

Det ene af disse Klostere var Nonneklosteret paa Rein. Fru
Ingerd Ottesdatter havde her ladet sig vælge til Klosterets Forstanderske.
Hermed gik det efter hendes egen Forklaring saaledes til.
Paa et Besøg, hun aflagde i Klosteret, klagede Abbedissen, Karine,
og Søstrene for hende over dets elendige Forfatning, hvorledes det
„stod fast til Nedfald“, hvilket Abbedissen ikke formaaede at afhjælpe.
Man enedes da om, at Søstrene godvilligen valgte Fru Ingerd til
Forstanderske, saaledes at hun skulde hjælpe Klosteret med de nødvendige
Bygningsarbeider, forsørge Søstrene og holde Indretningen ved
god Skik og christelig Styrelse. Om Overenskomsten blev et Brev
udstedt. Fru Ingerd havde gjort dette Skridt, hed det, for at ingen
anden skulde komme og trænge sig derind, bemægtige sig Klosterets
Indkomster og forøde dem til „Verdens Forfængelighed“&lt;ref&gt;Denne Forklaring over sin Adfærd giver Fru Ingerd i et Brev af 10de April 1531 til sin Stifsøn Mgr. Henrik Nilssøn, Kannik, hvem hun beder tage sig af Sagen hos Erkebiskoppen, som havde paaanket hendes Opførsel. Sml. {{antikva|II.}} 44.&lt;/ref&gt;. Dette var
gjort uden at Erkebiskoppen derved var adspurgt. Men da han fik det at
vide, og vistnok medrette i Fru Ingerds Udnævnelse til Klosterets verdslige
Forstanderske, troede at see det første Skridt fra hendes Side til
at flaa Klosteret og dets Gods under sig, – saa lod han udtage af
det dets Jordebreve, dets Segl og.en Deel af dets kostbareste Klenodier.
Da Fru Ingerd siden kom til Klosteret, paastod Abbedissen
og Søstrene, at Erkebiskoppen havde gjort dette høieligen mod deres
Villie. Nu satte Fru Ingerd Alt i Bevægelse for at saa Opreisning
af Erkebiskoppen. Først maatte hendes Svigersøn Hr. Nils Lykke,
der var Kongens Lensmand i Fosen-Len, hvor Klosteret laa, tilskrive
Erkebiskoppen fra Østeraat den 8de April 1531. Han opfordrede i
Kongens Navn Erkebiskoppen, der selv af Kongen var betroet at være
paa dennes Vegne en Overtilsynsmand med Lov og Net i det Throndhjemske,
– at han vilde tilbagegive Klosteret hvad han mod geistlig
og verdslig Lov havde frataget det. Han mindede ham om det Forlig,
som var sluttet mellem ham og Fru Ingerd, og bad ham ikke nu
paany velte sig ind paa hende. Kunde Overenskomsten mellem hende
og Klosteret ikke bestaa efter Loven, da kunde den vel med Lempe og
paa en god Maade igjen hæves uden saadan Adfærd, som Erkebiskoppen
havde vist. Han bad Erkebiskoppen til Slutning betænke, at
han med Haand og Mund, med Brev og Segl havde lovet at ville
være Fru Ingerd og hendes Børn til Raad, Trøst og Hjælp&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 40–42.&lt;/ref&gt;. To&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5o7yukpgswnwy130ejkn9leq2y046k1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/721</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86932</id>
    <revision>
      <id>220854</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:28:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2801" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Anslag til Reins og Tautras Klosteres Sekularisation.|707}}&lt;/noinclude&gt;Dage efter, den 10de April, skrev Fru Ingerd selv sammesteds fra
til Erkebiskoppen. Hendes Brev er egentlig Svar paa en Skrivelse
fra denne, hvori han har forbudet hende at befatte sig med Reins
Klosters Gods og Ejendele. Hun erklærer, at hun aldrig har frataget
Klosteret en Skilling eller faaet noget af det, uden hun har gjort
dobbelt Fyldest derfor. Hvad hun har handlet med Fru Abbedissen
og Søstrene er gjort til Klosterets Bedste. Hun havde været hindret
fra at tage Erkebiskoppen paa Raad i Forveien, og havde hastet med
at afgjøre Sagen med Abbedissen, da hun selv stod paa Reisen, og
hun ved Hr. Nils Lykke skulde erhverve Kongens Samtykke paa hvad
der var skeet. Hun ved ikke andet – siger hun – end at Kongen i
dette Stykke er den raadende, som Erkebiskoppen i det Aandelige.
Havde hun vidst, at det var Erkebiskoppens Ret at raade for Klosteret
baade i det Verdslige og i det Aandelige, som hun af hans Skrivelse
mærker, saa skulde hun ei have sluttet Overenskomsten, før hun havde
hørt hans Villie i den Henseende. Vil Erkebiskoppen med Magt og
Vold omstøde denne Handel, da kan hun, arme Enke, ingen Modstand
gjøre; og hvis hun ikke kan være Klosterets Forstanderske med Rette,
kan vel Loven bedst forklare det. Hun beder til Slutning Erkebiskoppen
sende Abbedissen og Klostersøstrene tilbage hvad han havde frataget
dem, samt at han ikke vil lade dem lide i nogen Maade for
hendes Skyld&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 42–44.&lt;/ref&gt;.

At Fru Ingerds Hensigter i denne Sag have været saa rene og
uegennyttige som hun selv paastaar, er ingenlunde sandsynligt, – og
om de end havde været det, saa var dog hendes Adfærd uformelig og
ulovlig efter den endnu i Norge bestaaende Kirkeret, og det var aabenbare
Erkebiskoppens baade Net og Skyldighed at skride ind, som han
gjorde. Alligevel udvirkede Hr. Nils Lykke, der strax efter reiste til
Danmark, hos Kong Fredrik dennes Stadfæstelse paa Fru Ingerds
Valg til Forstanderske for Reins Kloster og dets Gods, imod at hun
lod holde tilbørlig Gudstjeneste. Stadfæstelsen blev given den 1ste
Mai 1532&lt;ref&gt;Smst. {{antikva|VI.}} 42–43.&lt;/ref&gt;. Den har maaskee, paa Grund af de mellemkommende
vigtige Begivenheder og Erkebiskoppens Modstand, ikke strax kommet
Fru Ingerd tilgode; men Enden blev dog, at hun, om end kanskee ikke
før efter Erkebiskop Olafs Bortreise fra Norge, fik Klosteret og dets
Gods i Forlening&lt;ref&gt;Om hele denne Sag, se Langes Klh. 2den Udg. 250–253.&lt;/ref&gt;.

Endnu værre gik det til med det andet Kloster, nemlig Tautras
eller Tuterøens Cistercienserkloster. Her blev i 1510 en dansk Mand,
Matthias Henrikssøn, udnævnt til Abbed af Henrik Kristiernssøn,
Abbed i Sorø, der var indsat af Ordenens Generalabbed i Citeaux,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dpmttd49zqrerneubek7ic3ycvcr6u6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/722</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86933</id>
    <revision>
      <id>220855</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:28:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2857" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|708|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;til Visitator og Reformator for alle Cistercienserklostere i de tre nordiske
Riger. Denne Matthias var, som hele hans Adfærd viser, en
yderst uverdig Klostermand. Han solgte, pantsatte eller forstak Klosterets
Jordegods og Kostbarheder, og da han havde sat dets Midler
overstyr, for han fra det til Oslo, og tilvendte sig, uvist paa hvilken
Maade, den ledige Abbedverdighed i Hovedøens Kloster. Men her
fortsatte han sit forrige Liv, saaledes at Biskop Hans Reff nødtes til
at afsætte ham. Han for da til Danmark, hvor det lykkedes ham at
erhverve nye Breve paa Tuterøen; og nu kom han did tilbage, skjønt
han heller vilde havt Lyse-Kloster, hvis Abbed det dog ikke lykkedes
ham at faa fordreven. I det allerede af ham tidligere mishandlede
Tuterøens Kloster huserede han nu efter sin Tilbagekomst paa sin gamle
Vis og førte det forargeligste Levnet, indtil Erkebiskoppen omkring
1530 fandt sig opfordret til at skride ind for at komme Klosteret tilhjælp.
Han lod Abbed Matthias gribe og stillede ham for en geistlig
Ret, bestaaende af 9 Klostermænd, blandt hvilke Abbeden af Holm nævnes
først, og foruden ham Dekanus i Nidaros og 8Kanniker sammesteds.
Mange Beskyldninger fremsattes mod ham baade vedkommende hans
forargelige Levnet og hans uforsvarlige Klosterstyrelse; og han synes at
være bleven fældet i en stor Bod til Erkebiskoppen. For at kunne udrede
denne pantsatte han den 11te April 1531 paa Østeraat fire af Klosterets
Gaarde til Hr. Nils Lykke. Men ikke nok hermed. Til samme Tid
synes han at have afstaaet hele sit Kloster til den samme, og Nils
Lykke udstedte den 13de April samme Aar fra Østeraat et Brev, hvori
han erklærer, at da Broder Matthias og menige Konvent i Tuterø
nu velvilligen har opladt ham sit Kloster med Gods og Ejendom,
saa forpligter han sig til, hvis Kong Fredrik vil lade ham beholde
det, at betale Abbeden 200 Lod Sølv, af hvilken Sum han allerede
har modtaget Halvdelen, ligeledes hvert Medlem af Klosteret en vis
Sum eengang for alle, og desuden Abbeden aarlig for Livstid 40
Mark rede Penge Nils Lykke gik med denne Overenskomst til Danmark
og fik den i Kjøbenhavn stadfæstet af Kong Fredrik paa samme
Dag, som Stadfæstelsen paa Reins Kloster til Fru Ingerd blev given,
nemlig den 1ste Mai 1532. Hans Valg ved Abbed og Brødre
til Forstander for Tuterøens Kloster og dets Ejendomme blev godkjendt
af Kongen mod at han skulde opfylde de Forpligtelser, han
havde paataget sig mod Abbeden og Brødrene, og gjøre en christelig
Skik i Klosteret med Gudstjeneste og Guds Ords Forkyndelse.

Da dette skede var Hr. Nils, som vi siden skulle see, paa en
Maade landflygtig fra Norge; og Omstændighederne der have maaskee
fat Erkebiskoppen i Stand til at forhindre Klosterets fuldkomne Sekularisation
endnu en Stund, ja endog saa længe, at Hr. Nils selv ikke&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6do6i5etiznu1neor68jnwv7ft010k9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/723</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86934</id>
    <revision>
      <id>220856</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:28:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2812" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olafs Anskuelse af Kirkens og Statens Stilling.|709}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;111&quot; /&gt;
kom i Besiddelse af det. Men at der blev bragt Orden igjen tilveie
i Klosteret, maa man betvivle; og under Kronen blev det lagt, saa
snart som Erkebiskoppen var borte&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 241–246.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;111&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;112&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''112.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Kong Kristian ''{{antikva|II}}''’s Optræden i Norge 1531–1532. Erkebiskop Olaf og flere Biskopper antage sig hans Sag. Kristians Foretagende mislykkes, og Norges Forhold bringes i sin gamle Skik. Kong Fredrik ''{{antikva|I}}'' dør 1533.'''}}}}

Det Tryk, som den verdslige Statsmagt øvede paa Kirken i
Norge, og som kom tilsyne i de gjentagne og oftest heldige Angreb
paa dens Indretninger og Eiendomme, begyndte meer og meer at
overvælde den norske Geistligheds Formænd. Deres tiltagende Afmagt
maatte allerede være dem selv indlysende. Baade i det Aandelige og
Verdslige følte de Fodfæstet svigte under sig. At Erkebiskop Olaf
sandt sin nærværende Stilling utaalelig, var ikke at undres over,
heller ikke at han speidede til alle Sider for at opdage, om muligt,
en Støtte, til hvilken han i sin Nød og Forladthed kunde klynge sig.
Havde han engang maaskee næret det Haab, at den Magt og Selvstændighed,
som Haandfæstningen af 1524 tillagde det norske Raad, forenet
med den Indflydelse, han selv og Biskopperne ifølge gammel
Hevd øvede i Raadet, – at den skulde sikkre baade Stat og Kirke
mod fremmed Undertrykkelse, saa maatte dette Haab ganske vist allerede
nu være udslukt. Mænd som Vincentius Lunge, Esge Bilde og
Nils Lykke maatte ved sin Adfærd forlængst have overbevist ham om,
at den Selvstændighed, der var det norske Raad indrømmet, i Grunden
kun kom enkelte {{sperret|danske}} Stormænd, som deri vare indsmuglede,
til Gode, og at disse, om end ofte og i mange Stykker uenige indbyrdes
og uenige med det svage Kongedømme, de i Navnet tjente,
dog stedse vare enige med dette og mellem sig selv i een Ting, nemlig,
naar Leilighed gaves, at berøve Biskopperne deres Myndighed og
Kirken dens Rigdomme, og saa til Slutning underkaste Kirken den
verdslige Statsmagt. Erkebiskoppen kunde saaledes ikke nu længer i
Haandfæstningen see nogen sand Betryggelse hverken for Fædrenelandets
Selvstændighed eller dets Kirkes Opretholdelse. Den bestaaende
Forfatning, Kong Fredrik, de danske Magthavere i Norge, – Alt
maatte være ham lige forhadt, og han maatte baade til Fædrenelandets
og til Kirkens Bedste, som det for ham stillede sig, see sig om
efter Midler til at blive det Hele kvit, Forandringen koste hvad den
koste vilde; værre end det var kunde det neppe blive.

En saadan Opfattelse af Norges og den norske Kirkes daværende
&lt;section end=&quot;112&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r4p2aa4koc8lq7ort22d740ovn3hbmc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/724</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86935</id>
    <revision>
      <id>220857</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:29:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2818" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|710|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Stilling, tænker jeg, har ledet Erkebiskop Olaf til at vende Blikket
mod den landflygtige Kristian {{antikva|II}} som den forønskede Redningsmand,
helst da Udsigterne just paa denne Tid syntes at opklare sig noget for
den ulykkelige Fyrste, og hans Forhold til den romerske Kirke syntes
at blive venskabeligere.

Kristian havde under sin hele Landflygtighedstid syslet med Planer
til at gjenvinde sine tabte Riger. Men disse Planer vare hverken
dybt udtænkte, eller fast grundlagte; ikke heller bleve de forfulgte med
Sikkerhed, eller ledede med sand Klogskab og Kraft. Kristian havde
baade tro og dygtige Tjenere; men i hans egen Aand havde, efter
hans Flugt, et Vankelmod vundet Overhaand, der stedse forværrede
hans i sig selv vanskelige Stilling. Hans naturligste Støtte var hans
Svoger Keiser Karl, og i Bevidstheden herom tog han ogsaa først og
fremst sin Tilflugt til denne, eller rettere til det burgundiske Hof i
Nederlandene. Men den Kulde og Seendrægtighed, han her mødte,
bragte ham snart til at vende sig andensteds hen. Den lutherske Lære
havde vundet sterk Indgang hos ham. Dette blev snart en aabenbar
Sag, der naturligvis ikke betragtedes med gunstige Øine af det strengkatholske
burgundiske Hof. Baandet mellem ham og dette slappedes
herved. Men i samme Mon, som hans Haab til Keiseren blev mindre,
synes han at have vendt sin Fortrøstning til de protestantiske Fyrster
i Tydskland, blandt hvilke flere vare hans nære Frænder, saaledes
Kurfyrsten af Saxen. Hine Fyrster havde dog paa den Tid for meget
med sine egne Sager at gjøre, til at kunne række Kristian en kraftig
Hjælperhaand; og de vare saameget mindre villige hertil, da
Hjælpen dog skulde ydes ham mod en af deres egne Trosforvante;
thi derfor kunde allerede Fredrik l, i det mindste som Styrer i Slesvig
og Holstein, og end mere afgjort hans Søn Hertug Kristian regnes.
Kong Kristian havde i 1524 paa egen Haand faaet sammenbragt
en ikke ubetydelig Leiehær i Nordtydskland; men formedelst Pengemangel
og daarlige Foranstaltninger splittede denne Hær sig uden
at have udrettet det ringeste for Kongens Sag. Ikke bedre gik det
med de Forsøg, hans Tilhængere i Danmark og Sverige, som Skipper
Klement, Klaus Knipphof og fremfor alle Søren Norby, i de nærmest
paafølgende Aar gjorde paa atter at spille ham de nordiske Riger
i Hænderne. Ogsaa de Forhaabninger, han gjorde sig om kraftig
Hjælp fra Keiser Karl, efter at denne i 1525 havde overvundet sin
Fiende Frans {{antikva|I}} af Frankrige, slog fuldkommen feil. Under alt dette
indsvandt Kristians Hjælpekilder meer og meer, medens Iveren for
hans Sag kjølnedes hos mange af hans Tilhængere; og fra Midten
af 1526 mærkes tydelig, at Kong Fredrik aandede noget friere, og
følte sig noget sikkrere i sit Kongedømme.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8qpbpnihsyippjz7guyv9x8ff2059z8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/725</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86936</id>
    <revision>
      <id>220858</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:29:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2870" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Udsigterne opklares for den landflygtige Kristian {{antikva|II.}}|711}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Men fra 1529 af, da Keiseren, efter Freden til Cambray med
Frankrige, havde faaet friere Hænder, begyndte Kristian paany at sætte
sit Haab til ham. Vel var hans ædle Dronning Elisabet, Keiserens
Søster, i Mellemtiden død, men deres Børn bleve dog opdragne ved
det burgundiske Hof, og Karl fandt det ikke stemmende hverken med
sin Ære eller sin Fordeel ganske at slaa Haanden af sin ulykkelige
Svoger. Kristian synes ogsaa nu at have foresat sig at gjøre alle
mulige Opoffrelser for at vinde Keiseren og hans Hus før sig; han
viste sig endog villig til at bortrydde det Anstød, som hans Vedhængen
ved Lutheranismen hidtil havde givet. I 1530 afsvor han, i
Overvær af den pavelige Legat Kardinal Campeggio, sit lutherske
Kjætteri og modtog en Pønitens af Kardinalens Haand. Ved Siden
heraf gjorde Kristian Forberedelser, som tydede paa forestaaende Rustninger.
Han var vel bekjendt med Forholdene i sine fordums Riger,
med hvilke hans tro Tjenere, som havde fulgt ham i hans Landflygtighed,
stode i næsten uafbrudt hemmelig Forbindelse. For Norges
Vedkommende var det især den oftere nævnte Jørgen Hanssøn, efter
sin Bortreise fra Norge bosat i Kampen i Overyssel, som skaffede ham
paalidelige Underretninger. Kristian vidste saaledes, at der ikke i noget
af Rigerne, og mindst i Norge, manglede Gjæringsstof, Emne til
Misnøie med Styrelsen og urolige Hoveder, der med større eller mindre
Grund higede efter en Forandring i det Bestaaende. At den katholske
Geistlighed i alle tre Riger deels med Utaalighed allerede følte Reformationens
Tryk i dens hele Fylde, deels med Frygt forudsaa dens
snarlige Indbrud over dem, og derfor i sin Flerhed hørte blandt de
Misnøiedes Tal, – det var noget, der fortrinsvis maatte tildrage sig
hans Opmærksomhed; og ganske vist har dette ikke medvirket lidet til
hans offentlige ja høitidelige Tilbagevenden i den romerske Kirkes Skjød.
Kunde han nemlig faa hin rige og endnu indflydelsesfulde Stand til
at tro paa hans Omvendelses Oprigtighed, maatte han haabe, under
Sagernes nuværende Stilling, at kunne regne paa dens Overgang
til hans Parti; og herved vilde saare meget være vundet for ham.

Vi have seet, at Erkebiskop Olaf paa sin Romerreise i 1523, under
sit Ophold i Mecheln, tilsvor Kristian {{antikva|II}}, som dengang endnu var
Norges lovlige Konge, Huldskab og Troskab; men at han dog det
følgende Aar tilbagetog denne Ed, idet han med det øvrige norske
Raad opsagde Kristian og hyldede Fredrik {{antikva|I}}&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 654, 669.&lt;/ref&gt;. At han, denne Opsigelse
uagtet, har vedligeholdt en vis Hengivenhed og Forkjærlighed
for sin tidligere Konge, tør man maaskee gjætte, skjønt det vanskelig
lader sig bevise. At han den hele Tid siden skulde have staaet i hem-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kz61c85ig8gmziwlfx9ep0y36bmkzcq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/726</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86937</id>
    <revision>
      <id>220859</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:29:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2806" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|712|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;melig Forbindelse med den Landflygtige&lt;ref&gt;Huitfeldt siger dette (Fr. {{antikva|I.}} u. 1531, Kvart. Udg. 269), dog uden ak anføre noget Bevis.&lt;/ref&gt;, antydes, saavidt hidtil bekjendt,
ikke i noget nu levnet skriftligt Dokument; og der er ingen
gyldig Grund til at antage andet, end at Erkebiskop Olaf, dengang
han hyldede Fredrik som Norges Konge, gjorde dette i god Tro og
fuld Oprigtighed. Men siden havde Omstændighederne i meget forandret
sig, og mangt et Erkebiskoppens Haab baade med Hensyn til
hans egen Person og med Hensyn til Fædreneland og Kirke var
skuffet. Nu vendte han i sin, Fædrenelandets og Kirkens fortrykte
Stilling igjen Tanken til Kristian, og nu først er en hemmelig Forbindelse
mellem dem bleven sluttet, hvilken havde til Øiemed, at hjælpe
Kongen at tilbagevinde sine Riger. Saadan, forekommer det mig, er
den rimelige Sammenhæng med Erkebiskop Olafs Overgang til Kristians
Sag. Men naar, og fra hvis Side det første Skridt til Forbundet
er gjort, er ubekjendt, ligesom og ved hvilke Mellemmænd det
er blevet knyttet.

Saameget synes imidlertid klart, at næsten ligesaasnart som Rygtet
om Kristians forehavende nye Rustninger begyndte at løbe omkring
i Danmark, satte det ogsaa Erkebiskop Olaf i Berøring med hans
Planer; hvad enten nu dette var en løs Mistanke, som Erkebiskoppens
Fiender fandt sig tjente med at udsprede, eller Kong Fredriks Speidere
virkelig ere komne paa Spor efter lønlige Meddelelser mellem
Erkebiskoppen og Kong Kristian. At Erkebiskoppen ikke mødte paa
Herredagen i Oslo om Sommeren 1529, men modarbeidede Hertug
Kristians Hylding i Norge, vakte naturligvis Kong Fredriks Opmærksomhed
og Misnøie; og fra den Tid af spores hos den danske Regjering
en vis Frygt for Erkebiskoppens Stemning og Sindelag. At
han var utilfreds med Styrelsens Gang i Norge, derom kunde man
ikke tvivle, og at hans Utilfredshed ikke var ganske ugrundet, maatte
man udentvivl i sit stille Sind erkjende. Men han var en farlig
Fiende, med hvem man maatte stræbe at forlige sig, helst nu da en
Feide fra den fordrevne Konges Side begyndte at true. Man vilde
derfor gjerne have ham til Kjøbenhavn, til den Herredag for begge
Riger, som var tilsagt til Midsommertid 1530. I det Brev, som
Vincentius Lunge tilskrev ham fra Andvorskov den 4de Mai nævnte
Aar, i Anledning af det mellem dem sluttede Forlig, opfordrede han
ham ivrigen til at søge Herredagen, og anførte blandt andre Grunde,
som talede herfor, ogsaa „den Mistanke, som han skulde være i formedelst
høibaarne Fyrste Kong Kristian“, og som han ikke letteligen
befriede sig fra, medmindre han personligen kom Kongen og Danmarks
Raad til Orde&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 69; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 700.&lt;/ref&gt;. Da vare altsaa, som man seer, allerede i Dan-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cs9u1y1y9ixoz9o5go59mxspji102ye</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/727</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86938</id>
    <revision>
      <id>220860</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:29:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2800" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olaf træder i Forbindelse med Kristian {{antikva|II}}.|713}}&lt;/noinclude&gt;mark Rygter i Omløb, der betegnede Erkebiskoppen som en hemmelig
Tilhænger af Kristian {{antikva|II}}; og fra Mistanken herfor vilde man, han
skulde rense sig. Men Erkebiskoppen synes at have næret Modbydelighed
for de blandede Raadsmøder, hvori man ikke kan fortænke ham,
og han mødte ikke paa Herredagen. Vincentius Lunge var den eneste
af Norges Raad, som her var tilstede.

Erkebiskop Olafs Udeblivelse har naturligvis forøget Kongens
Uvillie og Mistanke mod ham; og begge Dele tiltog, da det
neppe, al Hemmeligholdelse uagtet, kunde undgaaes, at et og andet
rygtedes om de Underhandlinger, som i Løbet af Vinteren 1530–1531
virkelig vare indledede mellem den landflygtige Konge og Erkebiskoppen
samt flere af Norges Biskopper. Den første Underhandler
paa Kristians Vegne, som indfandt sig i Norge, var en vis Henrik
Lille, som kaldes Kongens Sekretær. Han havde om Vinteren under
mange Vanskeligheder og store Farer pleiet Overlægninger baade med
Erkebiskoppen og med Biskop Magnus af Hamar&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1531 (Kvart.-Udg. 253–256).&lt;/ref&gt;. Kristians
fornemste Raadgiver og Leder ved disse Underhandlinger var imidlertid
den fra Upsal fordrevne Erkebiskop Gustav Trolle, der efterat
have for en kort Tid forsøgt sin Lykke hos Kong Fredrik i Danmark,
hvem han, som før fortalt, kronede i 1524, var dragen til
Kristian i Nederlandene og havde givet sig i Tieneste hos ham. Det
var en virksom, klog, djærv og renkefuld Mand, vel skikket til det
Hverv, han her havde paataget sig. Han havde i Slutningen af
1530 bestormet en Mængde af Danmarks og Sveriges Prælater og
Herrer med Skrivelser til Kristians Fordeel, deels indeholdende fordeelagtige
Vidnesbyrd om dennes forandrede og nu fromme Sindsstemning,
deels glimrende Skildringer af den Magt, med hvilken Keiseren
agtede at understøtte sin Svoger. Da han dog med sine Breve
udrettede mindre i Danmark, end han havde ventet, gav han sig
personlig til Norge, hvor han haabede bedre Fremgang for sine Renker.
Hans Haab slog ham heller ikke feil. Hans Forestillinger og
Løfter fandt her hos flere Biskopper aabne Øren, og det varede ikke
længe før han havde knyttet dem til Kristians Sag.

Hvad der om disse Forhandlinger var kommet udenfor de Ind-
viedes Kreds, var sikkerligen kun ganske løse Rygter. Gyldige Beviser
for Erkebiskop Olafs oprørske Stemplinger vare, saavidt skjønnes,
endnu ikke i hans Fienders Hænder. Alligevel stod han i Begyndelsen
af 1531 meer mistænkt og meer frygtet end nogensinde før ligeover
for Kong Fredrik, det danske Rigsraad og de danske Magthavere
i Norge. Man troede ham ikke; men man torde heller ikke bryde
med ham. Man behandlede ham paa det varsommeste og tænkte sig,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6p0fqwbee0i36rvbzt1qtnmulhm1ee3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/728</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86939</id>
    <revision>
      <id>220861</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2817" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|714|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som det lader, endnu Muligheden af at kunne med det Gode vinde
ham. Hr. Esge Bilde tilskrev ham, den 26de Januar 1531, venskabeligen
fra Bergenhus og yttrede Ønsket om et Møde med ham i Bergen
anstundende Sommer, da det vilde være nyttigt om Raadet ved
den Leilighed kunde samles. Hr. Esge, der med det første agtede sig
til Danmark, skulde, ifald et saadant Mode kunde lade sig bringe
istand, indrette sig saa, at han til det kunde indfinde sig&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 35.&lt;/ref&gt;. Esge
Bilde, der altid søgte at forhindre et Brud mellem Kongen og Erkebiskoppen,
har ganske vist foreslaaet dette Mode, for paa det, efter at
have indhentet nærmere Forskrifter i Danmark, muligen at virke paa
Erkebiskoppen til Kong Fredriks Fordeel. Vi vide ikke nøie hvad Erkebiskoppen
har svaret paa denne Indbydelse; han synes dog ikke at
have afslaaet den&lt;ref&gt;Smst. 47–50.&lt;/ref&gt;. I Danmark arbeidedes der imidlertid paa Istandbringelsen
af en ny dansk-norsk Herredag, og man gjorde alt for at
faa Erkebiskop Olaf og de norske Biskopper til at indfinde sig paa
denne. Den 5te Marts 1531 udgik fra Flensborg Kong Fredriks
Kaldelse til Erkebiskoppen at møde til en almindelig Herredag i Kjøbenhavn
til St. Hans Midsommer&lt;ref&gt;Smst. 38.&lt;/ref&gt;. Lignende Kaldelser udgik til
de andre norske Biskopper, og baade Olaf af Bergen og Hoskold af
Stavanger havde allerede inden den 24de Mai givet Esge Bilde sit
Løfte om at møde. Det samme Løfte bragte ogsaa Nils Lykke fra
Erkebiskoppen. Alligevel fandt Esge Bilde det fornødent i sit Brev
til denne af 24de Mai, hvori han meldte ham de tvende ovennævnte
Biskoppers Beslutning, at opfordre ham paa det mest indtrængende
til at holde fast ved sit Forsæt&lt;ref&gt;Smst{{rettelse| .|. }}54.&lt;/ref&gt;. Hvor oprigtig Erkebiskop Olaf
har meent sit Løfte, da han gav det, kunne vi ei bedømme. Der
var nemlig senere ganske uventet indtruffet en ulykkelig Begivenhed, der
aabnede ham en, som det maatte synes, grundet Anledning til at tage
Løftet tilbage.

Den 3die Mai 1531 var der overgaaet Nidaros en frygtelig Ildebrand,
i hvilken næsten alle dens Kirker vare afbrændte, og blandt
disse ogsaa Kathedralkirken. Ganske kort efter Esge Bildes ovenomtalte
Skrivelse til Erkebiskoppen var afgaaet, kom til Bergen dennes
Brev om den indtrufne Ulykke, paa Grund af hvilken han nu undskyldte
sig at møde til Herredagen i Kjøbenhavn. Dette synes at have
gjort et ubehageligt Indtryk paa de i Bergen forsamlede Herrer, Biskop
Olaf, Esge Bilde, Vincentius Lunge og Nils Lykke, der alle
synes at have staaet færdige til Reisen. De tilskreve samtlige den
31te Mai Erkebiskoppen et Brev, som vel egentlig skulde være en
Trøsteskrivelse. Med Trøstegrundene er det dog smaat bevendt, medens
deres Opfordringer til Erkebiskoppen at møde paa Herredagen,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h47a6qnn24ka4rln35jbukp6u2gc7o5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/729</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86940</id>
    <revision>
      <id>220862</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2832" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Gustav Trolles Underhandlinger.|715}}&lt;/noinclude&gt;den indtrufne Ulykke uagtet, ere saa meget mere indtrængende. Der
gives ham endog Udsigt til, at man vil bevirke nogen Udsættelse i
Tiden før Herredagen, hvis han kun vil komme til denne&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 56–59.&lt;/ref&gt;. Esge
Bilde tilskrev ham derhos særskilt den 1ste Juni og stillede ham før
Øine Vigtigheden af hans Nærværelse paa Herredagen, baade for de
mange magtpaaliggende Sagers Skyld, som der skulde forhandles, og
for hans egen Skyld, idet han havde megen Ære og Kongens Naade
at vente&lt;ref&gt;Smst. 60–61.&lt;/ref&gt;. Men alt var forgjæves. Erkebiskoppen holdt fast ved
sin Undskyldning og blev hjemme.

Herredagen i Kjøbenhavn blev alligevel nogenlunde talrigt besøgt
fra Norge. Biskopperne Hoskold af Stavanger, Olaf af Bergen og
Hans af Oslo, Provsten af Mariekirken i Oslo Kansleren Matthias
Hvoruf, Herrerne Esge Bilde, Vincentius Lunge, Nils Lykke og Erik
Ugerup mødte alle og vare samlede i Kjøbenhavn {{rettelse|omring|omkring}} 10de Juli&lt;ref&gt;Smst. 69–70.&lt;/ref&gt;.
Men just derved at saa mange af de mest indflydelsesrige og skarpsynede
danske Magthavere ved den Tid forlode Norge, aabnedes der
Gustav Trolle saa meget bedre Leilighed til at røgte det Hverv, han
havde paa Kristians Vegne; og han nyttede denne Leilighed med Ufortrødenhed,
Kløgt og Dristighed.

Netop i Sommeren 1531 var det, at Gustav Trolle gjennemreiste
Norge og befæstede de Forbindelser, som Vinteren forud ved Henrik
Lille vare knyttede. Denne sidste var og tildeels i Følge med ham
paa Reisen, ligesom ogsaa Kristians tro Tjener, den oftere nævnte
kloge og driftige Jørgen Hanssøn, i sin Tid Høvedsmand i Bergen,
hvilken havde begivet sig til Norge fra Kampen og nu var Kristian til
stor Nytte ved det fortrolige Kjendskab, han havde til de norske Forhold&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1531 (Kv.-Udg. 263).&lt;/ref&gt;.
Gustav reiste forklædt og ledsaget af tvende norske Bønder.
Han og hans Følge gav sig ud for Bergfolk. Hans Reise var ikke
uden Fare; thi enkelte havde Mistanke om hvo han virkelig var. Det
første Sted hvor han slog sig ned var Hamar, hvis Biskop Magnus
synes at have omfattet Kristians Sag med større Iver end selve Erkebiskoppen.
Hid kom han med Henrik Lille den 16de Juli og synes at
være forbleven der over den 20de. Paa denne Dag udstedte Biskop
Magnus et Brev til Kong Kristian, hvori han lovede ham ikke alene
sin egen og Erkebiskoppens Understøttelse med Penge og anden Hjælp,
men ogsaa de øvrige norske Biskoppers. Saasnart disse vendte tilbage
fra Herredagen i Kjøbenhavn, skulde Erkebiskoppen og han strax underrette
dem om Kristians Forlangende, „og inddrage dem til sig i samme
Handling“. Henrik Lille skulde føre dette Brev til Kongen, som opfordredes
til at lønne ham med Mariekirkens Provsti, hvilket ogsaa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5p3pm5hroohld7uvq9watstvjbxrrqa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/730</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86941</id>
    <revision>
      <id>220863</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2820" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|716|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Erkebiskoppen vilde synes godt om&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1531 (Kvart-Udg. 253–257).&lt;/ref&gt;. Muligen har dog hverken Henrik
eller Brevet naaet til sin Bestemmelse.

Fra Hamar drog Gustav til Nidaros. Paa denne Vei var det
udentvivl, at han eftersattes af Klaus Ravn, Lensherren paa Akershus,
Mogens Gyldenstjernes, Foged i Gudbrandsdalen, der havde
faaet Nys om hvo han var. Forfølgerne vare ham lige i Hælene,
men han var dog heldig nok til at undgaa dem&lt;ref&gt;Hvitf. smsts. (Kv.-Udg. 253).&lt;/ref&gt;. I Throndhjem
maa han have følt sig sikker under Erkebiskop Olafs Vern, og herfra
skrev han den 23de August en Opfordring, der nærmest er stilet til
Biskoppen af Stavanger, og synes at have skullet besørges til denne
ved Biskoppen af Hamar, men Gjenparter af den have rimeligvis været
bestemte ogsaa for de øvrige Biskopper. Gustav siger sig heri at
være udsendt af Kong Kristian med Keiserens Villie og Raad til den
norske Kirkes og det norske Riges Gavn og Hjælp. Han opfordrer
Biskoppen til at rette sig efter hvad hans Erkebiskop byder ham, og
beder ham betænke, hvad han har at befrygte af det omsiggribende
Kjætteri og henpeger paa hvad der er overgaaet Domkirken i Bergen.
Han viser, at det er en klog og fornuftig Handling at understøtte
Kristians Forehavende med Kirkens Gods og Klenodier; thi bedre var
det at skjænke eller laane dette til Kirkens og Landets Forsvar, end at
gjemme det til et Rov for Kjætterne. Han lover paa Kongens Vegne
Pant i Kronens Len, og paa sine egne Vegne at stille sin Domkirke
i Upsal og al dens Ejendom til Sikkerhed for at det udlaante skal
blive tilbagebetalt. Han opfordrer endelig til at sende Skibe, ladte
med Tømmer, til Nederlandene, til Kongens Tjeneste og foreskriver
Adfærden hermed, idet han ogsaa her lover sikker Gjenerstatning&lt;ref&gt;Hvitf. smsts. (Kv.-Udg. 257–262).&lt;/ref&gt;.

At denne Opfordring, som sagt, nærmest er stilet til Biskoppen
af Stavanger, har maaskee sin Grund deri, at enten Biskop Hoskold
allerede paa en Maade var dragen ind i Forhandlingerne, eller at
man kjendte hans fiendtlige Stilling ligeover for Vincentius Lunge.
Denne havde nemlig med sin sedvanlige Rovgjerrighed arbeidet paa
at faa Utstein Kloster i sine Hænder. Først havde han, rimeligvis
allerede i 1525 eller kort efter, i den gamle Abbed Henriks Sted indsat
i Klosteret sin egen Foged. Biskoppen havde dog indviet en ny
Abbed til Klosteret; men efter dennes Død skikkede Vincentius Jens
Split til Klosteret, hvem Biskoppen afviste og viede atter en ny Abbed.
Men ligefuldt var Vincentius endnu under Herredagen i Kjøbenhavn
ifærd med Biskop Hoskold for at faa Klosteret af ham, og
da Biskoppen gav ham et bestemt Afslag, skiltes de fra hinanden som
Uvenner. Om alt dette underrettede Biskoppen Erkebiskop Olaf i en&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gn1vwwgz7dj82a8odyw9f3l9153bd0p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/731</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86942</id>
    <revision>
      <id>220864</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2769" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Herredag i Kjøbenhavn.|717}}&lt;/noinclude&gt;Skrivelse af 3die August fra Stavanger, idet han tillige meddelte ham
Efterretninger om Herredagen, fra hvilken han netop da maa være
hjemvendt&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 69–72; Langes Klh. 2den Udg. 387.&lt;/ref&gt;. Det kunde være muligt, at dette Biskop Hoskolds Brev
allerede var kommet Erkebiskoppen til Hænde og af ham var meddelt
Gustav Trolle, da denne udstedte sin Opfordring.

Gustav Trolles Opfordringer om Hjælp for Kristian fra Biskopperne
og andre hans Venner i Norge lød ikke for døve Øren. Baade
Skibe, Kirkesølv og Penge blev tilveiebragt. Det samledes i al Hemmelighed,
og Jørgen Hanssøn bragte det til Nederlandene Kongen
til Hænde&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1531 (Kv.-Udg. 263).&lt;/ref&gt;.

Herredagen i Kjøbenhavn udrettede intet af Betydenhed, især af
den Grund, at Kong Fredrik ikke selv kom der tilstede. Paa Reisen
til Kjøbenhavn fik nemlig Kongen sikkre Underretninger om, at Rustninger
fandt Sted i Ostfrisland paa Kristians Vegne. Han standsede
derfor i Fyen, og efterat han derfra ved tre Herrer havde sendt en
Meddelelse til Herredagen, vendte han igjen tilbage til Gottorp. Kongens
Meddelelse af 2den Juli gav Oplysning om hine Rustninger
og henvendte sig særligen til Norges Raad med Forestillinger om
Norges Forpligtelse til at blive ved Danmark og holde sin Tro mod
Kong Fredrik. Den fremstillede et Angreb paa Norge fra Kristians
Side som høist sandsynligt og opfordrede Raadet til at sørge for Landets
Forsvar. Den lovede ogsaa Afhjælpning af Norges Anker, naar
disse bleve forelagte Danmarks Riges Raad og Kongen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 63–67.&lt;/ref&gt;.

De norske Raadsmedlemmer paa Herredagen foretog sig virkelig
ifølge denne Opfordring at opsætte nogle Artikler, og bestemte tillige
den 15de Juli, at Biskop Hans Reff af Oslo og Kansleren Matthias
Hvoruf skulde forblive i Danmark og overvære en ny Herredag, der
skulde holdes omkring 8de September i Nyborg&lt;ref&gt;Smst. 67–68.&lt;/ref&gt;. Men denne Herredag
blev igjen afsagt paa Grund af de stedse meer og meer truende
Udsigter, og Biskop Hans Reff fik, ved Kongens Brev fra Gottorp
af 23de August, Orlov at vende hjem igjen til Norge&lt;ref&gt;Smst. 73.&lt;/ref&gt;. Allerede
meget tidligere maa flere af de norske Raadsmedlemmer være hjemvendte.
Biskop Hoskold af Stavanger, have vi seet, var allerede den
3die August igjen ved sit Sæde.

Esge Bilde blev dog tilbage og havde en Sammenkomst med
Kongen paa Gottorp i August Maaned. Her viste det sig klart,
hvormeget det var Fredrik om at gjøre at vinde Erkebiskop Olaf.
Kongen bad Esge forsikkre denne om, at han ingen Mistanke nærede
til ham, men var ham naadig og velvillig; han stadfæstede ham i de
Len, han ønskede, og indrømte ham tvende Gaarde ved Steenvikholm.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>86ltmgfcah02qovnbm4t3mgiuso0754</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/732</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86943</id>
    <revision>
      <id>220865</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2808" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|718|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Esge Bilde meldte Erkebiskoppen dette ved et Brev fra Baahus af
26de September. Men i det samme Brev lod han ham ogsaa vide,
at det var kommet til hans Kundskab, at Gustav Trolle var hos Erkebiskoppen,
„hvad Slutningen derom er ved Gud og eders Naade
bedst“; han yttrer dog det Haab, hvis saa er, at Erkebiskoppen vil
vide at skikke sig som han bor, og at han ikke vil lade en saa farlig
Mand som Gustav igjen slippe sig af Hænde. Et kongeligt Leidebrev
for Erkebiskoppen fulgte, hvilket Hr. Esge havde udvirket, for det Tilfælde,
at hin skulde ville begive sig til Kongen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 75–78.&lt;/ref&gt;.

Det hele Brev indeholdt, som vi let see, velmeente Fingerpeg til
Erkebiskoppen. Det kunde omtrent tolkes som saa: – Dine høiforræderske
Forbindelser ere bekjendte, men du kan endnu trække dig tilbage
ved at opoffre Gustav Trolle; og Kong Fredrik vil modtage dig
med begge Hænder. At Hr. Esge vilde have virket efter yderste Evne
for at bringe Erkebiskoppen igjen tilbage i Kong Fredriks Naade, hvis
den første kun vilde gjøre det mindste Skridt i denne Retning, –
derom kan man være overbevist. Esge Bilde var en ærlig Mand,
ønskede af Hjertet at holde Erkebiskoppen fast ved Kong Fredrik, og
bar ham derfor baade paa Herredagen og for Kongen det bedste
Vidne.

Hvorvidt Erkebiskop Olaf, da han modtog Esge Bildes Brev,
længere var i den Stilling, at han kunde træde tilbage fra Kristians
Sag, om han og havde villet, lader sig vanskelig sige. Rimeligvis
var han dog allerede saameget indviklet i den, at han følte sig afgjort
bunden til den landflygtige Konge. At imidlertid Frafaldet fra Kong
Fredrik, ikke har været Erkebiskop Olaf saa ganske let, er der stor
Grund til at formode; og man finder heller ikke fra denne Tid noget
Brev fra ham, der vidner om en saadan levende Beredvillighed til
at komme Kristian imøde, som t. Ex. Biskop Magnus’s ovenomtalte
Brev viser. Det Brev af Erkebiskoppen til Gustav Trolle fra Steenvikholms
Slot, skrevet den 7de November, hvilket Hvitfeldt paaberaaber
sig, idet han beskylder ham for at have været Hovedet for Oprøret
i Norge mod Kong Fredrik, er i sit Indhold ubetydeligt og dunkelt,
og langt fra ikke fældende&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1531 (Kv.-Udg. 262).&lt;/ref&gt;. Var det Frygt for en Kirkereformation,
der mest stod Erkebiskoppen for Hovedet, idet han faldt fra
Kong Fredrik, da maatte der ganske vist med Hensyn til Kristian, trods
alle Gustav Trolles Forsikkringer om hans nuværende Hengivenhed
for den romerske Kirke, paatrænge flg Erkebiskop Olaf en Smule
Mistillid, naar han mindedes, at Kristian dog ligetil for kort siden
havde været en erklæret Lutheraner. Var det Fædrenelandets Stilling,
der fortrinsvis virkede paa ham, saa maatte vel stundom Kristians&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q1slmnzdpk4jo6nbbsglqtdgkdgxiy0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/733</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86944</id>
    <revision>
      <id>220866</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2771" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olafs Sindsstemning.|719}}&lt;/noinclude&gt;grusomme og egenmægtige Færd i fordums Dage stille sig advarende
for ham og gjøre ham noget tvivlsom. Han kunde endelig ikke vel
dølge for sig selv, at det var et farligt Foretagende, han stod i Begreb
med at laane sin Haand til, – farligt baade for Norges Selvstændighed
og for Kirken og for ham selv personlig, hvis det mislykkedes;
og for et heldigt Udfald kunde hverken hans Kjendskab til Kristian
eller Gustav Trolles Brauten med Keiserens mægtige Bistand
borge ham. Olaf Engelbrektssøns Karakter var, som vi før have
yttret, ingenlunde fast og kraftig. Stillede hine Tvivl sig levende for
hans Sjæl til samme Tid som han modtog Esge Bildes Brev og
mærkede sig de deri givne Vink, saa maatte det ligge nær, at han
endnu vaklede i den sidste Stund, da et bestemt Valg ikke længer kunde
undgaaes. Maaskee øiner man Spor af en saadan Vaklen og af et
Ønske, endnu, om muligt, at holde sig Udveien aaben til Gjenerhvervelsen
af Kong Fredriks Naade, hvis Kristians Foretagende skulde
mislykkes, i et skrevet Udkast, som er os levnet fra dette Aar, men
uden Dag, hvori, aabenbare for visse nordenfjældske Raadsmedlemmers
Vedkommende, og sandsynligvis nærmest for Erkebiskoppens, de
Klagepunkter ere optegnede, som foranledigede deres Overgang fra
Kong Fredrik til Kong Kristian. Klagepunkterne dreie sig fortrinsvis
om de Angreb, som ulovligen ere gjorte paa Kirken, og som i det
Foregaaende ere skildrede, som Kirkers Nedbrydning, Klosteres Ophævelse
o. s. v., over hvilke der siges, at der er klaget baade for
Kongen og for dennes Statholder „her nordenfjælds“, Esge Bilde;
men til Slutning heder det, at skjønt alt dette strider mod Kongens
Haandfæstning, saa vilde man dog aldrig af den Grund have faldet
fra Kong Fredrik, hvis ikke Kong Kristian var kommen til Landet
med saa stor en Krigsmagt og havde afskaaret dem (de Nordenfjældske)
al Undsætning, de kunde vente fra Danmark&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 87–89.&lt;/ref&gt;. Her stilles jo aabenbare
Kong Kristians Angreb i Forgrunden blandt Aarsagerne til Frafaldet
fra Kong Fredrik; dette var altsaa tvunget og derfor mindre
tilregneligt. Er nu denne Opsats udgaaen fra Erkebiskop Olaf, og
har den været bestemt til at komme Fredrik paa en eller anden Maade
i Hænde omtrent samtidig med Erkebiskoppens og de Nordensjældskes
Opsigelse, saa kan man vel ikke tvivle om, at Hensigten med hint
Tillæg har været at formilde Fredrik, ifald denne engang kunde blive
istand til at drage de Frafaldne til Regnskab. Det er en saadan
Ængstlighed, som den, heri vilde antydes, en saadan Mistillid til sin
egen Lykke, en saadan Søgen efter et Smuthul til Frelse i Farens
Stund, som netop ved flere vigtige Leiligheder aabenbarer sig hos Olaf&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hd5fbspmbghcejcvnfkmcmstjtlkhg0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/734</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86945</id>
    <revision>
      <id>220867</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:30:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2714" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|720|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Engelbrektssøn, og som har udbredt mørkere Skygger over hans Karakter,
end den muligen i sig selv har havt.

Men hvorledes nu end hermed kan have forholdt sig, og hvilke
Betænkeligheder og Tvivl der kunne have opsteget i Olaf Engelbrektssøns
Sjæl i Afgjørelsens Øieblik, – dette var, maaskee endog før
han ret havde gjort sig fortrolig hermed, kommet; og han valgte at
stille sig paa Kristians Side.

Det havde omsider efter mange Vanskeligheder lykkets Kristian
at samle en Hær paa 7000 Mand. Denne indskibede han i Holland
paa 25 Krigs- og Førselsskibe og gik under Segl den 26de October
1531. Men gjentagne Storme splittede hans Flaade i Nordsøen;
flere Førselsskibe gik til Grunde og med dem hans svære Skyts og
hans Skat&lt;ref&gt;Palud.-Müller Gr. Feide {{antikva|I.}} 51, jfrt. m. Sml. {{antikva|II.}} 90–93.&lt;/ref&gt;. Efter at have lidt meget, løb endelig hans Flaade i
de første Dage af November i en daarlig Tilstand ind i forskjellige
Havne paa Norges Sydkyst, især paa Agdesiden. Kristian selv kom
en 5te November ind i Hestnes Havn i Nedenæs Len, og herfra
udstedte han den 6te November sit første Opraab til Nordmændene.

Han fremstiller sig heri som om han var kommen til Norge for
at befrie Folket fra al den Ulov og Uret, som var det tilføiet af dem,
der i hans Fraværelse egenmægtigen havde opkastet sig til dets Herrer.
Han omtaler det meget Krigsfolk, han har fort fra Holland, hvilket
han strax den følgende Dag vil fore til Oslo. Til denne Stad opfordrer
han alle Embedsmænd og fire Mænd af hvert Fylke at møde
ham for at faa hans Mening og Villie at vide. Dem som opsætte
sig mod ham og Norges Rige og ikke ville lyde denne Skrivelse, skulle
føres til Kongen, og Halvdelen af deres Gods skal tilhøre den som
fanger dem, medens den anden Halvdeel tilfalder Kongen. De som
tidligere have opsat sig imod ham, men nu ville af sig selv underkaste
sig ham, vil han gjerne tage til Naade. Ingen Skat skal udgives
uden til ham og hans Fuldmægtige. Til Slutning lover han at ville
holde alt Folket ved „Guds og Norges Riges Lov“ og at „ville stikke
sig imod dem alle som en christen Konge bør mod sine gode og tro
Undersaatter“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 84–85.&lt;/ref&gt;.

Kristian meldte strax Erkebiskop Olaf som og den i Throndhjem
værende Gustav Trolle sin Komme til Norge. Han sendte derpaa
Erkebiskop Olaf det udstedte Opraab til videre Kundgjørelse nordenfjælds
og skrev ham endelig til den 8de November fra sit Skib under
Indseilingen til Oslo. I dette Brev indbyder han Erkebiskoppen til
Oslo, hvorhen han skulde tage med sig Lagmanden, Lensmænd, Borgermester
og fire de ypperste Borgere af Throndhjems By og fire&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p91etf2g418c1bqz6sbxyt6328m03aa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/735</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86946</id>
    <revision>
      <id>220868</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:31:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2854" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}}’s Komme til Norge i 1531.|721}}&lt;/noinclude&gt;Mænd af hvert Syssel. Kunde han overkomme nogen af Kongens
og Rigets Fiender, navnligen „Doctor“ Vincentius og Nils Lykke,
da skulde han holde dem fast eller fore dem med sig til Kongen. Han
gjentager for øvrigt sit Løfte om Tilgivelse for dem, der underkaste
sig ham frivilligen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 86; jfr. Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1531 (Kv.-Udg. 266–267).&lt;/ref&gt;.

De navngivne Mænd, som Kristian opfordrede Erkebiskoppen til
at gribe, vare i Sikkerhed. Nils Lykke var endnu i Danmark, og
Hr. Vincentius var inden den 7de Oktober i Bergen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 78.&lt;/ref&gt;, hvorhen ogsaa
Esge Bilde var kommen, førend Kristian landede i Norge.

Kristian landsatte sit Krigsfolk i Oslo den 9de og 10de November
og opfordrede den 11te Hr. Mogens Gyldenstjerne, der befalede
paa Akershus, til at opgive Slottet&lt;ref&gt;Palud.-Müller Gr. Feide {{antikva|I.}} 32.&lt;/ref&gt;. Herpaa modtog han et listigt
undvigende Svar, hvorved Hr. Mogens udbad sig Frist til i Forveien
at tilskrive Kong Fredrik. Fik han ikke Undsætning inden Marts næstkommende,
da lovede han at opgive Slottet. Hermed lod Kristian sig
nøie, og der var saaledes for Øieblikket i Oslo en Vaabenstilstand
mellem de to fiendtlige Partier&lt;ref&gt;Hvitf. u. 1531.&lt;/ref&gt;.

Det havde, som vi see, været Kristians oprindelige Hensigt at
samle om sig et talrigt almindeligt Rigsmøde i Oslo; men dette opgav
han, deels vel for Hastverks Skyld, deels fordi flere Vanskeligheder
stillede sig i Veien, og han lod sig nøie med, saasnart som det
var gjørligt, at samle et Raadsmøde eller en Herredag for det Søndenfjældske,
og selv dette Mode har maaskee været temmelig ufuldstændigt.
Vi kunne blot med Sikkerhed paavise som tilstedeværende
Biskoppen af Oslo, Hans Reff; men med største Sandsynlighed kan
man dog ogsaa gjætte paa den for Kristians Sag saa ivrige Biskop
Magnus af Hamar, den fratraadte Biskop Anders Mus, Provsten til
Mariekirken Matthias Hvoruf, Hans Anderssøn Abbed af Hovedø,
og af Verdslige: Ridderen Gaute Galle og Væbnerne Erik Ugerup
og Erik Erikssøn. Alle disse findes nemlig at have været med at
hylde Kristian, eftersom de senere, netop af den Grund, maatte udstede
et formeligt Opsigelsesbrev til ham, hvorom paa sit Sted skal
tales. De tilstedeværende Raadsmedlemmer sammentraadte den 29de
November, og efterat Paal Kjempe, en dansk Mand, som havde fulgt
Kristian i hans Landflygtighed, og nu var Kongens Kansler, havde
tiltalt dem, hyldede de Kristian; og det blev i Hyldingsbrevet indført,
at hvis Kristian ved Døden afgik skulde de være skyldige at tage hans
Søn, Johannes, til Konge. Aarsagerne til deres Frafald fra Kong
Fredrik bleve fremsatte i et Brev af samme Dag til det danske Rigsraad,
og fremhævedes heri særdeles, at Kristian var i sin Tid for-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sqe9jiht0mx4kc4m2dzdxws2egk2ojq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/736</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86947</id>
    <revision>
      <id>220869</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:31:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2801" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|722|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;dreven fra Danmark af et lidet Parti, uden Nordmændenes Vidende
og Samtykke, samt at Norge havde antaget Fredrik nødtvunget, for
ikke aldeles at fordærves. Kristian var saaledes deres rette Herre og
Konge, hvem de nu have lovet Huldskab og Troskab&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1431 (Kv.-Udg. 271–274).&lt;/ref&gt;.

Paa Mødet blev ogsaa vedtagen en Landehjælp af et Lod Sølv
af hver Mand og den saakaldte Gjengerd i Madvarer til Hjælp for
Kristian. Biskop Hans Refs tilskrev desuden den 30te November paa
Kongens Vegne sin Geistlighed, at den skulde tage ud af Kirker og
Kapeller det Sølvtøi, som kunde undværes, og sende det inden 8–10
Dage til Oslo til Kongen, der vil erstatte dem det i Fremtiden. Hovedkirkerne
skulde ikkun beholde tilbage to Kalke og een Monstrans, de
andre Kirker een Kalk, og havde Kirken ikke meer end een, da skulde
Halvdelen af den leveres, dog saaledes, at Bønderne kunde udløse
den med Sølv og Penge. Hvad Sølv og Penge Alterne kunde have,
skulde man tage med&lt;ref&gt;Hvitf. ssts. 275–276.&lt;/ref&gt;.

Kristian underrettede ved et Brev af 29de November Erkebiskop
Olaf om den tilstaaede Landehjælp og Gjengerd, hvilken der nordpaa
skulde udredes til Kongens Tjener Jørgen Hanssøn, som han sendte
for at opbære den. Kristian havde havt i Sinde selv at komme Nordenfjælds,
men var for Tiden hindret deri ved sin Stilling. Idet
han i Brevet anbefaler Erkebiskoppen sin Sag, yttrer han Ønsket om,
at denne snart vil komme til ham, eller og strax tilskrive ham&lt;ref&gt;Hvitf. ssts. 268–29; Brevets Datering 27de Novbr. er rimeligvis blot en Feiltagelse for 29de.&lt;/ref&gt;. Under
30te November sendte derhos Kristian Erkebiskoppen et Leidebrev,
lydende paa fem Ugers Leide, og fri Tilbagereise, om han ei kom til
Enighed med Kongen&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 90.&lt;/ref&gt;.

Kristian var aabenbare endnu ikke ganske sikker paa Erkebiskop
Olafs Stemning, og han vilde nu have hans bestemte Erklæring enten
ved et personligt Mode eller skriftligt. Han vidste da ikke, at
samme Dag som det søndenfjældske Raad hyldede ham i Oslo, den
29de November 1531, havde Erkebiskoppen gjort det samme i Nidaros,
i sit Kapitels Nærværelse. Den som her modtog Hyldingen paa Kongens
Vegne, var Gustav Trolle. Den 3die December næst efter
sendte Erkebiskop Olaf fra Stenvikholm ved tvende Stormænd, Hans
Krukkov og Magnus Arnessøn, Kristians Opraab ledsaget af en anbefalende
Skrivelse fra sig selv, til Indbyggerne i Fosen-Len, Edøen,
Romsdalen og Sunmøre, altsaa i Nils Lykkes Forlening&lt;ref&gt;Smsts. 93, jfr. o. f. {{antikva|II.}} 700.&lt;/ref&gt;.

Olaf Engelbrektssøn havde saaledes nu afgjørende erklæret sig
for Kristian. Men dette Skridt gjorde han ikke ganske uden Forbehold;
og vi see atter heri et Bevis for hans ængstlige Varsomhed.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fb7d945yfg7fowkr0oz0yfgalgfh674</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/737</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86948</id>
    <revision>
      <id>220870</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:31:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2845" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olaf hylder Kristian {{antikva|II}}.|723}}&lt;/noinclude&gt;Hans Hylding var forbunden med visse Tilsagn fra Kongens Side,
hvilke Gustav Trolle paa dennes Vegne maatte afgive: – 1) At
Olaf Engelbrektssøn og hans Efterfølgere samt hans Kapitel skulde
være fri for al Anklage fra Kongens eller hans Børns og Efterkommeres
Side for Overenskomsten med Kong Fredrik, hvilken havde været
nødvendig for at Erkebiskoppen kunde komme til sin Stol. –
2) At Kongen skal holde Kirker og Klostere samt deres Prælater og
Personer ubrødeligen ved deres Friheder og Privilegier. – 3) At
Olaf Engelbrektssøn og efterkommende Erkebiskopper af Nidaros skulle
uforstyrret besidde, Domkirken til evindelig Eje, Fæstet Stenvikholm,
hvilket han af Kirkens og Biskopsstolens Gods og paa Kirkens Grund har
opbygget, Kongen, hans Børn og Efterkommere i Norges Kongedømme
og Riget til Tjeneste og Forsvar. – Disse Punkter opsatte siden Erkebiskoppen
skriftlig den 10de December, og de bleve alle indtagne i
det Forsikkringsbrev, som Gustav Trolle derom udstedte i Throndhjem
(Nidaros) den 12te December 1531&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 94–97.&lt;/ref&gt;.

Ilbud synes at have bragt Underretning om denne Erkebiskop
Olafs Hyldingsaflæggelse til Kristian i Oslo endnu inden Aarets Udgang.
Thi de første Dage i Januar 1532 finder man, at Kongen i
Oslo har udstedt flere Breve, hvilke udentvivl forudsætte, at han nu
var forsikkret om Erkebiskoppens hengivne Stemning. Den 1ste Januar
forkynder han, at han har paalagt Erkebiskoppen at feide paa
hans og hans Krones Uvenner, og lade dem gribe hvorsomhelst han
kan overkomme dem, navnligen Hr. Vincentius, Fru Ingerd og Nils
Lykke samt deres Tilhængere; og den 2den Januar kvitterer han for
flere Summer, han har modtaget fra Erkebiskoppen, samt forlener
denne med Thrøndelagen og Naumdal, ligesom hans Kapitel med
Stjørdalen&lt;ref&gt;Smst. 214–217.&lt;/ref&gt;. Den 5te Januar udstedtes, ligeledes i Oslo, i det
norske Rigsraads Navn, et særskilt Hyldingsbrev til Kristians Søn
Johannes. De enkelte Udstedere nævnes ikke i selve Brevet, derimod
siges det at være udstedt „under Hr. Erkebiskoppens Segl af Throndhjem
med alles vores Villie og Samtykke“&lt;ref&gt;Kalkar, Aktstykker til Danmarks Hist. i Reformationstiden 66–70.&lt;/ref&gt;. Men man kjender dog
Udstederne af en Paategning paa en Gjenpart af Brevet. De vare:
Erkebiskop Olaf, Biskopperne Anders Miils ({{antikva|episcopus tegensis}}, Biskop
af Teige), Magnus af Hamar, Hans Reff, Provst Matthias og
Hans Anderssøn Abbed af Hovedø. Hvorledes Erkebiskoppens Segl
er kommet for Brevet er ikke let at sige; thi han var sikkert paa den
Tid det udstedtes i Throndhjem. Enten maa man antage, at Brevet
er kommet fuld færdigt fra Erkebiskoppen, at det altsaa er beseglet af
ham der hvor han opholdt sig, enten i Nidaros eller paa Stenvikholm,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ssxxghju34hxkhhfnvlvhdglynpaj0m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/738</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86949</id>
    <revision>
      <id>220871</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:31:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2735" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|724|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og blot har modtaget sin Datering i Oslo, hvor Raadet, som allerede
den 29de November forrige Aar havde besluttet denne Hylding, endnu
var forsamlet; eller ogsaa har Plads været ladet aaben for Erkebiskoppens
Segl, og dette er blevet tilsat af ham, da han senere, rimeligviis
i Begyndelsen af Marts, har været for en ganske kort Tid
personlig tilstede i Oslo og der havt en Sammenkomst med Kristian;
denne hentyder nemlig paa en saadan i et Brev fra samme Sted den
10de Marts&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 222. En saadan uformelig Adfærd som den her antydede var paa den Tid ganske sedvanlig og bar bevisellgen fundet Sted, endog ved meget vigtige Dokumenters Udstedelse.&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen har ikke godt kunnet undværes Nordenfjælds
og har derfor snarest muligt vendt tilbage til Thrøndelagen,
hvor han fremdeles viste sig saare virksom i at skrabe Penge sammen
til Kristians Tjeneste baade fra Kirkerne og ved Inddrivning af Landehjælpen.
Herfor modtog han ogsaa ved gjentagne Leiligheder Kongens
Tak&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 222–224, 228–229.&lt;/ref&gt;.

Mindre tilfreds synes denne derimod at have været med Erkebiskoppens
Iver i at forfølge dem, som Kongen kalder „sine og Rigets
Fiender“, hvorved han fortrinsvis forstaar Hr. Vincentius og dennes
Tilhængere. I et Brev fra Oslo af 27de April til Erkebiskoppen
lader Kongen denne vide, at han har spurgt, at Fru Ingerd har været
hos ham i Paaskeugen (31te Marts til 6te April), og har ikke
villet gaa ham tilhaande paa Kongens Vegne, men derimod ladet
haanlige Ord falde om denne. Kongen paalægger Erkebiskoppen at
inddrage alt hendes Gods, fast og løst, under Kronen, ligesaa alt
det Gods nordenfjælds, som Vincentius og Nils Lykke tilkommer med
deres Hustruer, og sende alt det rørlige saa hastig som muligt til
Kongen i Oslo. Fru Ingerd og hendes Datter, Nils Lykkes Hustru
(Elina), skal han indsætte paa et fast Sted indtil Kongen nærmere
forordner. Det Gods, som Erkebiskoppens Tjenere og Svende har
taget af Rigets Fiender, som de have slaget eller fanget, maa de dele
mellem sig, for at de siden kunne blive saameget velvilligere til at
straffe saadanne, hvor de overkomme dem&lt;ref&gt;Smst. 229–230.&lt;/ref&gt;. Man finder ikke Spor
til, at Fru Ingerds eller hendes Datters Fængsling er bleven udført;
rimeligvis have de unddraget sig derfra ved at flygte til Hr. Vincentius
i Bergen.

Imidlertid var Kong Kristians Hær for Akershus, af Grunde, som
det ikke vedkommer os her at udvikle, saagodt som aldeles uvirksom.
Mogens Gyldenstjerne havde strax før Kongens Komme til Oslo gjort
sig al Umage for at forsyne Slottet med Fødemidler, og ved den Leilighed
ogsaa plyndret Hovedøens Kloster for alle de Madvarer, han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>az7v7d388nera7i77ti3bv74dqom985</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/739</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86950</id>
    <revision>
      <id>220872</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:31:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2772" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Fredrik {{antikva|I}} sender en Hær til Norge.|725}}&lt;/noinclude&gt;der kunde overkomme. Han tilbød Abbeden, Hans Anderssøn, at
flytte ind paa Slottet med Klosterets Kostbarheder; men dette Tilbud
blev ikke modtaget; Abbeden viste sig derimod efter Kristians Komme
denne hengiven og understøttede ham af Klosterets Penge. I Januar
1532 drog Kristian med sin Hær ned i Viken (det nordlige Baahuslen)
for her at bekjæmpe de Svenske. Herved fik Hr. Mogens friere
Hænder og benyttede Leiligheden til at hevne sig paa Abbeden. Natten
til den 21de Januar drog han fra Slottet, rimeligvis over Isen,
ud til Hovedøen, greb Abbeden i hans Seng og førte ham som Fange
ind paa Akershus, medens Klosteret atter blev plyndret og derpaa afbrændt.
Abbeden beholdt han i Fangenskab ligetil Kristian igjen havde
forladt Norge. Dette Foretagende gav udentvivl Anledning til at
Biskop Hans Reff den 24de Januar opfordrede Kristian til at vende
tilbage for Akershus&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 421; 1ste Udg. 649, 762–764.&lt;/ref&gt;, en Opfordring, som Kongen dog ikke efterkom
før, som det lader, i Begyndelsen af Marts&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 220–221.&lt;/ref&gt;.

Kong Kristians Fiender havde under Alt dette ikke været uvirksomme.
Kong Fredrik, Kong Gustav og Hansestæderne havde indgaaet
et Forbund. En Flaade og en Hær havde samlet sig i Danmark
ved de Forbundnes fælles Anstrængelser, færdig at drage til
Norge, saasnart den strenge Vinter ophørte. Akershus var endelig
tvende Gange lykkeligen bleven undsat, saa Mogens Gyldenstjerne vel
kunde holde sig der, til de Forbundnes Hovedmagt ankom. Kristian
derimod havde i Mellemtiden intet af Betydenhed udrettet, undtagen
at han i Vinteren havde trængt de Svenske ud af Viken og ødelagt
deres tvende Hovedfæstninger der i Landet, Karlsborg og Olafsborg&lt;ref&gt;Smst. {{antikva|I.}} 327.&lt;/ref&gt;.

Den 28de April 1532 udstedte Kong Fredrik fra Kjøbenhavn et
almindeligt Opraab til Nordmændene, igjen at vende tilbage til den
Lydighed, de skyldte ham. Opraabets Tone var i høi Grad mild og
forsonlig. Nordmændenes, baade de Geistliges og de Verdsliges,
Overgang til Kristian fremstilles som {{sperret|tvungen}} og som Gjenstand
for Fredriks Medlidenhed, helst da han havde erfaret den store Byrde,
som Kristian under sit Ophold i Norge havde paalagt alt Folket i
Skat, Gjengerd og allehaande Tyngsler. Fredrik har ikke for været
istand til at sende dem Krigsfolk, der kunde befrie og forsvare dem;
men nu sender han dem til Hjælp en Hær under Anførsel af Knut
Gyldenstjerne, Electus til Odense (en Broder til Hr. Mogens), Ridder
Nils Lykke og Reinold von Heidensdorf; og samme Mænd har
han bemyndiget til at handle og bestemme angaaende Norges Riges
Bedste. Til disse Mænd beder han derfor Nordmændene fortro sig,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6zmbfqzvsohel5grar02ebt9ggkmhtd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/740</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86951</id>
    <revision>
      <id>220873</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:31:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2716" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|726|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som Kongen selv personligen var tilstede, og hvad de indvilge og samtykke
skal være fast, som han selv havde besluttet det. Han vilde bolde
alle Nordmænd ved Norges Lov og Net, og i alle Maader skikke sig
mod dem „som en christen, trofast, ærlig Konge bør gjøre mod sine
kjære tro Undersaatter“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 230–233; jfr. Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 289).&lt;/ref&gt;. Der er noget listigt indsmigrende i denne
Tone, der mærkelig skjelner sig fra den mere strenge og barske i de
fleste af Kristians Opfordringer og Breve fra denne Tid. Begge
Konger ere heri sin Karakter tro.

Faa Dage efter Udstedelsen af dette Opraab gik Flaaden den
2den Mai under Segl fra Kjøbenhavn, og allerede den 7de samme
Maaned løb den ind for Oslo Kristian opbrændte strax efter sin
Leir, trak sig ind i Byen og forskandsede sig der, saa at Fienden havde
vanskeligt for at angribe ham. Men den 10de Mai om Aftenen satte
de Ild paa Byens Søboder, hvilke afbrændte om Natten tilligemed
alle de Skibe, store og smaa, som laa ved Byen. Hermed havde dog
ogsaa Krigsforetagenderne paa denne Kant saagodt som Ende. Thi
den 12te Mai aabnede Kristian Underhandlinger og Fiendtlighederne
standsede ved Oslo&lt;ref&gt;Hvitf. Fredr. {{antikva|I.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 282).&lt;/ref&gt;.

Men til samme Tid omtrent som de ophørte her, begyndte de
paa en anden Kant af Landet. Det var Kong Fredriks store Lykke
under denne Krig, at han ved dens Begyndelse havde i sine Hænder
Norges tre vigtigste Slotte, Baahus, Akershus og Bergenhus, og at
hans Høvedsmænd her vare paalidelige og dygtige Mænd, Klaus
Bilde, Mogens Gyldenstjerne og Esge Bilde, der havde Evne som
Villie til at holde dem mod Kristian. Esge Bilde sad tryg paa Bergenhus,
som nu var vel befæstet. Han havde den usle Biskop Olaf,
der forresten ingen Mine havde gjort til at træde paa Kristians Side,
ganske i sin Magt. Han kunde endelig stole paa Tydskerne paa Bryggen,
efterdi Hansestæderne vare Kong Fredriks Forbundne. Bergen
var saaledes for det første istand til at yde alle dem af Fredriks Tilhængere,
som kunde naa did, et sikkert Tilflugtssted og kunde senere
tjene til et bekvemt Udgangspunkt for et Angreb paa Kristians Parti
nordenfjælds.

Et saadant Angreb tom ogsaa istand, da Otte Stigssøn, en dansk
Herre i Fredriks Tjeneste, kom derhen som det lader i Mai Maaned med
Forsterkning fra Danmark. Han, i Forening med Esge Bildes Foged,
den danske Adelsmand Thord Roed, og Nils Klaussøn, Lagmand
i Stavanger, drog med tre Skibe nordefter, brandskattede Throndhjems
Len, brændte to af Erkebiskoppens Gaarde, ja satte sig i Besiddelse
af selve Nidaros By, hvor de afbrændte Biskopsgaarden, og ved&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bdg52fofwv9irered6b8lfninj1wnt2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/741</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86952</id>
    <revision>
      <id>220874</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:32:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2952" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}} underhandler, beslutter at gaa til Danmark.|727}}&lt;/noinclude&gt;samme Leilighed, som det synes, Domkirkens Bibliothek. Erkebiskop
Olaf havde tyet til sit Slot Stenvikholm i Stjordalen&lt;ref&gt;Stenvikholm var beliggende i Størdalen ved Throndhjemsfjorden nogle Mile nordøst for Throndhjems By; Ruiner af det ere endnu tilbage i Skatvolds Sogn, Størdalens Prestegjæld.&lt;/ref&gt;, hvilket han
tidligere, ligesom i en Forudfølelse af hvad der nu indtraf, havde anlagt
og vel befæstet. Men han formaaede ikke at gjøre den indfaldne
Fiende nogen Modstand og frygtede desuden hvert Øieblik et Angreb
ogsaa fra svensk Side, hvorfra virkelig Krigsfolk vare paa Veien til
det Throndhjemske. I sin Nød tilskrev han den 3die Juni Kristian
og opfordrede denne til at sætte sig i Besiddelse af Bergenhus snarest
muligt, da ellers baade Erkebiskoppen og Almuen nordenfjælds snart
vilde være ødelagte&lt;ref&gt;Paludan-Müller Gr. Feide {{antikva|II.}} 24–25.&lt;/ref&gt;. Men Kristian var da allerede selv i saa stor
Knibe, at hans eneste Haab næsten stod til de indledede Underhandlinger.
Han havde rigtignok, endnu før han kan have modtaget Erkebiskoppens
Brev, for at styrke dennes Mod, under 7de Juni meldt
ham fra Oslo, at en stor Magt fra Nederlandene allerede var i Søen
til hans egen Undsætning og hver Dag kunde ventes&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 234.&lt;/ref&gt;; men dette
var, ligesom flere lignende Tidender, hvilke Kristian i sin Nød lod
udsprede, en forsætlig Opdigtelse. Det burgundiske Hof var nemlig
dengang saa langt fra at tænke paa at sende Kristian Undsætning, at
det tvertimod stod i Begreb med at aabne Underhandlinger med Kong
Fredrik&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. Feide {{antikva|I.}} 72.&lt;/ref&gt;. Kristians Sag i Norge var, trods alle Opoffrelser fra
Erkebiskoppens og enkelte Biskoppers Side for at opretholde den, i en
haabløs Tilstand.

Vi ville ikke dvæle ved de langvarige Underhandlinger mellem
Kristian og de danske Høvedsmænd for Oslo, – Underhandlinger,
der førtes med liden Redelighed fra begge Sider. Udfaldet blev, som
bekjendt, at Kristian erklærede sig villig til, mod fri Leide, at drage
med de danske Fuldmægtige til Danmark til Kong Fredrik, for personlig
at underhandle med denne og Danmarks Riges Raad. En Overenskomst
blev derpaa sluttet den 1ste Juli 1532 paa Akershus, og
Leide udstedt den samme Dag.&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 282–336). [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen.]&lt;/ref&gt;

Ved Overenskomsten betingedes adskillige Fordele for Kristians
Tilhængere i Norge: – Riget skulde nu træde tilbage igjen i den
Stilling til Kong Fredrik, hvori det var ved Kristians Ankomst; men
alle de Biskopper, Riddere og gode Mænd, som vare gangne Kristian
til Haande, skulde have Lov til, om de vilde, at forblive midlertidig
i denne Ed og Forpligtelse, og ikke underkaste sig Kong Fredrik, førend
Underhandlingerne mellem ham og Kristian vare komne til en en-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bsuebb1egnkkj5h2h3gw66a8vrqz3ht</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/742</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86953</id>
    <revision>
      <id>220875</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:32:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2758" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|728|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;delig Afgjørelse. De skulde i Mellemtiden nyde Fred, Stilstand og
Ejendom, samt beholde den Ære og Verdighed, i det Verdslige som
i det Geistlige, hvilken de havde for Kristians Ankomst; hvorimod de,
naar et endeligt Forlig var kommet istand, skulde igjen indgaa i sin
gamle Ed og Forpligtelse til Kong Fredrik, saafremt ikke anderledes i
Forliget fastsattes, og da tilsikkredes dem fuldkommen Strafløshed med
Hensyn til Liv, Ære og Gods for alt hvad de havde gjort i Kristians
Tjeneste, „saa at det da skal være en evig aftalt Sag for Født og
Ufødt til evig Tid i alle Maader“. – Ogsaa Norges „menige Indbyggere“,
der havde givet sig til Kristian, skulde nyde fuldkommen
Tilgivelse, naar de strax underkastede sig Fredrik og viste sig tro mod
hans Embedsmænd. Man skulde hjælpe til, at de Kristians tro Tjenere,
som havde fulgt ham i hans Landflygtighed og nu vare komne
med ham tilbage, kunde komme igjen til Sit og faa nogen Opreisning.
Hans Krigsfolk skulde strax drage ud af Riget under fri Leide&lt;ref&gt;Hvitf. anf. St. 314–324.&lt;/ref&gt;.

I den for Kristian og hans Følge udstedte Leide hed det blandt
andet, at den skulde ubrødelig holdes, indtil Kong Fredrik og Danmarks
Riges Raad havde skaffet dem sikkert igjen til Norge eller til
Tydskland&lt;ref&gt;Hvitf. smsts. 326.&lt;/ref&gt;.

Den 4de Juli tilskrev Kristian fra Oslo Erkebiskop Olaf og ligeledes
alle sine „tro Undersaatter“ nordenfjælds og meddelte dem den
sluttede Overenskomst samt de Betingelser, som i den vare gjorte til
deres Fordeel. Han lover, i sine Forhandlinger med Fredrik at ville
paasee deres Bedste, og formaner Almuen i Mellemtiden, indtil et
endeligt Forlig mellem ham og Kong Fredrik kan komme istand, at
være denne og hans Embedsmænd tro og lydige. I begge Breve
fremskimter ikke utydeligen hans Haab om igjen at komme tilbage til
Norge, naturligvis ifølge Forlig med Kong Fredrik. I Slutningen af
Brevet til Erkebiskoppen udtaler han ogsaa sin varme Tak til denne for
hans Troskab under Kristians sidste Ophold i Norge, „hvilken eders
Velvillighed og Trofasthed imod os vi aldrig ville forglemme, men
kjærlig og gjerne altid forskylde eder, saalænge vi leve“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 235–239.&lt;/ref&gt;.

Ogsaa de danske Fuldmægtige tilskreve den 7de Juli Erkebiskoppen
og Folket nordenfjælds om den afsluttede Overenskomst og lod dem
med det samme vide, at Hr. Nils Lykke vilde komme der nord at underhandle
nærmere med dem&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 26.&lt;/ref&gt;. Ligeledes underrettede de samme
Dag Otte Stigssøn og hans Krigsfolk om den sluttede Overenskomst;
de skulde ingen Fiendtligheder meer øve, men thinge Kong Fredrik
Landet til igjen. Nils Lykke skulde komme til Bergen og give nær-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p23f4v8unoyr18t503uivujn1baevsq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/743</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86954</id>
    <revision>
      <id>220876</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:32:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2855" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|II}} forlader Norge, fængsles i Danmark.|729}}&lt;/noinclude&gt;mere Oplysninger om Forholdene&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 235).&lt;/ref&gt;. Endelig udgik til de svenske
Krigsfolk, som var indrykket i det Nordenfjældske de Sammes Skrivelse
af 8de Juli med Taksigelse for deres Tjeneste og Opfordring til at
vende tilbage til Sverige&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 343 f.&lt;/ref&gt;.

I de sidste Dage af sit Ophold i Oslo afsendte Kong Kristian
Jørgen Hanssøn til Nederlandene med det Hyldingsbrev, som de
norske Raadsmedlemmer den 5te Januar havde udstedt til hans Søn
Johannes. Det skulde siden sendes til Regensburg til Kristians Gesandter
hos Keiseren og de tydske Fyrster. Dette Foretagende blev
siden udlagt som et Brud fra Kristians Side paa Overenskomsten.
Den unge Fyrste fik dog neppe engang Brevet at see; thi han døde
netop ved den Tid i Regensburg tretten Aar gammel. Han skal have
været en haabefuld Yngling og var Kristians eneste Søn&lt;ref&gt;Hvitf. Krist. {{antikva|II.}} u. 1519; Fr. {{antikva|I.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 334, 362){{rettelse|,|.}}&lt;/ref&gt;.

Den 8de Juli gik Kongen ombord og den 9de forlod Flaaden
Oslo. Men medens man endnu var i Fjorden, fik Kristian tvende
Gange Leilighed til at skrive et Par korte Breve til Erkebiskop Olaf,
det ene af 10de Juli fra Haaø (ved Drøbak), det andet af 11te Juli
fra Bevøsund (ved Gjeløen). I det første beder han Erkebiskoppen
bevare de Kongens Penge, som han havde modtaget før Overenskomstens
Afsluttelse, indtil han fik Kristians Skrivelse om at et endeligt
Forlig var kommet istand. I det andet anbefaler han Erkebiskoppen
at gjengive Hr. Nils Lykke alt det Gods denne eller hans
Hustru tilhørende, som han havde optaget, og som ikke allerede er
kommet Kristian til Hænde&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 239–241.&lt;/ref&gt;. I begge Breve findes Yttringer, der
synes hentyde paa et Haab om, at han kunde komme tilbage til Norge.

Men nærede den ulykkelige Konge virkelig et saadant Haab, da
bedrog han sig skrækkelig. Den 24de Juli kom han for Kjøbenhavn.
Her var imidlertid Fredrik og det danske Rigsraad i den største Forlegenhed
ved hans Komme. Fredrik havde ved en Befaling af 13de
Juni til sine Fuldmægtige i Norge paalagt disse ikke at indgaa paa
nogen Overenskomst med Kristian, men drive ham til en ubetinget
Overgivelse. Denne Befaling indtraf, efter at Overenskomsten rigtignok
allerede var aftalt, men endnu ikke beseglet. Nu vidste man
ikke hvilket af to man skulde gjøre: holde Overenskomsten, eller forkaste
den som ugyldig. Indtrængende Opfordringer fra Kong Gustav af
Sverige ligesom og fra de tilstedeværende holsteinske Herrer kom det
Parti i det danske Raad til Hjælp, som paastod Overenskomsten for-
kastet; og dette besluttedes, da Knut Gyldenstjerne i Raadet havde
henpeget paa visse formeentlige Brud paa Overenskomsten, som Kri-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hr86alwvfjwzvqumbiijvg18eb6elta</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/744</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86955</id>
    <revision>
      <id>220877</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:32:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2749" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|730|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;stian efter dens Afsluttelse, havde tilladt sig. Det bestemtes, at Kristian
skulde sættes fast paa Sønderborg Slot. Den svegne Konge,
som i fem Dage var forbleven paa Skibet under det løine Paaskud,
at Kong Fredrik ikke var tilstede i Kjøbenhavn, blev endelig den 30te
Juli ført afsted til Slesvig, som det hed sig, for at mødes med Fredrik
i Flensborg; og han mærkede ikke, at han var bedragen, før han
saa Skibet styre lige paa hans Fængsel. Hans Fangenskab og Død
have vi allerede ovenfor omtalt.

Krigen, som Kristian havde vakt i Norge, var nu endt. Riget
havde vundet det ved den, at Viken var kommen ud af de Svenskes
Hænder og tilbage til Norge, med hvilket hint Landskab nu i lang
Tid blev forenet. Men tvivlsomt er det, om denne ene Fordeel kunde
antages at opveie de store Opoffrelser Riget havde gjort for Kristian,
og de Ulykker, Krigen havde paaført flere Landsdeles Indbyggere.
Mange glimrende Forhaabninger, byggede paa Kristians Tilbagekomst,
laa nu nedslagne; og mest gjælder dette om de Geistliges, som havde
offret sig til hans Sag. Hvorvidt disse Forhaabninger vare fornuftige
og berettigede, og hvorvidt Kristians Seier vilde have fyldestgjort
dem, – derom kan man rigtignok høieligen tvivle. Man maa tvivle
om hans grundige Omvendelse, om hans af Naturen egenraadige,
grumme og mistænksomme Sindelag virkelig i Modgangens Skole var
blevet til Bunds forandret, saaledes at han nu vilde have optraadt
som en mild og kjærlig Styrer, opoffret for sit Folks Vel. Man
maa næsten end mere tvivle om, at Biskopperne i ham vilde have
fundet den Støtte for sin Magt, for den gamle Kirkeorden og for den
romerske Lære, som de ventede sig; – Kristian var dog nok, trods
den offentlige Afsværgelse af sine kjætterske Meninger, i Hjertet fremdeles
en Tilhænger af Luthers Lære og af en Kirkereformation i dens
Aand. Hans Yttringer ved de sidste Underhandlinger synes i det mindste
ideligen at røbe den luthersk-evangeliske Læres Bekjender. Men hvorledes
end dette kan have været, – Forhaabningerne vare utvivlsomt
tilstede, da man med aabne Arme modtog ham, og de vare tilintetgjorte,
da hans Foretagende saa ganske var mislykkets. Alene Efterregningen
fra Seierherrernes Side med de Overvundne stod tilbage,
og dens Udfald var uvist.

Ifølge Overenskomsten af 1ste Juli skulde vistnok al saadan Efterregning
bortfalde; men denne Overenskomst forkastede, som vi have
seet, Kong Fredrik og det danske Rigsraad. I dens Betingelser var
altsaa i Grunden, fra den Stund, ingen Beskyttelse at søge for Kristians
Tilhængere. Men Omstændighederne føiede sig saa heldigt for
Erkebiskoppen og Kristians øvrige Venner nordenfjælds, at Overenskomsten
dog kom dem tilgode.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pgf1e81e06afm21n5ya1imcek7wuk8z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/745</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86956</id>
    <revision>
      <id>220878</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:32:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Nils Lykke og Vincentius Lunge som Fredrik {{antikva|I}}’s Underhandlere.|731}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Da Kong Fredrik sendte de ovenomtalte tre Fuldmægtige til
Norge, havde han medgivet den ene af dem, Nils Lykke, en særskilt
Fuldmagt til, i Forening med Vincentius Lunge, at handle med de
Nordenfjældske og bringe dem igjen til Lydighed; og denne Fuldmagt
synes at have været ligesaa uindskrænket som den, der var givet Knut
Gyldenstjerne og hans Medfuldmægtige&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 26.&lt;/ref&gt;). Nils Lykke forblev imidlertid
for Oslo, indtil Overenskomsten med Kristian var kommen istand,
og drog først efter dens Afsluttelse og Besegling, hvori han deeltog,
til Bergen. Ganske vist var Hr. Nils, strengt taget, hverken nogen
ret ærlig eller ret paalidelig Mand, men der maa have været noget
Mildt og Vindende ved ham, der gjorde ham høist skikket til at optræde
meglende og forsonende; og derfor var hans Valg til Underhandler
i nærværende Tilfælde, som det lader-, meget heldigt. Han
synes ogsaa at have gjort et godt Indtryk paa Kristian; thi et saadant
har rimeligvis ledet denne, da han, som allerede sagt, under
11te Juli tilskrev Erkebiskoppen om at oplade Nils Lykke hvad der af
hans Gods endnu var i Behold. Maaskee var det tillige et Fingerpeg
fra Kongen til Erkebiskoppen, at denne i de kommende Underhandlinger
skulde holde sig fortrinsvis til Hr. Nils. Da Nils Lykke
havde opbiet Overenskomstens Afsluttelse, og selv havde været med at
bringe den istand, var det en Selvfølge, at han nu erkjendte sig bunden
i sine forestaaende Underhandlinger med de Nordenfjældske ved
dens Bestemmelser til Kristians Tilhængeres Fordeel, helst da han vel
neppe havde nogen Tanke om, at det Hele vilde blive forkastet af
Kong Fredrik.

I en saadan Stemning kom altsaa Nils Lykke til Bergen. Her
blev holdt et Slags Herredag, paa hvilken en Landehjælp til Kongen
af to Lod Sølv for hver Mand blev vedtagen. Derpaa droge Nils
Lykke og Vincentius Lunge i Spidsen for en væbnet Magt til Throndhjem.
De kom did i de første Dage af September og besatte Throndhjems
By. Erkebiskop Olaf havde tyet til Stenvikholm Slot. Hr.
Vincentius tilegnede sig, med sin sedvanlige Anmasselse, den første
Rolle i Foretagendet. Han var umaadelig forbittret paa Erkebiskoppen,
og denne hans Følelse spores i de kongelige Fuldmægtiges Breve.
I et Brev af 3die September forlangte de Erkebiskoppens Erklæring,
om han vilde erkjende Kong Fredrik for sin rette Herre? eller, om
han, støttende sig til Overenskomsten i Oslo, ikke endnu vilde dette,
om han da vilde erkjende ham for {{sperret|Menigmands}} Herre og Konge?
De forlangte videre, at han af alle de Len, han havde af Kronen
for Kristians Komme, skulde lade ser Mænd af hver Skibrede møde i
Throndhjem for at aflægge Kong Fredrik ny Troskabsed i hans Fuld-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ejqnhap3unrbyy6rk8x61go5klz4m5b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/746</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86957</id>
    <revision>
      <id>220879</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:32:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2800" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|732|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;mægtiges Haand. De lode ham vide, at Kongen vilde have i Landshjælp
af Almuen to Lod Sølv af hver Mand, hvilket var samtykket i
Bergen, og denne Skat skulde Erkebiskoppen inddrive i sit Len. Endelig
fordrede de, at han skulde tilbagekalde de Fogeder, han havde
indsat i de Len, han under Kristians Ophold i Norge havde bemægtiget
sig.

Erkebiskoppen svarede den 9de September fra Stenvikholm, at
han holdt sig til Overenskomsten i Oslo og vilde opbie Udfaldet af
Kong Kristians Underhandlinger med Kong Fredrik, for han underkastede
sig denne sidste. Han erkjendte, ifølge Overenskomsten, Fredrik
for Menigmands Konge; men han vilde selv holde Almuen i sine Len til
Lydighed mod ham, – de Fuldmægtige havde intet dermed at gjøre.
Vardøhus Len vilde han rømme, saasnart Hr. Vincentius selv drog
did; men Fru Ingerds Len ikke, førend de havde forladt Throndhjems
By, som hørte til de Len, Erkebiskoppen havde før Kristians Komme.

Da de Fuldmægtige, i et nyt, bittert Brev af 12te September,
gjentoge sit Forlangende om den nye Eds Aflæggelse {{sperret|til dem}}, eftersom
Erkebiskoppen, der selv bekjender sig endnu at være {{sperret|Kong Kristians
Mand}}, ikke kan modtage den {{sperret|paa Kong Fredriks
Vegne}}, – gav Erkebiskoppen, der desuden opfordredes til det samme
af Throndhjems Borgere, efter i dette Stykke, og indkaldte den 23de
samme Maaned ser Mænd af hver Skibrede til Throndhjem, hvilke
før de Fuldmægtige hyldede Kong Fredrik og samtykte Landehjælpen.
Erkebiskoppen paatog sig desuden ved et Brev fra Stenvikholm af
25de September at opkræve denne Skat i sit Len; men han holdt sig
forøvrigt før sin egen Person til Overenskomsten i Oslo, hvilken han
forpligtede sig til at holde&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 26–31.&lt;/ref&gt;.

Saaledes stode Sagerne i det Throndhjemske, da nye Beslutninger,
tagne i Kjøbenhavn, paaskyndede deres endelige Afgjørelse. –
Biskop Hans Reff af Oslo, der – med eller mod sit eget Ønske –
var bleven en af de Personer, der sterkest havde indviklet sig i Kristians
Sag, fandt det, ved Knut Gyldenstjernes Afreise med Kong
Kristian, tjenligst for sig at følge med til Kjøbenhavn for der personlig
at søge sin Fred hos Kong Fredrik. Det lykkedes ham ogsaa at
udvirke den, dog ikke uden Opoffrelser. Han maatte love 6000 Lod
Sølv&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|II.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 363). Hvitfeldt siger ikke {{sperret|naar}} Hans Reff undergik denne Bod; men rimeligt er det, at man netop nu har benyttet hans Forlegenhed til at aftvinge ham Tilsagnet om dens Udredelse.&lt;/ref&gt;, og derhos den 3die August, i Biskopsgaarden i Kjøbenhavn,
udstede et Forpligtelsesbrev. Han erklærede i dette, at da Kongen,
for Guds Skyld og for det danske Rigsraads Forbøn, havde naadigen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ghkdp8lwfyj8orm2h34uamd88r2tbat</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/747</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86958</id>
    <revision>
      <id>220880</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:33:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2783" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Bp. Hans Reff forliger sig med Fredrik. Nye Fuldmægtige til Norge.|733}}&lt;/noinclude&gt;tilgivet ham hans Forseelse, skulde han for Fremtiden atter være Kong
Fredrik huld og tro. Han skal opsige Kong Kristian og med de andre
norske Raadsmedlemmer tilbagekalde det Hyldingsbrev for dennes Søn,
hvilket de havde sendt til Keiseren. Han skal ikke, naar Kong Fredrik
dør, med Norges Raad kaare eller samtykke nogen særegen Konge til
Norges Rige, men forpligter sig til, „med Danmarks og Norges Riges
Raad“, at vælge og samtykke den Samme til Herre og Konge
over Norge, som Danmarks Riges Raad vælger til Danmark, „som
det Forbund, hvormed begge Riger tilforn ere sammenbundne, indeholder
og udviser“. Han skal efter denne Dag aldrig lade sig trænge
fra Kong Fredrik og Danmarks Riges Raad, under Livs og Biskopsdømmes
Fortabelse&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 34.&lt;/ref&gt;.

Ved denne Forpligtelse vandt Biskop Hans i den Grad Kong
Fredriks og det danske Rigsraads Tillid, at han nu blev udseet til at
være en af de nye Fuldmægtige, som man besluttede at sende til Norge.
Da nemlig Overenskomsten til Oslo engang var underkjendt af Kongen,
vilde han, ganske naturlig, ikke heller vide af nogen Underhandling
med Kristians Tilhængere i Norge, der var grundet paa hin
Overenskomst, og derfor skulde nye Underhandlinger med de Norske
optages uden Hensyn til den. Den 6te August 1532 bleve nu i Kjøbenhavn
Biskop Hans Reff samt Herrerne Trud Ulfstand og Klaus
Bilde af Kongen og det danske Raad udnævnte til at handle med
Norges Raad og Indbyggere om Forbund og Fred mellem de to Riger.
Der gaves dem Fuldmagt til at tage med sig i sit Hverv hvilke
af Norges Raad, dem tyktes gavnligt; og hvad de saa bestemte, det
skulde være saa fast, som om Kongen og det danske Raad selv derved
havde været tilstede og besluttet det&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 241–242.&lt;/ref&gt;.

De tre Fuldmægtige droge først til Oslo, men forhastede sig,
som det lader, ingenlunde med sit Hverv. Thi ikke før den 23de
September tilskreve de fra Oslo Erkebiskop Olaf, indbøde ham at
møde dem paa Halvveien og sendte ham dertil Leide.

Men Efterretningen om disse nye Fuldmægtiges Komme og om
alt hvad der var foregaaet i Kjøbenhavn havde rimeligvis naaet
Throndhjem, for det nævnte Brev kom til sin Bestemmelse. De Underhandlende
have ganske vist indseet, at deres Stilling var forandret:
Erkebiskoppen har følt, at det Fodfæste han havde i Overenskomsten
til Oslo var nær ved at unddrages ham, og de tvende kongelige
Fuldmægtige, at det snart var ude med deres Myndighed, af hvis
Benyttelse de dog gjerne vilde have baade Ære og Gavn for de
slap den. Saaledes synes man fra begge Sider at have skyndet med
at komme til et Forlig, før de nye Fuldmægtiges Ankomst blev dem&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0q69jks8zyqz3v25q6l0ln2q0bqp8a3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/748</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86959</id>
    <revision>
      <id>220881</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:33:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2749" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|734|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;formelig forkyndt. Den 3die September gave Vincentius Lunge og
Nils Lykke fra Throndhjem Erkebiskoppen, der under de forudgaaende
Forhandlinger havde holdt sig paa Stenvikholm, fri Leide til et personligt
Møde med dem i Helgeseter Kloster. Modet fandt Sted.
Erkebiskoppen underkastede sig Kong Fredrik og fornyede sin Troskabsed
til ham i de tvende Fuldmægtiges Haand. Og nu kunde han, efter
at have modtaget de tre nye Fuldmægtiges Skrivelse af 23de September,
svare dem fra Helgeseter Kloster den 8de October, at han
havde afgjort sin Sag med Vincentius Lunge og Nils Lykke, og allerede
var indtraadt i sit forrige Troskabsforhold til Kong Fredrik.
Han bad af den Grund de tre Herrer umage sig til Throndhjem,
helst fordi de da der kunde træffe sammen med de to ældre Fuldmægtige.

Medens man nu ventede paa dem, opgjorde Erkebiskoppen og
Hr. Vincentius sit nærmeste Mellemværende, hvilket, som let kan tænkes,
ikke gik af uden Opoffrelse fra den førstes Side. Erkebiskoppen
maatte erstatte Hr. Vincentius og Fru Ingerd al den Skade, der var
dem tilføiet under Krigen, og forpligte sig til at betale ham 1500
Mark danske Penge og 3000 Vaager Fisk, alt ældre Fiendskab skulde
være glemt, medens Tvist, som senere kunde opstaa mellem dem, skulde
underkastes det norske Raads Afgjørelse. Dette Forlig var istandbragt
den 22de October&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 31–33.&lt;/ref&gt;.

Da nu Hans Reff, Trud Ulfstand og Klaus Bilde, paa Erkebiskoppens
Indbydelse, kom til Throndhjem, var der ikke synderlig
meer for dem at gjøre end at stadfæste og i visse Stykker udfylde hvad
der allerede var istandbragt. Thi at kuldkaste hele det ved Vincentius
Lunge og Nils Lykke afsluttede Forlig, have ganske vist de nye Fuldmægtige
fundet betænkeligt. Men i een Henseende fik dog Erkebibiskoppen
føle, at de nye Fuldmægtige forkastede Overenskomsten til
Oslo som Udgangspunkt for sine Underhandlinger. Han maatte nemlig,
som Biskop Hans Reff tidligere havde maattet gjøre, indgaa paa
at udrede en stor Bod for sin Overgang til Kristian. Erkebiskoppen
udstedte i Throndhjem den 6te November en Forpligtelse, at betale
15000 Mark danske Penge deels strax deels i visse paafølgende Terminer.
Men da dette var gjort, tilsikkrede ogsaa de tre Fuldmægtige
ham, ved et Brev af samme Dag, Kongens fuldstændige Tilgivelse.
Hans Forseelse skulde være „en aftalt Sag“, og han, hans Efterfølgere,
Kapitel, Geistlighed, Tjenere og Venner skulde efter denne Dag
have Kong Fredriks Naade samt nyde sine Friheder, Privilegier og
Ejendele ligesom for Kong Kristians Komme&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|II.}} 243–245.&lt;/ref&gt;. Forsoningen blev i
et aabent Brev af de Fuldmægtige kundgjort Almuen i Throndhjems&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g0pvb8tu5tsq044scn8uyxngs1tzp59</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/749</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86960</id>
    <revision>
      <id>220882</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2887" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Tilbagekaldelsen af Hyldingen til Kristian {{antikva|II}} og hans Søn.|735}}&lt;/noinclude&gt;Biskopsdømme og det blev denne i Kongens Navn paalagt at være
lydige mod Erkebiskoppen paa Kirkens Vegne som før&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 36–38.&lt;/ref&gt;.

Mange Medlemmer af Norges Raad vare nu samlede i Throndhjem,
saaledes at man næsten kan ansee Forsamlingen som et Raadsmøde.
Ved denne Leilighed kunde altsaa passende udføres, hvad Biskop
Hans Reff allerede havde forpligtet sig til, og hvad der maa
antages at være de Fuldmægtige befalet særligen at paasee, nemlig at
Hyldingen til Kristian {{antikva|II}} og hans Søn formeligen blev ved Brev og
Segl tilbagekaldt. Som Raadsmedlemmer, der i sin Tid havde hyldet
Kristian, nævnes her følgende: Erkebiskop Olaf, Anders Mus,
forhenværende Biskop af Oslo, Biskopperne Magnus af Hamar og
Hans af Oslo, Gaute Galle Ridder, Erik Erikssøn og Erik Ugerup
Væbnere; alle disse opskreve ham nu den 7de November 1532 Huldskab
og Troskab. Samme Dag blev ogsaa et latinsk Brev udstedt til
Keiser Karl {{antikva|V}} af Erkebiskoppen, Biskopperne Anders, Magnus og
Hans, Provst Matthias, Hans Abbed af Hovedø, og, som der lægges
til uden Navnes Nævnelse, „de øvrige Raadsmedlemmer af dette
Parti“, – hvorved det aabne Brev af 5te Januar 1532 tilbagekaldes,
i hvilket de samme Herrer havde hyldet Kristians Søn, Keiserens Søstersøn,
Hertug Johannes som Norges Arveherre. Endelig blev samme
Dag, den 7de November 1532 af Erkebiskop Olaf, Biskopperne Anders
Mus, Magnus Lauritssøn og Hans Reff, Vincentius Lunge,
Gaute Galle og Nils Lykke, Riddere, Erik Ugerup og Erik Erikssøn,
Væbnere, i Egenskab af Norges Riges Raad, et Brev givet, hvori
de erklære, at de kongelige Fuldmægtige, Herrerne Trud Ulfstand og
Klaus Bilde, have, i Kongens og det danske Raads Navn, foreholdt
Norges Raad den Fred og det Forbund, der af deres Forfædre er
gjort begge Riger imellem.. Dette Forbund stadfæste de, dog med Forbehold,
„at alle Norges Riges Herligheder, Recesser, Friheder, Privilegier
blive ved fuld Magt og uforkrænkede i alle Maader“. Udfordres
nogen videre Underhandling om hvad vedkommer Kongens og
begge Rigers Ære, Gavn og Fred, da henstille de dette „til begge
Rigers Raads, hver paa sin Side, deres almindelige Sammenkomst,
med et menigt endrægtigt Raad at formere og forbedre“&lt;ref&gt;Smst. 37–40, 410–411.&lt;/ref&gt;.

Dette sidste Brev maa ansees som Slutningsdokumentet for den
hele Underhandling, og det kan neppe forklares anderledes end som
en Erklæring om, at Norge nu var vendt tilbage igjen i den selv-
samme Stilling til Kong Fredrik og Danmark, hvori det var før Kristian
{{antikva|II}}’s seneste Komme didhen. Foreningen af 1450 skulde staa ved
Magt, men ogsaa Kong Fredriks norske Haandfæstning af 1524; –
det vil sige: det gamle svævende, ubestemte Forhold skulde vedblive.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eoe1p6f5k3rtuswlomuwr0ucylcjwr7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/750</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86961</id>
    <revision>
      <id>220883</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:33:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2780" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|736|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Det maa ellers mærkes, at der i disse Underhandlinger, hverken
for Raadets Vedkommende i Almindelighed eller for enkelte af dets
Medlemmers, f. Ex. Erkebiskoppens, i Særdeleshed, er Tale om nogen
saadan Forpligtelse med Hensyn til Kongevalget efter Fredriks Død,
som den, Biskop Hans Reff for sin Person havde maattet udstede&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 732.&lt;/ref&gt;,
og hvorved det norske Raad, ifald det havde underkastet sig den, saa
godt som maatte agtes at have fraskrevet sig al Frihed i sit Kongevalg&lt;ref&gt;Jfr. Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 39.&lt;/ref&gt;.
Imidlertid var det saa langt fra, at Hans Reffs Forpligtelse
udtrykkelig blev hævet, at meget meer Biskop Magnus af Hamar,
uvist naar, maatte udstede en ligelydende, ligesom ogsaa sidstnævnte
Biskop, efter de kongelige Fuldmægtiges Tilbagekomst til Oslo, maatte
der den 1ste December 1532 give dem sit Brev paa en Bod til Kongen
af 2500 Lod Sølv.

Biskopperne Hoskold af Stavanger og Olaf af Bergen gik, saavidt
vides, uskadt ud af den Røre, som Kristian {{antikva|II}}’s Angreb fremkaldte
i Norge. Aarsagen er let at see. Biskop Olaf var hele Tiden
under de danske Magthaveres Forsvar og Formynderskab i Bergen,
og var vel heller ikke, med sin gjerrige Natur, synderlig oplagt til
utvungen at give Penge ud til et politisk Foretagende som Kristians.
Hvad Hoskold angaar, da maa det have lykkets ham enten ganske at
undgaa al Indblanding i Kristians Sag, eller itide igjen at trække sig
ud af den. Vist er det, at ingen Bod findes at være nogen af disse
to Biskopper paalagt.

Hovedø Cistercienserkloster blev, som vi have seet, i 1532 paa
Grund af Abbed Hans Anderssøns Overgang til Kristian {{antikva|II}}, opbrændt
og forstyrret for aldrig meer at gjenreises. Dets Gods lagdes til
Akershus Slot. Ogsaa Prioren i Varna Johanitterkloster eller Hospital
havde erklæret sig for Kristian i 1531 og sendt ham et Bidrag
af 40 Lod Sølv, dog, som det lader, med temmelig egennyttige Sidehensyn.
Hans Frafald fra Fredrik kom imidlertid ham og Klosteret
dyrt at staa. Thi Kongen tog heraf Anledning til, den 2den August
1532, at forlene sin Hofsinde Peter Brokkenhus med Varna paa det
Vilkaar, at han skulde underholde Brødrene&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 471–472.&lt;/ref&gt;. To anseede og rige
Klosteres Sekularisation var altsaa blandt de flere for den norske Kirke
bittre Følger af Kristian {{antikva|II}}’s Foretagende.

Da Trud Ulfstand og Klaus Bilde havde udført sit Hverv, saaledes
som nu er fortalt, forlode de Norge og droge til Kong Fredrik
paa Gottorp, hvor de vare tilstede ved hans Død i Begyndelsen af
1533. Om nogen egentlig Stadfæstelse fra Fredriks Side af den
sluttede Overenskomst, er der ingensteds Tale. Rimeligvis er en saa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0ksh3jz3hhrntcq0sz5wv3ygju3zgsc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/751</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86962</id>
    <revision>
      <id>220884</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:33:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2911" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Fredrik I dør 1533.|737}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;112&quot; /&gt;
{{bindestrek2|dan|saadan}} Stadfæstelse udsat til Kongens næste Samtræde med Danmarks
Riges Raad paa en Herredag, som var bestemt at afholdes i Nyborg
omkring 8de Juni 1533, men som gik overstyr ved Fredriks i Mellemtiden
indtrufne Død&lt;ref&gt;Pal.-Müller Gr. F. {{antikva|II.}} 40–43.&lt;/ref&gt;.

I Fredriks sidste Styrelsestid foregik en Besættelse af Færøernes
dengang ledige Biskopsstol, der er oplysende med Hensyn til Kongens
Opfattelse af den norske Kirkes Forhold. Det heder nemlig, at en
Kannik af Bergen, Amund Olafssøn, i 1532 blev valgt til Færøernes
Biskop, og at han gav Kongen 1000 Gylden for hans Stadfæstelse&lt;ref&gt;Hvitf. Fr. {{antikva|I.}} u. 1532 (Kv.-Udg. 361).&lt;/ref&gt;.
Ligeledes finder man, at denne Amund den 1ste Januar
1533 af Kongen, som da var paa Gottorp, fik „Livsbrev“ paa Biskopsdømmet
paa Færøerne „efter deres Udvælgelse, Kaar og Begjæring,
som der paa Landet bo, paa det at Guds Ord og det hellige
Evangelium maa desydermere fange Fremgang og kjærligen prædikes
og læres i alle Kirker paa Landet, og skal han være Hs. Majestæt
og efterkommende Konger i Norge tro, holde hans Naades og Norges
Krones Enighed og afvende Landets Skade og Fordærv“&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 46.&lt;/ref&gt;. Man
maa heraf slutte, at Amunds Valg egentlig, skjønt han var Kannik i
Bergen, er udgaaet fra Færøboerne selv, og at Kongen ved denne
Leilighed har bragt i Anvendelse paa en under den norske Provins og
Norges Rige hørende Biskopsstol en Bestemmelse, som egentlig kun
var given for den danske Kirke, og, saavidt vides, aldrig var vedtagen
i Norge, – nemlig at Stadfæstelse af Biskopsvalg ikke meer skulde
udgaa fra Paven, og Pengene for Stadfæstelsen, ikke, som for, skulde
gaa til Rom, men tilfalde Kongens, eller rettere Statens Kasse&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 687.&lt;/ref&gt;.
Dette var altsaa et aabenbart Indgreb i den romerske Kirkes Ret.
At Stadfæstelsesbrevet kaldes net Livsbrev“ er en Antydning til, at
Kongen har betragtet Biskopsdømmet som en verdslig Forlening, og
Udtrykkene i det Hele smage meer af lutherske end af romersk-katholske
Anskuelser.

Kong Fredrik {{antikva|I}} døde Skjærthorsdag den 10de April paa Gottorp
Slot, 61 Aar gammel, efter at han havde styret Norge i noget over
otte Aar som {{sperret|udvalgt Konge}}, uden at være kronet.
&lt;section end=&quot;112&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;113&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''113.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Mellemrige efter Kong Fredrik ''{{antikva|I}}''’s Død. Kongevalget udsættes i 1533. Grevens Feide begynder i Danmark. Kristian ''{{antikva|III}}'' vælges af den jydske Adel til Danmarks Konge i 1534. Erkebiskop Olaf som Formand for Norges Raad dvæler med sin Erklæring.'''}}}}

Norge var nu atter kongeløst, og Kongedømmets Myndighed hjemfalden
til Raadet med Nidaros’s Erkebiskop i dets Spidse. Dette
&lt;section end=&quot;113&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tadbgdiigxucwzaqbq4w5mkrs3uved0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/752</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86963</id>
    <revision>
      <id>220885</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:33:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2787" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|738|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;grundede sig nu ikke alene paa gammel Vedtægt, men var ogsaa udtrykkeligen
bestemt i Frederik {{antikva|I}}’s norske Haandfæstning&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 672.&lt;/ref&gt;. Olaf Engelbrektssøn
var altsaa med fuld Ret at agte for {{sperret|Kongedømmets
Vikarius}}, indtil en ny Konge var bleven valgt. Han sees ogsaa
at have været erkjendt herfor af det norske Raad, af Almuen i Norge
og af de udenlandske Regjeringer, som ønskede at træde i Underhandlinger
med Norge. Hvorledes man tænkte sig Erkebiskop og Raad
under Tronledigheden i Forening at udfylde Kongedømmets Sted, viser
sig af de saakaldte Landsvistbreve, der ellers efter gammel Skik
udstedtes af Kansleren i Kongens Navn, men nu overskreves: „Vi
Olaf, med Guds Naade Erkebiskop i Throndhjem og pavelig Sædes
Legat, med menige Norges Riges Raad, paa Norges Krones Vegne“
o. s. v. og besegledes af „Provsten til Mariekirke i Oslo, Norges
Riges Kansler“&lt;ref&gt;Til Ex. i Landsvistbrev af 7de Juli 1534. N. Dipl. {{antikva|I.}} 790.&lt;/ref&gt;.

Af Raadets ældre geistlige Medlemmer var Matthias Hvoruf aftraadt,
baade som Provst til Mariekirken og som Kansler, i Løbet af
1532. Aarsagen til hans Fratrædelse har muligen været hans Forhold
til Kristian {{antikva|II}}. Han maa antages at have været i Live endnu
i November 1532&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 735.&lt;/ref&gt;. Men allerede den 25de Oktober samme Aar
var hans Eftermand udnævnt af Kong Fredrik, nemlig Magister Morten
Krabbe, en dansk Adelsmand&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|VI.}} 47; {{antikva|I.}} 357 not. 2; Langes Klh. 400.&lt;/ref&gt;. Af Raadets verdslige Medlemmer
vare, som vi allerede vide, de tvende indflydelsesrigeste de danskfødte
Riddere Vincentius Lunge og Nils Lykke. Landets tre Hovedslotte
vare fremdeles i tre danske Adelsmænds Hænder, nemlig Bergenhus
i Esge Bildes, Baahus i Klaus Bildes, og Akershus i Erik
Gyldenstjernes, der i 1532 havde efterfulgt Mogens Gyldenstjerne.
I alle disse danske Herrer havde Erkebiskop Olaf en sterk Modvegt,
ifald han skulde faa i Sinde at benytte Leiligheden og sin egen Magt
til at skille Norge fra Danmark.

Om en saadan Tanke opstod og udviklede sig i Olaf Engelbrektssøns
Sjæl, kunde det ikke undre Nogen, og neppe være blevet ham af
Eftertiden regnet til Last. Det Indblik i Foreningen mellem de to
Riger, han gjennem længere Tids bittre Erfaringer havde vundet,
kunde umulig have gjort ham den kjær eller have overbevist ham om
dens Gavnlighed for Norge. Han maatte tvertimod have været sløv
ja stokblind baade paa Forstand og Syn – og det var Olaf Engelbrektssøn
ingenlunde –, om han ikke skulde have mærket, at Foreningen,
som den var, ikke passede med Norges Forhold, og at den,
saalangt fra at styrke Rigets Selvstændighed og befordre dets Kraft,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c61uaak6npqof1hx4w1wsqaivtwdo6x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/753</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86964</id>
    <revision>
      <id>220886</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:34:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2939" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Mellemrige; Erkeb. Olafs Stilling under samme.|739}}&lt;/noinclude&gt;undergrov begge Dele. Hvad kunde det nytte at opstille Overenskomster
mellem Rigerne, den ene i Ordelag høitideligere end den anden,
– at binde Kongen ved Haandfæstninger, den ene strengere end
den anden, – naar Overenskomstens varme Løfter i Virkeligheden opløste
sig til tomt Mundsveir, og Haandfæstningernes klareste Bestemmelser
omgikkes eller brødes? Man kan sige: baade Overenskomsterne
og Haandfæstningerne vare ufuldkomne, svævende, utydelige Statsakter,
oftest beregnede paa Øieblikket, paa at dæmpe en netop tilstedeværende
Uenighed snarest muligt, og derfor affattede i de rummeste
Udtryk, der vare istand til at forene de mest stridige Meninger, – men
vel at mærke ogsaa kun for Strinden og paa Pergamentet; naar det
kom til Handling vare de unyttige. Det maa indrømmes: saa var
det virkelig. Det maa ogsaa indrømmes, at den Tids Statskunst,
der hverken var oplyst eller redelig, medførte det. Men den Tanke,
der gjennem hele Foreningstiden udtaltes som den egentlig ledende,
der idelig laa Underhandlerne paa Læben og aldrig undlod at fremtræde
i Bogstaverne paa Pergamentet, – den Tanke, at de tre forenede
Riger skulde udgjøre et Statsforbund i fuldkommen Sideordning
og med Vedligeholdelse af hvert enkelt Riges fulde Selvstændighed i
Alt hvad der repræsenterede dets Nationalitet, – hvorledes fastholdtes
vel den? – Den fastholdtes i Ord, men sjelden i Gjerning! og hos
de Danske – hvad enten man nu ved dette Navn vil betegne Konge
eller Raad eller, hvad udentvivl er rigtigst, begge Magter tilsammen
– yttrede sig bestandig paa den kjendeligste Maade en Stræben efter
at opkaste sig til de tvende medforbundne Rigers Herre og Formynder,
og ved Siden heraf efterhaanden at sammensmelte alle tre Folkefærd
til eet, eller i det mindste de raadende Stormandsklasser i dem til
een. Dette var ligefra Oldenborgernes Opstigen paa Tronen blevet
iøinefaldende for alle tre Riger, og for Norges Vedkommende, især
fra Kong Hans’s Død, fuldkommen haandgribeligt. Man vil her atter
henvise til Tidsalderens uklare Begreber om Stat og Statsforhold:
man forstod ikke at bygge et saadant ligeligt Statsforbund som
det, hvorom her skulde være Tale, man forstod ikke at opstille fuldgyldige
Love for det, eller at verne om hver enkelt Folkeligheds Selvstændighed,
men var altfor tilbøielig til at forvexle Begreberne {{sperret|Forening}}
og {{sperret|Sammensmeltning}}. Ogsaa dette ville vi indrømme:
den politiske Tankes tilfredsstillende Gjennemførelse i Virkeligheden var
for hin Tid en yderst vanskelig, for ikke at sige umulig Opgave. Men
forholdt alt dette sig i Sandhed saaledes, og fandtes der tillige i de
tvende mindre begunstigede Riger Mænd, som indsaa den ufuldkomment
indrettede Forenings Fordærvelighed for sit Fædrenelands Kraft
og Selvstændighed, uden at kunne fatte Muligheden af dens meer til-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1d1yoyd4iw1oy5td0hhj4z9ktxb9cl4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/754</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86965</id>
    <revision>
      <id>220887</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:34:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2799" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|740|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;fredsstillende Ordning, – hvad Under da, om disse Mænd arbeidede
paa dens Opløsning ved Underhandlinger eller ved Sverdet? Gustav
Erikssøn Vasa var for Sveriges Vedkommende en saadan Mand.
Engelbrekt, Karl Knutssøn og de tre Sturer havde før ham arbeidet
til samme Maal, men uden fuldstændigt Held. Gustav overhug Knuden,
og hans Verk bestod. Hvo tør dadle ham for hvad han gjorde,
eller kalde ham en Oprører? Og ligesaalidt som {{sperret|han}} fortjene, efter
min Mening, de Nordmænd at dadles, der ved at see for Norges
Vedkommende hvad han saa for Sveriges, besjæledes af samme Forsæt
med Hensyn til sit Fædreneland. En Mand som Gustav havde
Norge ei paa denne Tid at opvise. Men om {{sperret|der}} en Gustav i Kraft
og Klogskab, Mod og Bestemthed langt underlegen Aand vovede at
stræbe mod det samme, kan man ikke bebreide ham denne Stræben selv
som oprørsk eller utilbørlig, men vel beklage, at han derved overvurderede
sine egne Kræfter, greb feil af Midlerne og til Slutning gav
den Folkeselvstændighed Dødsstødet, som han havde tænkt sig Muligheden
af at skulle kunne opretholde og styrke. Dette, tror jeg, bør
man stille sig klart for Øie, før man dømmer Erkebiskop Olafs Ferd
i de for Norge skjebnesvangre Aar, som nu ligge for os, og hvis
Hendelser vi skulle gaa over til at fortælle.

Kong Fredrik efterlod sig flere Sønner af sine tvende Egteskaber.
Ældst var den oftere forhen omtalte Hertug Kristian, af første Egteskab;
han var allerede ved Faderens Død i sit tredivte Aar. Alle de
andre vare af andet Egteskab og meget yngre; den ældste af dem,
Hans, var kun i sit trettende Aar. Ligesaalidt i Danmark som i Norge
var nogen af disse Sønner valgt til Faderens Eftermand i dennes
levende Live; men det danske Rigsraad havde dog i Fredriks Tid
skriftligen forpligtet sig til at vælge en af dem&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|II.}} 201.&lt;/ref&gt;. Rimeligvis har det
været Kongens Hensigt at handle netop om dette Valg paa den Herredag
til Nyborg, som han havde indkaldt til Juni 1533. Derfor
havde han og til den indbudet det norske Rigsraad; men Erkebiskoppen
og flere af de nordenfjældske Medlemmer havde undskyldt sig med,
at Tiden var for kort til at de kunde indfinde sig. Der blev heller
ikke noget af Herredagen paa det af Kongen bestemte Sted.
Saasnart Budskab om Fredriks Død var kommet til Kjøbenhavn,
hvor Biskoppen af Roskilde, der tillige var Rigskansler, og flere høie
Rigsembedsmænd opholdt sig, sammentraadte der de sjællandske og
skaanske Medlemmer af Danmarks Raad og tilskreve derfra den 25de
April 1533 Erkebiskop Olaf. De meldte ham Kongens Død, billigede
Erkebiskoppens Undskyldning for at indfinde sig til Herredagen i Nyborg,
erklærede, at det danske Raad vilde holde den Forening, som&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s6u7lz5w8shgg1scmj4mq8vw3ejyw0n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/755</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86966</id>
    <revision>
      <id>220888</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:34:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2839" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Skrivelse fra det danske Raad til det norske.|741}}&lt;/noinclude&gt;nylig var sluttet med det norske, og som Klaus Bilde og Trud Ulfstand
havde overbragt, og opfordrede endelig Erkebiskoppen til at sammenkalde
Norges Rigsraad og Adel for at raadslaa om begge Rigers
Bedste og fastsætte Tid og Sted til deres Raads Sammenkomst i
Danmark til en almindelig fælles Herredag. Med Hensyn til den
Skade, som Kirker og Klostere kan være tilføiet, bede de Erkebiskoppen
selv rette herpaa for Sammenkomsten; de love, at hvad han i saa
Henseende forordner, det skal Danmarks Riges Raad holde. Ifald
Norge angribes af nogen Fiende, tilsige de Hjælp fra Danmark&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|I.}} 96, {{antikva|II.}} 45.&lt;/ref&gt;.

Der nævnes i dette Brev intet om, at den fælles Herredag, for
hvilken det norske Raad opfordres til at bestemme Tiden, skulde være
en Valgherredag. Have alligevel Udstederne tænkt sig det saaledes,
hvilket er rimeligt, da maa de med det samme have tænkt sig, at den
Herredag, som, istedetfor til Nyborg, nu var tilsagt til Kjøbenhavn at
holdes allerede i Juni Maaned 1533, skulde være en udelukkende dansk
Herredag, paa hvilken intet Kongevalg skulde foretages, skjønt man jo
derfor gjerne om et saadant foreløbigen kunde tale.

Saaledes blev ogsaa virkelig Tingen tagen, da Herredagen samledes
til Kjøbenhavn. Der blev ved dens Aabning henstillet til Raadet,
hvorvidt dette fandt det ønskeligt, at paa nærværende Herredag
en Konge valgtes; og i faa Tilfælde mindedes det om sin indgangne
Forpligtelse, at vælge en af Kong Fredriks Sønner. Men paa den
anden Side gjordes opmærksom paa Foreningen med Norge, hvilken fordrede,
at Kongevalget skede ved begge Rigers Raad&lt;ref&gt;Ny D. Mag {{antikva|II.}} 201.&lt;/ref&gt;. Danmarks
Raad opfordredes imidlertid til ogsaa at tage under Overveielse, hvorledes
man skulde bære sig ad med Norges tre Hovedstøtte, Baahus,
Akershus og Bergenhus, efterdi Esge Bilde gjerne vilde være af med
Befalingen paa det sidstnævnte&lt;ref&gt;Smst. 208.&lt;/ref&gt;, – en Sag, som forresten ikke kom
Danmarks Rigsraad i mindste Maade ved, men som det ved en reen
Anmasselse inddrog under sig. En Mængde andre Punkter henstilledes
til Raadets Overveielse, men som udelukkende eller nærmest vedkom
Danmark; kun de tvende nævnte angik Norge.

Med Hensyn til Kongevalget delte Raadet sig i to Partier, af
hvilke det ene ønskede Hertug Kristian, det andet hans yngre Broder
Hertug Hans. Paa det første stode alle Reformationens Venner, der
vidste, at Kristian var en erklæret Lutheran. Paa det andet stod Biskopperne
og den gamle Kirkes øvrige Tilhængere, der frygtede Kristians
Hengivenhed for den nye Lære, men derimod haabede at kunne
holde den unge Hans fast ved Katholicismen. Ingen af disse Partier
synes at have været sikkre paa sin Overlegenhed, helst da Hertug&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lirr98b5rtgmwu8ages7yql7ham2ra8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/756</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86967</id>
    <revision>
      <id>220889</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:34:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2856" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|742|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Kristian selv intet Skridt vilde gjøre til sin egen Fordel; og derfor
var det dem udentvivl begge, og især maaskee Prælaternes, velkomment
at have Nødvendigheden af det norske Raads Tilstedeværelse at skylde
paa for at faa Kongevalget udsat&lt;ref&gt;Hvitf. Krist. {{antikva|III.}} u. 1533; Krag Kr. {{antikva|III}}’s Hist. {{antikva|I.}} 9–12.&lt;/ref&gt;. Det blev da besluttet, at man
skulde indbyde Norges Riges Raad til en fælles Herredag i Kjøbenhavn
ved St. Hans (24de Juni) 1534, og da skulde Kongevalget
foregaa&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|II.}} 210.&lt;/ref&gt;.

Forresten blev paa Herredagen Bestemmelser fattede med Hensyn
til Danmarks Riges Styrelse ved Raadet, medens Kongedømmet var
ledigt. Vigtige Forholdsregler toges ogsaa til Fordeel for den bestaaende
romerske Kirke Blandt andet bestemtes, at herefter {{sperret|Biskopperne
alene}}, hver i sit Biskopsdømme, skulde have Magt til
at skikke Prester og Predikanter, – en Bestemmelse hvorved det maatte
synes at stilles ganske til dem, at hindre den lutherske Læres Forkyndelse.
De danske Prælater ansaa dette, som rimeligt kunde være, for
en stor Vinding, og troede at kunne yttre til den norske Erkebiskop,
idet man underrettede denne om den forestaaende Valgherredag det
følgende Aar, – at paa den skulde ogsaa Kirkens Bedste overveies,
og en saadan Styrelse i Kirken gjenoprettes, som havde været i de
fremfarne Forfædres Tid&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|I.}} 104–106, jfr. Sam. Aktstykker til Gr. Feide {{antikva|II.}} 10.&lt;/ref&gt;.

Da Sagen om Kongevalgets Udsættelse var bragt paa det Rene,
opbiede ikke det danske Raad noget Svar fra Norge paa det ovenom-
talte Brev af 25de April, men tilskrev strax den 18de Juni det norske
Raad med Indbydelse til en fælles Herredag i Kjøbenhavn til St.
Hans 1534. I samme Brev opfordredes det norske Raad, med selvtiltagen
Myndighed fra det danskes Side, til at lade det forblive baade
med Bergenhus og med Kronens øvrige Slotte og Len „i den Skikkelse,
som nu er“, indtil begge Rigers Raad samledes. Derimod nævnes
intet her om det foreløbige norske Raadsmøde, som Brevet af 25de
April havde opfordret Erkebiskop Olaf til at sammenkalde&lt;ref&gt;Ny D. Mag. {{antikva|II.}} 222; Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|I.}} 102, {{antikva|II.}} 46.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskoppen havde imidlertid ikke forsømt dette. Den 11te Juni
1533 havde han fra Throndhjem ladet Kaldelse udgaa til et norsk
Rigsmøde af Raad, Adel og Almue, hvilket skulde samles til Bud i
Romsdalen til 15de August næst efter. Vel forestilte Esge Bilde
ham, i et Brev af 8de Juli fra Bergen, at det danske Rigsraad havde
udsat Kongevalget til dets Sammenkomst med det norske i næste Aars
Sønner, at det norske Rigsmøde derfor gjerne kunde udsættes til
Vaaren, da det nordenfjældske Raad ved Pinds kunde holde Møde i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i2iyc2ub9g50kbgq5dn2rc5zlduzzyj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/757</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86968</id>
    <revision>
      <id>220890</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:34:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2803" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norskt Rigsmøde i Bud.|743}}&lt;/noinclude&gt;Bergen, derpaa samles og overlægge med det søndenfjældske, og saa
begge tilsammen søge Herredagen i Kjøbenhavn. Men Erkebiskoppen
blev ved sit Forsæt, og Rigsmødet holdtes i Bud i Slutningen af
August&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 46–47.&lt;/ref&gt;.

At Erkebiskop Olaf skulde have havt i Sinde ved denne Leilighed
at drive et særskilt norsk Kongevalg igjennem, er neppe tænkeligt,
og det lader sig vanskelig paapege, endog blot gjætningsvis, hvilken
Person han isaafald skulde have bragt i Forslag. Hertug Kristian
maatte han, af samme Grund som de danske Prælater, frygte at see
paa den norske Trone; om den mindreaarige Hertug Hans’s Stemning
med Hensyn til Kirken kunde han endnu intet vide eller forudsee; hvad
disse to angik, kunde det desuden ikke være nogen Fordeel for det
norske Raad at foregribe det danske i Valget. Kristian {{antikva|II}} sad nøie
bevogtet i sit ugjennemtrængelige Fængsel, og Ingen havde endnu kastet
sine Øine paa ham; hans Søn, Johannes, var død, og ingen af
hans Døttre endnu gifte. Kong Gustav i Sverige endelig maatte Erkebiskoppen,
paa Grund af hans allerede noksom udviste ugunstige Sindelag
mod Hierarchiet og den romerske Kirke, sky ligesaameget om ikke
meer end Hertug Kristian. Hvem skulde han altsaa foreslaa? en af
de norske Ubetydeligheder? eller en af de anmassende danske Magthavere?
– ingen af Delene kan tænkes. Men skulde han end have
pønset paa et Kongevalg, der kunde overskjære Baandet mellem Norge
og Danmark – og et saadant maatte man vel forestille sig, at han
nærmest skulde have havt for Øie –, saa var der ingen Rimelighed
for, at det vilde have ladet sig paa dette Møde gjennemdrive. Det
Parti, som holdt paa Foreningen med Danmark og som med de sterkeste
Baand var knyttet til dette Rige, var ganske vist paa Forsamlingen
det mest raadende. Man ved, at Vincentius Lunge, Nils Lykke,
Klaus Bilde, Erik Ugerup, ligesom ogsaa udentvivl Esge Bilde&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|III.}} 340.&lt;/ref&gt;
der vare tilstede, medens Biskopperne Olaf af Bergen, Magnus af
Hamar, Hans Reff af Oslo, Gaute Galle og en Mængde af dem,
som skulde have mødt paa Almuens Vegne, undskyldte sig for at møde.

Men paa et særskilt norsk Kongevalg tænkte, som sagt, dengang
ganske vist ikke Erkebiskoppen. Hans Hensigt var kun at enes med
det øvrige Raad om Norges Styrelse under Mellemriget samt om
hvad der paa den forestaaende Valgherredag til Kjøbenhavn burde
fremsættes for at sikkre Norges Selvstændighed. Hvad man kjender af
de i Bud fattede Beslutninger er omtrent følgende:

Norges Raad vilde møde i Kjøbenhavn til St. Hansdag 1534
for med det danske Raad at vælge en fælles Konge; dog – bemærkes
der – burde den til Kongevalget berammede Herredag egentlig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>teijf4ja9o578fhdvo1f208q8quv7e3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/758</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86969</id>
    <revision>
      <id>220891</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:34:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|744|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;have været udskreven af begge Rigers Raad i Forening. – De der
fra den afdøde Konges Tid havde Norges Krones Len og Slotte,
skulde beholde dem, indtil en ny Konge var valgt, dog saaledes at
de holdtes til det norske Raads Haand alene, og af dette overleveredes
til den Valgte. – Norges Krones Indtægter skulde endelig opbæres
som hidtil, men holdes tilstede af Opbærerne for, tilligemed Lenene
og Slottene, af Norges Raad at overdrages til den valgte Konge,
naar denne kom til Norge for at krones, da han tillige skulde stadfeste
alle Rigets Friheder&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 48.&lt;/ref&gt;.

Alt dette var i fuldkommen Orden; men det kom an paa, hvorvidt,
naar det kom til Stykket, de danske Embedsmænd i Lenene og
Befalingsmænd paa Slottene vilde vise sig Norges Sag tro, og ikke,
hvad der allerede yttrede sig Tegn til, vilde foretrække at holde sig
til det danske {{rettelse|Rigraad|Rigsraad}}. Esge Bildes ovenberørte tidligere Henvendelse
til {{sperret|Danmarks}} Riges Raad om at afløses i Befalingen paa Bergenhus
var i denne Henseende intet godt Forvarsel; og Erik Gyldenstjernes
Løfte fra Akershus, idet han undskyldte sig for at møde i
Bud: at han vilde rette sig efter hvad de Mødende beslutte „det
Yderste, han maa og kan“, – var ubestemt og lidet betryggende&lt;ref&gt;Smst. 50; jfr. o. f. {{antikva|II.}} 741.&lt;/ref&gt;.

Mange andre Sager bleve paa Rigsmødet i Bud forhandlede.
Af Kirken vedkommende Ting, som der kom fore, kjender man kun en
Forestilling af Biskop Hans Reff af 2den August 1533, hvilken blev
Forsamlingen tilsendt fra Oslo. Den indeholdt Klager over de Ind-
greb i geistlige Sager, som Kongerne Kristian {{antikva|II}} og Fredrik {{antikva|I}} havde
tilladt sig ved at overdrage til verdslige Bestyrere flere opgivne geistlige
Stiftelser i Oslo Biskopsdømme, samt over Mogens Gyldenstjernes
Adfærd mod Hovedøens Kloster i 1532. Biskop Hans forlangte, i Henhold
til det danske Raads ovenomtalte Skrivelse af 25de April, at
Erkebiskoppen og det norske Raad skulde tage sig af og rette paa disse
Uordener. Man finder dog ikke, at Raadet har gjort noget Skridt i
denne Anledning. Det blev vel udsat til at komme under Forhandling
paa Herredagen i Kjøbenhavn, eller til at betinges afhjulpet i den
vordende Konges Haandfæstning&lt;ref&gt;Langes Klh. 1ste Udg. 300, 761–768, 2den Udg. 184.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskoppen og det norske Raad havde da paa Forsamlingen i
Bud forpligtet sig til at møde paa en for begge Riger fælles Valgherredag
i Kjøbenhavn ved Midsommerstid 1534. Den behørige Leide
for dem blev udstedt af det danske Rigsraad paa en Herredag i Odense
i November, og intet syntes nu at være i Veien for at Valgherredagen
kunde komme til at samles i Kjøbenhavn til den fastsatte Tid.
Men Erkebiskop Olaf var nu som før lidet lysten paa at indfinde sig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k5j11mgaj4mnr0q0zxe2nayj6904m69</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/759</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86970</id>
    <revision>
      <id>220892</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2885" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Parti for den fangne Kristian {{antikva|II}} reiser sig under Grev Kristoffer.|745}}&lt;/noinclude&gt;til den fælles Herredag. Allerede flere Vanskeligheder, som han vakte
med Hensyn til Leiden, vise tydeligen dette; men dem fik Esge Bilde
ved sin Ufortrødenhed ryddet afveien. Alligevel kom ikke Erkebiskoppen
længer end til Bergen. Der var han ved St. Hans Tid 1534 og
afgjorde i Forening med Raadsmedlemmerne Nils Lykke og Johan
Krukkov adskillige Regjeringsanliggender; men af Kjøbenhavnsreisen
blev der intet med nogen af dem. De bestemte sig nemlig den 23de
Juni til at sende et Undskyldningsbrev til de norske og danske Raadsmedlemmer,
som antoges at være forsamlede i Kjøbenhavn. De havde
– skrev de – nu ligget ser Uger paa Reisen til Danmark, og det blev
dem umuligt at komme til Herredagen; men de sendte Fuldmagt for
de norske Raadsmedlemmer, der mødte, og da disse antoges muligen
ikke at blive mange, tillige for tvende Medlemmer af det danske Raad,
Mogens Gjø og Biskop Ove Bilde, at træde sammen med de norske
og med dem at handle til Norges Bedste&lt;ref&gt;Denne Fuldmagt til tvende Medlemmer af det danske Raad blev siden, som vi skulle see, af Vincentius Lunge lagt Erkebiskoppen højeligen til Last.&lt;/ref&gt;. En Kannik fra Throndhjem,
Jens Olssøn, skulde tilligemed Hr. Esge overbringe deres Brev
og Budskab&lt;ref&gt;De tre norske Raadsmedlemmers aabne Brev, deres Instruktion for sine Medbrødre, som møde raa Herredagen, og deres Brev til det danske Rigsraad, – alle tre Breve af 23de Juni, Bergen. Palud.-Müller, Aktstykker til Greve-Feiden {{antikva|II.}} 23–29.&lt;/ref&gt;.

Vincentius Lunge havde imidlertid, rimeligvis midt i Juni, givet
sig paa Reisen til Herredagen landveis; og da Esge Bilde fandt, at
han ei kunde overtale Erkebiskoppen, gav ogsaa han sig paa Veien
tilsøs. Han havde alt siden 1531 stræbt, men forgjæves, at blive af
med Befalingen paa Bergenhus. Nu overdrog han, den 29de Juni,
Slottet til sine Svende under Anførsel af den paalidelige Thord Roed;
han skulde holde Slottet til Hr. Esges Haand og ingen Andens, og
i Tilfælde af hans Død, til Norges Krone og Rigsraad, dog saaledes
at han ikke overleverede det, før Rigerne vare samlede i Enighed
og Forbund. Derpaa gik Esge Bilde ombord for at fare til Kjøbenhavn&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 51–53.&lt;/ref&gt;.

Af den paatænkte Herredag i Kjøbenhavn blev der dog intet.
Sagerne i Danmark havde taget en uventet høist betænkelig Vending.
Medens det danske Raad ikke kunde komme til Enighed om hvem af
den afdøde Kong Fredriks Sønner det skulde vælge til Danmarks
Konge, reiste et tredie Parti Hovedet og erklærede sig for den fangne
Kong Kristian {{antikva|II}}. Det var vel udenfor Danmarks egne Grændser,
at dette Parti først viste sig. Det var nemlig Lybekkernes egennyttige
Handelspolitik, som egentlig skabte det, og den dygtige Greve Kristoffer&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nvrzpia8bm973le6qifwuit6efjhywb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/760</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86971</id>
    <revision>
      <id>220893</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:35:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|746|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;af Oldenborg, der først optraadte i Spidsen for en væbnet Magt i
Nordtydskland til Fordeel for Kristian {{antikva|II}}. Efter Grev Kristoffer var
det, at den Krig, som nu paafulgte, almindelig blev kaldet: Grevens
Feide. Men gjordes end den første Bevægelse for igjen at hæve Kristian
{{antikva|II}} til Kongedømmet udenfor selve Danmark, saa havde han dog der
fra ældre Tid af et mægtigt Tilhang blandt de lavere Stænder, Borgere
og Bønder. Disse mindedes nemlig, at Kristian {{antikva|II}} havde taget
sig af dem imod Adelen; og denne Stand hadede de nu dobbelt, efter
at den under Fredrik I havde tilvendt sig et aldeles utaaleligt Herredømme
over det øvrige Folk. Borgerne, af hvilke Mængden nu var
Luthers Lære hengiven, saa ogsaa hen til Kristian {{antikva|II}}, som en Befrier
for dem fra Biskoppernes og Papismens Aag. Og alle disse hans
gamle Venner begyndte ligesaasnart at røre paa sig, som hans Navn
nævntes i Forbindelse med Kronen. Han selv sad jo vist nok i fast
og sikkert Forvar paa Sønderborg under Hertug Kristians og det holsteinske
Ridderskabs Opsigt; men i hans Navn kunde, som Stemningen
var i Danmark, meget udrettes. I Slutningen af Mai Maaned 1534
erklærede Grev Kristoffer sig aabenbart som Kong Kristians Beskytter
og Befrier; og allerede den paafølgende 22de Juni landsatte en lybsk
Flaade Greven og hans Hær paa Sjælland. Malmø, der i Forveien
var forberedt paa det Hele, erklærede sig strax for ham. Kjøbenhavn
fulgte snart efter, den 16de Juli, og den 24de s. M. overgav Kjøbenhavns
Slot og de danske Krigsskibe sig til Grev Kristoffer. Ved
den Tid da Herredagen til Kjøbenhavn skulde have samlet sig, var
altsaa hele Danmark i Oprør og Forvirring, og Sjælland saagodtsom
i Grev Kristoffers Hænder. Den fælles Herredag var for Øieblikket
en Umulighed, og med den vare ogsaa Udsigterne til et fælles Kongevalg
for det første afskaarne. Da Esge Bilde kom seilende ind i
Øresund, uden endnu at vide hvad der var foregaaet paa Sjælland,
blev han den 2den Juli fangen af Lybekkerne og var nu disses Fange
først i Danmark og siden i Lybek ligetil i November 1535 uanseet de
Anstrængelser, der fra forskjellige Sider gjordes for hans Befrielse,
blandt andre ogsaa af Erkebiskop Olaf, som, i Forening med Nils
Lykke, fra Stenvikholm den 20de November 1534 tilskrev i den Anledning
baade Danmarks Raad og Raadet i Lybek&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 822, hvor det paalægges Kansleren, Morten Krabbe, ak besegle begge Breve med Rigets Segl.&lt;/ref&gt;. Vincentius Lunge
derimod og Klaus Bilde vare den 10de Juli komne til Landskrona,
hvor dengang den skaanske Adel samlede sig til Modstand mod Grev
Kristoffer og Lybekkerne&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 54; Annal. f. nord. Oldk. 1853. 37–53.&lt;/ref&gt;.

Det varede ikke længe før ogsaa Andre end de lavere Stænder i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d62jw7i472lp5lhwpzvu66o0nqxvto9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/761</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86972</id>
    <revision>
      <id>220894</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:35:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2773" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Grevens Felde begynder. Kristian {{antikva|III.}} vælges i Jylland.|747}}&lt;/noinclude&gt;Danmark underkastede sig Grev Kristoffer. Saasnart Kjøbenhavns
Slot var kommet i hans Hænder, ilede den sjællandske Adel med at
forlige sig med ham og hylde ham i Kristian {{antikva|II}}’s Navn. Paa Sjælland
kom ogsaa til ham Kristian {{antikva|II}}’s gamle tro Tilhænger, den upsalske
Erkebiskop Gustav Trolle, hvilken i 1532 havde maattet følge
ham til Danmark og der senere været i et Slags Fangenskab, men
nu slog sig til Kristoffer. Da Greven derpaa for over til Skaane,
gik det ikke bedre med Adelen her. Kong Gustav af Sverige, der tidligere
paa Aaret havde sluttet et Forsvarsforbund med det danske Raad,
lavede sig vel til at komme den skaanske Adel tilhjælp og søgte at opmuntre
den til Udholdenhed. Men den indlod sig allerede i Juli
Maaned i Underhandlinger med Greven, mens denne endnu var paa
Sjælland; og da han kom med en Stridsmagt til Lund, blev han der,
den 10de August ogsaa hyldet af Skaaningerne, og den skaanske Adel
hastede som den sjællandske med at gjøre sit Forlig saa fordelagtigt
som muligt. Vincentius Lunge gik ham dog ikke ved denne Leilighed
til Haande. Han synes tidligere at være faret over til Jylland til
sine Frænder der. Inden Midten af August 1534 havde hele Danmark
østen for Storebelt, baade Adel og Almue, erklæret sig for Grev
Kristoffer og Kristian {{antikva|II}}.

Men allerede før dette kom istand i det østlige Danmark, havde
Rigsraadet og Adelen i Vest-Danmark fattet en anden Beslutning.
Paa et Møde i Rye, i Aarhus Biskopsdømme, den 4de Juli 1534,
erklærede de forsamlede verdslige Medlemmer af det jydske Raad og
en Deel af den jydske Adel sig for Hertug Kristians Valg til Danmarks
Konge. De fire tilstedeværende jydske Biskopper stampede vel
imod og vilde nødig give sin Stemme til en kjættersk Konge; men de
maatte omsider følge Strømmen. Den 9de Juli erklærede i Hjallese,
tæt ved Odense, ogsaa den fyenske Adel sig for Hertug Kristian.
Denne modtog nu den 17de Juli i Preetz, i Holstein, af det jydske
Raads Fuldmægtige Tilbudet om Danmarks Kongedømme og sluttede
en Overenskomst med dem. Valget var vel ikkun foreløbigt og ufuldstændigt;
men Kristian blev ligefuldt den 18de August 1534 hyldet ved
Horsens og antog Kongenavn&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|I.}} 194–252.&lt;/ref&gt;.

Danmark havde saaledes nu, paa Grund af det splittede Kongevalg,
deelt sig i to skarpt hinanden modsatte Partier, af hvilke det ene
neppe kunde siges, med Hensyn til Valgets Lovlighed, at have det
ringeste forud for det andet. De stode mod hinanden med Vaaben i
Haand, og det ene som det andet ønskede at drage Norge paa sin
Side. Det kan heller ikke negtes, at Norges Erklæring i denne Stund&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8fb0wxc1q3ovkqwg3m003zdjwjkti1s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/762</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86973</id>
    <revision>
      <id>220895</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:35:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2719" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|748|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;113&quot; /&gt;
for et af de tvende Partier vilde efter al Rimelighed have kastet det
afgjørende Lod i Vegtskaalen.

Den, som her kunde give Erklæringen, var for Øieblikket Erkebiskop
Olaf. Til ham henvendte man sig ogsaa fra begge Sider.
Vincentius Lunge bragte Brev fra det jydske Raad, der undskyldte sit
ensidige Valg med den overhængende Nød, og opfordrede det norske
Raad til at forene sig med det om Hertug Kristian. Men ogsaa det
sjællandske og skaanske Raad tilskrev Dagen efter Hyldingen i Lund,
den 11te August, det norske med Opfordring til at hylde Greven paa
den fangne Kristian {{antikva|II}}s Vegne og ikke skille sig fra Danmark; man
lovede, at Norges Friheder til Gjengjæld skulde blive sikkrede. Og
denne Opfordring gjentoges fra Kjøbenhavn i Oktober, ligesom og i
flere Skrivelser fra Grev Kristoffer baade til Raadet og Erkebiskoppen.
Men Erkebiskoppen lod Brevene fra begge Sider ubesvarede.
Han meddelte dem vel til de øvrige Raadsmedlemmer fra Stenvikholm
den 19de November 1534, men han erklærede med det samme at han
ansaa det for rettest at sidde stille og ikke blande sig i den danske Strid,
for Raadet ud paa Vaaren kunde samles til et enigt Kongevalg&lt;ref&gt;Palud-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 55.&lt;/ref&gt;.

Om Erkebiskop Olaf, for Rigets Vedkommende, handlede rigtigt
i denne Dvælen, faar staa ved sit Verd. For sin egen Person som
og af Hensyn til den norske Kirke havde han vist nok gyldige Grunde
til ikke at forhaste sig med sin Beslutning. Hertug Kristian var erklæret
Lutheran og siden 1529 neppe Erkebiskoppen i Hjertet god.
Grev Kristoffer havde ved sit Indfald i Danmark stillet den lutherske
Kirke under sit Vern. Ingen af de tvende Partiførere kunde saaledes
behage Erkebiskoppen i Egenskab af Katholicismens og den norske Kirkes
Forsvarer og Formand. Udsættelse maatte ganske naturligt for
ham stille sig som det ene tilraadelige; en Afventning af Sagernes
Gang i Danmark kunde enten gjøre Valget mellem de tvende allerede
Foreslaaede noget sikkrere, eller ogsaa maaskee aabne Udsigter til Valg
paa en Tredie, hvis Personlighed og Forhold kunde stille en større
Borgen og give et større Haab for den trykkede romerske Kirke i
Norge.
&lt;section end=&quot;113&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;114&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''114.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Norge fremdeles uden Konge. Begivenheder i 1535. Hr. Nils Lykkes Brøde. Uvenskabet mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge opblusser paa ny.  Et paatænkt Rigsmøde i Throndhjem gaar overstyr.'''}}}}

Imidlertid fortsattes i Danmark Kampen mellem de tvende Meibeilere,
– en Kamp, hvis Gang naturligvis fra Norge af fulgtes
med spendt Opmærksomhed.
&lt;section end=&quot;114&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2z375tsmotdaqiw7vlysq9at0ewsqp2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/763</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86974</id>
    <revision>
      <id>220896</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:35:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2822" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}} forbinder sig med Gustav af Sverige.|749}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Strax efter at Hertug Kristian foreløbig var bleven valgt af den
jydske Adel i Juli, havde han sendt en Underhandler til Kong Gustav
i Sverige, og et Forbund mellem dem var blevet sluttet henimod Midten
af August, hvilket lovede dem betydelige Fordele imod deres fælles
Fiende. Alligevel blev Lykken for det første temmelig afgjørende paa
Grev Kristoffers Side. Baade paa Fyen og Langeland erklærede de
lavere Stænder sig for ham og hyldede ham paa Kristian {{antikva|II}}’s Vegne.
Han satte Gustav Trolle, hvem han havde indtrængt paa Odense Biskopsstol
til sin Statholder paa Fyen, og i Slutningen af November
kom han selv derover for at være Bevægelserne i Jylland nærmere.
Her havde nemlig i Midten af September Almuen reist sig for Kristian
{{antikva|II}} under dennes gamle Tilhænger, Skipper Klement, og havde
indtaget Aalborg. Den jydske Adel samlede sig mod dem og rykkede
mod Staden, men blev i sit Angreb fuldkommen slagen den 16de October.
Hermed havde dog ogsaa Grevens og Kristian {{antikva|II}}’s Parti naaet
Høidepunktet for sin Lykke. Den begyndte snart efter at dale.

I Spidsen for Hertug Kristians Magt rykkede den dygtige Johan
Rantzau nordover mod Aalborg, indtog igjen Staden, slog Bondehæren
aldeles den 18de December og fangede Skipper Klement. Der
blev nu faret paa det grummeste afsted med de saakaldte oprørske Bønder,
og Adelen tog fuldkommen sin Mon igjen for hvad den havde
lidt en Maaned tidligere. Grevens Sag i Jylland var ganske fortabt.

En anden ikke mindre Fordeel opnaaede Hertug Kristian derved,
at han, efter et heldigt Angreb paa Lybek fra Landsiden, bevægede
denne Stad til at slutte en Fred med ham i Egenskab af Hertug af
Holstein den 18de November. Herved fik han fra Landsiden Ryggen
fri, naar han vilde bevæge sig mod Østen. En Sammenkomst,
som han havde med Grev Kristoffer selv i Kolding ved Midten af
December, ledede derimod ikke til noget. At Lybekkerne ved denne
Tid paa en Maade satte Hertug Albrekt af Meklenborg, der var gift
med Kristian {{antikva|II}}’s Søsterdatter, ved Grev Kristoffers Side, var ikke til
Gavn for Kristian {{antikva|II}}’s Sag.

Ogsaa fra Østen af havde Kong Gustav med Held begyndt at
handle imod Greven ved Slutningen af September. Efter at være
skreden ind over den danske Grændse, erklærede han sig for Hertug
Kristians Sag og indtog i hans Navn i Slutningen af October
Halmstad.

Dette begyndte at gjøre den østdandske Adel noget vaklende i dens
Hengivenhed for Grevens Sag. Men endnu havde denne ved sin
Krigsmagt saaledes Overhaanden, at Adelen ikke torde lade sit vaklende
Sindelag i Dagen. Paa et Raadsmøde i Kjøbenhavn i October,
til hvilket ogsaa Fuldmægtige fra Kjøbstæderne vare kaldede,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3rjpfk3ebxrh66tqhbra4bc0zyryae9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/764</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86975</id>
    <revision>
      <id>220897</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:35:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2763" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|750|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;mødte Greven endnu blot Lydighed og udpressede af Adelen betydelig
Pengehjælp. Han opbød ogsaa Adelen baade i Skaane og Sjælland
til at drage de Svenske imøde. Den skaanske Adel var nærmest forhaanden
og samlede sig virkelig ogsaa, tilsyneladende for at standse de
Svenskes Fremgang. Men snart indlededes Underhandlinger, og pludselig
gjorde den skaanske Adelshær fælles Sag med Svenskerne og rykkede
i Forening med dem imod den lybske Hær. Det kom den 12te
Januar 1535 til et Slag ved Helsingborg, hvori Tydskerne ganske bleve
overvundne. Herved gik Skaane, Halland og Bleking tabt for Greven
paa Stæderne Malmø, Landskrona og Vardberg nær.

Denne Begivenhed maatte naturlig gjøre Greven mistænksom mod
den sjællandske Adel. Idet han søgte at styrke sin Myndighed ved at
tage Titel af Gubernator, Regent eller Rigsforstander og optage Danmarks
Vaaben i sit Segl, lod han paa den anden Side den sjællandske
Almue fri Tøile til at rase mod sine fordums Undertrykkere, Adelsmændene.
Der blev paa Sjælland og Lolland i Januar 1535 anstillet
en formelig Jagt paa Herremændene; nogle af dem bleve grusomt
dræbte og en Mængde ført fangen til de faste Slotte, der vare i Grevens
Hænder. Denne lod tydelig mærke, at det nu var ved Hjælp
af de lavere, hidtil undertrykte Stænder han vilde gjennemdrive sin
Sag, – noget der forresten var ganske i den Mands Aand, i hvis
Navn han handlede, og ligeledes i det Partis, som endnu var det
raadende i Lybek. Men Grevens Adfærd paa Sjælland virkede naturligvis,
at den øvrige danske Adel, der klart indsaa sin Skjebne,
hvis han seirede, nu sluttede sig saa meget fastere og enigere om Hertug
Kristian. Dennes Udsigter begyndte saaledes nu fra alle Sider
at blive lysere. Den 8de Marts 1535 modtog han en ny almindelig
Hylding af Jyllands Stænder i Viborg; og han følte sig nu sterk nok
til omtrent samtidig baade at sende Krigsfolk for at styrke sit Parti
og de Svenske i Skaane, og træffe Foranstaltninger for at gaa over
til Fyen&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|I}}.&lt;/ref&gt;.

Virkningerne af denne Tingenes Gang i Danmark sporedes snart
paa Stemningen hos de forskjellige mest raadende Stormænd i Norge,
der følte, at Tiden nærmede sig, da en Erklæring for Norges Vedkommende
med Hensyn til Kongevalget blev paatrængende nødvendig.
Imidlertid var i Norges anseligsie Æt en Tvist udbrudt, der
øvede stor Indflydelse paa de norske Statsbegivenheders Gang i den
nærmeste Fremtid og derfor ikke her kan lades uberørt. – Hr. Nils
Lykke havde i 1532 mistet sin Hustru, Elina Nilsdatter, og havde siden
indladt sig i en Kjærlighedsforstaaelse med hendes yngste Søster, Lucia,
der tilligemed den ældre, Ingeborg, endnu levede ugift hos Mo-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oqa1c8kjw4kebjei4xz8wwljfklb39p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/765</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86976</id>
    <revision>
      <id>220898</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:36:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2832" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Norges Stilling. Hr. Nils Lykkes Brøde.|751}}&lt;/noinclude&gt;deren, Fru Ingerd. Han beilede til hende; men et saadant Egteskab
var imod Kirkens Lov og betragtedes som en Forbrydelse mod Christendommen,
som et Kjætteri. Vincentius Lunge, Ættens Verge, afslog
derfor paa det bestemteste Nils Lykkes Forlangende, skjønt det
paastodes, at Erkebiskoppen skulde have yttret en mildere Anskuelse og
talt Hr. Nils’s Sag hos Fru Ingerd. Men de to Elskende vare
allerede gangne for vidt i sin Forstaaelse; Lucia var frugtsommelig og
fødte i Begyndelsen af 1535 Nils Lykke en Søn. Denne døde vel i
April samme Aar; men Forbrydelsen var skeet og Skammen kundbar
for Alle. Nils Lykke, der synes at have næret friere religiøse Anskuelser
end dengang var tilladt, og i det Hele at have heldet sterkt
over til reformatoriske Meninger, fandt selv ikke sin Handling i nogen
høi Grad forbrydersk, da kyndige Mænd – som han paastod – havde
sagt ham, at Egteskab mellem ham og hans afdøde Kones Søster ikke
stred imod Guds Lov (Bibelens Lære). Han forlangte derfor atter
Lucia tilegte. Men nu blev Hr. Vincentius rasende, erklærede ligefrem
Forbrydelsen for en Dødssag, et Brud paa guddommelige og
menneskelige Love, der skulde straffes uden Skaansel, og for hvilket ingen
Bod eller Udsoning kunde modtages. Fru Ingerd vilde ikke vide
af Egteskabet, men var iøvrigt tilbøielig til at vise større Mildhed.
Erkebiskoppen var heller ikke stemt for den yderste Strenghed; han
forfulgte ikke strax Sagen, hvilken dog var en Kirkesag og hørte under
hans Dom, men gav Nils Lykke midlertidig Leide, for at han
kunde forlige sig med Gud og Menneskene, ja behandlede ham fremdeles
som Medlem af Rigets Raad. Dog denne Erkebiskoppens Eftergivenhed
gjorde kun Hr. Vincentius end meer uforsonlig, og Nils
Lykke følte sig saa truet af sin Svoger, at han tog sin Tilflugt paa
Fosen Gaard, hvilken han til sin Sikkerhed befæstede. Herfra søgte
han Trøst og Hjælp hos sine mægtige Frænder og Venner i Danmark,
hvilke han i Begyndelsen af April 1535 tilskrev, ja endog hos
Hertug Kristian. Men Svarene, om de nogensinde kom ham til
Hænde, vare nedslaaende, selv det fra hans Fader. Hertug Kristian
var den eneste, som i et Brev fra Gottorp af 1ste Juni, mærkeligt
nok, yttrede, at „skjønt den bibelske Lov vel tillod et saadant Egteskab“,
og det var billigt at følge den meer end Menneskenes Lov, saa
var dog baade Keiserlov og Landslov, „som ogsaa ere af Gud“, reent
derimod. Uagtet han yttrer sig ganske velvillig stemt mod Hr. Nils,
saa erklærer han dog, at han ikke kan for Tiden indlægge nogen Forbøn
for ham.

Hvorvidt Erkebiskop Olafs Overbærenhed mod Nils Lykke har
havt sin Grund alene i christelig Kjærlighed og Medlidenhed, som han
selv synes at ville antyde, eller den har været mindre uegennyttig, –&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q5by7cify34ovtl2mtzflycexegu6gh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/766</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86977</id>
    <revision>
      <id>220899</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:36:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2843" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|752|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;er umuligt at afgjøre. Men man maa dog mærke sig, at som Sagen
stod, havde Erkebiskoppen Nils Lykke ganske i sin Magt og kunde drage
ham som Raadsmedlem til hvilken Side han vilde; thi af Erkebiskoppens
Dom afhang Hr. Nils’s Ve og Vel, og Erkebiskoppen kunde han
saaledes ikke uden stor Fare afslaa et Forlagende eller negte sin Raadsstemme,
saalænge hin vilde erkjende ham som Medlem af Raadet.
Vist er det, at Hr. Vincentius tog Erkebiskoppen hans Overbærenhed
mod Nils Lykke saa ilde op, at han nu vendte en stor Deel af sin
Forbittrelse mod hin, og den gamle Uvillie mellem disse tvende Stormænd
opblussede saaledes til nyt Liv just paa en Tid, da Enighed i
Raadet var meer nødvendig end nogensinde, skulde en kraftig Beslutning
tages, ved hvilken Norges Selvstændighed kunde hevdes&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 56–60.&lt;/ref&gt;.

Nye Opfordringer vare med det nye Aar begyndte at strømme
ind paa Raadet. Strax efter Nytaar, da det skaanske Raad var faldet
fra Greven, tilskrev dette atter Raadet i Norge, men dennegang
naturligvis til Anbefaling for Hertug Kristian, for hvem det nu selv
havde erklæret sig. Ogsaa Hertugens Sendemænd til Kong Gustav i
Sverige, Ove Lunge og Ivar Jul, hvilke paa sin Reise i Januar
Maaned 1535 kom til Klaus Bilde paa Baahus, benyttede Anledningen
til at vinde denne for Kristians Sag, og tilstillede nu gjennem ham det
norske Raad, baade det nordenfjældske og det søndenfjældske, Skrivelser
fra sig baade paa Hertug Kristians og det jydske Raads og sine
egne Vegne, hvori Nordmændene opfordredes til at hylde Hertug Kristian
og til at sende Skibe til hans og Jydernes Understøttelse. Disse
Skrivelser kom under Overveielse paa et Raadsmøde i Oslo i Februar,
ved hvilket fem søndenfjældske Raadsmedlemmer vare tilstede,
blandt hvilke Biskopperne Hans af Oslo, Magnus af Hamar og Kansleren
Morten Krabbe. De svarede paa Skrivelserne den 28de Februar.
Den forlangte Understøttelse trøstede de sig ikke til at afslaa, paa
Grund af det „kjærlige, evige Forbund“ som var mellem Rigerne, og
lovede at komme de Danske til Hjelp med Skibe, saasnart Isen gik
op. Med Hensyn til Kristians Valg og Hylding svarede de, at de
derpaa ikke kunde erklære sig nu strax; men en almindelig Herredag
vilde snart, haabede de, blive sammenkaldt til Kongevalg, og paa den
vilde de handle til Hertug Kristians Bedste. Angaaende Greve Kristoffer
og Lybekkerne yttrede de, at de ei havde mærket, at nogen „god
Mand“ i Norge stod paa deres Side, og for sin egen Deel erklærede
de sig imod dem. Dette sit Svar meldte de til Erkebiskoppen, idet
de undskyldte sig her at have handlet paa egen Haand. De opfordrede
ham til at sammenkalde en Herredag&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. t. Gr. Feide {{antikva|II.}} 65.&lt;/ref&gt;. Erik Gyldenstjerne paa Akers-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jbdqbhqt8u3499w9t3jvogjb3ft7yue</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/767</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86978</id>
    <revision>
      <id>220900</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:36:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2900" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hert. Kristians Breve til Norge. Erkebp. Olaf kalder en Herredag.|753}}&lt;/noinclude&gt;hus og Erik Ugerup i Tunsberg rustede sine Skibe for at gaa til
Danmark med første aabent Vand.

Endnu var intet Brev kommet fra Hertug Kristian selv; men
det lod ikke længe vente paa sig. Den 15de og 16de Februar lod
han fra Haderslev Skrivelser udgaa til det norske Rigsraad baade
nordenfjælds og søndenfjælds samt til Folket begge Steder. Han forklarer
først Tingenes Gang i Danmark og sine Rustninger der for
at angribe Fyen og Sjælland. Dernæst opfordrer han dem „til at
besinde deres eget og disse Rigers Gavn“ og „blive fast ved ham som
ved {{sperret|deres rette Herre}} og ved Danmarks Riges Raad“. Han
beder dem ikke modtage noget Bud eller Brev fra Grev Kristoffer og
Lybekkerne. Han lover, naar han kommer til Norge, da at ville holde
dem ved Norges Lov, Friheder og gode gamle christelige Sedvaner.
Han beder endelig om Krigsskibe til Forsterkning af sin Flaade&lt;ref&gt;Palud-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 58–60, jfrt. m. 72.&lt;/ref&gt;.
Hertug Kristian anbefaler sig altsaa her, mærkeligt nok, ikke til at
{{sperret|vælges}}, men omtaler paa en Maade sit Herredømme i Norge som
en {{sperret|Ret}}. Han maa følgelig antages her i sin Fordring at have gaaet
ud fra den Paastand, at han var ret {{sperret|Arving til Norge}}, en Titel,
som hans Fader vel i sin Haandfæstning havde fraskrevet sig, men
som Kristian selv aldrig havde nedlagt, tvertimod i 1529, under sit
Ophold i Norge, brugt lige for det norske Raads egne Øine, ligesom
han i disse Breve bruger den.

Erkebiskop Olaf havde imidlertid allerede inden Midten af Marts
Maaned bestemt sig til at sammenkalde en almindelig Herredag eller
et Rigsmøde, hvad enten han nu heri er bleven ledet ganske af egen
Drist, eller han har fundet sig opfordret dertil ved Brevene fra Danmark,
de danske Sendemænd og det søndenfjældske Raad. Herredagen
blev kaldet til Throndhjem til Trinitatis Søndag (23de Mai) 1535,
og ikke alene Raadet men ogsaa Almuens Fuldmægtige bleve indbudne
at møde. Samtidig hermed besvarede Erkebiskoppen de danske Breve,
baade det fra det skaanske Raad og det fra Ove Lunge, undvigende,
idet han henviste til Herredagen og undskyldte de Nordenfjældske for
at sende Skibe&lt;ref&gt;Sam. Gr. F. {{antikva|II.}} 66.&lt;/ref&gt;. Den 18de April modtog han Hertug Kristians
Breve til de Nordenfjældske; og allerede den 23de s. M. besvarede han
disse fra Stenvikholm i Forening med Nils Lykke, som han altsaa da
erkjendte for Medlem af Rigets Raad og for Tilfældet lod optræde i
denne Egenskab ved sin Side. Svaret er høfligt, men undvigende og
forsigtigt. Kristian tituleres heel igjennem kongelig Majestæt og udvalgt
Konge til Danmark; han erkjendes altsaa som saadan. Men
Brevskriverne henskyde sig til den forestaaende Herredag i Throndhjem;
paa den skal Kristians og det danske Raads Skrivelser komme under&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dwvb1nc8ufj5hc35i43vu0ubs26ub2e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/768</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86979</id>
    <revision>
      <id>220901</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:36:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2957" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|754|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Overveielse og blive tilbørligen besvarede, og Kristian vil selv indsee,
at de nu, for sin Person alene, uden det øvrige Raad, ikke ere istand
til at give noget andet Svar. Greve Kristoffers Skrivelser have de
modtaget, men ikke gjort noget videre ved dem, og det samme er fremdeles
deres Agt&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 72–74.&lt;/ref&gt;. – Dette Svar er dog sandsynligvis aldrig kommet
Kristian til Hænde. Det er udentvivl blevet tilbageholdt af Nils
Lykke, der paa denne Tid, i sin betrængte Stilling, synes at have
spillet et falskt Spil med Erkebiskoppen, og at have paa hans Ryg
givet Kristian, for at vinde dennes Understøttelse, Tilsagn, der ganske
stred mod den Tilbageholdenhed, Erkebiskoppen i omtalte Svar iagttog&lt;ref&gt;Sm. Gr. F. {{antikva|II.}} 58–59, 67.&lt;/ref&gt;.

Hvorledes nu end Sammenhængen kan have været med Nils
Lykkes Adfærd, saa synes Erkebiskop Olaf i sit Svar kun at iagttage
sin Skyldighed som det norske Raads Formand. Han havde jo virkelig
her ingen Ret til at foregribe Valgherredagen i dens Beslutning
eller binde sig selv ved noget ensidigt Tilsagn, om han nu ogsaa,
hvad forresten vist ikke var Tilfældet, havde inderlig ønsket Kristians
Valg. Et andet Svar derimod fremkaldte Kristians Skrivelse fra det
søndenfjældske Raad. Skrivelsen var vel skikket til at paaskynde en for
ham gunstig Erklæring af de norske Herrer, der allerede i Forveien ønskede
Foreningen med Danmark opretholdt under det samme Slags Selvstændighed,
som Norge havde nydt under Kong Fredrik {{antikva|I}}. Det maatte
nemlig være dem om at gjøre, at Kristian blev {{sperret|valgt}} til Norges
Konge, for hans heldige Fremgang i Danmark muligen satte ham
istand til med væbnet Haand at drive sin {{sperret|Arvehylding}} igjennem
uden Valg og uden Haandfæstning, hvorved alle Udsigter for det norske
Raad til en felvstændig Myndighed vilde være afskaarne. Af denne
Mening var ganske vist Flertallet af det søndenfjældske Raad; og dette
maatte derfor, efter at have modtaget Kristians Skrivelse, heller ønske
hans Valg afgjort strax, end udsat til Herredagen i Throndhjem, hvis
endelige Beslutning, under Erkebiskoppens Indflydelse, desuden var
heel uvis. Heri blev man ganske vist bestyrket af Vincentius Lunge,
der kom til Oslo i April, netop ved den Tid, da Raadet der skulde
tage Kristians Skrivelse under Overveining for at besvare den.

Vincentius Lunge havde om Vinteren været i Bergen og havde
allerede der rustet Skibe til Hertug Kristians Tjeneste. Han følte sig
dog ikke ret sikker paa den ubefæstede Lungegaard, hvor han kunde
frygte at forulempes baade af Nils Lykke og af de bergenske Hanseater,
hvilke naturligvis hyldede Lybekkernes og Grev Kristoffers Sag.
Hr. Vincentius ønskede derfor at faa Tilhold paa Bergenhus og henvendte
sig herom til Thord Roed. Men denne, som fra ældre Tid
kjendte Hr. Vincentius’s Lyst til selv at være Høvedsmand paa Slot-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g68xfouk1qloodomkgp8ad1q748hs2w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/769</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86980</id>
    <revision>
      <id>220902</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:36:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2823" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Det søndenfjældske Raads Forhandlinger.|755}}&lt;/noinclude&gt;tet, afslog hans Begjæring. Vincentius for da til Oslo, og fik sig her
af Erik Gyldenstjerne overdraget Befalingen paa Akershus, medens
Erik selv var fraværende i Danmark med de Skibe, han havde rustet
til Kristians Flaade. At Vincentius Lunge nu blev Sjælen i det søndenfjældske
Raads Forhandlinger, var ganske naturligt.

Naar Hertug Kristians Skrivelse er kommen til Oslo, vides ikke
med Sikkerhed; men da den var kommen til Throndhjem den 18de
April, saa maa man antage, at den har været i Oslo senest i Begyndelsen
af samme Maaned, eller rimeligvis endnu tidligere. Omtrent
samtidig, den 31te Marts, indtraf Erkebiskoppens Kaldelse til Rigsmødet
i Throndhjem. Begge Dele i Forening har ganske vist givet
det søndenfjældske Raad Emne til alvorlige Overlægninger. Først den
28de April yttrede man sig med Hensyn til Rigsmødet. Biskop Hans
Reff skrev nemlig paa denne Dag til Erkebiskoppen, som det lader paa
Raadets Vegne, et Brev, hvori han forestilte de Vanskeligheder, som
vare forbundne med et Raadsmøde i Throndhjem til Trinitatis Søndag
(23de Mai) paa Grund af Føret, Skydshestenes Foring og Reisens
Besværlighed. Raadsmedlemmerne søndenfjælds fandt det umuligt
at komme til Throndhjem til den bestemte Dag. Han bad derfor
Erkebiskoppen, at denne vilde udsætte Modet til St. Hans (24de Juni),
da Alle vilde stræbe at indfinde sig personligen. Ogsaa Vincentius
Lunge havde da lovet at komme, dog med det Forord, at Erkebiskoppen
i Forveien vilde sende ham sin sikkre Leide med Hensyn til Hr.
Nils Lykke, at denne ikke skulde feide paa ham og heller ikke fremkomme
med noget Forlangende om hans Svigerindes (Lucia Nilsdatters)
Haand. Man kunde aldeles ikke undvære Hr. Vincentius paa
Mødet, saa vigtige Sager, som der skulde forhandles. „Vi have alt
længe vel forstaaet – siger Biskoppen – at Prælaternes Handel og
Raad her i Riget paa Rigets Vegne er og vorder lidet eller intet
agtet, uden Ridderskabet er med og tager Deel i Forhandlingerne.
Om Hr. Vincentius for saadan Leiligheds Skyld ikke kunde komme
did, da nytter det til intet at vi fare; deri skulle I vel give os god
Ret“&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 75–77; Sam. Gr. F. {{antikva|II.}} 65–67.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskoppen gik strax ind paa en Forandring af Tiden, saa meget
meer som flere Undskyldningsskrivelser ogsaa fra andre Kanter indløb,
saaledes fra Biskop Hoskold af Stavanger, Johan Krukkov o. fl.
Mødet blev, efter Begjæring, udsat til St. Hans. I Nils Lykkes
Sag var Erkebiskoppen allerede tidligere optraadt meglende, idet han
søgte at skaffe Hr. Nils Leide, saa at det kunde komme til en Udsoning
mellem ham og den fornærmede Slegt, især Hr. Vincentius.
Herved vendte imidlertid Erkebiskoppen kun dennes ustyrlige Vrede mod&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>24e0erilx2rfvj1c8o2pyib6b7euafg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/770</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86981</id>
    <revision>
      <id>220903</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:36:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2768" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|756|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sig selv, og den hele Plan med Herredagen i Throndhjem blev snart
aldeles forstyrret.

Sagen var dog nok egentlig den, at Hr. Vincentius slet ikke syntes
om nogen almindelig Herredag i Throndhjem, men derimod vilde
have Kongevalget afgjort til Kristians Fordeel snarest muligt, i det
mindste for det søndenfjældske Raads Vedkommende. Dette passede
bedst baade med de Grundsætninger, han allerede ved Fredrik {{antikva|I}}’s Valg
og Haandfæstning havde lagt for Dagen, og med hans personlige
Ærgjerrighed, da han gjerne vilde ansees for den, der havde drevet
Kristians Valg igjennem, og saaledes erhverve sig en Ret til dennes Taknemmelighed.
Vi kunne ikke tvivle om, at saadanne Bevæggrunde have
gjort sig gjældende hos ham, og at hans Forbittrelse mod Nils Lykke
maaskee i Grunden kun har spillet en underordnet Rolle, medens den
for Verdens Øine skjødes frem i Forgrunden som et ypperligt Paaskud.
Men Hr. Vincentius’s Indflydelse paa det søndenfjældske Raad
var saa afgjørende, at hans Mening og Villie nu øiensynligen var
dets eneste Rettesnor.

Man skulde have troet, at da Biskop Hans’s Brev af 28de April
var afgaaet til Erkebiskoppen, maatte det søndenfjældske Raad have
afventet dennes Svar med Hensyn til Herredagens Udsættelse, førend
det indlod sig paa nogetsomhelst Skridt Kongevalget vedkommende.
Men tvertimod, allerede den 5te Mai gav det i sit Svar fra Oslo paa
Hertug Kristians Skrivelse af 15de Februar denne Fyrste et foreløbigt Tilsagn,
der gik langt videre end sømmeligt var og en Raadsafdelings lovlige
Ret kan antages at have medgivet. Det erklærer nemlig, at Norges Riges
Raad søndenfjælds har paa egne og menige Indbyggeres Vegne
„bejaet, fuldbyrdet og samtykt“ Kristian at skulle blive en ret Herre
og Konge over Norges Rige, dog efter Rigets „gode, gamle, lovlige
Friheder, Privilegier, Recesser, Sedvaner og Herligheder“, og saaledes
at deres fri Valg og Stemme forbeholdes til Herredagen i Throndhjem
ved St. Hans. Da agte de ved fine fuldmægtige Sendemænd
at underrette ham om sin endrægtige Beslutning. Imidlertid ville de
understøtte ham mod Lybekkerne og disses Tilhang efter yderste Evne.
Og i Opskriften paa dette Brev titulere de Kristian ikke alene: „udvalgt
Konge til Danmarkr“, men ogsaa: „fuldbyrdet og samtykt Konge
til Norge søndenfjælds“&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 77–79.&lt;/ref&gt;.

Men som om denne Erklæring ikke var tilstrækkelig, udstedte de fem
Raadsmedlemmer, Biskopperne Magnus af Hamar og Hans af Oslo,
Kansleren Morten Krabbe, Vincentius Lunge og Gaute Galle, i Oslo
otte Dage efter, den 13de Mai, et ordentligt Valgbrev, i hvilket de give
den udvalgte Konge i Danmark, Kristian, Kong Fredriks ældste Søn&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3g9j8pdn45u0w5wgt60kj4x89mokppx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/771</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86982</id>
    <revision>
      <id>220904</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:37:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2800" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Det søndenf. Raad sender det nordenf. sit Valgbrev til Vedtagelse.|757}}&lt;/noinclude&gt;sit enstemmige frie Valg til en veldig Herre og regjerende Konge over
Norges Rige, og tilsige ham Troskab; – dog paa det Vilkaar, at
han holder dem og Rigets Indbyggere ved Landslov, Friheder og
gamle Sedvaner efter den Reces, som hans Fader gav, indtil Landene
komme i Ro, og han modtager sin Kroning i Norge, da han
med Rigets Raad skal forbedre dem. Til denne hans Kroning forbeholdtes
ogsaa deres Huldskabs-, Mandskabs- og Troskabs Ed samt den
menige Mands Hylding&lt;ref&gt;Smsts. 84–86; Hvitf. Kr. {{antikva|III.}} u. 1535.&lt;/ref&gt;. Her er ikke meer nogen Betingelse gjort
med Hensyn til frit Valg paa Herredagen i Throndhjem, hvilken sket
ikke engang nævnes; det søndenfjældske Raads Valg er bestemt og
ubetinget udtalt.

Denne Akt var det dog ikke Meningen strax at offentliggjøre eller
høitidelig oversende Hertug Kristian; den blev alligevel gjennem Klaus
Bilde underhaanden tilstillet det danske Rigsraad&lt;ref&gt;Hvitf.&lt;/ref&gt; og kom saaledes
udentvivl snart til Kristians Kundskab. Men den egentlige Bestemmelse
var, at den først skulde sendes til Throndhjem, for at Erkebiskoppen
og de nordenfjældske Raadsmedlemmer kunde tiltræde den.
Thi nu havde Vincentius Lunge og med ham da ogsaa de søndenfjældske
Raadsmedlemmer bestemt sig til slet ikke at møde til nogen
Herredag i Throndhjem; og dette lode de Erkebiskoppen vide i en
Skrivelse af 13de Mai, med hvilken de ogsaa oversendte sit Valgbrev.
De yttrede til Erkebiskoppen, at de havde været bestemte paa at møde
til St. Hans; men nu havde de faaet høre om den kjætterske Gjerning,
Nils Lykke havde bedrevet (den maa sikkerligen have været dem
Alle bekjendt for lang Tid siden), og at han desuagtet var Erkebiskoppens
ypperste Raad. De vilde ikke udsætte sig for hvad en saadan
„Banskrop, udædisk Mand og Kjætter“ kunde foretage sig mod dem,
naar de med et ringe Følge kom der nord, og de vilde ikke sidde paa
Bent med ham. Erkebiskoppen og de nordenfjældske Raadsmedlemmer
maatte altsaa undskylde deres Udeblivelse. Dog for at ikke derved noget
Afbrek skulde gjøres i Rigets vigtige Anliggender, saa sende de
sit aabne, beseglede Brev, i hvilket det tydelig vil findes, hvilken Herre
de enstemmigen og frivilligen have kaaret til Norges Konge paa de
Vilkaar, som Brevet nærmere forklarer. De haabe, at deres Medbrødre
nordenfjælds i dette Valg ere enige med dem; og hvis saa er,
da bede og raade de, at de nordenfjældske Herrer ville opsætte et
aabent Valgbrev paa Pergament under sine Segl og derpaa sende det
til det søndenfjældske Raad for ligeledes af dette at besegles, og faa
endelig ved et af Raadets Medlemmer personligen at overbringes Hertug
Kristian med andre Rigets vigtige Erinder. De gjøre ogsaa For-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ib7aoe7hsuxv6gdwfekfxb87djmpz1i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/772</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86983</id>
    <revision>
      <id>220905</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:37:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2822" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|758|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;slag til en Skat, hvilken rimeligvis Kristian, saasnart han er valgt,
vil forlange&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 86–90.&lt;/ref&gt;.

Et Slags nærmere Forklaring til dette Brev giver et fra Biskop
Hans Reff til Erkebiskoppen af 14de Mai. Biskoppen fortæller her,
at det er Erkebiskoppens Bestræbelse for at skaffe Nils Lykke Leide,
der har opbragt Vincentius saa høieligen. Han yttrer Frygt for, at
det vil komme til at koste Hr. Vincentius’s eller Hr. Nils’s Liv, med
mindre denne sidste rømmer Landet paa nogen Tid; „thi Hr. Vincentius
agter ikke at gaa i Rette .med ham derom“. Han raader og
advarer Erkebiskoppen at fare forsigtig i denne Sag og bebreider ham,
at han ikke i Begyndelsen havde gjort Nils Lykke Modstand, ja anvendt
Trudsler mod ham, men tvertom havde talet for ham hos Fru
Ingerd, at han maatte faa Lucia til Hustru, og senere baade skrevet
og talt til hans Bedste. „I maa betænke – siger han –, at saadant
kan regnes Eder til Onde, helst fordi Eders Naade er et Hoved
baade for Kronen og Kirken her i Riget paa denne Tid“. Han lader
Erkebiskoppen vide, at Hr. Vincentius aldeles ikke vil søge Herredagen;
og naar nu denne ikke kommer, og heller ikke Nils Lykke bør
stedes til Benk med de Andre af Raadet, og fremdeles baade Provsten
til Mariekirken (Kansleren) og Klaus Bilde have Forfald, saa kan det
intet nytte, at Biskoppen selv farer did. Imidlertid kunne de Nordenfjældske
nu, da de kjende de Søndenfjældskes Valg, handle i denne
Henseende, som om de sidstnævnte selv personligen vare tilstede; og det
synes Biskoppen raadeligt, at de alle forene sig om at bede Hr. Vincentius
gjøre Riget og dem den Tjeneste at overbringe personlig deres
Alles Kaaringsbrev til Hertug Kristian&lt;ref&gt;Smsts. 90–93.&lt;/ref&gt;.

Dette Biskop Hans’s Brev synes at røbe hos ham oprigtig Velvillie
mod Erkebiskop Olaf. Men hos Vincentius Lunge fandtes neppe
længer Spor af nogen saadan; og der er ingen Tvivl om, at ligesom
han har udkastet Raadets Valgbrev og Skrivelsen til Erkebiskoppen af
13de Mai, saa er det ogsaa han, der har istandbragt et Brev til
samme af 17de Mai, hvori det søndenfjældske Raad bittert bebreider
ham, at han og Nils Lykke i forrige Aar (1534) havde meddelt Biskoppen
af Aarhus (Ove Bilde) og Mogens Gjø Fuldmagt til at
sammentræde med de norske Raadsmedlemmer paa den forventede Herredag
i Kjøbenhavn og med dem handle til Norges Bedste. Dette
var nemlig først nu blevet almindelig bekjendt, og regnes i Brevet
Erkebiskoppen høieligen til Last som en udvist Foragt mod Norges
Riges Raad, at han ikke fandt dette tilstrækkeligt til at forhandle Rigets
Erinder, med mindre uvedkommende skulde blandes deri. Det
forekastes ogsaa Erkebiskoppen i samme Brev, at han „med det {{bindestrek1|hem|hemmelige}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8cb7onuyavh6pnhsww0p7ftsc5tp1en</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/773</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86984</id>
    <revision>
      <id>220906</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:37:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2909" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Herredagen i Throndhjem opgives.|759}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;114&quot; /&gt;
{{bindestrek2|melige|hemmelige}} Raad, han havde hos sig“ (Nils Lykke), havde skrevet om Anliggender,
som de øvrige Raadsmedlemmer burde have vidst om.
Derfor – siger Brevskriverne – have de ikke simpelt hen sendt Erkebiskoppen
og de Nordenfjældske sin Fuldmagt til at handle paa deres
Vegne paa Herredagen, men udtrykt sin Mening bestemt; og de bede
Erkebiskoppen for Fremtiden at ville høre deres gode Raad i Rigets
Erinder, for han derom skriver til udenlandske Herrer, Fyrster eller
Raadgivere, „paa det at ikke Riget, splittet i sit Indre ved enkeltvise
Beslutninger, skal lide Skade“&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 94. Det sidste er udtrykt i Brevet paa Latin: „{{antikva|ne regnum in se divisum propter consilia particularia detrimentum patiatur}}“.&lt;/ref&gt;.

Det er næsten latterligt at bore en Formaning som den sidste af
Mænds Mund, der netop vare ifærd med at gjøre sig paa den haandgribeligste
Maade skyldige idet samme, som de lægge Erkebiskoppen
til Last, – i en Borttræden nemlig fra det almindelige Raad
for at fatte sin egen Beslutning. Deres Fremgangsmaade i det Hele
maatte jo agtes ulovlig og usømmelig, og at vidne om deres Ringeagt
for Norges Forfatning og for Erkebiskoppens lovlige Stilling i
denne som Kongedømmets Vikarius og Styrelsens Formand. Men
det var Vincentius Lunge, som her raadede; og han var i sit Hovmod
ikke istand til at taale nogen Overmand i Norge, eller at underordne
sig nogen Statsmagt eller nogen Lov.

Det var, efter alt hvad der saaledes var handlet og skrevet, aldeles
til Overflod, at Biskop Hans fra Oslo under 15de Juni atter tilskrev
Erkebiskoppen for at forklare ham Grunden til at ingen af de
søndenfjældske Raadsmedlemmer søgte Herredagen i Throndhjem, uagtet
Erkebiskoppen var kommet deres Ønske imøde ved at udsætte Tiden for
dens Afholdelse&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 102; Sam. Gr. F. {{antikva|II.}} 67–70.&lt;/ref&gt;. Herredagen var nu ugjenkaldelig forstyrret ved
de søndenfjældske Herrers, eller rettere ved Vincentius Lunges, selvraadige
og mod Erkebiskoppen fornærmelige Adfærd.
&lt;section end=&quot;114&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;115&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''115.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Hr. Nils Lykkes Fængsling. Erkebiskoppen sender Kristoffer Throndssøn til Oslo. Underhandlinger der. Det søndenfjældske Raad nærmer sig endnu meer end før til Kong Kristian {{antikva|III}}. Pfalzgreve Fredrik optræder som Kristian {{antikva|II}}’s Svigersøn med Fordringer. Henvender sig til Erkebiskop Olaf om Hjælp i Norge.'''}}}}

Man kan ikke tvivle om, at Vincentius Lunges og det søndenfjældske
Raads Adfærd har krænket Erkebiskop Olaf dybt. Har han
muligen engang drømt om at kunne i denne kongeløse Tid lede Raadet
som dets Formand, ja om at kunne bortskjænke Norges Krone til
&lt;section end=&quot;115&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>njdil9ckw73fv97jr7anv5morhv1e3j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/774</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86985</id>
    <revision>
      <id>220907</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:37:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2828" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|760|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;den Fyrste, som han selv sandt tjenlig for Rigets Selvstændighed og for
den romerske Kirkes Opretholdelse, – saa maatte nu denne Drøm
svinde, da han tydelig saa sig overfløiet af Vincentius Lunge og hans
dansksindede Tilhængere. Vistnok kunde det ikke undgaa hans Opmærksomhed,
at det søndenfjældske Parti inden sig selv ikke var synderlig
enigt, at Biskopperne Magnus og Hans meer bøiede sig for Hr. Vincentius’s
Kraft, Heftighed og Overmod, end samstemmede med ham i
Grundsætninger og Følelser; alligevel maatte han indsee, at Vincentius
for Øieblikket i Eet og Alt havde Overtaget, og at han kunde
være sikker paa baade Hertug Kristians og det danske Raads Medfølelse
og Bistand. Thi vilde Hr. Vincentius end {{sperret|et norskt Raad}}, saa var det
dog i Grunden {{sperret|et norskt Raad af danskfødte Mænd}} han kjæmpede
for, medens Tanken om Norges egentlige Nationalselvstændighed var ham
ligesaa fremmet som Omhuen for den romerske Kirkes Opretholdelse.
Det var ikke underligt, om Erkebiskop Olaf, med sin langtfra faste
Karakter, nu begyndte at vakle meer end nogensinde, at samle efter
Midlerne, ved hvilke han skulde støtte sin Myndighed, ja maaskee redde
sin Tilværelse som Erkebiskop.

Det første han greb til var at opgive Nils Lykke for muligen
derved at drage Vincentius Lunge og med ham det søndenfjældske
Raad igjen til sig. Muligen har dette Offer faldet Erkebiskoppen saa
meget lettere, som han maa være kommen under Veir med, eller i
alle Fald have fattet Mistanke om Hr. Nils’s hemmelige Underhandlinger
med Hertug Kristian, og desuden synes at have mærket lutherske
Skikke hos ham, – som at han ikke iagttog Fasten, ikke agtede Helgenerne
og de syv Sakramenter, at han havde ladet holde Messer paa
Dansk og Bryllupper paa forbudne Tider, og saadant meer. Erkebiskoppen
lod sin høitbetroede Tjener Kristoffer Throndssøn angribe ham
paa Fosen Gaard, og da han havde overgivet sig, blev han ført som
Fange til Stenvikholm Slot i Slutningen af Juni eller Begyndelsen
af Juli 1535. Erkebiskoppen nedsatte en Ret i Throndhjem, og for
den anklagede Kristoffer Throndssøn Nils Lykke. Denne blev da
den Tide (14de?) Juli dømt i Erkebiskoppens Hænder paa Norges
Krones Vegne med sit Gods; men hans Liv skulde spares indtil Norges
Raad havde dømt i hans Sag og bestemt hans Straf&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 71–73.&lt;/ref&gt;.

Kristoffer Throndssøn sendtes nu paa Erkebiskoppens Vegne til
Oslo, at foredrage Nils Lykkes Sag for Raadet der. I en offentlig
Forsamling paa Raadstuen i August Maaneds første Halvdel, hvorved
Biskop Hans Reff, Provsten Morten Krabbe, Vincentius Lunge og
Gaute Galle vare tilstede, fremsatte Kristoffer Sagen og forlangte Raadets
Dom. Vincentius Lunge anklagede ogsaa Nils Lykke og paastod,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jy8nj49cjfoeyu9qkdgy8jlog6hfcj6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/775</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86986</id>
    <revision>
      <id>220908</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:37:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3012" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Nils Lykkes Sag. Underhandlinger om Biskopsvalg i Bergen.|761}}&lt;/noinclude&gt;at hans Gjerning var Banssag og Dødssag. De to Prælater holdt
sig til Kirkeretten, og maa følgelig have dømt Sagen at være en
Fredløshedssag&lt;ref&gt;Jons Chrr. c. 49, Norg. g. L. {{antikva|II.}} 375.&lt;/ref&gt;. Gaute Galle derimod vegrede sig bestemt for at
fælde nogen Dom, men henskjød Sagen til en almindelig Herredag&lt;ref&gt;Heri havde han tydelig Fredrik {{antikva|II}}s Haandfæstning for sig; der heder det nemlig: Tiltale til noget Medlem af Rigets Raad, som gjelder Ære, Liv og Gods, skal skee for det hele Rigsraad. S. o. f. {{antikva|II.}} 672.&lt;/ref&gt;;
og de tilstedeværende Lagmænd fandt sig ikke berettigede til at dømme
hvor det gjaldt en Ridders Liv, ligesom de heller ikke sandt Loven
klar nok i dette Stykke. Vincentius Lunge udvirkede dog omsider, at
de Forsamlede tiltraadte Prælaternes Dom, der nu blev fort i Pennen
og leveret Kristoffer Throndssøn, for at Erkebiskoppen ogsaa kunde besegle
den. Hans Reff raadede dog underhaanden Erkebiskoppen til at
fare varsomt og ikke forhaste sig med Dommens Udførelse, da man
hverken kjendte den vordende Konges eller det {{sperret|danske}} Rigsraads Mening
om Sagen.

En anden Sag, hvorom Erkebiskoppen ved samme Leilighed eskede
det søndenfjældske Raads Mening, var Besættelsen af Bergens ledige
Biskopsstol. Den lidet agtede og ganske vist ogsaa lidet agtverdige
Biskop Olaf Thorkelssøn døde paa Vors den 23de Mai 1535. Tre
Geistlige stræbte efter at følge ham i Biskopsdømmet, nemlig: Geble
Pederssøn, Bergens Kapitels Erkedegn, Magister Ivar Kjeldssøn
(Jul?), der synes at have været Prælat ved Apostelkirken i Bergen&lt;ref&gt;Langes Klh. 2den Udg. 262, jfrt. m. N. Dipl. {{antikva|II.}} 826.&lt;/ref&gt;,
og den oftere nævnte Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo
og Norges Kansler&lt;ref&gt;Disse tre omtales som Kandidater til Embedet i to Breve af Morten Krabbe til Biskop Hans af Oslo og til Vincentius Lunge af 29de December 1535 i det norske Rigsarchivs münchenske Samling.&lt;/ref&gt;. Af disse havde den første og den sidste mest
Udsigt til at erholde Biskopsdømmet. Geble var en indfødt Nordmand
af god Æt fra Helgeland, havde gaaet i Skole først i Throndhjem,
siden i Bergen, havde saa studeret i Alkmar i Holland og i Løven i
Brabant, hvor han var bleven Magister og hvor han havde gjort
Bekjendtskab med Vincentius Lunge. Efter sin Hjemkomst forestod han
Skolen i Bergen og blev Kannik ved Kathedralkirkens Kapitel sammesteds
1518. Han var i Rom for at søge Biskop Olafs Konfirmation&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 653.&lt;/ref&gt;
og blev derpaa Kapitelets Archidiaconus, hvilket han endnu
paa denne Tid var&lt;ref&gt;N. Saml. {{antikva|I.}} 7–8.&lt;/ref&gt;. Mgr. Morten Krabbe var af dansk Adelsslegt,
havde fornemme Forbindelser i Danmark og havde, som det heder,
tjent Kongen (Kong Fredrik) baade som Gesant og i hans Kancelli.
Erkebiskoppen var stemt for Magister Geble, hvis Hengivenhed for
Reformationen rimeligvis dengang baade var Almenheden og hans&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q2qdz4artcr2x9ywwqjui7pdn1q5wlp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/776</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86987</id>
    <revision>
      <id>220909</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:37:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|762|Fjelde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Overordnede en Hemmelighed; og Erkebiskoppen havde anbefalet ham
i sine Skrivelser med Kristoffer Throndssøn til det søndenfjældske Raad.
Dette var derimod afgjørende stemt for Morten Krabbe, og tilkjendegav
Erkebiskoppen sin Mening ligefrem i sin Svarskrivelse af 14de
August, udstedt af Biskopperne af Hamar og Oslo samt af Vincentius
Lunge og Gaute Galle. De mærkede, yttrede de heri, at Erkebiskoppen
vilde have Mgr. Geble til Biskop i Bergen. Dette stemmede
dog, efter deres Mening, ikke med Geistlighedens vanskelige og
farlige Stilling. Geble var en „fin, lærd, ærlig Mand“; men der var
„intet mandeligt Hjerte og Raad i ham“. De talte for Morten
Krabbe og bade, at Erkebiskoppen gjennem Kapitelet vilde lade denne
postulere og selv konfirmere ham; han var, sagde de, „en mandelig,
høistforstandig talende og raadende, og en vidtforsøgt Mand“ af stor
Slegt og istand til at staa Geistligheden trofast bi. Biskop Hans
Reff udtalte sig vidtløftigere herom i et eget Brev til Erkebiskoppen af
samme Dag. Han vil ikke, siger han, i denne Sag gjøre andet end
hvad Erkebiskoppen selv byder. Han har dog tidligere skrevet til Erkebiskoppen
for Morten Krabbe, og han frygter, at om denne ikke kommer
til Biskopsstolen med Erkebiskoppens og det bergenske Kapitels
Samtykke, da vil Hertug Kristian alligevel indtrænge ham, dels paa
Grund af hans Slegt og dennes Bønner, dels paa Grund af hans
Tjenester som Ambassadør til fremmede Fyrster og i hans Naades
Kancelli. Han er en lærd og „vidt forfaren“ Mand, som kan blive
Erkebiskoppen og sit Biskopsdømme til Ære og Hjælp, og som Erkebiskoppen
nødig skulde ville undvære, naar han først er kommen i den
Stilling. Skeer det med Erkebiskoppens gode Villie, kan der komme
meget godt ud deraf; skeer det alene ved Andres Indvirkning, kan det
føde det modsatte af sig i Fremtiden. Kunde derfor Erkebiskoppen
saaledes drive det, at Bergens Kapitel vilde postulere eller vælge
Morten Krabbe efter Erkebiskoppens Raad, og under hans Konfirmation,
da skal det troligen blive til hans og Kirkens Bedste. Hertug
Kristian skal neppe ville synes om Mgr. Geble i det Embede, om han
saa end faar sin Konfirmation af den romerske Kurie. Morten Krabbe
– heder det til Slutning – staar forresten for sin egen Person ikke
saa heftig efter Biskopsstolen; men Biskoppen tager kun Hensyn til
hans Duelighed og til den Gavn, Erkebiskoppen vil kunne nyde af
ham. I et senere Brev af 2den September kom Biskoppen tilbage til
denne samme Sag og yttrede for Erkebiskoppen, at Mgr. Geble ikke
syntes ham skikket for Biskopsdømmet paa denne Tid, men at Morten
Krabbe derimod havde meget for sig. I samme Retning havde ogsaa
allerede tidligere, i Juli Maaned, baade Biskop Hans og Vincentius
Lunge udtalt sig i Breve til Geble Pederssøn, i hvilke de havde ladet&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>km85f9hn03tx7f134hqq0xl8xzxx6ms</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/777</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86988</id>
    <revision>
      <id>220910</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:38:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2983" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Underhandlinger ved Kristoffer Throndssøn om Kongevalget.|763}}&lt;/noinclude&gt;ham vide, at Erkebiskoppen havde skriftligen samtykket Mgr. Morten
Krabbe til Bergens Biskopsstol, – noget som ganske vist ikke kan have
været stemmende med Sandheden. Paa Erkebiskop Olaf virkede imidlertid
disse Forestillinger fra det søndenfjældske Raad saameget, at han
fremdeles lod Bergens Biskopsstol henstaa ubesat&lt;ref&gt;Breve fra det søndenfjældske Raad og Biskop Hans Reff til Erkebiskop Olaf af 14de August 1535; fra Hans Reff til Samme af 2den Septbr. s. A.; fra Geble Pederssøn til Samme af 13de Decbr. s. A., – alt i det norske Rigsarchivs münchenske Saml. 1535.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskoppen lod endelig ogsaa ved Kristoffer Throndssøn handle
med det søndenfjældske Raad om Kongevalget. Han havde jo i disse
Herrers Brev af 13de Mai deres Mening for sig; men endog blot
Hensyn til egen Verdighed maatte vel afholde ham fra strax at tiltræde
deres Valg og derved ligesom godkjende deres uformelige og
usømmelige Fremfærd i denne Sag. Han maa have ønsket idetmindste
at vide, om deres Valg i den Form, det var fremgaaet, var ugjenkaldeligt,
og om det ikke kunde formes paa en for hans Stilling som
.det hele norske Raads Formand meer passende Maade. Han lod dem
sige, at han endnu ikke havde erklæret sig for nogen Herre, og at hans
Stemme var fuldkommen fri; men han ønskede at høre deres Raad
om hvad der tjente Riget bedst. De svarede imidlertid kun hertil, at
.de nu som før ikke vidste noget bedre Raad end at vælge Hertug Kristian.
Erkebiskoppen burde forene sig med dem i dette Valg, og gjøre
Undskyldninger for, at hans Erklæring kom saa seent; han burde dog
med det samme forbeholde Norges Rige dets Friheder ligesom ogsaa
fordre Kong Fredriks Haandfæstning at staa ved Magt indtil den nye
Konge kom til Norge for at krones&lt;ref&gt;Breve i det norske Rigsarchivs münchenske Saml. af 1535, 14de August, nemlig et Brev fra Raadet til Erkebiskoppen, et andet fra Biskop Hans Reff til Samme, jfrt. m. Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 73–75.&lt;/ref&gt;.

Forresten indtraf under Kristoffer Throndssøns Ophold i Oslo
en Hendelse, som vist ikke forbedrede Forholdet mellem Vincentius
Lunge og Erkebiskoppen, og som skal have i høi Grad vakt Kristoffers
Forbittrelse mod Hr. Vincentius. I et Gjestebud hos denne sidste,
som det lader, kort før Kristoffers Tilbagereise til Throndhjem, opstod
en heftig Trætte mellem ham og Verten, under hvilken fornærmelige
Ord faldt fra den sidstes Side imod Erkebiskoppen; ja Vincentius
skal, efter en senere Beretning, være gaaet saa vidt i sin overmodige
Grovhed, at han gav Kristoffer et Slag paa Øret&lt;ref&gt;Suhms nye Sml. {{antikva|III.}} 271.&lt;/ref&gt;. Sagen
var farlig; og Biskop Hans i Forening med Provsten Morten Krabbe
ilede med at underrette Erkebiskoppen i et Brev af 16de August om
den ubehagelige Hendelse, tydelig i den Hensigt at indlægge et forsonende
Ord og mildne Erkebiskoppens billige Vrede. Trætten, sige de,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nnohyp0qtnnspppjulnf2dmgql2s8ah</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/778</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86989</id>
    <revision>
      <id>220911</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:38:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|764|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;havde fundet Sted silde om Aftenen, da Gjesterne vare drukne. Erkebiskoppen
maa ikke agte paa de Ord, som ved denne Leilighed kunne
være faldne, men holde Venskab med Hr. Vincentius; thi aldrig, sige
de, udfordres Endrægtighed i Riget meer end nu. I et senere Brev
af 18de August fortæller Biskop Hans Erkebiskoppen, at Hr. Vincentius
og Kristoffer nu atter ere forligte, og beder ham indstændigen at
holde Enighed med den første, da Tiderne ere saa farlige&lt;ref&gt;Breve af 16de og 18de August 1535 i det norske Rigsarchiv, münchenske Sml., jfr. Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 79.&lt;/ref&gt;. Tvisten
synes saaledes vel for Øieblikket at have været forligt, i det mindste
i det Ydre; men den lod fremskimte Vincentius’s virkelige Sindelag
mod Erkebiskoppen, og Kristoffer Throndssøn glemte neppe den Fornærmelse,
der var ham og hans Herre tilføiet, om han end maaskee
har forladt Oslo tilsyneladende forsonet.

Kristoffer Throndssøn kunde ved Hjemkomsten til Throndhjem give
sin Herre mange mundtlige Efterretninger om det søndenfjældske Raads
og Hr. Vincentius’s Stemning, der fuldstændiggjorde og forklarede de
Skrivelser, Erkebiskoppen med ham fra denne Kant modtog. Med
Hensyn til Nils Lykke fulgte Erkebiskoppen Biskop Hans Reffs Raad.
Han udsatte hans Sags endelige Afgjørelse og lod ham indtil videre
hensidde i Fangenskab paa Stenvikholm. Besættelsen af Bergens Biskopsstol
udsatte han ligeledes som allerede fortalt. Angaaende Stemningen
i Kongevalgssagen endelig erfarede han, at den var uforandret,
eller snarere endnu bestemtere bøiet for Hertug Kristian end før. Dertil
virkede de Tidender, man efterhaanden fik om Kristians heldige
Fremgang i Danmark, hvorom ogsaa Kristoffer maa have bragt nyere
og sikkrere Efterretninger, end Erkebiskoppen tidligere har havt.

I Midten af Marts 1535 var Hertug Kristians Krigsmagt fra
Als gaaet over til det sydlige Fyen. Johan Rantzau førte den. For
at virke mod ham var ved Midten af April Grev Johan af Hoya,
en af de tydske Hærførere, kommen over fra Sjælland. Men Hertug
Albrekt af Meklenborg, som nu paa en Maade havde Overanførselen
over de Tydske, med Tilsidesættelse af Grev Kristoffer, handlede ikke
med tilbørlig Kraft og sendte ikke Greven af Hoya fornøden Forsterkning
fra Sjælland, mens derimod Johan Rantzau bestandig fik Tilstød
fra Jylland og fra Slesvig. Ogsaa Lybekkerne viste sig lunkne
i at undsætte Greven af Hoya fra Søsiden. Under disse for Hertug
Kristians Sag gunstige Omstændigheder kom det den 11te Juni til et
Slag mellem begge Hære paa Øxnebjerg nær Assens, i hvilket Johan
Rantzau vandt en afgjørende Seier. Erkebiskop Gustav Trolle,
som var med i Slaget paa de Greveliges Side, blev dødelig saaret
og døde strax efter; Greven af Hoya blev dræbt. De Tydskes Magt&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3voz622eiw0f9epq0gb9ogrw83fp0pp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/779</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86990</id>
    <revision>
      <id>220912</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:38:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2966" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}}’s Fremgang i Danmark. Erkebp. Olafs Føielighed.|765}}&lt;/noinclude&gt;paa Fyen var dermed tilintetgjort, og Hertug Kristian kunde vende sig
mod Sjælland. Den 18de Juli viste hans Flaade sig i Øresund for
Kjøbenhavn og Malmø, og den 24de Juli kunde Kristian i egen Person
begynde Kjøbenhavns Beleiring.

Efterretningerne om denne Kristians seierrige Fremgang og om
det søndenfjældske Raads Vedhængen ved hans Valg maatte naturligvis
gjøre et sterkt Indtryk paa Erkebiskop Olaf. Han kunde nu
ikke ret vel, uden at sætte sin hele Stilling paa Spil, dvæle længer
med at svare paa de Søndenfjældskes Opfordring, og det ved en Tiltrædelse
til deres Valg paa Hertug Kristian. Men dette Skridt gjorde
han, som man vel kan tænke, kun nødig og modstræbende. Det skeede
– ikke paa den Maade, som de Søndenfjældske havde ønsket det og i sit
Brev af 13de Mai udtalt, nemlig ved aabent Valgbrev, beseglet af
de nordenfjældske Herrer, hvilket Valgbrev de søndenfjældske siden kunde
tilføie sine Segl og saa sende til Hertug Kristian, – heller ikke ved
en umiddelbar Skrivelse til Kristian selv; det skeede ved et Brev
af Erkebiskoppen alene til Biskop Hans Reff og Hr. Vincentius Lunge.

Brevet var givet i Throndhjem, den 10de September, og Indholdet
omtrent følgende: – Da Raadet ikke har kunnet komme til
Throndhjem, „saa er Erkebiskoppen nu alvorligen til Sinds, at samtykke
og fuldbyrde {{sperret|for sit Hoved}} den Kaaring, som de verdige
Fædre og strenge Riddere søndenfjælds have gjort i den hellige Trefoldigheds
Navn, høibaarne Fyrste og mægtigste Herre Hertug Kristian
til sin Herre og Konge at være“, paa det at ikke de to Riger, som
længe under een Konge have været forbundne, igjen skulle skilles. Han
beder de Tilskrevne, at de ville fremme hans Sag paa det bedste hos
Kongen og Danmarks Raad. Han vil overdrage den Deel af Landet, som
udgjør hans Biskopsdømme, i Kongens Hænder, uden al videre Bekostning
og Besvær for denne, og være ham huld og tro&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 136.&lt;/ref&gt;. – Breve af samme Indhold
skrev han ogsaa til flere af de danske Raadsmedlemmer, baade Prælater
og verdslige Herrer, og sendte sin Kannik Jens Olssøn med alle disse
Skrivelser til Oslo. Han forsynede denne samme med sin Fuldmagt
til at handle efter Omstændighederne paa sine Vegne, og medgav ham
derfor endogsaa sit Segl, paa det at han kunde sætte det for de Breve,
som i Oslo maatte blive udfærdigede i Anledning af Valget&lt;ref&gt;Sam. Gr. Feide {{antikva|II.}} 76.&lt;/ref&gt;.

Men endnu før Erkebiskoppen havde gjort dette Skridt til at
komme de søndenfjældske Raadsmedlemmers Ønske imøde, havde disse
bestemt sig til at gaa end videre i den Retning, de havde slaaet ind
paa. Og hertil bleve de øiensynlig drevne ved nye Efterretninger om
Hertug Kristians fortsatte heldige Fremskridt i Danmark, idet han den
18de August havde i Lund modtaget Skaaningernes Hylding. Hele&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k3dcvc5jzojzyjo3mcqjmukmexki7u2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/780</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86991</id>
    <revision>
      <id>220913</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:38:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|766|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Danmark, paa Stæderne Kjøbenhavn, Malmø og Landskrona nær,
havde nu gaaet ham til Haande og erkjendt ham for Danmarks udvalgte
Konge. De søndenfjældske Raadsmedlemmer gjorde Udkast til
et Hyldingsbrev, hvori de tilsagde Hertug Kristian Huldskab og Mandskab,
og altsaa bandt sig yderligere til ham, end ved det forudgaaende
Valg. De havde ogsaa besluttet, at Vincentius Lunge skulde reise til
Danmark for at overbringe Kristian Valget og Hyldingen. Om alt
dette underrettede de Erkebiskoppen ved tvende Breve af 1ste September.
I det ene, beseglet af Biskopperne Magnus og Hans samt af
Morten Krabbe og Vincentius Lunge, sendte de Udkast til Hyldingsbrevet,
til en Instruktion og til et Fuldmagtsbrev, idet man anmodede
Erkebiskoppen om, hvis han tiltraadte deres Beslutning, da at udferdige
Hyldingsbrevet paa Pergament, besørge det forseglet af de nordenfjældske
Raadsmedlemmer og derpaa sende det tilbage til de søndenfjældske.
Disse skulde da ogsaa forsegle det og besørge det til dets
Bestemmelse. I det andet Brev, udferdiget i de tre ovennævnte Prælaters
Navn samt i Riddernes Gaute Galles og Klaus Bildes, foreslaaes,
at Hr. Vincentius skal sendes til Kristian; og Erkebiskoppen
opfordres til at give ham til Reiseomkostningernes Bestridelse 300
rinske Gylden af Thrøndelagens Indkomster samt af Nils Lykkes Len,
som nu vare i Erkebiskoppens Verge. Man vilde for det første bede
Kristian stadfæste den Haandfæstning, som hans Fader havde givet
Norge. Man yttrede, at man vilde vente paa Erkebiskoppens Svar
til Jul; men hvis det ikke indløb til den Tid, saa man sig nødt til
at skride videre i Sagen paa egen Haand. I et Brev af 2den September,
hvilket Biskop Hans Reff særskilt tilskrev Erkebiskoppen, og
hvori han tillige, som for fortalt, omhandlede Bergens Biskopsstols
Besættelse, – opfordrede han Erkebiskoppen til at holde Venskab med
Vincentius Lunge og behandle dennes Sendebud vel. Ja han lod sig
endog forlyde med, at det kunde være godt at gjøre Hr. Vincentius
til Norges Riges Hovmester, hvilket Embede ei havde været besat
siden Hr. Nils Henrikssøns Død. Man seer tydelig, at Biskoppen
har arbeidet for en Udsoning mellem de to Modstandere, at han endnu
bar frygtet Følgerne af Hr. Vincentius’s fornærmelige Adfærd mod
Kristoffer Throndssøn, og at han saa meget som muligt har villet formilde
Erkebiskoppens billige Fortørnelse mod den overmodige og anmassende
Herre, der førte det store Ord i det søndenfjældske Raad og
saagodt som ganske vendte dette efter sin egen Villie&lt;ref&gt;Breve af 1ste og 2den Septbr. 1535 i det norske Rigsarchivs münchenske Sml., jfrt. m. Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 76–77, 82.&lt;/ref&gt;.

Vincentius Lunges Sendebud, der bragte de sidst omtalte Breve
til Erkebiskoppen, og dennes Fuldmægtige, Kanniken Jens Olssøn,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mq68gs4uy4jn4k48kgrk0khw3aplftv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/781</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86992</id>
    <revision>
      <id>220914</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:38:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3000" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hr. Vincentins sværter Erkebiskop Olaf hos Kristian {{antikva|III.}}|767}}&lt;/noinclude&gt;maa næsten antages at have reist hinanden forbi paa Veien mellem
Throndhjem og Oslo. Men saasnart som Jens Olssøn var kommen
til sidstnævnte Sted med sin Herres Breve, hvilket vel maa være skeet i
Slutningen af September, sendte de søndenfjældske Herrer strax dem
af disse Breve, som vare skrevne til danske Stormænd, til deres Bestemmelse;
og de tilskreve selv med det samme sine Venner i Danmark,
at Erkebiskoppen nu havde erklæret sig for Kristian {{antikva|III}}&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 77; Hans Refss og Morten Krabbes Brev til Erkebiskop Olaf af 15de Novbr. {{rettelse|1835|1535}} i det norske Rigsarchivet münchenske Saml.&lt;/ref&gt;. De søgte
derved at binde ham til denne ligesaa fast, som om han havde ligefrem
og formeligen valgt og hyldet ham, hvilket Erkebiskoppen imidlertid ikke
havde gjort, ligesaalidet som Kristian fra sin Side havde underkastet
sig nogen udtrykkelig Forpligtelse mod Norges Rige. Kristian og Erkebiskop
Olaf stode saaledes, de søndenfjældske Herrers Tjenstiver
uagtet, endnu retslig ubundne af hinanden, saalænge som Erkebiskoppen
ikke havde beseglet noget Valgbrev eller Hyldingsbrev, og Kongen ikke
nogen norsk Haandfæstning.

Men skjønt Hr. Vincentius for Offentligheden gav sig Mine af
at handle i alt dette samstemmig med det søndenfjældske Raad og uden
Svig mod Erkebiskoppen, ja endogsaa lod denne ved Hans Reff forsikkre,
at hvis han blev afsendt til Kong Kristian med Valg- og Hyldingsbrevet,
da skulde han tale alt Godt om Erkebiskoppen og ikke
hvile, for han havde udvirket, at denne blev tagen til Naade af Kristian,
– saa gik han dog til samme Tid sin egen skjulte Vei for at
indynde sig personligen hos den vordende Konge og nedsætte Erkebiskoppen
i dennes Øine. Herfor er et skriftligt Bevis os levnet i en
Instrux af 4de September, skreven med Vincentius’s egen Haand og
bestemt for hans Tjener, Lasse Skonning, der skulde gaa til Danmark,
rimeligvis som Overbringer af de ovenomtalte Breve, og ved samme
Leilighed skulde fremstille sig for Kong Kristian og overrække ham Vincentius’s
Brev og Hilsen. I denne Instrux paalægges det Sendebudet
hemmeligen at sige Kristian Følgende: – Erkebiskoppen af Throndhjem
havde endnu ikke samtykket ham som Norges Konge, men var af
Hjertet derimod. Uagtet alle det søndenfjældske Raads Opfordringer
til ham at give sit Samtykke, havde han uddraget dette fra Dag til
Dag Da et falskt Rygte var kommet til Throndhjem om at Greven
af Oldenborg havde vundet Slaget i Fyen, havde Erkebiskoppens Folk
holdt sig lystige og i Borgestuen drukket Kristian Fynbos Skaal, hvormed
de meente den gamle Kong Kristian (Kristian {{antikva|II}}). Der vilde
allerede for længe siden have været Afsendinger fra Norge hos Kongen,
hvis ikke Erkebiskoppen havde voldet Opsættelse. Vincentius handlede
idelig med ham om at han skulde gaa Kongen tilhaande, og hannoinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s1cf8shazl0cr4c6n49t45t4y1hbzpl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/782</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86993</id>
    <revision>
      <id>220915</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:38:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2887" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|768|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;havde nu sat ham en bestemt Frist, inden hvilken han maatte erklære
sig; hvis ikke dette skede, vilde de søndenfjældske Herrer af Raadet
handle paa egen Haand. Bergenhus, Erkebiskoppen og alt det Nordenfjældske
havde endnu ei villet erklære sig for Kongen, undtagen
Vardøhus Slot og de Len, som Vincentius havde, – de vare indthingede
under Kongens Magt. Bilde Kongen give Hr. Vincentius
et aabent beseglet Befalingsbrev paa at indtage, ham tilhaande, Bergenhus
Slot og alt det Nordenfjældske, paa hvad Maade han bedst
kunde, ved Magt eller Underhandling, da vilde han dertil gjøre sit
Bedste. – De sidste Udladelser vise Hr. Vincentius’s Begjærlighed
efter igjen at faa Bergenhus i sin Haand, og at han, for at naa dette
Maal, ikke tog i Betænkning at fremstille ganske uden Grund den daværende
Befalingsmand, Thord Roed, for Kongen som mindre paalidelig.
Forresten fremlyser af denne Opsats, som af flere Breve fra
dette Aar, Hr. Vincentius’s, ikke altid redelige, Anstrengelser for at
overbevise Kong Kristian om sin Hengivenhed og om sin Uundværlighed
for hans Valgs og Sags Fremme i Norge&lt;ref&gt;Instruxen findes i det norske Rigsarchiv. münchenske Samling under 1535. Dateringen paa den: „Løverdagen {{antikva|post decollationem Joannis evangelistæ}}“ er aabenbart en Feilskrivning for: {{antikva|post decoll. Johannis baptistæ}}. Jfr. Palud.-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 79–81.&lt;/ref&gt;.

Det var vistnok stemmende med Sandhed, naar Hr. Vincentius
sagde, at Erkebiskoppen i sit Hjerte var imod Kristian {{antikva|III}}’s Valg til
Norges Konge, og at han især voldte den Udsættelse, som med Hensyn
hertil havde fundet Sted. Men Ingen kan dog i Grunden fortænke
Erkebiskoppen, at han, naar han kjendte Kristians Hengivenhed
for den lutherske Lære og Kirkereformationen, ikke forhastede sig i en
Sag, som han kunde være forvisset om vilde blive af den største Indflydelse
paa den norske Kirkes fremtidige Stilling Ingen kan undres
over, at han, for han gav sin afgjørende Stemme til Valget af en
Konge, der var aabenbar frafalden fra den Kirke, af hvilken Erkebiskoppen
selv var et Medlem, og det et saare høitstaaende Medlem,
saa sig varsomt for, om ikke en anden valgbar Fyrste kunde findes,
der var, den romerske Kirke tro. Det var jo ogsaa ganske naturligt,
at Erkebiskoppen følte sig stødt ved sine Modstanderes, især Hr.
Vincentius’s, anmassende Opførsel, idet de saa at sige vilde aftvinge
ham en Tiltrædelse til deres Valg, og at han netop derved indtoges
af en forøget Modbydelighed for dette. Han var fuldkommen i sin
gode Ret, da han i August Maaned lod de søndenfjældske Herrer tilkjendegive,
at han endnu betragtede sin Stemme med Hensyn til Kongevalget
som fuldkommen fri, endogsaa naar han dengang ikke nærmere
udtalte sig om Nogen, paa hvem han muligen kunde lade sin Stemme&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oq48o8hni2mljz7iabhksfbv7721fhh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/783</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86994</id>
    <revision>
      <id>220916</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:39:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2944" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Pfalzgreve Fredrik af Pfalz.|769}}&lt;/noinclude&gt;falde, hvis han ei vilde give den til Kristian {{antikva|III}}. Naar han derimod
senere ved sit Brev af 10de September virkelig gav det søndenfjældske
Raad al Anledning til at tro, at han nu var oprigtig stemt for Kristians
Valg, og at hans formelige og bindende Tiltrædelse til dette ikke skulde udeblive,
naar paasordredes, og han desuagtet vedblev at speide omkring
sig efter en anden Fyrste, hvem han kunde opstille i Kristians Sted
paa Norges Kongestol, – saa stod han visseligen ikke længer reen
overfor sine Modstandere. Men det politiske Kneb, han heri brugte,
var dog noget i hin Tid, og vel til alle Tider, altfor almindeligt til
at kunne fælde ham for Historiens Domstol som en troløs Forræder, –
saa meget mindre som just nu en ny Forfegter af den fangne Kristian
{{antikva|II}}’s Sag var fremstaaet, der ganske naturlig maatte have tildraget sig
Erkebiskop Olafs Opmærksomhed, og hos ham vakt store Forventninger.
Dette var {{sperret|Pfalzgreve Fredrik af Pfalz}}.

Fredrik var en Broder af den daværende Churfyrste, Ludvig, af
Pfalz, og ved denne Tid lidt over femti Aar gammel. Han havde
fra sin Ungdom af staaet i en nær Berøring med den østerrigsk-burgundiske
Fyrsteæt, havde erhvervet sig Ry for Hærførerdygtighed og
havde havt Anledning til at vise Keiser Karl {{antikva|V}} og hans Broder, den
romerske Konge Ferdinand, Tjenester, som gjorde Krav paa deres Erkjendtlighed.
Den vilde de, efter Ferdinands Forslag, vise ved at
give ham sin Søsterdatter, Kong Kristian {{antikva|II}}’s ældste Datter Dorothea,
tilegte og, da Kristian ikke længer havde nogen Søn i Live, med hende
lade følge hendes Faders Fordringer paa de nordiske Riger. Forhandlingerne
om denne Sag vare begyndte i Mai 1534. Den stødte i
Førstningen paa Vanskeligheder, men blev endelig i April 1535, under
en Sammenkomst mellem Keiser Karl og Pfalzgreven i Barcellona i
Spanien, bragt i Rigtighed. Fredrik drog til Nederlandene, hvor
Dorothea opholdt sig hos Regentinden, Dronning Maria af Ungarn,
og i Brüssel blev han den 18de Mai 1535 høitidelig trolovet med
den fjortenaarige Kongedatter. Regentinden vilde nu, at Fredrik strax
skulde drage til Danmark for der at optræde med sine Fordringer paa
Kristian {{antikva|II}}’s Vegne, – hvilket ogsaa dengang kunde synes meget tilraadeligt,
medens Lykken endnu ikke afgjort heldede til nogen af de to
stridende Parters Side. Men Fredrik bestemte sig, efter Andres Raad,
til først at holde sit Bryllup i Heidelberg i Pfalz, og dette skede ikke
for den 26de September. Saaledes gik den for hans Optræden i
Danmark gunstigste Tid unyttet forbi, og Sagerne der havde taget en
for Kristian {{antikva|III}} afgjørende heldig Vending, før endnu Pfalzgrevens
Plan var kommen til nogen fuld Modenhed&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 92–102.&lt;/ref&gt;.

Det var under alt dette i sin fuldkomne Orden, at baade Keise-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hfeyf88u3o9z0yvxdb80nlaz0xb7tqy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/784</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86995</id>
    <revision>
      <id>220917</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:39:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2880" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|770|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ren, og den burgundisk-nederlandske Regentinde, og Pfalzgreven selv
overveiede Hjælpemidlerne, som de nordiske Riger tilbøde for deres
Plans Udførelse, – og her maatte Norge ikke sidst komme i Betragtning,
da man under den megen Handelsforbindelse, som fandt Sted
mellem dette Rige og Nederlandene, her vel maatte kjende de norske
Forhold og vide, at den norske Kongestol endnu stod ledig. Man
vidste ogsaa, at Erkebiskop Olaf, der i Mellemrigets Tid ifølge sin
Stilling var det norske Kongedømmes Vikarius og det norske Raads
Formand, havde været i 1532 Kristian {{antikva|II}}’s tro Tilhænger, havde lidt
meget for hans Skyld, frygtede det lutherske Partis kirkereformatoriske
Stræben og nærede Mistanke mod Kristian {{antikva|III}}, baade fordi denne var
Reformationens Ven, og fordi han paastod Arveret til Norges Krone.
Erkebiskop Olaf var saaledes en Mand, til hvem man med de bedste
Forhaabninger kunde henvende sig om Understøttelse for Pfalzgrev
Fredriks Sag fra Norges Side. I Overbevisning herom udstedte
ogsaa Keiser Karl, allerede under sin Sammenkomst med Pfalzgreven
i Barcellona, derifra den 10de April 1535 et Brev til Erkebiskoppen,
hvori han underrettede denne om Pfalzgrevens forestaaende Giftermaal
med Kristian {{antikva|II}}’s ældste Datter og paa en smigrende Maade anbefalede
ham sammes Sag, idet han tillige gav tvende Stormænd, Biskop
Georgius af Brixia og Ridder Lardon af Breda, Fuldmagt som sine
Underhandlere hos ham. Ligeledes tilskrev Pfalzgreven ham selv, dog
først den 26de August, fra Heidelberg, om Raad og Hjælp for den
Sag, i hvilken han agtede at optræde. Begge disse Breve bleve
imidlertid, uvist af hvilken Grund, for det første tilbageholdte, som
det synes, i Nederlandene ved Dronning Marias Hof&lt;ref&gt;Pal.-Müller. Gr. F. {{antikva|II.}} 306.&lt;/ref&gt;, og kom ikke
for i Slutningen af November, som vi snart skulle see, Erkebiskoppen
til Hænde.

Pfalzgrev Fredriks Trolovelse og dermed forbundne Planer bleve
hastig bekjendte for Kong Kristian {{antikva|III}} og hans Parti, ligesom for det
norske Raad. Biskop Hans Reff kunde i et Brev fra Oslo af 13de
Juli underrette Erkebiskop Olaf om det Rygte, som gik, at Pfalzgreven
rustede sig for at optræde med væbnet Haand i Kristian {{antikva|II}}’s Sag&lt;ref&gt;Brev af nævnte Dag i det norske Rigsarchivs münchenske Sml. 1535.&lt;/ref&gt;,
og allerede for maa Tidenden om Trolovelsen i Brüssel ganske vist
have naaet Throndhjem. Man kan ikke tvivle om, at den har gjort
et sterkt Indtryk paa Erkebiskoppen. At en streng-katholsk Fyrste egtede
den sønneløse Kristian {{antikva|II}}’s ældste Datter og derved overtog den fangne
Konges Sag, samt at dette skede under den mægtige og kloge Keiser
Karls Samtykke og med de bedste Udsigter til hans Hjælp, – dette
kunde ikke andet end hæve Erkebiskop Olafs synkende Haab. Ganske&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>osqum2wgrzdr0owsh4spbsc9ezw1uen</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/785</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86996</id>
    <revision>
      <id>220918</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:39:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2932" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Keiserens og Pfalzgrevens Breve til Erkebiskop Olaf.|771}}&lt;/noinclude&gt;vist var det ikke uden Indflydelse paa hans Erklæring i August Maaned
ved Kristoffer Throndssøn til de søndenfjældske Raadsmedlemmer:
„at hans Stemme endnu var fri“. Og man maa ligeledes tro, at det
ogsaa var medvirkende til hans senere tilsyneladende vaklende, men dog
snarere afventende Holdning. Men, at Erkebiskoppen strax, paa Grund
heraf, skulde, uden nærmere Opfordring, have indladt sig i Underhandlinger
med Pfalzgreven eller den burgundiske Regjering, og gjort den
ene eller den anden bindende Løfter, – dette er hidtil ubevist og i
sig selv uantageligt. Thi at Pfalzgrevens Gesant, Hubert, i sin Fremstilling
for Keiser Karl under sit Ophold hos denne i Neapel i November
1535, nævnte Erkebiskoppen af Throndhjem blandt sin Herres
Tilhængere, og som den der vilde holde næsten hele Norge paa hans
Side&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 307.&lt;/ref&gt;, støttede sig aabenbare ikke til nogen bestemt Erklæring, mundtlig
eller skriftlig, fra Erkebiskoppens Side, men kun til Huberts Kundskab
om de daværende norske Forhold og paa rimelige Formodninger,
han deraf uddrog. Erkebiskoppens varsomme Karakter forbød ham
ganske vist at gjøre det første Skridt; og det er desuden klart, at hans
norske Uvenner i December, da Erkebiskoppen dog virkelig havde modtaget
Keiserens og Pfalzgrevens ovenomtalte Skrivelser, endnu ingen
Anelse havde om nogen Forbindelse mellem ham og de nævnte Fyrster.
I hine Breve, som Erkebiskoppen først modtog med et af sine Skibe
fra Holland den 23de November&lt;ref&gt;Smsts. 83.&lt;/ref&gt;, findes heller ikke det mindste Udtryk,
der henpeger paa et forudgaaende Tilsagn fra hans Side, eller paa
nogen tidligere indgangen Forbindelse mellem ham og Pfalzgreven.

Keiser Karls Brev af 10de April indeholder, foruden Anbefalingen
for de tvende Sendebud fra ham, der vare bestemte til Norge,
men ikke kom did, og foruden Underretningen om Pfalzgreve Fredriks
forestaaende Giftermaal med Dorothea, ikkun en Opfordring til at
vælge Pfalzgreven til Norges Konge. – Pfalzgreven, i sin Skrivelse
af 26de August, omtaler med Yttringer af Paaskjønnelse og Taknemmelighed,
det Taalmod, med hvilket Erkebiskoppen har baaret sine og
sit Fædrenelands Lidelser, og den Troskab, han har vist.mod hans
Frænde og Fader Kong Kristian {{antikva|II}}. Han underretter Erkebiskoppen
om sit Egteskab med Kristians ældste Datter og sin Hensigt at ville
gjøre sit Yderste for at befri Kristian og tilveiebringe Enighed, Rolighed
og Fred i alle hans Riger. Hvorledes Ufreden der er opstaaet,
og hvo der har voldet den, ved Erkebiskoppen bedst selv. Da Pfalzgreven
er overbevist om, at det er Erkebiskoppens høieste Ønske, at
hans christelige Forsæt kan faa Fremgang, saa beder han om hans
Raad, ved hvilke Midler dette bedst kan skee. Han vil for den Sag,
med Venner og Venners Hjælp, vove sig selv og al sin Ejendom.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sf92h9psxd1p0p9avr0dlkz1e3yuc5x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/786</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86997</id>
    <revision>
      <id>220919</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:39:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2823" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|772|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Han vil være Erkebiskoppen i høieste Maade takskyldig, om denne vil
tilskrive ham, hvorvidt han kan forlade sig paa ham og Norges Riges
Indbyggere. Han skal da give Erkebiskoppen sin egen Stilling hemmeligen
tilkjende&lt;ref&gt;Hvitf. Krist. {{antikva|III{{rettelse|,|.}}}} u. 1536.&lt;/ref&gt;.

Skjønt intet her, som sagt, hentyder paa, at Erkebiskoppen selv
havde gjort noget første Skridt til et Forbund med Keiseren og Pfalzgreven,
saa er det dog aabenbart, at Skrivelserne i høi Grad have glædet
ham og vakt hans Forhaabninger. Han meddelte, rimeligvis i Begyndelsen
af December Maaned, sin Fortrolige, Kanniken Jens Olssøn,
som fremdeles var i Oslo, deres Indhold i al Hemmelighed og
yttrede med det samme, at der ikke kunde være meer at vente end nu.
Dog lægger han til: „Mennesket spaar, men Gud raader ({{antikva|homo proponit,
Deus autem disponit}})“. Han torde altsaa ikke hengive sig
ganske til sit glade Haab. For de i Throndhjem tilstedeværende Medlemmer
af Erkestolens Kapitel holdt han derimod Brevene for det
første hemmeligt; i det mindste paastode de dette senere, da det gjaldt
dem om at rense sig i Kong Kristians Øine for Deelagtighed i Erkebiskoppens
paafølgende voldsomme Adfærd, hvilken de da fremstillede
som staaende i Forbindelse med og tildeels som en Følge af de samme
Breve&lt;ref&gt;Erkebiskoppens udaterede Brev til {{antikva|Johannes Olavi, Canonicus Nidrosiensis}}, i det norske Rigsarchivs münchenske Sml.; det throndh. Kapitels Brev til Krist. {{antikva|III}} af 13de Jan. 1538 i Dan Mag. {{antikva|VI.}} 290–292. Jfr. Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 83 Not.&lt;/ref&gt;.

Imidlertid synes det, efter Jens Olssøns Komme til Oslo, for
en længere Tid at have været stille her i Kongevalgsagen, enten fordi
Hr. Vincentius og de søndenfjældske Herrer have virkelig villet holde
sig strengt til sit Løfte og ikke gjøre noget videre Skridt i Sagen, før
den Erkebiskoppen satte Frist med Hensyn til Hyldingsbrevets Udstedelse
var forbi, altsaa før Jul, – eller fordi Pfalzgreve Fredriks Optræden
har indgivet dem selv lidt Betænkelighed ved at fremskynde for
Øieblikket Kristian {{antikva|III}}’s Valg og Hylding meer end høist nødvendigt,
– eller endelig fordi Jens Olssøn maaskee ikke har fundet det tjenligt
at gjøre dem strax bekjendte med den hele Udstrækning af den ham
medgivne Fuldmagt, især med Hensyn til Anvendelsen af Erkebiskoppens
Segl. Vist er det, at intet Spor findes til, at man i
Tiden fra Jens Olssøns Komme til Oslo, hvilken, som før sagt,
sandsynligvis maa sættes i Slutningen af September, og ligetil
langt ud i November Maaned, har gjort noget alvorligt ved Sagen,
eller forlangt af Erkebiskoppens fuldmægtige Sendebud, at han skulde
benytte sin Fuldmagt og Erkebiskoppens Segl. Et nyt Stød fra&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oi7xkgzwbdrumh16rj6r73zk40vnqyh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/787</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86998</id>
    <revision>
      <id>220920</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:39:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2874" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}}’s Stilling er bleven noget vanskeligere.|773}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;115&quot; /&gt;
Danmark udfordredes for atter at sætte de søndenfjældske Herrer i Rørelse
for Kristian {{antikva|III}}’s Sag.
&lt;section end=&quot;115&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;116&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''116.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Kristian ''{{antikva|III}}'' begynder med større Kraft at drive paa sit Valg i Norge. Sender Klaus Bilde derhen som sin Underhandler. Vincentius Lunge vil have Kongens Erinde afgjort i Oslo; men Klaus Bilde vil have en Sammenkomst i Throndhjem med Erkebiskop Olaf. Flere af de søndenfjældske Raadsmedlemmer følge ham did.'''}}}}

Kristian {{antikva|III}} havde hidtil kun meget lidet indblandet sig umiddelbart
i det norske Kongevalg. Han havde, som ovenfor sagt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 753.&lt;/ref&gt;, i Februar
1535 tilskrevet begge Norges Raadsafdelinger og i disse Breve
paa en Maade erklæret sig for Norges rette Herre, det vil da sige:
ifølge Arveret, – og i Kraft heraf bedet Nordmændene om Antagelse og
Hjælp. Men da herpaa intet fyldestgjørende Svar og ingen Hylding var
fulgt, derimod blot meer eller mindre lovende Tilsagn om, at han skulde
blive tagen i Betragtning ved et kommende Kongevalg, vare ham givne,
saa synes han at have bestemt sig til at lade Nordmændene for det første
handle paa egen Haand, ikke indgaa paa nogen Forpligtelse til dem,
men naar han var kommen i tryg Besiddelse af Danmark, tiltvinge
sig Erkjendelsen af sin formeente Arveret til Norges Krone. Var dette,
som ganske rimeligt er, hans Hensigt, da kom Erkebiskop Olafs Modstræben
ham ret beleilig, og hans egen heldige Fremgang i Danmark
under den paafølgende Sommers tidligere Deel maatte styrke ham i
sligt Forsæt. Men mod Sommerens Slutning begyndte Udsigterne
for ham atter at blive noget mørkere. Vel var han fremdeles heldig
i den nærmeste Kreds. Men i det Fjærne truede Pfalzgreve Fredriks
Fordringer, som den mægtige Keiser Karl syntes meer og meer bestemt
paa kraftigen at understøtte; og til samme Tid maatte han mærke,
at hans Venskabsforhold til den svenske Konge Gustav, ikke uden hans
egen Skyld, i følelig Grad kjølnedes. For at virke paa den sidstnævnte
gjorde han i September 1535 sin bekjendte hastige Reise til
Stokholm, hvor han udentvivl har haabet at overraske Gustav ved sin
Nærværelse, og ved sin for Dagen lagte Tillidsfuldhed afvinde ham
en endmere opoffrende Hjælp, end den han allerede havde modtaget
baade ved Hjælpetropper og Pengelaan. Men den kloge Gustav lod
sig hverken overraske eller blende. Han viste Kristian al ydre Høflighed,
men indlod sig ikke paa noget fornyet Forbund, ikke engang paa
Tilsagn om noget gjentaget Pengelaan, før Kristian den 15de September
havde, som Underpant for det tidligere modtagne og det nu
attraaede nye Laan, givet ham Forskrivning paa Baahus Slot og Len&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j4r9609xnq94p3b5cjnqrijz6746urx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/788</title>
    <ns>104</ns>
    <id>86999</id>
    <revision>
      <id>220921</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:39:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2838" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|774|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;samt Viken og paa Akershus Slot og Len, altsaa paa en meget betydelig
Deel af Norge, hvor Kristian endnu ikke formeligen var valgt,
men hvis Raads Samtykke han dog nødvendigen tiltrængte for at
skaffe Pantsættelsen Sikkerhed. Han kom misfornøiet tilbage til sin
Leir for Kjøbenhavn og fandt sig nu i den Nødvendighed at maatte
drive paa Afgjørelsen af sit Valg i Norge for at kunne stille Kong
Gustav den lovede Sikkerhed for en Pengehjælp, som han ikke godt
kunde undvære.

Hovedsagen for Kristian blev nu at finde en paalidelig Mellemmand
mellem sig og det norske Raad. Man skulde, efter alle Vincentius
Lunges forudgaaende Anstrengelser for at vinde Kristians Yndest,
vente sig, at denne havde valgt ham til sin fuldmægtige Underhandler
i Norge; men dette blev dog ikke Tilfældet. Kristian synes, ligesaalidt
som i sin Tid Kong Fredrik, at have næret fuldkommen Tiltro til
hin ærgjerrige Stormand, ihvor skjønne Løfter han end gjorde. Kristian
vidste fra ældre Tid af, at Hr. Vincentius egentlig arbeidede for et
lidet, i Norge indsmuglet, dansk Partis Overmagt, hvis Hoved han selv
vilde være, langt meer end for den danske Konges og det samtlige
danske Rigsraads Herredømme deri Landet; – men hint var ingenlunde
stemmende med Kristians allerede tidligere fremskimtende Ønske at vinde
Norges Krone som sin Æts Arvelod. Han har derfor ikke villet, med
mindre han blev tvungen af den yderste Nød, kaste sig Hr. Vincentius
og hans Parti i Armene. Derimod foretrak han at henvende sig til
Høvedsmanden paa Baahus, Klaus Bilde, der for Tiden havde Viken
i Pant, og som i 1532 havde været med at drive Underhandlingerne
i Norge paa Kong Fredriks Vegne. Ham vandt Kongen først fuldkommen
for sin Sag ved den 18de October at tilsikkre ham og hans
Efterkommere Viken, indtil det udløstes for den fulde Pengesum, hvorfor
det stod i Pant; og nu overdrog Kongen ham at fare til Norge
snarest muligt som Kongens fuldmægtige Underhandler og forsynet med
hans Instruktion&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 182–183. Kristian tilsikkrede Hr. Klaus Bilde Viken, uagtet han paa samme Tid underhandlede med Kong Gustavs Gesant, Erik Flemming, om at overlade Viken som Pant til den svenske Konge. En Forsikkring blev ogsaa udstedt den 23de October af Kristian og tolv Tilstedeværende af det danske Rigsraad, hvori Kristian lovede inden førstkommende Paaske at overdrage Gustav og Sveriges Rige Akershus, Baahus og Viken som Pant sst. 180–181.&lt;/ref&gt;.

Senere hen besluttede Kristian sig til at medgive Hr. Klaus som
Ledsager paa hans Sendefærd til Norge en anden Mand, af hvis
Indflydelse i Norge han kunde vente sig megen Hjælp i sit Forehavende,
dersom det lykkedes at vinde ham for sig. Denne Mand var
Hr. Esge Bilde, Hr. Klaus’s Farbroders Søn. Vi have seet, at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>irh4ar709ty97q0qfu1iw19z6xyzrco</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/789</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87000</id>
    <revision>
      <id>220922</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:40:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2770" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}} sender Klaus og Esge Bilde til Norge.|775}}&lt;/noinclude&gt;Hr. Esge i Sommeren 1534 var falden i Lybekkernes Hænder&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 746.&lt;/ref&gt;, og
han havde været deres Fange først i Danmark og siden i Lybek ligetil
November 1535. Men den 5te November fik han, ifølge en Forandring
i det styrende Raad i Lybek, igjen sin Frihed og ilede nu tilbage
til Danmark. Paa Tilbageveien havde han en Sammenkomst
med Kristian paa Torning Slot ved Haderslev i Sønder-Jylland.
Han maa her have givet Kongen fyldestgjørende Tilsagn om sin Hengivenhed
og om at virke for hans Sag i Norge. Alligevel aflagde
han hverken nogen Ed til ham som Norges Konge eller modtog Bergenhus
Slot af hans Haand, – noget som den ærlige Hr. Esge
ganske vist har fundet stridende mod sin tidligere Forpligtelse til Norges
Raad. Han indgik aabenbare heller ikke paa nogen Forpligtelse
mod Erkebiskop Olaf, hvis Sag man tvertimod seer, at han under
sit Ophold i Danmark gjerne ønskede at forsvare og stille i det
gunstigste Lys for Kongen. Men han indgik udentvivl paa Kristians
Ønske, fordi han tænkte sig, ved sin mæglende Optræden mellem
Erkebiskoppen og Vincentius Lunge, paa een Gang at kunne
gavne baade Norge, for hvilket Land han virkelig synes at have vundet
Godhed, og Kristian. Kongen maatte ogsaa kunne love sig
meget af Hr. Esges Virken i Norge, naar han først havde sikkret
sig hans Hengivenhed. Alligevel synes Kongen ikke at have
meddelt Esge nogensomhelst Fuldmagt til at handle som Hr. Klaus
sideordnet; denne sidste skulde fremdeles være Kristians egentlige Sendebud,
hvem Esge kun skulde understøtte med sin Indflydelse. Hr.
Esge fik blot Tid til i største Hast at besøge sin Gaard Balden i
Halland og derfra medtage sin Hustru, for han med Klaus Bilde drog
til Oslo&lt;ref&gt;{{rettelse|Pallud|Palud}}.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 256–257; Annal. f. nord. Oldk. 1853, 49–54.&lt;/ref&gt;.

Hr. Klaus’s forestaaende Komme didhen var allerede de derværende
norske Raadsmedlemmer forkyndt ved Breve fra Kong Kristian
til Hr. Vincentius og til Biskop Hans, udstedte i Feltleiren for Kjøbenhavn
den 18de October, altsaa samme Dag som Kongens Forhold
til Klaus Bilde var ordnet. Til Norge synes disse Breve at være
bragte af den samme Svend, som Hr. Vincentius i September
havde sendt til Danmark, og de vare komne til sin Bestemmelse
før den 13de November. De vare for begge de Tilskrevnes Vedkommende
i Hovedsagen ligelydende Kongen, heder det, har udferdiget
Hr. Klaus Bilde med sine mærkelige Hverv angaaende sin Udvælgelse,
for at han strax skal drage nordenfjælds at handle herom
i Overensstemmelse med den ham givne Instrux; og Kongen beder nu
begge de tilskrevne Herrer, at de ville følge Hr. Klaus, „paa det at,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>458auh5s993qwmvl9m61slp45oy1u2s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/790</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87001</id>
    <revision>
      <id>220923</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:40:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2798" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|776|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;naar han kommer did at handle vort Erinde, og han bliver vist for
Døren, at vi da maa have der nogen igjen indenfor Døren, som vil
vide vort Bedste.“ Kristian har følgelig været forud indtagen – rimeligvis
netop især gjennem Hr. Vincentius’s omtalte hemmelige Forestillinger
– imod Erkebiskoppen, har ventet sig Indsigelser fra hans
Side og har villet, at Hr. Vincentius og Biskop Hans skulde hjælpe
Klaus Bilde at overvinde disse. Forresten undskylder Kristian i Brevet
til Hr. Vincentius, at han ikke kan overdrage ham Bergenhus,
da Esge Bilde er i Fangenskab&lt;ref&gt;Brevet var nemlig skrevet før Hr. Esges Løsgivelse og Tilbagekomst fra Lybek.&lt;/ref&gt;, og Kongen ikke tvivler om, at de,
der af ham ere efterladte i Befalingen, have den Forskrift af Esge,
at de skulle holde ham Slotsloven „til tro Haand,“ indtil han
kommer fri til dem igjen. Kongen kan altsaa ikke give Vincentius,
hvad der endnu ikke er kommet i hans Magt, om end Esge Bilde
tidt og ofte har tilbudet ham, at samme Slotslov skal holdes Kongen
til Hænde. Kristian har altsaa ikke fundet det klogt at stole altformeget
paa Hr. Vincentius og give ham altfor stort Raaderum i Norge.
Derimod indbyder han ham i sit Brev til at følge Hr. Klaus tilbage
til Danmark for der at komme sig til Orde. – I Brevet til Biskop
Hans omtaler Kristian en Sølvskat af Norge, som Biskoppen skal
hjælpe ham til, da han høieligen behøver den „for at mynte Penge
af til at lønne sit Krigsfolk.“ Biskoppen indbydes derimod ikke til
Danmark&lt;ref&gt;Kristians Breve til Hans Reff og V. Lunge af 18de Octbr. 1535 i det Norske Rigsarch. M{{rettelse|u|ü}}nchenske Sml.&lt;/ref&gt;.

Disse Breve satte naturligvis strax de i Oslo nærværende Raadsmedlemmer
i Rørelse. Den 13de November vare Biskop Hans, Morten
Krabbe og Hr. Vincentius alle samlede i Biskoppens Værelse, og
blev Jens Olssøn, Erkebiskoppens fuldmægtige Sendebud, der endnu
var tilstede i Oslo, kaldt for dem. Biskoppen underrettede ham om
Klaus Bildes forestaaende Komme og om hans Agt at drage til
Throndhjem. Herrerne spurgte Jens ad, om han havde Erkebiskoppens
Secret eller Segl, saaledes at det, som i Oslo blev forhandlet
og afsluttet, kunde blive dermed forseglet, da Erkebiskoppen havde sat sit
fulde Fortroende til dem. Jens erklærede, at han havde Erkebiskoppens
Segl. De lode sig nu forlyde med, at det syntes dem raadeligst at
spare Erkebiskoppen og Almuen for Bekostningen med Hr. Klaus’s og
de søndenfjældske Raadsmedlemmers Reise til Throndhjem. De have
følgelig strax bestemt sig til, saafremt det var muligt, at faa Hr.
Klaus holdt tilbage i Oslo, og der faa Sagen med ham afgjort ved
Hjælp af Jens Olssøns Fuldmagt og Erkebiskoppens Segl.

Det var aabenbare Vincentius Lunge, der havde mest imod, at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p4u72jqpdv4gkcf6xwgf79ji5t9eoei</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/791</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87002</id>
    <revision>
      <id>220924</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:40:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2858" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||V. Lunge arbeider mod Klaus Bildes Reise til Throndhjem.|777}}&lt;/noinclude&gt;Klaus Bildes Erinde skulde afgjøres i Throndhjem under Erkebiskoppens
egne Øine. Faldt nemlig Erkebiskoppen da til Føie og gik villig
ind paa Kong Kristians Valg og paa hans øvrige Fordringers Opfyldelse,
saa var Hr. Vincentius ikke længer den første Mand i Forhandlingerne
og ikke den, hvem Kongen fortrinsviis blev Tak skyldig
for disses heldige Udfald, – noget som Kristian tydeligen kun meget
nødig vilde være. Erkebiskoppen og Klaus Bilde bleve da Hovedpersonerne,
medens Hr. Vincentius rimeligen vilde komme til at staa i
Skyggen. Han maatte her spille sit Spil fiint, og om muligt faa
Throndhjemsreisen afvendt, uden at dette alligevel kastede nogen Mistanke
paa ham som den, der heri handlede af personligt Nag mod Erkebiskoppen.
Udentvivl var det herfor han den følgende Dag fik et
Optrin i Stand i Raadet, hvortil Jens Olssøn skulde være Vidne.
Den 14de November blev denne nemlig atter indkaldt for Raadet.
Der stod Hr. Vincentius op og klagede over, „at Ord, Brev og Segl
ikke holdtes,“ i det nemlig Erkebiskoppen ikke ordentlig udredede Vincentius
en Deel Fisk, han var denne skyldig ifra Overenskomsten i
1532&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 734.&lt;/ref&gt;. Da imidlertid Biskop Hans og Provsten strax lagde sig
mæglende imellem, standsede han sin Klage og gav dem Haanden paa,
at han vilde være Erkebiskoppens Ven af Hjertet, og at han vilde
fremme dennes Sag for Kongen og Danmarks Raad. Derpaa oplæste
han en Tale, som han agtede at holde „paa Dansk“ for Kongen,
og i hvilken han „ærligen og mærkeligen“ undskyldte Erkebiskoppen
og Biskoppen af Hamar. Han vilde ogsaa, erklærede han, tale i
samme Tone for Danmarks Raad, og han skulde bringe det til et
endeligt Forlig mellem Kongen samt det danske Raad paa den ene
Side og Erkebiskoppen paa den anden, før det kom til nogen Underhandling
om Norges Riges Erinder. Jens Olssøn lovede nu paa
Erkebiskoppens Vegne, at dennes Bud skulde være tilstede i Oslo inden
13de December med Hyldingsbrevet, Fuldmagten og de øvrige
Erkebiskoppen under 1ste September tilstillede Breve&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 766.&lt;/ref&gt;. Herrerne lode
fra sin Side Jens Olssøn forstaa, at det var deres Ønske, at han
skulde drage med Hr. Vincentius til Danmark.

Alt giver tydelig nok tilkjende, at Hr. Vincentius nærede det
bedste Haab om at holde Erkebiskoppen personligen udenfor Underhandlingerne
med Klaus Bilde derved, at disse bleve drevne og afgjorte i Oslo
med Benyttelse af Erkebiskoppens Fuldmagt og Segl, og at Vincentius,
efter heldig at have fuldbragt dette, vilde som det hele norske Raads
Fuldmægtige drage til Danmark til Kong Kristian og her endelig
med ham umiddelbart bringe den hele norske Sag til Ende. Herved
vilde Hr. Vincentius staa ene, uomskygget, som den glimrende Gjennem-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8qf8jr69bcsah6zv3f6lttrc6f1fdtv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/792</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87003</id>
    <revision>
      <id>220925</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:40:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2792" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|778|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;fører af dette vanskelige Hverv, hvem altsaa baade Kongen og Norges
Rige skyldte den største Taknemmelighed.

Saasnart nu det foromtalte var foreløbigen afgjort efter Hr. Vincentius’s
Ønske, tilskreve de nævnte tre Raadsmedlemmer, han, Biskoppen
og Provsten, under 15de November Erkebiskop Olaf. De
underrettede ham om Kong Kristians Skrivelser og Klaus Bildes forestaaende
Komme til Throndhjem med Kongens magtpaaliggende Erinder.
Disse angaa nærmest {{sperret|Kongens Udvælgelse}} der nord, samt
en {{sperret|Sølvskat}}; og Kongen har bedet Biskop Hans og Hr. Vincentius
at følge med Hr. Klaus. Erkebiskoppen, sige de, har forlængst
sendt sit fuldmægtige Bud, Jens Olssøn, til Oslo med sit Segl og
givet dem samtlige Fuldmagt til at raade i Rigets Erinder efter Leiligheden
med Tilsagn om at ville fuldkommen holde hvad de endrægtigen
maatte beslutte. Det synes dem derfor ikke nødvendigt at foretage
den lange, besværlige Reise til Throndhjem. De have tilskrevet Hr.
Klaus Bilde at være tilstede i Oslo den 13de December, til hvilken
Tid de ogsaa have kaldet didhen Biskop Magnus af Hamar og Ridder
Gaute Galle. Kunne de da nogenlunde komme overeens med Hr.
Klaus om, at denne vil lade sig nøie med Beslutning og Svar i Oslo,
skulde de gjøre sit Bedste hertil. Men vil Hr. Klaus endelig til
Throndhjem, maa Kongens Skrivelse adlydes. Hr. Klaus har bedet
dem opfordre Erkebiskoppen til imidlertid at „forskrive Rigets Raad
der Nordenfjælds med alle ypperste, gjæveste Mænd skyndsomst at
komme til Throndhjem.“ Dette synes dem imidlertid vanskeligen at
kunne skee saa hastigen paa denne Aarstid i den haarde Vinter. De
forlange derfor med det første Erkebiskoppens aabne, forseglede Fuldmagt
i alle de Rigets Erinder, som Hr. Klaus efter sin Instrux maatte
have at foredrage dem, paa det at de heri maa handle med fuld Myndighed
paa Erkebiskoppens Vegne. Thi Erkebiskoppen kan let forstaa,
at dersom deres Herres og Konges Erinde og Begjæringer ikke alvorligen
og uforsømmeligen fremmes, da vil det optages dem Alle unaadigt.

Denne embedsmæssige Raadsskrivelse til Erkebiskoppen blev imidlertid
ledsaget af tvende andre mere fortrolige Skrivelser af samme
Dag: den ene fra Biskop Hans og Morten Krabbe i Forening, den
anden fra Biskoppen alene.

I den første underrettes Erkebiskoppen om hvad Raadets Medlemmer,
og navnligen Hr. Vincentius, før Jens Olssøns Ankomst til Oslo, havde
søgt at udrette for Erkebiskoppen ved Skrivelser til deres Venner i Danmark,
idet disse vare opfordrede til at lade Kongen vide, at Erkebiskoppen
havde tiltraadt hans Valg og vilde bringe sit Biskopsdømme
til at antage ham. De havde beholdt Jens Olssøn hos sig indtil
Bud og Svar kom tilbage fra Danmark. Dette var nu indtruffet,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>beayqyxnuou6z8klb0shpvgj7hhb4wd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/793</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87004</id>
    <revision>
      <id>220926</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:40:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2838" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Det søndenfjældske Raads Skrivelser en Erkebiskoppen.|779}}&lt;/noinclude&gt;og de havde dermed faaet vide, at Klaus Bilde er paa Veien til
Oslo og vil komme did til 13de December. Kongen forlanger, at Hr.
Vincentius skal følge med Hr. Klaus tilbage til Danmark. Da de
nu have i Sinde at afgjøre Hr. Klaus’s Erinde i Oslo, og sende med
Hr. Vincentius det Huldskabs- og Mandskabsbrev, af hvilket de tidligere
have meddeelt Erkebiskoppen en Kopi, bede de denne sende dem
samme Brev tilligemed Instruxen og Fuldmagten tilbage, enten fuldt
udfærdigede under sit Segl, eller saaledes at han overlader de søndenfjældske
Herrer Udfærdigelsen, samt Beseglingen med Erkebiskoppens
Segl, som Jens Olssøn har. I sidste Fald skal der blive taget tilbørligt
Hensyn til Stillingen ved Klaus Bildes Komme. Hr. Vincentius,
fortælle de, havde ikke vist synderlig Lyst til at paatage sig
Sendefærden til Danmark for at udrette det mundtligt, som ikke kunde
udrettes ved Breve. Han lod dem vide, at han før havde gjort slige
Reiser og ikke faaet sine Omkostninger godtgjorte af Norges Raad.
Han trøstede sig ei til at gjøre denne, medmindre han fik en Hjælp
af 300 rinske Gylden; fik han ikke den, saa han helst, at en anden
gjorde Udlægget og Reisen samt derfor fik Takken. De vide imidlertid
ingen anden, som kan paatage sig denne Færd, og søndenfjælds er
der ei nogen Kronens Len at tage Pengene af; de bede derfor Erkebiskoppen
at udlægge de 300 Gl. og sende dem til Oslo til 13de
December.

I den anden Skrivelse, som er fra Biskop Hans alene, synes
denne tale endnu aabnere. Erkebiskoppen – siger han – forlanger i
alle sine Breve, at de skulle handle „efter Leiligheden“; men Leiligheden
har været saa usikker paa alle Sider, at Biskoppen ikke har tordet
med fuld Tryghed tage fat paa Erkebiskoppens Erinde. Tidenderne
have været ganske mislige om Kongens Beleiring for Kjøbenhavn, om
Pfalzgreven og om de Lybekske, indtil nu Hr. Vincentius’s Svend var
kommen op fra Kongen fra Leiren. Hvad de, og navnligen Hr. Vincentius,
have skrevet i Erkebiskoppens Sag til sine Venner i Danmarks
Raad, er neppe blevet Kongen alvorligen forebragt, især at Erkebiskoppen
har tiltraadt hans Valg, – siden Hr. Klaus Bilde er bleven
affærdiget til Norges Raad nordenfjælds. En Kopi medsendes af
Kongens Brev. Hr. Klaus skriver selv, at der ligger stor Magt paa
den Reise; Aarsagen kan han ikke skrive Biskoppen til, men vil sige
ham den ved deres Sammenkomst. Deraf maa man slutte, at han
har andre Erinder at fare med, end netop de, Kongens Breve omtaler,
og hans Reise til Throndhjem vil vist komme til at gaa for sig.
Skeer det, da var det godt, om Erkebiskoppen vilde kalde Raadet og
de bedste Mænd nordenfjælds til Throndhjem til samme Tid. Med
Hr. Vincentius havde det ingenlunde været fuldtrygt, og han „havde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5fxjmon6y4xlkz7shrttwg0zg712s9g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/794</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87005</id>
    <revision>
      <id>220927</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:40:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2788" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|780|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ikke Hjerte til“ Erkebiskoppen. Denne maa dog ikke lade sig mærke
dermed, og heller ikke agte paa falske Venners Skrivelser. Hr. Vincentius
var fortrydelig, fordi han ikke fik Fisken i den fastsatte Termin;
han troede nemlig heri at see „gammel Avind“ fra Erkebiskoppens Side.
Han stødte sig ogsaa over, at dennes Tjenere „stundom havde havt
unyttige Ord om ham“. Men nu har Biskoppen og Provsten drevet
det dertil, at Erkebiskoppen maa fast forlade sig paa ham. „Han har
holdt begges vore Hænder og tilsagt Eders Naade et grundigt og fast
Venskab aabenbare og hemmeligen“. Man maa nu – erklærer Biskoppen
– holde sammen; derpaa beroer baade Rigets og Erkebiskoppens
Velfærd for en stor Deel. Brister Samholdet fra nogen af
Siderne, „da vil det virke til Rigets, Kirkens, Troens, Raadets og
menige Indbyggeres grundelige evige Skade og Fordærv“. Han raader
Erkebiskoppen at lyse i sin Borgestue et fast Venskab mellem ham
selv og Hr. Vincentius, og forbyde at tale om denne andet end godt;
– og han bor mage det saa, at det kan komme Hr. Vincentius for
Øre. Erkebiskoppen maa ogsaa skaffe Hr. Vincentius de 300 Gylden
til Reiseomkostninger; thi Ingen i Riget er bedre skikket til Reisen end
han, og Rigets Bestaaen samt Erkebiskoppens og Biskop Magnus’s
Velfærd hænger deraf. Vincentius har paataget sig at skaffe dem begge
Kongens Gunst, ser han afleverer Huldskabsbrevet, og før han giver
sig ind paa Rigets vigtige Erinder. Kong Kristian er nu hyldet i
Jylland, Sjælland og Skaane, „og er ikke andet troende eller tænkende,
end at hans Naade bliver ved Magt, uden Gud vil anderledes
have det“.

Man seer tydelig, at det i Grunden, trods alt hvad han gjorde
sig kostbar; har været Hr. Vincentius meget om gjøre at blive det
norske Raads fuldmægtige Sendebud til Kong Kristian, dog saaledes
at han fik sine Reiseomkostninger godtgjorte. Han har derfor
ikke sparet paa gode Løfter til Erkebiskoppen, Løfter, hvilke dog hans
tidligere Fremfærd altid maa gjøre det saare uvist, om han virkelig
var alvorlig til Sinds at holde. Forresten fremgaar af Hans Reffs
sidstomtalte Brev, at det ingenlunde var Erkebiskoppens Skyld alene,
at Afgjørelsen af Kristians Valg og Hylding blev udsat saalænge af
det søndenfjældske Raad. Ogsaa hos dettes Medlemmer har hersket
Ubestemthed. De have gjerne villet afvente Tingenes Udfald i Danmark;
og det var dem derfor i Grunden ikke saameget imod, som de
lode sig forlyde med, at Erkebiskoppens Adfærd gav dem et Paaskud
til Udsættelsen af deres endelige Erklæring.

Mest maa vel ellers Erkebiskoppen antages at have lyttet til
hvad hans Fortrolige og fuldmægtige Sendebud, Kanniken Jens Olssøn,
skrev ham til fra Oslo om Forhandlingerne der i Anledning af&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>03jxuvw3jtri5c5sva8dmohanu7gms5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/795</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87006</id>
    <revision>
      <id>220928</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:41:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kanniken Jens Olssøns Breve til Erkebiskoppen.|781}}&lt;/noinclude&gt;Klaus Bildes forestaaende Komme. To Breve fra ham til hans
Herre fra denne Tid ere levnede. Det ene synes at have været bestemt
til at læses før Afsendelsen af Biskop Hans. Deri gjøres Rede
for de Forhandlinger i Raadet, som ovenfor ere omtalte, og ved hvilke
Jens Olssøn var tilkaldt; og Biskop Hans’s samt Provstens Bestræbelser
for at stille Hr. Vincentius tilfreds og gjøre ham til Erkebiskoppens
Ven udhæves. Erkebiskoppen staar ilde hos Kongen og en
Deel af Danmarks Raad; han maa nu vise sig gunstig mod Hr.
Vincentius. Dennes Fordring paa de 300 Gylden maa Erkebiskoppen
søge at opfylde; der er nu intet Middel at gribe til uden at
nytte Hr. Vincentius. Erkebiskoppen bør tilskrive ham kjærligen og
fortro sig til ham; dette er Biskop Hans’s Raad. Han bør ogsaa
tilskrive Klaus Bilde. Erkebiskoppen underrettes om hvad Jens Olssøn
har lovet paa hans Vegne med Hensyn til Hyldingsbrevet og de
andre Brevskaber. Han faar selv betænke, om han nu ogsaa vil
skrive Kongen til, eller som før sætte Alt i Biskop Hans’s Hænder,
indtil Sagen er afgjort, og da rette sig efter Leiligheden. Herrerne
have besluttet, at Brevskriveren skal fare med Hr. Vincentius til Danmark.
Han vil gjerne dette, siger han, for Erkebiskoppens Bedste.
Han kan ved den Leilighed erfare meget, som kan være Erkebiskoppen
nyttigt at vide for derefter at rette sin Fremfærd. Erkebiskoppen maa
strax sende Budet tilbage igjen med Brevene og lade det skynde sig,
hvis man vil forekomme Herrernes Reise til Throndhjem; Pengene
kan han sende senere. Han beder Erkebiskoppen endelig intet forglemme
af hvad der angaar Hr. Vincentius. „Unge Kong Kristian
faar visselig Fremgang. Her er nu intet andet Middel til. Hvad
som sagt var om Pfalzgreven var altsammen Løgn.“

Jens Olssøns andet Brev synes end mere fortroligt. Han ved,
siger han, intet bedre Redningsmiddel for Erkebiskoppen, end det, han
i sit første Brev har tilskrevet ham; og han kjender Ingen, som Erkebiskoppen
nu bedre kan bruge end Hr. Vincentius. Han maa nytte alle
de Venner, han har, mellem Kongen og sig, og opfylde Hr. Vincentius’s
Fordring med Hensyn til Reisepengene, „om han vil blive ved
Magt“. Hr. Vincentius har betinget sig, at Norges Raad skal staa
fast ved ham, og ikke falde fra, som de før have gjort. Der er
maaskee i Danmark mange Holsteinere og Andre, som ville have Forleninger
i Norge; men dem ved Brevskriveren, at Hr. Vincentius vil
staa imod. Han raader Erkebiskoppen at tilskrive denne eftergivende
og venskabeligen, anbefale ham alle Rigets Erinder og tilsige ham sin
faste Bistand i alt hvad han handler for Rigets Bedste. Erkebiskoppen
maa forresten være belavet paa Klaus Bildes Komme til Throndhjem;
det kan mærkes paa hans Brev til Biskop Hans, at han selv&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q3tak652hup4abi61jg2dth8uu26rre</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/796</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87007</id>
    <revision>
      <id>220929</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:41:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2730" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|782|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vil did. Erkebiskoppen maa snarest muligt meddele Jens Olssøn Forskrifter
for, hvorledes han skal bære sig ad med de Breve, Erkebiskoppen
sender til Oslo, om Herrerne drage Nord&lt;ref&gt;Alle de ovenomtalte Breve til Erkebiskoppen findes i det Norske Rigsarchivs münchenske Samling, under 1535.&lt;/ref&gt;{{rettelse||.}}

Jens Olssøns Breve, som alle de øvrige nærmest omtalte, ere
udstædte den 15de November og rimeligvis strax afsendte. Men Brevdrageren
naaede, efter Erkebiskoppens Udsagn, paa Grund af Reisens
Besværlighed, ikke til Throndhjem for den 5te December. Erkebiskop-
pen havde altsaa, for han modtog dem, faaet over Nederlandene Keiser
Karls og Pfalzgreve Fredriks Breve, hvilke vi tidligere have omtalt.
Disse vare nemlig, som for sagt, komne ham til Hænde den
23de November. Vare de skikkede til at vække hos ham nye Forhaabninger,
saa maatte de senere modtagne fra Oslo tjene til igjen at
dæmpe disse. Vi have seet, at Erkebiskoppen i Hemmelighed og med
en vis Glæde meddelte Jens Olssøn de over Nederlandene modtagne
Nyheder&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 772.&lt;/ref&gt;; men man sporer ikke, idetmindste ikke af hvad han samtidigen
svarede tilbage til Raadsmedlemmerne i Oslo, at de samme
Tidender have bestemt ham til noget aabent Skridt mod Kristians
Valg.

Erkebiskop Olaf skyndede med at udstæde de nødvendige Breve i
Anledning af Efterretningerne søndenfra De ere alle givne i Throndhjem
dels den 7de og dels den 8de December, altsaa kun to til tre
Dage efter at han havde modtaget Brevene fra Oslo.

Erkebiskoppen takker Biskop Hans for den Umag, som han og
Provsten havde gjort sig for at styrke Venskabet mellem ham selv og
Hr. Vincentius. Han har – siger han – ikke ventet sig noget
Ondt af denne, og han vil med Guds Hjælp skikke sig saa, at der
fra hans Side ikke skal findes nogen Brøst, ligesom han og venter,
at Hr. Vincentius vil vise sig ligedan mod ham baade lønligen og
aabenbare. Erkebiskoppen vil med det Første sende de 300 Gylden,
og han har intet imod at Jens Olssøn selger Hr. Vincentius til
Danmark. Drager Klaus Bilde ikke til Throndhjem, forlader Erkebiskoppen
sig nu som før paa Biskop Hans, at alt bliver indrettet i
bedste Form og Mening paa Alles Vegne. Kopien af Hyldingen,
Fuldmagten og Instruxen sender han ubeseglet tilbage, da han ingen
har hos sig af Norges Raad; men han samtykker og indvilger i hvad
det nu i Oslo samlede Raad beslutter. Han vil „med yderste Lempe
og Flid“ tilskrive Hr. Vincentius. Komme Herrerne nord, skulle de
være velkomne; dog vil han gjerne have nærmere Bud derom. Raadet
der nord trøster han sig ikke til i Hast at faa samlet.

I et andet Brev til Biskop Hans og Kansleren, Provst Morten&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1vlx0nyf21s17wzy9q1b104zgsfgg2m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/797</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87008</id>
    <revision>
      <id>220930</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:41:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2732" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskoppens Svar paa Brevene fra Oslo.|783}}&lt;/noinclude&gt;Krabbe under Eet takker Erkebiskoppen dem for hvad Godt de have
skrevet for ham til deres Venner i Danmark. Han er tilfreds med,
at man afgjør Klaus Bildes Erinde i Oslo, og han gjentager den
Fuldmagt, han for har meddelt dem med Jens Olssøn.

Til Biskop Magnus af Hamar skriver han, at Klaus Bilde er
ventende til Oslo ved St. Lucie Tid (13de December) med Kongens
Erinde til Rigets Raad om Hylding og en stor Landshjælp eller
Sølvskat. Raadet har kaldet Biskop Magnus og Gaute Galle til
Oslo i den Mening der at underhandle med Hr. Klaus. Kommer
denne Underhandling til at gaa for sig, beder han Biskoppen sørge for
Norges Riges Bedste, „saa at intet bliver beseglet, som skadeligt eller
ulideligt kan være.“ Vil Klaus Bilde til Throndhjem, har Jens
Olssøn Befaling at give Biskop Magnus Underretning derom.

Erkebiskoppen lader Klaus Bilde vide, at hans Komme til Norge
og Erinde til Raadet, er ham af dette forkyndt. Da Raadet har
Erkebiskoppens Fuldmagt til at handle baade om Hyldingen og om
andet, som Riget angaar, er der fra den Side intet i Veien for, at
Sagen kan forhandles i Oslo. Hvis Hr. Klaus reiser strax derfra
tilbage til Kongen, beder Erkebiskoppen ham at ville tale til hans
Bedste baade hos Kongen og Danmarks Raad, „hvorsomhelst det kan
behøves“. Drager han derimod til Throndhjem, skal han der være
velkommen; – men nogen af Rigets Raad eller mange andre de ypperste
og bedste af Landets Indbyggere nordenfjælds trøster han sig
ikke til at kunne forsamle paa denne Aarets Tid.

Til Norges Raad søndenfjælds skriver endelig Erkebiskoppen under
8de December, at han har modtaget deres Brev om Klaus Bildes
Komme til Norge. De have tænkt at kunne besvare hans Erinde i
Oslo og have i den Anledning forlangt Erkebiskoppens Fuldmagtsbrev.
Erkebiskoppen samtykker i hvad Klaus Bildes Instrux esker, og gjentager
sin Fuldmagt, som han for har sendt dem med Jens Olssøn,
„givende Eder Fuldmagt (efter den Leilighed, som sig nu i Rigets
Erinde og Anliggende begiver, med samt i disse nu tilkommende kongelige
Majestæts Hverv og Erinde, som Hr. Klaus Bildes oftmeldte
Instrux indeholder og formelder) paa Vores Vegne Rigets og
alles Vores Bedste at gjøre, lade, forhandle, bebreve, besegle og beslutte
ligervis som vi personligen der hos Eder tilstede vare“. Dog
dersom Klaus Bilde endelig strax vil drage den svære Reise til Throndhjem,
da skal han og Raadet være Erk{{rettelse|r|e}}biskoppen i alle Maader velkomne.

Om denne Fuldmagt har været ganske efter de søndenfjældske
Raadsmedlemmers Ønske, lader sig ikke afgjøre; men at der laa nogen
bevidst, vel overveiet Falskhed eller Tvetydighed i den fra Erke-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>err68jdvwsdtchnns67g4opth0czrzy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/798</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87009</id>
    <revision>
      <id>220931</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:41:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2790" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|784|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;biskoppens Side, tør man ikke heller paastaa. At Erkebiskoppen forresten
har været fuldkommen forberedt paa begge Dele: et Raadsmøde
i Throndhjem i Anledning af Klaus Bildes Sendelse, eller dennes
Erindes Afgjørelse i Oslo, – det viser klarligen Indholdet af
alle de ovenomhandlede Breve fra ham.

Det var imidlertid ikke alene Kongevalget og Skatten, som tænktes
ved denne Leilighed at skulle enten i Throndhjem eller i Oslo afgjøres,
men ogsaa Besættelsen af Bergens ledige Biskopsstol. Vi
have før omtalt, at der til denne var flere Søgere, men at de tvende,
det bergenske Kapitels Archidiaconus, Helgelændingen Mgr. Geble Pederssøn,
og Kansleren, den danske Morten Krabbe, havde mest Udsigt
til at faa den. Vi have seet, at den sidstnævnte havde formaaende
Talsmænd i det søndenfjældske Raad&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 761.&lt;/ref&gt;, og han havde ladet Erkebiskoppen
vide, at han ventede ved sine danske Frænders og Venners
Hjælp at faa Kong Kristians Samtykke og Brev paa Biskopsstolen
med Klaus Bilde. Erkebiskoppen tilskriver ham under 7de December
en høflig Lykønskning og beder ham søge Norges Raad i Oslo om
dettes yderligere Understøttelse i sin Sag. Erkebiskoppen har skrevet
til Bergens Kapitel om Biskopsvalget strax efter Jens Olssøns Afreise,
men endnu ikke faaet noget Svar. Han vil gjerne i denne Sag
rette sig efter Raadet. – Morten Krabbe har, saavidt skjønnes, ikke havt
Bergens Kapitel paa sin Side, og Geble Pederssøn synes fremdeles,
og det vistnok med Grund, at have næret det Haab, at Erkebiskoppen
dog havde ham nærmest for Øie. Derfor skrev Geble under 13de December
1535 til Erkebiskoppen, at denne burde lade Bergens Biskopsstol
staa ubesat, indtil en Sammenkomst mellem ham og Rigets Raad
havde fundet Sted. Morten Krabbe fik heller ikke med Klaus Bilde
det ventede og paaberaabte Samtykke af Kong Kristian; derfor skrev
han den 29de December fra Oslo efter Biskop Hans og Hr. Vincentius
til Throndhjem og bad dem tage sig af hans Sag paa Herredagen
der, – en Bøn, som dog, ifølge Begivenhedernes Gang, blev
ham til ingen Nytte&lt;ref&gt;Erkebiskop Olafs ovenomtalte Skrivelser af 7de og 8de December findes i det norske Rigsarchivs münchenske Samling under Aaret 1535, ligesaa Geble Pederssøns Skrivelse til Erkebiskoppen af 13de December og Morten Krabbes to Skrivelser af 29de December, den ene til Hans Reff, den anden til Vincentius Lunge. Jfr. i det Hele Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 255, 256.&lt;/ref&gt;.

Vincentius Lunges og de søndenfjældske Raadsmedlemmers Haab
om, at Klaus Bildes Erinder kunde lade sig afgjøre i Oslo, og Erkebiskoppen
saaledes ikke personligen skulde komme til at indblande sig
heri, blev imidlertid skuffet. Hr. Klaus kom i Følge med Hr. Esge til&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tsis8er518o5d2fdb9f65bgqdfh3trb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/799</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87010</id>
    <revision>
      <id>220932</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:41:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De danske Sendebud med Flere drage til Throndhjem.|785}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;116&quot; /&gt;
Oslo, før man havde ventet ham, og vilde ikke afstaa fra Throndhjemsreisen.
Tvertimod han synes at have paaskyndet denne med
al Kraft. Allerede den 10de December&lt;ref&gt;Hans Reffs Brev af 25de April 1536, Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 264.&lt;/ref&gt; gave begge Bilderne, Vincentius
Lunge og Biskop Hans Reff sig paa Veien, hvor siden ogsaa
Biskop Magnus af Hamar slog sig i Følge med dem. Erkebiskop
Olafs ovennævnte Breve af 7de og 8de December kunne altsaa ikke
have naaet dem før deres Afgang fra Oslo, men kunne vel have kommet
dem til Hænde paa Reisen, muligen allerede i Hamar, hvor det
er tænkeligt, at de have dvælet lidt for at faa Biskop Magnus med
sig. I Juledagene 1535 ankom de til Throndhjem&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 257. At de kom til Throndhjem i „Jule hellige Dage“ siges udtrykkelig i Thrøndernes Brev af 7de Januar 1536, Pal.-Müllers Aktst. {{antikva|II.}} 206. Hvitfeld siger, ak det var „før Juleaften.“ Krist. {{antikva|III}}’s Hist. u. 1536.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;116&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;117&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''117.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Herremøde i Throndhjem. Nils Lykkes og Vincentius Lunges Drab, og de kongelige Sendemænds Fængsling. Erkebiskoppens Krigsforetagender mod Akershus og Bergen mislykkes. Han løslader sine Fanger og søger Udsoning med Kristian ''{{antikva|III.}}''}}}}

De kongelige Sendebuds og de norske Raadsmedlemmers Komme
til Throndhjem var ledsaget af sørgelige Hendelser, der i Historien
have kastet den mørkeste Skygge paa Erkebiskop Olafs Minde, skjønt
det af hidtil kjendte Kilder er umuligt at afgjøre, ikke blot hvor stor
hans Skyld heri har været, men meget mere om nogen strengt tilregnelig
Skyld virkeligen hviler paa ham. Det var Hr. Vincentius Lunges
og Hr. Nils Lykkes voldsomme Død.

Da Herrerne fra Oslo kom til Throndhjem, bleve de vel modtagne.
Der vare saa mange Medlemmer af Rigets Raad samlede,
at man vel kunde regne Sammenkomsten for et Raadsmøde efter Norges
Leilighed; tre Biskopper og tre Riddere vare nemlig tilstede. Man
begyndte strax at handle om Kristians Valg og om den forlangte almindelige
Skat. Hver Mand (Husbonde) skulde give to Lod Sølv;
for hver Dreng med fuld Løn skulde gives 1 Lod, for hver med halv
Løn, &lt;math&gt;\scriptstyle\frac{1}{2}&lt;/math&gt; Lod; af hver Løbs Leie 1 Lod; af Kirker og Prester skulde
gives efter yderste Formue; hver By skulde betale en vis Sum, saaledes
Bergen 1000 Lod Sølv. Ingen Indvendinger hverken mod Valget
eller Skatten omtales at være gjorte fra Erkebiskoppens Side,
skjønt denne var „personligen tilstede og medraadende i al Handelen“.
Det blev med Hensyn til Skatten indført i de Breve fra Kongen, hvilke
Hr. Klaus havde ført med sig til Lenene i Norge, hvad hver Mand
&lt;section end=&quot;117&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tiknfw1h9urfp3c4lsnmslc86b5258f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/800</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87011</id>
    <revision>
      <id>220933</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:41:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2837" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|786|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;skulde udrede, og Raadets Breve til Almuen om denne Sag bleve
udkastede og leverede til Erkebiskoppens egen Kansler for af denne at
udfærdiges overensstemmende med Erkebiskoppens eget Samtykke og høieste
Stemme deri. Det Hele synes saaledes at være gaaet fuldkommen lovformeligt
til, og Forhandlingerne vare allerede skredne saa vidt, at
det var afgjort, at anden eller tredie Dag derefter skulde Thing, eller
som det kaldes ved denne Leilighed: „{{sperret|Burspraaket}},“ holdes med
Almuen, som da var samlet i Byen. Dette maa have været en brugelig
Form, et dunkelt Minde udentvivl fra det engang for Thrønderne
og for hele Norge saa betydningsfulde Ørething, nu nedsunket
til et Møde af Almuen for at høre Styrelsens Beslutninger offentlig
kundgjorte og for maaskee ved et Slags Samtykke at give dem en vis
lovlig Stadfæstelse.

Thrøndelagens Bønder maa imidlertid ved denne Leilighed selv
have indseet, eller ved formaaende Mænd være blevne gjort klog paa,
at Forhandlingerne i Throndhjems By gjaldt Sager af høieste Vigtighed,
– gjaldt saa at sige Norges Selvstændighed. Almuen hæftede
sig ved tvende Ting, som visseligen have været udpegede og forklarede
for den af dens Ledere: – først {{sperret|det foretagne Kongevalgs
Ulovlighed}}, efterdi det var skeet kun {{sperret|ved en Deel af Raadet}},
rigtignok uden at denne dertil havde været tvungen, men ogsaa uden
at Erkebiskoppen og Norges nordenfjældske Raad, heller ikke Landets
menige Indbyggere derved havde været adspurgte, noget som ganske
stred mod Norges skrevne Lov og gode gamle Sedvane; – dernæst
{{sperret|Ulovligheden af den forlangte Skat}}, efterdi Skat ikke kunde
paalægges Norges Almue, endog af {{sperret|en lovlig kaaret Konge,
førend denne havde udstedt sin Reces}} ({{sperret|Haandfæstning}})
{{sperret|og derved forpligtet sig til at overholde Rigets Ret og
Friheder}}. At denne Fremstilling af Sagen – fra hvem den saa
egentlig skrev sig – var fuldkommen rigtig, tør man neppe negte.
Thi at noget lovformeligt norskt Kongevalg hidtil var gaaet for sig,
vil vel Ingen kunne paastaa, end mindre at Kristian {{antikva|III}} havde modtaget
noget saadant eller udstedt nogen norsk Haandfæstning eller Reces;
følgelig maatte hans Udskrivning af en Skat i Norge ligesrem
dømmes at være en lovløs Anmasselse.

De i Throndhjem til det forestaaende Thing eller Burspraak sammenkomne
thrøndiske Bønder sendte da Nogle af sin Midte til Erkebiskop
Olaf for at bede ham om hans Raad; og Erkebiskoppen stedte
Bønderne til en Samtale med sig i sin Gaard, idet han forsikkrede
dem, at han „altid vilde være den Herre, som vilde vide fattige Norges
Riges Almues og Indbyggeres Bedste“. Nu blev det føromtalte
til sidstforgangne Trefoldigheds Søndag bestemte Herremøde i Thrond-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mm9vuvajw9tiailn5lo4rrx54fjbj0z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/801</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87012</id>
    <revision>
      <id>220934</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:42:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2786" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Almuens voldsomme Færd. Hr. Vincentius dræbes.|787}}&lt;/noinclude&gt;hjem atter bragt i Erindring ligesom og de søndenfjældske Raadsmedlemmers
Indvendinger mod at indfinde sig ved samme paa Grund af
Uføret. Almuen baade af Stavangers og Bergens Biskopsdømme, ja
af Landet lige nord til Vardøhus – yttredes der – havde dog ved
sine Fuldmægtige indfundet sig til bestemt Tid og Sted. Alligevel
blev Herremødet, efter de søndenfjældske Herrers Villie og Fordring,
udsat til St. Hans. Men istedet for at møde da, skrev Biskop Hans
af Oslo, Provsten sammesteds, Hr. Vincentius Lunge og Erik Ugerup,
at de havde kaaret og udvalgt Hertug Kristian til Norges Konge.
Man paapegede nu det ulovlige i denne Fremgangsmaade, idet man
bad, at Erkebiskoppen ikke vilde „fuldbyrde den til Norges Konge at
blive“, som ikke er „eendrægtelig kaaret af Norges Riges Raad og
samtykt af menige Norges Indbyggere paa det Sted, som Loven udviser“,
– og ei heller den, „som saa hasteligen vil tvinge Norges
Almue med Skat og Tyngsel uden al Reces, Privilegier, Friheder og
Rettebøder, som pleie og bør udgives af kaaret og keist Norges Konge,
før man giver enten Skat eller Skyld“.

Efterat Sagen saaledes var fremstillet for Erkebiskoppen, synes
man strax at være skredet til at sætte en Ret, som det næsten lader, i
selve Erkebiskopsgaarden. Thi det heder, at Bønderne nu kom overeens
med Erkebiskoppen, i Lagmandens, Raadmændenes og Throndhjems
menige Borgeres Overvær, og med deres Samtykke og Fuldbyrdelse,
om: – at Biskopperne Magnus af Hamar og Hans af
Oslo samt Hr. Klaus Bilde skulde gribes og fængsles; men Hr. {{rettelse|Vintius|Vincentius}}
Lunge, Provsten i Oslo, Erik Ugerup og Erik Hak&lt;ref&gt;Erik Haks Forhold til de tidligere Forhandlinger i Oslo kjendes forresten ikke tydeligt.&lt;/ref&gt;, hvilke
danskfødte Mænd alle maa have været anseede for de egentlige Anstiftere
af det hele ulovlige Valg og Skattepaalæg, skulde straffes
(dræbes?), hvor man kunde overkomme dem. Og denne, som man
vel maa kalde den, tumultuariske Dom blev {{sperret|strax}} udført paa Hr.
Vincentius Lunge, der dræbtes i Opløbet. Hr. Klaus Bilde og Biskop
Hans undgik, efter den Sidstes Paastand, med Nød og Neppe
Døden. De vare nemlig begge tilstede i en Raadslagning hos Hr.
Vincentius ved, eller umiddelbart før Overfaldet paa denne. De bleve
tilligemed Esge Bilde ved Kristoffer Throndssøn førte over til Tautra
og satte i Forvaring i Klosteret der. I alt dette handlede Erkebiskoppen
uden at raadføre sig med sit Kapitel, som heller ikke før end
paa denne samme Dag fik vide noget om de Breve, han en Maaned forud
havde modtaget fra Keiseren og Pfalzgreven. Saa lød i det mindste Kapitelets
senere Paastand: „at han (Erkebiskoppen) havde besluttet det hem-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8013gwqavmsz3je7nayjuzhxnb57sjz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/802</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87013</id>
    <revision>
      <id>220935</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:42:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3038" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|788|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;melig hos sig selv og (med) nogle sine daglige Tjenere“&lt;ref&gt;Fremstilligen her er efter Thrøndernes Brev til Indbyggerne i Bergen, givet i Throndhjem den 7de Januar 1536 (Palud.-Müllers Aktst. {{antikva|II.}} 206–208), jfrt. m. Biskop Hans’s Skrivelse til Kong Kristian den {{antikva|III}}, Oslo 25de April 1536 (Ssts. 264–267) og med det throndh. Kapitels Brev af 13de Januar 1538, Dan. Mag. {{antikva|VI.}} 291. (s. o. f. {{antikva|II.}} 772); see ogsaa Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 257–259, og 76, samt Krag og Stefanius Kristian {{antikva|III}}’s Hist. 162–163.&lt;/ref&gt;. Hr.
Vincentius blev dræbt den 3die Januar 1536, som det lader, lige efter
at ovennævnte Dom var fældet; og samme Dag foregik ogsaa Biskop
Hans’s og de to Bilders Fængsling&lt;ref&gt;Hvitf. Kr. {{antikva|III.}} u. 1536; Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 258.&lt;/ref&gt;.

Dette er den Fremstilling af Urolighederne i Throndhjem og Vincentius
Lunges Drab, som findes i de ældste og bedste Kilder, og som
derfor synes at burde foretrækkes en anden, der imidlertid har været
maaskee videre udspredt og meer almindelig troet. Det er nemlig den,
som findes hos Hvitfeld. Han antager, vist nok ganske urigtigen, at
de Sendebud, som i før omtalte Brev fra Keiser Karl nævnes&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 770.&lt;/ref&gt;,
virkelig have været seenhøstes 1535 hos Erkebiskoppen i Throndhjem,
at de have lovet ham Hjælp, og at Pfalzgreven snart skulde komme
med stor Undsætning. Da nu Kristian {{antikva|III}}’s Sendebud ankom, „som
var for Jule Aften“, lod Erkebiskoppen disse fængsle. Han sendte
strax Biskop Hans og Herrerne Klaus og Esge Bilde til Tautra Kloster,
hvor han lod dem forvare. Hr. Vincentius Lunge derimod lod
han vogte i Throndhjems By. Det skede da en Aften, da Erkebiskoppen
var drukken og glad over den Lykke, som ham syntes var ham
hendet, at Kristoffer Throndssøn raadede ham, at han nu skulde nytte
Tiden og hverken lade sin Uven, Hr. Vincentius, undslippe, eller forsømme
hvad han i Norge kunde udrette, medens Kristians Udsendinger
sade fangne. Erkebiskoppen var i Drukkenskab ubetænksom nok til at
lytte til dette Raad og bød Kristoffer at dræbe Hr. Vincentius. Kristoffer
Throndssøn gik da næste Morgen med Piber og Trommer til
det Hus, i hvilket Hr. Vincentius holdtes vogtet, lod det besætte af
sine Knekte og sendte Fangen Bud, at han skulde rede sig til at dø.
Vincentius bad om Prest, og den fik han. Men der gaves ham kun
meget knap Stund til at skrifte, før Kristoffer faldt over ham med sine
Svende. Erkebiskoppen havde imidlertid om Natten besindet sig og
sendte en Tjener til Kristoffer, for at byde ham skaane Vincentius’s
Liv. Men Kristoffer, som allerede var paa Veien med sit Folk, svarede,
at han vilde holde sig til Erkebiskoppens første Bud. Da man
trængte ind til den Fangne, traf man ham siddende ved et Bord, og
angreb ham der baade med Skud og Stik. Han gjorde ingen Modstand,
men holdt kun Borddækket for sig. Saaledes blev Vincentius&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>55gy3q0vqhsmnfcwoj5nw919j6pyxh5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/803</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87014</id>
    <revision>
      <id>220936</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:42:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3087" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Nils Lykkes Drab.|789}}&lt;/noinclude&gt;Lunge dræbt. Fortælleren lægger til: „han var en prægtig Mand,
veltalende, forstandig og brugelig og var promoveret {{antikva|in doctorem
juris}} udenlands“&lt;ref&gt;Hvitfeld, Kristian den {{antikva|III}}, under 1536. Med hans Fortælling stemmer i alt Væsentligt en noget yngre i et Haandskrift i det kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, hvilken findes aftrykt hos Krag og Stefanius S. 115–117, i Anmærkningen. Partiskheden for Vincentius Lunge og imod Erkebiskoppen lader sig i Haandskriftets Beretning end tydeligere tilsyne end i Huitfelds Fremstilling, hvilken dog muligen ligger til Grund for den anden og blot er noget vidløftiggjort og udsmykket. Ogsaa Paludan Müller (Gr. F. {{antikva|II.}} 261–262 Not-) forkaster Hvitfelds Fortælling som mindre paalidelig. Han siger om den, at den har et „temmelig anekdotmæssigt Præg“ og lider af „grove Feil“.&lt;/ref&gt;. – Rimeligvis have vi her Fortællingen om Hr.
Vincentius’s Død for os saaledes som den almindelig lød i Folkemunde
blandt de Danske i den nærmeste Tid efter. Han maatte naturligvis
for de Danske blive til en Martyr, idet al Skylden for hans
Død i Danmark veltedes paa Erkebiskop Olaf og dennes Tilhængere.

Hviler der Dunkelhed over Omstændighederne ved Vincentius
Lunges Drab, saa er dette i endnu høiere Grad Tilfælde med hans
Svogers, men i senere Tid dødelige Fiendes, Hr. Nils Lykkes Død,
der indtraf i samme Juletid. Siden Midten af Aaret 1536 var, som
før er fortalt, Hr. Nils, paa Grund af sin forbryderske Kjærlighedsforstaaelse
med sin afdøde Hustrus Søster, ifølge Lov og Dom, Erkebiskoppens
Fange og hensad, som det synes, hele Tiden paa Stenvikholm
Slot. Den Dom, der af det søndenfjældske Raad var fældet
over ham i Oslo, i August Maaned, synes at maatte kunne have retfærdiggjort
Erkebiskoppen, om denne havde ladet ham henrette; men
Erkebiskoppen havde hidtil skaanet hans Liv, hvad enten nu dette skede
af politiske Grunde, hvilke ovenfor ere berørte, eller i Erindring om
ældre gjensidig Velvillie og Venskab&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 751, 753, 760.&lt;/ref&gt;. Men nu hører man med Eet
Nils Lykkes Død omtalt med tydelig Henpegning paa, at den var foregaaet
paa voldsom Maade, og derhos tildeels som et Slags fortjent
Straf. Thrønderne yttre nemlig derom i sit Brev til Bergensmændene
af 7de Januar 1536, i hvilket de fremstille Gangen af Urolighederne
i Throndhjem: „Hr. Nils Lykke har faaet sin {{sperret|tilbørlige
Straf}} for det Kjetteri, han bedrev med sin Hustrus Søster“&lt;ref&gt;Pal.-Müllers Aktst. {{antikva|II.}} 208.&lt;/ref&gt;.
Erik Gyldenstjerne siger i sit Brev af 6te Februar s. A. til Kong
Kristian {{antikva|III}}: „Og døde Hr. Nils Lykke Juleaften; {{sperret|det siges}}, at
Erkebiskoppen lod røge ham til døde“&lt;ref&gt;Ssts. {{antikva|II.}} 250.&lt;/ref&gt;. Den Afdødes Fader, Joachim
Lykke, skriver Paaskeaften, den 15de April s. A., til Esge Bilde:
„{{sperret|Jeg har og spurgt}}, at den samme Forræder, Erkebiskoppen, har
ogsaa grebet Nils Lykke i en felig, sikker Leide, og imod den samme&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8tvxtpz8qzmm765lmh6pzm0uq5linq6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/804</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87015</id>
    <revision>
      <id>220937</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:42:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2880" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|790|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Leide har han sat ham i et Taarn og røget ham ihjel, saa Gud give
ham (Erkebiskoppen) sin rette Løn“&lt;ref&gt;Palud-Müll. Gr. F. {{antikva|II.}} 260. Not.&lt;/ref&gt;. Hvitfeld endelig udtaler sig paa
følgende Maade om denne Sag: „Erkebiskop Olaf, fordi han af Alle
hørte ilde for Hr. Nils Lykkes Kjetteris Skyld, som han haandhævede,
da lod han ham smøge ihjel ved Jakob Nollike. Kanskee mistrode han
ham og, at han skulde falde til den udvalgte Konge (Kristian {{antikva|III}}) for
adskillige Skrivelsers og Postes Skyld, som han udsendte“&lt;ref&gt;Hvitfeld, Kr. {{antikva|II.}} u. 1536.&lt;/ref&gt;. – Alt
dette vidner tilstrækkeligt om Nils Lykkes voldsomme Død, men er
høist utilstrækkeligt til at opklare Erkebiskoppens Forhold til samme.
Thrøndernes Brev antyder ingenlunde med klare Ord Erkebiskoppen
som Ophavsmanden, skjønt det betegner Nils Lykkes Død som en tilbørlig
Straf for hans Brud paa Kirkeloven. Erik Gyldenstjerne,
der dog var meget fiendtlig stemt mod Erkebiskoppen, vover ikke at
omtale dennes Anstiftelse af Drabet uden som et løst Rygte; og Hr.
Nils’s Fader henpeger ogsaa paa {{sperret|Rygtet}} som sin Hjemmel, i det
han nævner Erkebiskoppen som Ophavsmand til sin Søns Død. Først
den meget yngre, og, som man tydelig seer, om den hele Sag saare
mangelfuldt underrettede Hvitfeld udtaler med rene Ord Erkebiskoppens
Brøde, og dog paa et Slags undskyldende Maade.

Efter saadanne Udsagn er det umuligt at dømme afgjørende. Men
vi maa lægge Vegt paa, at Erkebiskop Olaf {{sperret|ikke i noget samtidigt
Kildeskrift}} bestemt nævnes som Drabets Anstifter, – at en saadan
Beskyldning ikke med et eneste Ord fremføres mod ham i den Brevvexling,
som efter hans Død førtes angaaende Nils Lykkes hos Erkebiskoppen
beroende og af denne til Nederlandene medbragte Gods, –
at Erkebiskoppen efter alt Udseende kun i een Maade kunde have Gavn
af Hr. Nils’s Død, nemlig som et Middel til fuldkommen at ud-
sone sig med Vincentius Lunge, men at paa den anden Side et saadant
voldsomt Middel neppe for Øieblikket kunde ansees hverken som
paatrængende nødvendigt for hans Skyld, eller endog som hensigtsmæssigt
med Hensyn til de øvrige norske Raadsmedlemmer, som vare
komne, eller vare ventende i Hr. Vincentius’s Følge, – endelig at Erkebiskoppen,
ifølge de forud over Nils Lykke lovlig fældede Domme, aabenbare
var i sin gode Ret, om han lod sin Fange offentlig henrette, og
altsaa ikke behøvede at dræbe ham paa nogen skjult eller underfundig
Maade, hvilket den omtalte Røgning eller Smøgning (Kvælen ved
Kuldamp?) bestemt synes at pege hen paa. Alle disse Omstændigheder
forekomme mig, forudsat at Drabet virkelig er udført paa den antydede
Maade, snarere at tale for Erkebiskoppens Udelagtighed deri
end omvendt.

Det er vistnok vanskeligt at forklare tilfredsstillende Sagens Sam-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>95yihpf0etqmpoqva25qa1usb48vpuq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/805</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87016</id>
    <revision>
      <id>220938</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:42:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2851" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Nils Lykkes Drab.|791}}&lt;/noinclude&gt;menhæng saaledes, at Olaf Engelbrektssøn deri bliver ganske uskyldig,
helst da Hr. Nils var Erkebiskoppens Fange og maa antages at have
været bevogtet paa dennes Slot. Men i saa Henseende maa vi dog
ogsaa mærke os, at Erkebiskoppen under den hele Rørelse i Throndhjem
aabenbare har været ikke lidet afhængig af en mægtig ydre Indflydelse
fra Almuens og dens Lederes Side, hvilke disse nu end have
været, og at han langtfra har været i Eet og Alt ganske sin egen
Herre. Har nu Thrøndernes Stemning allerede været ophidset ved
de Rygter fra Nederlandene, som i Slutningen af November havde
naaet Throndhjem, og som ganske vist ikke kunde holdes fuldkommen skjulte
for-Almenheden, hvormeget end Erkebiskoppen maaskee kunde have ønsket
dette, men tvertimod ved at gaa paa en hemmelighedsfuld Maade gjennem
Folkemunde, have forstørret den fra Keiseren ventende Hjælp, – saa
kan man let tænke sig, at Bevægelsen er voxet ved Efterretningen om
de søndenfjældske Herrers Komme. Stemningen blandt Almuen var,
som man seer, {{sperret|mod de Danske og mod Kristian}} {{antikva|III}}’s {{sperret|Tilhængere}}.
Nils Lykke var, som alle vidste, Dansk, og kunde vel, efter
hvad tidligere er oplyst&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 751, 760.&lt;/ref&gt;, med Rette regnes for at helde til Kristians
Side. I denne Sagernes Stilling har den oprørte Almue, paavirket
af listige Ledere, der nøie have kjendt Erkebiskoppens hele vanskelige
Stilling og hans Karakters svage Sider, først vendt sig mod Nils Lykke,
og med en Selvtægt, som Erkebiskoppen ikke har været i Stand til at
modstaa, paataget sig Udførelsen af den tidligere over ham fældede
Dom, hvilken Kirkens og Statens Hoved, udentvivl til Manges store
Forargelse, saa længe havde udsat. Nils Lykkes Drab har da været
et Forvarsel for hvad der snart efter skulde overgaa Herrerne af det
søndenfjældske Raad. Disse vare, hvis nævnte Drab virkelig foregik
Juleaften, endnu dengang ikke ankomne til Throndhjem, og de have,
da de kom, rimeligvis ikke villet eller fundet det tjenligt at paatale
Voldsomheden. Men Almuen, som først havde faaet Blod paa Tand,
og ved de søndenfjældske Herrers Budskab bragtes i et yderligere Oprør,
hvilede nu ikke, før den i Hr. Vincentius Lunge havde seet det
næste Soneoffer falde for hvad den, efter sin Anskuelse, maatte kalde
lovløst Angreb fra de Danskes og Kong Kristians Side paa Fædrelandets
Selvstændighed og det norske Folks Ret. Skulde dette have
været den sande Gang i Hendelserne, saa seer Enhver let, hvor meget
der taler til Erkebiskop Olafs Forsvar, eller i det mindste til hans
Undskyldning.

Vi see, at der over Tildragelserne i Throndhjem i Juletiden mellem
1535 og 1536 hviler meget Mørke baade med Hensyn til Gangen
i dem og Bevæggrundene til dem og Erkebiskop Olafs Delagtighed.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>83sebz582i6j2n2wmw9ovp4ypv9x3f2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/806</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87017</id>
    <revision>
      <id>220939</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:42:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|792|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Hvad der er sikkert er, at de to Raadsmedlemmer, Herrerne Nils Lykke og
Vincentius Lunge, begge ved denne Leilighed mistede Livet, og at Biskop
Hans Reff og begge Bilderne, Klaus og Esge, bleve satte fast
paa Tautra. At Biskop Magnus af Hamar er bleven fængslet, omtales
ikke. Han var, som vi vide, i 1531–1532 Kong Kristian {{antikva|II}}’s
aabenbare og ivrige Tilhænger, og han var ganske vist ogsaa nu i
Hjertet stemt for den samme Herres Sag og for dem, som forfegtede
denne. Han har derfor udentvivl strax erklæret sig for den thrøndiske Reisning
og følgeligen beholdt sin Frihed, uagtet han i Thrøndernes Dom
var nævnt blandt de Skyldige. At Erkebiskoppen lod af de tilstedeværende
Raadsmedlemmer denne ene Mand, paa hvem han forøvrigt
ganske vist har kunnet fuldkommen stole&lt;ref&gt;At ogsaa Keiseren (og Pfalzgreven) have anseet Biskop Magnus som selvskreven Tilhænger af Kristian {{antikva|II}}’s Sag, fremgaar deraf, at Keiserens Brev af 10de April var udfærdiget til ham ligesaavel som til Erkebiskoppen. Pal.-Müller, Gr. Feide {{antikva|II.}} 264 Not.&lt;/ref&gt;, blive staaende ved sin Side,
var muligen ogsaa en klog Beregning. Man kunde da ikke beskylde
Erkebiskoppen for ganske at have tilintetgjort det norske Raad, og det
var altid nyttigt for ham at have en Medansvarlig, paa hvis Samstemmighed
han dog kunde lide.

Den tumultuariske Bevægelse i Throndhjem den 3die Januar
1536 nærmede sig en Statsomvæltning, en Revolution. Hensigten var
jo aabenbare at frigjøre Norge fra det danske Tryk, ved at slutte sig
til et modsat Parti, af det de Danske havde valgt, – nemlig til
Kristian {{antikva|II}}’s, der repræsenteredes af Pfalzgreve Fredrik og understøttedes
af Keiser Karl {{antikva|V}}, istedetfor til Kristian {{antikva|III}}’s, som allerede kunde
siges at være det seirende i Danmark. Hvor meget eller lidet nu
end Erkebiskop Olaf kan have gjort for at fremkalde Bevægelsen, –
han var, da den først var indtraadt, nødt til at følge den, ja optræde
som dens Hovedleder. At han dog ikke forhastede sig hermed, men i
Førstningen lod dem, der vare optraadte som Handlende i det voldsomme
Foretagende gaa sin egen Vei, – det viser den Omstændighed,
at ikke han, men den thrøndiske Almue udstædte den første Kundgjørelse
om det foretagne Skridt.

Den 7de Januar 1536 lod nemlig „Bønder og menige Almue i
Thrøndelagen“ sit Brev udgaa til sine „kjære Brødre, Hr. Lagmand,
Raadmænd og menige Borgere og Nordfarere“ i Bergen, med Underretning
om hvad der var skeet i Throndhjem. Dommen, Fængslingen
og Drabene, der havde fundet Sted, fortælles som overfor udhævet,
og Brevet sluttede med følgende Ord: „Thi er vor kjærlige Bøn og
fuldkommelige Begjær til Eder paa Christendommens, Norges Riges
Krones og dets Indbyggeres Vegne, at I ville velvilligen hjælpe at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>djhz5l9l37r02kkbjhqo3c3spgpr7xc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/807</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87018</id>
    <revision>
      <id>220940</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:43:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2887" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Thrøndernes Opfordring til Bergensmændene.|793}}&lt;/noinclude&gt;straffe dem, som Norges Riges Friheder, menige Almues Gavn og
Bedste og Bistand saa fordærveligen agte (at) nedlægge. Vi ville
med Liv og Gods straffe i denne Landsende de, som brødelige ere.
Og naar og hvor I have vor Hjælp behov, da skulle I med Guds
Hjælp finde os velvillige og redebonne i alle Maader“&lt;ref&gt;Brevet, som før er oftere omtalt, er givet „i Throndhjem, 14de Dag Jule“ 1536, og findes trykt i Palud.-Müllers Aktst. {{antikva|II.}} 206–208.&lt;/ref&gt;. – At lignende
Breve have været udstedte fra samme Kant til andre Menigheder
i Norge, er høist sandsynligt, skjønt ingen saadanne, saavidt hidtil
vides, ere levnede. Man seer, at ingen Konge eller Fyrste i Brevet
nævnes, som den, til hvis Bedste Reisningen er skeet; men at Brevudstederne
ei ville vide af „Hertug Kristian“, og at de ville have Straf
over alle Fiender af „Norges Friheder“. Og netop hertil maa man
tænke sig, at det almindelige Ønske hos Nordmændene for Øieblikket
var indskrænket. Paa næste Skridt var desværre Mængden af dem
ganske uforberedt; ja, den var endog uvis om, i hvad Retning det
skulde og burde gjøres. Neppe engang de egentlige Ledere af Reisningen
i Throndhjem havde fæstet sig noget bestemt Endemaal for Øie.

Hvilke vare da hine den thrøndiske Almues Ledere, vil man spørge,
naar Ledelsen ikke udgik fra Erkebiskoppen selv? Ingen Kilder nævne
dem udtrykkeligen, og vi kunne saaledes kun gjætningsvis henpege paa
tvende Mænd, som øiensynligen spille en fremtrædende Rolle deels i
Bevægelsen i Throndhjem, deels i dens nærmeste Følger; og disse
ere: først og fremst den allerede oftere nævnte Kristoffer Throndssøn
(Rostung), og dernæst Einar Tjeld, som vi snart skulle komme til
at omtale, – Mænd, der begge ganske vist vare indfødte Nordmænd,
men af Verdighed kun Væbnere eller Svende. Hvorledes dog end
hermed har kunnet i Virkeligheden forholde sig, saa var det en nødvendig
Følge af Norges Forfatning og Erkebiskop Olafs Stilling i
samme, at denne meget snart maatte træde for Lyset som Hovedmanden
for den hele mod Kristian {{antikva|III}} og det danske Raads anmassede
Overhøihed rettede Bevægelse. Erkebiskoppen var jo i den kongeløse
Tid efter Loven Landsstyrelsens Hoved og Kongedømmets
Vikarius. Rigtignok tænktes han i saadan Egenskab paa det nøieste
bunden til Raadet. Men nu, da det norske Raad for Øieblikket var
sat ud af sin Virksomhed, stod han paa en Maade som Rigets Enestyrer.
Hvad enten det nu var med eller mod hans Villie at han
var trukket ind i Hvirvelen, – han stod midt i den og var nødt til at
handle paa en afgjørende Maade.

Det første Spørgsmaal var naturligvis om at drage hele det
norske Folk over paa Thrøndernes Side. Det allerede omtalte Brev
fra Thrønderne til Bergensmændene skulde paa den ene Side virke&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fe84yb2440cnlity6emfo83jg4wzrle</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/808</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87019</id>
    <revision>
      <id>220941</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:43:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2875" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|794|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;til dette Maal. Paa den anden Side sendte Erkebiskoppen allerede i
Løbet af Januar Maaned en Hob Krigsfolk, anført af Einar Tjeld,
syd over Dovrefjæld til Oplandene, hvorhen, som det lader, Biskop
Magnus af Hamar ogsaa drog eller var dragen i Forveien for af al
Kraft at støtte Erkebiskoppens Sag. De til Oplandene udsendte
skulle have havt det udtrykkelige Hverv, at thinge Folket fra Kristian
{{antikva|III}} og til Pfalzgreve Fredrik. De havde Keiserens og Pfalzgrevens
Breve med sig – hed det – lod dem læse for Almuen og forsikkrede
denne, at Pfalzgreven selv til Vaaren vilde komme til Norge med en
stor Magt. De underrettede ogsaa Bønderne om Kristians Skattefordring,
idet de falskeligen forklarede, at denne ikke gik ud paa mindre
end „hver tredie Penning“ (Trediedelen af al Indtægt?) over hele
Landet. Saaledes beskriver i det mindste Lensmanden paa Akershus,
Erik Gyldenstjerne, deres Fremfærd i sit Brev til Kong Kristian af
6te Februar. Den norske Almue baade vest og syd i Landet yttrede
aabenbare sterk Tilbøielighed til at træde paa Erkebiskoppens Side.
Selv hos Kjøbstædmændene i Oslo, Tunsberg og Sarpsborg kunde
Erik Gyldenstjerne intet udrette. De vare ganske gjenstridige mod
hans Opfordringer til dem om Hjælp; hvorimod de ogsaa pukkede
paa den Magt, Keiseren til Vaaren vilde sende dem med Pfalzgreven.
Visse Adelsmænd, som Ridderen Gaute Galle, viste sig ikke villigere
til at hjælpe Erik Gyldenstjerne, skjønt de havde Kronens Len&lt;ref&gt;Om alt dette see Erik Gyldenstjernes Brev af 6te Febr. 1536, {{rettelse|Pallud|Palud}}.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 250–252.&lt;/ref&gt;.
En almindelig Uvillie mod den danske Styrelse og de danske Styresmænd
raadede hos det norske Folk, og Thrøndernes Foretagende var
i saa Henseende i sin første Fremtræden ikke lidet lovende.

Men Norges tre Hovedstøtte vare i danske Mænds Hænder, og
det i Mænds, som baade vare Kristian {{antikva|III}} hengivne, og stemte for
Opretholdelsen af Norges Forening med Danmark. Bergenhus holdt
Thord Roed, Akershus Erik Gyldenstjerne, og Baahus, paa den fangne
Klaus Bildes Vegne, hans Hustru, Lisbet Jensdatter Ulfstand. Saalænge
ikke disse Slotte vare vundne, var i Virkeligheden Udfaldet af
Nordmændenes Reisning meer end uvist, under hvor gunstige Udsigter
den end kunde synes at være aabnet. Disse Slotte maatte Erkebiskoppen
og hans Tilhang snarest muligt bringe i sin Magt, hvis der
skulde gives noget sandt Haab om, at deres Foretagende skulde lykkes.

Einar Tjelds Tog var ogsaa væsentligen rettet mod Akershus
Men Erik Gyldenstjerne indsaa dette, og strax, han var kommen til
Vished om Toget og ligeledes havde erfaret Nordmændenes Uvillie,
henvendte han sig i sin ovenfor berørte Skrivelse af 6te Februar til
Kristian {{antikva|III}} om kraftig og hastig Understøttelse. Han udhævede det&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g7g5iyuotdq0u2o4x6lze1464nzragw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/809</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87020</id>
    <revision>
      <id>220942</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:43:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2857" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Einar Tjeld mod Erik Gyldenstjerne.|795}}&lt;/noinclude&gt;Alvorlige i den nærværende Reisning, der naturligvis, efter hans Anskuelse,
var et „Forræderi“, som snarest muligt maatte „straffes“.
Han bad Kristian sende ham selv med det første en Hob Krigsfolk
og raadede ham derhos at opfordre den svenske Konge, til at gjøre
et Indfald i det Nordenfjældske&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 231.&lt;/ref&gt;. Han førte i Brevet Klage over
Almuen i sit Len og navnligen over Mændene i Kjøbstæderne, og
denne Klage gjentog han endnu skarpere i et senere Brev til Kristian
af 14de Februar. Han yttrer her endog, at Oslos Borgere fortjente
en lignende Straf som Borgerne af Aalborg, hvormed han sigter til
den grumme Behandling, som overgik denne Stad, da Johan Rantzau
i Kampen mod Skipper Klement indtog den i December 1534. Han
klager ogsaa over Borgerne af Tunsberg, der havde vist en ligedan
Uvillie mod Erik Ugerup, som Oslos imod ham selv. Han lover
endelig, naar Kongen blot kunde sende ham noget lidt Krigsfolk, at
ville nu i Vintertiden udrette med det ligemeget som med det dobbelte
Antal til Sommeren&lt;ref&gt;Ssts. 252–253.&lt;/ref&gt;.

Kristians Stilling i Danmark havde i Løbet af Høsten og Vinteren
1535 ikke i nogen høi Grad forbedret sig. Vel havde i Begyndelsen
af October Landskrona overgivet sig til ham, hvilket ydede
ham en stor Fordeel&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 177.&lt;/ref&gt;. Men Pfalzgreven truede ham fremdeles fra
Nederlandene; hans Forhold til Kong Gustav af Sverige var spendt,
skjønt Forbundet mellem dem endnu bestod; endelig lykkedes det Lybekkerne
henimod Midten af November ved Hjælp af en sterk Flaade at
forsyne Kjøbenhavn med Levnetsmidler, hvorved Kristians Udsigter til
at vinde Staden endnu henskjødes til en fjern og uvis Fremtid&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 184–191.&lt;/ref&gt;.
Kristian ønskede i denne Stilling en særskilt Fred med Lybek. Hertil
aabnedes ogsaa Udsigter. Thi paa den ene Side begyndte det
hidtil raadende Krigsparti i Staden sterkt at vakkle, ja blev fuldkommen
styrtet, da dets Anfører, Wullenweber, i Begyndelsen af November
1535 blev tagen til Fange af Erkebiskoppen af Bremen&lt;ref&gt;Ssts. {{antikva|II.}} 154.&lt;/ref&gt;, – og
paa den anden Side optraadte flere tydske Fyrster som Meglere. Allerede
i Midten af October 1535 vare Fredsunderhandlinger indledede,
og skjønt mange Hindringer i Førstningen stillede sig i Veien for deres
virkelige Optagelse, saa blev dog endelig den 13de Januar 1536 et
Fredsmøde aabnet i Hamborg. Udfaldet af dette blev den 14de Februar
en særskilt Fred mellem Kristian {{antikva|III}}, som Konge af Danmark,
og Staden Lybek, hvorved Kristian {{antikva|II}}’s Parti i Danmark, og dets
Anførere, Grev Kristoffer af Oldenborg og Hertug Albrekt af Meklenborg,
overlodes til sin egen Skjebne med samt de Stæder, de endnu&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ia6nw9ylxxnk37ow0yo9dadmae02c68</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/810</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87021</id>
    <revision>
      <id>220943</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:43:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2872" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|796|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;havde i sin Magt&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|II.}} 192–228.&lt;/ref&gt;. Denne Fred gav Kristian {{antikva|III}} en stor Lettelse,
om den end ikke befriede ham fra hans Frygt for Keiseren og Pfalzgreven.

Paa denne Tid, medens Kongen for de tydske Underhandlingers
Skyld opholdt sig i Hertugdømmerne, modtog han Underretning om det
mislykkede Udfald af hans Gesantskab til Norge og om den mod ham
fiendtlige Reisning der. Tidenden maatte komme ham saa meget meer
ubehagelig, som den ganske vist ikke stemmede med hans Forventninger,
og som den desuden kuldkastede hans Haab om hastig at modtage
det norske Raads Stadfæstelse paa den Pantsætning af norske Landskaber
og Slotte til Kong Gustav af Sverige, hvilken han ganske
uden Ret havde lovet, og af hvis Opfyldelse det hang, om han skulde
modtage af Kong Gustav det ønskede og meget tiltrængte Pengelaan&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 773.&lt;/ref&gt;.
At sende Erik Gyldenstjerne den forlangte Hjælp synes for Øieblikket at
have været Kristian en Umulighed; men ved opmuntrende Skrivelser søgte
han at vedligeholde Modet hos sine Tilhængere i Norge. Fra Gottorp
skrev han den 22de Februar til Baahus Slot, hvor hans Ord
hos Fru Lisbet fandt villigt Øre, idet hun af al Magt hos Almuen
talte Kongens Sag. Ligeledes tilskrev han den 25de Februar, ogsaa
fra Gottorp, Thord Roed paa Bergenhus med Opfordring til denne
at holde Slottet til Kongens Haand, medens Hr. Esge Bilde var i
Fangenskab, en Opfordring, som ogsaa blev strengt adlydt&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 266–267.&lt;/ref&gt;.

Det varede imidlertid ikke længe, førend den største Fare for Kristians
Tilhængere i Norge var gleden lykkelig over. Einar Tjeld
rykkede mod Akershus og leirede sig ved Gaarden Kjølberg (nu under
Tøien). Men Erik Gyldenstjerne forsvarede sig heldigen; ja det lykkedes
ham endog ved et Overfald, rimelig i Marts Maaned, at slaa
Einars langt overlegne Styrke, og drive ham selv paa Flugten. Hermed
var Akershus reddet for Kristian {{antikva|III}}, og Erkebiskoppens Forsøg
paa at vinde Magten i det søndenfjældske Norge var tilintetgjort&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|II.}} 265–266, jfrt. Aktst. {{antikva|II.}} 259–264.&lt;/ref&gt;.

Et andet Tog blev i Marts Maaned foretaget fra Erkebiskoppens
Side mod Bergen. Anføreren for dette Tog var Kristoffer Throndssøn.
Det udførtes tilsøs, men løb ligesaa uheldigt af som det mod
Akershus. Man synes at have regnet paa en Overraskelse; men Thord
Roed blev advaret. Han tog Bymændene i ny Ed paa den Konges
Vegne, som blev valgt til Norges Krone, og satte sig i bedste Stand
til at modtage Fienden. Ved denne Leilighed afbrændte han og ødelagde
Munklifs Kloster, for at dette ikke skulde give Kristoffer Throndssøn
noget fast Støttepunkt. Da Kristoffer kom, lagde han til i Gravdal,
og indlod sig i Underhandlinger med Thord Roed. For at drive&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>725e1u5tavjfefgpm8woqrxqgjpwj09</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/811</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87022</id>
    <revision>
      <id>220944</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:43:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3050" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristoffer Throndssøn fanges. Erkebiskoppen underhandler.|797}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;117&quot; /&gt;
disse, mødtes Thord og Kristoffer, den sidste efter modtagen Leide, i
Erkedegnen Gjeble Pederssøns Hus nær Slottet. Men ved det andet
Møde der, den 19de Marts, lod Thord Kristoffer gribe og føre
som Fange op paa Slottet. Det hed sig, at Kristoffer havde et Forræderi
fore, og at hans Folk allerede nærmede sig over Vaagen; men
det er vanskeligt af det gamle Vidnesbyrd i Sagen at see, paa hvis
Side egentlig Falskheden laa. Hvad der er sikkert er, at Kristoffer
blev fangen og Foretagendet mod Bergen derved forstyrret. Erkebiskoppens
Folk have rimeligvis strax vendt tilbage til Throndhjem&lt;ref&gt;Pal.-Müller. Gr. F. {{antikva|II.}} 268–271.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskop Olaf modtog udentvivl omtrent samtidig Budskabet om
begge Uheld, som havde rammet hans Folk, baade det i Oslo og det
i Bergen, og Tidenden synes at have brudt hans Mod. Havde han
tidligere virkelig erklæret sig for Pfalzgreve Fredrik og Kristian {{antikva|II}}, saa
er det vist, at han nu igjen søgte Udsoning med Kristian {{antikva|III}} gjennem
fine Fanger, begge Bilderne og Biskop Hans Reff. Han kan ikke før
i Slutningen af Marts have saaet Vished om Udgangen af Einar
Tjelds og Kristoffer Throndssøns Foretagender; men allerede i de første
Dage af April begyndte han at udfritte begge de fangne Bilders Stemning
for at friste en Underhandling med dem. Da hans Udsendinger
fandt Bilderne bedre stemte, end han kanskee havde ventet, blev der
besluttet, at de skulde løslades fra Fangenskabet paa Tautra og føres
til Throndhjem; Hans Reff derimod skulde forblive i Fængslet. Men
ved Bildernes Bestræbelser udstraktes omsider ogsaa Løsladelsen til
ham, og de bleve alle tre førte fra Øen til Throndhjem. Her indlod
nu Erkebiskoppen sig i venlig Underhandling med dem, i den Formening,
som Biskop Hans yttrer, at Bilderne, ved Hjælp af sin Slegt
og sine Venner, skulde virke for ham hos Kong Kristian, og blive vel
hørte af denne. Det varede ikke længe før man kom til Enighed: de
Fangne fik sin fulde Frihed, og Erkebiskoppen tog det Raad atter at
ydmyge sig for Kong Kristian og søge Forlig med denne&lt;ref&gt;Hans Reffs Brev til Kristian {{antikva|III.}} af 25de April 1536, Palud.-Müller {{rettelse|Ankst|Aktst}}. {{antikva|II.}} 265; jfr. Sammes Gr. F. {{antikva|II.}} 271 f. Hvitfeld taler feilagtigen om et Tog af Erik Gyldenstjerne til Throndhjem som det der virkede de Fangnes Løsladelse.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;117&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;118&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''118.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Overenskomst mellem Erkebiskop Olaf og de frigivne kongelige Sendemænd. Erkebiskoppen gjør Kong Kristian ''{{antikva|III}}'' Tilbud. Klaus Bilde Underhandler i Danmark til Erkebiskoppens Fordel. Esge Bildes og Erkebiskoppens indbyrdes Forhold i Norge; den Første helder sterkt til Kong Kristians Side.'''}}}}

En Overenskomst kom saaledes istand i Begyndelsen af April
Maaned 1536, i Throndhjem, mellem Erkebiskop Olaf paa den ene
&lt;section end=&quot;118&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7mn12or8rgkmlpufzi9yvqjtibd6qko</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/812</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87023</id>
    <revision>
      <id>220945</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:43:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2881" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|798|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Side og Biskop Hans samt begge Bilderne paa den anden, hvilken
Overenskomst skulde bane Veien for en Udsoning mellem Kristian {{antikva|III}}
og Erkebiskoppen. Den 4de April udstedte Biskop Hans sit Brev,
hvori han lovede, efter sin Hjemkomst til Oslo, ikke at tage nogen Deel
i Feiden mellem Erkebiskoppen og Erik Gyldenstjerne. Hvis han ikke
kunde blive uangreben, skulde han drage enten til Baahus eller tilbage
igjen til Throndhjem. To Dage senere, den 6te April, gav Klaus
Bilde sit Brev. Han erklærer deri, at han har sluttet et venligt Forlig
med Erkebiskoppen. Denne har givet ham fri af Fængsel, og han
har igjen tilsagt Erkebiskoppen, at Alt forudganget skal være „en død
og aftalt Sag“ for Hr. Klaus, hans Slegt og Venner, saa at Ingen
siden skal herfor uleilige Erkebiskoppen, hans Kapitel, Throndhjems
By, eller nogen Erkebiskoppens Tjener eller Tilhænger. Hr. Klaus
skal ogsaa holde Baahus Slot af yderste Magt til Erkebiskoppens og
Norges Raads Haand. Man maa antage, at Hr. Esge Bilde har
underkastet sig en lignende Forpligtelse, men denne er os ikke levnet&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 272, jfrt. m. Annaler f. nord. Oldk. 1853. 57.&lt;/ref&gt;.

Samme Dag, som Hr. Klaus udgav sit Forpligtelsesbrev til Erkebiskoppen,
nemlig den 6te April, udstedte denne sidste et aabent Brev,
hvorved han tilsagde Biskop Hans Reff, Herrerne Klaus Bilde og
Esge Bilde følgende: – Naar den høibaarne Herre Kristian, Danmarks
udvalgte Konge, har meddelt Erkebiskoppen, hans Kapitel,
Throndhjems Borgere og alle andre hans Tilhængere og Venner sit
aabne, beseglede Brev, at han for Fremtiden vil være dem en mild
Herre og Konge, og ikke vil tilregne dem, hvad de i Kong Fredriks
Tid kunne have gjort ham imod, eller at de nu en Tid have opholdt
hans Sendebud, Biskop Hans, Hr. Klaus og Hr. Esge, eller Hr.
Vincentius Lunges Drab i den thrøndiske Almues Oprør, eller Angrebet
paa Erik Gyldenstjerne, fremdeles at de ikke hidtil have fuldbyrdet,
samtykket og indvilget Kristians Valg, som nogle af Rigets
Raad søndensjælds have istandbragt, – saa lover Erkebiskoppen, at
han vil antage og erkjende Kristian som Norges Riges og dets Indbyggeres
Herre og Konge, og hjælpe ham i Raad og Daad til at
komme i Besiddelse af Riget. Indtil dette er afgjort lover Erkebiskoppen
at sidde stille og ingen Herre eller Fyrste forpligte sig, og skal
alting forblive ved det “kjærlige Forbund“, som længe har været mellem
Norge og Danmark. Han vil det første muligt er sammenkalde
„Norges Riges Raad“ og Landets „ypperste Mænd“ til en almindelig
Herredag, for da „paa ny“ at vælge Kristian til Norges Konge
og ved samme Leilighed fuldbyrde Valget ved deres Alles beseglede
Hyldingsbrev, hvilket derpaa ved een eller to af Norges Raad skulde
overrækkes Kongen med ydmyg Begjæring om hans beseglede Reces&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9q92pnqbkqi9jeqwcn2sikjjtbkt6eh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/813</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87024</id>
    <revision>
      <id>220946</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:44:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2976" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olafs aabne Brev.|799}}&lt;/noinclude&gt;paa Norges Krones Privilegier, Friheder og gode gamle christelige
Sedvaner, som Loven udviser, og fremfarne Fyrster og Konger, synderlig
hans kongelige Majestæts Herre Fader naadeligen og gunsteligen
udgivet haver“&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 257–259.&lt;/ref&gt;. Dette aabne Brev blev af Erkebiskoppen udstedt
paa Pergament og forsynet med hans Segl. Ikke heller det var,
som vi let see, noget ubetinget Forpligtelsesbrev, end mindre Valgbrev
eller Hyldingsbrev fra Erkebiskoppens Side. Dog kunde han
nu – men ogsaa først nu – siges at have bundet sin Stemme i Kongevalget
til Kristian {{antikva|III}}, forudsat at denne opfyldte de i Brevet nævnte
Betingelser. Erkebiskoppens tidligere Skridt i Valgsagen kunne, saavidt
skjønnes, ikke ansees for retlig bindende, og end mindre Kristians
Valg for lovlig fuldbragt, saalænge det ikke var forkyndt i et af det
samlede Raad udstedt og beseglet Valgbrev, samtykket (om end blot i
Formen) af det Norske Folks Fuldmægtige og endelig udtrykkelig modtaget
af den udvalgte selv; – intet af alt dette havde her fundet
Sted. Kong Kristian og Erkebiskoppen stode i Virkeligheden endnu
retlig ubundne lige over for hinanden&lt;ref&gt;Jeg kan her, ligesom oftere for, ikke være fuldkommen enig med Paludan-Müller i hans Anskuelse af Erkebiskoppens retlige Stilling ligeoverfor Kong Kristian {{antikva|III}}.&lt;/ref&gt;.

Der blev ogsaa ved Underhandlingerne i Throndhjem truffet foreløbig
Aftale, at den i Erkebiskoppens Brev omtalte Herredag skulde holdes
i Bergen ved St. Olafs Dag, i Slutningen af Jnli, og at den danske
Konge og det danske Raad skulde sende sine Fuldmægtige til samme&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 274.&lt;/ref&gt;.

Alt synes forøvrigt tyde paa, at Underhandlingerne have gaaet
af i al Venskabelighed, og at Erkebiskop Olaf har forstaaet ikke alene
at udslette alt personligt Nag, hvis noget saadant forud har været
tilstede, af de tre Herrers Sind, men endog til en vis Grad at stemme
dem alle for sine egne Anskuelser, efterat han selv først var kommen
paa det Rene med, hvad Tillempning de nærværende Omstændigheder
og de nys lidte Uheld nødvendigen fordrede i samme. Erkebiskoppen
skiltes fra Biskop Hans og begge Bilderne som Venner, og der er
alle Tegn til, at de droge syd paa med den oprigtige Hensigt at virke
efter Evne baade for at Erkebiskoppen kunde blive tagen til Naade af
Kristian {{antikva|III}}, og Norges Selvstændighed blive opretholdt, rigtignok kun
omtrent i den Udstrækning og i den Form, som Vincentius Lunge
havde tænkt sig. Man sporer forresten ikke, at nogen af dem har
opløftet høirøstet Klage over hverken Vincentius Lunges eller Nils
Lykkes Drab, eller at dette har lagt nogen væsentlig Hindring i
Veien for en venskabelig Udsoning mellem dem og Erkebiskoppen.
Neppe har heller Hr. Vincentius med sin anmassende og stolte Karakter
været synderlig afholdt af sine Medbrødre i Raadet. Mellem ham&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>miogai22xfwvjq82564ox2h36wlsnia</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/814</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87025</id>
    <revision>
      <id>220947</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:44:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2840" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|800|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og Esge Bilde have vi allerede seet, at et mindre end venskabeligt Forhold
tidligere fandt Sted. Desuden er det, som for omtalt, meget tvivlsomt,
hvorvidt Erkebiskoppen har havt {{sperret|nogen}} Deel i Hr. Vincentius’s Drab,
eller om han har det, {{sperret|hvorlangt}} i saafald hans Delagtighed har
strakt sig. De tre Raadsmedlemmers Taushed i denne Henseende synes
visseligen snarere at vidne for Erkebiskop Olaf end mod ham.

Da Overenskomsten i Throndhjem var istandbragt, drog Hr.
Esge Bilde med Erkebiskoppens Befordring til Bergen, Klaus Bilde
derimod i Følge med Biskop Hans tilbage til Oslo. Disse sidste kom
did Løverdagen næst efter Paaske, den 22de April, og fandt endnu
her alt i Uro. De forenede sig strax med Kansleren, Morten Krabbe,
og med Erik Ugerup for at optræde som Meglere mellem Erik Gyldenstjerne
paa den ene Side og Erkebiskoppen, Biskop Magnus af
Hamar, og Hr. Gaute Galle samt deres Tilhængere og den urolige
Almue paa den anden Side. Erik Gyldenstjerne indgik ogsaa paa en
Vaabenstilstand, dog kun under det Vilkaar, at Feiden mellem de to
Partier blev henstillet til Kong Kristians Afgjørelse, og dennes tidligere
Valg af det søndenfjældske Raad saaledes paa en Maade, om end
ikke ligefrem, blev godkjendt. Dette blev af de fire Raadsmedlemmer
i et aabent Brev af 24de April forkyndt Almuen i Borgesyssel, med
Tilføielse, at Kongen (Kristian {{antikva|III}}) ikke vilde besvære Almuen, naar
denne viste tilbørlig Lydighed og gav Forsikkring herom ved sex Mænd
fra hver Skibrede. Strax efter gav Hr. Klaus Bilde sig paa Reisen
til Danmark, og Biskop Hans sendte, udentvivl med ham, et Brev til
Kongen, i hvilket man seer, at han paa eengang vil underrette denne
om Sagernes Stilling i Norge og tillige stemme ham til Gunst for
Erkebiskoppen og Norges Almue.

Brevet er givet i Oslo Biskopsgaard den 25de April. Biskoppen
berører kortelig de ulykkelige Tildragelser i Throndhjem og den
senere Overenskomst med Erkebiskoppen; men overlader til Hr. Klaus
mundtligen at give Kongen fuldstændigere Underretning derom. Han
beder Kongen „oversee med Erkebiskoppen“ paa Grund af „Tidens
Leilighed“ og tage ham til Gunst og Naade igjen samt unde ham at
beholde sit Biskopsdømme. Klaus Bilde vil rigtigen og omstændeligen
kunne vise Kongen „den rette Grund og langsomme Aarsag til den
gode Hr. Vincentius’s Drab, hvis Sjæl den almægtige Gud vil benaade,
og til det store Oprør, som nu her i Riget er baade norden-
og søndenfjælds“. Han kan ikke give Kongen noget bedre Raad til
at stille al denne Uro, end hvad han og de tvende Bilder „havde
raadet Erkebiskoppen, og denne selv ydmygeligen tigger og begjærer“,
samt at Kongen naadigen forlader al Almuen og alle Andre, som
kunne have forseet sig mod ham. Kongen kunde da vinde „en ret&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7tqgmjlbywalh01hgihjgjhubtoith4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/815</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87026</id>
    <revision>
      <id>220948</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:44:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2926" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Klaus Bilde og Bp. Hans Reff tale Nordmændenes Sag for Kristian {{antikva|III}}.|801}}&lt;/noinclude&gt;christen, god Herres og Konges priselige Navn“, og Almuen „des velvilligere
underkaste sig en stor og gavnlig Skat“. Han kunde ogsaa
„med List og Lempe“ erholde en god Hjælp og Skjenk af alle dem,
som mest havde voldet dette Oprør. Biskoppen forsikkrer til Slutning,
at han i sin Throndhjemsreise ene havde ønsket at kunne virke til
Kongens Bedste, og at han fremdeles vil have dette for Øie. Han
og hans Kapitel og Kleresi vil være „Eders Naades ydmyge Kapellaner
til Gud“&lt;ref&gt;Biskop Hans Reffs Brev af 25de April 1536, hos Palud.-Müller, Aktstykker {{antikva|II.}} 264–267, jfrt. m. Sammes Gr. Feide {{antikva|II.}} 274, 275.&lt;/ref&gt;.

Men om end Hr. Klaus Bilde og Biskop Hans, den første
mundtlig den anden skriftlig, talte Erkebiskoppens og de urolige Nordmænds
Sag, saa er det dog muligt, at Kong Kristian havde laant et
opmærksommere Øre til Erik Gyldenstjernes Fremstilling, om denne
havde kommet til Orde. Erik Gyldenstjerne var, som vi allerede have
seet af hans Breve til Kongen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 795.&lt;/ref&gt;, meget bittert stemt baade mod Erkebiskoppen
og mod Nordmændene i det Hele. Han var vistnok langt
mere paa Biskop Hans’s og Klaus Bildes Forestillinger end af egen
Drist gaaet ind paa den nysomtalte Vaabenstilstand; og det kan neppe
tænkes at have været af anden Grund end for at modarbeide de tvende
Herrer, at han strax efter Stilstanden, samtidig omtrent med Hr.
Klaus’s Afreise, overgav Befalingen paa Akershus til Morten Krabbe,
Kansleren, for selv at drage til Danmark. Han synes imidlertid at
være død paa Reisen. Det sidste man ved om ham, er at han fra
Valden, en Gaard i det sydlige Halland tilhørende Esge Bilde, skrev
til sine Venner i Bergen den 15de Mai. Men dermed forsvinder han
af Historien og er rimelig død strax efter. Til Kong Kristian kom
han efter al Sandsynlighed ikke&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktstykker {{antikva|II.}} 277, og Sammes Gr. F. {{antikva|II.}} 277 jfrt. m. Annaler f. nord. Oldk. 1853. 56.&lt;/ref&gt;.

Kristian havde haabet, at Freden til Hamborg, som han havde
sluttet for Danmarks Vedkommende med Lybek&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 795.&lt;/ref&gt;, skulde have draget
Kjøbenhavns Overgivelse til Følge. Dette skede dog ikke. Grev Kristoffer
og Hertug Albrekt bestemte sig til fremdeles at forsvare Staden,
og dens Beleiring fra Kong Kristians Side fortsattes. Paa Malmøboerne
derimod gjorde Hamborger-Freden, som det lader, et større
Indtryk. Malmø overgav sig, efter flere hemmelige Underhandlinger,
til Kristian den 7de April, og Kongen holdt der sit Indtog den 11te
April&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 291.&lt;/ref&gt;. At Kjøbenhavn var mere haardnakket kom deraf, at Anførernes
og Borgernes Haab endnu stod til Pfalzgrev Fredrik og den
Hjælp, han tænktes at skulle snart tilføre Staden fra Nederlandene og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ivljhnw8pdq9nsik22j25q4zk6erfj3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/816</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87027</id>
    <revision>
      <id>220949</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:44:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|802|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Keiseren. I April og Mai foregik virkelig ogsaa i Nederlandene store
Rustninger, og et særeget Sendebud fra Statholderinden, Dronning
Maria, ankom i April til Kjøbenhavn for at underrette Borgerne
om den snare Hjælp og ved Løfter opretholde deres Mod&lt;ref&gt;Palud.-Müller. Gr. F. {{antikva|II.}} 316–321.&lt;/ref&gt;. Uagtet
alle Kristians Anstrængelser havde det saaledes endnu lange Udsigter
med Kjøbenhavns Overgivelse. Derimod havde Kallundborg
Slot paa Sjælland, der hidtil havde været i Grevens Hænder, overgivet
sig til Kongen allerede den 16de Februar&lt;ref&gt;Sst. 251.&lt;/ref&gt;; og den 27de Mai
blev Vardberg i Halland indtaget af Kristians Folk&lt;ref&gt;Sst. 321–329.&lt;/ref&gt;. Efter dette
var Kjøbenhavn rigtignok den eneste Stad i Danmark, som gjorde Kristian
Modstand; men i den kunde Pfalzgreven og den keiserlige-nederlandske
Magt finde et overordentlig vigtigt Støttepunkt, hvis det blev
Alvor med deres Angreb paa Danmark. Paa den anden Side blev
Kulden mellem Kristian og Kong Gustav af Sverige stedse mere iøinefaldende.
Gustav følte, og det vist nok med Rette, at Kristian havde
handlet mindre redeligt mod ham, baade ved at love ham Baahus og
Akershus Slotte i Norge som Pant for de erholdte og forventede
Pengelaan uden at være i Stand til at indfri Løftet, og ved at afslutte
Hamborger-Freden uden at tage Gustav med paa Raad, ja uden
at give ham Underretning derom før længe efter. Gustav lod sig ingenlunde
tilfredsstille derved, at Kristian med Usandhed kastede hele
Skylden for at de norske Slotte ikke bleve ham overleverede paa Erkebiskop
Olafs Gjenstridighed og Reisning. Han gjennemskuede Kristians
i Grunden egennyttige og uredelige Statskunst; men han vilde
klogeligen ikke forøge Faren baade for ham og for sig selv ved at
lade det komme til aabent Brud paa en Tid, da de begge havde fra
Udlandet saa meget at frygte&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 292–303.&lt;/ref&gt;.

Under disse indviklede og:endnu i høi Grad faretruende Omstændigheder
er det begribeligt, at Kristian ikke kunde tænke paa noget
stort krigersk Foretagende mod Norge, men maatte lytte til, eller i det
mindste lade som han lyttede til, fredelige Forslag. Han havde i Slutningen
af Marts modtaget Underretning fra Bergen om, hvorledes
Kristoffer Throndssøns Angreb var mislykket, og han havde i den Anledning
den 27de Marts fra Kallundborg tilskrevet Thord Roed med
Opmuntring til Udholdenhed, og dette havde han gjentaget ved Skrivelse
fra Malmø af 14de April. Nu kom Hr. Klaus Bilde i Mai
Maaned til ham fra Oslo og kunde udførligen forklare ham Stillingen
i Norge, hvilket Hr. Klaus maa have gjort uden hadefulde Beskyldninger
enten mod Erkebiskoppen eller mod Folket. Hvilke Følelser og
Tanker Kristian i sit Hjerte har næret, kunne vi ei afgjøre; men vist er det,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>48hox3napwt709rh8m03u1mpo1nps9p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/817</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87028</id>
    <revision>
      <id>220950</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:44:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2909" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Kristian samtykker en norsk Herredag til Bergen.|803}}&lt;/noinclude&gt;at han lyttede til Klaus Bildes mundtlige og Hans Reffs skriftlige
Forestillinger, om ogsaa maaskee meer i Betragtning af den farlige
Stilling, hvori han selv endnu var stedt, end af Velvillie mod Nordmændene.
Efterat have overlagt Sagen med Danmarks Raad, gav
han sit Samtykke til en Herredag i Bergen ved St. Olafs Tid (29de
Juli) og gav Erkebiskop Olaf Leide til den med 100 Mænd. Herom
tilskrev han dog, saavidt “skjønnes, ikke Erkebiskoppen selv, men kun
Esge Bilde i Bergen under 28de Mai, idet han med det samme paalagde
ogsaa Hr. Esge at give Erkebiskoppen Leide, hvis han forlangte
det&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 276.&lt;/ref&gt;. Kristian har, som det lader, ligesaameget skyet at indlade sig
i umiddelbar Brevvexling med Erkebiskoppen, som denne med ham.
Og Aarsagen har aabenbare fra begge Sider været een og den samme,
nemlig at ingen af dem vilde binde sig til den anden ved større Forpligtelser,
end han igjen med nogenlunde Lethed i paakommende Tilfælde
kunde løse sig fra.

Imidlertid havde de Uheld, som det Danmark fiendske Parti i
Norge mødte ved sine første krigerske Foretagender, spredt Usikkerhed
og Mishaab over dets aabenbare og hemmelige Tilhængere. Man
tænkte ikke paa at oprette det lidte Tab, hvilket dog i Grunden neppe
var saa overordentlig stort; derimod søgte man kun Udveie til at
dække over hvad der var skeet, og atter nærme sig den Fyrste, som man
nys havde undsagt. Og det kan ikke negtes, at Erkebiskop Olaf heri foregik
med Exemplet paa en mindre ærefuld Maade, idetmindste hvis han
virkelig af egen Drift havde anstiftet, eller endog blot frivilligen og
fuldeligen givet sit Minde til Einar Tjelds og Kristoffer Throndssøns
Foretagender, – ikke at tale om, hvis Erik Gyldenstjernes Beskyldning
virkelig medfører Sandhed: at han var gangen saavidt, at {{sperret|han}} havde
ladet Keiserens og Pfalzgrevens Skrivelser kundgjøre for Almuen for
at ophidse denne, og i samme Øiemed havde fremstillet Kristian {{antikva|III}}’s
Skattefordring som større, end den i Virkeligheden var. Djærvt Mod
og urokkelig Fasthed var, som vi oftere have havt Anledning til at
udpege, Egenskaber, der altformeget savnedes i Erkebiskop Olafs Karakter;
derfor kunde heller ikke et større og farligere Foretagende, som
nærværende var, under hans Ledning have Udsigt til at lykkes. Et
andet Spørgsmaal er, om han var saa falsk, saa blindet af Ærgjerrighed
og derfor saa hensynsløs for sine Landsmænds Tarv, som hans
seirende Modstandere gjerne have villet fremstille ham; – derom har
man ikke saa liden Grund til at tvivle. Vi maa ogsaa altid mindes,
at Tidsalderens Statskunst var renkefuld. Erkebiskop Olaf var i saa
Henseende et af sin Tidsalders Børn. Dog var han visseligen ikke
af de værste; og hans Modstander, Kristian {{antikva|III}}, hvor høit end dennes&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>raxjsnxo89a45fcz8cys1xwfrfwb0ck</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/818</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87029</id>
    <revision>
      <id>220951</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:44:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2847" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|804|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Redelighed og Gudsfrygt af Mange har været priset, holdt sig –
hvad man finder meer end et Exempel paa – heller ikke for god til
at betræde politiske Krogveie, naar hans egen Fordeel krævede det.
Tidt kunde saaledes vel Erkebiskop Olaf fristes til at møde Kristian
med lige Vaaben, og maa ikke derfor dømmes for haardt. Imidlertid,
hvad der end maaskee kan tjene til Erkebiskoppens Undskyldning, –
hans Adfærd var ikke skikket til at sætte Mod i Nordmændene, til at
fremkalde hos dem nogen sand Nationalfølelse og nogen deraf udspringende
sterk Modstandskraft. Den var tvertimod kun egnet til at dæmpe
den øieblikkelige Opblussen, hvad enten dette nu forresten var en undgaaelig
Nødvendighed eller ikke. Man søgte paa alle Kanter at trænge
sig saa hastig og saa fordelagtig som muligt ud af den Forlegenhed,
hvori man troede sig at være kommen; og de underordnede gjorde
det øiensynlig med mindre Hensyn til Staten og med mindre Anstand,
end Erkebiskoppen i alle Fald havde gjort.

Ligesom Hr. .Klaus Bilde og Biskop Hans udentvivl ved Ankomsten
til Oslo have fundet det danske Partis Stilling langt bedre, end
den i Throndhjem havde været skildret for dem, saaledes maa det
samme have været Tilfælde med Hr. Esge Bilde ved dennes Komme
til Bergen. Det kan derfor neppe falde saa meget underligt, om der
hastig opstod Skrupler hos ham over det Forlig, han havde indgaaet
med Erkebiskoppen, og den Stilling, hvori han ifølge dette kunde ansees
at være kommen til den danske Konge. Thi ikkun af saadanne
Skrupler kan man forklare sig de Breve, som han, kort efter at have
igjen overtaget Befalingen paa Bergenhus, tilskrev Erkebiskop Olaf.

Det første er af 8de Mai 1536. Hr. Esge minder heri først
Erkebiskoppen om den Fuldmagt, som denne, sidst han var i Bergen
(Sommeren 1534), havde medgivet Esge i aabent Brev og Instruktion
til Danmarks og Norges Raad angaaende Kongevalget&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 745.&lt;/ref&gt;; dette
Brev og denne Instruktion havde Esge overgivet sin Broder, Biskop
Ove Bilde, og Hr. Mogens Gjøe, der igjen skulde levere det til Hertug
Kristian. Dernæst siger han, at han har erfaret, at „menige Norges
Raad“ – Biskop Hoskold i Stavanger ene undtagen, hvis Stemme
han endnu ikke kjender – har hyldet og kaaret Kong Kristian
„den Unge“ til Norges Herre og Konge, og han har seet Erkebiskoppens
Skrivelse, hvori-denne har indvilget og tiltraadt samme Valg&lt;ref&gt;Maa vel være Erkebiskoppens Skrivelse af 10de Septbr. 1535 (s. o. f. {{antikva|II}} 765) og maaskee hans Skrivelse af 8de Decbr. s. A. (s. o. f. {{antikva|II.}} 783), med hvilken Esge først efter Tilbagekomsten til Bergen er bleven bekjendt.&lt;/ref&gt;.
Han minder endelig Erkebiskoppen om de seneste Forhandlinger i
Throndhjem. Han gaar derpaa over til sin egen Stilling. Da nu –&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ei0xssp4e2wfrp6za3jtwwdzpo5c6i1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/819</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87030</id>
    <revision>
      <id>220952</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:45:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2688" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Hr. Esge Bildes Stilling.|805}}&lt;/noinclude&gt;siger han – Erkebiskoppen og alle andre Herrer af Norges Raad
have valgt sig en Herre og Konge, men han selv paa Grund af
Krig og Fængsel heri har været hindret, saa lader han Erkebiskoppen
vide, at den Stilling, hvori han saaledes er kommen, ikke er efter
hans Stud. Han kan og vil ikke ene i Riget være længer uden
Herre og Konge. Derfor agter han nu strax at tilskrive Kong Kristian
Huldskab, Mandskab og tro Tjeneste. Af disse Grunde, og for
sine Slegtskabsforbindelser i Danmark, agter han ikke at dvæle længer
i Norge eller forestaa Slottet i Bergen, men vil, saasnart muligt
og forsvarligt være kan, besøge Kongen og sit Fædreneland, for
at tjene dem efter Skyldighed; – med mindre Erkebiskoppen vil udvirke
ham af Norges Raad, Geistlige og Verdslige, Søndenfjælds og
Nordenfjælds, deres aabne, beseglede Brev paa, at de byde ham og
give ham Fuldmagt til at holde Bergenhus Kong Kristian den Unge,
„som paa Norges Krones Vegne for Herre og Konge hyldet, kaaret
og samtykt er“, til tro Haand og Norges Krone til Bedste. Dog
vil han i Mellemtiden skikke sig mod Norges Krone og Rigets Raad
i Slotsloven som en ærlig Mand sommer. Denne sin alvorlige Mening
har han og tilskrevet Norges Raad baade Sønden. og Nordenfjælds,
og han beder nu Erkebiskoppen gjøre sit til, at han med det
Første maa faa et tydeligt skriftligt Svar herpaa. Han vil kjærligen
forskylde Erkebiskoppen dette, og være Norges Rige og dets Indbyggere
til Ære og Tjeneste, hvor han med Slegts og Venners Hjælp
kan&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 271–273.&lt;/ref&gt;. – Esge Bilde vil, som man let seer, overtyde Erkebiskoppen
om, at dennes, ligesaavel som det norske Raads, Kongevalg allerede er
gjort, og at det derfor bor tillades Esge ogsaa at handle, som Befalingsmand
paa Bergenhus, i Overensstemmelse hermed; i modsat
Fald vil han forlade Befalingen.

Esge Bildes andet Brev til Erkebiskoppen er af den næste Dag,
den 9de Mai. Han siger deri, at han nu paa ny har tilskrevet Kongcn
samt det danske og holsteinske Raad og flere af sin Slegt og sine
Venner om Erkebiskoppens og Norges Anliggender og talt deres Sag
paa bedste Maade. Og hvor han fremdeles kan være Norge og dets
Indbyggere til Tjeneste, vil han altid være det „saa sandt hjælpe mig
Gud!“&lt;ref&gt;Sst. 273–275.&lt;/ref&gt;

Med disse Breve sendte Esge Bilde sin Tjener, Peder Skriver,
til Throndhjem; og Peder skulde ufortøvet, efter at have modtaget Erkebiskoppens
Svar, drage over Fjældet til de søndenfjældske Herrer af
Raadet med Hr. Esges Skrivelser til dem., Erkebiskoppen gav sit
Svar fra Stenvikholm allerede den 25de Mai, og udtalte deri sin&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lu7oijogh3vjphghs4mzr6ea6ollhsl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/820</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87031</id>
    <revision>
      <id>220953</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:45:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2777" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|806|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Anskuelse af Sagernes Stilling i Norge, der naturligvis ikke kunde
falde ganske sammen med Hr. Esges.

Erkebiskoppen takker ham først for hans Skrivelser i Norges og
Erkebiskoppens Sag til Kong Kristian, samt det danske og holsteinske
Raad, og yttrer derhos sin Glæde over de Efterretninger, Hr. Esge
havde meddeelt ham om Kong Kristians Fremgang i Danmark. Derpaa
gaar han over til at tale om Kristians Valg i Norge. Dengang
– siger han – da han sendte Jens Olssøn til Oslo, havde denne
med sig nogle Breve fra ham til Flere særskilt af Danmarks Raad.
Disse Breve forklarede, at Erkebiskoppen havde samtykket det Valg,
som forud var gjort i Oslo; og han stolede fuldkommen paa, at Rigets
Raad søndenfjælds skulde velvilligen samtykke, at han med dem
og de med ham skulde have beseglet Hyldingsbrevet til Kongen. Men
nu ved Esge Bilde selv, „hvorledes derom blev handlet af Hr. Vincentius
Lunge, hvis Sjæl Gud naade!“ Erkebiskoppen er derfor endnu
ikke i nogen Maade Kong Kristian videre forpligtet, end som det
aabne Pergamentbrev udviser, der senest i Throndhjem blev Hr. Esge
og Hr. Klaus Bilde overleveret. Saasnart Erkebiskoppen har modtaget
„den Forvaring“, som i nævnte hans Brev omtales, da vil han
raadslaa og handle med Hr. Esge baade om Kongevalget og om
Bergenhus og yde ham, paa den til Danmark og Norge udvalgte
Kong Kristians og Norges Krones Vegne, Hjælp, som han vil svare
for Gud og være bekjendt for Hs. kongelige Majestæt, i det Haab,
at Hr. Esge, „som en ærlig, oprigtig Mand og Herre, vil ramme
og vide Rigets Gavn, Velfærd, Bedste, Bestand og Gode“, som han
har “lovet og beseglet“ Erkebiskoppen&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 280–282.&lt;/ref&gt;.

Tonen i Erkebiskoppens Brev er heel igjennem ligesaa venskabelig,
som den er i Esges Breve til ham. Man seer imidlertid let, at Erkebiskoppen
holder fast ved den Paastand, hvori mig synes man maa
give ham fuld Ret, at der, trods alt hvad der hidtil var skeet i Valgsagen
til Kristian {{antikva|III}}’s Fordeel, dog intet virkelig gyldigt Valg paa
Norges Vegne endnu var kommet i Stand, og at Erkebiskoppen følgelig
stod, som Kongedømmets Vikarius, fri og ubunden ligeover for
Kristian, saalænge ikke denne havde meddeelt ham den “Forvaring“,
som Erkebiskoppen havde forlangt i sit aabne Brev af 6te April, hvilket
han ansaa for sin eneste Forpligtelse til Kristian. Esge Bilde
maatte altsaa, efter Erkebiskoppens Anskuelse, være skyldig til at forblive
i den Stilling, han som Befalingsmand paa Bergenhus indtog
til Norges Raad, saalænge indtil Kristians formelige Valg til Norges
Konge, efter forudgaaende Bestemmelse, var lovligen fuldbragt.
Herhen pegede ogsaa det mundtlige Svar, Peder Skriver fik af Erke-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r4xh3g3vrw2xy9fckgfk7aoj8dits65</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/821</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87032</id>
    <revision>
      <id>220954</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:45:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2849" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Brevvexling mellem Hr. Esge og Erkebiskop Olaf.|807}}&lt;/noinclude&gt;biskoppen, og hvorom han i Brev af 28de Mai fra Throndhjem underrettede
sin Herre. Det lod nemlig: – at før der kom Svar fra
Danmark paa det aabne Brev, kunde Erkebiskoppen ikke indlade sig
paa at give nogen „beseglet Skrivelse“&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 391–392.&lt;/ref&gt;.

Erkebiskoppens Svar til Hr. Esge maa antages at være sendt strax
tilbage til Bergen, medens Peder Skriver selv drog søndenfjælds med
sin Herres øvrige Breve til de derværende Medlemmer af Norges
Raad. Esges Skrivelser angik naturligvis den samme Sag, hvorom
han havde henvendt sig til Erkebiskoppen, og man kjender de Svar,
han fra enkelte af de Tilskrevne har modtaget. Erik Ugerup svarer
ham den 9de qui fra Akershus, at Esge selv ved, at han har modtaget
Slottet og Slotsloven af en Herre og Konge, og bør holde
det, indtil han leverer det til en Herre og Konge igjen. Brevskriveren
og flere af Norges Raad have fundet sig nødte til at give sig under
en Herre og Konge, som kunde forsvare dem, og de vidste ikke efter
Norges skrevne Lov nogen bedre end den Herre, hvis Fader og Farfader
havde været Konger før han. Han ved ikke at raade Hr. Esge
til andet end at give sig under den samme Herre, som Erik selv har
underkastet sig&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 287.&lt;/ref&gt;. – Provsten Martin Krabbes Svar af samme Dag
og Sted gaar i lignende Retning. Han kan ikke andet raade, end
at Hr. Esge giver sig til den samme Herre, som det øvrige Norges
Raad har antaget; denne er „en Konge født efter Norges skrevne Lov“.
Provsten har forresten travlt med at bede om Hr. Esges Hjælp til
at komme paa Bergens Biskopsstol, hvilken Kongen havde tilsagt ham,
han skulde da vise sig Hr. Esge „villig og tilgiven“&lt;ref&gt;Sst. 288.&lt;/ref&gt;. – Biskop
Magnus derimod svarede fra Hamar den 14de Juni, som man kunde
vente, undvigende, – nemlig at hvad Erkebiskop Olaf og de øvrige
Herrer af Raadet samtykte, det vilde ogsaa han vedtage&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 392.&lt;/ref&gt;. Hr.
Gaute Galle endelig lod bie paa sit Svar lige til den 27de October,
efterat han havde svoret Kristian {{antikva|III}} Troskab, da han naturligvis
henviste til denne som Norges lovlige Konge&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 294.&lt;/ref&gt;.

Man seer tydelig af alle de nu nærmest omtalte Skridt fra Esge
Bildes Side, at han, efter sin Tilbagekomst til Bergen fra sit Fangenskab
i Throndhjem, har været i stor Uvished om, hvorledes han
skulde paa eengang opfylde sin Skyldighed baade mod Erkebiskoppen og
mod Kong Kristian. Dog maa han under denne sin Vaklen meer og
meer være kommen til den Overbevisning, at det maatte være baade
med hans Ære og med hans Gavn mest stemmende, at fremme Kristians
Sag saameget som var ham muligt, dog uden ganske at bryde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fx5c7zvzrba9cujuyaceu5r0rvuh0oi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/822</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87033</id>
    <revision>
      <id>220955</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:45:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2784" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|808|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;med Erkebiskoppen. Denne Stemning hos ham har rimeligvis ogsaa
den forud fangne Kristoffer Throndssøn sporet, og derfor ilet med at
komme bort fra Bergen, hvor Hr. Esge efter sin Ankomst maa have
ladet ham løs, eller i det mindste holdt ham uden stor Tvang og behandlet
ham venskabeligen. Man seer nemlig, at Kristoffer i Begyndelsen
af Mai, hemmelig og i al Hast, har forladt Bergen, uden Hr.
Esges Vidende, og taget Veien til Throndhjem. Han var allerede
den 15de Mai paa Fosen Gaard, hvorfra han denne Dag tilskrev
Hr. Esge et Slags Undskyldningsbrev for „at jeg for saa hasteligen
af Byen og ikke bød Eder god Nat“. Han undskylder sin Bortreise
dermed, at mange Tidender vare komne ham for Øre, hvoriblandt
meget dog – indrømmer han – muligen kunde være Løgn. Han
skriver forresten i en venskabelig Tone, meddeler Hr. Esge Nyheder
fra Nederlandene, som han havde modtaget i Bud med et nys didkommet
Fartøi: at Keiseren rustede sterkt, og at meget Krigsfolk var
samlet i Nederlandene, der skulde følge Pfalzgreven til Danmark.
Han tilbyder sig at meddele Hr. Esge flere Tidender, naar han faar
talt med Erkebiskoppen. Han beder endelig Esge ikke at agte hvad
hans Uvenner sige ham paa; han haaber med Guds Hjælp, at intet
andet skal befindes af ham end Godt&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 288, Sammes Aktst. {{antikva|II.}} 276.&lt;/ref&gt;.

Esge Bilde havde i sine Breve til Erkebiskoppen, som ovenfor
sagt, ladet denne vide, at han var ifærd med at træde i Underhandlinger
med Kong Kristian for at sikkre sig sin undersaatlige Stilling
til denne. Hermed gjorde han virkelig ogsaa Alvor, uden at oppebie
Svar fra Erkebiskoppen eller fra de øvrige norske Raadsmedlemmer,
han havde tilskrevet. Han sendte nemlig mod Slutningen af Mai
Stig Bagge og tvende andre af sine Mænd til Danmark som sine
Fuldmægtige til Kong Kristian samt det danske og holsteinske Raad,
og medgav dem sin skriftlige, egenhændig underskrevne Instruktion,
udstedt paa Bergenhus den 18de Mai 1536.

I denne Instruktion tilbyder han først Kongen sin tro Tjeneste og
begge de nævnte Raad sit Venskab. Dernæst, for at gjøre Kongen
bekjendt med Forhandlingerne i Throndhjem, oversender han denne de
Breve, som i samme Anledning vare udstedte; han tænker sig nemlig
Muligheden af, at Klaus Bilde kunde være bleven hindret i sin Reise.
Han beder Kongen, at han mildeligen vil optage Erkebiskoppens gode
Mening og velvillige Tilbud; thi denne kan vel bevise, at han havde
„sin Fuldmægtige i Oslo med Indsegl og Befaling at fuldbyrde og
samtykke med Danmarks og Norges Riges Raad det Valg, som de
gode Herrer om Hans kongelige Majestæt havde gjort, og ligeledes at
besegle og stadfæste hvad derom forhandlet blev“. Kongen vil derved&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tmt4jk7ncshwsadhba9us9m3l6hxe0r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/823</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87034</id>
    <revision>
      <id>220956</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:45:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2892" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Esge Bildes Indlæg hos Kong Kristian til Norges Bedste.|809}}&lt;/noinclude&gt;tage Hensyn til det fattige Riges og dets Indbyggeres Bedste og ikke
besvære det med Krigsfolk. Kongen kan uden Krig og Blodsudgydelse,
Pengespilde og Fordærvelse faa sin Villie frem i Riget, og kan
da have desmere Nytte deraf. Hr. Esge lader fremdeles Kongen tilkjendegive,
at han har erfaret, hvorledes Norges Riges Raad har
udvalgt Kristian til Norges Konge, – han har og seet Erkebiskop
Olafs Brev, hvori denne har samtykket Valget, – og han har i sin
Tid overgivet sin Broder Biskop Ove Bilde og Hr. Mogens (Gøye)
Erkebiskoppens og nogle andre Raadsmedlemmers Brev og Instruktion,
{{sperret|hvori de have hyldet og samtykt Kristian {{antikva|III}} til
Norges Konge}}&lt;ref&gt;Man igjen være Brevene af 23de Juni 1534 (s. o. f. {{antikva|II.}} 745, 804), hvori dog Kristian ingenlunde udtrykkelig nævnes, som den de norske Raadsmedlemmer give sit Valg. De samtykke blot den, det ganske Raad vælger; og som vi have seet, kom ved den Leilighed intet Kongevalg istand paa Grund af Uroligheden i Danmark og Kjøbenhavns Reisning.&lt;/ref&gt;. Erkebiskop Olaf og det hele norske Raad (paa
Biskop Hoskold af Stavanger nær, om hvem Esge intet ved) har altsaa
– vedbliver han – hyldet og kaaret Kongen; Esge selv alene
har paa Grund af Krig og Fængsel ikke deeltaget heri. Derfor har
han tilskrevet Erkebiskoppen og Norges Raad sønden- og nordenfjælds
paa den Maade, hans medsendte Kopi udviser, og lader nu ved sine
Tjenere, ifølge sin beseglede Instruktion, Kong Kristian den Unge tilsige
„Huldskab, Mandskab og tro Tjeneste“, imod dennes Beskyttelse;
og vil han med det allerførste selv besøge Kongen og sit Fædreneland.
Kongen ved, eller kan af sin Faders, Kong Fredriks Reces erfare,
hvorledes Norges Slotslove, efter Kongens Afgang, skulle holdes ved
Kronen og til Norges Raads Haand, saalænge til en ny Herre og
Konge til Riget bliver kaaret og hyldet. Kongen vil derfor ikke tage
ham til Mistykke, at han ikke nu strax med det samme tilsiger og overleverer
ham Bergens Slotslov, „hvilket mig ei staar at gjøre, min
Ære og Lempe ubeskadiget, for end Rigets Raad forsamlet vorder og
overens kommer“. Han opfordrer imidlertid Kongen til at forskrive
det norske Raad til Mode snarest muligt paa det Sted, ham selv bedst
synes; og paa denne Raadssamling kan da Sagen angaaende Slotsloven,
med Rigets andre vigtige Sager, blive bragt i Orden. Hvis
imidlertid Pfalzgreven eller nogen anden udenlandsk Fyrste skulde i
Mellemtiden angribe Slottet, skal Esge forsvare det som en ærlig
Mand&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} Bil. {{antikva|VI}}, 462–467 jfrt. m. 390.&lt;/ref&gt;.

Og Hr. Esge lod det ikke blive ved dette Tilsagn alene; han
{{sperret|handlede}} i Overensstemmelse dermed, idet han virkelig til samme
Tid, som han afgav det, ogsaa søgte at sikkre Kong Kristian den Deel&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6e6rfpd31irg48291orijvp879to8jc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/824</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87035</id>
    <revision>
      <id>220957</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:45:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|810|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;af Norge, som nærmest stod under hans egen Befaling. Han var,
som vi have seet, ikke ganske sikker paa Biskop Hoskolds Stemning.
Han havde imidlertid i Stavangers Lagmand, Nils Klaussøn, en paalidelig
Tilhænger, og denne paalagde han at indhente Biskop Hoskolds
bestemte Erklæring. Dette skede. Biskoppen erklærede da: – at han
ingen Herre eller Konge havde svoret eller lovet anderledes end
som Beslutningen i Bud&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 743.&lt;/ref&gt; medfører; han havde heller ikke hverken
i Raad eller Daad overtraadt denne Beslutning eller været med i
noget Oprør i Landet. Kong Fredrik – sagde han – havde været
hans rette Herre og Konge, og han vidste nu ikke af nogen anden
Herre og Konge end Fredriks Sen, Kong Kristian. Han yttrede
fremdeles paa given Anledning, at man ikke skulde finde ham at være
nogen Vendekaabe, han vilde skikke sig som han vilde være bekjendt
for hver god Herre. Erklæringen blev afgiven i Vidners Nærvær og
indmeldt fra Stavanger til Hr. Esge af Lagmanden under 28de Mai&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 282. Svaret forekommer Palud.-Müller (Gr. F. {{antikva|II.}} 394) „meer undvigende end bestemt“. Mig synes det klart nok.&lt;/ref&gt;.

Denne Erklæring var kun et forberedende Skridt til noget langt
Vigtigere. Strax efter fik nemlig Hr. Esge baade Biskop Hoskold og
Flere bevægede til formelig at erkjende Kristian lll for Norges Konge
ved et aabent beseglet Brev. Dette er udstedt i Bergen den 1ste Juni
af Hoskold, Biskop af Stavanger, Esge Bilde, Høvedsmand paa Bergenhns,
og Johan Krukow, Norges Raad nordenfjælds, Geble Pederssøn,
Erkedegn til Bergen og Stiftets Formynder, med menige
Kapitel, Guttorm Nilssøn, Lagmand i Bergen, og menige Raadmænd
sammesteds. De vide – sige de – at efter Kong Fredriks Død
Danmarks og Norges Rigers Raad af forskjellige Grunde ei have
kunnet, som sig burde, samles for at vælge og hylde en Konge igjen
til de tvende Riger, – men de have tillige erfaret, at menige Norges
Raad, Geistlige og Verdslige, have hyldet og kaaret Kristian,
Kong Fredriks Søn, tidligere udvalgt Konge til Danmark, ogsaa til
Norges Konge. Dette Kaar og denne Hylding tiltræde nu Udstederne
og love „Kong Kristian den Unge“ at ville vise sig som hans underdanige
og lydige Tjenere, idet de bede ham at være dem en mild og
naadig Herre og holde dem „ved Norges Lov og gode, gamle, ærlige
og christelige Sedvaner“. Dette aabne Brev tiltraadte senere tvende
Prælater, nemlig Mathias, Abbed af Lyse, den 14de Juni, og Gunnar,
Abbed af Halsnø, den 23de Juni&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 283–285, Gr. F. {{antikva|II.}} 395.&lt;/ref&gt;. – Her er ikke engang Tale om
at betinge sig nogen norsk Haandfæstning af Kong Kristian.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>es2hio2r59paz73a00dae52258iqonv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/825</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87036</id>
    <revision>
      <id>220958</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:46:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2912" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Rustninger i Nederlandene. Kjøbenhavn overgiver sig.|811}}&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt|'''119.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Kjøbenhavns Overgivelse i August 1536. Kristian ''{{antikva|III}}'' beslutter at bruge Magten mod Norge. Rigsdag i Kjøbenhavn i October 1536. Norges Indordning under Danmark som Provins besluttes, og Biskopsdømmet i det danske Rige ophæves. Erkebiskop Olafs sidste Virksomhed i Norge. Hans Flugt til Nederlandene i April 1537. Stenvikholm opgives i Mai. Trud Ulfstands Tog til Throndhjem. Norge underkaster sig.'''}}}}

Skjønt inden Mai Maaneds Udgang 1536 hele Danmark, paa
Kjøbenhavn nær, var i Kristian {{antikva|III}}’s Hænder, var dog, som allerede
ovenfor yttret, dennes Stilling ingenlunde uden Fare&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 802.&lt;/ref&gt;. De Underretninger,
Kristoffer Throndssøn havde meddeelt Esge Bilde om Rustningerne
i Nederlandene til Pfalzgrev Fredriks Understøttelse&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 808.&lt;/ref&gt;, vare
langtfra falske. Befaling til Hvervninger af Krigsfolk var allerede
i Begyndelsen af April udgangen fra Regentinden, ligesom hun ogsaa
til samme Tid havde paalagt Holland at udruste 25 store Skibe. I
Mai kom Pfalzgrev, Fredrik med sin Hustru til Nederlandene for
selv at overtage Ledningen af det forestaaende Tog til Danmark.
Om Alt dette underrettedes Kjøbenhavns Indbyggere, for at de kunde
opretholde Modet og tappert verge sig, indtil Hjælpen kom. Faren
for Kristian var virkelig paa den Tid stor; men den gled over uden
at komme til Udbrud. En Krig fra den franske Konges, Frants {{antikva|I}}’s,
Side tvang Keiser Karl til at vende sin Hovedmagt mod ham.
Endog de Krigsfolk, som vare hvervede i Nederlandene til det danske
Tog, fik snart en anden Anvendelse. Medens nemlig de hollandske
Stænder gjorde Indvendinger med Hensyn til den dem paalagte
Udrustning, og man derfor maatte fragte Skibe for Keiserens Regning
i Seeland, angreb Hertug Karl af Geldern, Keiserens Fiende
og Kong Kristians hemmelige Forbundne, pludselig i Begyndelsen af
Mai Grøningen. For at redde sig underkastede Staden sig Keiseren, der
modtog dens Underkastelse med Forpligtelse til at hjælpe den. Man
maatte nu ty til det Krigsfolk, som var hvervet til det danske Tog,
og benytte det til Grøningens Vern. Krigen mod Karl af Geldern
holdt saaledes den til Kjøbenhavns Undsætning og Danmarks Undertvingelse
bestemte Magt bunden til Nederlandene i Juni og Juli Maaneder.
Da Pfalzgreven kom til Nederlandene i Mai, var Flaaden
endnu ikke færdig; og før denne Hindring var overvunden, vare Landtropperne
tagne i Brug til den grøningske Krig. Pfalzgreven fremkom
med Indsigelser og Klager, men uden Nytte. For endnu
Flaade og Hær var bleven stillet til hans Raadighed, var den gode
Leilighed gangen tabt og Kjøbenhavn opgiven&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 333–349.&lt;/ref&gt;.

Kong Kristian nemlig, der fuldeligen indsaa Vigtigheden af at&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t0dk5qet2psttrzf7sw9hpdwuuaami2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/826</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87037</id>
    <revision>
      <id>220959</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:46:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2766" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|812|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;nytte den Frist, som Lykken skjenkede ham, anstrengte sine sidste Kræfter
for imidlertid at vinde Kjøbenhavn Det lykkedes ham at faa
Staden ganske indesluttet og afskaaren fra al Tilførsel. Snart opstod
der en frygtelig Hungersnød. Uenighed mellem Borgerne og de tydske
Krigsfolk, der dannede Stadens Besætning, forøgede Ulykken. Til
Slutning viste sig ingen Redning uden i Overgivelse. Denne fandt
Sted den 29de Juli; og den 6te August 1536 holdt Kong Kristian sit
Indtog&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 349–366.&lt;/ref&gt;.

Saalænge dette Kongens vigtigste Maal ikke var naaet, kunde
han naturligvis blot skjenke de norske Sager en underordnet Opmærksomhed.
Men hvad han allerede i Mai Maaned vidste om Tilstanden
i Norge maatte give ham godt Haab; og Efterretningerne fra Esge
Bilde med Stig Bagge, hvilke han rimeligvis har modtaget i Begyndelsen
af Juni, maatte gjøre ham Udsigten til Norges snarlige Underkastelse
saagodt som ganske sikker. Alt hvad han senere i Juni Maaned
kunde spørge fra Norge var ikke uden til hans Fordeel. Reisningen
lagde sig jo, for Nogen kunde vente det. Alle Landets Stormænd,
paa Erkebiskop Olaf nær, kappedes om at underkaste sig; og
af Erkebiskoppen var ikke – hvad Erfaringen allerede viste – synderlig
at frygte, om han endogsaa havde en sterk Mening blandt Landsfolket
for sig, naar han ingen virksom Hjælp kunde faa udenlandsfra.
Kongen kunde saaledes trygt henvende al sin Opmærksomhed paa Stillingen
i Danmark i den visse Fortrøstning, at var Kjøbenhavn først
vunden, vilde Norges fuldkomne Underkastelse følge af sig selv.

Han viste ogsaa nu noksom sin Tryghed for Norge derved, at
han allerede formelig behandlede Riget som sit. Saaledes overdrog
han, ved Brev fra Roskilde af 16de Juni, Hr. Esge Bilde de Len,
som Nils Lykke og Vincentius Lunge forud havde havt, hvorved han
gjorde ham til sin Befalingsmand over hele det nordenfjældske Norge.
Han tilsagde ved Brev af samme Sted og Dag Indbyggerne i Finnmarken
og Vardøhus Slots Omraade, „hvilket ligger til Kongens
Fadebur“, at svare sine Afgifter til Hr. Esge „som deres rette Herskab
paa Kongens Vegne“. Han forlenede endelig, ogsaa samme Dag
og Sted, Hr. Vincentius Lunges Enke, Margreta Nilsdatter, med
Apostelkirkens Gods i Bergen&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 395; N. Dipl. {{antikva|II.}} 826–827.&lt;/ref&gt;.

Der er ingen fuldgyldig Grund til at tro andet, end at Erkebiskop
Olafs aabne Brev af 6te April&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 798.&lt;/ref&gt; var udstedt i god Tro og
med god Forhaabning Men om end hverken Biskop Hans Reff eller
nogen af Bilderne med Sandhed kunde siges reent ud at have sveget
sine i Throndhjem givne Tilsagn, enten med Hensyn til Erkebiskoppen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p9hmk2sdza4o5bq04er0my1oaaq1jx6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/827</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87038</id>
    <revision>
      <id>220960</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:46:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2837" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskoppens forladte Stilling.|813}}&lt;/noinclude&gt;personlig eller med Hensyn til hans Planer for Norges Selvstændighed,
– saa kunde det dog ikke længe undgaa Erkebiskoppens Opmærksomhed,
at hine Mænds Forestillinger ikke havde udrettet hos Kong
Kristian hvad han havde kunnet ønske, ja vel endog at de ikke fortolkede
sine Forpligtelser til Erkebiskoppen ganske paa samme Maade som
han selv. Dette maatte naturligvis gjøre ham ængstlig; og end ængstligere
blev han, jo længere det uddrog med Kongens Svar paa hans
aabne Brev og paa de Hverv, Klaus Bilde havde paataget sig at
overbringe. Han modtog vel Underretning om Kongens Samtykke af
28de Mai til Herredagen i Bergen og Leiden til samme; men de
Tilsagn, han havde forlangt af Kongen i sit aabne Brev, udeblev.
Hvad der i Bergen var gjort i Juni Maaned for Kong Kristians
Sag&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 810.&lt;/ref&gt; og Hr. Esges Virksomhed ved den Leilighed kunde ikke længe
blive Erkebiskoppen ukjendt; og Kristoffer Throndssøns Fortællinger,
da denne kom til ham i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni,
kunde heller ikke gjøre ham roligere med Hensyn til Stemningen i
Norge. Han havde tvende Gange sit Bud sønderpaa for at erfare
noget om Raadsmødet eller om de danske Herrers ventede Komme til
samme; men herom var alt taust. I Breve fra Stenvikholm af 9de
Juli og 24de August yttrede han sig i denne Sag til Esge Bilde,
men fik, som man vel kan tænke, intet tilfredsstillende Svar&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 395, 396.&lt;/ref&gt;. Han
følte sig ganske vist meer og meer forladt. Selv, paa egen Haand,
at udskrive Herredagen, uden at oppebie Kongens Tilsagn eller de
danske Udsendingers Komme, dertil havde han vist nok lovlig Ret,
men han har ikke vovet det. Thi Stemningen blandt de norske Raadsmedlemmer,
hvilken ikke kunde være ham ukjendt, var nu saadan, at
efter al Rimelighed ikke een eneste vilde lyde hans Kaldelse, naar
denne ikke støttede sig til et Kongebud. At gaa det lidet norsksindede
Raad forbi og henvende sig til det norske Folk, til Almuen, dertil
havde han ikke Mod, og følte vel tillige, at om det end lykkedes ham
at reise den, havde han ei Evne til at styre den.

I denne ængstende, ja fortvivlede Stilling var det i Grunden
intet Under, at Erkebiskoppen paa ny vendte Blikket mod Udlandet,
helst da Rygterne fra Nederlandene i Mai og Juni Maaneder om
Pfalzgrev Fredriks forestaaende danske Tog, som vi have seet, maatte
være opmuntrende. Han sendte ogsaa, maaskee i Juli, Kristoffer
Throndssøn til Nederlandene for der at søge Hjælp, eller i det mindste
forsikkre sig om Sagernes Stilling.

Men førend han rimeligvis derfra har kunnet faa nogen trøstelig
eller tilfredsstillende Underretning, var Kjøbenhavn, som sagt, den 29de
Juli falden; og havde Kong Kristian før været uvillig til at indgaa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sqnzfkihrfw5es0fpka7v9l11zi38b1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/828</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87039</id>
    <revision>
      <id>220961</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:46:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2749" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|814|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;paa Underhandlinger med Erkebiskop Olaf, saa opgav han nu dette
ganske. Om en norsk Herredag eller et norskt Raadsmøde blev nu
ikke mere Tale. Kongen havde med det samme Kjøbenhavn overgav
sig til ham, fattet sin Beslutning med Hensyn til Norge og dets Erkebiskop;
og hvordan denne Beslutning var, kom snart for Lyset.

Med Hensyn til det søndenfjældske Norge lader Kristian til at
have følt sig trygt. Al Tanke paa alvorlig Modstand synes der ved
Einar Tjelds mislykkede Tog i Begyndelsen af Aaret at være lammet.
Det var det nordenfjældske Norge, det vil sige Throndhjems
eller Nidaros’s, Bergens og Stavangers Biskopsdømmer, det gjaldt
om fuldkommen at undertvinge; og hertil havde, som vi have seet,
Hr. Esge Bilde allerede gjort en heldig Begyndelse. Nu i August
sendte Kristian ham med den danske Adelsmand Jens Splid og Esges
Svend, Peder Pederssøn, 200 Mands Forsterkning. Han antydede
derved, at han ikke agtede at gaa ind paa Hr. Esges tidligere Raad
om Forsoning med Erkebiskoppen. Og end klarere udtalte han dette,
da han ikke længe efter, i et Brev af 1ste September, underrettede
Esge Bilde om, at Erkebiskoppen havde sit Bud hos Pfalzgreven, og
derfor henstillede til ham, om han strax vilde drage mod Throndhjem.
Kongen havde altsaa ganske vist dengang Underretning om Kristoffer
Throndssøns Sendelse til Nederlandene og betragtede dette som et afgjort
fiendtligt Skridt, der muligen kunde drage en keiserlig Hærs Afsendelse
til Throndhjem efter sig, og hvis Følger derfor Esge Bilde
maatte ile med at forekomme. Af noget Tog fra dennes Side til
Throndhjem blev der imidlertid for det første intet. Hr. Esge synes
at have fundet det nødvendigere for Øieblikket at nedtvinge den Modstand,
som endnu kunde være at frygte i hans nærmere Kreds. Forholdene
i Throndhjem stode rimeligvis ikke endnu saa klart for ham,
at han vovede et Tog didhen med den ringe Magt, han for Tiden
havde til sin Raadighed. Imidlertid synes han allerede nu at have
taget sin Beslutning, at tjene Kong Kristians Sag alene og skaffe den
Seieren ogsaa i Norge, som den allerede havde vundet den i Danmark&lt;ref&gt;Jfr. Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 370, 396.&lt;/ref&gt;.

Allerede før Kristian havde udtalt for Hr. Esge Bilde sit Ønske
om, at denne skulde angribe Erkebiskop Olaf i selve Throndhjem,
havde han i Danmark gjort det fuldbyrdende Skridt til Kirkens Omordning
og den biskoppelige Magts Kuldkastelse i dens romersk-katholske
Betydning. Han udskrev, strax efter Kjøbenhavns Indtagelse,
en Rigsdag af hele Danmark at møde sammesteds den 15de October;
og i Forbindelse hermed vedtog han, efter foreløbigt Overlæg med de
tilstedeværende verdslige Medlemmer af det danske Rigsraad, Frem-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9fdp6m8yv7rj41k5bfektyqn7v8qmzx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/829</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87040</id>
    <revision>
      <id>220962</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:46:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2834" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}} kalder en dansk Rigsdag og fængsler de danske Bpr.|815}}&lt;/noinclude&gt;gangsmaaden mod Biskopperne. Danmarks Rige – hed det – skulde
ikke herefter være afhængigt af Erkebiskoppen eller andre Biskopper,
men dets Styrelse være og blive hos Kongen og dennes Efterkommere
i Danmark, samt hos Danmarks verdslige Rigsraad og deres
Efterkommere. Derfor tilsagde de tilstedeværende elleve Raadsmedlemmer
Kongen, at de ei vilde hjælpe til, at nogen Biskop skulde
komme til „noget verdsligt eller geistligt Regimente, eller til noget
Biskopsdømme eller nogen Rente i Danmarks Rige“, før saadant blev
fastsat paa et almindeligt Concilium i Christendommen og der samtykket
ogsaa af Danmarks Rige; men selv i dette Tilfælde skulde ikke
Biskopperne komme „til noget Regimente“ i Danmarks Rige uden med
Kongens samt Danmarks Riges Raads, Adels og Indbyggeres Villie
og Samtykke. De forsamlede Raadsmedlemmer lovede derhos ikke at
ville modsætte sig, „at det hellige Evangelium og rene Guds Ord
retteligen maa prædikes og forkyndes her i Riget“. Herom blev de
Elleves beseglede Brev udstedt i Kjøbenhavn den 12te August 1536&lt;ref&gt;Hvitfeld u. 1536, jfrt. m.Pal.-Müller. Gr. F. {{antikva|II.}} 368.&lt;/ref&gt;.
Den biskoppelige Verdigheds og Myndigheds Ophævelse i sin gamle
romersk-katholske Betydning var saaledes udtalt; men Beslutningen
holdtes hemmelig, indtil Bud var udganget til alle de danske Biskoppers
Fængsling. Allerede samme Dag som Brevet udstedtes, bleve
Erkebiskoppen af Lund og Biskoppen af Roskilde, hvilke netop vare
komne til Kjøbenhavn, grebne og satte i Forvaring; og inden faa
Dage var det samme Tilfælde med alle de øvrige, virkelige eller udvalgte,
danske Biskopper. Den eneste som for det første sparedes paa
Grund af Kongens særdeles Godhed for ham, var Ove Bilde til
Aarhus, Hr. Esges Broder; men ogsaa han maatte den 10de September
dele sine Medbrødres Skjæbne&lt;ref&gt;Sst.&lt;/ref&gt;.

Det var nu hermed allerede tydeligt nok, hvad Lod der var til-
tænkt ogsaa de {{sperret|norske}} Biskopper af Kong Kristian, naar han var
kommen til Magten i {{sperret|Norge}}; og hvilken hans Hensigt var med dette
Rige i det Hele, blev snart udtalt.

Til den fastsatte Tid ved Midten af October 1536 sammentraadte
den danske Rigsdag i Kjøbenhavn, bestaaende af Rigets Raad,
Adelen, udsendte fra Rigets Kjøbstæder og Fuldmægtige for Bønderne
omkring i Landets Hereder. Den 30te October vare allerede
Raadslagningerne tilende, og paa denne Dag udstedtes de tvende Dokumenter,
hvori Frugten af Rigsdagens Virksomhed nedlagdes: nemlig
{{sperret|Kongens Haandfæstning}}, som efter Overenskomst med Rigsraadet
fastsattes, og {{sperret|en almindelig Reces}}, der vedtoges af den
hele Rigsdag. Begge Dokumenter ere for Norges og den norske
Kirkes Vedkommende af yderste Vigtighed.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ahblxn2o6y1wmnfta3yzz1ypckprslh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/830</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87041</id>
    <revision>
      <id>220963</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:46:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2892" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|816|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Kristian {{antikva|III}}’s Haandfæstning adskiller sig strax i den første
Artikel væsentlig fra de ældre danske Kongers. Istedet for at der i
disse indeholdes en Forpligtelse for Kongen at verne om Kirken, dens
Privilegier og Tjenere&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 578, 617, 671.&lt;/ref&gt;, saa udtaler Kristian sig saaledes: „Først
ville vi og skulle over alle Ting elske og dyrke den almægtigste Gud,
og hans hellige Ord og Lære styrke, formere, fremdrage, haandhæve,
beskytte og beskjerme til Guds Ære og til den hellige christelige Tros
Forøgelse“. Her er ikke meer Tale om hverken Kirken eller dens
Tjenere eller dens Privilegier, men kun i evangelisk-reformatorisk Aand
om Guds Ord og Lære. I den anden Artikel forpligter Kongen sig
til efter yderste Magt at „formere“ Danmarks Rige, og om han med
Danmarks Indbyggeres Hjælp kan vinde mere Laud, da skal dette
„høre til Danmarks Rige og være og blive under Danmarks Krone“.
Derpaa følger den for Norge især vigtige tredie Artikel: „Og efterdi
at Norges Rige nu faa forringet er baade af Magt og Formue, og
Norges Riges Indbyggere ikke ene formaa at underholde dem en Herre
og Konge, og samme Rige er dog forbundet at blive hos Danmarks
Krone til evig Tid, og fleste Parten af Norges Riges Raad, besynderligen
Erkebiskop Olaf, som nu er det første Hoved der i Riget, i
en kort Tid er tvende Gange med meste Parten af Norges Riges
Raad faldet fra Danmarks Rige mod deres egne Forpligtelser, –
da have vi derfor lovet og tilsagt Danmarks Riges Raad og Adel,
at dersom Gud almægtigste det saa forseet har, at vi samme Norges
Rige eller nogen dets Ledemode, Slotte, Lande eller Sysler, som dertil
høre, kunde bekræftige eller bekomme under vort Hørsomme (vor
Lydighed), da skal det herefter være og blive under Danmarks Krone,
ligesom et af de andre Lande, Jylland, Fyen, Sjælland eller Skaane
er, og herefter ikke være eller hede et kongeligt Rige for sig, men et
Ledemod af Danmarks Rige og under Danmarks Krone til evig Tid.
Dog hvad Feide deraf kan komme skal Danmarks Riges Raad og
Indbyggere være pligtige med os troligen at hjælpe uddrage (føre til
Ende?)“. At der i det Følgende af Haandfæstningen ikkun kan være
Tale om Danmark, dets Raad, Adel og Indbyggere, er en Selvfølge
af denne Artikel. Endogsaa senere, hvor Kongen forpligter sig til
at gjenløse {{sperret|Orknøerne}} og {{sperret|Hetland}} nævnes ikke Norge, men det
heder blot: „med vore Undersaatters Hjælp“. Dokumentet er beseglet
foruden af Kongen ogsaa af 19 Rigsraadsmedlemmer, blandt hvilke
vi kunne mærke os som Norge vedkommende, og skjønt danskfødte, hørende
til dette Riges Stormænd: Hr. Trud Ulfstand og Hr. Klaus
Bilde&lt;ref&gt;Krag og Stefanius {{antikva|II.}} 46–54.&lt;/ref&gt;.

I {{sperret|Recessen}} er det Kongen og Rigets Raad og Stænder, eller&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nv3utldbve5kdqf18zry2jd3r12c2iq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/831</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87042</id>
    <revision>
      <id>220964</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:47:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2884" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kong Kristian {{antikva|III}}’s Haandfæstning og Reces.|817}}&lt;/noinclude&gt;den hele samlede Rigsdag, der i Forening udtale sin enstemmige Villie.
De love hinanden først gjensidig Hjælp til Rigets Forsvar. Derpaa
velte de Skylden for al den Blodsudgydelse og Ulykke, der nylig var
overgaaet Danmark, paa Biskopperne, hvilke havde sat sig imod Adelen
og ikke tilstedt Kongevalg i rette Tid. Hverken skulle derfor de
nu afsatte Biskopper igjen komme til sin biskoppelige Styrelse og sine
Biskopsdømmers Gods, eller andre Biskopper „deres Lige“ komme til
at regjere i Riget; men der skulle tilskikkes nye christelige Biskopper og
Superattendenter, som kunne lære det menige Folk det hellige Evangelium
og Guds Ord. Hvo, som vil sætte sig herimod, skal straffes
haardeligen paa Liv og Eiendom. Biskopsdømmernes Gods skal lægges
under Kronen, og Kongen alene have Patronatsret til alle Prælaturer,
Verdigheder og Len, som Kronen og Biskopperne hidtil have
havt at bortgive; dog skal Adelen og Ridderskabet beholde Patronatsret
til de Kirker og geistlige Len, den kan godtgjøre, at den hidtil har
havt. Alle Klostere, Prælaturer, Digniteter, Kannikedømmer og andre
geistlige Len skulde blive ved Magt, saa længe til Kongen og Danmarks
Riges Raad med lærde Mænd, som de tilkalde, forordne anderledes.
Dog skal det staa Munkene frit at forlade Klostrene, om de
saa ville, og Klosterforstanderne skulle herefter ei have Magt til at afhænde
eller pantsætte noget af Klostrenes Gods uden Kongens og
Rigsraadets Samtykke. Almuen skal være fri for alle vilkaarlige Paalæg
til Geistligheden; Tienden derimod skal vedblive og deles i tre
Dele: den ene for Sognepresten, den anden for Kirken, den tredie for
Kongen. Dette er Recessens Hovedindhold med Hensyn til det Geistlige.
– Med Hensyn til det Verdslige, erklærer Raadet, at det nu
vælger Kongens ældste Son, Hertug Fredrik, til Faderens Eftermand
i Danmarks Rige, og skal han, medens Faderen lever, kaldes: Prins
af Danmark, og efter hans Død: udvalgt Konge, indtil han bliver
kronet. Skulde Fredrik dø for Faderen, forpligter Raadet sig til at
vælge en anden af dennes Sønner. I Tilfælde at ingen saadan skulde
gives, skal Rigets Raad, med Kongens Villie og Bidende, udnævne
hans Efterfølger, som da skal kaldes Prins af Danmark, saalænge
Kongen lever. Den, som Konge skal være efter den nærværendes
Død, skal sverge og besegle Raad, Adel og Indbyggere at holde dem
ved Lov, Ret og Friheder. – Recessens øvrige Bestemmelser ere for
Norge af mindre Vigtighed. Den blev oplæst og vedtagen i et saakaldet
Bursprog, eller i en offentlig Forsamling under aaben Himmel,
paa Gammeltorv i Kjøbenhavn, og for Brevet hængte Kongen, Raadet,
visse udvalgte af Ridderskabet fra alle Landets Hoveddele, samt
visse Mænd af Kjøbstæderne sine Segl&lt;ref&gt;Krag og Stefanius {{antikva|I.}} 495–509.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cpshhne360s4cevfqg4n28b5bn4z3kq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/832</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87043</id>
    <revision>
      <id>220965</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:47:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2864" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|818|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Kong Kristians og det danske Rigsraads Plan med Norge baade
i verdslig og geistlig Henseende var saaledes udtalt: – Norge skulde
ophøre at være et selvstændigt Rige; – det skulde indordnes under
Danmark som et under dets Krone hørende Land, som „et Ledemod
af Danmarks Rige“; – Norges Kirke skulde endelig undergaa den
samme Forandring, som for Danmarks var fastsat. Dette sidste siges
vel ikke udtrykkelig i Recessen, hvor Norge ikke engang nævnes; men
saadant behøvedes ikke heller. Naar Haandfæstningens anden Artikel
var sat i Kraft, var med det samme den norske Kirkes Stilling afgjort.
Dens Skjebne var lagt i den danske Konges og det danske Rigsraads
Haand, og hvad der med Hensyn til {{sperret|Danmark}} var vedtaget for
Kirkens Vedkomtnende, maatte som en Selvfølge ogsaa gjælde {{sperret|Norge}},
naar dette for Eftertiden kun skulde være en {{sperret|Deel af Danmark}}.
Kristian viste ogsaa kort efter i Gjerningen, at han fortolkede sit fremtidige
Forhold til den norske Kirke saaledes, som i Recessen var udtalt
om den danske. Den 18de November 1536 tilskrev han fra Kjøbenhavns
Slot Esge Bilde og Magister Geble Pederssøn, Erkedegn i Bergen,
et Brev, hvorved han overdrager dem Styrelsen af Bergens Biskopsdømme
og alt sammes Gods, samt Opbørselen af dens Rente og Rettighed
mod fælles Ansvar og senere Regnskab for alt Opbaaret. Og
ved Brev af 30te i samme Maaned, fra samme Sted, tilkjendegav
Kongen Esge Bilde, at han havde forlenet sin Sekretær, Henrik Holk,
med Degnedømmet (Archidiakonatet?) i Bergen; men da Henrik Holk
var for Tiden fastholdt i Kongens Tjeneste, saa anmodes Hr. Esge
om i Henriks Fravær at indkræve og modtage den Rente og Rettighed,
denne tilkommer&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|II.}} 827.&lt;/ref&gt;. Kongen skaltede og valtede altsaa allerede
i November 1536 med en norsk Biskopsstols Gods, ganske som om
den for Danmark i Recessen fattede Bestemmelse ogsaa gjaldt Norge.

Ved den samme Tid da man saaledes paa Rigsdagen i Kjøbenhavn
fattede Beslutninger, der, saa at sige, afgjorde Norges Fremtids
Skjebne, kom Kristoffer Throndssøn sidst i October eller først i November
tilbage fra Nederlandene til Throndhjem med fire Skibe, af
hvilke tvende vare store. Krigsfolk synes dog ikke at have været ombord,
og Hensigten med Skibenes Sendelse var, som det lader, egentlig
den, at hjælpe Erkebiskoppen bort fra Norge, hvis dette skulde behøves
og være hans Ønske. Den 21de November tilskrev nemlig
Erkebiskoppen fra Nidaros Statholderinden af Nederlandene, Dronning
Maria af Ungarn, sin Tak for de Skibe, der ere sendte til Norge „for
at skaffe ham i det mindste fri Adgang til at forlade Landet, hvis han
alt for meget skulde trænges af sine Fiender“. Han yttrer imidlertid,
at han og den bedste Deel af Norges Indbyggere endnu haabe paa&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>isvgteas2g35m6ju1umkmv1l6j8v7db</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/833</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87044</id>
    <revision>
      <id>220966</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:47:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Vaabenstilstand til Bryssel mellem Kristian {{antikva|III}} og Nederlandene.|819}}&lt;/noinclude&gt;Pfalzgreve Fredriks Komme og paa Keiserens og Dronningens Hjælp&lt;ref&gt;Brev paa Latin i Rigsarchivet i Bryssel, Langes Afskrift; jfr. Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 397.&lt;/ref&gt;.
Dette er Erkebiskop Olafs sidste Nødraab. Kong Kristians Færd mod
Danmarks Biskopper maatte nu være ham bekjendt, og han maatte
deri læse sin egen og den romerske Kirkes Fordømmelsesdom. Af Kristian
kunde han ei meer vente Naade. Til Keiseren og Nederlandene
stod hans sidste svage Haab.

Men ogsaa dette skulde snart glippe. Kjøbenhavns Indtagelse
havde været et farligt Stød for Nederlandenes Handel. Det stod nu
i Kong Kristians Magt, som hele Danmarks Herre, hvis Nederlænderne
øvede Fiendtligheder mod ham, at sperre for deres Handelsskibe
Øresundet og Belterne, ja at optage deres Fartøier og Ladninger,
naar de paa Veien til Østersøen maatte passere de danske Farvande.
Henved 50 burgundiske Skibe med Ladning vare ogsaa virkelig faldne
i de Danskes Hænder. Da derfor Underhandlinger mellem Kong Kristian
og det burgundiske Hof bleve indledede ved Landgreven af Hessen
og Staden Hamborg, greb Statholderinde-Dronningen med Glæde
Leiligheden for at faa en Vaabenstilstand istandbragt. En foreløbig
Stilstand blev allerede den 1ste Februar 1537 sluttet i Hamborg, og
danske Gesanter fore ikke længe efter til Bryssel, hvor Underhandlingerne
fortsattes. Enden blev, at en treaarig Stilstand mellem Danmark
og Nederlandene blev sluttet den 3die Mai 1537 og i rette Tid
stadfæstet af Keiser Karl.

Vistnok blev ved denne Leilighed Erkebiskoppen af Throndhjem
ikke glemt. En Artikel bestemte nemlig, at hvis Erkebiskoppen ikke før
Traktatens Datum havde forladt Norge eller Danmark, men var fangen
og i Kongens eller hans Krigsfolks Magt, før Traktaten blev
forkyndt, – da skulde det være ham tilladt at fare med sine Tjenere,
1000 Gylden og eet Skib hvorhen han vilde, kun han forpligtede sig
til ikke at foretage noget til Skade for Kong Kristian og dennes Riger,
saalænge Stilstanden varede. Men havde han endnu ikke forladt
de nævnte Lande, og var han ikke fangen, da maatte der ingen
Hinder lægges ham i Veien for at drage bort med Tjenere, Skibe
og alt hvad ham selv tilhørte&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 383–388.&lt;/ref&gt;.

For hans Frihed og Bortkomst var der altsaa sørget i Stilstands-Overenskomsten.
Men alt Haab om Understøttelse fra Nederlandene,
og derved tillige Sandsynligheden for at kunne reise Norge til sit
og den romerske Kirkes Forsvar, blev ham med det samme afskaaret.
Muligen har man allerede, ved de fire Skibes Afsendelse til Throndhjem
i foregaaende Høst, ved Hoffet i Bryssel havt Ønskeligheden af
en snart indtrædende Vaabenstilstand med Danmark for Øie, i hvilket&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>knra55r94zkak3iavbyspjovwufzyew</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/834</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87045</id>
    <revision>
      <id>220967</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:47:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2715" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|820|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Tilfælde Æren bød, at der dog maatte sørges for Erkebiskop Olafs
Frelse. Men rimeligt er det ogsaa, at dette Sidehensyn har været
holdet hemmeligt baade for Erkebiskoppen og for Kristoffer Throndssøn.
At de fire Skibes Komme til Throndhjem har ængstet Esge
Bilde, er naturligt. Han sendte ogsaa i Løbet af Vinteren en af sine
fortroede Mænd, Mikel Brunsberg, til Holstein, hvorhen Kong Kristian
var dragen en Stund efter Rigsdagen i Kjøbenhavn, for at underrette
Kongen om hvad der var hendet samt bede om Forsterkning.
Men Kongen vidste dengang allerede, at der ingen Fare var for noget
alvorligt Angreb paa Norge fra Nederlandene, og Mikel Brunsberg
kunde den 2den Februar 1537 tilskrive Hr. Esge dette fra
Lybek&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 397.&lt;/ref&gt;.

I Vinterens Løb blev imidlertid intet foretaget af Esge Bilde.
Han indskrænkede sig til at lade den i 1535 af Kongen paabudne
Skat inddrive i de sydligste Dele af hans Omraade, paa Jædern og
Lister, samt til at lade Thord Roed med en Deel Krigsfolk, indthinge
Kong Kristian til Hænde, Nils Lykkes forrige Len, Søndmøre, Romsdal
og Nordmøre, og derfra forjage Erkebiskoppens Tjenere. Det
første skede ikke uden Almuens Knurren; det sidste ikke uden voldsom
Adfærd mod Indbyggerne, hvorfor baade Erkebiskoppen og Hr. Esges
Mænd, hver fra sin Side, den ene beskyldte den anden. At Hr.
Esge ikke udrettede mere, havde sin væsentlige Grund i hans Mangel
paa Penge. Han kunde nemlig ikke betale sine Krigsfolk deres Lønning
forud, hvilket de fordrede, og ikke heller sørge tilstrækkeligen for
deres Proviantering paa et længere Tog. Det første gjorde, at han
ikke fik de Knekte afsted nordover, som vare blevne tilbage hos ham
i Bergen, da Thord Roed med de øvrige drog til Throndhjem. Og
Thords Knekte paa sin Side gjorde Mytteri mod sin Anfører, da
ikke længer Øl og Mad rakte fuldeligen til, saa han nødtes i Marts
1537 til atter at vende om til Bergen. Esge Bilde fandt dog inden
samme Maaneds Udgang Midler til at berolige Krigsfolket, saa at nu
et nyt Tog mod Throndhjem kunde foretages.

At saadant var i Vente vidste Erkebiskop Olaf. Han maa nu
ogsaa, efter al Sandsynlighed, være kommen til Kundskab baade om
Beslutningerne paa Rigsdagen i Kjøbenhavn og om den indledede og
allerede saagodt som afsluttede Stilstand mellem Danmark og det burgundiske
Hof i Nederlandene. Han havde endelig ganske vist ogsaa
hørt Rygte om, at der i Danmark paatænktes Udrustningen af, eller
endog allerede rustedes, en Flaade og Hær mod Throndhjem. Han
mærkede et uafvendeligt Uveir nærme sig, som han hverken havde
indre Sjælskraft eller ydre Hjælpemidler til at møde. Fra Rom&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t2xf8sa9uppgwkpwtjh1wsu9pggth2u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/835</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87046</id>
    <revision>
      <id>220968</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:47:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2729" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olaf flygter af Norge.|821}}&lt;/noinclude&gt;havde han ingen Understøttelse at vente; thi al virksom Forbindelse med den
pavelige Stol var ham forlængst afskaaren. Det burgundiske Hof,
maatte han indse, stod paa Spranget til at opgive ham. Det norske
Folks, den norske Almues Hjerte synes han aldrig at have forstaaet
fuldkommen at vinde; i det mindste formaaede han ikke at holde det
fast ved sig i Nøden ved en sand, varm og varig Hengivenheds Baand.
Opholdet i Norge, følte han, var under saadanne Omstændigheder
ikke længer sikkert for ham; han maatte altsaa følge det Vink om at
redde sig ved Flugten, hvilket allerede var ham givet ved de nederlandske
Skibes Komme til Throndhjem i Slutningen af forrige Aar.
Men alt Haab for Fremtiden synes han dog ikke dermed at have opgivet.
Stenvikholms faste Slot fortroede han til Dekanen Knut Pederssøn,
Kanniken Thorfin Olafssøn, Einar Tjeld, og nogle Flere, i
Alt tolv Mand, hvilke med 80 Stridsmænd skulde forsvare det. I
Nidarholms Kloster udenfor Throndhjems By satte han ogsaa noget
Krigsfolk. Dette tyder paa, at han ikke havde opgivet alt Haab om
at komme did tilbage med udenlandsk Hjælp. Efter at have ordnet
sine Ting saaledes, gik han med Kristoffer Throndssøn og en Del af
sine Folk ombord paa de færdigliggende Skibe, hvor ogsaa mange kirkelige
Kostbarheder vare indladede, forlod Throndhjems By den 1ste
April 1537, og gik til Søs.

Samme Dag tilskrev Erkebiskop Olaf Esge Bilde udenfor Holm
et Brev, fuldt af bittre Bebreidelser for det Ran og den Vold, hans
Krigsfolk havde øvet paa Søndmøre og i Romsdalen, hvor de –
som han paastod – havde plyndret Kirker og Prester og Erkebiskoppens
Tjenere, brændt Prestegaarde og Gaarde tilhørende, St. Olafs
Domkirke, og haardelig beskattet den fattige Almue. Har den menige
Mand, siger han, fortjent saadan Straf og Overvold, da er det en
Sag for sig; men have de faaet det for Erkebiskoppens Skyld, da
bedre dem det Gud! ham gjør det meget ondt. At ikke hans Kanniker
og Prester, Lagmænd, Raadmænd, Throndhjems Borgere, hans
Tilhængere og Venner og hans Biskopsdømmes menige Indbyggere
skulle lide saadan Jammer og Skade for hans Skyld, vil han nu drage
til en anden venligere og fredsommeligere Nabo, end Esge er, hvem han
opfordrer at søge ham lovligen, og ikke strække sine vældige Hænder
over hans geistlige og verdslige uskyldige Undersaatter med Brand og
Rov&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 307.&lt;/ref&gt;.

Endnu den 18de April vare Erkebiskoppens Skibe i Sigte fra
Udøerne paa Norges vestligste Kyst. Derfra styrede de ad Nederlandene
til, men vare dog ikke komne did den 3die Mai, da Overenskomsten
til Bryssel sluttedes; i det mindste sees af Bestemmelsen i&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9g816d8e4zi6yq9f2omunbxeltmha2s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/836</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87047</id>
    <revision>
      <id>220969</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:47:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2822" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|822|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;denne angaaende Erkebiskoppen, at hans Afreise fra Norge ikke endnu
da var bekjendt ved det burgundiske Hof.

Det var ellers paa høie Tid, at Erkebiskop Olaf havde forladt
Throndhjem. Thi allerede den 30te April laa Thord Roed med en
Hær for Stenvikholm og Jens Splid for Holms Kloster. Besætningen
paa begge Steder vergede sig vel de første Dage. Men snart
synes Beleirerne at have gjort Forsvarerne kloge paa Sagernes sande
Stilling og overbevist dem om, at alt Haab om Hjælp fra Nederlandene
var forgjæves, medens derimod en frisk Krigsmagt meget
snart kunde ventes fra Danmark. Det er derhos ganske rimeligt, at
man har ladet dem forstaa, at det ikke vilde skade dem, om de kunde
velte saa megen Skyld som muligt over paa den flygtede Erkebiskop
og derved smykke sin egen Sag.

Allerede den 18de Mai kom en foreløbig Opgivelse af Slottet
istand ved Overenskomst mellem de Tolv, hvem Slottets Forsvar var
overdraget, med Degnen Knut Pederssøn i Spidsen, paa den ene Side,
og Høvedsmændene for Kongens Krigsfolk paa den anden, blandt
hvilke Thord Roed nævnes først. Som Grunde for Opgivelsen anførtes:
– at man havde erfaret, at Erkebiskop Olaf „tvende Gange med
beseglede Breve havde hyldet, kaaret, samtykket og haandganget“ Kong
Kristian&lt;ref&gt;At dette dog ikke ganske forholdt sig saa, vil af det Foregaaende sees.&lt;/ref&gt;, – samt at han ikke havde holdet hvad han før sin hastige
Afreise havde lovet Besætningen, nemlig at den skulde blive forsynet
med Krud, og faa et Sikkerhedsbrev af ham, at den ei skulde vorde
tiltalt for Hr. Nils Lykkes Børns Klenodier og Penge, hvilke, som
siden nærmere skal omtales, Erkebiskoppen havde tidligere taget under
sit Vern paa Slottet, men nu havde ført med sig. Efterdi, heder det
videre, han saaledes har bedraget dem „med søde, fagre Ord, som
langt vare fra Hjertet“, have de givet sig i Underhandling med Høvedsmændene
for deres Herres, „unge Kong Kristian Fredrikssøns“
Krigsfolk. De ønske, at Norges Indbyggere ikke fremdeles skulle lide
meer Skade end hidtil af Erkebiskoppens „uchristelige Handel“, og derfor
have de lovet og svoret de nævnte Høvedsmænd, at holde Kong
Kristian Stenvikholm til Hænde, og opgive det til ham eller hans
Befalingsmænd paa visse Betingelser. Disse ere følgende.: – Degnen
Knut Pederssøn skal have fri Bortgang med hvad han paa Slottet
havde indført, være utiltalt for al fiendtlig Handel af Erkebiskoppen,
beholde sit Degnedømme, og endelig blive forsvaret af Kongen
„for den Løgn, som Kristoffer Throndssøn og Gaute Thoraldssøn ham
paaført og sagt have, at han skulde være voldende i Hr. Vincentii
Død“, hvilket han stedse vil negte, og Ingen skal kunne paabevise ham.
– Thorfin Olafssøn skal beholde sit Prestegjæld i Stjørdalen og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0vbsv3j3d4xqrbbxvxtmnmde835h5v5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/837</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87048</id>
    <revision>
      <id>220970</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:48:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2882" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Stenvikholm overgives. Trud Ulfstands Tog til Norge.|823}}&lt;/noinclude&gt;føre ud af Slottet hvad han der havde indført. – Slotsfogeden
Søfrin Mortenssøn skal have igjen af Slottet sin Eiendom der. –
Besætningen maa bortdrage 1ned sin Eiendom og skal have Kongens
Naade, forudsat at de ikke tjene Kongens Fiender; de skulle heller ikke
maatte skjeldes af Nogen „i disse trende Riger“ som Forrædere eller
uærlige Mænd, fordi de have opgivet Stenvikholm. – Denne Overenskomst
for Stenvikholms Vedkommende blev antaget og beseglet
fra begge Sider&lt;ref&gt;Opgivelsesbrevet findes i Palud.-Müllers Aktst. {{antikva|II.}} 312–315.&lt;/ref&gt;. Rimeligvis havde Holms Kloster allerede tidligere
overgivet sig, eftersom Jens Splid i Overenskomsten nævnes
blandt de i Leiren for Stenvikholm værende kongelige Høvedsmænd.

Det er allerede ovenfor antydet, at et større Tog mod Throndhjem
fra Danmark var af Kong Kristian bestemt. Beslutningen herom
var rimeligvis allerede fattet inden Udgangen af 1536, for Kongens Afreise
til Holstein, ligesom og Udrustningerne til Toget allerede i Begyndelsen
af 1537 vare i Gang under Ledning af Kansleren Johan Friis og
Olaf Rosenkrans, der skulde sørge herfor under Kongens Fravær fra
Kjøbenhavn. Kongens Hensigt var, at Herrerne Trud Ulfstand og
Klaus Bilde skulde være Togets Anførere og fuldbyrde hans Villie
med Hensyn til Norge. Begge havde i 1532 været kongelige Fuldmægtige
der; den første af dem havde tillige store private Interesser
at forsvare i Norge. Klaus Bilde holdt sig imidlertid denne Gang
tilbage. Han havde allerede tidligere sagt sig ud af Norges Raad,
fordi han ikke, i det mindste for det første, vilde have meer med Norges
Sager at gjøre, end han allerede havde havt. „Jeg har – yttrede
han i et Brev til Hr. Esge – sagt mig af Norges Riges Raad, og
vil herefter intet have dermed at gjøre. Hvad Aarsag jeg har dertil,
kan du selv vide; har du saavel som jeg forsøgt hvad deres Herredag
har med at fare“&lt;ref&gt;Klaus Bildes Brev fra Baahus af 24de Febr. 1537 i Anledning af Hr. Esges Forespørgsel om Bergens Slotslov (s. o. f. {{antikva|II.}} 807) Pal.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 304.&lt;/ref&gt;. Rimeligvis vil han hermed tyde hen paa, at
det nu er forbi med Norges Raad, og at Bilderne heller ikke før
havde havt nogen Glæde af at være blandt dets Medlemmer. Han
følte, seer man tydeligen, en Lede ved den Gang, Norges Skjebne
havde taget, og vilde derfor ikke nu optræde blandt Nordmændene som
Fuldbyrder af Kongens og det danske Rigsraads Planen Trud Ulfstand
derimod antog Kongens Beskikkelse, og Kristoffer Hvitfeld blev
given ham „til Ledsager, medens Josef Falster udnævntes til at føre
Flaaden.

Da alt var beredt løb Flaaden ud den 9de April. Den bestod
af 14 Krigsskibe og havde 1500 Knekte ombord&lt;ref&gt;Hvitfeld, Chr. {{antikva|III.}} u. 1537.&lt;/ref&gt;. Toget gik først&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>organg3jtyo3cawea83p8xoc12ddx0r</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/838</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87049</id>
    <revision>
      <id>220971</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:48:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3046" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|824|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;til Bergen, hvor de vare komne inden 1ste Mai&lt;ref&gt;Brev af denne Dag af Fru Ingerd Ottesdatter i Bergen, hvilket er medbeseglet af Kristoffer Hvitfeld og Josef Falster, N. Dipl. {{antikva|III.}} 830.&lt;/ref&gt;, og hvorfra Hr.
Esge Bilde selv fulgte med til Throndhjem. Det kongelige Krigsfolk
her under Thord Roed var ganske vist forud bekjendt med den nye
Hærs snare Komme; og dette har udentvivl ikke virket lidet til at
Overenskomsten om Stenvikholms Opgivelse saa hastig kom istand.
Thord og de øvrige danske Høvedsmænd, som befandt sig for Slottet,
have nødigen villet lade Æren for dettes Betvingelse blive de senere
ankomne til Deel. Trud Ulfstand og Kristoffer Hvitfeld fandt saaledes
ved sin Komme til Stenvikholm Overenskomsten om dettes Opgivelse
allerede foreløbigen vedtagen; og de havde intet andet at gjøre
end blot at stadfæste dens Vilkaar. Dette skede i Leiren for Slottet
den 29de Mai 1537. Stenvikholm blev derpaa opgivet af Besætningen
og strax overdraget Kristoffer Hvitfeld, hvem det nærmest var
paalagt at ordne Sagerne i det Throndhjemske.

Trud Ulfstand derimod, som nævnes: øverste Høvedsmand for
Kongens Krigsfolk i Norge, drog kort efter i Juni Maaned, med
Thord Roed og Josef Falster, som kaldes Admiral (Ommerall)&lt;ref&gt;Saaledes nævnes de i Thord Roeds Brev af 22de Juni 1537, N. Dipl. {{antikva|II.}} 830.&lt;/ref&gt;, til
Oplandene med en Deel af Krigsfolket. Toget gjaldt Biskop Magnus
af Hamar. Om end denne muligen først har tænkt paa Modstand,
maa han meget snart have opgivet dette Forsæt. Allerede den e8de
Juni var han, som det lader, i Hr. Truds Hænder, da han til denne
frasagde sig sin og sin Kirkes Fordring paa Grefseng og Grefsengs
Gods, hvorved Biskop Hans Reff af Oslo sees at have været tilstede&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 794.&lt;/ref&gt;.
Denne er saaledes rimeligvis dragen fra Oslo til Hamar for at megle
mellem Biskop Magnus og de danske Høvdinger. Den 22de Juni
havde Thord Roed af Trud Ulfstand modtaget Hamars befæstede Biskopsgaard
med derværende Inventarium&lt;ref&gt;Brev af 22de Juni 1537, Hamar, N. Dipl. {{antikva|II.}} 830. Angaaende Begivenhederne i Begyndelsen af 1537 kan ellers sammenlignes Krag og Stefanius {{antikva|I.}} 166–167, hvor dog flere Unøiagtigheder forekomme. Der siges Tind Ulfstands Tog fra {{rettelse|Throndhem|Throndhjem}} øster i Landet at være foregaaet til Søs: rimeligere er det vel, at han har draget over Dovrefjæld til Oplandene og ikke er kommen did over Oslo, skjønt dette vel ogsaa med en heldig Søreise kunde være tænkeligt. Biskop Magnus, heder det, forsvarede først Hamar Gaard, men opgav den efter en Samtale med Trud Ulfstand i Domkirken, ved hvilken han betingede sig sine Vilkaar for Opgivelsen.&lt;/ref&gt;. Da Trud Ulfstand ikke
længe efter vendte tilbage til Danmark, førte han {{sperret|Biskop Magnus
Lauritssøn}} med sig som Fange&lt;ref&gt;Hvitfeld u. 1537. Her nævnes imidlertid ved en Feiltagelse Biskoppen af Stavanger i Stedet for Biskoppen af Hamar.&lt;/ref&gt;. Denne fik Tilhold i Antvorskov&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rkgbuask0v300g8aw8q25n8mvk2j9mh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/839</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87050</id>
    <revision>
      <id>220972</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:48:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2985" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopperne Magnus af Hamar og Hoskold af Stavanger afsættes.|825}}&lt;/noinclude&gt;Kloster paa Sjælland og skal der være død i 1542&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|I.}} 355. Not. 4.&lt;/ref&gt;. Han havde,
da han toges fangen, været paa lidet nær Biskop i 24 Aar og var
da udentvivl en alderstegen Mand, mellem 60 og 70 Aar gammel i
det mindste&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 613.&lt;/ref&gt;. Vi kjende lidet til hans Karakter og Seder. Iver
for den romerske Kirkes Opretholdelse i Norge synes at have ledet
ham baade i hans Frafald fra Fredrik {{antikva|I}} i 1531–1532, og i hans
uvenlige Stemning mod Kristian {{antikva|III}} i 1535–1537. Han var saaledes
en Mand, paa hvem Kristian ikke kunde stole, naar han vilde have
den lutherske Lære befæstet i Norge; og af den Grund maatte Magnus
dø i sit Fangenskab i Danmark.

Omtrent samtidigen med Trud Ulfstand synes Esge Bilde at have
forladt Throndhjem og med Flaaden vendt tilbage til Bergen. I det
sydvestlige Norge kom nu Alle ham imøde med Underkastelse, Skat og
Gaver. Endog den gamle Biskop Hoskold tilskrev ham fra Stavanger
den 25de Juni 1537 en Lykønskning for hans Seier over dem, som
havde vist sig ulydige mod Kongen og mod Foreningen mellem Norge
og Danmark. Han sendte med det samme, ifølge Opfordring af Hr.
Esges Tjener, en Sølvbolle til hans Herre, hvilken denne skulde paa
Biskoppens Vegne overrække Kongen som en Kjendelse eller Gave, og
han bad Hr. Esge om at udvirke ham af Kongen et Vernebrev, som det
han i sin Tid havde faaet af Kong Fredrik&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Aktst. {{antikva|II.}} 315.&lt;/ref&gt;. Stilen i dette Biskoppens
Brev synes vidne om Alderdoms Sløvhed. Og han maa ganske
vist paa denne Tid have været en Mand paa meget meer end sytti
Aar. Biskop havde han været i 25 Aar&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 613.&lt;/ref&gt;. At ogsaa Biskop {{sperret|Hoskold
Hoskoldssøn}} var en ivrig Forfegter af den romerske Kirke
og ængstlig for Reformationen, have vi i det Foregaaende seet&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 694.&lt;/ref&gt;.
Skjønt han synes at have været noget forsigtigere i sin Færd end
Biskop Magnus af Hamar, saa var han dog ligesaalidet som denne
en Mand, hvem Kongen kunde benytte eller lide paa i sit Reformationsverk.
Han synes derfor strax efter at have maatte vige sit
Sæde. Mindre sikkert er det, om han er bleven taget til Fange.
Han skal have levet sine sidste Dage i Bergen og være død der&lt;ref&gt;Palud.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 406; Peder Klaussøn, Norg. Beskr. 52. Naar hans Fangenskab her henføres til 1536, saa er dette aabenbar en Vildfarelse. I den første Halvdeel af 1537 have vi seet ham endnu ved fik Sæde og fri.&lt;/ref&gt;.

Den af de norske Biskopper, hvis Sag stod bedst, var utvivlsomt
Hans Reff. Denne smidige Mand, som vi oftere have seet i farlige
Stillinger at sno Kappen efter Vinden, havde ogsaa vidst ved de seneste
Tildragelser at opføre sig saaledes, at Kong Kristian vanskelig
kunde finde noget at udsætte paa ham eller anklage ham for i {{bindestrek1|Egen|Egenskab}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1ocqkhz9a3ehrxlu3k1o827gwmk7yf5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/840</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87051</id>
    <revision>
      <id>220973</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:48:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2796" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|826|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;119&quot; /&gt;
{{bindestrek2|skab|Egenskab}} af Medlem af Norges Raad, eller i hans Stilling til Kongevalget.
Men han var et Lem af den romerske Kirke og af det romerske
Hierarchi, og havde, saavidt spores, ligetil den seneste Tid vist sig
begge fuldkommen hengiven. Kong Kristians Skridt mod de danske
Biskopper i 1536 maa have aabnet Hans Reffs Øine for den Fare,
hvori ogsaa han var stædt. Det har øiensynligen ikke fattes paa Iver
hos ham i at fremme Kong Kristians Sag i alt Verdsligt. I saa
Maade kunde Kongen visselig stole paa {{sperret|ham}}, og han haabe det Bedste
af {{sperret|Kristian}}. Som {{sperret|Biskop}} var han imidlertid utryg, og synes
derfor at have fundet det nødvendigt ved sin personlige Nærværelse i
Danmark at vinde Kongens Tillid ogsaa i kirkelig Henseende. Han
skal have fulgt Trud Ulfstand paa dennes Tilbagereise til Danmark;
og at Sammenkomsten med Kong Kristian bar sine gode Frugter for
den verdenskloge Biskop, vil det Følgende vise.
&lt;section end=&quot;119&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;120&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''120.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Norges Underkastelsesforhold til Danmark og dets Kirkereformation samtidig ordnede af Kristian {{antikva|III}}. Evangeliske Superintendenters Beskikkelse i Norge. De Personers senere Skjebne, som spillede Hovedrollen i Norge ved den kirkelige og politiske Forandrtng i 1537.'''}}}}

Ved Midten af 1537 var, som vi have seet, ved Hr. Esge Bilde
og de senere udsendte danske Herrer, Kong Kristian {{antikva|III}}’s Hensigter
med Norge for saavidt udførte, som han var overalt erkjendt for Rigets
Konge, al Modstand mod ham underkuet, og den romersk-katholske
biskoppelige Myndighed i Virkeligheden omstyrtet, i det nemlig ingen
Biskop meer var i virkelig Besiddelse eller Udøvelse af sit Embede.
De forberedende Arbeider vare til een og samme Tid fuldbragte baade
for {{sperret|det norske Riges Underkastelse under Danmarks Krone
og for den norske Kirkes Reformation efter Luthers Grundsætninger}}.
Det tilkommer os korteligen at vise, hvorledes begge
Dele af Kristian bleve {{sperret|endelig ordnede}}.

Ophøret af Norges Selvstændighed som Rige og dets Underkastelse
under Danmarks Krone som en Provins var, med de udtrykkeligste
Ord tilsagt Danmarks Riges Raad i Kristian {{antikva|III}}’s Haandfæstning
af 30te October 1536&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 816.&lt;/ref&gt;. Da Kongen gav dette Løfte, tænkte
man sig ganske vist, at en haard Kamp udfordredes til Norges Undertvingelse.
Til at komme seierrig fra denne Kamp skulde Danmark,
saa forudsattes det, understøtte Kongen; og derfor skulde til Gjengjæld
det danske Folk, eller rettere dettes egentlige Repræsentanter, Raadet
og Adelen, nyde med Kongen store Fordele af Norges Erobring.
&lt;section end=&quot;120&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7hm9zx04xyosx3g6wkjtl5i6g0x5qoj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/841</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87052</id>
    <revision>
      <id>220974</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:48:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2884" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Beskaffenheden af Norges Underkastelse under Danmark.|827}}&lt;/noinclude&gt;Erobringen faldt imidlertid, som vi have seet, lettere end Kongen og
det danske Raad rimeligvis havde tænkt sig. Største Delen af Landet
havde allerede, saa godt som uden Sverdslag, underkastet sig Kristian,
før den større Hær kom fra Danmark; og Resten fulgte snart ligesaa
let efter. Opoffrelserne fra dansk Side bleve saaledes udentvivl
langt ringere, end tidligere havde været formodet. Den Tanke
maatte derfor ligge Kong Kristian nær, at Gjælden, han ved denne
Leilighed var kommen i, til Danmarks Raad og Adel, i Grunden
ikke var overordentlig stor; og at han altsaa burde benytte
Norges Underkastelse, saa vidt det lod sig gjøre, fortrinsvis til
Gavn for Kongedømmet og for Kongeætten. Af et saadant hemmeligt
Ønske hos Kongen maa man udentvivl forklare sig, at det
i Haandfæstningen givne Løfte ingenlunde i sin fulde Strenghed blev
iverksat.

Vel tabte Norge fra nu af den Ret at repræsenteres ved sit eget
{{sperret|Rigsraad}} og derved det Mærke, som i {{sperret|Udlandets Øine}} egentlig
betegnede det som selvstændig Stat, medens Overførelsen af dette
Raads tidligere Myndighed paa {{sperret|det danske Rigsraad}} tydelig nok
udtalte Norges Nedsynken i statsretlig Henseende under Danmarks
Herredømme. Men dette var noget som neppe faldt den store Mængde
af Norges egne Indbyggere synderlig i Øinene, eller gav den Emne
til ret alvorlig Eftertanke. Det norske Raad havde under Kalmarforeningen
kun til ganske enkelte Tider været en Statsmagt, der tilfulde
repræsenterede Norge som selvstændigt Rige eller tog sig kraftig af dets
Ret i Statsforbundet. Det norske Raad havde derhos, som vi allerede
oftere have gjort opmærksom paa, aldrig havt nogen sterk Rod i Landets
ejendommelige Statsindretning, eller været i nogen høi Grad elsket
og understøttet af Folkets Almenhed. Det havde endog i den seneste
Tid enten været blot at ansee som {{sperret|en Underafdeling af det
danske Rigsraad}}, eller høist som {{sperret|et lidet Kollegium af
danskfødte Mænd}}, der ved sine norske Familieforbindelser havde
sat sig fast i Norge, og tilvendt sig en overveiende men ingenlunde yndet
Indflydelse paa Landets Styrelse. Og endmere vilde dette fra nu af
blive Tilfældet, da {{sperret|Biskopsdømmet var omstyrtet}}, og den eneste
nogenlunde norske Bestanddeel i et vordende norsk Rigsraad derved
var gjort saa godt som umulig. Raadet besad saaledes ikke Nordmændenes
Deeltagelse i tilstrækkelig Grad for at blive af Folkets Almenhed
stort savnet, da det forsvandt. Derimod blev Norge fri for
voldsom Indtrængen af dansk Lov eller nogen hastig og sterkt iøinefaldende
Omordning af Rettergang, af Embedsvæsen, i det Hele af Landets
indre Menighedsforfatning, i det mindste i de engere og lavere
Kredse. Der indførtes overhovedet ingen pludselig og væsentlig For-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f6xebsh7vn8ab5ce2ny849qewjs8t8i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/842</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87053</id>
    <revision>
      <id>220975</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:48:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2821" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|828|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;andring i Landets indre verdslige Styrelse, som kunde i høi Grad
vække Landsalmuens Opmærksomhed eller mægtig støde dens Selvfølelse.
Danske Embedsmænd vare jo allerede Nordmændene vante til
at see vide om i Landet, ikke alene i høiere men og tildels i de lavere
Stillinger; at dette fra nu af end mere blev Tilfælde end for, føltes
derfor neppe i nogen høi Grad. {{sperret|Men denne Vedbliven af Landets
ældre Lov, af dets tilvante Rettergangsorden og Embedsvæsen,
af dets indre Menighedsforfatning}}, – Alt dette
var noget, som laa de norske Bønder, eller, hvad der paa den Tid var
det samme, Norges sande Almenhed, langt nærmere end Opretholdelsen
af {{sperret|et norskt Raad}}, hvilket dog forlængst overveiende var sammensat
af {{sperret|danske Herrer}}, og oftest handlede i dansk Aand og efter
danskt Forbillede. Nordmændene mærkede saaledes neppe, vare sig
i det mindste ingenlunde klart bevidste, den store Forandring, som i
1537 foregik med Norges Statsret. Hertil kom, at den norsk Almue
langtfra havde løsrevet sig fra sin gamle Forkjærlighed eller snarere
Fordom for et kraftigt Kongedømme, for en Konge, som, uden at indskrænkes
ved nogen mellemkommende Statsmagt, kunde ved Embedsmænd,
han selv udnævnte og selv afsatte, i fuld kongelig Magtfylde
styre Landet efter Loven med Retfærdighed. Og denne Tilstand tænkte
den norske Almue sig udentvivl netop at indtræde, da {{sperret|det norske
Rigsraad}}, hvilket dog i Grunden kun var norskt i Navnet, afskaffedes.

Kristian {{antikva|III}} har ganske vist dunkelt følt, at hos det norske Folk en
Stemning som den ovenfor skildrede var raadende; og denne dunkle
Følelse hos ham har indvirket paa hans Fremgangsmaade mod Norge
efter dettes Underkastelse. – Derfor lod han, som allerede anført,
Norge beholde sin egen Lov og saa meget af sin indre Forfatning; derfor
lod han det fremdeles nævnes {{sperret|Kongerige}} lige med Danmark;
derfor lod han det have sin egen Kansler; derfor lod han dets indre
Styrelse afsondre fra Danmarks og for det meste føres i den gamle tilvante
Orden, ja, som det synes, med saa liden Indblanding af det
danske Rigsraads Myndighed, som han paa nogen Maade kunde uden
at give {{rettelse|iøinefaldendende|iøinefaldende}} Anstød. Alt dette gjorde han ganske vist,
fordi han følte, at Norge, saaledes medhandlet fra hans Side, kunde
i muligt paakommende Tilfælde tjene ham som en Støtte og Modvegt
mod det overmægtige danske Rigsraad. Ikke ganske urimeligt er det,
at han ogsaa tildeels af saadant Hensyn lod sine Brødre og Medregenter
i Slesvig og Holstein, de derværende Hertuger, føre Titelen:
{{sperret|Arving til Norge}}, hvilken Titel vi have seet, at han selv i sin
Faders levende Live trods dennes Forpligtelse i den norske Haandfæst-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rakeev2rrunbm7pa0rdkq2eevu1vx0l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/843</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87054</id>
    <revision>
      <id>220976</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:49:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2825" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Beskaffenheden af Norges Underkastelse under Danmark.|829}}&lt;/noinclude&gt;ning til at lade den fare&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 672.&lt;/ref&gt;, havde sort, men nu ikke længer, efter at
være bleven Norges Konge, kunde selv føre. Titelen, benyttet af hans
Brødre, mindede jo altid om en Ret, til hvilken han, saavel som de,
var født, og var saaledes ikke uvigtig heller for ham.

Men vi kunne dog ikke kalde Følelsen hos Kristian af hin Nordmændenes
Stemning, og af det Forhold mellem ham og dem, som
heraf kunde fremkaldes og gjøres gjældende, andet end en dunkel
Følelse. Og hvorledes kunde den vel ogsaa efter Tid og Omstændigheder
være andet? Skulde han, efter klart at have opfattet sin Stilling
til Norge, som denne kunde opfattes, gjøre sig den saa nyttig
som muligt, da maatte han i egen Person have hastet til Norge, have
henvendt sig umiddelbart til Landets Bønder og Almue, have vundet
disse for sig og faaet dem til at erkjende hans Arveret, – noget som
vistnok ikke under de nuværende Omstændigheder kunde fra norsk Side
have været ham vanskeligt, – og saa grebet Norges Kongedømme i
sine egne Hænder som en {{sperret|Fædrenearv, efter Norges gamle
Lov}}, en Arv, hvilken han ikke skyldte det danske Rigsraad, og hvilken
det tilkom ham at styre uden dettes Indblanding. Men da maatte
ogsaa Kristian have frigjort sig fra en Mængde Fordomme, som Tidsalderen,
Opdragelsen, den raadende Statskunst og hans nærmeste Omgivelser
havde hildet ham i. Tidsalderen var endnu i sine Anskuelser
streng aristokratisk, han var som et egte Fyrstebarn af sin Tid opdragen
i disse Anskuelser; – han havde levet sin Ungdom i Lande, hvor
aristokratisk Aand var gjældende og Adelen Landsstyrelsens Leder, medens
Landalmuen var en Trællestand, og ikke Borgerne engang kunde komme
til Orde for den overmægtige Adel; – han var opdragen i en Statsret
og Statskunst, der betragtede Adelen som den eneste Stand, der
havde Ret til at deltage i Landsstyrelsen med Kongedømmet, men som
ogsaa havde denne Ret i fuldeste Maade og medfødt; – han skyldte
endelig Adelen sin Ophøielse paa Danmarks Trone tiltrods for de
lavere Stænder, Borgere og Bønder, som netop havde villet holde
ham borte fra det danske Kongedømme, og som derfor, med hans Indrømmelse,
havde maattet lide en grusom Straf. Med en saadan Fortid,
og med det strengt aristokratiske danske Raad ved sin Side, ja i
mange Maader behersket af det, – desuden af en Karakter, der neppe
var i høi Grad given for Selvraadighed og heller ikke var meget kraftig,
om den end var smidig – tør man vel sige, at Kristian ikke var istand
til ret at opfatte sin sande Stilling ligeover for Norges Bønder og
Almue, eller den Nytte, han af den kunde drage til Udvidelse af sin
kongelige Magt og sin Æts Befæstelse paa de tvende nordiske Rigers&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gs4h8367h14qstldd71k1n0ku48l9qw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/844</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87055</id>
    <revision>
      <id>220977</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:49:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2912" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|830|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Trone. En Gustav Vasa kunde muligen have indseet det og draget
Nytte deraf, – Kristian af Oldenborg formaaede det ikke.

Uagtet saaledes Kristian {{antikva|III}} unegtelig havde en Forestilling om
Norges Vigtighed for sig og sin Æt til at sikkre dem Danmarks Kongedømme,
saa gjorde han dog, med Undtagelse af hvad allerede er
nævnt, intet betegnende Skridt for at vinde Sig og Sine det norske
Folks Velvillie og Hengivenhed. Selv satte han {{sperret|som Konge}} aldrig
sin Fod paa norsk Grund. I 1548 sendte han vel sin Søn, Prins
Fredrik, der allerede var valgt til sin Faders Eftermand i Danmark,
med et talrigt Følge af danske Adelsmænd, blandt hvilke Klaus Bilde,
til Norge, for der at modtage, som det hed, „de norske Stænders“
Hylding baade paa sin Faders Vegne som Norges værende Konge,
og paa egne som dets tilkommende Konge. Men Prins Fredriks Ophold
i Norge var kortvarigt, og han kom ikke længer end til Akershus.
Han gik til Søs fra Kjøbenhavn den 18de Juni, kom den 8de Juli til
Akershus, hvor Hyldingen foregik den 12te næst efter, han var endnu
der tilstede den 17de Juli, men skal den 3die August igjen have været i
Danmark&lt;ref&gt;Krag og Stefanius {{antikva|I.}} 314, jfrt. m. {{antikva|II.}} 420–422. Hvitfeld Chr. {{antikva|III.}}, henfører det til 1547; men at 1548 er det rette Aar, beviser Fredriks Brev for Opdals Bønder, givet paa Akershus den 17de Juli 1548, N. Dipl. {{antikva|I.}} 813, og ligeledes Brevene hos Kr. og Stef. {{antikva|II. l. c.}}&lt;/ref&gt;. At denne Kristians Forsømmelse af sin egen Fordeel,
som man vel tør kalde det, med Hensyn til Norge ikke skrev sig alene
fra Foragt og Ligegyldighed for Nordmændene, men deels har været
en Følge af det danske Raads fiendske Indgivelser, deels maaskee bevirket
ved en Frygt hos Kongen selv for Stemningen mod ham hos
Landsfolket, – har man Aarsag til at gjette.

At Norge led baade i aandelig og i materiel Henseende under
den Forbindelse, hvori det fra nu af traadte til Danmark som et
Slags Provins af dette, i Virkeligheden i det mindste, om end ikke
ganske i Navnet, – derom kan man ikke tvivle, helst naar man seer hen
til den nærmeste Tid efter Forandringen, til Kristian {{antikva|III}}’s og Fredrik
{{antikva|II}}’s Regjering. Men negtes kan det paa den anden Side ikke heller,
at den Fornedrelse og Ulykke, som ved denne Leilighed overgik Norge
som Stat, blev ved Forsynets Styrelse en i flere Maader gavnlig
Forberedelse til den lykkeligere Stilling, det nu indtager i sin gjenfødte
Selvstændighed.

Kirkereformationens Indførelse i Norge kan man vel maaskee sige
blev af Kristian {{antikva|III}} dreven med noget større Kraft og mere forudseende
Klogskab end Ordningen af Rigets statsretlige Forhold; men ogsaa
ved hin fandt væsentlige Mangler Sted, og kom store Misgreb ja
Uretfærdigheder tilsyne. Kristians Sjæl var ganske vist aaben for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9nkvmhxgjnagg8uclzaq9ljv1n16knm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/845</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87056</id>
    <revision>
      <id>220978</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:49:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2869" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}}’s Reformationsverk i Norge.|831}}&lt;/noinclude&gt;Religionens Indtryk; Luthers Lære havde dybt grebet ham, og der er
neppe nogen Tvivl om, at han jo havde fattet dens religiøse Kjerne.
Men han var født Fyrste og Aristokrat; Kongedømmet over tvende
Riger faldt i hans Lod, og hans Opgave blev at være Statsmand
ved Siden af Kirkereformator. Denne Stilling, hvilken han forresten
delte med saamange andre Fyrster, der erklærede sig for Luthers Lære,
var slibrig. Opfordringen til, meer end tilbørligt, at nytte den romerske
Kirkes Fald til Fyrstemagtens eller den verdslige styrende Magts Udvidelse
paa Kirkens og Religionens Enemærker, var fristende, – og
Kristian kan ikke fritages for at have givet efter for Fristelsen. Fordrede
end Reformationens Aand, at den nu fra Roms Herredømme
frigjorte Landskirke med samt dens uhyre Ejendomme stilledes under
Kongedømmets eller den høieste verdslige Magts Overopsyn, – at
Biskoppernes hierarchiske Myndighed ophævedes tilligemed deres og
de øvrige kirkelige Personers overdrevne Friheder og Forrettigheder i
Staten, – at overhovedet Geistlighedens strenge Afsondring som Stand
tilintetgjordes, – at endelig unyttige, ja skadelige Indretninger i Kirken
gave Plads for nyttigere, mere tidssvarende og mere paakrævede,
– saa tilkom der dog ikke derfor den verdslige Statsmagt en uindskrænket
Myndighed paa Kirkens Omraade, med Hensyn til Ordningen
ikke alene af Kirkens ydre Styrelse men ogsaa af dens Lære, –
og heller ikke en ganske vilkaarlig Skallen og Valten med Kirkens
lovlig erhvervede Gods og Ejendom, eller med dens ved gammel Lov
og Sedvane hjemlede Indtægter, til rent verdslige Foretagender og
til Indretninger, der stode i liden eller ingen Forbindelse med Kirkens
egentlige Øiemed. Og at disse Ankemaal med fuld Ret kunne fremføres
over Kristian {{antikva|III}}’s Reformationsverk i begge hans Riger, og
kanskee end mere i Norge end i Danmark, er neppe Tvivl underkastet.

Hovedtrækkene i den ydre Kirkereformation vare allerede udkastede
og vedtagne i den kjøbenhavnske Reces af 30te October 1536 nemlig:
– Ophævelsen af det gamle Biskopsdømme, og dets Myndigheds
Overførelse til Kronen, – Indsættelsen i Biskoppernes Sted af kongelige
Embedsmænd, nemlig Superattendenter eller Superintendenter,
som overordnede Lærere i Kirken, – Biskopsgodsets Henlæggelse
under Kronen, – og endelig alle geistlige Indretningers Underordning
under Kongens og Rigsraadets Tilsyn og nærmere Bestemmelse.
Disse Grundtræk maatte imidlertid udføres meer i det Enkelte; og
herpaa lagdes ufortøvet en kraftig Haand. Kong Kristian bestemte
sig til at lade forfatte „en christelig Ordinants“ og sammenkaldte i
den Anledning et Møde i Odense til den 6te Januar 1537 af Geistlige
fra Danmark og Slesvig; og dem overdroges det at gjøre Udkast til&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mh7qqz9tjkoecz1xdxoqb7ea0i7sjxy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/846</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87057</id>
    <revision>
      <id>220979</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:49:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3028" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|832|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;en saadan Ordinants, naturligvis ganske i den lutherske Læres Aand.
Da udkastet var ferdigt, blev dette først gjennemgaaet af Kongen, og
derpaa af denne ved hans tydske Hofpræst, Anders Jædike, sendt til
Wittenberg til Morten Luthers eget Gjennemsyn. I Juli samme Aar
kom, paa Kristians Kaldelse, Doktor Johan Bugenhagen, en Pomrer
af Fødsel, og en af de wittenbergske Theologer, der stode Luther nærmest,
til Danmark for at lede Reformationsverkets Ordning efter de
lutherske Grundsætninger; og ham blev nu atter Kirkeordinantsens Udkast
overgivet til nøiere Prøvelse. Efterat Bugenhagen, skjønt ikkun
Prest af Vielse, havde udført Kongens og Dronningens Salvelse og
Kroning, der foregik i Kjøbenhavn den 12te August 1537, blev det
ogsaa ham overdraget at indvie de syv nye danske Superintendenter,
der traadte i de fængslede Biskoppers Sted; og denne Handling udførtes
den næst paafølgende 2den September, ligeledes i Kjøbenhavn.
Samme Dag blev Kirkeordinantsen, som imidlertid ogsaa havde været
det samlede danske Rigsraad forelagt og af dette var bleven samtykket,
underskreven af Kongen og saaledes ophøiet til en Lov for Superintendenterne.
Den udkom trykt, i det latinske Sprog, inden Aarets
Udgang. Senere blev den i Juni 1539 forelagt en i Odense samlet
dansk Herredag og der afgjørende vedtagen, hvorpaa den i sin endelige
Form og paa Dansk udkom i Trykken 1542. Paa Herredagen i
Odense, den 10de–14de Juni 1539, blev altsaa Kirkereformationen
for Danmarks Vedkommende fuldendt, og umiddelbar derpaa forlod
ogsaa Dr. Bugenhagen Danmark&lt;ref&gt;Helveg, den danske Kirkes Historie efter Reformationen, 2den Udgave, {{antikva|I.}} 5, 47; Kirkeordinantsen selv findes paa Dansk blandt Tillæggene til Krags og Stefanii Kristian {{antikva|III}}’s Hist. i dennes {{antikva|I.}} 542–624; og om Forberedelserne til den sst. 542, 543, samt om dens første Udfærdigelse af Kongen den 2den September „samme Dag som Stifternes Superintendenter offentlig bleve ordinerede“ sst. 546 Not. Det sidste stemmer fuldkommen med Ordinantsens ældste latinske Udgave af 1537. I den heder det nemlig ved Indledningens Ende: „{{antikva|Datum Hafniæ in castro nostro, Anno domini M. D. XXXVII, secunda Septembris, qua die publice ordinati sunt dioecesium superintendentes}}“. Hvitfeld under 1537 siger imidlertid, at Superintendenterne bleve indviede den 26de August, hvilket ogsaa Edvardssøn antager, s. N. Saml. {{antikva|I.}} 9; men dette maa efter det ovenanførte være urigtigt.&lt;/ref&gt;.

At denne Kirkeordinants, skjønt fortrinsvis bestemt for Danmark,
ogsaa skulde gjælde for Norge, kunde allerede ansees som givet ifølge
de paa Rigsdagen i Kjøbenhavn den 30te October 1536 fattede Bestemmelser.
At Kong Kristian imidlertid havde tænkt sig, at nogen
Afændring muligen kunde blive at foretage med den for Norges Vedkommende,
viser en kort Artikel, som har til Overskrift „Om Norge“.
Det heder nemlig her: „Vi ville med det Første besørge Superinten-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8bsnslsqxllf1mxl79u9jskl0suom3e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/847</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87058</id>
    <revision>
      <id>220980</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:49:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}}’s Reformationsverk i Norge.|833}}&lt;/noinclude&gt;denter i Norge til hvert Stift, hvilke vi og ville give Befaling, at
de, saa meget som muligt er, skulle gjøre deres Flid, at hvert Sogn
maa have gode Prædikere og det sande Guds Ord, at der og intet
maa forsømmes, hvad der hører til Guds Ords Prædiken og Menneskets
Salighed, og skikke hvad dem tilstaar (tilkommer) i andre Sager,
der i denne vor Ordinants begrebne ere, indtil vi selv komme i
Norge, hvilket vi med Guds Hjælp snarlig forhaabe, – da ville vi
efter Superattendenternes Raad, besynderlig i hver Sted, beskikke og
stadfæste, {{sperret|hvad efter denne Ordinants der ikke holdes kan;
thi der vil i mange Stykker holdes en anden Ordinants}}“&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|I.}} 598. Artikelen findes allerede i den latinske Udg. af 1537 {{antikva|fol. Ivij. a.}} med Overskrift „{{antikva|de Norvegia}}“.&lt;/ref&gt;.
Kristian kom dog, som vi have seet, aldrig til Norge,
og ikke heller udkom fra ham nogen for Norge tillempet egen Kirkeordinants.
Den for Danmark vedtagne blev saaledes ogsaa den gjældende
i Norge.

Kristian {{antikva|III}} havde imidlertid, allerede for han underskrev Kirkeordinantsen,
udtalt sig til Hr. Esge Bilde, om den norske Reformationssag,
saavidt Bergens Stift vedkom, i en Skrivelse af 17de Juni
1537 fra Kjøbenhavns Slot. Det paalægges her Esge Bilde at lade
alle Biskopsgaarde, alt Biskopsgods og alle biskoppelige Indtægter
tage under Kongens Regnskab i Lighed med Kronens Gods der i Stiftet.
Dog skal Kapitelet i Bergen med alle Vikarier og Sogneprester
over hele Stiftet holdes ved Magt og nyde sine Indkomster som hidtil;
blot {{sperret|Biskoppens Rettigheder}} skulle „alt opbæres til vort
(Kongedømmets) Behov“. Ligeledes skulle Munke- og Nonneklostere,
forsaavidt de endnu beboes af Munke eller Nonner, holdes ved Magt;
men ere de blevne forladte af Beboerne, skulle de lægges under Kongens
Regnskab med alt sit Gods og alle sine Indtægten Registere og
Inventarier skulle forfattes over Kostbarheder og Ornamenter baade
ved Domkirken og andre Kirker, og ved Klostere og Hospitaler i Bergen
og Bergens Stift; Hr. Esge skal tage disse Registere i Forvar
og paasee, at intet kommer bort. Men ved Siden heraf bydes ogsaa,
at man skal lade alle Kirkens Personer og Sogneprester i Stiftet
„blive ved deres gamle Skikke og ingen nye Prædikere indsætte“, for
at ingen Forskrækkelse eller Uenighed skal opkomme blandt den fattige
og uforstandige Almue der i Landet, for end Kongen „kan finde andre
Raad til og saa med Lempe og Føie komme dem til nogen Bekjendelse
og bedre Forstand i Guds Ord“. Han agter med det Første at „skikke
en Biskop did ind i Stistet, som skal visitere og have Tilsyn paa Klerkeriet“,
at det skikker sig retteligen i sit Embede&lt;ref&gt;Lange, Klh. 1ste Udg. 768–769.&lt;/ref&gt;. – Lignende Skrivel-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q9edwprvz56z6b1iu2q9qp3uaf8f29j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/848</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87059</id>
    <revision>
      <id>220981</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:49:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2839" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|834|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;ser maa være udgangne til de kongelige Høvedsmænd i andre Dele af
Norge for at tjene dem til Rettesnor i deres Adfærd i Kirkereformationens
Anliggende.

De Grundsætninger, her af Kong Kristian udtales, maa overhovedet
kaldes maadeholdende og kloge, især hans Forskrifter med Hensyn
til Presternes Opretholdelse omkring i Landet, og med Hensyn til
Afvergelse af Landalmuens Forvirring ved de nye Religionslærdommes
ganske uforberedte Forkyndelse. Her skulde man – saa vilde
Kongen – opbie de overordnede kirkelige Tilsynsmænds Komme, som
Kongen med det Første vilde udnævne, og som han endnu kalder: {{sperret|Biskopper}};
dem skulde den verdslige Øvrighed, saa var vel Kristians
Mening, overlade den egentlige religiøse Deel af Reformationsverket.
Ikke desto mindre skimter ogsaa Kongens Agt, at berige Kongedømmet
paa den faldne romerske Kirkes Bekostning, tydelig igjennem i Bestemmelsen
om alt Biskopsgodset og alle Biskopsindtægternes Henlæggelse
under Kronen, – noget der ingenlunde var tænkt som en blot
midlertidig Sikkerhedsforholdsregel til hint Godses Beskyttelse. Dette
viste sig nemlig snart, da de Superintendenter, som endelig bleve ansatte
i de katholske Biskoppers Sted, ikke fik Raadigheden over det
gamle Biskopsgods eller dets Indtægter, men sattes paa en langt
sparsommere bestemt Underholdning, medens Biskopsgodset i sin Heelhed
forblev under Kronen og til dens fulde Raadighed. Ikke engang
den gamle biskoppelige Andeel af Tienden skulde tilfalde de nye Superintendenter,
skjønt Tienden i det Hele udtrykkelig paabødes vedligeholdt.
Thi Budet i den kjøbenhavnske Reces&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 817.&lt;/ref&gt; blev for Tiendens
Vedkommende ogsaa strax gjort gjældende for Norge med den Forandring,
som ældre Lov her gjorde nødvendig. Her blev nemlig de to
Fjerdedele af Tienden, som efter gammel Kristenret, den ene tilkom
Sognekirken, den anden Sognepresten, fremdeles henlagte til disse;
men Biskoppens Fjerdedel, og den Fjerdedel, som kaldtes Bondelodden,
hvilken oprindelig var bestemt for Sognets Fattige og senere ved en
Misbrug var bleven paa en Maade lagt under Biskoppens Raadighed,
– disse to Fjerdedele bleve nu tillagte Kronen. Den, som det ved
første Øiekast kan synes liberale, Bestemmelse med Hensyn til Klostrene,
hvilken forekommer i Kristians Brev, og tidligere var udtalt i
Recessen af 30te October 1536, – den kom i Virkeligheden ikke den
norske Kirke til nogen Fordeel. Thi den af Kongerne Kristian {{antikva|II}} og
Fredrik {{antikva|I}} begyndte Inddragning af Klostrene og deres Gods til
{{sperret|verdslige Forleninger}} under {{sperret|verdslige Kronens Embedsmænd}},
eller {{sperret|til Kongens videre fri Forføining}}, fortsattes
under Kristian {{antikva|III}}; og skjønt de af Kongen tilskikkede verdslige Be-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pc1hcy0drralho578t8n40i2w8g8s1l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/849</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87060</id>
    <revision>
      <id>220982</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:50:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2932" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kristian {{antikva|III}}’s Reformationsverk i Norge.|835}}&lt;/noinclude&gt;styrere skulde sørge for dem af Klosterfolket, der ikke foretrak at flytte ud,
saa blev dette Underhold, saavidt man kan skjønne, kun i knappeste
Maal de Gjenblivende tildeelt. I 1555 omtales allerede de norske
Klosteres Ophævelse og Inddragelse under Kronen som en fuldendt
Gjerning, og i 1562 finder man det sidste Spor af norske Munke&lt;ref&gt;Lange, Klh. 2den Udg. 174–192.&lt;/ref&gt;.

Biskopsgodset og Klostergodset i Norge med deraf flydende Indtægter
samt Halvdelen af Tienden tilfaldt saaledes ved Reformationen
Kongedømmet eller Kronen. Men Kristian vidste, ved Siden heraf,
ogsaa at skrabe til sig en god Deel af Kirkens rørlige Gods. Under
27de April 1537 paalagde han fra Viborg Esge Bilde at skaffe ham
af Klostere eller Kirker forgyldt Kobber, nemlig Tavler, Billeder, Lysestager
og andet lignende af denne Materie, – rigtignok, som det
hed, med deres Minde, som havde Kloster eller Kirke i Forlening&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 793.&lt;/ref&gt;.
Og i et Brev af 23de Juni 1537 fra Kjøbenhavns Slot overdrog
han samme Esge Bilde, i det han takkede ham for hans Tjeneste i
det Nordenfjældske, og bød ham at indtage Bergens Stift paa Kongens
Vegne, – at sørge for, „at Intet forrykkes af Kalke, Diske,
Monstrantier, Klenodier, Guld, Sølv, forgyldte Tavler og andet saadant,
der er eller findes i Kirker eller Klostere, at det bliver tilstede alt
sammen“, og deri paasee „vort Gavn og Bedste“&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|III.}} 831.&lt;/ref&gt;. Kongedømmet
skulde altsaa have sin Del ogsaa af Kirkens rørlige Kostbarheder, og
Indbringelsen af alle disse Kirkeskatte i Kongens Skatkammer, –
hvilken vi vide med Sikkerhed senere foregik fra mange andre Dele af
Landet end fra Bergens Stift, og hvilken vistnok maa antages i Regelen
at have foregaaet fra alle Landsdele, forsaavidt i det mindste
Leiligheden tillod det, og Sagerne ansaaes for Flytningen værd, –
har vist nok ikke lidet bidraget til igjen at fylde den kongelige Kasse,
der ved den foregaaende Krig var bleven saa haardt medtagen.

Hermed være ingen Bebreidelse udtalt over det, at Kongen, {{sperret|da
han engang var erkjendt for Landskirkens Hoved, tog
under Kongedømmets eller Kronens Varetægt}} det Kirkegods,
som nu, efter den nye Kirkeordning, maatte agtes uhensigtsmæssig
anvendt, om det anvendtes paa den gamle Maade og efter den romerske
Kirkes forkastede Grundsætninger. Men Bebreidelse maa dog
ramme Maaden, paa hvilken disse Rigdomme, under Kongedømmets
Ledning, senere for største Delen nyttedes. Det var en retfærdig
Fordring, at de maatte komme {{sperret|Kirkens Formaal}} paa en fornuftig
og med Reformationen stemmende Maade til Gode,. – at de maatte
blive anvendte til den religiøse Oplysnings og de dermed forbundne
Indretningers Fremme. Men dette skede, saavidt man bar kunnet
efterspore, kun for en meget ringe Del. Det meste af hine Rigdomme&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4zoumhtn92g2d9b85980k4laznyebns</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/850</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87061</id>
    <revision>
      <id>220983</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:50:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2858" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|836|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;gik til aldeles verdsligt Brug, til Forhøielse af Kongedømmets ydre
Magt og Glands og til Underhold for de adelige Danske, hvilke Kongerne
sendte til Norge som sine høiere Embedsmænd der.

Det var, som vi have seet, ved nye {{sperret|evangeliske Biskopper}}
eller {{sperret|Superintendenter}} at Kong Kristian {{antikva|III}} forbeholdt sig at
ordne den egentlig religiøse Deel af det nye norske Kirkevæsen. Beskikkelsen
af {{sperret|Superintendenter}} for Norge maatte altsaa blive en
Hovedsag for ham, da Norges Krone i 1537 var bleven ham sikkret.

Det er tidligere fortalt, at Kristian allerede i November 1536
overdrog Høvedsmanden paa Bergenhus, Hr. Esge Bilde, og Erkedegnen
i Bergen, Mgr. {{sperret|Geble Pederssøn}}, Bestyrelsen af Bergens
Biskopsdømme og dets Gods&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 818.&lt;/ref&gt;. Dette Skridt viste en Tiltro hos
Kongen til Gebles reformatoriske Aand, i hvilken Tiltro han heller
ikke bedrog sig. Større Kjendskab til Manden vandt Kongen, da
Geble selv i 1537 kom til Danmark; og han blev nu af Kristian kaldet
til Superintendent over Bergens Stift. Til dette Embede skal
han være bleven indviet af Dr. Bugenhagen sammen med de syv
danske Superintendenter&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|II.}} 832.&lt;/ref&gt;. Ligesom han tidligere skal have vundet
Kongens Velvillie ved at lade denne overrække som testamentarisk Gave
af den afdøde bergenske Biskop, Olaf, et værdifuldt Sæt af Sølvstøb,
– saaledes skal han ogsaa nu ved sin Indvielse have tildraget
sig Bugenhagens Opmærksomhed derved, at han var den eneste af de
Indviede, som efter Ordinationen betænkte Bugenhagen med en Gave&lt;ref&gt;Nor. Saml. {{antikva|I.}} 9 efter Edvardssøn.&lt;/ref&gt;.
Da Kongen siden i Sommeren 1539 sendte Herrerne Trud Ulfstand
og Klaus Bilde til Norge for paa sine Vegne at ordne Norges Sager
i Almindelighed, og navnligen ogsaa de kirkelige Forhold, saa
gjorde han Geble til deres Medhjælper i sidste Henseende. Geble
havde i denne Anledning ved Midsommers Tid en Sammenkomst i
Oslo med de to kongelige Fuldmægtige, og kunde fra Oslo under 28de
Juni melde Kongen, at Kannikerne i Oslo og Hamar samt Geistligheden
sammesteds med Borgermestere, Raad og Borgere havde vedtaget
{{sperret|Ordinantsen}}. Men han maatte med det samme underrette
Kongen om, at der Ingen var, som trøstede sig til at overtage en
Superintendents Embede i de tvende Biskopsdømmer, hvilke omtales
som allerede forenede, i det Hamars Biskopsdømme var underlagt
Oslos Domkirke. Den menige Almue, baade Lærde og Ulærde, siger
han, bede derfor Kongen paa det indstændigste, at han vil beskikke dem
en lærd Mand til Superintendent, „at de maatte komme til Evangelii
rette Forstand“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 796.&lt;/ref&gt;. Geble Pederssøn døde i Bergen den 7de eller
9de Marts 1557&lt;ref&gt;Nor. Sml. {{antikva|I.}} 14.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2xxolpme5yu3wcs7sfrrfe6l7ocn5mr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/851</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87062</id>
    <revision>
      <id>220984</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:50:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2911" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De første evangeliske Superintendenter i Norge.|837}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Man maa af den ovenomtalte Magr. Gebles Skrivelse slutte,
at det har gaaet let med Ordinantsens Antagelse i Norge af de høiere
Geistlige og af den verdslige Øvrighed, men at det har været
vanskeligt at finde dygtige Mænd, der vare villige til at overtage
Superintendentens Kald her i Landet. Og denne Vanskelighed,
som af Geble nærmest omtales for de forenede Oslos og Hamars
Stifters Vedkommende, bar vistnok bevæget Kongen til her at afvige
fra den Regel, han ellers havde fulgt i Danmark med Hensyn til de
evangeliske Superintendenters Beskikkelse: ikke at benytte nogen af de forhenværende
katholske Biskopper. Han indsatte nemlig igjen Biskop {{sperret|Hans
Reff}} til Bestyrer af de under Oslos Stol forenede Oslos og Hamars
Biskopsdømmer. Den smidige Biskop Hans, der dog i sin Tid havde
vist sig tilbørlig romersksindet, maa altsaa have vidst, under sit Ophold
i Kjøbenhavn, baade at indynde sig hos Kongen, og tillige at
overbevise denne om sin oprigtige og fuldstændige Overgang til Luthers
Lære; thi ellers synes Kristian ikke at have kunnet betro ham den
geistlige Overbestyrelse af en saa stor og vigtig Deel af Norge, som
de to nævnte Stifter var. Naar dette er skeet, vide vi ikke med Sikkerhed.
Ved Midten af 1539 var, som vi nys have seet, de to Biskopsdømmer
uden Forstander; og først fra 1542 have vi et Brev,
der viser os Hans Reff som Oslo Stifts-Forstander. Brevet er givet
i Oslo den 16de Februar 1542 og angaar Mageskifte af noget
Domkirken tilhørende Gods. Hans Reff nævnes først blandt Udstederne,
foran Norges Riges Kansler, og hvad mere er han nævner
sig: „Hans Reff {{sperret|med Guds Naade Biskop}} i Oslo&lt;ref&gt;Dan. Magasin {{antikva|I.}} 341.&lt;/ref&gt;“. Mellem
Midten af 1539 og Begyndelsen af 1542 har altsaa hans Tilbagekomst
til Oslos Stol fundet Sted; og han maa have faaet Kongens
Tilladelse til fremdeles at benytte sin gamle katholske Titulatur. Hans
Dødsaar vide vi ikke, men hans Eftermand, Mgr. Anders Matssøn,
kalder sig i Brev af 1ste December 1546: „Superintendens til Oslo
og Hamars Stift“&lt;ref&gt;N. Dipl. {{antikva|I.}} 810. Peder Klausen kjender slet ikke denne Anders Matssøn.&lt;/ref&gt;.

Som første evangeliske Superintendent i Stavangers Biskopsdømme
nævnes {{sperret|Jon Guttormssøn}}, der blev ansat i 1541&lt;ref&gt;Saaledes siges, uden Nævnelse af Dagen, i „Registre over alle Lande“, ifølge Opgivelse fra det norske Rigsarkiv. Peder Klausens Udsagn i hans Norges Beskrivelse 52, at Jon Guttormssøn blev ordineret i 1537, er følgelig urigtigt.&lt;/ref&gt;.

Senest af de norske Biskopsdømmer fik Throndhjems sin Superintendent
i Mgr. {{sperret|Thorbjørn}} ({{sperret|Torbern}}) {{sperret|Olafssøn}}. Det throndhjemske
Kapitel havde i 1537 ved Trud Ulfstand og Kristoffer Hvitfeld
modtaget Kong Kristians Løfte om Naade og Tilgivelse, hvis det&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3bira8ajudaerhdkt38iipxg4c3t3wp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/852</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87063</id>
    <revision>
      <id>220985</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:50:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2865" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|838|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vilde forlade Erkebiskoppens Sag og gaa Kongen til Haande. Herpaa
blev, som det lader, ikke strax noget skriftligt Svar givet. Maaskee
har Kapitelets Dekanus, Knut Pederssøn, der var med paa Stenvikholm,
gjort Vanskeligheder. Men snart aftraadte han eller blev
nødt til at aftræde, og til hans Eftermand valgte Kapitelet Thorbjørn
Olafssøn. Denne drog strax efter til Danmark til Kong Kristian
med Kapitelets Skrivelse af 13de Januar 1538, hvori det fralagde
sig al Medviden og Deltagelse i Erkebiskop Olafs Foretagender mod
Kongens Sendebud 1536, og udbad sig Kongens Stadfæstelse paa
sine Indtægter og Friheder. Thorbjørn var heldig i sit Erinde.
Han udvirkede nemlig Kongens Brev fra Gottorp af 14de Marts
1538, hvorved den forlangte Stadfæstelse udtaltes, dog Kongens „Reformats
og Ordinans“ uforkrænket. Med dette Brev kom Thorbjørn
tilbage. Men endnu henled, uvist af hvilken Grund, nogle Aar, før
en Superintendent over Throndhjems Biskopsdømme blev tilskikket. I
et Brev af 4de Januar 1542 udtalte Kapitelet for Kongen sit Ønske,
at denne, {{sperret|som nu havde forsørget alle Norges øvrige
Stifter med Superintendenter}}, ogsaa vilde skikke en saadan
over Throndhjems Stift, og nævnte som sit Valg „paa Kongens gode
Behag“ Mgr. Thorbjørn Olafssøn. Ikke før end i 1546 blev dog
dette Ønske af Kongen opfyldt, i det han ved Brev fra Koldinghus
af 6te Januar udnævnte „{{sperret|Torbern Olssen}}“, der omtales i Brevet
som anbefalet af „den høie Skole i Kjøbenhavn“, til Superintendent
i Throndhjems Stift. Thorbjørn var selv Brevets Overbringer.
Da det heder-, at Thorbjørn havde studeret i Wittenberg, saa er det
ganske rimeligt, at dette er blevet ham paalagt som Forberedelse til
hans Embede, og at hans Studium i Wittenberg har foranlediget
den lange Frist, før han fik sin Udnævnelse af Kongen. Han døde
allerede 1548&lt;ref&gt;Danske Mag. {{antikva|VI.}} 289–299: jfr. A. Erlandsen, biogr. Efter. om den nordenfjældske Geistlighed 16. Peder Klausen har ikke Thorbjørn i sin Biskopsrekke, men nævner hans Eftermand, Hans Gaas, som første Superintendent i Throndhjem.&lt;/ref&gt;.

Om Kirkereformationens Indførelse paa {{sperret|Island}} og om de to
islandske Biskopsdømmers Besættelse med evangeliske Superintendenter
skulle vi lidt nedenfor tale særskilt. Her maa jeg endnu kun korteligen
berøre {{sperret|Færøernes}} Biskopsstol. Om den vide vi i det Hele lidet,
og angaaende dens Overgang til Reformationen saa godt som intet.
Den Biskop til Færøerne, der senest ovenfor blev omtalt, var {{sperret|Amund
Olafssøn}}, som den første Januar 1533 af Kong Fredrik {{antikva|I}} fik „Livsbrev“
paa Færøernes Biskopsdømme&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 737.&lt;/ref&gt;. Han var den sidste katholske
Biskop der; men om han er død i sin Verdighed, eller om han har&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dn98de4qgh7e11tsz2v75a5qjuabyp0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/853</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87064</id>
    <revision>
      <id>220986</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:50:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De første evangeliske Superintendenter i Norge.|839}}&lt;/noinclude&gt;maattet frasige sig den, vides ikke. Amunds Eftermand var {{sperret|Jens
Riber}}, efter Navnet at dømme en dansk Mand. Han omtales som
den første og eneste {{sperret|evangeliske Superintendent}} der paa Øerne.
Han blev i 1557 forflyttet til Stavanger, da den første Superintendent
der, den fornævnte Jon Guttormssøn, frasagde sig Embedet,
hvilket derpaa Jens Riber skal have bestyret til sin Død 1571. Efter
hans Afgang fra Færøerne, fik disse ikke meer nogen egen Superintendent
til øverste Kirkeforstander, men kun en {{sperret|Provst}}, der først underlagdes
{{sperret|Bergens Superintendent}}, senere {{sperret|Sjællands}}&lt;ref&gt;Debes, Færøernes Beskriv. 292; Peder Klausen, Norges Bskr. 52, 53.&lt;/ref&gt;.

Med de evangeliske Superintendenters Indsættelse i Norge synes
Reformationsverket der fra Kristian {{antikva|III}}’s Side paa en Maade at være
afsluttet. Den hele Religions Forandring i Norge udgik, som man
af det Foregaaende vil see, fra Kongen og hans danske Raadgivere,
uden at hverken den norske Geistlighed eller det norske Folk derved toges
paa Raad. Forandringen var ikke forberedet ved nogen religiøs
Undervisning; og hverken Landspresterne eller den menige Lægmand synes
ret at have forstaaet dens Betydning. Alt gik imidlertid, hvad Kirkereformationen
vedkom, tilsyneladende roligt af. Grunden hertil var
udentvivl deels, at den romerske Kirke i sin henstivnende Form allerede
havde i Norge tabt det meste af sin vækkende Kraft og med det samme
det norske Folks levende Medfølelse, – deels at Forandringen foregik
paa en Maade, der gjorde den i Begyndelsen lidet mærkbar for Almuen.
Styrelsen, der ikke kunde opdrive uden et ringe Antal lutherske
Lærere for Norge, nødtes til at lade Mængden af de katholske Prester
forblive ved deres Kirker; og disse Prester opretholdt saameget af de
papistiske Kirkeskikke som de kunde uden aabenbare at støde den verdslige
og geistlige Øvrighed. Denne udviste ogsaa udentvivl, ifølge Kongens
eget Ønske, i Begyndelsen megen Overbærenhed og Lempe. Da Reformationens
verdslige Maal var opnaaet, overlod Landsstyrelsen Udjævningen
af de egentlige religiøse Vanskeligheder til Tidens Gang
og en ny Sedvanes Magt.

Den norske Kirkes Reformation gik som sagt, efter Alt hvad man
ved, i det Hele for sig uden at vække nogen voldsom Gjæring og
Brydning i Folket. Den gjennemdreves i det Ydre med stor Hast og
uden tilbørlig aandelig Forberedelse; i det Indre derimod, i Folkets
religiøse Følelse og Bevidsthed, banede den sig udentvivl meget langsomt
Veien.

Vi maa endnu, før vi forlade selve Norge for at see Kirkereformationens
Seier paa Island, opholde os et Øieblik ved de
Personers senere Skjebne, som vi i det nærmest Foregaaende have
seet spille Hovedrollen i de Bevægelser, der ledsagede Tilintetgjørel-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s7ls797tkngn6wmrwwgifhw01ck19x6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/854</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87065</id>
    <revision>
      <id>220987</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:50:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2904" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|840|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sen af Norges Selvstændighed som Rige, og dets Kirkes derpaa følgende
Reformation.

Her møder os da først {{sperret|Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn}}.
Vi forlode ham som Flygtning paa Veien fra Norge til Nederlandene,
hvorhen han først synes at være kommen efter meer end een Maaneds
Seilats, og efterat Vaabenstilstanden mellem Danmark og Nederlandene
allerede var sluttet i Bryssel den 3die Mai 1537&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 821.&lt;/ref&gt; At
denne Stilstand maatte være høist nedslaaende for ham, er utvivlsomt,
om end de Artikler, den indeholdt til hans Sikkerhed, maatte overtyde
ham om den nederlandske Styrelses Velvillie for hans Person. Da
han var kommen til Nederlandene, blev ham strax anvist Ophold i Lyr
i Brabant, hvor Kong Kristian {{antikva|II}} forhen havde henlevet nogle Aar
af sin Landflygtighed. Erkebiskoppen findes at være kommen did allerede
inden den 28de Juni 1537&lt;ref&gt;Sees af et Brev til ham af denne Dag fra den keiserlige Raadgiver Scepperus; Brevet i den münchenske Saml. i det norske Rigsarchiv.&lt;/ref&gt;. Det varede ikke længe før hans
Ophold i Nederlandene blev Kristian {{antikva|III}} bekjendt, og før denne tilskrev
Dronning Maria om ham. I et Brev af 1ste Juli samme Aar fra
Kjøbenhavn anklager Kristian ham for at have brudt sin Troskab mod
sin Konge og at have bortført med sig fra Norge, foruden sit eget
Gods, ogsaa meget der tilhørte Norges Rige og Kongen. Kristian
beder om, at dette Gods maa igjen blive ham tilstillet, eller i det
mindste maa blive optegnet og belagt med Arrest. Erkebiskop Olaf
sees ogsaa virkelig at have taget med sig fra Throndhjem meer end som
var hans private Eiendom; og det som maatte findes at tilhøre Kirken,
derpaa ansaa naturligvis Kristian sig fuld berettiget til nu at
gjøre Fordring, da han havde stillet sig selv som den norske Kirkes
øverste Forstander. Erkebiskoppen havde desuden ført med sig en Deel
Kostbarheder, som Hr. Nils Lykke i 1534 havde givet ham i Forvar
paa Stenvikholm Slot, og for hvilket han den 2den Mai i det nævnte
Aar havde udstedt sin Forskrivning. Paa dette sidstnævnte Gods fremkom
snart Fordringer fra Nils Lykkes Frænder paa dennes umyndige
Børns Vegne. Det er imidlertid neppe rimeligt, at noget alvorligt
Skridt er gjort i Anledning af nogen af disse Fordringer fra den nederlandske
Styrelses Side i Erkebiskoppens levende Live. Hans Landflygtighedsstand
blev ikke langvarig. Den 7de Marts 1538 døde han
i Lyr&lt;ref&gt;{{antikva|Script. r. Dan. VI.}} 617.&lt;/ref&gt;. Hvilken Alder han har naaet, vide vi ikke; hans tidligere Stilling
gjør det dog rimeligt, at han ved sin Død har været allermindst en
sexti Aar gammel, eller snarere maaskee sterkt nærmet sig de sytti&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 654.&lt;/ref&gt;.
Om hans Karakter have vi talt oftere ovenfor. De Beskyldninger,
man har gjort ham for Uredelighed og Falskhed, maa i det Hele an-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r76p86tg8qrt6vdq9mnab778krkozap</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/855</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87066</id>
    <revision>
      <id>220988</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:51:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2929" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Erkebiskop Olafs Død. Tvist om hans Efterladenskaber.|841}}&lt;/noinclude&gt;sees for uefterrettelige, eller i alle Fald for meget overdrevne; men at
han har manglet den Karakterfasthed, som hans vanskelige Stilling,
især i hans sidste Leveaar, fordrede, dette synes ikke at kunne negtes. At
han mente sit Fædreneland vel, og ligeledes den Kirke, han var sat
til at forestaa, derom er heller ingen gyldig Grund til at tvivle, om
han end i Forsvaret for begge var fuldkommen uheldig. For at fælde
en fuldstændig og sikker Dom om hans Karakter og Handlinger, maatte
man imidlertid have flere Kilder for Haanden, end dem man hidtil
har havt til Raadighed.

Hans Efterladenskaber gave Anledning til mange Krav fra forskjellige
Sider. Kong Kristians have vi allerede omtalt ligesom og
Nils Lykkes Arvingers Men til disse Krav kom ogsaa, strax efter
Erkebiskop Olafs Død, Fordringer fra Pfalzgreve Fredriks Side paa
Kong Kristian {{antikva|II}}’s og dennes Arvingers Vegne. Erkebiskoppen sees
selv for sin Død at have godkjendt Nils Lykkes Arvingers Ret og at
have nøie betegnet og afsondret det Gods, som dem tilkom; men til
nogen virkelig Udlevering af det levnedes ham ikke Levedage, og efter
hans Død blev det sammenføiet med hans øvrige Efterladenskab. Om
dette i dets Helhed fandt en langvarig Skriftvexling senere Sted gjennem
hele ti Aar, indtil det omsider i 1548 kom i Pfalzgreve Fredriks
Besiddelse&lt;ref&gt;&lt;/ref&gt;. Til den samme Fyrste kom ogsaa Erkebiskop Olafs Archiv,
som han havde ført med sig fra Throndhjem, hvilket, i Forbindelse
med Kristian {{antikva|II}}’s Brevvexling under hans Landflygtighed, siden
kom til München, og derfra, ved den bayerske Konges Gave, i 1830
til Norge.

Vi have før omtalt som Erkebiskop Olafs Fortrolige og som
Mænd, der ganske vist havde megen Indflydelse paa hans skjebnesvangre
Adfærd i 1535 og 1536, {{sperret|Einar Tjeld}} og {{sperret|Kristoffer
Throndssøn}}, begge Væbnere eller Svende, altsaa af lavere Adelsmand,
og begge, saavidt vides, indfødte Nordmænd&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 793.&lt;/ref&gt;. Det seneste vi
vide om {{sperret|Einar Tjeld}} er, at han var blandt Befalingsmændene paa
Stenvikholm, da Erkebiskoppen forlod Norge i 1537&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 821.&lt;/ref&gt;; efter Slottets
Overgivelse i Mai Maaned samme Aar forsvinder han af Historien.
{{sperret|Kristoffer Throndssøn}} derimod var en meer kjendt Fremtid forbeholdt.
Han synes fortrinsvis blandt Erkebiskoppens verdslige Tjenere
at have nydt dennes Fortrolighed, og som Følge heraf sees Rygtet
at have veltet en væsentlig Andeel i Vincentius Langes Drab og
i det Hele i de stormende Optrin i Throndhjem i Januar 1536 over
paa ham&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|II.}} 788.&lt;/ref&gt;. Kristoffer synes virkelig ogsaa at have været en rask og

En Mængde Breve denne Sag vedkommende har Rigsarchivar Lange afskrevet i nederlandske og belgiske Archiver, og til hans Afskrifter har jeg havt Adgang.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f6y6pbonn6pemkqt0um679aftgy2383</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/856</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87067</id>
    <revision>
      <id>220989</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:51:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2884" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|842|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;forslagen og derhos smidig Mand, som vel var skikket til at spille en
virksom Rolle i en oprørt Tid, og det ikke mindre med hemmelige Renker
end med aabenbare Voldshandlinger. Han var, som det lader, Befalingsmand
paa den lille Flaade, som i 1537 bragte Erkebiskoppen
til Nederlandene. I det følgende Aar, efterat Erkebiskoppen var
død, optraadte han fiendtlig mod Danmark som Fører af et eller flere
Kaperskibe, og gjorde et Angreb paa Helgoland, hvilket dog blev uden
videre Følger&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|I.}} 192.&lt;/ref&gt;. Dette Foretagende gav imidlertid Anledning til at
Kristian {{antikva|III}} ved Brev fra Odense af 15de September 1538 anklagede
ham hos Amsterdams Borgermestere og Raad for Sørøveri og fordrede
ham paagreben og afstraffet ifølge en Artikel i Overenskomsten til
Bryssel&lt;ref&gt;Kristians Brev i det belgiske Rigsarch. efter Langes Afskr.&lt;/ref&gt;. Denne Fordring synes dog ikke at være bleven tagen til
Følge, eller i ethvert Fald ikke at have bragt nogen stor Ulykke over
Kristoffer. Thi et Par Aar senere finde vi ham i Danmark og i
Kong Kristians Naade, idet denne i 1543 benyttede sig af hans Raad
ved et Søtog til Nederlandene, som Magnus Gyldenstjerne anførte&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|I.}} 263–265.&lt;/ref&gt;.
I 1551 var han endog med blandt Anførerne for den Flaade, som
Kong Kristian sendte til Island for at dæmpe de Uroligheder, Biskop
Jon Aressøn der havde vakt, hvilke senere skulle omtales&lt;ref&gt;Smst. 353.&lt;/ref&gt;. Man
seer, at hans Klogskab og Smidighed maa have erhvervet ham Kongens
Tilgivelse ja endogsaa Tillid. En Datter af ham var Anna,
almindelig kaldet Anna Thronds. Hun var ved 1560 eller noget efter
gift med den bekjendte skotske Herre, Jarlen af Bothwel, der siden,
efter at have forladt hende, egtede Maria Stuart, Dronning af Skotland.
Denne Annas Forbindelse med Bothwel var Grunden til, at
hun senere kaldtes: Skottefruen&lt;ref&gt;Norskt Maanedsskrift af Munch, 3die B. 436–438.&lt;/ref&gt;.

Den saa ofte omtalte Fru Ingerd Ottesdatter (Rømer), Hr.
Nils Henrikssøns Enke, overlevede Erkebiskop Olaf i mange Aar.
Hun nød Fordeel af Reformationen derved at hun tilsidst i 1541 fik
Reins Nonnekloster, som Erkebiskop Olaf længe havde gjort hende
stridigt, til Forlening paa Livstid&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 706–707; Lange, Klh. 2den Udg. 252.&lt;/ref&gt;. Hun druknede i 1555 paa en
Reise. Hendes ældste Datter Margreta, Hr. Vincentius Lunges Enke,
egtede siden den danske Adelsmand Jens Splid. Elina, gift med Hr.
Nils Lykke, var, som for er sagt, død allerede i 1532&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 750.&lt;/ref&gt;. For at
skaffe hendes Børn den Arv efter deres Fader, som Erkebiskop Olaf
havde fort af Landet, viste Fru Ingerd sig meget virksom i Aarene
1538 og 1539, men, som det lader, uden Nytte. Fru Ingerds tredie
Datter, Anna, var, som tidligere fortalt, gift med den danske Ridder&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ifg167st7x5sf3xi80f9qnil1uj2bvn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/857</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87068</id>
    <revision>
      <id>220990</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:51:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2822" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||De vigtigste Hovedpersoners senere Skjebne.|843}}&lt;/noinclude&gt;Hr. Erik Ugerup. Den fjerde, Ingeborg, egtede Peder Hanssøn
(Litle eller Basse), ogsaa en dansk Mand. Den femte endelig, den
før nævnte Lucia, som havde havt den ulykkelige Forbindelse med sin
Svoger, Nils Lykke, blev, uagtet den Skam, hun herved havde paadraget
sig, siden gift med den anseede danske Adelsmand, Jens Tillufssøn
Bjelke&lt;ref&gt;Sml. {{antikva|III.}} 580.&lt;/ref&gt;. Saaledes blev, ved Fru Ingerds fem Døttres Egteskab
med danske Adelsmænd, det overmaade meget Jordegods, som
hendes Mand, Hr. Nils Henrikssøn, og hun havde samlet, overført i
danske Stormænds Hænder og en Arv for disses Ætlinger.

Hr. {{sperret|Esge Bilde}} vedblev, efterat Begivenhederne i 1537 havde
sikkret Kristian {{antikva|III}} Norges Kongedømme, ikke længe at føre Befalingen
paa Bergenhus. Han havde allerede tidligere ønsket sig fritagen fra
denne sin Stilling for at kunne drage til sit Fædreneland, Danmark,
og der indtage sin Plads i dette Riges Raad. Hans Stilling i Norge
huede ham ganske vist ikke meer, da Norges Selvstændighed var tilintetgjort,
og dets Raad var hævet, hvilket han synes gjerne at have
villet see opretholdt, naturligvis dog i dets seneste Betydning. Han
overdrog, saasnart muligt, Bergenhus midlertidig til Jens Splid og
reiste faa til Danmark. Inden Udgangen af 1537 (den 9de Decbr.)
modtog Thord Roed, der af Kongen udnævntes til Hr. Esges Eftermand,
Slottet&lt;ref&gt;Pal.-Müller, Gr. F. {{antikva|II.}} 407.&lt;/ref&gt;. Kristian viste ellers, at han paaskjønte Esge Bildes
Fortjenester af hans Sag i Norge. Thi ikke længe efter hans Komme
til Danmark udnævnte Kongen ham til Danmarks Riges Hovmester
og lagde sin Tillid til ham for Dagen ved at betro ham Ledelsen af
vigtige Underhandlinger med Udlandet. Hr. Esge Bilde døde i Pesten
1552&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|I.}} 362; Hvitf. Kr. {{antikva|III.}} u. 1552.&lt;/ref&gt;.

Hr. {{sperret|Klaus Bilde}}, Esges Fætter (Farbroders Søn) var allerede,
som vi saa, før Februar 1537 udtraadt af Norges Raad&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 823.&lt;/ref&gt;.
Han vedblev imidlertid at være Høvedsmand paa Baahus og overtog
i 1539, i Forening med Hr. Trud Ulfstand, Kong Kristians Fuldmagt
til at ordne Norges Anliggender&lt;ref&gt;S. disse Herrers Reces af nævnte Aar, given i Oslo 24de Juni og i Bergen den 20de August, Paus. gl. norske Love {{antikva|II.}} 291–298.&lt;/ref&gt;. Klaus Bilde døde sidst i 1557&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|I.}} 391. Not.&lt;/ref&gt;.

{{sperret|Morten Krabbe}} endelig, gik, som vi allerede have seet, glip
af sit sikke Haab om Bergens Biskopsdømme, idet, trods alle hans Anstrengelser,
Geble Pederssøn dog til Slutning af Kong Kristian blev
ham foretrukken. Morten Krabbe beholdt imidlertid sit Kanslerembede
til sin Død i 1543&lt;ref&gt;Lange, Klh. 2den Udg. 400.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ox8ukmlhj1doml3f2kutnls39qdk07a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/858</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87069</id>
    <revision>
      <id>220991</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:51:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2865" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|844|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt|'''121.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Katholicismens sidste Tid paa Island. Biskopperne Øgmund Paalssøn af Skaalholt og Jon Aressøn af Hole, dens ivrige Opretholdere. Reformationens fuldkomne Seier ved Jon Aressøns Død i 1550.'''}}}}

Af de Lande, der hørte til Norges Rige og til den norske Kirke,
var {{sperret|Island}} det, hvor den romersk-katholske Lære længst opretholdtes
som Landsreligion, og hvor den senest, som saadan, veg for den evangelisk-lutherske.

Vi have i det Foregaaende seet, hvorledes begge Islands Biskopsdømmer
i Aarene 1520–1524 fik nye Forstandere: – Skaalholts
Biskopsdømme {{sperret|Øgmund Paalssøn}}, Hole Biskopsdømme {{antikva|Jon Aressøn}}.
Vi have ogsaa seet, at Forholdet mellem disse tvende Biskopper
fra først af var mindre end venskabeligt, og hvorledes Øgmund
havde gjort alt hvad der stod i hans Magt før at hindre Jons Valg
og Indvielse, men hvorledes hans Bestræbelser i denne Retning alle
strandede. Jon Aressøn blev indviet i Norge af Erkebiskop Olaf i
1524, kom i 1525 til Island og tog der sin Stol i Besiddelse&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 643–646, 659–661.&lt;/ref&gt;.

Disse tvende sidste katholske Biskopper paa Island, vare i mange
Henseender ualmindelige Personer og, det tør man nok paastaa, i sin
hele Karakter, Fremfærd og Levevis sande Repræsentanter for Mængden
af sin Tids Biskopper.

{{sperret|Øgmund Paalssøn}} var meget ældre end sin Embedsbroder.
Han skildres som en driftig Mand, især i alle verdslige Sager, og hans
Skjøn paa disse dækkede tildeels hans Fattigdom paa geistlige Kundskaber
i en Tid og under Omstændigheder da Biskoppen i sit Biskopsdømme gjaldt
fuldt saa meget i Egenskab af verdslig Styrer, som i Egenskab af Christendommens
Forstander. Han var en kraftig, ærgjerrig og stolt Mand,
en Høvding i sit Væsen og berømt for sin Gavmildhed, hvilken han
dog, naar han var i godt Lune, ofte øvede paa en hensynsløs, overdreven
Maade. Men han var ogsaa en egensindig, opfarende, høist
lidenskabelig Mand, der i Alt vilde have sin Villie frem, og som Faa
vovede at modsige; thi Indvendinger taalte han ikke, men overøste almindelig
den, der vovede at fremføre dem, eller i det Hele vovede at
gjøre ham imod, med de groveste og uverdigste Skjældsord. Den Lykke,
som havde fulgt alle hans Foretagender i hans tidligere Aar, havde,
som man trode, udskjæmt ham og gjort ham saa umedgjørlig som han
viste sig i sin overordnede Stilling. Noget egentlig ondt eller uædelt
Sindelag synes han dog ikke at have havt, ikke heller skyldes han for
at have vakt Forargelse ved nogen Usedelighed i Levnet, om end hans
Levevis i det Hele ikke var synderlig klosterlig eller prestelig&lt;ref&gt;Træk af hans Karakter og navnligen af hans ubesindige Gavmildhed findes i Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. Cap. 61.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oeoqp49fsf0ejx260ayb4gz8pwlehnx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/859</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87070</id>
    <revision>
      <id>220992</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:51:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2886" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskopperne Øgmund Paalssøn og Jon Aressøn.|845}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Med herligere Naturens Gaver var {{sperret|Jon Aressøn}} udstyret.
Han havde ogsaa et Væsen, som fuldkommen sømmede en den Tids
Storhøvding, var pragtfuld, gjestfri, gavmild, driftig og stolt. Han
gav ikke Øgmund noget efter i verdslig Ærgjerrighed og Herskesyge.
Men han havde større Selvherredømme, større Smidighed
og større Gaver til at vinde sig hengivne Venner. I egentlige geistlige
Kundskaber stod han ganske vist endogsaa under sin Embedsbroder,
men hans Aandsgaver synes langt at have overstraalet dennes,
og netop at have været af det Slags, der maatte vække hans Landsmænds
Beundring. Han var, som vi have seet, næsten uvidende i
Latinen; men han var heldig Skald, ja maaskee den første Skald
blandt sine samtidige Landsmænd, og han havde altid en Vise rede,
naar Omstændighederne fremkaldte den. Han var glad og oprømt i
godt Vennelag, medens han tillige vidste baade i det daglige Liv og
i Embedshandlinger at optræde med en Verdighed, der sømmede hans
Stand og Stilling. Han var en aabenbar Overtræder af Cølibatet;
thi han levede fra sin Ungdom af lige til sin Død i ufordulgt Frilleliv
med Helga Sigurdsdatter og avlede med hende fire Sønner og to
Døttre. Men saadanne Forbindelser vare den Tid, Cølibatsloven til
Trods, ganske almindelige blandt Presterne, navnligen paa Island,
og vakte liden Forargelse hos Folket, helst naar de, som Tilfælde synes
at have været med Biskop Jons og Helgas, grundede sig paa et
Slags, rigtignok mod Kirkeloven reentud stridende, Kontraktsforhold,
og overholdtes med Troskab fra begge Sider. Jon havde endogsaa,
besynderlig nok, i 1522, da han forlængst var Prest og allerede var paa
god Vei til at blive Biskop formeligen ætledet, d. e. erkjendt for egte,
fire af sine Børn, nemlig tre Sønner og en Datter&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 738, hvor et Vidnesbyrd af 1541 om Ætledningen findes.&lt;/ref&gt;; og han fandt
i sin meer fremrykkede Alder, i sine djærve og kloge Sønner den sikkreste
og bedste Støtte for sine ærgjerrige Planer, saalænge Forsynet
tillod disse at have Fremgang&lt;ref&gt;Om Jon Aressøns Karakter s. Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 96.&lt;/ref&gt;.

I Førstningen efter at Jon Aressøn havde taget Hole Stol i
Besiddelse saa det heel fiendtligt ud mellem ham og Biskop Øgmund.
Deres første Sammenkomst paa Althinget i Sommeren 1526 lignede
meer to avindsyge verdslige Høvdingers Fremtog til en afgjørende
Kamp end tvende Biskoppers Møde i Kirkens og Rettens Tjeneste.
Fra begge Sider var Opfordring udgangen til Prester og Bønder at
komme til Althinget saa mandsterke som muligt, og Stevne var sat
hvor man skulde møde til Thingtoget. Da Tiden kom, red Biskop
Øgmund søndenfra med meer end 1300 Mand i sit Følge, Jon nordenfra
med 900; og saaledes mødtes de paa Thingvolden ved Øxaraa.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eecb7t3717ul7ekpumrrylk8u3ghx0h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/860</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87071</id>
    <revision>
      <id>220993</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:51:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2818" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|846|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Længe vilde Ingen af dem give efter for den Anden, og det saa ud
til et Slag mellem de to Flokke. Men saalænge gik de bedste Geistlige
og Bønder mellem Biskopperne, at de endelig lode Tanken paa
almindelig Kamp fare, – dog kun paa den Maade, at en Tvekamp
mellem to Mænd, een fra hver Side, skulde afgjøre Striden. Tvekampen
fandt Sted den 1ste Juli paa en Holme i Øxaraa i begge
Biskoppers og deres Mænds Paasyn. Kampen var længe uafgjørende;
men endelig lykkedes det Øgmunds Kjæmpe at kaste sin Modstander
ved Haandkraft til Jorden. Nordlændingerne lode sig vel forlyde
med, at ikke alt var gaaet retfærdigen til; men det blev dog ved hvad
skeet var, og Biskopperne skiltes ad, om end ikke som Venner, saa dog
uden at det kom til noget Slag mellem dem.

Men Dagen efter Tvekampen, Marie Besøgelses Dag, opbrændte
Skaalholts Kathedralkirke i Biskop Øgmunds Fraværelse lige i Grunden,
uden at man vidste med Sikkerhed Ildens Ophav. Paa selvsamme
Tid brød Thingalmuen op for at drage hjem. Ogsaa Biskop
Øgmund gav sig paa Hjemveien, men mødte snart Kirkepresten af
Skaalholt, der bragte ham Ulykkestidenden. Den gjorde saa heftigt
Indtryk paa Øgmund, at han tregange sank daanet af sin Hest, før
han naaede Skaalholt. Hans første Ord, da han ret var kommet til
sig selv, var: „hidtil har mangt gaaet mig efter Ønske, derfor er det
billigt, at ogsaa noget gaar mig imod“. Forstandige Mænd, heder
det, troede siden, at Ulykken var et Guds Vink til Øgmund for at dæmpe
hans Overmod, og man fandt, at fra den Tid rammede Modgang
oftere Biskoppen, og det meer og meer jo længer det led paa hans Levedage.
Biskop Øgmunds Driftighed blev ikke knækket ved Ulykken;
tvertimod viste den sig nu kraftigere end nogensinde, i det han fra alle
Kanter, ved Gaver og ved Kjøb, samlede Tømmer til Kirkens Gjenopbyggelse,
hvilken ogsaa paa det nærmeste blev fuldbragt inden hans
Død&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 60–61; Finn Joh. {{antikva|II.}} 526.&lt;/ref&gt;. Hans Stridbarhed derimod og hans Had mod Jon Aressøn,
synes at være blevet dæmpet ved den indtrufne Hendelse, og det kom
ikke oftere til saadanne forargelige Sammenstød mellem Biskopperne
som det sidst omtalte. I 1529 viser sig endogsaa et venskabeligere
Forhold at være indtraadt mellem dem, idet Øgmund meddelte Jons
Søn, Magnus, prestelig Vielse og Vielsesbrev, efterat naturligvis den
nødvendige Dispensation for ham som Prestesøn iforveien var udvirket&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 531; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 70. Hvad derimod Førstnævnte paa anførte Sted fortæller om et Møde og Forlig mellem begge Biskopper i Husafell i 1530 forekommer mig usikkert. Den hernævnte Biskop Jons Søn, Magnus, døde allerede i 1534. Finn Joh. {{antikva|II.}} 668.&lt;/ref&gt;.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9qdea526et1s3gukpp9yzphzatdk9p3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/861</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87072</id>
    <revision>
      <id>220994</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:52:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2869" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Island under Tronledigheden i Norge.|847}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Hvad der dog rimeligvis mest har drevet Øgmund til at lægge
Tømme paa sin Ophidselse mod sin Embedsbroder, var Frygt for Reformationen.
Thi Luthers Lære begyndte paa denne Tid ogsaa at
blive kjendt paa Island, idet nogle af hans Skrifter førtes derover
med tydske Kjøbmænd. Tydskerne dreve nemlig paa den Tid den meste
Handel paa Øen, og over Hamburg kunde kjetterske tydske Skrifter
let finde Indgang. Jon Einarssøn, Kirkeprest i Skaalholt, læste enkelte
af Luthers Skrifter i Hemmelighed, og de gjorde det Indtryk
paa ham, at han endog paa en Kyndelsmessedag vovede at tale mod
Helgentilbedelsen og kalde den Afgudsdyrkelse. Biskop Øgmund blev
meget vred herover og tog sig fore at irettesætte Presten. Men denne
svarede ham med Sagtmodighed og beraabte sig blandt andet paa
Paulus til Forsvar for Presternes Egteskab. Biskoppen vilde dog ikke
høre herpaa og afviste hans Forsvar: med de Ord: „Paulus var Hedningernes
Læremester, men ikke vor!“ Der blev siden aldrig ret godt
med Øgmund og Jon Einarssøn&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 70.&lt;/ref&gt;.

Langt mere Ærgrelse voldte ham dog en anden Klerks Overgang
til Luthers Lære. Det var Gissur Einarssøns, som havde været hos
Biskoppen i længere Tid, og som denne havde taget sig meget af paa
Grund af hans Forstand og gode Nemme. Biskoppen havde endogsaa
kostet Gissur Skolegang i Hamborg. Gissur forblev i Tydskland
4–6 Aar, skal have hørt Bugenhagen i Hamborg, og senere i Wittenberg
Luther selv og Melancthon. Han kom ved denne Tid hjem
til Island fuldkommen vunden for og oplært i den lutherske Lære.
Men Biskop Øgmund havde ogsaa faaet Underretning om, at han
havde inddrukket, som han udtrykte, sig „Luthers Kjætteri“, og vilde
derfor længe ikke taale ham i sin Nærhed&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|þ.}} 3. c. 75.&lt;/ref&gt;. Øgmunds Had mod
Luthers Lære skal endogsaa have drevet ham, der ikke ellers syslede
synderlig med Bøger, til at sammensætte et Skrift mod Luther, hvilket
dog var uden Verd&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|þ.}} 3. c. 70.&lt;/ref&gt;.

Forvirringen efter Kong Fredrik {{antikva|I}}’s Død strakte sig ogsaa til Island,
og Landet var, ligesom Norge, i flere Aar uden nogen erkjendt
Konge. Fra tre forskjellige Kanter indløb Krav paa Herredømmet
over, og de kongelige Indtægter af Island. Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn,
og Norges Raad, gav Fuldmagt til begge de islandske Biskopper
at optage Kronens Rente, hver i sit Biskopsdømme. Hertug Kristian,
som han endnu kaldtes paa Island, befalede en Didrik Foged at gjøre
det samme paa sine Vegne. Grev Kristoffer af Oldenborg endelig
tilskrev Islændingerne, at han havde udnævnt Markus Meyer til Hirdstyrer
over hele deres Land. Disse forskjellige Krav bleve af de tvende
daværende Lagmænd forelagte Althingets Lagrette om Sommeren 1535,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hwceth5u1wo2yk24z5mdnjugqgfhw3v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/862</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87073</id>
    <revision>
      <id>220995</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:52:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2878" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|848|Fjelde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;og en Althingsdom af 29de Juni samme Aar blev nu afsagt, hvorved
Erkebiskoppens og det norske Raads Brev godkjendtes og toges til
Følge, „efterdi, som det hed, Kronen i Norge ingen udvalgt Konge
har over sig, og vi have svoret den (Kronen i Norge) og Norges
rette Konge vore Ede“&lt;ref&gt;Brevet findes hos Finn Joh. {{antikva|II.}} 268–270.&lt;/ref&gt;. I 1536 synes dog denne Uvished at være
bleven hævet, da Klaus af Mervitz kom til Island som Kong Kristian
{{antikva|III}}’s Hirdstyrer eller Befalingsmand. Biskop Øgmund skal vistnok
endda have forsøgt at knytte en Forbindelse med Erkebiskop Olaf
og i den Anledning have sendt den føromtalte Gissur Einarssøn, som
han nu havde taget til Naade, med et af sine Skibe til Erkebiskoppen
med Breve. Men skjønt det lykkedes Sendebudet med stor Vanskelighed
at faa udrettet sit Erinde hos Olaf, saa var dog intet nu meer
fra denne at vente, og Gissur kom tilbage til Island uden at medbringe
nogen Trøst for sin Herre&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 79.&lt;/ref&gt;. Biskop Øgmund maatte da bøie
sig for Kong Kristian og hans Befalingsmand.

Aarsagen, hvorfor Biskop Øgmund nu atter tog Gissur Einarssøn
i sin Tjeneste, var ingenlunde at Biskoppen havde opgivet eller
mildnet sit Had mod Lutherdommen, – men deels den, at han troede
Gissur, der vel vidste at dølge sine religiøse Meninger, forlængst havde
glemt den nye Lære, og deels den, at han nu høieligen trængte til
ham. Klaus af Mervitz, der skildres som en ond og trættekjær Mand,
fordrede nemlig paa Kongens Vegne strengt Regnskab af Øgmund;
men dennes Regnskaber vare indviklede, og han selv blev med Aarene
meer og meer sløvsynet og uskikket til at hjælpe sig selv. Gissur var
baade en dygtig Regnskabsfører og fra ældre Tid, da han var i Biskoppens
Tjeneste, nøie kjendt med dennes Pengesager. Øgmund
fandt det derfor sikkrest at ty til hans Hjælp under sin tiltagende Alderdomssvaghed.
Foruden den i Hjertet fremdeles fuldkommen luthersksindede
Gissur, var ogsaa i Biskoppens nærmeste Omgivelse en anden
hemmelig Tilhænger af den nye Lære. Dette var Odd, en Søn af
Biskop Gotskalk Nikolaussøn af Hole. Han var i sin Ungdom opdragen
i Norge hos en Farbroder, hvorfor han siden kaldtes Odd Norske,
havde her modtaget god geistlig Undervisning og havde siden reist i
Danmark og Tydskland. Han var en lærd og klog Mand, havde i
Udlandet vundet Kjendskab til den lutherske Lære, og var efter mange
Betænkeligheder bleven dens afgjorte Tilhænger. Odd kom ved denne
Tid til Skaalholt og blev Biskop Øgmunds Skriver og Fortrolige,
uden at denne havde nogen Mistanke om hans lutherske Meninger.
Han oversatte i al Hemmelighed det nye Testamente, medens han indbildte
Biskoppen, at han søgte Ensomheden for uforstyrret at kunne
afskrive theologiske Bøger og Kirkelove. Biskoppen, heder det, kom&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>789i43aemirxp6dw2s2z8inyawswae7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/863</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87074</id>
    <revision>
      <id>220996</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:52:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2910" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Bp. Øgmund søger en Hjælpebiskop. Hans Strid med Didrik af Minden.|849}}&lt;/noinclude&gt;dog engang over ham, medens han udenfor Kirken læste i en tydsk
Oversættelse af Lukas’s Evangelium. Paa Biskoppens Fordring maatte
han levere Bogen fra sig; og da Øgmund saa hvad det var, kastede
han den hen i Veien og løb ind i Kirken efter at have udskjældet
Odd paa det groveste&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 79, 80.&lt;/ref&gt;.

Ved denne Tid, da Biskop Øgmund saaledes til sin Skræk opdagede,
hvorledes Luthers Lære trivedes og fremmedes i hans nærmeste
Omgivelse, blev han pludselig ganske blind. Dette traf ham, fortælles
der, paa en Reise, da han med eet syntes der blev mørkere og mørkere
om ham. Han spurgte sine Følgesvende, om det alt tog paa at kveldes;
men de svarede ham, at Solen skinnede klart. Da udbrød Oldingen:
„nu! nu! farvel Verden, du har længe nok tjent mig!“ Han
begyndte at tænke paa at faa sig valgt en Hjælpebiskop, da han desuden
allerede nærmede sig de otteti. Han udsaa hertil sin Søstersøn,
Presten {{sperret|Sigmund Eyolfssøn}}, og fik ham udvalgt af Biskopsdømmets
Presteskab. Sigmund reiste til Norge i 1536 og skal i 1537
være bleven indviet i Nidaros af Erkebiskop Olaf, strax før denne flygtede
fra Norge. Men Dagen efter sin Indvielse blev Sigmund syg
og døde efterat have været Biskop i tretten Dage&lt;ref&gt;Sst. {{antikva|þ.}} 3. c. 81, 82, 85; Finn Joh. {{antikva|II.}} 541, 570.&lt;/ref&gt;.

Da Tidenden om Sigmunds Død kom til Island, besluttede Biskop
Øgmund i hans Sted at faa Presten {{sperret|Gissur Einarssøn}} valgt
til sin Hjælpebiskop og Eftermand. Gissur havde nemlig paa alle de
Steder, hvor han efter sin Hjemkomst fra Tydskland opholdt sig, vidst
at overtyde Alle saaledes om sin katholske Rettroenhed, at Biskop Øgmund
nu ikke meer nærede nogen Mistanke mod ham. Øgmund foreslog
hans Valg for sin Geistlighed paa Skaalholts Biskopdømmes almindelige
Synode i Sommeren 1539. Forslaget mødte ingen Modstand,
og da Gissur var bleven valgt, forlod han strax Island for
over Hamborg at reise til Danmark og der søge Stadfæstelse paa sit
Valg hos Kong Kristian, i hvem Islændingerne nu maatte see sin
lovlige Herre og Konge&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 541, {{antikva|III.}} 248; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 91.&lt;/ref&gt;.

Men kort før Gissurs Afreise var Biskop Øgmund kommen i et
meget uvenskabeligt Forhold til Didrik af Minden, en Tydsker af Æt,
der i længere Tid, ni eller ti Aar, havde været Ombudsmand eller
Foged for de kongelige Befalingsmænd og som saadan havt Sæde
paa Kongsgaarden Bessastad. Didrik var en uretfærdig og voldsom
Mand og derfor ilde lidt af Islændingerne. Da han nu, efter Klaus
af Mervitz’s Komme til Island, syntes at han i ham havde faaet en
Støtte, og tillige havde faaet vide, hvorledes Kong Kristian inddrog
Klostrene i Danmark og Norge under Kronen, samt med hvilken Vil-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ho0p43rmbbdugo4ctjggj4sq3b4wti1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/864</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87075</id>
    <revision>
      <id>220997</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:52:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2831" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|850|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;kaarlighed i denne Henseende flere af hans Embedsmænd, især i Norge,
havde faret frem, saa besluttede han sig til ogsaa at forsøge noget
Lignende paa Island. Det Kloster, han først udsaa sig til Bytte, var
Augustinerklosteret i Vidø. Han drog did med sine Mænd og besatte
Klosteret i Abbedens Fravær, udjog Klosterets Folk og tog under sig
dets Forraad og Ejendomme. Denne Voldshandling øvede han 1539
den 25de Mai, som var selve Pintsedag. Om han handlede efter
Overenskomst med Klaus af Mervitz eller paa dennes Bud, er ikke
ganske tydeligt; men at det Hele skede uden noget særligt Bud fra
Kongens Side, maa antages. Paa det kort efter følgende Althing
henvendte Biskop Øgmund sig personlig til Didrik angaaende hans
Færd i Vidø og spurgte ham, om han havde noget Kongebrev for sig
i hvad han havde gjort? thi i saa Tilfælde vilde Biskoppen adlyde
dette. Da Didrik hertil intet svarede, lagde Biskoppen Sagen under
Lovens Afgjørelse, medens Didrik kun yttrede, at „Pestilentien maatte
have den Lov“. De skiltes uforligte.

Ikke længe efter dette Mode, i Begyndelsen af August Maaned,
for Didrik fra Bessastad øster i Landet og havde i Sinde at gjæste
Klostrene i Thykkvabø og Kirkiubø paa samme Maade som Klosteret i
Vidø. Paa Veien fik han imidlertid det Indfald først at besøge Biskop
Øgmund i Skaalholt, og drog virkelig did. Han blev gjestfrit
modtagen, men fik ikke Biskoppen i Tale før den næste Morgen. Øgmund
spurgte ham da, ligesom tidligere paa Althinget, om han agtede,
uden noget udtrykkeligt Bud fra Kongens Side, at tage Klostrene under
sig? Didrik svarede heller ikke denne Gang paa Spørgsmaalet, men gav
kun sin Vrede Luft i de usømmeligste Skjeldsord mod Biskoppen, hvem
han kaldte: Blindebiskop, Hundsvot og mere saadant, i det han med
Haan tilføiede, at han med sex Mænd i Følge vilde paatage sig at
vinde hele Island. Biskoppen bad ham blot om at vige bort fra
Gaarden med det Gode, han skulde gjerne faa Mad og Drikke med
paa Reisen, som han selv ønskede. Han vilde ei Didrik noget ondt;
men denne kunne selv indsee, at gammel og blind som han var, kunde
han ei raade for sit Folk. Didrik blev imidlertid ved denne Tiltale
kun grovere, og hans Mænd opførte sig som deres Herre. Da sendte
Presten Jon Hedinssøn, der var Raadsmand ved Biskopsstolen, Bud
afsted til de nærmest boende Bønder, som vare Stolens Leiglændinger,
og lod dem sige hvad der foregik i Skaalholt. Bønderne kom strax
med hvad Vaaben de havde for Haanden, og før Didrik vidste Ord
af, vare {{rettelse|I|i}}ndgangene til Stuen, hvor han sad og drak, besatte af væbnede
Mænd. Didrik greb til Modverge; men han blev dræbt tillige
med alle sine Følgere paa en tolvaarsgammel Smaasvend nær. Dette
foregik paa Laurentius Messedag, den 10de August, 1539.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>to8c8cqilnq7cxvv9oanjfte3yjwi0f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/865</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87076</id>
    <revision>
      <id>220998</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:52:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2951" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Gissur Einarssøn viet tit Superintendent i Skaalholt.|851}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
At Drabet skede med Biskop Øgmunds Villie og paa hans Opfordring,
lod sig ei bevise. Han selv vilde ikke vedgaa nogen Deelagtighed
i det. Sagen blev strax underkastet tolv Mænds Dom paa
Thingstedet Laxaaholt; og her dømtes den 23de August Didrik og
hans Mænd at være faldne som Ubodemænd paa Grund af tidligere
Voldshandlinger og Beskjæmmelser, som Didrik havde tilføiet Biskoppen,
hvorimod Drabsmændene dømtes sagløse&lt;ref&gt;Dommen hos Finn Joh. {{antikva|II.}} 552–555.&lt;/ref&gt;. Klaus af Mervitz,
agtede, som man vel kan tænke, ikke det ringeste paa denne Dom,
men fremstillede Sagen i sin Skrivelse til Kong Kristian paa den
værste Maade og gav Biskop Øgmund Skylden for Drabet&lt;ref&gt;Espol. Aarh. {{antikva|þ.}} 3. c. 89–91.&lt;/ref&gt;.
Gissur Einarssøn fik i Hamborg høre hvad der var foregaaet i
Skaalholt. Han vovede sig nu ikke strax til Kjøbenhavn, men tilskrev
først Kong Kristian et undskyldende og ydmygt Brev af 29de September.
Kongen meddelte ham imidlertid i Slutningen af October sit
Leidebrev, og nu kom han i November 1539 til Kjøbenhavn, hvor
han blev af Sjællands Biskop, Peder Plade (Petrus Paladius), indviet
til Skaalholts første evangeliske Superintendent, og stadfæstedes i denne
Verdighed af Kongen&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|III.}} 248–251.&lt;/ref&gt;. Selv kaldte {{sperret|Gissur Einarssøn}} sig siden
med den nye Titel {{sperret|Superintendent}}, men af Islændingerne nævntes
han som sine Forgjængere {{sperret|Biskop}}. Han kom i Begyndelsen af
Sommeren 1540 atter over Hamborg tilbage til Island og mødte ved
Midsommerstid paa Prestemødet for Skaalholts Biskopsdømme, hvor
han uden Indsigelse blev samtykket i sin Verdighed. Men at han dog
af Presteskabet strax blev betragtet med noget mistænksomme Øine,
derom vidner det aabne Brev, han fandt det nødvendigt at udstæde
paa Althinget den 29de Juni, hvori han lovede Presteskabet at styre
efter „Kirkens gamle og gode Lov“ og efter „Christenretten“, dog med
den Tilføielse „forsaavidt den ei er imod Guds sande Lovbud“&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 93; Finn Joh. {{antikva|III.}} 275–278.&lt;/ref&gt;.
Aarsagen til at Gissur indgik paa en saadan Erklæring, der for
Manges Øine maatte sætte hans rene Lutheranisme i et tvivlsomt og
tvetydigt Lys, var aabenbare den, at han fandt Veien for den nye
Lære endnu altfor utilstrækkeligen jævnet, til at han vovede at rykke
frem med den i dens fulde Klarhed, helst da han fandt for sig paa
Althinget en raadende Stemning, der opfordrede ham til den største
Forsigtighed. Thi Breve fra Kong Kristian bleve Althinget forelagte,
hvorved paa den ene Side hans Kirkeordinants oversendtes til Antagelse,
og paa den anden Side Biskop Øgmund, ifølge Klaus af Mervitz’s
Forklaring, beskyldtes for Didrik af Mindens Drab. Men
begge Dele vakte paa Thinget den største Uvillie. Biskop Øgmund&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k1buuilydcrauuio3o3iufx4x54i155</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/866</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87077</id>
    <revision>
      <id>220999</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:52:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2831" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|852|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;gjorde for den samlede Lagrette sin Ed paa, at han ingen Deel havde
i Didriks Drab, og den store Mængde af Nordlandets Presteskab med
Biskop Jon Aressøn i Spidsen udtalte sig bestemt mod den nye Kirkeordinants.
Dagen efter at Gissur havde afgivet sin Erklæring,
den 30te Juni, blev et Brev udstedt af Biskop Jon, dennes Søn,
Are Jonssøn, Lagmand for Islands nordlige og vestlige Deel, samt
denne Landsdeels 24 Lagrettesmænd, hvori de i djærve Ord paa Lærdes
og Læges Vegne erklærede, – først ikke at ville modtage Ordinantsen,
fordi den ikke var given af den romerske Kirkes Magt, og
fordi den ikke stemmede med den rette norske Lov, – og dernæst, at
Biskop Øgmund var sagløs i det Drab, som Klaus af Mervitz tillagde
ham, medens Klaus selv derimod havde gjort sig skyldig i mange
ulovlige Voldshandlinger, hvorfor de bad Kongen befri dem for ham,
saameget meer som han ei forstod hverken Landets Lov eller dets
Tungemaal&lt;ref&gt;Brevet hos Finn Joh. {{antikva|II.}} 555–559; Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 94.&lt;/ref&gt;. Og Biskop Jon Aressøn var paa denne Tid ikke at
spøge med. Han raadede næsten uindskrænket over Nordlandet; og to
af hans Sønner, Sigurd og Bjørn, vare Prester og blandt de meest
raadende Geistlige, medens den tredie og dygtigste, Are, allerede i en
meget ung Alder var hjulpen af Faderen ved dennes mægtige Forbindelser
til Lagmandsembedet. Biskop Jon havde stedse, naar han
red over Landet i sine Embedsforretninger, et talrigt Følge, og naar
han red til Althinget, hvilket han aarligen pleiede at gjøre, var han
ledsaget af to til fire hundrede Mand, medens hans Sønner, Are og
Bjørn, oftest fulgte ham, hver med hundrede&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 96.&lt;/ref&gt;.

Biskop Øgmund mærkede snart, al Gissur Einarssøn havde
skuffet hans Godtroenhed. Øgmund flyttede vel bort fra Skaalholt
til sin lidt nordenfor liggende Gaard, Haukadal, for saaledes at give
sin Eftermand Plads ved Kathedralkirken; men han lod sig ofte forlyde
med sin Anger over at have hjulpet Gissur frem til Biskopsdømmet.
Han havde ikke udvalgt Gissur til Biskop, yttrede han, for at han
skulde falde fra Paven og fra sine Forfædres Tro. Han lagde Gissur
alle mulige Hindringer i Veien i dennes reformatoriske Virksomhed,
og det faldt ham ikke vanskeligt at skade Vanskeligheder, da alle
de ældre Prester fremdeles holdt sig til Øgmund og oversaa den anden.
Gissur fandt sig snart saa trykket af dette Forhold, at han skrev
derom til Kongen og klagede derover. Paa den anden Side nærmede
nu Øgmund sig meer og meer til Jon Aressøn og skal have i al
Hemmelighed foreslaaet for denne en Sammenkomst og et almindeligt
Thing paa Torfastad strax i nord for Skaalholt, naturligvis for at
Kirkesagerne der, under deres begges Nærværelse og Ledning, kunde&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jijip9wwz2qhlax5aews82y4vkrzqno</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/867</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87078</id>
    <revision>
      <id>221000</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:53:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2827" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Øgmund fanges og føres til Danmark.|853}}&lt;/noinclude&gt;ordnes, før Reformationen vandt for megen Styrke i Landet. Gissur
kom vel under Veir med Planen og fik den forstyrret; men han mærkede
dog altforvel, at hans Virken for Reformationen altid vilde
møde en Anstødssten i Øgmund, saalænge denne var i Live og paa
Island&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 95, 97.&lt;/ref&gt;.

Kong Kristian fik hastig Underretning om hvad der var foregaaet
paa Island i Sommeren 1540, og forsaavidt som han fik den gjennem
Klaus af Mervitz og Superintendenten Gissur, da kan man let begribe,
at deres Skildring ikke var udkastet med lyse Farver. Kongen
fandt det nu nødvendigt baade til sit Kongedømmes Opretholdelse der
paa Øen og til Reformationsverkets Understøttelse at gjøre et kraftigt
Skridt. Han valgte til sin Fuldmægtige for dette Øiemed Kristoffer
Hvitfeld, Befalingsmand paa Stenvikholm, den samme, som vi have
seet han benytte ved Ordningen af Sagerne i Throndhjem, og han meddelte
ham Fuldmagtsbrev den 18de April 1541&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|II.}} 358.&lt;/ref&gt;. Kristoffer Hvitfeld
drog ufortøvet afsted med to Skibe og en Deel Krigsfolk; og
han kom saa tidlig paa Aaret til Island, at Biskoppernes Tilhængere
endnu intet havde kunnet foretage sig. Kristoffer var fortrinsvis anbefalet
til Gissur Einarssøn, og denne indfandt sig ogsaa hos ham
paa Bessastad strax efter hans Ankomst. Hvad der ved denne Sammenkomst
blev aftalt mellem Hr. Kristoffer og Superintendenten vides
ikke nøie; men at Planen blev lagt til hvad strax efter paafulgte, har
man al Grund til at antage.

Bønderne bleve opfordrede til at skaffe en Deel Heste, med hvilke
det hed, at Varer skulde føres til Skaalholt; og Hestene mødte til
bestemt Tid paa Bessastad. Heri var tilsyneladende intet fiendtligt.
Alligevel havde Biskop Øgmunds Venner, saasnart Skibenes Komme
spurgtes, varet ham ad og raadet ham at drage fra Haukadal længer
øst i Landet til et af Klostrene Kyrkiubø eller Thykkvabø og holde sig
der, medens den danske Herre og Krigsskibene vare ved Landet. Øgmund
lyttede ogsaa til dette Raad; men han vilde, før han drog østefter,
besøge sin gamle Søster Asdis, der inderlig ønskede at see ham.
Hun boede paa Hjalte ved Udløbet af Ølvesaa, to Dagsreiser i sydøst
for Haukadal. Didhen tog da Øgmund først Veien, skjønt han derved
i Grunden meer nærmede sig Faren end fjærnede sig fra den.
Da han kom i Nærheden af Hjalle, mødte han et Bud med Brev til
ham fra Gissur Einarssøn, hvori denne forsikkrede ham, at han kunde
være ganske rolig for Hr. Kristoffer. Biskoppen fæstede Lid hertil,
lod sig forlyde med, at han nu vilde blive nogle Nætter paa Hjalle,
og gav sig strax did, medens Budet vendte tilbage til Bessastad.

Men næste Dag mod Aftenen red tretten eller fjorten Mænd fra&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mgibhkso3vrs5jxv0pol0an2t88vfkp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/868</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87079</id>
    <revision>
      <id>221001</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:53:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2871" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|854|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Bessastad til Hjalle. Efter Nogles Sigende var Hr. Kristoffer selv
med, hvilket dog er mindre rimeligt. Gissur Einarssøn derimod red
med Flokken, ligetil Veien tog af til Skaalholt, da han vendte sig did.
De Øvrige kom da til Hjalle tidlig om Formiddagen. Den ottiaarige
blinde Øgmund laa endnu i sin Seng, da man lagde Haand paa ham
for at føre ham ud af Huset. Den gamle Søster kastede sig mellem
og vilde dække Broderen med sit eget Legeme mod den voldsomme Behandling;
hun bad grædende, at man vilde lade ham i Fred, men
hendes Bønner bleve ikke agtede. Men frarev ham voldsomt en Pung,
der hang ved hans Belte, og hvori hans Segl var. Han holdt,
heder det, saa fast paa Beltet og Pungen, at man ei fik det fra ham,
før alt var sønderreven Derpaa blev han ganske tyndklædt ført ud
og sat til Hest; en Dreng ledede Hesten under ham. Saaledes førtes
han til Bessastad, og derfra ombord paa det ene af de danske Skibe.
Det fortælles, at Hr. Kristoffer siden ved Løfte om Friheden udlokkede
eller udpinte af Biskoppen og af hans Søster alt det Guld og de
Kostbarheder de eiede, og lod Biskoppen fraskrive sig alt sit Jordegods, –
dog uden at hin opfyldte sit Tilsagn. Øgmund blev som Fange ført
af Kristoffer Hvitfeld til Danmark, hvor Kong Kristian skal have yttret
Misnøie med, at man havde handlet saa haardt med den gamle, blinde
Mand. Man gav ham Ophold i Sorø Kloster, men han overlevede
kun kort sit Fangenskab. Han synes at være død i Sorø allerede Aaret
efter, 1542&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 97–99; om hans Død jfr. Finn Joh. {{antikva|II.}} 549.&lt;/ref&gt;. Baade Kristoffer Hvitfeld og Gissur Einarssøn fik
ondt Ord af Islændingerne for deres Adfærd mod Øgmund, – dog
mest Gissur, og som det synes ikke uden god Grund.

En stor Hindring for Reformationen paa Island var ryddet af
Veien ved den skaalholtske Biskop Øgmunds Fangetagelse; men en
kraftigere og farligere Modstander af Reformationsverket var dog endnu
tilbage i Biskop Jon Aressøn af Hole. Øgmund var tagen til Fange
en Stund før Althinget; men Tidenden herom naaede ikke strax til
Nordlandet, om end Kristoffer Hvitfelds Komme var rygtets did. Biskop
Jon og hans Sønner agtede sig efter Sedvane til Althinget ved
Midsommers Tid, og de vare allerede paa Reisen, da de i Kalmanstunga
fik sikker Underretning om hvad Hr. Kristoffer havde fore paa
Sydlandet og om Biskop Øgmunds Skjebne. De fandt det da ikke
raadeligt at møde Hr. Kristoffer til Thinge, men vendte strax tilbage.
Are Jonssøn frasagde sig Lagmandsembedet, og Biskoppen sendte med
Presten Olaf Hjaltessøn Undskyldningsbrev til Hr. Kristoffer for sin
Udeblivelse fra Althinget. Befalingsmanden modtog uden videre Biskoppens
Undskyldninger, men lod i Ares Sted en ny Lagmand udnævne.
Aarsagen til at han tog dette saa lempeligen laa vistnok for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1b2mw1x03lfztkrzibi6epxsjiauc25</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/869</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87080</id>
    <revision>
      <id>221002</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:53:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2932" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkeordinantsen indføres i Skaalholts Biskopsdømme.|855}}&lt;/noinclude&gt;en stor Deel deri, at han endda haabede muligen med det Gode at
faa Biskop Jon med sig til Danmark. Han havde nemlig medbragt
til denne ligesom og til Gissur Einarssøn Kong Kristians Skrivelser
af 2den April fra Gottorp, hvori begge Biskopper indbødes til at
komme til Kjøbenhavn med et af Kongens Skibe, for at overlægge
med ham om Kirkereformationen&lt;ref&gt;Brevet til Gissur findes udgivet hos Krag og Stef. {{antikva|II.}} 358 og hos Finn Joh. {{antikva|II.}} 296.&lt;/ref&gt;. Fulgte Biskop Jon denne Indbydelse,
saa var neppe noget videre Skridt fra Befalingsmandens
Side nødvendigt. Men Jon agtede ikke at foretage denne vovelige
Reise; dog har han maaskee tilfredsstillet Hr. Kristoffer ved Løfte om
senere at komme til Kjøbenhavn. Heller ikke Gissur drog afsted dette
Aar, rimeligvis fordi hverken han eller Kristoffer Hvitfeld fandt det
raadeligt, under Sagernes nuværende Stilling, at lade Biskop Jon
alene tilbage paa Island.

Kristoffer Hvitfeld havde forresten det Erinde at faa Kirkeordinantsen
vedtagen og at inddrive en Skat af Geistligheden paa Island.
Hvad det første angaar, da vovede ikke Presterne i Skaalholts Biskopsdømme
at sætte sig imod den kongelige Befalingsmands og Biskop
Gissurs enstemmige Fordring; og Kirkeordinantsen blev samtykket for
Sydlandets Vedkommende. Nordlandets Prester derimod, paavirkede
af Biskop Jon, unddroge sig herfor. Hvad Skatten angaar, da ved
man, at Gissur Einarssøn udredede den for Skaalholts Kathedralkirkes
Vedkommende med en drøi Sum i Kirkesølv og Penge. Efterat have
modtaget dette vendte Kristoffer Hvitfeld tilbage til Danmark, medførende,
som allerede sagt, den fangne Biskop Øgmund&lt;ref&gt;Kongens Brev om Skatten s. Krag og Stef. {{antikva|II.}} 359; Finn Joh. {{antikva|II.}} 297. Om Forholdene ved Althinget 1541 og strax efter s. Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 100–105; Finn Joh. {{antikva|II.}} 660.&lt;/ref&gt;.

Ingen af Biskopperne kom saaledes i 1541 til den af Kongen bestemte
Overlægning i Kjøbenhavn. Begge iagttoge hinanden med
Opmærksomhed, og Gissur nyttede tillige Tiden for at faa Kirkeordinantsen
saavidt muligt sat i Kraft i sit Omraade, idet han tillige afskaffede
der en hel Deel af de overflødige katholske Kirkeskikke. Biskop Jon
fandt det ikke raadeligt for Øieblikket at optræde aabent mod Gissur,
deels fordi han ei havde nogen lovlig Ret til at blande sig i Skaalholts
Biskopsdømmes Anliggender, og deels ogsaa fordi han maatte tro,
at Gissur med det første vilde ifølge Kongens Bud drage til Kjøbenhavn;
og i dette Tilfælde var det farligt at have gjort sig ham iforveien
til Fiende. Biskop Jon gjorde sig tvertimod Umag for at blende
baade Gissur og Kongen ved tilsyneladende Eftergivenhed, og en venskabelig
Overenskomst blev endog sluttet mellem Biskopperne, hvorved
de gjensidigen lovede hinanden Understøttelse og at lade de Tvistighe-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>talsreqxduocr73lqxxsi56fo1dlegs</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/870</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87081</id>
    <revision>
      <id>221003</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:53:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2876" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|856|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;der, som kunde være mellem dem, afgjøre ved sex eller tolv Mænds
Dom. Om Sommeren 1542 drog ogsaa Biskop Gissur virkelig til
Kjøbenhavn. Biskop Jon derimod sendte i sit Sted tre Fuldmægtige,
blandt hvilke hans Søn, Sigurd, Prest til Greniadarstad, og den før
omtalte Prest Olaf Hjaltessøn. I Fuldmagtsbrevet for dem, givet i
Hole den 30te Juli, undskyldte han sin personlige Udeblivelse med Alderdoms
Svaghed og dermed, at intet Skib var kommet til Nordlandet
for at hente ham. Da Biskop Jons Fuldmægtige kom til Kjøbenhavn,
svore de, paa Biskoppens som paa egne Vegne, Kongen Troskab
og Lydighed med Hensyn til Reformationen og Kirkeordinantsen. Kongen
gav nu i November, paa Biskop Gissurs Forestilling, flere Breve,
sigtende til Reformationsverkets Fremme og Ordning paa Island.
Blandt hans Bestemmelser var, at Klostergodset i Skaalholts Biskopsdømme
skulde anvendes til Skolers Oprettelse; men dette blev strax
efter tilbagekaldt, som det heder paa Kansleren, Johan Friis’s, Forestilling,
og Klostergodset taget til Indtægt for Kronen&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 105–107; Finn Joh. {{antikva|II.}} 661; Krag og Stef. {{antikva|II.}} 364–371.&lt;/ref&gt;.

Om Vaaren 1543 kom Gissur Einarssøn og Biskop Jons Fuldmægtige
tilbage til Island medbringende den nu trykte Kirkeordinants.
Jon Aressøn forkastede fremdeles i sit Hjerte baade den og Kongens øvrige
Forordninger til Reformationens Fremme; men han lod sig dog ikke
offentlig forlyde hermed. Tvertimod tilskrev han Gissur og takkede
ham venskabelig for den Hjælp, denne havde ydet hans Sendemænd i
Danmark Han bragte imidlertid tillige i samme Brev en gammel
Sag igjen paa Bane, der længe havde været et Trætteemne mellem
ham og Skaalholts Stol. Det var hans Fordringer paa Gaarden
Bjarnarnæs i Hornafjord, i Skaalholts Biskopsdømme, paa Østlandet.
Han yttrede Ønske om en Sammenkomst i denne Anledning med Gissur
under dennes Visitats i Vestfjordene. Gissur undveg imidlertid paa
en høflig Maade Sammenkomsten, rimeligvis fordi han mistænkte Jon
Aressøns Hensigter; men han lovede at undersøge Bjarnarnæs-Sagen
nærmere, naar han kom hjem igjen til Skaalholt&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 110; Biskop Jons Brev, s. Finn Joh. {{antikva|II.}} 731.&lt;/ref&gt;.

Den omtalte Sag var meget indviklet. Biskop Gissur mødte ei
selv paa Althinget i 1544, og det var maaskee ogsaa væsentlig af Mistænksomhed
mod Jon, uagtet han i sit Undskyldningsbrev angav andre
Grunde&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 732.&lt;/ref&gt;. Bjarnarnæs-Sagen blev alligevel underkastet ser Presters
Dom, tre udnævnte fra hver Side. Dommerne trøstede sig dog ikke
til at afgjøre Sagen, men henskjøde den under 30te Juni til Kongen
og Rigsraadet, for hvem den skulde indbringes samme Aar. Dette
var ikke efter Biskop Jons Sind; og den paafølgende Høst red han,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>acfp62rmw1ezsb11sw2hcvxwl5vo5lf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/871</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87082</id>
    <revision>
      <id>221004</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:53:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2848" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Tiltagende Uenighed mellem Biskopperne. Gissur dør.|857}}&lt;/noinclude&gt;uden at underrette sin Modpart derom, til Hornafjord og tog Bjarnarnæs
i sin Besiddelse. Da Gissur fik denne ulovlige Fremgangsmaade
at høre, tilskrev han Jon med Bebreidelser og forsikkrede, at
han ei vilde slippe Bjarnarnæs uden Dom&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|II.}} 702, 733.&lt;/ref&gt;. Hermed var det forbi
med Venskabet mellem begge Biskopper, hvilket heller aldrig havde været
fra nogen af Siderne andet end et tomt Spil. Hvad siden paafulgte
i Bjarnarnæs-Sagen forbedrede ikke Stillingen mellem Biskopperne.
Kongen tildømte nemlig først Biskop Jon Gaarden, og han
modtog Kongens Brev derom i 1545. Men det følgende Aar blev,
paa nærmere Oplysninger, denne Dom tilbagekaldt, og Gaarden fratagen
Biskop Jon. Denne lod sig imidlertid ikke nøie hermed. Thi
i 1547, da han visiterede sit Biskopsdømmes østlige Deel, og som sedvanlig
var omgiven af et stort Følge, gik han anden Gang, uden
Varsel, med sin væbnede Flok ind i Skaalholts Biskopsdømme og tog
med Magt atter Bjarnarnæs under sit Verge&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 111–118; Finn Joh. {{antikva|II.}} 663–667, 735–738.&lt;/ref&gt;.

Biskop Gissur havde i den Tid han var Skaalholts Biskopsdømmes
Forstander arbeidet virksomt i Reformationens Tjeneste. Hans
Virken havde ogsaa i det Hele havt Fremgang, skjønt han stedse
maatte kjæmpe mod megen Overtro og megen Uvillie hos sine underordnede
Prester, og derhos bestandig maatte svæve i Frygt for Jon
Aressøns Efterstræbelser. Vel sandt han paa den anden Side Støtte
i mange af de Mægtige blandt Lægfolket, der var begyndt at ledes
ved Biskopsvældet; men han følte sig dog aldrig ret sikker, naar han besøgte
sit Biskopsdømmes Grændseherreder, og han havde da stedse i sit Følge
ti eller tolv sterke, vel væbnede Svende. Han arbeidede flittig imod
Tilbedelsen af Kors og Helgener, og det lykkedes ham at faa mange
saadanne Gjenstande fjærnede. Han fik ogsaa for en stor Deel afskaffet
den katholske Messetjeneste og de lange latinske Bønner. Han
opmuntrede Presterne til at gifte sig, og foregik dem heri selv med
Exemplet. Alt hvad han heri kunde udrette, var naturligvis Biskop
Jon meget imod; men denne formaaede ei at hindre det. Gissur
var en kraftig og klog Mand, og havde Rygstød i Kongen og
dennes Embedsmænd. Forholdet mellem begge Biskopper blev imidlertid
stedse meer og meer fiendtligt, især paa Grund af Bjarnarnæs-Sagen;
og det kunde vel neppe have varet længe, før det var kommet
til et voldsomt Brud mellem dem. Men dette hindredes ved
Gissurs tidlige Død. I Kaldadarnæs i Floe, nær Ølvesaaens Udløb,
var et Kors, som var Gjenstand for megen Overtro og mange
Valfarter. Da dette ikke var langt fra Skaalholt, fandt Gissur det
saameget meer utaaleligt, red i Begyndelsen af Februar 1548 til Kald-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2q0dyuj2oglmo17t0d5fdhjj6pght3g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/872</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87083</id>
    <revision>
      <id>221005</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:53:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2781" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|858|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;adarnæs og lod Korset borttage. Men paa Tilbageveien blev han
syg – noget som naturligvis de ivrige Katholiker ikke undlode at sætte
i Forbindelse med hans nys øvede Handling, – Sygdommen tiltog
efter hans Hjemkomst til Skaalholt, og han døde der efter en fire
eller fem Ugers Sygeleie i Begyndelsen af Marts 1548. Han var
da ikke meer end omkring fireti Aar gammel, og havde været Skaalholts
Biskopsdømmes Superintendent i otte Aar. Hans Lærdom,
Klogskab, Dygtighed og Iver for Reformationen blev almindelig erkjendt;
men Mange have ogsaa skyldt ham for Underfundighed og især
bittert dadlet hans Adfærd mod hans Ungdoms Velgjører, Biskop
Ogmund&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 113, 118–158; Finn. Joh. {{antikva|III.}} 268–270.&lt;/ref&gt;.

Biskop Gissurs Død indtraf paa en Tid, da Biskop Jon Aressøn
allerede synes at have fattet høitflyvende Planer til sin Magts
Udvidelse. Den farligste Anstødsten for hans ærgjerrige Hensigter,
hvilke skulde støtte sig til Reformationens Undertrykkelse, var nu borte;
og de Tidender om Tilstanden i Udlandet, som han, udentvivl stadigen,
har vidst at skaffe sig deels over Hamborg deels over Nederlandene,
vare høist opmuntrende. I April 1547 havde Keiser Karl {{antikva|V}}
overvundet de tydske protestantiske Fyrster ved Mühlberg og fanget
deres tvende Hoveder, Kurfyrst Johan Fredrik af Saxen og Landgreve
Filip af Hessen. Karl var efter denne Seier for Tiden saagodt som
uindskrænket Herre i Tydskland, og et nyt Haab om Protestantismens
Undertrykkelse var her vakt hos Katholikerne.

Jon fandt, at den gunstige Tid for ham ogsaa nu var kommen,
og at han maatte nytte den med Raskhed. Han red strax efter
Paaske i Begyndelsen af April 1548 til Borgarfjorden og kundgjorde
paa Veien, i Kalmansunga, at han agtede at tage under sig Styrelsen
af det ledige Skaalholts Biskopsdømme. Dette blev snart kjendt
for Presteskabet her, som ingenlunde yndede Jon og endmindre hans
Søn, Presten Bjørn, der for Tiden havde meget hos Faderen at sige;
Medens Biskop Jon for om i Borgarfjorden og siden beredte sig til
at fare til Althinget, ilede de skaalholtske Prester med at komme hans
Planer i Forkjøbet. Under selve Althinget samledes en Mængde
baade Geistlige og Lægmænd i Skaalholt for at handle om en ny
Biskops Valg. Men der viste sig Uenighed mellem dem. De Mange,
som endnu hang ved Katholicismen, stemte for Sigurd, Abbed i
Thykkvabø; den lutherske Prest Gisle Jonssøn i Selaadal derimod erklærede
aabenlydt, at han ei vilde have nogen Biskop med Hue og
Stav, og paa hans Side traadte Lutheranerne og snart Mængden af
Forsamlingen. Dette Parti valgte da Presten {{sperret|Martin Einarssøn}},
en formuende, gudfrygtig, lærd og Protestantismen hengiven Mand,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1pfwj8ylblm7yc9la9b272h4j5fvfgg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/873</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87084</id>
    <revision>
      <id>221006</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:54:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2930" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Martin Einarssøn vælges af Lutheranerne til Skaalholts Biskop.|859}}&lt;/noinclude&gt;men som i Kraft og Klogskab ikke kunde lignes med Gissur, om han
end i Ærlighed stod over ham. Martin selv ønskede ikke Valget, men
han blev saagodt som tvungen til at antage det. Strax han havde
truffet de fornødne Foranstaltninger til Biskopsstolens midlertidige
Bestyrelse under sit Fravær, gav han sig paa Reisen til Kjøbenhavn.

Dette Biskopsvalg maa være foregaaet enten uden at Jon Aressøn
vidste derom, eller uden at han har seet sig i Stand til at hindre
det. Han selv havde udentvivl udseet sin Søn, Presten Bjørn, til
Gissurs Eftermand; men da nu et Valg allerede var skeet, og ikke
atter kunde gjøres ugjort, saa greb han den Udvei at erklære sig for
den af Mindretallet valgte {{sperret|Abbed Sigurd}}, hvem han skyndte til
at søge Kongens Stadfæstelse og for dette Øiemed reise til Kjøbenhavn.
Jon fik endvidere paa Althinget drevet den Beslutning gjennem,
at han selv skulde være midlertidig Tilsynsmand og Bestyrer
over Skaalholts Biskopsdømme; og Abbed Sigurd gav, som udvalgt
Biskop, sit Samtykke dertil. De af Martin indsatte Bestyrere af Biskopsdømmet,
Presten Arne Arnorssøn, der var Officialis, og Presten
Jon Bjarnessøn, der var Raadsmand, brøde sig imidlertid ikke om
den nævnte Althingsbeslutning; og Jon Aressøn maa for Øieblikket
ikke have følt sig sikker og sterk nok til at gaa lige løs paa Skaalholt.
Efter at have gjort nogle Bestemmelser angaaende Skaalholts Biskopsdømme,
samt forgjæves søgt at hindre Martin Einarssøns Udenlandsreise,
drog han hjem igjen til Hole, udentvivl for at ruste sig bedre.

Der manglede ikke paa Advarselsord til Biskop Jon, hvilke burde
have opfordret ham til Forsigtighed i sin Færd. Han modtog om
Sommeren, rimeligvis paa Althinget, et Brev fra Kong Kristian,
hvori denne bød ham komme til Danmark samme Sommer for at fralægge
sig alle de Beskyldninger, der vare gjorte mod ham; og et Leidebrev
blev ham sendt for Reisen. Et andet Kongebrev kom samtidig
til geistlige og verdslige Kongens Undersaatter paa Island, hvori Biskop
Jons Adfærd betegnedes som ulovlig og uchristelig samt Kongens
Indbydelse til ham omtaltes; hvis han, hed det, skulde ville sidde den
overhørig, da forbød Kongen Alle strengeligen at staa ham bi under
Straf af Fredløshed. Disse strenge Breve gjorde dog intet Indtryk
paa Biskoppen. Ligesaalidet agtede han paa den Utilfredshed med
hans Færd, som yttrede sig hos mange af hans Landsmænd, ja endog
hos nogle af hans Nærmeste. Den dygtigste og kjæreste af hans Sønner,
Are Jonssøn, der havde været Lagmand, fraraadede Faderen at
indtrænge sig i Skaalholts Biskopsdømmes Sager, og viste sig uvillig
til at understøtte ham heri; men Biskoppen erklærede bestemt at ville
handle til Pavens Bedste, og være Paven huld og tro til sin Død.
Are lod sig ogsaa omsider bevæge til at følge Faderen, dog nødig,&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jutvwaajp7w2riifctfy5xfc3zxov0q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/874</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87085</id>
    <revision>
      <id>221007</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:54:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2765" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|860|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;som der siges, og mest paa Grund af sin Moders, Helgas, eggende
Ord. Heller ikke Biskoppens anden Søn, Presten Sigurd, synes at
have billiget sin Faders Fremfærd eller været meget villig til at laane
ham sin Hjælp. Hans Søn Bjørn derimod skylder man for at have
drevet sin Fader fremad ved sine Raad. Rimeligvis har Haabet om
Skaalholts Biskopsstol svævet Bjørn for Tanken; men han var den
mindst vensæle af Jons Sønner.

Jon Aressøns Plan var at holde et Prestemøde i Skaalholt og
med Magt at sætte sig i Besiddelse af Biskopsstolen og Biskopsdømmet.
Lidt længer ud paa Sommeren drog han i denne Hensigt fra
Hole med meer end hundrede væbnede Mænd i sit Følge og tog den
korteste Vei til Skaalholt, nemlig den saakaldte Kjølvei. Presten Jon
Bjarnessøn, der som Raadsmand i Skaalholt havde mest at tilsee
med Stolens verdslige Anliggender, var ikke ubekjendt med Jon Aressøns
Planer og havde Speidere ude paa alle Kanter. Da han nu
ved disse fik Biskoppens Reise fra Hole at vide, sendte han alle
Skaalholts nærmeste Leiglændinger Opbud at møde væbnede paa Gaarden.
Der var netop ogsaa i Besøg Dade Gudmundssøn, Vestlandets
mægtigste Høvding, gift med Biskop Martins Søster, og foruden ham Martins
Broder, Peter Einarssøn, en anseet og bereist Mand. Begge disse
havde sine Svende med, og dem iberegnede udgjorde de paa Skaalholt
samlede vaabendygtige Mænd meer end tre hundrede. Peter Einarssøn,
som havde i sin Ungdom i Tydskland seet lidt til Befæstningskunsten,
raadede til at opføre Skandser paa Kirkegaarden og paa
andre dertil skikkede Steder; dette Raad blev fulgt, Skandser bleve
anlagte under hans Veiledning paa tre Steder og besatte med Bøsser
og andre Skudvaaben. I fem Dage havde man Frist til disse Foranstaltninger,
før Biskop Jon kom, og man var da rede til at modtage
ham. Biskoppen fandt Stillingen vanskeligere end han havde
ventet. Han sendte tvende Gange med to Prester, som fulgte ham,
Bud til Skaalholt og opfordrede, under Trudsel af Ban, Jon Bjarnessøn
og hans Følgere til at overgive Gaarden. Men hans Bud
fik kun trodsige Svar, og anden Gang truede endog Jon Bjarnessøn
Sendebudet, som var Prest i Skaalholts Biskopsdømme, med Hudstrygning,
fordi han var sin rette Herre utro. I sin Forbittrelse bød Biskop
Jon sine Mænd at angribe; men da de nærmede sig, blev der
skudt paa dem fra Skandserne, og de vege tilbage til sin forrige Stilling
ved sine Telte. I tre Dage blev Biskop Jon liggende der;
men da brød han op og forlod Skaalholt med alle sine Mænd.

Dette frugtesløse Skaalholtstog nedslog dog ingenlunde Biskop
Jons Mod. Netop nu stræbte han at knytte sin Forbindelse med Rom
fastere og tilskrev den 27de August 1548 Paven et Brev, hvori han&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q3disfjndowzd3pz6imxaxauuomz0hz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/875</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87086</id>
    <revision>
      <id>221008</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:54:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2938" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Bp. Jon skriver til Paven. Dade Gudmundssøn i Snoksdal.|861}}&lt;/noinclude&gt;forsikkrede denne om sin Lydighed og Troskab samt forespurgte sig om,
hvorledes han skulde handle med den indsamlede Romerskat, nu da
Forbindelsen med Rom var afbrudt, og ingen Erkebiskop meer i Nidaros&lt;ref&gt;Dette Brevs Udstedelsesdag og tillige for en Deel dets Indhold skjønnes af Pavens Svarskrivelse, der i Afskrifter er bevaret. Finn Joh. {{antikva|II.}} 686. Not. {{antikva|a}}.&lt;/ref&gt;.
Den Pave, vi senest have omtalt, Clemens {{antikva|VII}}, var allerede
død i September 1534, og den 13de October samme Aar var Paulus
{{antikva|III}} valgt. Han beklædte endnu St. Peters Stol og modtog Biskop
Jons Brev, der rimeligvis over Nederlandene kom til sin Bestemmelse.
Til samme Tid, fortælles der, tilskrev han ogsaa Keiser Karl {{antikva|V}} og
opfordrede denne til at underlægge sig Island fra Nederlandene af;
Brevet skal være blevet opfanget i Tydskland og kommet i Fiendehænder.
Dette er imidlertid ganske usikkert og udentvivl kun grundet paa et
løst Rygte; havde det været sandt, og var Brevet virkelig kommet i
Kong Kristians Hænder, saa er det rimeligt, at saadant var blevet udhævet
blandt de mange andre Klagepunkter mod Biskoppen som et
reent Landsforræderi, hvilket dog ikke findes at være gjort. Paa Brevet
til Paven derimod skulle vi see, at Svar kom det næste Aar.

Ved denne Tid skal ogsaa Biskop Jon have opført et Kastel eller
fast Slot ved Hole, som han omgav med en Grav, besatte med Feltstykker
og Bøsser, og ved Løngange forbandt med Biskopsgaarden og
Kathedralkirken. Det skulde tjene ham til Vern i Tilfælde af uformodet
Overfald. Jon og hans Sønner, især Bjørn, begyndte ellers
nu at handle meer overmodigt og voldsomt end for og vendte derved
Manges Sind bort fra sig. Mod Ingen viste de sig dog fra denne
Stund af meer fiendske end mod den nys nævnte Dade Gudmundssøn,
Biskop Martins Svoger. Dade var en djærv og mægtig Mand, en
blandt Islands daværende rigeste verdslige Stormænd. Hans Hovedgaard
var Snoksdal i Thorsnæs Thinglag i Vestfjordenes Fjerding,
og han ejede ellers mange andre Storgaarde. Men hvor mægtig han
end var, og hvor meget Ny og Medhold han end vandt hos den verdslige
Magt netop ved sin Optræden mod Jon Aressøn, saa var han
dog ingenlunde nogen Mand af dadelfri Færd eller af rene Seder.
Han viste sig ved meer end een Leilighed pengebegjærlig, underfundig
og voldsom, og han var, dog dette som det synes i Lighed med Mængden
af sine samtidige Landsmænd, yderst letfærdig i Omgang med
Kvinder. Skjønt godt gift havde han over sig Kirkens Paatale for
flere Horsager, ja for saadanne, som efter den endnu gjældende Kirkelov
vare at regne til Brøde i forbudne Frændskabsled. Biskop Gissur
havde rigtignok i 1542 givet ham Løsningsbrev paa Kirkens Vegne&lt;ref&gt;Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 103.&lt;/ref&gt;,
og Kong Kristian havde samme Aar taget ham og hans under sit&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i3lhhu8rs2dyqi9k1fxk1fms9my68w1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/876</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87087</id>
    <revision>
      <id>221009</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:54:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2801" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|862|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;kongelige Hegn og Vern&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|II.}} 372.&lt;/ref&gt;; men alt dette kunde dog ikke reenvaske
ham i det almindelige Omdømme eller fri ham fra, at Biskop Jon,
naar han saa sin Leilighed, gjorde Kirkens Ret gjældende. Hovedaarsagen,
hvorfor Jon forfulgte Dade, var dog aabenbare ikke dennes
vitterlige Usedelighed, men hans Forbindelse med Biskop Martin, hans
Forsvar for dennes Sag og de Hindringer han lagde Biskop Jon i
Veien med Hensyn til hans Ønske at raade uindskrænket for Skaalholts
Biskopsdømme. Mod Dade Gudmundssøn vendte, som sagt,
fra nu af Biskop Jon fortrinsvis sit Fiendskab; men paa hans haardnakkede
Modstand brødes ogsaa til Slutning, som vi ville see, Jon
Aressøns Overmod og alle hans ærgjerrige Planer.

Jons Had mod Dade havde allerede givet sig Luft under Althingstiden, idet
nemlig Biskoppens Mænd havde pryglet Dades Svende og
frataget dem Vaaben og Gods samt ser Heste med Dades Thingkost.
Denne Adfærd havde maaskee igjen virket sit til, at Dade kort efter i
Skaalholt aabenbart traadte i Flok med Biskoppens Modstandere. Om
Høsten vilde Biskoppen igjen hevne sig, og imod Slutningen af September
1548 for han med sine Sønner, Are og Bjørn, til Vestfjordene
og ranede her tre af Dades Gaarde, Snoksdal, Hvam og Saudafell;
Dade selv fik de dog ei fat paa. De stevnede ham imidlertid at svare
for tolv Presters Dom af begge Biskopsdømmer i Hvam den 1ste October.
Dade mødte ikke, som let kan tænkes; men han blev ligefuldt,
paa Grund af mange Beskyldninger, dømt i Ban og Fredløshed.
Denne Dom fik imidlertid Dade, efterat Biskoppen med Følge igjen
var dragen til Hole, erklæret ugyldig, – hvilket skede ved en ny Dom
i Hvam den 14de November af Lagmanden Orm Sturlassøn, der ellers
skildres som meget upaalidelig og vegelsindet. Frifindelsesdommen for
Dade blev endvidere af Orm Lagmand stadfæstet i Snoksdal den 10de
Januar 1549. Saaledes stod her Dom mod Dom; og det var ikke
let at afgjøre, hvilken var den lovligste. Men Biskop Jon brød sig
ikke om Orm Lagmands Dom. Han satte om Vinteren Dade i Forbud
eller Interdikt og lyste ham derpaa i Ban. Han udsendte ogsaa
Prester og andre Sendebud, hvilke baade vester i Dades Hjembygd og andre
Steder i Landet forkyndte Bansættelsen. Efter Paaske (21de April ) 1549
redte Biskoppen sig selv til et nyt Tog mod Dade. Men denne ventede
noget saadant, og havde derfor hele Vaaren sexti til sytti væbnede
Mænd samlede om sig i Snoksdal. Da Biskoppen paa sin Vei vesterover
spurgte dette, lod han Færden til Snoksdal fare, men optog meget
af Dades Gods i Borgarfjorden, før han vendte tilbage til Hole.

Imidlertid var den udvalgte Biskop, {{sperret|Martin Einarssøn}}, og
hans Medbeiler, Abbed Sigurd af Thykkvabø, forlængst komne til Kjø-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4y18bs5r1vn1fygoggyscuj0w9vr7do</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/877</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87088</id>
    <revision>
      <id>221010</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:54:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2894" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Martin Einarssøn indvies til Skaalhoit. Brev fra Paven.|863}}&lt;/noinclude&gt;benhavn. Der synes hverken hos Kongen eller hos hans Raad at
have fundet nogen Tvivl Sted om hvo der burde foretrækkes. Martins
Valg fik Kongens Stadfæstelse, og han blev, efter at have aflagt
Kongen sin Ed, indviet til Skaalholts Superintendent af Peder Plade.
Han forblev Vinteren over i Danmark. Den tilsidesatte Abbed Sigurd
antog under sit Ophold i Danmark Lutheranismen og døde to Aar
efter. Alle de Efterretninger, som nu bragtes Kong Kristian fra Island,
vare kun skikkede til at ophidse ham meer og meer mod Biskop
Jon. Den 8de Februar 1549 udstedte han fra Koldinghus et Brev,
hvorved han tog Presterne i Skaalholts Biskopsdømme under sit Vern.
Ved et andet Brev sammestedsfra af 11te Februar erklærede han Biskop
Jon Aressøn fredløs og forbød Alle at vise ham Lydighed, hvilket
blev forkyndt for hele Landsfolket paa Island. Endelig bød han
ved et Brev fra Nyborg Dade Gudmundssøn, at denne med sine Venners
Hjælp skulde paagribe Biskop Jon og hans Sønner, paa det at
Kongen ei skulde nødes til at sende Krigsfolk til Island, hvilket ei
kunde skee uden stor Skade for Almuen&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|II.}} 425–428.&lt;/ref&gt;.

Udrustet med dette kongelige Vern kom Biskop Martin om Sommeren
1549 tilbage til Island nær under Althinget. Biskop Jon, som
havde faaet Underretning om Kongebrevene, vovede ei at ride til Thinget.
Biskop Martin derimod indfandt sig, kundgjorde sine Embedsbreve
og lod derpaa ved 24 Presters Dom erklære alt det ugyldigt,
som Jon Aressøn under hans Fravær havde foretaget i Skaalholts
Biskopsdømme. Kongens Fredløshedserklæring over Jon Aressøn
synes for Øieblikket at have sat Skræk i denne og bragt ham til at
holde sig for det første i Ro i Hole. Men snart fik han igjen nyt
Mod, da Pave Paulus {{antikva|III}}’s Svar paa hans Brev af forrige Aar
kom ham tilhænde. Pavens Brev var af 8de Marts, erkjendte hans
Hengivenhed for Paven og den hellige Stol og opmuntrede ham til
Standhaftighed; den samlede Peterspenge, om hvis Anvendelse han
havde forespurgt sig, paalagdes det ham at uddele blandt de Fattige&lt;ref&gt;Brevet findes aftrykt hos Finn Joh. {{antikva|II.}} 686 Not. {{antikva|a}}. Der kan ei være nogen Tvivl om dets Datering, som er den 8de Marts 1548 (Aaret regnet fra og til 25de Marts, altsaa 1549 efter almindelig Regning), i Paulus’s Pavedømmes 15de Aar. Paulus {{antikva|III}} døde samme Aar 1549 den 10de November.&lt;/ref&gt;.
Biskop Jon modtog dette Brev med Kjøbmænd fra Hamborg og gjorde
meget Væsen af det. Han samlede sine Prester og Klerker i Hole
Kathedralkirke og lod det her forelæse, medens han selv stod for Alteret
iført sin pragtfuldeste Biskopsskrud med Hue og Stav. Han udtalte
sin Tak tit Gud og Paven og lovede at lade sit Liv, førend han
skulde svige sin Troskab mod denne. Han lod derpaa Afskrifter tage&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5jeznw5gq0pidxf3xeodmynej846srz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/878</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87089</id>
    <revision>
      <id>221011</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:54:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2731" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|864|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;af Brevet, lod det derhos oversætte i Landsmaalet, og lod det sende
omkring overalt for at kundgjøres for Almuen. Om Høsten holdt han
i Thingøre Kloster i Hunavatsthing et Prestemøde, paa hvilket flere
Beslutninger bleve fattede mod Lutheranismen, eller, som han kaldte
det, Kjetteriet, blandt andet at Kjettere skulde gribes og holdes i Forvar,
indtil de havde underkastet sig sømmelig Pønitens. Dette skede
dog ikke med nogen stor Offentlighed eller med fuld Navngivelse af de
Personer, mod hvilke Beslutningerne nærmest vare rettede. Hemmeligheden
skulde hindre, at Vedkommende bleve opmærksomme og toge
sig i Vare.

Biskop Jon havde Nys om, at Biskop Martin til samme Tid
visiterede i det tilgrændsende Thorsnæsthing paa Vestlandet, i Skaalholts
Biskopsdømme. Han sendte strax i al Stilhed sine Sønner,
Are og Bjørn, med hundrede væbnede Mænd for at fange Martin og
muligen flere af Jons Fiender. Færden lykkedes. Martin blev fangen
paa Gaarden Stad og tilligemed ham Presten Arne Arnorssøn,
en af Jons fornemste Modstandere. Ogsaa Dade Gudmundssøn havde
nær faldet i deres Hænder; men han undslap ved Hjælp af sin hurtige
Hest, og havde samlet Folk og befæstet sig i Snoksdal, før Biskop
Jons Mænd kom did. De saa sig ikke istand til at udrette noget
mod Dade; men de hørte ei heller paa dennes Hustrues Bønner for
hendes Broder Martins Frigivelse. De droge nord over med sine
Fanger, og disse bleve nøie vogtede i Hole. Presten Arne fik dog
efter fire Maaneders haardt Fængsel Friheden igjen paa gode Mænds
Forbøn og mod store Løsepenge samt Løfte om aldrig siden at være
Biskop Jon imod, – et Løfte som han holdt. Martin blev i Førstningen,
paa Ares Foranstaltning, noget mildere behandlet end sin Medfange;
men da han gjorde et mislykket Forsøg paa at flygte, blev han
holden strengere. Siden for han til Are Jonssøn og var under hans
Bevogtning paa Gaarden Mødrufell i Eyafjord, hvor han blev vel
medhandlet.

Biskop Martins Fangenskab syntes Jon Aressøn en stor Vinding,
og han begyndte nu at give sin Iver for Katholicismen og derhos sit
Overmod friere Raaderum. Det kom ham for Øre, at Olaf Hjaltessøn,
Prest til Laufaas, prædikede mod adskillige katholske Skikke og
kaldte dem Overtro. Olaf havde altid, ligefra Begyndelsen af Jons
Biskopsdømme, været dennes Ven; alligevel stevnedes han til et Prestemøde
for at retfærdiggjøre sig. Flere anseede og troværdige Mænd
talede Olafs Sag, saa Biskoppen holdt ham for uskyldig, og i sin
Glæde herover tog sin Hue af og takkede Gud for, at en saadan
Mand ei var falden fra sine Forfædres Tro. Men kort efter fik dog
Biskoppen Vished om, at Olaf havde forbudt Paakaldelse af Maria&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>but02ytlvechz4d7lf1a8tdmqbqt8tc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/879</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87090</id>
    <revision>
      <id>221012</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:55:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2737" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Jon erklæres fredløs af Kongen.|865}}&lt;/noinclude&gt;og Helgenerne, og vrededes nu høiligen. Paa et nyt Prestemøde lod
han Presteembedet fradømme Olaf, og denne blev med saadan Voldsomhed
stødt ud af Kirken, at hans ene Fod blev lemlæstet. Olaf
opholdt sig en Stund lønligen mellem Fjældene, men kom om Vaaren
ved en Vens Hjælp syd i Landet og for herfra med første Skibsleilighed
i 1550 til Kjøbenhavn, hvorhen han bragte Budskabet om Biskop
Martins Fangenskab og Jon Aressøns Overmagt, som Ingen i
Landet nu meer vovede at modstaa.

Men allerede før Olaf Hjaltessøns Komme havde Kong Kristian
taget nye Forholdsregler mod Jon Aressøns voldsomme Færd. Han
havde fra Nyborg Slot den 27de og 28de Januar udstedt to Breve
sigtende herhen. I det ene af dem bød han Dade Gudmundssøn og
Peter Einarssøn at hjælpe Befalingsmanden Laurits Mule, hvem han
havde paalagt at gribe Biskop Jon. I det andet underrettede han
Geistligheden i Hole Biskopsdømme om, at Biskop Jon for sin ulovlige
og oprørske Adfærd var en fredløs Mand, hvorfor den opfordredes
til at vælge en ny Biskop i Jons Sted, og Kongen nævnte som en dertil
passende Mand Presten Gisle Jonssøn i Selaadal, hvilken man derpaa
skulde sende til Kjøbenhavn for at aflægge Ed til Kongen og blive
indviet&lt;ref&gt;Krag og Stef. {{antikva|II.}} 430, 459. Det sidste Brev er hos Kr. og Stef. henført til 1551, ganske vist urigtigt.&lt;/ref&gt;. Man seer, at Kongen dengang endnu ikke havde bestemt
sig til at sende Krigsfolk til Island; men da vidste han heller
ikke noget om Biskop Martins Fangenskab. Kundskab herom fik Kongen
først ved Olaf Hjaltessøn; og de Efterretninger, han længer ud
paa Aaret modtog fra Island, vare af den Art, at han indsaa Nødvendigheden
af strengere Skridt.

Ogsaa Sjællands Biskop, Peder Plade, fandt sig ved denne Tid
opfordret til at advare Jon Aressøn. Han tilskrev ham den 16de Marts
et alvorligt Brev, hvori han forestilte ham, at det endnu var Tid at
ty til Kongens Naade. Der var nu intet fra Paven at vente, da
Paulus {{antikva|III}} var død, og for en ny Pave var bleven valgt, kunde Jon
selv være gaaen samme Vei. Han underrettede ogsaa Biskoppen om,
at Abbed Sigurd, som han havde udseet til Skaalholts Biskop, var
gangen over til den evangeliske Tro.

Man maa antage, at alle de omtalte Breve ere afgaaede fra
Danmark med Befalingsmanden Laurits Mule, og at denne allerede
bar givet sig paa Reisen til Island, før Olaf Hjaltessøn var kommen
til Kjøbenhavn, eller før Kongen havde modtaget de Tidender, han
bragte. Laurits Mule sees ogsaa at have naaet til Island en Stund
før Althinget, rimeligvis tidlig i Juni Maaned. Biskop Jon agtede
intet paa Peder Plades Advarsler, men da han hørte, at Kongen&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mhx505qsqkj9m2wigqzdtz9m5a8ylcl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/880</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87091</id>
    <revision>
      <id>221013</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:55:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2784" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|866|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;havde befalet Laurits Mule, Dade Gudmundssøn og Peter Einarssøn
at tage ham fangen, saa besluttede han netop at byde sine Modstandere
aabenbar Trods. Han red derfor til Althinget, som altid holdtes
sidst i Juni Maaned, og havde i sit eget Følge meer end to hundrede
Mænd, medens hans Sønner Are og Presten Bjørn havde hver
hundrede. De kunde saaledes omgive Lagretten med fire hundrede
væbnede Mænd, og med denne Styrke i Ryggen vare de i Stand til
at gjennemdrive hvad de vilde, da Befalingsmanden, skjønt ikke ganske
uberedt, paa langt nær ikke havde Styrke nok til at tvinge dem.
Are skal ogsaa, ved Udredelsen af nogle Penge til Laurits, have behandlet
denne paa det Haanligste, ja slængt ham Pengene i Næsen
og bedet ham æde dem. Biskoppen fik ogsaa Lagmanden, Orm Sturlassøn,
afsat, og sin Søn Are skikket i hans Sted.

Fra Althinget red Biskop Jon og hans to Sønner med hele sin
Flok til Skaalholt. De havde ført den fangne Biskop Martin med
sig til Thinget, og denne maatte nu følge dem videre til sin egen
Biskopsstol. Presten Jon Bjarnessøn var fremdeles Raadsmand paa
Martins Vegne i Skaalholt og vilde med de Mænd, han havde hos
sig, forsvare Gaarden. Men da Biskop Jon mærkede dette, lod han
Raadsmanden vide, at Biskop Martin vilde blive stillet forrest i Angribernes
Flok, blottet for de Vergendes Skud. Endnu vare Forsvarerne
uvillige til Overgivelse, men da tilskrev Biskop Martin dem
selv og bad dem overgive Skaalholt. Dette skede nu. Biskop Jon
besatte Gaarden og blev der meer end en Uge. Han indviede paa
ny Skaalholts Kirke, hvilken han paastod var bleven smittet ved den
evangeliske Gudstjeneste, og han lod Biskop Gissurs Lig opgrave og
føre udenfor Kirkegaarden som Liget af en Kjetter. Derpaa holdt
han et Prestemøde og lod dette tildømme sig Styrelsen af Skaalholts
Biskopsdømme som dettes lovlige Ombudsmand. Han forrettede endelig
Prestevielse i Kirken med Gudstjeneste paa fuld romersk Vis.
Biskop Martin blev efterladt i Skaalholt, dog som Fange under streng
Bevogtning og uden at nogensomhelst Myndighed overlodes ham; derimod
udnævnte Biskop Jon en ny Official for Biskopsdømmet.

Efterat have syslet i Skaalholt hvad han vilde, red han med sit
Følge vest til Vidø Kloster. Dette var forandret til en Kongsgaard,
og Hirdstyreren eller Befalingsmanden Laurits Mule havde der taget
sit Sæde. Men Biskoppen drev ham og alle de Danske, som vare
med ham, bort fra Klosteret ombord paa deres Skib. Han indviede
paa ny Kirke og Kloster og gjenindsatte den tidligere Abbed. Han
for gjennem Borgarfjorden, ordnede der alt igjen paa den gamle katholske
Vis, og red endelig derfra lige vest til Helgafell, hvor han ogsaa oprettede
det nedlagte Kloster og indsatte den gamle Abbed. Da dette&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qav1d3r25491gxi11lodcwk8txi91o9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/881</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87092</id>
    <revision>
      <id>221014</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:55:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2692" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Jons Fremgang.|867}}&lt;/noinclude&gt;alt var fuldbragt, vendte han tilbage til Hole, og skal have yttret, at
nu havde han hele Island i sin Magt foruden halvanden Husmandssøn.
Hvem han mente med den hele Husmandssøn ved man ikke; men
med den halve mente han Dade Gudmundssøn, der ikke var af nogen
stor og mærkelig Æt.

Efter Hjemkomsten til Hole lod Biskop Jon sine Sønner Are og
Bjørn under 10de August skrive til Kansleren, Johan Fris, et Brev
fuldt af Beskyldninger mod Biskoppens Fiender. Biskop Martin var
fængslet, hed det, fordi han havde løiet sit Valg, der var foretaget af
blot ser til otte Prester. Laurits Mule havde faret høist uretfærdigt
frem, og det var kun af Agtelse for Kongen, at Islændingerne ei
havde dræbt ham. Om Olaf Hjaltessøn og flere, der vare flygtede
af Landet, hed det, at de havde gjort dette, fordi de frygtede Straf
for Tyveri, Gudsbespottelse og andre Forbrydelser. De selv, sagde
de, vare villige til fuldkommen at lyde Kongen; de bad blot, at den
maatte blive valgt til Skaalholts Biskop, som hele Almuen samtykte paa
Althinget. Paa denne Maade tænkte de naturligvis at bane Veien for
{{sperret|Bjørn Jonssøn}} til Biskopsdømmet. Deres Skrivelse blev imidlertid
ganske frugtesløs.

Paa den anden Side vendte Biskop Jon sit Had og sin Hevn
mod Presten Gisle Jonssøn i Selaadal. Denne havde allerede paadraget
sig Biskoppens Uvenskab ved at virke til Biskop Martins Valg
og derved støde Bjørn Jonssøn tilbage. Nu blev Biskoppens Fiendskab
mod Gisle end bittrere, da det blev bekjendt, at Kongen havde
udseet og nævnt netop ham til at vorde Holes Biskop, naar Jon var
afsat. Biskoppen erklærede Gisle i Ban, fordi han havde indgaaet
Egteskab, og sendte sin Søn Bjørn med mange Mænd vest i Selaadal
for at gribe ham. Gisle fik Nys om Bjørns Færd tidsnok for
at undvige af Landet; men hans Hustru blev dreven af Gaarden og
han selv dømt fra Presteembedet&lt;ref&gt;Gisle blev vel ikke Biskop i Hole, men derimod blev han, efter Biskop Martins Fratrædelse i 1556, dennes Eftermand i Skaalholt og døbe 1587, 74 Aar gammel.&lt;/ref&gt;.

Det var nu endmere Tilfældet end før, at ikke alle Biskop Jons
Venner og Tilhængere ganske billigede hans overmodige og voldsomme
Færd. Hans Søn Sigurd, Prest til Greniadarstad havde,
lige siden han i 1543 paa sin Faders Vegne svor til Kong Kristian,
ikke taget nogen Deel i Jons mistænkelige Virksomhed, og han
gjorde det heller ikke nu. Hans Søn Are yttrede ofte, at han vel
vidste, at hans Fader ikke handlede ret; men han kunde ei overtale sig
til at forlade ham i hans Alderdom. Bjørn derimod synes, nu som
før, at have egget sin Fader til at skride videre frem ad den slibrige&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h087jzm91jx1atuark0egwl8p5m3cjn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/882</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87093</id>
    <revision>
      <id>221015</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:55:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2747" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|868|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Vei, paa hvilken hans Iver for Katholicismen og maaskee end mere
hans Ærgjerrighed engang havde ledet ham ind, og hvilken han nu
udentvivl selv fandt det tungt som sex og sextiaarig Olding at forlade
uden fuldkommen at have naaet sit Maal. Hensynsløs havde Jon
Aressøn allerede i sine kraftigste Aar vist sig, da det gjaldt om at
vinde Biskopsdømmet; hensynsløs viste han sig ogsaa nu i sin Alderdom,
da det gjaldt om at holde paa den engang vundne Magt med
de skjælvende Hænder. Han brød sig hverken om truende Vink eller
advarende Ord, men skred overmodig frem paa den betraadte Vei,
indtil Fordærvelsens Afgrund aabnede sig for ham og Tilbagegangen
var ham sperret.

Efter det Held, som hidtil i 1550 havde fulgt Biskop Jon i næsten
alle hans Foretagender, synes han at have agtet Dade Gudmundssøn
for sin eneste farlige Fiende paa Island; og ham vilde
han nu tilsidst med et vældigt Slag knuse. Han drog derfor strax
før Mikaelsmesse (29de September) norden fra med sine Sønner, Are
og Bjørn, samt 90 væbnede Mænd i Følge. Han ventede at øge sin
Flok fra Sydlandet og sendte derom Bud til Borgfirdingerne. Han
tog Veien til Sandafell i Thorsnæs Thing, en Gaard, som laa nær
Snoksdal og for Tiden var i Dades Besiddelse, men paa hvilken Are
Jonssøn gjorde Fordring Da Biskoppen var kommen did, stødte
Borgfirdingerne til ham med 30 eller 40 Mænd, saa at hans Flok
nu udgjorde meer end 120 Væbnede. Dade var i Snoksdal og havde
der samlet 80 til 100 raske og vel væbnede Mænd, paa hvem han
vidste han kunde lide. Han havde lovet dem at sørge for de hjelpeløse
Børn af dem, som faldt, og at læge paa sin Kostning dem, der bleve
saarede. Thorsdagen efter Mikaelsdag, den anden October, brød han
op med hele sin Flok og drog mod Saudafell. Dagen var taaget og
mørk, og Dade lod sine Mænd for største Delen ride to paa hver
Hest og med graa eller falmede Kjortler, saa Fienden i Frastand ikke
skulde have let for at skjønne deres sande Tal. Saaledes nærmede
han sig Saudafell, uden at man der var bleven synderlig opmærksom
paa hans Færd; og først da han kom Gaarden ganske nær, red han
frem til den med Raskhed. Hans Folkestyrke, som nu med eet viste
sig, synes at have gjort sin Virkning paa Biskoppens Mænd. Are
og Bjørn, der vare dragne ham imøde for at afsperre ham fra Gaarden,
vege tilbage ved hans Komme. Dade red ind paa Tunet og
tog Sted med sine Mænd paa en liden Høi, som der var, og hvor
han strax lod sine Bøsser opplante. Biskopsmændene stode foran Husene
og tildeels paa Hustagene, hvorfra de rettede sine Bøsser mod
Dade. Denne bød sine Modstandere fri Bortgang; men Gaarden
vilde han have i sine Hænder, før Dagen var leden. Sagen mellem&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hjp0b5eo2qez7ez0z8r8a7imdw1pb8z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/883</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87094</id>
    <revision>
      <id>221016</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:55:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2803" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Biskop Jon med Sønner fanges ved Saudafell.|869}}&lt;/noinclude&gt;dem kunde saa henstaa til næste Althing, og Loven der afgjøre den.
Efter Nogles Udsagn skal han derhos have budt Penge for at hans
Gods maatte blive i Fred, og fordobblet Tilbudet, da det første ei
antoges. Are skal da have raadet sin Fader at modtage det, men
Bjørn fordret mere, hvorpaa Dade ei vilde indgaa. Imidlertid havde
de Sydlændinger, som nys vare stødte til Biskopsmændene, taget det
Raad, ikke at deeltage i Kampen, hvis det kom til Slag mellem begge
Flokke, – og dette fik Dade ligesaasnart vide som Biskopsmændene.
Disse saa, at de, forladte af Sydlændingerne, vilde have det mindre
Folketal, og derfor drog de sig med sine Bøsser og sit øvrige Verge
ind paa Kirkegaarden, som laa lige ved, men dog ikke gav noget godt
Forsvar. Dade fulgte dem i Hælene, med sit bedste Folk, i det
han lod 30 Mænd, som vare mindre godt væbnede, tilbage ved Bøsserne.
Biskopsmændene havde ei faaet Tid til at stille sig ret i Orden,
før Dades Folk angreb dem fra tvende Sider, løb med Skynding
over Kirkegaardsgjærdet og trængte sine Modstandere ind til Kirkeveggen.
Nu gik det ilde med Biskopsmændenes Forsvar, og de søgte
snart Tilflugt i Kirken selv. Are kjæmpede tappert, men han trængtes
snart af de Vigende med ind i Kirken, og ligesaa gik det Bjørn;
Biskoppen selv var allerede derinde. Det lykkedes dem at stænge Kirken
med Kister og andet, som bares for Kirkedørene; men Dades
Folk skjød ind gjennem Træværket, og Bjørn blev saaret i Armen,
saa han ei meer var vaabenfør. Nu vankede der ogsaa Slag og
Saar paa de Biskopsmænd, som vare blevne udenfor, men Ingen skal
dog være bleven dræbt. Dade lod opbryde noget af Tømmerverket
i Gavlen paa Kirkens Chor og sine Mænd trænge derind igjennem.
Man saa da Biskop Jon for Alteret i fuld Skrud, med det viede
Brød i den ene Haand, og et Mariebillede i den anden. En sterk
Mand af Dades Folk rev ham imidlertid fra Alteret, og under Mishandlinger,
som dog Dade selv søgte at hindre, ud gjennem den
aabnede Chorgavl. Enden paa Mødet ved Saudafell blev saaledes,
tvertimod Biskop Jons egen Forventning, hans og hans tvende Sønners
Fangenskab. Dade førte dem alle tre under sterk Bevogtning
til Snoksdal.

Biskop Jons tredie Søn, Presten Sigurd til Greniadarstad, havde
fra først af ikke billiget Toget mod Dade; men da det var tiltraadt,
tænkte han paa, at hans Fader vel kunde komme til at trænge om
Hjælp, og red efter ham med 30 Mænd. Han havde imidlertid lang
Vei at fare forat naa sin Fader igjen, og han kom ikke længer end
vest til Hrutafjorden, før han traf nogle af Biskopsmændene, der kom
fra Saudafells-Kampen og fortalte ham Udfaldet. Da standsede Sigurd,
men sendte en Prest, Gotskalk, med tolv Mænd vest til Snoksdal&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>27qhg89v9onp9bgv78qex4o18m0jn50</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/884</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87095</id>
    <revision>
      <id>221017</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:55:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2759" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|870|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;for at udvirke Forlig og Fred for de Fangne. Men i hvad han end
bød, vilde Dade ei indgaa paa deres Frigivelse, og Gotskalk ligesom
og Sigurd maatte vende tilbage med uforrettet Sag.

Dade sendte strax efter sin Seier Budskab om hvad der var hendet
til Bessastad, hvor Befalingsmandens almindelige Sæde var.
Men der var paa denne Tid ingen Befalingsmand i Landet; thi Laurits
Mule var igjen faren til Danmark, som det synes strax efter
det uhæderlige Møde med Biskop Jon i Vidø. Som Laurits’s Ombudsmand
var kun tilbage en Dansk ved Navn Kristian, som almindelig
kaldtes Skriver, fordi han før havde været Raadstuskriver.
Til ham kom da Dades Budskab med Opfordring, at han
nu, ifølge Kongens Brev, skulde overtage Fangernes Bevogtning.
Samtidig gik ogsaa Bud til Skaalholt, hvor Biskop Martin strax
sattes i Frihed. Martin og Kristian skyndte sig nu til Snoksdal.
Her blev, ifølge Dades Forlangende, en Ret sat af Lagmanden Orm
Sturlassøn den 22de October, og en Dom fældet, som er almindelig
kjendt under Navnet: Snoksdals Dom. Ved den dømtes Biskop
Jon og hans Sønner at være medrette fangne paa Kongens Bud;
Dade og hans Mænd derimod at være sagløse og fri for al videre
Bevogtning af Fangerne, hvilken Kristian Skriver nu skulde overtage,
indtil deres Sag var paadømt ved næste Aars Althing; Biskop Martin
og begge Landets Lagmænd skulde hjælpe Kristian i Bevogtningen.

Da denne foreløbige Dom var fældet, bleve Fangerne af Kristian
førte bort fra Snoksdal; Biskop Martin, Dade og flere Stormænd
fulgte med for i Skaalholt nærmere at overlægge, hvad der var at
gjøre. Da man kom til Skaalholt, gav først Biskop Martin Dade
og hans Følgemænd Afløsning for den Vanhelligelse, som de havde
tilføiet Saudafells Kirke; og derpaa blev et Raadslagningsmøde holdet,
hvortil de bedste Mænd af de omliggende Bygdelag kaldtes. Paa
dette Møde fremførte Kristian Skriver alle Beskyldningerne mod Biskop
Jon. De vigtigste vare, at han havde ladet fange Biskop Martin,
– at han og hans Sønner havde opbaaret uden Bemyndigelse
de kongelige Indtægter af Nordlandet, – at han havde været Kongens
Hud og Domme angaaende Klostre og Beneficier overhørig, –
at han af al Magt havde staaet mod Guds Ord, – at han havde
tilladt sig en voldsom Færd mod Læge og Lærde, – at han havde
brugt Trudsler mod de Danske og lovet Hamborgerne, at ingen Dansk
skulde være tilbage paa Island den næste Vaar, – at han havde
yttret, at han ikke længe skulde have Laurits Mule ved Siden som
Hirdstyrer, eller Kjetteren Martin ved Siden som Biskop, – og mere
saadant lignende, Beskyldninger, som man seer for en stor Deel vare
grundede paa Fordomme, løst Snak, Frygt og Had, men som under&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hupvo9prd3pu671r285a9aw37eqrrjf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/885</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87096</id>
    <revision>
      <id>221018</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:56:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2749" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Overlægninger i Skaalholt. Biskop Jons Død besluttes.|871}}&lt;/noinclude&gt;de nuværende Omstændigheder vare vel skikkede til at gjøre Indtryk paa
Deltagerne i Raadslagningen.

Mest Indflydelse paa disse øvede dog, som tydelig sees, Frygten
for Biskop Jons og hans Sønners Hevn, hvis de igjen kom i Frihed.
Det faldt derfor de Forsamlede vanskeligt at komme overens om,
hvorledes der skulde fares ad med de Fangnes Bevogtning. Kristian
Skriver havde især meget at indvende mod at holde nogen af dem i
sin Varetægt paa Bessastad; og hans Grund var mest den, at han
frygtede de Nordlændinger, som ud paa Vinteren kom til Næsene
paa Sydlandet for der at deeltage i Fiskerierne. Raadslagningerne
droge sig ud i flere Dage. Da yttrede Presten Jon Bjarnessøn,
Raadsmanden, en Morgen ved Frokosten, at han vel var den
eenfoldigste af dem, men dog vidste han Raad til at vogte Fangerne.
Da man vilde høre Raadet, svarede han: „Øxen og Jorden gjemmer
dem bedst“. Dette Raad fandt Gjenklang i Manges Sind, skjønt de
i Førstningen ikke selv vilde være det bekjendt. Kristian Skriver greb
det dog med størst Begjærlighed, og det varede heller ikke længe, før
Biskop Martin gik ind paa det. Dade gjorde først Indvendinger,
men erklærede tilsidst, at Sagen ikke længer vedkom ham, efterat han
havde overgivet Fangerne i Kristians Hænder. Mange talte dog ogsaa
haardnakket mod Forslaget, holdt sig til den i Snoksdal fældede
Dom og kaldte det baade ulovligt og umandigt at dræbe Fangerne
uden nogen ny Dom. Men da Biskop Martin havde tiltraadt Jon
Bjarnessøns Forslag, og Dade Gudmundssøn paa en Maade havde
frafaldet sin Modsigelse, saa overdøvede snart Kristian Skriver de
Øvriges Indvendinger med store Ord og Trudsler. Fangernes Død
blev da, uden nogen ordentlig Dom, besluttet, og de selv bleve underrettede
derom.

Hidtil havde Fangerne været ved godt Mod, og Biskop Jon
havde oftere yttret, at til Jul skulde de igjen være paa Hole. Men
da de nu fik vide, hvad der i Raadslagningen var bestemt, erkjendte
Biskoppen, at han havde gaaet for vidt, og at han havde ladet sig
lokke og svige af Verden. Bjørn bar sig ynkeligen, men Are viste,
som sedvanligt, Rolighed og Mod. Fader og Sønner, som hidtil
havde været vogtede paa eet og samme Sted, bleve nu skilte fra hinanden,
hver i sit Hus med en Prest til Trøster. Dog blev dem tilladt
stundom at komme sammen, og paa den sidste Dag af deres Liv,
meddelte Biskop Jon sig selv og sine Sønner „Guds Legeme“, som
de paa katholsk Vis kaldte Nadverens Sakramente.

Imidlertid var Bødelen, en udygtig Karl i sit Haandverk, hentet
fra Bessaftad til Skaalholt for at udføre Henrettelsen, og den 7de
November, som var en Fredag, bleve Fangerne, efterat de, som før&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ffrhg9khbf1zmt0gmhb8mo08tcj5e6u</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/886</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87097</id>
    <revision>
      <id>221019</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:56:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2725" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|872|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;er sagt, havde nydt Sakramentet, udledede til Døden ved Solens Opgang.
En simpel Huggeblok var skaffet tilveie for Henrettelsen og
lagt paa et ophøiet Sted i Gaardstunet.

Are blev først ført til Retterstedet, og opretholdt sit kjække Mod
lige til Enden. Paa Veien yttrede han: „nødig gik jeg til denne
Leg, jeg skal nu villig gaa ud af den“; og da han var kommen til
Blokken, sagde han: „Er nu her Maalet, min Herre!“ „Ja,“ svarede
Kristian Skriver, som stod nær og troede, at Are tiltalte ham. Da
udbrød Are: „Tvi Dig, din Prakker! aldrig kaldte jeg dig min Herre!
jeg talte til min Gud!“ Man bød ham Livet, fortælles der, hvis han
vilde love aldrig at tage Hevn for hvad der var skeet; men dette
Løfte vilde han ei give. Han tog Farvel med de fleste tilstedeværende
Høvdinger, navnligen med Biskop Martin og Dade, og bad dem om
Tilgivelse. De Fleste misbilligede hans Død og fjernede sig noget
for ikke at see den. Han gav Bødelen sin kostbare Hat, for at han
skulde hugge sikkert, faldt paa Knæ ved Blokken med utilbundne Øine,
læste en Bøn og befalede Gud sin Aand. Han strakte derpaa sin Hals
paa Blokken saa sterkt, at alle Sener og Aarer tydelig viste sig, –
og hans Hoved faldt med eet Hug.

Efterat Blokken var flyttet til et andet Sted i Tunet, blev Bjørn
udledet. Hans Færd var meget forskjellig fra Ares. Han bar sig
ilde, jamrede sig for sine Børn, tiggede om Livet, og lovede aldrig
at skulle hevne hvad der var skeet. Men han havde i sine gode Dage
været mindre vensæl end Are, og han vakte nu mindre Medfølelse:
var Are falden, kunde han gjerne gaa med. Lige til han lagde sit
Hoved paa Blokken, raabte han „ak, mine unge og smaa Børn!“
Han sammentrak Halsen af Sorg og Kvide, og hans Hoved faldt
først ved det fjerde Hug. Endog mellem Huggene skal han have bedet
om Livet.

Hugblokken blev atter flyttet, og nu var Raden kommen til den
gamle Biskop. Man sagde ham hans Sønners Død og bød ham
selv Livet; men han svarede: „De have fulgt mig saa, at jeg nu ønsker
at følge dem!“ Han havde hidtil været i Kirken og gik ud af
Choret med et Kors i sin Haand. Han vilde knæle for et Mariabillede
i Nærheden; men den Prest, som ledsagede ham og som hed
Svein, bad ham lade slig Overtro fare og betænke at der var et Liv
efter dette. Biskoppen vendte sig hastig mod ham og sagde: „Det
ved jeg, Sveinke.“ Da han gik forbi Biskop Martin, Kristian Skriver
og Dade, hvilke stode tilsammen paa en Tue kort fra ham, gik
han mod Dade og bød sig til at løse ham af Bannet; men Dade
svarede ham kun: „Du seer ei meer Spor af Bannet paa mig end
paa dig selv!“ Biskoppen taug og fortsatte sørgmodig sin Vei. Ved&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tgzys1xhyajwtbvbq2lmbhhs1egjv9e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/887</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87098</id>
    <revision>
      <id>221020</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:56:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2774" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Halshuggelsen og Hevnen.|873}}&lt;/noinclude&gt;Blokken knælede han og sagde paa Latin: „I dine Hænder, Herre!
befaler jeg min Aand“. Han var meget bøiet i Skuldrene af Alderdom,
og hans Hoved faldt først for det femte eller sjette Hug.

Saaledes faldt Jon Aressøn af Hole, den sidste katholske Biskop
i den norske Kirke; og Mange fandt, at hans egen Spaadom sandedes,
hvilken han udtalte dengang, da ved hans Indvielse Biskopshuen faldt
af hans Hoved: – at hans Biskopsverdighed vilde faa en bradt og
ulykkelig Ende&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 661.&lt;/ref&gt;. Han var ved sin Død sex og sexti Aar gammel
og havde været Biskop i sex og tyve Aar.

Efterat de Halshuggedes Lig havde henligget paa Retterstedet
langt ud paa Dagen, bleve de endelig paa flere gode Mænds Forbøn
begravede paa Kirkegaarden bag Skaalholts Kirkes Chor. Et temmelig
almindeligt Had rammede Kristian Skriver for det Verk, som
var udført, og Flere sagde ham det reent ud, at det var en forhastet
Handling, for hvilken han visseligen vilde komme til at bøde haardt.
Kristian selv følte sig ingenlunde sikker; han gav dem, der varede ham
mod Faren, Ret, men skjød nu Skylden for hvad der var skeet, mest
paa Biskop Martin og Presten Jon Bjarnessøn. De Dræbtes Venner
holdt sig imidlertid nærmest til Kristian som dansk Mand, og ovenikjøbet,
som de fleste Danske paa den Tid, forhadt paa Island. Hevnen
rammede ham ogsaa, før han udentvivl ventede det.

Biskop Jon havde strax før sin Død sendt en fortroet Mand med
sit Guldsignet nord i Landet til sin Frille, Helga Sigurdsdatter, og
sin Søn, Presten Sigurd, med Bud til dem, at de skulde udbetale en
rundelig bestemt Sum af hans efterladte Gods i Almisse til de Fattige;
og med denne Sendemand kom udentvivl ogsaa Tidenden om
hans og hans Sønners Henrettelse til Hole. Sigurd og Helga opfyldte
hvad der var dem paalagt, og Sigurd overtog tillige Hole Stols
midlertidige Bestyrelse. Tidenden søndenfra vakte en stor Bevægelse
blandt Nordlændingerne, og denne forøgedes ved eggende Ord fra
Sydlandet. Biskop Jons Datter, Thorun, der boede paa Grund i
Eyafjord, en rask og streng katholsk, men ogsaa haardsindet og hevngjerrig
Kvinde, synes heller ikke at have sparet paa Opegninger til
at hevne Faderen. Sirax efter Jul var Tiden, da Nordlændingerne
vare vante til at drage syd i Landet for at deeltage i Fiskerierne der;
og i Januar 1551 drog næsten tre hundrede Mænd fra Nordlandet
til Sydnæsene. Men i denne Flok vare Flere, der vare rustede af
Biskop Jons Frænder til at hevne ham og hans Sønner, og disse
Mænd holdt sig sammen, da de kom sydpaa, og udgjorde efter Nogles
Udsagn treti, efter Andres sexti. I Slutningen af Januar for Kristian
Skriver i sine Forretninger fra Bessastad til Sydnæsene og havde for&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ha7gn1eaq36erum3970kwkitgqb0jok</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/888</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87099</id>
    <revision>
      <id>221021</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:56:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2681" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|874|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;sin Sikkerheds Skyld flere væbnede Mænd end han plejede i sit Følge.
Men da han gjestede paa Gaarden Kirkiubø, kom Nordlændingerne
did, som det heder, med Skjul for sine Ansigter, og anfaldt ham. De
dræbte syv til otte Danske, som udgjorde Kristians Følge, og desuden
hans unge Søn. Kristian selv forsvarede sig længst, og de kunde
ikke faa brudt hans sterke Pantsertrøie; men omsider rendte en ung
attenaarig Mand, Thorun Jonsdatters Svend fra Grund, sit Spyd
under Pantsertrøien op i Maven paa ham, og saaledes lod Kristian
sit Liv. Fjorten Danske, fortælles der, bleve siden dræbte paa Sydnæsene,
og deres Lig haanligen medhandlede.

Anden Dag Paaske, den 30te Marts, sendte Sigurd Jonssøn fra
Nordlandet treti raske Mænd med tre Prester som Førere til Skaalholt.
De havde med sig Ligkister, og de Fleste havde Skjul for sine
Ansigter. De lode bede om Tilladelse til at opgrave Biskop Jons og
hans Sønners Legemer for at føre dem til Hole. Biskop Martin
fandt det, efter hvad alt tidligere var skeet, ikke raadeligt at negte
deres Begjæring. De opgrove da Ligene med største Hast, lagde dem
som de vare i Kisterne, og fore strax igjen afsted. Ved Laugarvand
vaskede og pyntede de Ligene den næste Dag, og førte dem derpaa i
høitideligt Optog nordover. De fæstede Klokker under Kisterne: een
under Ares, to under Bjørns og tre under Biskoppens, og overalt
hvor de i Hole Biskopsdømme nærmede sig en Kirke, blev ringet med
alle Kirkeklokker. I Hole Kathedralkirke bleve de ogsaa modtagne
med Ringning af alle Klokker, og de forud samlede Prester og en
Mængde Lægfolk gik Toget imøde og ledsagede det ind i Kirken, hvor
Ligene med al Hæder bleve jordede. Man ansaa de Dræbte næsten
som Helgener, og mange Blinde og andre Vanføre kappedes om at
faa røre ved Kisterne og syntes deraf at faa Helsebod.

Kort efter, den 27de April, holdtes et Prestemøde paa Hole for
at modtage Regnskab for Biskopsstolen; og da dette var aflagt, valgte
fire og tyve Prester Sigurd Jonssøn til Faderens Eftermand og udstedte
derom sit Valgbrev. Alt vidnede om den Agtelse, man trode
sig at skylde den henrettede Biskop og hans Sønner; og ingensinde
har vel det danske Herredømme paa Island vakklet meer end denne
Gang.

Men Kristian {{antikva|III}} maatte, efter de Tidender, han i 1550 gjennem
Flere havde modtaget fra Island, være rede til en Kamp for sit Herredømme
over Øen. Hans Rustninger bleve fuldendte i Begyndelsen
af 1551, og om Sommeren dette Aar, før Tidenden om Biskop Jons
Død endnu havde naaet Danmark, gik Otte Stigssøn med eet Skib
og to hundrede Stridsmænd til Sydlandet, medens Axel Jul og den&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0a8j213w2snzgdy9m14benukyt01j1z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/889</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87100</id>
    <revision>
      <id>221022</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:56:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Island underkaster sig Kristian {{antikva|III}}.|875}}&lt;/noinclude&gt;tidligere omtalte Nordmand, Kristoffer Throndssøn&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 841, 842.&lt;/ref&gt;, med to Skibe
og 500 Mand seile til Nordlandet. Man skulde nu, efter den Stemning,
som nys havde vist sig blandt Islændingerne, have troet, at
det vilde være kommet til et blodigt Sammenstød mellem dem og de
Danske. Men det gik paa Island som tidligere i Norge: de Danskes
Seier blev vunden uden 5lod. Modstandskraften havde hverken
Samhold eller Ledere, nu da Biskop Jon Aressøn og hans Sønner
vare borte. Da Otte Stigssøn kom til Sydlandet og kundgjorde
Biskop Martin sin Komme, stevnede denne strax sit Biskopsdømmes
Prester, Embedsmænd og Almue til Althinget. Man mødte her uden
Indsigelse, og Troskabsed blev aflagt til Kong Kristian og Fredrik
hans Søn den 1ste Juli af alle de Tilstedeværende med Biskop Martin
i Spidsen.

Ligesaaliden Vanskelighed mødte Axel Jul og Kristoffer Throndssøn
paa Nordlandet. De samlede uden Modstand Nordlændingerne
til Thing paa Oddeyre i Eyjafjord, og her blev allerede den 15de
Juni Kong Kristian og hans Søn uden Indsigelse hyldet. Sigurd
Jonssøn trøstede sig ikke til at komme frem med sit Biskopsvalg, og
ingen Modstand blev gjort, da de danske Anførere udnævnte Presten
{{sperret|Olaf Hjaltessøn}}, der var fulgt med dem, til Superintendent i
Hole Biskopsdømme. Biskop Jons Frænder og Tilhængere bleve forresten
behandlede med nogenlunde Mildhed; men en stor Deel af Hole
Kirkes Kostbarheder tilegnedes Kongen og førtes til Danmark. De
danske Anførere saa snart, at et langvarigt Ophold var unødvendigt
for dem, og de vendte endnu samme Sommer tilbage til Danmark.
Olaf Hjaltessøn fulgte dem did og blev i Kjøbenhavn indviet af Peder
Plade til sit Superintendentembede, hvilket han tiltraadte det følgende
Aar. Kristian Skrivers Mordere bleve strengt forfulgte, men mange
af dem undgik dog paa forskjellige Maader sin Straf.

En vis Modstand mod Reformationen holdt sig længe paa Island
til stort Besvær for de første evangeliske Biskopper; men denne
Modstand var mere hemmelig end aabenbar og kom aldrig efter denne
Tid til noget voldsomt Udbrud. Islændingerne ærede, trods Reformationens
Indførelse, Biskop Jon som et Slags Nationalhelt, og
denne Ærefrygt har paa en Maade holdt sig lige til vore Dage. De
fornemste Ætter paa Øen regne sig det til Hæder at stamme fra ham,
og det er ei blevet ubemærket, at af Islands senere Biskopper, fem i
Skaalholt og tre i Hole vare Jon Aressøns Ætlinger. Paa den
anden Side troede Samtiden at see en Guds Straf i den Ulykke, som
rammede hans ivrigste Modstander, Dade Gudmundssøn. Denne fik
nemlig, ti Aar efter Biskop Jons Død, en Kræftskade i Ansigtet, {{bindestrek1|hvil|hvilken}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bg0r0xngwajzxcoiiym4nxbje060hdy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/890</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87101</id>
    <revision>
      <id>221023</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:56:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2882" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|876|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;121&quot; /&gt;
{{bindestrek2|ken|hvilken}} voldte ham meget Meen og efter et langt Sygeleie endte hans
Liv i 1563. Men Kirkereformationen har dog, hin første hemmelige
Uvillie mod den uagtet, baaret sine herlige Frugter paa Island baade
i Religiøsitetens Vækkelse og i Videnskabelighedens Gjenfødelse&lt;ref&gt;Om Biskop Jon Aressøns Død og de sidste Begivenheder paa Island i den katholske Tid s. Espol. Aarb. {{antikva|þ.}} 3. c. 121–155; Finn Joh. {{antikva|II.}} 670–730.&lt;/ref&gt;.
&lt;section end=&quot;121&quot; /&gt;

&lt;section begin=&quot;122&quot; /&gt;
{{midtstilt|'''122.'''}}

{{midtstilt|{{liten|'''Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det fjerde Tidsrum.'''}}}}

Naar vi her, i Lighed med hvad vi have gjort ved hvert enkelt
forudgaaende Tidsrums Slutning, ville give et Overblik over den
norske Kirkes Forfatning i det sidst omhandlede Tidsrum af Katholicismen,
– da kunne vi fatte os kort. Thi intet Nyt af Betydenhed,
ingen store Fremskridt, ingen glædelig Udvikling møder os her. Hvor
vi ikke stode paa {{sperret|reent Forfald}}, der viser sig {{sperret|Stillestaaen}}, og
Kirken skrider ikke over det Udviklingspunkt, paa hvilken vi fandt den
ved det fjortende Aarhundredes Midte.

Og denne Tilstand var visselig ikke noget Særeget for den norske Kirke;
den deelte heri Skjebne med hele den øvrige samtidige romerske. Dennes
Glandstid og kraftige Alder viste sig allerede forbi ved det fjortende Aarhundredes
Begyndelse. En Vanmagt og tærende Hensygnen traadte i
Stedet, som ingen Kunstgreb formaaede i Længden at dække, men
hvis Virkninger efterhaanden aabenbarede sig nær og fjærnt i dens
vide Kreds. Romerkirken begyndte allerede at ryste sterkt under de
avignonske Paver (1305–1378). Den syntes nærme sig sit snare
Fald under den store Pavedømmets Splittelse (1378– 1417). Den frelstes
dog for Øieblikket fra Undergangen ved Kirkeforsamlingerne i Kostnitz
(1414–1418) og i Basel (1431–1449). Dens Anstrengelser i den
nærmeste Tid efter for atter at hæve sig, var intet uden bedragersk
Blendverk, og den var paa ny hensjunken i sin Vanmagt og Døs, da
Kirkereformationen overraskede den og løsrev fra dens Herredømme
blandt saa mange andre af Europas Stater ogsaa de tre nordiske Riger.
Den romerske Kirke havde i Norge strax før vort Tidsrums Begyndelse,
ved Midten af det fjortende Aarhundrede, naaet det Høidepunkt,
som var den her af Gud tilmaalt. Den havde da vundet et
agtverdigt Præg af Orden og Fasthed. Men Tegn paa Stillestaaen
vare ogsaa allerede indtraadte. Det sidste lange Tidsrum har vist
os, hvorledes den norske Kirkes Nedadgaaen for Alvor begyndte ved
den store Mandedød&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 339–341.&lt;/ref&gt;, og hvorledes den snart hensank i en Dødsdvale,
der varede saagodt som uafbrudt, lige indtil den store {{bindestrek1|Kirke|Kirkereformation}}
&lt;section end=&quot;122&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>44vlollufcb8vfc7f72duu6738b5rcs</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/891</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87102</id>
    <revision>
      <id>221024</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:57:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2811" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkeforfatningen. Kirkens Embedsmænd.|877}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|reformation|Kirkereformationen}} rev den uberedt, meer ved politiske end ved religiøse
Rystelser, ud af Søvnen for at omdanne den i en ny Skikkelse.

Vi ville i vor korte Oversigt følge den samme Orden som ved
de tidligere Tidsrum.

{{antikva|I.}} Af {{sperret|Kirkens Embedsmænd}} opstod ingen nye Klasser, og
de ældres Stilling i det Ydre, indbyrdes og overfor Lægfolket, blev
uforandret. Titler, Rangfølge, glimrende Optræden i Livet, Fordring
paa Lægfolkets Ærefrygt og Underkastelse, – alt dette holdt sig vedlige.
Men i den indre Sammenlænkning mellem Kirkens Ledemode
indsneg sig en Forrykning, der hastig drog den mægtige Kjedes Svekkelse
til Følge.

Hvad {{sperret|Presterne}} angaar, da undergik deres Forhold baade mod
oven og mod neden mindst Forandring Sogneprestens Rettigheder
og Pligter bleve, saavidt vides, staaende ved det, som i næst foregaaende
Tidsrum var fastsat. Hvorvidt de saa nyttige og vigtige Prestemøder
eller Diocesansynoder&lt;ref&gt;Jfr. o. f. {{antikva|II.}} 315.&lt;/ref&gt; have været strengt opretholdte, kan ikke siges;
men ganske nedlagte vare de dog ikke hverken i Norge eller paa Island.

I Kirkens overordnede Styreres Stilling derimod, i {{sperret|Erkebiskoppens}}
og {{sperret|Biskoppernes}}, foregik en Forandring, og det en ganske iøinefaldende.
Den havde sit væsentlige Udspring fra Pavernes allerede tidlig
sterkt fremtrædende Stræben efter at sammentrænge den hele Kirkestyrelse
saa umiddelbart som muligt i Pavedømmet selv og den pavelige
Kurie. Den oprindelige Tanke hermed var vist nok at styrke paa denne
Maade Pavedømmets og den romerske Kirkes hierarchiske Magt og
Enevælde. Men man gik for vidt; og det aabenbarede sig snart for
meer uhildede Øine, at tilsidst maatte den overspendte Bue briste og
Maalet tabes. Man lod sig dog ikke i Tide advare; man skred tvertimod
med stedse voxende Sorgløshed frem paa den engang betraadte
Vei. Og det var snart ikke Higen efter Enevældet alene, som drev
Paverne til Yderligheder; lav Vindesyge blandede sig ogsaa i Spillet.
Den erkebiskoppelige og biskoppelige Myndighed blev planmæssig svekket
for at hæve Pavedømmet, og det vigtigste Led i den hierarchiske
Lænke tabte sin Kraft.

Vi have i den norske Kirkes tidligere Historie stræbt at vise, hvorledes
den egentlige kanoniske Kirkestyrelse var beskaffen, og hvorledes
den fandt Indgang og vandt Fasthed i Norge. Men vi have ved
Siden heraf ogsaa gjort opmærksom paa, at Paverne allerede tidlig
begyndte i visse Punkter at rokke den i dens fulde Strenghed. De
havde allerede fra det 9de Aarhundrede af gjort sig det til Opgave at
svække Metropolitanmyndigheden i Almindelighed for at drage alle
Biskopper meer umiddelbart ind under sit Omraade. At Metropoli-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>skhvipqoi0admtcojdzbwmsmof67r53</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/892</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87103</id>
    <revision>
      <id>221025</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:57:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2955" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|878|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;tanerne ikke skulde blive for overmægtige, det var saaledes allerede en
pavelig Grundsætning længe før Nidaros’s Erkesæde oprettedes, og
dettes Magt over Provinsens Biskopper blev naturligvis afmaalt derefter.
Men ved Siden heraf kunde Suffraganbiskoppernes Myndighed
være bleven opretholdt ubeskaaren, eller endog snarere forøget. Den
almindelig indførte Valgmaade ved Domkapitler pegede jo ogsaa hen
til, at man ønskede en Udvidelse af Suffraganbiskoppernes Selvstændighed.
Dog ogsaa disses Magt forekom senere hen Rom at
kunne blive farlig; og Kurien fandt det bedst at indrette sig saa, at
den kunde stramme Tvilen paa dem, naar det var den magtpaaliggende.
Dette viste sig, som vi have seet, ogsaa i Norge, idet Paven
begunstigede de derværende Kathedralkirkernes Kapitler i deres Fordringer
paa Deeltagelse i visse af den biskoppelige Styrelses Grene til
Indskrænkning for selve Biskoppernes Myndighed&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 218, {{antikva|II.}} 102–103.&lt;/ref&gt;. Imidlertid, om
end enkelte betydningsfulde Fingerpeg heri lode sig tilsyne, saa var
dog lige til Midten af det 14de Aarhundrede den kanoniske Orden i
den norske Kirkestyrelse ikke endnu i nogen væsentlig Mon forrykket.
Biskopsstolene besattes endnu til den Tid i Regelen paa kanonisk
Maade {{sperret|ved tilhørende Kapitels fri Valg eller Postulation}},
og hvor Kapitler ikke fandtes, {{sperret|ved Erkebiskoppens og det
nidarosiske Kapitels}}; medens Pavens Provisionsret ({{antikva|jus
provisionis}}) sjælden, og oftest kun i visse ved den kanoniske Ret bestemte
Tilfælde, anvendtes&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|I.}} 445–447, {{antikva|II.}} 316&lt;/ref&gt;. Erkebiskoppen udøvede sin {{sperret|Stadfæstelsesret}}
ved sine Lydbiskoppers kanoniske Valg. Endelig opretholdtes
under Erkebiskoppens Ledning, de for Kirkestyrelsen saa vigtige
{{sperret|Provinsialconcilier}} eller Biskopsmøder. Alt var saaledes, med
Hensyn til den overordnede Kirkestyrelse i Norge, ved Midten af det
fjortende Aarhundrede endnu i upaaklagelig kanonisk Orden.

I det senest omhandlede Tidsrum derimod indtræder en øiensynlig
Forandring i de samme Forhold. Paverne begyndte nemlig an
baade i Tide og Utide at gjøre sin Provisionsret gjældende ved de
norske Biskopsstoles Besættelse, hvorved da Kapitlernes Valgret i Virkeligheden
tilintetgjordes eller forandredes til en tom Formalitet. Ikke
bedre gik det med Erkebiskoppens Stadfæstelsesret paa Biskopsvalgene.
Da disse reves ud af de rette Hænder for at øves af Paven selv,
saa blev naturligvis Metropolitanens Stadfæstelse uden Betydning.
Et Paalæg eller blot en Underretning til Metropolitanen var nu tilstrækkelig.
Hvad endelig Provinsialconcilierne angik, da ophørte disse
efterhaanden, idet Pavens Villie gjorde al Overveining unødvendig.
Men med Provinsialconcilierne svandt det Baand, der hidtil væsentlig
holdt den norske Kirke sammen som Nationalindretning, tjente Biskop-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ri4dr6ua8xgirhczgwg3h8ppj4qekr9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/893</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87104</id>
    <revision>
      <id>221026</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:57:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2849" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Den biskoppelige Myndigheds Svekkelse.|879}}&lt;/noinclude&gt;perne til Knyttepunkt i deres Virksomhed og gav Kirkestyrelsen den
Enhed og Kraft, som ikke Metropolitanen, med sin sterkt beskaarne Myndighed,
længer ved sig selv alene formaaede at fremkalde.

Vi have seet, hvorledes den norske Kirke, strax efter den store
Mandedød var overstanden, ved Besættelsen af Nidaros’s Erkestol i
1350 og Oslos Biskopsstol i 1352, fik en haandgribelig Forklaring
paa, hvorledes Kurien for Eftertiden vilde have sin Provisionsret udstrakt
og tydet. Pave Clemens {{antikva|VI}} erklærede jo ved denne Leilighed
at han havde forbeholdt sig Provision og Disposition af alle ledige
og ledigblivende Biskopsdømmer&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 342, 350.&lt;/ref&gt;. Fra den Stund, kan man sige,
havde {{sperret|de norske Domkapitlers fri Valg}} af Biskopper ligesom
ogsaa Erkebiskoppens Stadfæstelsesret paa Valgene erholdt Dødsstødet
ved Pavens egen Haand. Fra nu af gjordes Biskopsdømmerne i
Norge, som i saa mange andre Lande, ikke alene til Maal for Lykkesøgeres
Stræben, men endog til en Handelsartikel, hvormed den romerske
Kuries Vindesyge spekulerede. De bleve gjorte til Gjenstand
for en fast Taxation, idet en vis Sum, afpasset efter hvert enkelt
Biskopsdømmes Indtægter, bestemtes at skulle udredes til Kurien ved
hver indtrædende ny Besættelse&lt;ref&gt;At denne Taxation af Biskopsdømmerne blev indført ogsaa for de norskes Vedkommende, er sikkert nok, om man end ikke ved at paapege Tiden med Bestemthed, da det skede. Münter, Kirchengesch. {{antikva|II.}} 471–478.&lt;/ref&gt;.

Endnu værre blev disse i sig selv saa fordærvelige Forhold, da
den verdslige Styrelse, fra Dronning Margretas Tid, nyttede dem
til underhaanden, ved Kuriens Hjælp, at faa den norske Erkestol og de
norske Biskopsstole besatte med sine villige Haandlangere; og den Uorden,
som indtraadte i alle Pavedømmets Virksomhedsgrene under dets
store Schisma (1378–1417), lettede Kongedømmet dets Indflydelse ved
Biskoppernes Tilskikkelse. Hvor vidt det med Misbrugene fra Kongemagtens
Side gik under Erik af Pommerns Styrelse, have vi seet;
og hvorledes Kirken led under alle de forargelige Tilfælde, som ved
disse Misbrug fremkaldtes, kan man let forestille sig, om man end ikke
havde Exemplerne med Erkebiskop Nikolaus Ruser, Biskopperne Jon
Gerikssøn, Arne Klemetssøn og flere i Tidsrummets Historie omtalte
for Øie.

Det lykkedes Conciliet i Kostnitz at ende det store Schisma, men
ikke at forbedre Kirkestyrelsen&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 459.&lt;/ref&gt;. Heldigere syntes i dette Stykke Conciliet
i Basel at skulle blive, og dets Anordninger virkede for Norges
Vedkommende en liden Stands og Indskrænkning i de indsnegne Misbrug,
i det mindste ved Biskopsstolenes Besættelse. Men dette var
dog i Virkeligheden kun et lidet Lysglimt i det almindelige Mørke.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bblo79mx52k3y7rzsveb8gmr7oe0uan</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/894</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87105</id>
    <revision>
      <id>221027</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:57:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2861" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|880|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;Pavelige Kabaler seirede til Slutning over Conciliets gode Villie, og
de gamle Uskikke bleve i Hovedsagen staaende ved Magt&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 476–477.&lt;/ref&gt;. Paa begge
Concilier regnedes, som bekjendt, Afsendingerne fra de nordiske Riger
under {{sperret|den germaniske Nation}}, en af de store Afdelinger, hvori
de Mødende inddeltes. Da nu i 1448 Concordatet mellem Paven og
den tydske Keiser, Fredrik {{antikva|III}}, til Aschafsenburg, – eller som det ogsaa,
maaskee rigtigere, benævnes: til Vien, – for en stor Deel gjorde
det baselske Conciliums Bestemmelser magtesløse for Tydsklands Vedkommende,
saa blev ogsaa, som det lader, dette Concordat efterhaanden
udstrakt over de nordiske Riger tillige. Dette skede vist nok ikkun gjennem
Brugen, ikke ved nogen bestemt offentlig, strengt retsgyldig, Akt.
Men Virkningen blev lige fordærvelig for Kirken&lt;ref&gt;Se herom Pal.-Müller, Herredagene i Odense, 34–38, hvor Indflydelsen af det baselske Concilium og af Concordatet i Vien paa de nordiske Riger, især Danmark, udførligen og med Skarpsindighed er paavist.&lt;/ref&gt;. Under de Bestræbelser,
som fra nu af Paven paa den ene Side og Kongen paa
den anden anvendte for at bringe Biskopperne i et Afhængighedsforhold
af sig, kunde det ikke være andet end at Biskopsdømmet maatte
meer og meer tabe i Selvstændighed og kraftig Indflydelse paa Kirkens
Anliggender. Paven saa gjennem Fingre med Kongens Indtrængen
paa Kirkens Enemærker, naar kun Kongen til Gjengjæld lukkede
sine Øine for de pavelige Misbrug. Ikke alene Biskopsdømmerne
men ogsaa de fleste andre høiere og bedre aflagte geistlige Verdigheder,
f. Ex. Pladserne i Domkapitlerne, bleve efterhaanden, snart fra
Pavens snart fra Kongedømmets Side, betragtede som Indtægtskilder
for dem. Fra begge Kanter søgte man at udpine af Kirken al den
verdslige Fordeel, som det var muligt at vinde, medens atter Kirken,
saalænge den magtede, tog sin Mon igjen hos Almuen. Om
Kirkens høiere Formaal var liden eller ingen Tale, og et frit Valg
til en Biskopsstol eller til et andet overordnet og rigt kirkeligt Embede
blev endelig at regne for en reen Undtagelse fra Tingenes almindelige
Gang.

Hvad de norske Provinsialconcilier angaar, da have vi seet, at
den første Erkebiskop efter Mandedøden, Olaf, i sine første Styrelsesaar
endnu viste nogen Iver for at opretholde dem&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 343–349.&lt;/ref&gt;. Men med
denne Iver tog det snart en Ende. Provinsialconciliet i Nidaros i
1351 er, som vi have seet, det sidste i det Aarhundrede, hvis Statuter
ere optegnede; og fra den Tid ligetil 1435 savnes aldeles saadanne
Statuter, medens kun saare faa, og det usikkre Spor findes til at
ordentlige Biskopsmøder have været holdne. Det var den i flere
Henseender virksomme Erkebiskop Aslak Bolt, som igjen, støttende sig&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qjs37r4zhwtd085yled4tzwnpl12lgh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/895</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87106</id>
    <revision>
      <id>221028</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:57:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2845" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Provinsialconciliernes Forfald. Klostervæsenet.|881}}&lt;/noinclude&gt;til Conciliet i Basel, søgte at bringe dem i Gang. Men han mødte,
som det lader, Uvillighed hos sine Lydbiskopper, og det forblev ogsaa
i hans Tid med tvende Provinsialconcilier: det i Bergen 1435 og det
i Oslo 1436&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 485–495.&lt;/ref&gt;. Indretningen hensank derpaa atter i Forglemmelse.

Men hvorledes Nationalkirken meer og meer blev svækket ved Opløsningen
af Metropolitanforholdet og Tilsidesættelsen af Provinsialconcilierne,
– derpaa have vi seet Beviser i dens Tilstand umiddelbar før Kirkereformationen.
Da kunde den verdslige Statsmagt gjøre med de
kirkelige Indretninger saagodt som hvad den vilde. Den norske Kirkes
Forbindelse med Rom havde nemlig den for Reformationen stemte Kongemagt
næsten fuldkommen afskaaret, og de enkelte Biskopper, der hver
i sit Biskopsdømme nu var at ansee for den i det Geistlige øverste og
eneste Raadende, handlede uden Samhold, og uden overordnet Ledning.
Deres Optræden mod det verdslige Tryk var kraftløs og
uvirksom.

At Erkebiskoppen og Biskopperne som Raadsmedlemmer vandt under
Kalmarforeningen en forøget Indflydelse paa Norges Statsanliggender,
drog dem kun endnu længere bort fra deres egentlige Virkekreds,
fra deres Omsorg for Kirken, end deres verdslige Stræben
allerede forud havde ført dem. Og ligefuldt, skjønt de forsømte Kirken
for, som de trode, at pleie Staten, saa formaaede de dog ikke til
Gavns at støtte under denne sammensynkende Indretning. Kun en
ydre Glands over sin egen personlige Tilværelse formaaede de endnu
nogenlunde at opretholde. Dog selv dette lykkedes dem neppe uden
føleligt Tryk paa Almuen. Thi Kilderne for deres Indtægter vare
allerede ved Uforsigtighed og slet Styrelse begyndt at stoppe op,
medens Fordringerne først fra Pavernes og senere fra den verdslige
Magts Side endnu stedse vare til, ja vare voxende.

{{sperret|Klostervæsenet}} i Norge viser sig under dette Tidsrum i kjendeligt
Forfald. Vi have rigtignok seet {{sperret|Birgittinerordenens}} Oprettelse
i Slutningen af det 14de Aarhundrede at modtages med et
Slags Velvillie i de nordiske Lande. Mest var dog dette Tilfælde i
Stifterindens Fædreneland, Sverige; i de tvende andre Riger synes
det meer at have været de kongelige Styrere, Dronning Margreta og
Erik af Pommern, som med Forkjærlighed fremhjalp den, end Folkenes
Beundring. Hvad Norge særligen angaar, da have vi seet, at
man, for at indføre Ordenen der og skaffe den Bolig, maatte berøve
den gamle Benediktinerorden et stort Kloster, nemlig Munklif i Bergen,
og skjænke Birgittinerne dette, – en Forandring, der ikke blev
udført uden efter megen og lang Modstand&lt;ref&gt;Smsts. 435–439, 478–483.&lt;/ref&gt;. Senere bleve Munke
af {{sperret|den hellige Antonius’s Orden}} indførte i Norge; men disse&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8ukd2nv73za2e93j4n5gqe6sb7s4y4d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/896</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87107</id>
    <revision>
      <id>221029</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:57:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2909" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|882|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;vare hverken meget udbredte eller opnaaede nogen Rigdom og Indflydelse.
Man seer, at ogsaa de kom til Bergen ved et ældre Nonneklosters
Lediggjørelse i 1507. Men deres Ophold der var kun kortvarigt,
da deres Kloster allerede i 1528 blev sekulariseret&lt;ref&gt;S. o. f. {{antikva|II.}} 608–609, 690–691.&lt;/ref&gt;. At nye
Klostere af de ældre Ordener ere blevne oprettede i Norge i dette
Tidsrum, ved man ikke heller. Paa {{sperret|Island}} blev et eneste nyt Kloster
stiftet, nemlig i {{sperret|Skrida}} i Fliotsdal paa Østlandet. Dette var
et Munkekloster, saavidt vides, af Augustinerordenen, med en Prior til
Forstander. Det blev stiftet omkring 1500 af den skaalholtske Biskop
Stefan, men dets Tilværelse var kort, og det naaede ikke nogen Velmagt&lt;ref&gt;Finn Joh. {{antikva|IV.}} 113–121.&lt;/ref&gt;.
Vi have seet, at Klostrenes Inddragelse i Norge til Kronens
Bedste hørte blandt de første reformatoriske Skridt og havde taget
sin Begyndelse længe for Kirkereformationen forøvrigt endnu kunde
siges at have vundet noget Tilhang blandt Landsfolket. Klostervæsenet
i Norge nød dengang liden eller ingen Medfølelse hos Folket,
udentvivl fordi det allerede var i Bund og Grund fordærvet og fuldmodent
for sin Undergang.

{{antikva|II.}} Med Hensyn til religiøse Skikke vides ikke den norske Kirke,
i det Tidsrum, vi nu forlade, at have undergaaet nogen væsentlig
Forandring. Var allerede i det foregaaende Tidsrum Pavens Bud,
med Hensyn til Kirkeskik, en paa det nærmeste ufravigelig Rettesnor,
saa blev denne Grundsætning vistnok i nærværende Tidsrum end yderligere
befæstet. Den norske Kirkes Selvvirksomhed blev jo desuden
afskaaren, da Provinsialconcilierne gik af Brug, og dette dengang uundværlige
Organ for al national Kirkelovgivning, ogsaa for den ceremonielle,
tabtes. Vi have saaledes i dette Stykke intet at føie til det,
som allerede ved de foregaaende tre Tidsrum herom er sagt.

{{antikva|III.}} Hvad endelig den norske Kirkes {{sperret|Styrelse}} og {{sperret|statsretlige
Forhold}} angaar, da gjælder herom i Hovedsagen det Samme.
Vi have allerede ovenfor, ved at omtale Erkebiskoppens og Biskoppernes
Stilling, paavist, hvorledes deres Selvstændighed i flere saare
væsentlige Retninger svækkedes ved Pavedømmets kortsynede Statskunst,
og hvorledes det derved lykkedes den verdslige Statsmagt at
gjøre Indgreb paa Kirkens Omraade, som maaskee ellers skulde have
faldet vanskelige. Vi have tidligere seet, hvorledes den norske Kirke
med megen Konsekvens og Klogskab, tildeels ogsaa med Held, i det
trettende og den første Halvdeel af det fjortende Aarhundrede arbeidede
paa at opretholde, ja udvide sin Ret ligeoverfor Kongedømmet.
Vi have ogsaa ved Slutningen af det foregaaende, tredie Tidsrum
udhævet det Standpunkt, til hvilket den norske Kirke ved Midten af
det 14de Aarhundrede havde naaet i sin statsretlige Stilling. Alle&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2g54lvwq3vetbwu7ier3zhcpxrj25bc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/897</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87108</id>
    <revision>
      <id>221030</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:58:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2858" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode||Kirkens statsretlige Forhold.|883}}&lt;/noinclude&gt;sine Fordringer havde den ei seet sig istand til fuldkommen at drive
igjennem; men de som endnu stode uopfyldte, lykkedes det den ikke
heller i nærværende Tidsrum at tilkjæmpe sig. At den norske Kirke i
1458 fik Kong Kristian {{antikva|I}}’s Stadfæstelse paa Foreningen til Tunsberg,
var den vist ikke til nogen væsentlig Nytte. Denne Forening var nu,
paa Grund af mange i Mellemtiden indtraadte Ændringer i Norges
Statsforholde, i flere Stykker ubrugbar, og kunde ikke længer, om end
Geistligheden havde raadet langt meer end den raadede, gjøres anvendelig
i større Udstrækning. Herpaa blev heller ikke forsøgt. Man
mærkede vistnok snart, at Foreningen var fra hierarchisk Standpunkt
et altfor konsekvent gjennemført Arbeide, til at den i det 15de Aarhundredes
kirkelige og politiske Røre skulde kunde smage enten Pave
eller Konge.

Den Forandring, som foregik i det norske Riges statsretlige Stilling
ved dets Indtrædelse i Foreningen med Danmark og Sverige var
ogsaa aabenbart uheldbringende for den norske Kirkes naturlige og
jævne Udvikling. Man kunde tro, at den Leilighed, som nu aabnede
sig for den til at kunne ved Kongevalg og Haandfæstning sikkre sig
sine Rettigheder og udvide dem, helst da Nidaros’s Erkebiskop jo ved
enhver indtrædende Valgledighed var det norske Kongedømmes erkjendte
Vikarius og det norske Rigsraads Formand, – skulde være gunstig i
det mindste for Kirkens ydre Magt og dens Indflydelse paa Statsstyrelsen.
I Virkeligheden blev dog dette ikke saa. Vi have seet, at
Kongedømmet, med Hensyn til Geistligheden som i det Verdslige,
idelig omgik sine Haandfæstningers Løfter. Derhos rakte den romerske
Kurie meer end eengang Kongen en hjælpsom Haand mod hans egen Geistlighed,
naturligvis under Forudsætning, at Kurien selv intet derved
tabte, men tvertimod kunde opnaa Gjentjenester fra Kongedømmets
Side. Endelig var det indre Samhold mellem Erkebiskoppen, hans
Lydbiskopper og de verdslige Stormænd i Rigets Raad næsten altid
for ringe, til at Erkebiskoppen som Rigsvikarius skulde have kunnet
udrette noget stort til sin Stands varige Gavn. Heller ikke fandt nogen
inderlig, fast og stadig Sammenslutning Sted mellem de tre Rigers
Kirker indbyrdes til fælles Forsvar. Tvertimod, den Spending,
som idelig viste sig mellem de tre Rigers Raad, overførtes oftest gjennem
disses geistlige Medlemmer, Biskopperne, ogsaa paa de tre Kirker.
Kom det end ikke til nogen religiøs Strid mellem disse; saa manglede
dog den sande broderlige Aand mellem deres Forstandere, der nødvendig
fordredes til en nærmere kirkelig Sammenknytning. En saadan
vilde desuden vel i de fleste Tilfælde have været stridende ligemeget
mod Unionskongens som mod Pavens egennyttige Hensigter; og hverken
Konge eller Pave var det derfor om at gjøre at fremme den.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9bnqmrv484gz8152rvx9eq48x4a7zxh</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/898</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87109</id>
    <revision>
      <id>221031</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:58:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1954" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|884|Fjerde Tidsrum.}}&lt;/noinclude&gt;{{blank linje}}
Man mærker overhovedet tydeligen, at en uhyre Slaphed havde
indsneget sig i de religiøse som i de moralske og kirkelige Begreber.
Verdsligt Sind og Usedelighed havde sterkt udbredt sig blandt Kirkens
Personer, fra de øverste til de nederste, ja i det hele Kirkesamfund
baade blandt Lærde og Læge. For Biskopperne var Virken og Indflydelse
i Rigets verdslige Raad bleven noget langt meer magtpaaliggende
end den aandelig Pleie af det dem betroede Kirkeomraade; og
Presterne manglede baade sand christelig Religionskundskab til at undervise
sine Sognebørn, og varm Gudsfrygt til at opbygge dem.
Gudstjenesten var bleven en prunkende, tom Ceremoni, et Middel til
først at fæste Folket i Overtro og siden udsuge det til Fordeel for en
havesyg og sandselig Geistlighed, der raadede over Almuen ved Frygt
meer end ved Kjærlighed eller Agtelse. Kort den romerske Kirke i Norge
var dybt sjunken, da Reformationen rammede den. Stødet kom uforberedt
og traf haardt, – saa meget haardere som Selvstændighedens
Fald gik Haand i Haand med den gamle Statskirkes. Et engang
hæderligt om end fattigt Riges dybe politiske Fornedrelse har vist nok
bragt Mangen af dets Børn til at see Romerkirkens samtidige Omstyrtelse
der i Landet med et meer medlidende Blik, med større Savn,
end den i Sandhed fortjente. Romerkirken, som den da var, vilde
dog aldrig have kunnet opretholde Norge som selvstændigt Rige i dets
synkende Tilstand, end mindre kunnet puste nyt Liv i det, hæve det til
en ny og herligere Skikkelse. Nu da vi see videre og meer tillidsfuldt
om os, maa vi inderlig takke Gud, at han lod Romerkirken, da den
dog havde naaet Fordærvelsens Toppunkt, vige Pladsen i vort Fædreneland
for en renere christelig Kirkeorden, der med Evangeliets Kraft
har gjenvakt og styrket, og – det haabe vi – med Guds Hjælp
ogsaa fremdeles skal vække og støtte Norges aandelige Liv.

{{linje|20%}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gi50ap2y2tp550oj0urgqdnzwmfvdvt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/899</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87110</id>
    <revision>
      <id>221032</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:58:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2022" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;
{{midtstilt|'''{{sperret|Slutningsord}}.'''}}

{{linje|10%}}

{{stor initial|I}}det jeg herved overgiver til Offentligheden Slutningen af den
norske Kirkes Historie under Katholicismen, maa jeg gjøre
mine Læsere Rede og Undskyldning deels for en liden Afvigelse, jeg har
tilladt mig, fra den i Fortalen foran 1ste Deel antydede Plan, – deels for
den lange Tid, der er hengaaet, for mit Arbeide er blevet fuldendt i Trykken,
da dog Fortalen lod formode, at allerede ved den 1ste Deels Offentliggjørelse
det hele Arbeide var fra min Haand færdigt. Begge disse
Ting staa i den nærmeste Forbindelse med hinanden, og kunne under Eet
oplyses.

Mit Arbeide var, da dets Trykning begyndte, meer end tyve Ark
mindre i Omfang, end som det nu fremtræder fuldendt; og dette havde
igjen sin Grund deri, som jeg ogsaa i Fortalen har hentydet til, at det
fjerde Tidsrums sidste Hundredaar, nemlig Tiden fra Kristian {{antikva|I}}’s Tronbestigelse
til Reformationens Indførelse (1448–1537), var der meget
kort behandlet. Jo meer jeg imidlertid, ved Overarbeidelsen af mit Haandskrift
for Trykken, nærmede mig det nævnte Afsnit, des meer følte jeg,
at mit Arbeide her vilde ansees for ufyldestgjørende. Jeg overtydede
mig meer og meer om, at jeg i den tidligere Deel af mit Arbeide havde
indblandet saa meget af den verdslige Statshistorie, at jeg, ved at behandle
denne i det seneste Aarhundrede ganske løseligen, som jeg oprindeligen
havde gjort, vilde baade berøve det Hele den jævne Holdning, og desuden
lade meget og mangt blive uklart for Læseren. Havde jeg tidligere
– tænkte jeg – indblandet vel meget verdslig Historie i min Fortælling,
saa fik jeg føre denne til Enden paa samme Maade og efter samme
Maalestok, hvad end derimod i andre Henseender kunde være at indvende,
– heller end lade den fremgaa i den afstumpede Form, som jeg oprindelig
havde givet den. Fuldstændiggjørelsen bar ikke voldet mig liden
Umag, og jeg haaber, at dette tilstrækkelig undskylder for den velmenende&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t3bzukgyfj86ha23orthss0y6b6pu3c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/900</title>
    <ns>104</ns>
    <id>87111</id>
    <revision>
      <id>221033</id>
      <timestamp>2022-08-15T20:58:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>KåreBot</username>
        <id>479</id>
      </contributor>
      <comment>Robot: Automatisk import av artikler</comment>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2170" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{hode|886|Slutningsord.}}&lt;/noinclude&gt;Læser baade den længere Tid, som Bogens Afslutning har medtaget, og
at den viser sig meer omfangsrig og udførlig end fra først var beregnet
og i Fortalen antydet.

Jeg skylder forøvrigt, idet jeg gjør Rede for Beskaffenheden af mit
Arbeides Slutning, at erkjende med Taknemmelighed den store Hjælp
Dr. C. Paludan-Müllers grundige Arbeider, baade i kildesamlende og
i historieskrivende Retning (nemlig hans Aktstykker til Greve-Feidens
Historie, hans Beskrivelse af denne og hans Afhandling om Herredagene
i Odense 1526 og 1527) har ydet mig for Tiden fra 1523 til 1537.
Mine Citater ville tilstrækkelig vise, hvor flittig jeg har benyttet hans
skarpsindige og fordomsfrie Granskninger; og har jeg end ikke stedse i
Eet og Alt kunnet være enig med ham i Slutninger og Domme, saa er
jeg overbevist om, at jeg ikke behøver at undskylde dette for en saa
samvittighedsfuld, af sit Kald gjennemtrængt, Historiker. Han kjender
ligesaagodt som jeg, hvilke Vanskeligheder vort Arbeide medfører, hvor
let man, selv med den bedste Villie, kan blendes, – og han tilgiver mig
derfor, om jeg undertiden har vovet at fravige hans Meninger for at
sætte mine egne, kanskee mindre grundede, i Stedet. Jeg skylder ogsaa,
blandt mine Landsmænd, at takke Hr. Rigsarkivar Lange for de mange
Bidrag, han af sine Notater og Afskrifter har havt den Godhed at meddele
mig.

Jeg har troet at tjene mine Læsere ved at tilføie Bogen et Navne-
og Sag-Register, som Hr. Candidatus magisterii Sigv. Petersen har
vist mig det Venskab at udarbeide.

Idet jeg endelig heder mine Læsere velvilligen undskylde de mange
mindre Trykfeil, som kunne have indsneget sig i min Bog, tillader jeg
mig at tilføie en Fortegnelse paa de større og meer forvildende, som jeg
har opdaget, samt overhoved paa Urigtigheder, som ved min Glemsomhed
og Forseelse ere indkomne i Texten, og som jeg blev opmærksom paa
for seent, til at jeg der kunde faa dem rettede. Jeg skulde ønske, at
disse Berigtigelser og Udfoldninger maatte komme Texten tilgode uden
at vække for megen Mishag hos mine Læsere eller Tvivl om min Nøiagtighed
og Paalidelighed i det Øvrige.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>iotgi41sucghcc1t8zli7idle5ii3ik</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>