Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.39.0-wmf.25 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Gadget Gadget talk Gadget definition Gadget definition talk 104 12335 221220 135802 2022-08-21T17:19:28Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> {{midt|{{sp|'''Fjerde kapitel.'''}}}} {{linje|3em}} Da nu den tid var kommen, at kreaturene skulde gætes i skogen, vilde han gæte. Faderen satte sig derimot; han havde jo aldrig gætet før, og var nu i det femtende år. Men så godt talte han for sig, at det blev som han vilde, og hele den vår, sommer og høst var han blott hjemme og sov; ellers i skogen med sig selv den utslagne dag. Ditopp til sig selv tok han sine bøker med. Han leste og skar bokstaver i barken, han gikk og tenkte, lengtes og sang; men når han om kvelden kom hjem, hvor faderen ofte var full, slog hans moder, forbannede henne og bygden, og talte om, at han engang skulde have rejst langt vekk, da kom der også rejselengsel i gutten. Det var ille her, og bøkerne bar ut, og sommetider var det likesom også luften bar ut og over de høje fjelle. Så var det, at han midsommers møtte Kristian, kaptejnens eldste søn, som fulgte tjenestegutten tilskogs efter hesterne for at få ride hjem. Han var et par år eldre enn Arne, lett og lystig, ustadig i all sin tanke, men midt inn imellem sterk i sine<noinclude> <references/></noinclude> 8wtwo4ixdfksout3y8b10sj7ckpbd2h 104 12336 221221 135805 2022-08-21T18:09:25Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|32}}</noinclude>forsett, talte hurtigt og avbrutt, gerne om to ting på en gang, red hester uten sadel, skøt fugler i luften, fiskede med flue, og forekom Arne at vere målet for alt liv. Han havde også hug til at rejse og fortalte Arne om fremmede land, så det strålte omkring dem. Han merkede Arnes lyst til lesning og nu bar han opp til ham de bøker, han selv havde lest; efterhvert som Arne leste undan fikk han nye, han sat selv der om sønndagen og lærte ham at komme tilrette med geografi og landkart, og hele den sommer og høst leste Arne, så han blev blek og mager. Om vintren fikk han lov til at lese hjemme, da han dels skulde gå til konfirmasjonen næste år, dels alltid visste at omgåes faderen. Han begynte med at gå på skole, men der syntes det ham best, når han fikk lukke øjnene og tenke sig til bøkerne hjemme; heller ikke var nogen bondegut lenger hans kammerat. Faderens mishandling av moderen tiltok med årene, fkesom hans drikk og legemssmerter. Og når Arne dessuagtet måtte sitte og fornøje ham for at skaffe moderen fred den stund, og da ofte sige ting, han nu foragtede i sitt hjærte, tok han hat til faderen. Dette bar han dypt hos sig, såvelsom sin kærlighet til moderen. Møtte han Kristian, gikk talen fort om de store rejser og bøkerne; selv for ham taug han om, hvorledes det stod til hjemme. Men mangengang når han kom<noinclude> <references/></noinclude> exxb6wyod5wpmeqlsdr1uta4jkbm87h 104 12337 221223 135808 2022-08-21T18:45:05Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|33}}</noinclude>fra de vidfarne samtaler, gikk hjemover alene og tenkte på, hvad han nu måske fikk at møte, gret han og bad Gud mellem sine stjerner at sørge for, han snart måtte få lov at rejse. Om sommeren blev Kristian og han konfirmerede. Straks efter satte hin igennem sin plan. Faderen måtte late ham slippe avsted for at blive sjømann; han forerede Arne sine bøker, lovede at skrive ham flittigt til, — og rejste. Nu stod Arne alene. I denne tid fikk han atter lyst til at skrive viser. Han lappede ikke lenger på gamle, han lagede nye, og lagde i dem, hvad som gjorde ham mest ondt. Men sinnet blev ham for tungt, og sorgen sprengte viserne for ham. Han lå nui lange søvnløse nætter og gjorde det til visshet hos sig selv, at han ikke lenger kunne holde det ut, men vilde rejse langt bort, søke Kristian — og ikke sige et ord derom til nogen. Han tenkte pas moderen og hvad der skulde blive av henne. Han kunne næsten ikke se henne i ansigtet, og dette uthalede fullførelsen fra stund til annen. Da sat han en kveld langt utover og leste. Når det blev ham for tungt, var det bøkerne, han tok til, og merkede ikke at de økede giften. Faderen var i bryllup, men væntedes hjem den kveld; moderen var trætt og rædd ham, havde derfor lagt sig. Arne for opp ved et tungt fall i gangen og<noinclude> <references/> {{Høyre|3}}</noinclude> axtfs5wj7seeb3qaex4kn4jjxtt6q0e 104 12338 221225 135811 2022-08-21T18:56:50Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|34}}</noinclude>skramlen av noget hårdt, som slog mot døren. Det var faderen, som kom hjem. „Er det dig, kloke gutten; — kom og hjælp fader din opp.“ Han blev løftet og støttet innover mot benken. Arne tok felekassen, bar inn efter og lukkede døren. „Ja, se på mig du kloke gutten; jeg ser ikke vakker ut nu; det er ikke lenger han Nils skrædder. Det siger — jeg dig, at du — aldrig skal drikke brennevin; det er — djevelen, verden og vort eget kjød - - - han står de hofferdige imod, de ydmyge giver han nåde - - - - - å jøye, jøye mig! — Hvor langt det rett er kommet med mig!“ Han sat en stund stille, så sang han gråtende: <poem> „Herre du milde frelsermann, hjælp du mig, hviss jeg hjælpes kann; jeg ligger vel dypt å syndens skarn, men er dog ditt eget forløste barn!“ </poem> „Herre, jeg er ikke verd, at du skal gange ind under mit tag; men sig ikkun et ord - - - -“ Han kastede sig forover, gemte ansigtet i sine hender og gret som i krampe. Lenge lå han slik og da nevnte han ordlydende av Bibelen, som han vel havde lært det for over tyve år siden: „Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte får af Israels hus. — Men hun kom og tilbad ham og sagde: {{sp|Herre, hjælp mig!}} — Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det for de små hunde. — Men hun sagde:<noinclude> <references/></noinclude> q5n994m5ny28sg9ofraeuvd3f2gymle 104 12339 221226 135814 2022-08-21T19:03:55Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|35}}</noinclude>jo, Herre, de små hunde æde dog af de smuler, som falde af deres herres bord.“ Han taug, men gret nu mere oppløst og stille. Moderen var våknet for lenge siden, men havde ikke tordet se opp; nu da han gret som en forløst, satte hun sig på albuerne og så opp. Men neppe blev Nils henne var, før han skrek bortover til henne: „ser du opp, du også, ditt stygge troll! — du vilde vel se, hvorledes du har flidd mig til. Ja, slik ser jeg nu ut, akkurat slik!“ — — Han rejste sig opp og hun gemte sig under felden. „Nej, gem dig ikke, jeg finner dig nokk“ sagde han, idet han strakte den højee hånd famlende frem foran sig med utstrakt pekefinger. — „Krill, krill!“ sagde han, idet han drog felden av og stakk pekefingren på hennes hals. „Fa’r,“ sagde Arne. — „Nej, hvor skrumpet og mager du rett er bleven. Her er ikke langt inn. Krill, krill!*“ Moderen tok krampeagtigt om hans hånd med begge sine, kunne ikke slite sig løs og krokede sig sammen i en tull. „Fa’r,“ sagde Arne. „Så det kom liv i dig nu. Hvor hun vrider sig, det spektakel! kann du ikke skrike for at innbilde folk at jeg slår dig? krill, krill! — jeg vil bare take pusten fra dig.“ „Fa’r,“ sagde Arne. — Han sprang borti kråen, hvor der stod en øks. — {{nop}}<noinclude> <references/> {{Høyre|3*}}</noinclude> lu8hnwnvdvbqdz3arfuys82c1gurw7n 104 12340 221227 135817 2022-08-21T19:09:59Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|36}}</noinclude>„Er det bare på tråssighet, at du ikke skriker. Skulde ellers vare dig for det; jeg bar fått slik en underlig lyst. Krill, krill! — nu tror jeg snart jeg er kvitt skriket ditt, jeg.“ „Fa’r!“ skrek Arne og for med oppløftet øks like inn på ham. Men faderen havde rejst sig, gav et skerende skrik, tok sig for brystet, falt om: „Jesus Kristus!“ sagde han, og lå ganske stille. Arne stod som naglet fast, og lot øksen litt efter litt synke. Han visste ikke grant hvor han stod, eller hvad han stod over, han væntede likesom at stuen skulde sprenges og sterkt lys fulle inn etsteds. Sålenge stod han, til moderen borti sængen tok på at drage pusten tungt, vende sig litt hit, litt dit, og bere sig, som veltede hun av sig noget tungt. Han syntes likesom hun skulde have litt hjælp, men det kom ham ikke for, som han kunne hjælpe. Hun rejste sig endelig halvt opp, og så da faderen ligge utstrakt på gulvet, sønnen stå ved siden med en øks. „Vorherre den forbarmende, hvad har du gjort?“ — Hun for opp av sængen, kastede stakken om sig og kom frem. Da var det, som han fikk løse målet. „Han falt om av sig selv.“ „Arne, Arne, jeg tror dig ikke,“ sagde moderen med stor straffende røst: „nu vere Jesus med dig!“ og hun kastede sig over liket i megen jammer. Men gut-<noinclude> <references/></noinclude> fgqum82goqssrime03jzoopoxqxl0cv 104 12341 221228 135820 2022-08-21T19:17:18Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|37}}</noinclude>ten kom ut av duset, slapp øksen og falt også på sine kne: „såsant jeg vænter nåde for Gud, jeg har ikke gjort det. Jeg tenkte næsten at gøre det; det gikk sort for mig: men så stupte han, og {{sp|her}} har jeg stått siden.“ Moderen så på ham og trodde ham. „Så har Vorherre selv veret her,“ sagde hun stille, satte sig på huk og stirrede. Nils lå ganske som før, stiv, med åpne øjne og munn. Henderne havde nærmet sig som vilde de foldes, men havde ikke orket. Det første nu moderen gjorde var at sammenføje den. — „Lat oss dog se nøjere på ham,“ sagde hun, og gikk bort til gruven, hvor ilden var påvej åt gå ut. Arne torde ikke stå der alene, gikk efter. Moderen gav ham en tendt furuspik at holde, hun stillede sig atter på den ene side av liket, gutten på den annen og lyste over. „Ja, han er ganske død,“ sagde moderen; litt efter: „og død i en ond stund, er jeg rædd for.“ Men gutten skalv slik på hånden, at der dryppede av flisen og ned på faderens klædning, tendte den, men han så det ikke, moderen heller ikke; ti hun gret. Hun blev det dog først var på den stygge lukt og skrek forskrekket. Gutten så, at faderen likesom brann, slapp spiken ned på ham, falt om og var borte. Stuen gikk opp og ned og rundtomkring, bordet gikk, sængen gikk, øksen hugg, faderen rejste sig og kom, og alt valt like inn på ham. Da kom der i det samme en mild svalning over hans ansigt; han fikk skrike<noinclude> <references/></noinclude> 53sli7sjnvz9mcttfn0td0o35ia8940 104 12342 221229 135823 2022-08-21T19:23:39Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|38}}</noinclude>for sig og våknede. Men det første han så efter, var faderen, {{sp|om han også ennu lå trygt}}. Og da han så det, og mintes tilgagns, rigtigt tilgagns, at {{sp|nu var hån død}}, blev gutten så glad, at han rejste sig som til et nytt liv! Moderen havde slukket, og holdt na på at stelle om den døde; hun redte opp i sængen: „tak i fader din, du som er sterk, og hjælp mig at han kann ligge vakkert.“ Og de tok i og lagde ham; hun lukkede hans øjne og munn, strakte ham og foldede atter hans hender. De stod da begge og så på ham. Det var litt over midnatt, og de skulde nu vere der med ham, til dagen kom. Arne gikk hen og gjorde stor ild på gruven, moderen satte sig ved den. Og som hun nu sat der, rant det henne i hug, hvor mangen ond dag hun havde havt med Nils, og de takkede hun Gud for hvad han havde gjort. „Men jeg har rett havt nogle gode også,“ sagde hun en stund efter. Arne satte sig likeover henne. Moderen begynte igen: „så var det slik ende, det skulde take! har han ikke levet som han burde, så har han rett også fått lide derfor.“ Hun så dit bort. „Men nu vil vel Vorherre, at jeg skal få litt løn for alt det, jeg har gått igennem med ham. — Arne, du må hugse, det er for din skyld jeg har tålt altsammen.“ Gutten tok også på at gråte. „Derfor må du heller aldrig forlate mig,“ hulkede hun; „du<noinclude> <references/></noinclude> fovv5f0e3c5gbhe011gufgxsocofolk 104 12343 221230 135826 2022-08-21T19:30:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|39}}</noinclude>er nu min eneste glede.“ „Jeg vil aldrig forlate dig, det lover jeg dig for Gud,“ sagde gutten så sterkt, som havde han i flere år tenkt på at sige det. Han vilde likesom bort til henne, men var ikke god til. Moderen blev roligere: hun så godmodigt bort til liket. „Der var då meget godt i ham iblandt; men verden var hård med ham - - - - - Vorherre er vel bedre med ham, der han nu er.“ — Og som hun fortsatte denne tanke hos sig selv, føjede hun siden til: „vi må bede for ham. Var jeg god til det, vilde jeg synge over ham; men {{sp|du}} har slikt et vakkert mål, du må sette dig bort og synge for fader din.“ Arne gikk efter salmeboken, tendte sig en spik, og med spiken i den ene hånd og salmeboken i den annen, satte han sig bort ved hovedgerdet og sang med klar røst salmen 127 av Kingo: <poem> Vreden din avvend, Herre Gud av nåde, riset ditt blodigt, som oss overmåde plager så ræddelig av en vredes brynde, ::fordi vi synde. </poem> {{linje|5em}}<noinclude> <references/></noinclude> l6sun0azlgkyrbjk2t8im1d6voywnnh 104 87258 221222 2022-08-21T18:34:28Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''blid’ (bli)''', <tt>adj.</tt> blid (G.&nbsp;N. <tt>blíðr</tt>). Heraf blikka. '''bli(d)lꜳten''', <tt>adj.</tt> blid, venlig af Udseende. Ag. Stift. '''blidna (blinna)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blid (=&nbsp;blikkast). '''Blidskap''', <tt>m.</tt> Blidhed, Venlighed. '''blidsleg''' (i&nbsp;Tell. '''bliskleg)''', <tt>adj.</tt> blid, af et venligt, godmodigt Sindelag. Ogs. blidvoren. '''blidspent''', <tt>adj.</tt> bruges meget i Sdm. og Ndm. i samme Mening som blidlꜳten. '''Blik''' (aab.&nbsp;i), <tt>n.</tt> en bleg eller hvid Plet (paa Klipper, Vægge o.&nbsp;s.&nbsp;v.); ogsaa et Slags hvid Lav eller Mos paa Steen (Sdm.); et Mærke paa et Træ (Østerd.); sjeldnere: Glands, Skin (Isl. <tt>blik</tt>). '''blika''' (aab.&nbsp;i), <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), 1)&nbsp;see blegt ud, være blegt eller hvidt at see til. Bruges upersonligt ligesom blaae, blenkje, kvite etc., f.&nbsp;Ex. Dæ blika i dæ (ordet: det bleger i det). Nordl. Egne. Nogle St. bleikje. 2)&nbsp;blinke, glimte, glindse. Sjelden. (Isl. <tt>blika</tt>). 3)&nbsp;<tt>v.&nbsp;a.</tt> hugge Mærke i Træer (=&nbsp;blekkja). Hard. og fl. '''Blika (Bleke)''', <tt>f.</tt> et Slags Ørreder med bleg eller lys Farve. Rbg. Mandal, Lister (hvor det udtales: Blege). Jf. Bleikje. '''blikka''' (for blidka), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), gjøre blid, formilde, stille tilfreds. Meget udbredt (Nhl. Hard. Tell. Ørk.), dog ikke alm. (G.&nbsp;N. <tt>blíðka</tt>). '''blikkast''' (for blidkast), <tt>v.&nbsp;n.</tt> formildes, blive blid. Ogsaa: blidna. '''blikna''' (aab.&nbsp;i), <tt>v.&nbsp;n.</tt> blegne (=&nbsp;bleikna). '''blikra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> bæve, røre sig sagte. Tell. '''blikstill''', og '''blikende still:''' saa stille, at Søen er ganske blank. Jf. blika. '''blikta''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> 1)&nbsp;blinke, glimte. Sogn. Jf. blika. 2)&nbsp;bæve, røre sig lidt (om Lemmer, Muskler og lignende). Sogn. Ellers blikra, blakra. '''blind''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;blind, som ikke seer. — 2)&nbsp;skjult, som ikke sees, f.&nbsp;Ex. en blind Nagle, et blindt Skjær. — 3)&nbsp;dunkel, utydelig. Ei blind’ Stil: dunkel, afbleget Skrift. Dæ va blindt ꜳ vita: det var vanskeligt at vide. G.&nbsp;N. <tt>blindr.</tt> '''blindast''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blind. (Sjelden). '''Blindekjuke''' (og '''-tjuke'''), 1)&nbsp;Blindebuk, s. følg. 2)&nbsp;en Urt: vild Matrem (Pyrethrum). Sdm. Nfj. See Kragablom. '''Blindetjuv (Blindekju)''', Blindebuk (en bekjendt Leg). Jæd. (Mere passende end det almindl. Blindekjuke. '''Blinding''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;En som er blind. Sjelden. 2)&nbsp;et slags Klæg (<tt lang="la">Tabanus</tt>), saa kaldet fordi den let lader sig fange. 3)&nbsp;en skjult Nagle, som forbinder to Fjele eller Staver. Ogsaa kaldet Dubling. (Isl. <tt>blindingr</tt>). '''Blind-is''', <tt>m.</tt> en glat Iis, som er skjult af Snee. Hedder ogsaa: '''Blindhꜳlkje''' (Nhl. og fl.), '''Blindsvell''' (Sogn). '''blindsa''', <tt>adj.</tt> see skjævt eller til Siden. Nordre Berg. '''blindsen''', <tt>adj.</tt> som seer skjævt. '''Blindska''', <tt>f.</tt> Blindhed. (Sjelden), '''Blindsvell''', <tt>n.</tt> see Blindis. '''blindt''', <tt>adv.</tt> skjult; i Blinde. spela blindt: spille med omvendte Kort. '''blingra''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> afbryde En (i&nbsp;en Tale eller et Arbeide), gjøre at han kommer af det. Sdm. Ellers: brikla (Ørk.), og villa. (Burde hellere hedde blindra). '''Blink''', <tt>n.</tt> (og <tt>m.</tt>) Blik; det at man blinker med Øinene. (Jf. Augneblik). '''blinka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), blinke, glippe med Øinene (især om den naturlige eller uvilkaarlige Lukning og Aabning af Øienlaagene). Han stirte so, at han blinka ’kje pꜳ lang Tid. Ogsa gjøre Miner, give Vink med Øinene. Han blinka ꜳt meg. (Maaskee eg. blindka). '''Blinking''', <tt>f.</tt> Glippen med Øinene. '''blisen''' (aab.&nbsp;i), <tt>partic.</tt> blæst. S. blꜳsa. '''blistra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> fløite. S. blystra. '''bliva''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> '''(bliv’; bleiv; blive''' el. '''bleve'''), blive borte paa Vandet, drukne, omkomme. Synes at være almindeligt over det hele Land, og adskilles overalt fra '''bli''' (at blive). '''bliven''' (aab.&nbsp;i), druknet, omkommen. '''bljug''', s. blyg. — '''Blod''', Fl. s. Blad. '''Blod (Blo)''', <tt>n.</tt> Blod. Ogsaa om enkelte Foregange i Blodet, saasom Kongestioner; Susen for Ørene o.&nbsp;s.&nbsp;v. — slaa seg til Blods (tebloss): slaae sig saa at det bløder. taka seg Blod: lade sig aarelade. I&nbsp;Sammensætn. overalt: Blo. '''bloda (blode, bloa)''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), besudle med Blod. bloa seg ut. '''Bloddrope''', <tt>m.</tt> 1)&nbsp;Blodsdraabe; 2)&nbsp;Sting, Smerte i et Lem (af Uorden i Blodets Løb). '''blodende''', s. blodraud. '''blodet (-ette, blo’ut)''', <tt>adj.</tt> blodig, besudlet med Blod. '''blodfersk (blofæsk)''', <tt>adj.</tt> ganske færsk, nylig dræbt, saa at Blodet ikke er størknet. '''Blo(d)fugl''', <tt>m.</tt> den rødbrystede Vippestjert (Motacilla Phoenicurus). '''blo(d)full''', <tt>adj.</tt> blodrig. '''Blo(d)hella''', <tt>f.</tt> en Masse af fordærvet Blod (hos Syge og stærkt Forkjølede). Sdm. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2i1u00f0wjwxl1lm1kn59titci09tld 104 87259 221224 2022-08-21T18:50:27Z Monedula 3328 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Monedula" /></noinclude>'''Blo(d)kyla''', <tt>f.</tt> Blodbyld. (B.&nbsp;Stift). '''blo(d)laus''', <tt>adj.</tt> blodløs. Han sto bꜳ’ bleik’ ꜳ blolaus. '''Blo(d)livr''', <tt>f.</tt> Klump af størknet Blod. '''Blo(d)melta''', <tt>f.</tt> størknet Blod under Huden (efter et Slag). Hard. og fl. I&nbsp;Sdm. Daudeblod. '''blo(d)raud’''', <tt>adj.</tt> blodrød. Hedder ogsaa: '''blodende raud''' (bloende rau) og '''blostupande'''. '''Blo(d)rosa''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> Blodstriber i Huden. '''blo-roset (-rꜳsette)''', <tt>adj.</tt> blodstribet. '''Blo(d)sinne''', <tt>n.</tt> Rovdyrenes Raseri, naar de faae Smag paa Blod. B.&nbsp;Stift. '''Blodstæma''', <tt>f.</tt> Standsning af Blod; eller et vist blodstillende Middel (mest overtroisk). B.&nbsp;Stift, Helg. '''Blodtakar''', <tt>m.</tt> en Aarelader. '''Blo(d)vatn''', <tt>n.</tt> vandagtigt Blod. '''blogga''' (aab.&nbsp;o), <tt>v.&nbsp;a.</tt> (a—a), saare, skade saa at det bløder. Isl. <tt>blóðga.</tt> '''Bloka''' (aab.&nbsp;o), <tt>f.</tt> en Klap, Smække, Ventil. Jf. Blokka, Blekk. (Isl. <tt>blaka,</tt> Skjul, Dække). '''Blokk''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Blok, Vindeblok med Tridse. Fleertal: '''Blekk’er, Blekre'''. — 2)&nbsp;Model, Form (sjelden). Jf. Stabbe. '''blokka''', <tt>v.&nbsp;a.</tt> vinde, trække frem ved Hjælp af Blokker. Søndenfjelds. '''Blokka''', <tt>f.</tt> 1)&nbsp;Blad, Løv; Smaabladene paa de fleerdeelte Løv, f.&nbsp;Ex. paa Ask og Røn. Søndre Berg. og Stavanger Amt. (Isl. <tt>blaðka</tt>). I&nbsp;Shl. ogsaa om Løv eller Blade i Almindelighed. — 2)&nbsp;Flig, Lap, Plade, eller noget som ligner Løv; især Klap, Smække, Ventil (i Pumper og Bælge); jf. Blekk. Mere alm. I&nbsp;Tell. Sogn, Sdm. og fl. hedder det '''Bloke, Bloka''' (aab.&nbsp;o). I&nbsp;Tell. bruges Bloke ogsaa om tynde Spaaner. '''Blokkebær''', <tt>n.</tt> Mose-Bøller (Vaccinium uliginosum). B.&nbsp;Stift, Vald. Guldbr. og fl. I&nbsp;Fosen (saavidt erindres): '''Blakkbær'''; maaskee af blakk, <tt>adj.</tt> fordi denne Art er lysere end Blaabær. I&nbsp;Ørk. Bjønnbær; i Ag. Stift: Mikkelsbær, og Skintryte. '''blokkut (blokkette)''', <tt>adj.</tt> fliget, deelt i smaa Flige eller Blade. '''Blokyle''', s. under Blod. '''Blom''' (oo), <tt>m.</tt> 1. Blomst. (Kr. Stift, Shl. Hard. Hall.). I&nbsp;Guldbr. '''Blome'''. Ellers '''Blomstr''', Pløma, Rosa. (G.&nbsp;N. <tt>blóm, blómi</tt>). — Heraf bløma. '''Blom''' (oo), <tt>m.</tt> 2. Bregne (<tt lang="la">Polypodium</tt>). Nordre Berg. Sdm. og Trondhj. Stift. See Burtn. Jf. Fugleblom, Einstablom. '''bloma''', <tt>adj.</tt> blomstret. '''Blomfall''', <tt>n.</tt> Blomsternes Affalden. '''blom-mꜳla''', <tt>adj.</tt> malet med Figurer som ligne Blomster. Guldbr. og fl. '''Blomrikke''', <tt>f.</tt> Holt-Sneppe (<tt lang="la">Scolopax rusticola</tt>). Sdm. Skal paa andre Steder hedde: '''Blomrykke''', og '''Blomrukka'''. '''Blomrot''' (oo), <tt>f.</tt> Bregnerødder. Tr. Stift. '''Blomstr''' (Blomst’er), <tt>m.</tt> Blomst. '''Blomstra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blomstre. '''blomut (blomette)''', <tt>adj.</tt> blomstret; tegnet med Blomster. Bruges ogsaa i Helg. '''(blomꜳt)'''. '''blorosette''', s. blodrosa. '''Blostemma''', s. Blostæma. '''Blot''' (aab.&nbsp;o), <tt>n.</tt> Blød, Udblødning. leggje i Blot: lægge i Blød. '''blota''' (aab.&nbsp;o), <tt>v.&nbsp;n.</tt> blive blød, udblødes. Mest om Jord og Veie. Af blaut. '''Blote''' (aab.&nbsp;o), <tt>m.</tt> 1) blød Jord, Dynd, Søle. 2)&nbsp;Regn eller Tøveir. Isl. <tt>bloti.</tt> '''Blotfisk''', <tt>m.</tt> udblødet Tørfisk. B.&nbsp;Stift. '''blotna''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (a—a), 1)&nbsp;blødne, blive blød. G.&nbsp;N. <tt>blotna.</tt> 2)&nbsp;blive rørt, bevæges i Sindet; ogs. ydmyges, nedbøies. '''Bluku''', <tt>f.</tt> (i&nbsp;en Plov), see Hummel '''Blundr''', <tt>m.</tt> Søvnighed; Slummer. Sdm. '''blundra''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blunde, lukke Øinene af Søvn. '''blunka''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> blinke, glippe med Øinene (af Frygt). Nordre Berg. Hall. '''Bly''', <tt>n.</tt> Bly. '''Blylodd,''' <tt>n.</tt> og '''Blystein''', <tt>m.</tt> Blylod paa et Fiskersnøre. '''blyg’''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;bly, undseelig. Hedder ogsaa: '''bljug’e''' (Sogn, Voss, Hard.) og '''blug’e''' (Sogn). G.&nbsp;N. <tt>bljúgr;</tt> Sv. <tt>blyg.</tt> (Jf. blau). 2)&nbsp;ringe, daarlig, som man maa blues ved. Bruges meget i Sdm. f.&nbsp;Ex. Dæ va ein blyg’e Skjenk (en altfor simpel Drik). Du kjem’ inn i eit blygt Hus (Høfligheds-Udtryk, naar man indbyder En). — Begrebet: bly, frygtsom, — udtrykkes ellers ved mange andre Ord, som: varlaaten, plent, grannvar, forøven, vedvoren og fl. '''blygjast (blyest)''', <tt>v.&nbsp;n.</tt> (<tt>pr.</tt> blygjest; <tt>imp.</tt> blygdest), blues, undsee sig. (Sv. <tt>blygas</tt>). '''Blygsel (Blygsl)''', <tt>f.</tt> Undseelse, Blyhed. Mest brug. søndenfjelds. Ellers '''Blygheit;''' sjeldnere '''Blygskap, Blygleikje'''. '''blygsleg''', <tt>adj.</tt> 1)&nbsp;bly, undseelig; 2)&nbsp;om noget som foraarsager Blusel, eller som ikke er saa værdigt og passende som man vilde. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 46pvfc1jstfzdeqonkbksnyo6gz8daa 104 87260 221231 2022-08-21T21:46:45Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|85}} {{linje|5em}}</noinclude>»Nei — Gud ske Lov!« Lidt efter sagde Krøger — fremdeles uden at se op af Bogen: »Jeg tænker helst, det er, fordi du ikke liger at se Fru Steiner omgivet af alle hendes Tilbedere.« Men da maatte Tante Sofie le, rigtig en overlegen, spodsk Latter, — det var nogle deilige Tilbedere — for Exempel Adjunkt Jensen, som til og med var gift. »Ja, det er nu saa med gamle Jomfruer, de liger ikke —« »Gamle Jomfruer! —« sagde Tante Sofie; »det Ord har {{sp|hun}} indført i Familien, det sagde du aldrig før — Gustav.« »Ja men det vil Du dog ikke nægte Sofie, at Du er gammel og — og ugift?« »Det nægter jeg ikke«, svarede Tante Sofie. »Jaja,« svarede Krøger og gabede lidt, lagde Bogen fra sig og lukkede Øinene, »andet var det jo ikke, jeg sagde.« Lidt efter snorkede han jævnt og taktfast, Tante Sofies Strikkepinder gik ogsaa tilhvile, og Julie lod Avisen glide ned paa Gulvet og sank hen i Drømmerier. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5l98aw8ew1hsqmq7qu0ouaym24vfq68 104 87261 221232 2022-08-21T21:49:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|86 }} {{linje|5em}}</noinclude>Siden hun kom hjem fra sit Ophold i Dresden og især nu, efterat hun var bleven Veninde med Fru Steiner, var Byen og alle Mennesker bleven hende saa fremmede. Alle de Damer — som nu Fru Bankchef Christensen og de andre, som hun kjendte fra sin Moders Tid, de saa nu paa hende med en saadan underlig Mine — syntes hun. I de første Dage havde de alle flokket sig om hende og inviteret hende; og hun havde fortalt og fortalt omigjen om sit Ophold i Udlandet — alt hvad hun havde oplevet, seet og spist. Men nogen Tid efter fandt hendes bedste Veninde Jolla Blom, at det var hendes Pligt at betro Julie, hvor hele Byen syntes, hun var latterlig med denne Udenlandsreise, som hun gik og fortalte om overalt. Der var jo saa mange, som havde reist — for Exempel Fru Christensen, som havde været med sin Mand i Paris, og desuden Konsul With — han havde da reist nok! — og han havde sagt, at Dresden var et kjedeligt Hul. »Jamen Kjære!« mente Julie, »de spurgte jo alle og alle vilde vide —«. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> eou78v4etyig6fs0zbcl8goncptfc2v 104 87262 221233 2022-08-21T21:52:44Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|87}} {{linje|5em}}</noinclude>»Desuden er det jo ikke alle, som har Raad til at reise,« fortsatte Jolla Blom, som havde Hjertet fuldt, »og derfor synes mange, at det er ikke noget at være saa vigtig for, — ja saaledes siger de, — her kan vel være godt nok til dig herhjemme — siger de —, naar saa mange andre kan finde sig tilfreds.« »Kjære! — har jeg sagt andet?« — indskjød Julie forknyt. »Og ikke er det saa udmærket heller — alt det, som findes i Udlandet; for den Kjødsalat, Du lærte Fru Ludvigsen —« »Hun bad om Opskriften —.« »Ja undskyld Julie! men den var ved Gud uspiselig; for jeg var der selv den Aften; og Pigen, som fik Resten, kastede op hele den udslagne Nat.« Efter den Tid var Julie paa sit bare Liv for at nævne Udlandet eller sligt; men hun mærkede godt, at det var for sent; der var kommet en Kuldegrad til, hun havde fornærmet dem alle; og endnu værre blev det, da Fru Steiner kom til Byen og tog Julie for sig. Thi Fru Steiner blev strax »iset inde« som hun selv sagde; og havde det ikke været,<noinclude><references/></noinclude> 3jlstrudg2rba6ivsxgdczdqixqu5wa 104 87263 221234 2022-08-21T21:55:05Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|88}} {{linje|5em}}</noinclude>fordi alle Mandfolkene søgte hende, var hun fuldstændig bleven lukket ude af Selskabet. Og blandt Damerne fik hun hellerikke anden fortrolig Omgang end Julie Krøger, hvorfor hun ogsaa fuldstændig lagde Beslag paa hende. Imidlertid holdt den gamle Omgangskreds og hendes Moders Veninder endnu fast ved Julie, de vedblev at indbyde og det med saadan Iver, at Julie mærkede, det skulde være Forsøg paa at redde hende ud af den farlige Paavirkning. Og saa blev hun ærgerlig og slog sig sammen med den unge Frue; hun pyntede sig og arrangerede smaa Middage til sin letsindige Faders Glæde. Men hun havde ogsaa sine onde Timer, da Modet sank; som nu denne Eftermiddag, mens hun ventede paa sin Veninde. Julie havde saa meget af sin Moders Blod og kjendte sin Verden saa vel, at ingen Mine i et Ansigt, ingen Hentydning i Tonefaldet undgik hende. Alle de skarpe Pigger, hvori enhver var ligesom indhyllet, — de ramte hende; og hun følte, at det eneste Raad var at være ligesaa sur og pigget som Byen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ihjblfbrz7fktf90vcle9yhaevvntik 104 87264 221235 2022-08-21T21:57:36Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|89 }} {{linje|5em}}</noinclude>Fra hun var liden, havde hun gaaet og tumlet halvt bevidst med et Valg. Hang hun om Faderens Hals — lystig og glad, følte hun som en liden ond Samvittighed. Men sad hun fornuftig med et lidet Arbeide mellem Moderens Veninder og hørte Samtalen gaa fra Hus til Hus, fra Sorg til Sorg, fra Ondt til Ondt, da led hun, fordi hun længtes efter at komme ud. Efter Moderens Død og Opholdet i Udlandet var hun blevet noget sikrere; men nye Grublerier og Tvivl groede op af hendes fortrolige Forhold til Fru Steiner. Det var Mandfolkene og atter Mandfolkene, hun fik høre om. Afgrunde af Slethed og Urenhed aabnede sig for Julie; skjøndt hun ofte forstod bare halvt, fik hun dog; saa grundig Besked, at hun følte sig generet endog overfor sin egen Far. Thi det kunde hun forstaa, — hendes Veninde havde endog sagt det ligeud med en liden Latter: at hendes Far var ikke et Haar bedre end de andre. Men at nogen kunde le af det! — og Lulli, som havde prøvet det skrækkelige: at være gift med saadan en Mand, og hun, som<noinclude><references/></noinclude> lum3nd741y2tq5oynidnu43qfxrc3oy 104 87265 221236 2022-08-21T23:08:16Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|90}} {{linje|5em}}</noinclude>saa heltemodig havde hævdet Renheden, at hun med sin dyrekøbte Erfaring om Mændenes bundløse Usædelighed alligevel bestandig kredsede om disse Mænd — eller ialtfald lod dem kredse om sig. Ikke saa, at hun lagde Fingrene imellem; de fik ren Besked; hun kjendte dem ud og ind, og det fik de vide. Men de bare lo og kom igjen. De flokkede sig om hende, som om de netop ønskede at blive rigtig hudflettede og faa al sin Elendighed oplæst og paaskrevet. Morsomt var det, det var sikkert; men det gjorde Julie forvirret; hun længtede efter Lullis Atelier, medens hun sad og gruede for, at hun skulde komme. Thi Fru Steiner havde omdannet sin Leilighed til et moderne Atelier, netop som det skulde være. Og det imponerede alle, som fik komme der: de halvmørke Rum med pludselige Lysvirkninger; Tepper overalt og Portierer, Forhæng, Draperier og Skjærmbrætter; dristige nøgne Tegninger; Fruens egne Malerier, hvis frimodige Farver strax væltede alle medbragte Autoriteter; de umulige Stole, som ikke var<noinclude><references/></noinclude> eskeps064ckf1h6wlmorqwis2obw9h6 104 87266 221237 2022-08-21T23:20:49Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|91}} {{linje|5em}}</noinclude>til at sidde paa; de lave Divaner; de ophængte Potteskaar og de udbredte Klude, — alt dette fremmede omkring denne skjønne Fraskilte gav de Indviede Smagen af det yderligst Forfinede paa Randen af det Lastefulde. Her gaves smaa udsøgte Dinéer med de forunderligste Retter og rigelig Vin, Cigaretter og utvungen Tale. Men Dagen efter gik der en Gysning over Byen, somom Helvedes Porte et Øjeblik havde aabnet sig. Men mest fængsledes Julie af de lange Ettermiddagstimer, naar hun og Fru Lulli laa henstrakte paa Divanen med Cigaretten og et Glas Liqueur; det var da, hun lærte. — Det ringede ude i Entreen; men Julie gik ikke, forat lukke op, skjønt hun var næsten vis paa, at det var hendes Veninde. Hun elskede og beundrede Lulli, men — som nu denne Eftermiddag — , der var altid noget, som ventede paa hende, en Domstol, hun ikke kunde komme forbi. Da Fru Steiner kom ind i Stuen, som nu næsten var mørk, vaagnede de Gamle strax op og begyndte ivrigt at snakke, som om de ikke havde sovet, Julie reiste sig ogsaa, men langsomt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6kver17nuoz91bmmvrkcf30iqrl55ti 104 87267 221238 2022-08-21T23:23:39Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|92}} {{linje|5em}}</noinclude>»Vil De gjøre os den Ære at aabne vort Jule-Bal?« spurgte Krøger galant henne fra Sofaen. »Her blir Bal? — glimrende! Du var saa uvis, Julie.« »Julie syntes naturligvis, at Byen er saa fattig paa Kavallerer«, sagde Tante Sofie. »Aa vi faar tåge Rub og Stub«, mente Fru Steiner leende. »De tager altsaa tiltakke med mig?« spurgte Krøger. »Om jeg gjør!« — »Et gammelt ækelt Mandfolk som jeg?« »Havde vi bare mange som Dem — Hr. Krøger? men er Du ikke glad — Julie?« »Jeg synes som Tante Sofie —« »Kjære! vi tar hele vort Menageri og dertil alle Skovens vilde Dyr; vi ransager Told-, Post-, Telegraf- og Skolevæsenet og dernæst alle Kramboderne, den lille pæne Jessen hos Knudsen — han kan godt gaa an.« »Det er desuden gammel Skik at indbyde Knudsens Folk«, sagde Krøger. »Brillant!« raabte Fru Steiner, »saa faar Du ogsaa din Ven — Julie! ham den lange rødhaarede.« {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0jdg20rf1nyyt6ic6puw840lniq5ko6 104 87268 221239 2022-08-21T23:27:27Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|93}} {{linje|5em}}</noinclude>»Nei maa jeg bede,« sagde Julie lidt skarpt, »det er saamænd dit Sværmeri Lulli!« »Det var Du, som opdagede ham — Julie.« »Om hvem taler Damerne?« spurgte Krøger. »Om ham den store nye, hos Fru Knudsen —« »Ham! Bondedrengen, Uhyret! —« raabte Krøger og sprang op, »aa det er Spøg, for at ærgre mig.« »Langtfra Hr. Krøger! Julie finder ham distingué.« »Det er Du, som finder paa det — Lulli.« »Skynd Dig — Sofie! — her er saa mørkt, jeg kan ikke se, om de gjør Nar af mig,« — sagde Gustav Krøger ærgerlig. Men da Tante Sofie, som længe havde raslet med Hængelampen, endelig fik Blusset op, og da Fru Steiner fremdeles forsikrede, at baade hun selv og Julie interesserede sig levende for Hr. Wold, da blev han ganske ude af sig selv og svor paa, at den Fyr skulde aldrig sætte sin Fod i hans Hus. Men da den unge Fru Steiner, som var vant til hans Hidsighed, bare lo, greb han sin Hat og gik ned i Kontoret. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7fiws0ig3c4cgserbc6jib87pvpun47 104 87269 221240 2022-08-21T23:29:49Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|94}}{{linje|5em}}</noinclude>Efter Lampen tog Tante Sofie fat paa Ovnen, og raslede saa længe og vel med Kulskuffe og Ildtang, at de unge Damer ikke kunde faa snakke. Fru Lulli trak Julie med sig, de skulde hjem til hende, forat revidere Menageriet og se, hvad der egentlig var at stille op til et Bal. Men paa Gaden stansede de foran det øverste Vindu hos Fru Knudsen, hvor Tørres netop var optaget af nogle unge Damer, som smilede. »Han er slet ikke saa gal — Julie!« »Det var stygt af Dig — Lulli! at Du indbildte Far, at jeg — at han —« »Men Kjære! Du kan da vide, din Far forstod, det var Spøg, — eller skulde der —?« »Fy — Lulli! idag er du ondskabsfuld.« Fru Steiner trykkede hendes Arm ind til sig og trak hende med gjennem de mørke Gader. — Om Aftenen kom Overlæreren paa Besøg til Krøger; han pleiede at komme et Par Gange om Ugen; og naar de havde spillet Shak og drukket et Par Glas, satte de sig gjerne til at tale dybsindigt udover Natten. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 71tu9djbkubn9pl2aop9jjw3ls6zbzf 104 87270 221241 2022-08-21T23:32:19Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|95}} {{linje|5em}}</noinclude>Ligesom Gustav Krøger — skønt Indehaver af den store Forretning aldrig blev fuldt ud hjemme i Byen, saaledes var ogsaa Overlærer Hamre en ensom Person. Der stod den Kulde af dem begge, at de holdt sig for klogere end andre. I Skolen var man paa Lur efter Overlæreren: om han skulde lære noget farligt, og i det kommunale Liv vogtede man sig vel for at slippe Krøger ind. Da hele Byen saaledes i al Stilhed vendte sine Pigger mod dem, fandt de sig vel i hinandens Selskab; og mens de fra først af i Læsning og Samtaler virkelig holdt sig langt forud for de andre, mærkede de ikke selv, at den lille By i Aarenes Løb ogsaa fik Bugt med dem, fik dem til at kredse i mindre og mindre Kredse om de samme Tanker og de samme Toddyglas. Krøger sagde til Hamre: »Hvor langt er Du kommen?« og saa fortalte Overlæreren om den Bog for Folkeskolen, han vilde skrive. Den skulde begynde saaledes: Naar Du træder ud paa Gaden, træder Du paa en fast Brolægning; — hvem har lagt den? — og hvem har betalt Arbejdet? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5hrouty0mm45ubrlvwp41ft95959c34 104 87271 221242 2022-08-21T23:36:50Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|96}} {{linje|5em}}</noinclude>Fra denne Begyndelse skulde saa hele Samfundslivet forklares Børnene, saa at de nedenfra og opad kunde lære alle Institutioners og Autoriteters Sammenhæng og Rod i det fælles Eje; saaat Folket allerede i sin Ungdoms Skole kunde blive sig sin Souverainitet bevidst og ikke længer forkues af disse Fordomme, at Politi, Retsvæsen, Skatter og Præster ere retmæssige Magtmidler i Hænderne paa de Store imod de smaa. Men med hele dette store Mellemparti af Bogen, blev han ikke rigtig ferdig, hvorimod han havde Slutten, som han selv satte megen Pris paa: Øverst staar Kongen som en uansvarlig Guldknap. Eller det var Hamre, som sagde til Krøger: »Har Du endnu ikke valgt Tomten?« — og saa talte de om det Suppekjøkken, som Krøger i mange Aar havde lagt Penge op til. Han havde en hel Plan med blankpolerede Kobberkjedler, hvori Suppen kogende varm skulde kjøres til Skolerne Klokken halv tolv; alle Skolebørnene skulde spise en stor Portion med et Brød til, saa de i Vintermaanederne kunde komme varme og mætte fra Skolen —<noinclude><references/></noinclude> q7du8bl2xc74guu38s9lkylfhcxk88a 104 87272 221243 2022-08-21T23:38:19Z PWidergren 4874 /* Korrekturlest */ proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midt|97 }} {{linje|5em}}</noinclude>uden at falde over den fattige Mad hjemme; saa fik Moderen Raad til bedre Stel og extra Søndagsmad og saa — saa aabnede der sig uendelige Vidder for de to, som sad og lagde Planerne langt ud over Natten. Og naar de tilslut sagde Godnat, trykkede de hinandens Haand med Varme; de var modige og sikkre paa, at tilslut var det dem og deres Ideer, som skulde sejre over de Piggede, og gik tilsengs i lykkelige Drømme. Men næste Dag ligte de aldrig at træffe hinanden. —<noinclude><references/></noinclude> mp5dokrjogiqrvnq41ndc8cyl70n37n 0 87273 221244 2022-08-21T23:39:59Z PWidergren 4874 Ny side: <pages index="Kielland JACOB.djvu" from=90 to=103 header=1 prev="[[Kielland JACOB/Kapitel 6|Kapitel 6]]" current="'''Kapitel 7'''" next="[[Kielland JACOB/Kapitel 8|Kapitel 8]]" /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] wikitext text/x-wiki <pages index="Kielland JACOB.djvu" from=90 to=103 header=1 prev="[[Kielland JACOB/Kapitel 6|Kapitel 6]]" current="'''Kapitel 7'''" next="[[Kielland JACOB/Kapitel 8|Kapitel 8]]" /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] g90ma9215uptxfbp5hgv3ruawlk0wk4